Fremsat den 5. oktober 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om gebyrer og
morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af
regioner og kommuner og inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden og skattekontrolloven
(Gebyr for underretninger om
udlægsforretninger)
§ 1
I lov om gebyrer og morarenter
vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og
kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf.
lovbekendtgørelse nr. 29 af 5. januar 2017, foretages
følgende ændringer:
1.
Lovens titel affattes
således:
»Lov om gebyrer og morarenter
vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og
kommuner (gebyrloven)«.
2.
Efter § 2 indsættes:
Ȥ 2 a.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal betales gebyr til
kommunen for underretninger om udlægsforretninger
vedrørende fordringer, som inddrives af kommunen.
Stk. 2. De i
stk. 1 nævnte gebyrer kan højst udgøre 450
kr.«
§ 2
I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som
ændret senest ved § 3 i lov nr. 473 af 17. maj 2017,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 8 P, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 2 i lov nr. 939 af 27. december 1991 om
gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der
opkræves af regioner og kommuner og inddrives af
restancemyndigheden« til: »§ 3 i lov om gebyrer og
morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af
regioner og kommuner (gebyrloven)«.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2. Loven finder
anvendelse på underretninger om udlægsforretninger, der
er modtaget af skyldneren den 1. januar 2018 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Ved lov nr. 114 af 31. januar 2017 om ændring af lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om
fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og
lov om kommunal ejendomsskat (Overdragelse af inddrivelsesopgaven
vedrørende fortrinsberettigede kommunale fordringer til
kommunerne) overtog kommunerne pr. 2. februar 2017 inddrivelsen
vedrørende fortrinsberettigede kommunale fordringer.
Lov nr. 114 af 31. januar 2017 følger op på en
aftale indgået den 11. april 2016 mellem den daværende
regering (Venstre) og KL om, at kommunerne skal overtage
inddrivelsen af deres ejendomsskatter og øvrige
fortrinsberettigede krav. Aftalen blev indgået i
forlængelse af nedlukningen af Èt Fælles
Inddrivelsessystem (EFI) og den deraf følgende nedsatte
inddrivelsesaktivitet på SKAT's område.
Kommunerne blev ikke umiddelbart i forbindelse med overdragelsen
af inddrivelsesopgaven vedrørende fortrinsberettigede
kommunale fordringer tillagt hjemmel til at opkræve gebyrer
for underretninger om udlægsforretninger. Kommunerne har
imidlertid tidligere, hvor kommunerne forestod inddrivelsen af
kommunale fordringer, haft adgang til at opkræve gebyrer for
tilsigelser til udlægsforretninger.
Nærværende lovforslag etablerer en mulighed for
kommunalbestyrelsen til at bestemme, at der skal betales gebyr til
kommunen for underretninger om udlægsforretninger
vedrørende fordringer, som inddrives af kommunen.
Lovforslaget fastlægger et maksimum for gebyrets
størrelse.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Adgang for kommunerne til at fastsætte gebyr
for underretninger om udlægsforretninger
2.1.1. Gældende ret
Kommunerne har ikke i medfør af gældende ret
mulighed for at opkræve gebyrer for underretninger om
udlægsforretninger som led i inddrivelsesopgaven
vedrørende fortrinsberettigede kommunale fordringer.
Tidligere fandtes for kommunerne hjemmel til at opkræve
gebyrer for tilsigelser til udlægsforretninger i § 2,
stk. 3, i lov nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer og morarenter
vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives
af amtskommuner og kommuner.
I 2005 blev det besluttet at samle al inddrivelse af gæld
til det offentlige under Skatteministeriet. Den 1. november 2005
opstod restanceinddrivelsesmyndigheden, som er SKAT, jf. lov nr.
429 af 6. juni 2005 om opkrævning og inddrivelse af visse
fordringer. Den 1. september 2013 blev Ét Fælles
Inddrivelsessystem (EFI) sat i drift. Som følge af samlingen
af al inddrivelse af gæld til det offentlige blev hjemlen for
kommunerne til at opkræve gebyr for tilsigelser til
udlægsforretninger ophævet ved lov nr. 1336 af 19.
december 2008 om ændring af kildeskatteloven,
opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love,
og der blev i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
fastsat regler om gebyrer for hele restanceinddrivelsesmyndighedens
forretningsområde. Lovens § 167, stk. 2, bemyndiger
skatteministeren til at fastsætte tidspunktet for
ikrafttrædelse af en række af lovens bestemmelser.
Ændringen af lov om gebyrer og morarenter vedrørende
visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og
inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, trådte som
følge heraf i kraft den 1. august 2013 ved
bekendtgørelse nr. 937 af 4. juli 2013.
Skatteministeren kan i medfør af den gældende
§ 6 i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om
inddrivelse af gæld til det offentlige fastsætte
gebyrer til restanceinddrivelsesmyndigheden for oprettelse af bl.a.
tilsigelser til udlægsforretninger vedrørende
fordringer, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Bestemmelsen er indført ved lov nr. 1333 af 19. december
2008 og trådte i kraft den 1. august 2013 ved
bekendtgørelse nr. 937 af 4. juli 2013.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 300
af 29. marts 2017 om inddrivelse af gæld til det offentlige,
hvor det af § 33 bl.a. fremgår, at
restanceinddrivelsesmyndigheden opkræver et gebyr på
450 kr. for tilsigelser til udlægsforretninger.
2.1.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
I forlængelse af vedtagelsen af lov nr. 114 af 31. januar
2017, hvorved inddrivelsesopgaven vedrørende
fortrinsberettigede kommunale fordringer er overdraget til
kommunerne, foreslås det, at kommunalbestyrelsen gives
mulighed for at bestemme, at der skal betales gebyr til kommunen
for underretninger om udlægsforretninger vedrørende
fordringer, som inddrives af kommunen.
Gebyropkrævningen vil efter ministeriets opfattelse
bidrage til en effektiv inddrivelse, ligesom den sikrer, at
kommunerne kan løse inddrivelsesopgaven inden for de samme
rammer, som restanceinddrivelsesmyndigheden har løst opgaven
inden for frem til den 2. februar 2017, hvor opgaven med at
inddrive fortrinsberettigede kommunale fordringer overgik til
kommunerne.
Det foreslås, at kommunerne kan opkræve gebyrer for
underretninger om udlægsforretninger. Underretningen kan ske
ved tilsigelse til udlægsforretningen. Adgangen til
gebyropkrævning gælder dermed også for
tilsigelser til udlægsforretninger, men er ikke
begrænset til at gælde for disse. I de helt
særlige tilfælde, hvor underretning kan undlades, kan
der ikke opkræves noget gebyr, hvis der ikke er sket
underretning.
Det foreslås, at det pågældende gebyr
højst vil kunne udgøre 450 kr. Kommunerne kan dermed
opkræve gebyrer, der svarer til de gebyrer, som
restanceinddrivelsesmyndigheden efter gældende ret
opkræver for tilsigelser til udlægsforretninger, jf.
§ 33 i bekendtgørelse nr. 300 af 29. marts 2017 om
inddrivelse af gæld til det offentlige.
Den foreslåede mulighed for kommunalbestyrelsen til at
bestemme, at der skal betales gebyr til kommunen for underretninger
om udlægsforretninger, vil omfatte alle fordringer, der kan
inddrives ved udlæg, og som inddrives af kommunen. Det
gælder således også sådanne fordringer, som
kommunerne fremadrettet måtte få hjemmel til at
inddrive. Der henvises til de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 2.
Lovforslaget finder anvendelse på underretninger om
udlægsforretninger, der er modtaget af skyldneren den 1.
januar 2018 eller senere. Hvorvidt en underretning må anses
for modtaget den 1. januar 2018 eller senere, skal vurderes ud fra
de almindeligt gældende regler om forkyndelse af
underretninger. I tilfælde, hvor underretningen ikke
forkyndes, skal spørgsmålet afgøres efter de
almindeligt gældende regler om modtagelse af digital eller
fysisk post.
Som følge af de foreslåede ændringer af lov
om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der
opkræves af regioner og kommuner og inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden, herunder lovens titel,
foreslås det tillige at konsekvensændre
skattekontrollovens § 8 P, stk. 1, 2. pkt., der indeholder en
henvisning til denne lov. Der henvises til de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 1.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget giver kommunerne en mulighed for - men ikke en
pligt til - at opkræve gebyrer på op til 450 kr. for
underretninger om udlægsforretninger.
Lovforslaget giver ikke anledning til regulering af kommunernes
bloktilskud.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for staten
og regionerne.
Lovforslaget vil påføre kommunerne en mindre
administrativ opgave i form af gebyropkrævning i forbindelse
med underretninger om udlægsforretninger.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser er forhandlet med
kommunerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. juli 2017 til
den 7. august 2017 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, BDO Kommunernes Revision A/S,
Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer, Danske
Ældreråd, Dansk Told & Skatteforbund, Den Danske
Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Domstolsstyrelsen,
Folketingets Ombudsmand, Finanstilsynet, FSR - Danske Revisorer,
Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen
Ældresagen, Rådet for Socialt Udsatte, SKAT,
Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening og
Ældreforum.
9. Sammenfattende skema
| | | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Lovforslaget giver kommunerne en mulighed
for - men ikke en pligt til - at opkræve gebyrer på op
til 450 kr. for underretninger om udlægsforretninger. | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Kommunerne påføres en mindre
administrativ opgave i form af gebyropkrævning i forbindelse
med underretninger om udlægsforretninger. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) | JA | NEJ X | | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Med lovforslaget ændres lovens titel fra »lov om
gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der
opkræves af regioner og kommuner og inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden« til »lov om gebyrer og
morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af
regioner og kommuner (gebyrloven)«.
Titlen foreslås ændret med henblik på en
sproglig forenkling. Den foreslåede ændring har ingen
materiel betydning for lovens anvendelsesområde eller
indhold.
Forslaget om, at lovens titel suppleres med
»(gebyrloven)«, indebærer, at benævnelsen
»gebyrloven«, der er blevet lovens populærtitel,
vil kunne anvendes som lovens officielle titel.
Til nr. 2
Kommunerne har efter gældende ret ikke mulighed for at
opkræve gebyrer for underretninger om
udlægsforretninger vedrørende fordringer, som
inddrives af kommunerne. Der henvises til afsnit 2.1.1. i de
almindelige bemærkninger.
Som retstilstanden er i dag, kan kommunerne alene inddrive
fortrinsberettigede kommunale fordringer i medfør af lov nr.
114 af 31. januar 2017. Fortrinsberettigede kommunale fordringer er
fordringer, som tilhører kommunerne og hviler på fast
ejendom med lovbestemt panteret og med prioritet forud for alle
tinglyste hæftelser. Fortrinsberettigede kommunale fordringer
dækker bl.a. over ejendomsskatter,
rottebekæmpelsesgebyr, krav på dækning af
udgifter vedrørende brandsikring gennemført på
ejerens bekostning og krav på bidrag til kystbeskyttelse.
Det foreslås i stk. 1, at
kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal betales gebyr til
kommunen for underretninger om udlægsforretninger
vedrørende fordringer, som inddrives af kommunen.
Det er valgfrit, om kommunalbestyrelsen ønsker at
gøre brug af denne mulighed.
Den foreslåede bestemmelse omfatter både de
tilfælde, hvor kommunen underretter skyldneren om
udlægsforretningen som beskrevet i retsplejelovens §
493, stk. 1, og de tilfælde, hvor kommunens underretning af
skyldneren sker ved en tilsigelse til udlægsforretningen som
beskrevet i retsplejelovens § 494, stk. 1, og § 10 i lov
om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 20. juni 2001 med
senere ændringer. I de helt særlige tilfælde,
hvor underretning kan undlades, kan der ikke opkræves noget
gebyr, hvis der ikke er sket underretning.
Den foreslåede bestemmelse omfatter ethvert
tilfælde, hvor kommunen underretter skyldneren om
udlægsforretningen, uanset om der i forbindelse med
underretningen er krav om forkyndelse for skyldneren, og uanset
på hvilken måde forkyndelsen sker.
Både en underretning om og en tilsigelse til en
udlægsforretning skal således som udgangspunkt
forkyndes for skyldneren første gang, der foretages
udlæg for kravet, jf. retsplejelovens § 493, stk. 3. I
medfør af § 9 i lov om fremgangsmåden ved
inddrivelse af skatter og afgifter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 572 af 20. juni 2001 med senere
ændringer, kan forkyndelse for den enkelte skyldner dog
erstattes af en bekendtgørelse i de mest udbredte dagblade
og i visse tilfælde helt undlades.
Den foreslåede mulighed for kommunalbestyrelsen til at
bestemme, at der skal betales gebyr til kommunen for underretninger
om udlægsforretninger omfatter alle fordringer, der kan
inddrives ved udlæg, og som inddrives af kommunen. Det
gælder således også sådanne fordringer, som
kommunerne fremadrettet gives hjemmel til at inddrive, og dermed
ikke alene de fortrinsberettigede kommunale fordringer, som i dag
inddrives af kommunerne, jf. ovenfor.
Det foreslås i stk. 2, at
kommunerne som led i inddrivelsesopgaven kan opkræve gebyrer
på højst 450 kr. Dette beløb svarer til de
gebyrer, som restanceinddrivelsesmyndigheden efter gældende
ret kan opkræve for tilsigelser til udlægsforretninger
vedrørende fordringer, som inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 33 i
bekendtgørelse nr. 300 af 29. marts 2017 om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
Kommunalbestyrelsen kan inden for det fastlagte maksimum frit
bestemme gebyrets størrelse. Gebyrstørrelsen skal
fastsættes generelt og ensartet inden for den enkelte
kommune.
Gebyret knytter sig til underretningen om
udlægsforretningen. Der kan derfor opkræves ét
gebyr pr. underretning. Udlægsforretningen og dermed
underretningen kan inkludere flere fordringer.
Der henvises til afsnit 2.1.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til §
2
Til nr. 1
Det fremgår af skattekontrollovens § 8 P, stk. 1, at
den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån,
til brug for skatteligningen skal foretage årlige
indberetninger til told- og skatteforvaltningen herom. Det samme
gælder renter ved for sen betaling, der er fastsat efter
§ 2 i lov nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer og
morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af
regioner og kommuner og inddrives af restancemyndigheden.
Det foreslås at ændre ordene i bestemmelsen
Ȥ 2 i lov nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer og
morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af
regioner og kommuner og inddrives af restancemyndigheden« til
»§ 3 i lov om gebyrer og morarenter vedrørende
visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner
(gebyrloven)«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af de
foreslåede ændringer af lov om gebyrer og morarenter
vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og
kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, herunder
lovens titel.
Den foreslåede ændring af lovens titel er udtryk for
en sproglig forenkling og har ingen materiel betydning for lovens
anvendelsesområde eller indhold. De øvrige
foreslåede ændringer af loven er også uden
betydning for henvisningen hertil i skattekontrollovens § 8 P,
stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås at lade henvisningen til lovens nummer og
dato udgå med henblik på at mindske behovet for
fremtidige konsekvensrettelser.
Opkrævning af renter ved for sen betaling er reguleret i
lovens § 3. Det foreslås derfor, at paragrafhenvisningen
tilpasses dette, således at der henvises til lovens §
3.
Der henvises til afsnit 2.1.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til §
3
Det foreslås i stk. 1, at
loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Loven gælder i lighed med lov om gebyrer og morarenter
vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og
kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden og
skattekontrolloven ikke for Færøerne og
Grønland.
I stk. 2 foreslås det, at
loven finder anvendelse på underretninger om
udlægsforretninger, der er modtaget af skyldneren den 1.
januar 2018 eller senere, selvom underretningen måtte
være afgivet inden lovens ikrafttræden. Det er uden
betydning, hvornår fordringen er forfalden. Hvorvidt en
underretning må anses for modtaget den 1. januar 2018 eller
senere, skal vurderes ud fra de almindeligt gældende regler
om forkyndelse af underretninger. I tilfælde, hvor
underretningen ikke forkyndes, skal spørgsmålet
afgøres efter de almindeligt gældende regler om
modtagelse af digital eller fysisk post.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om gebyrer og morarenter
vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og
kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf.
lovbekendtgørelse nr. 29 af 5. januar 2017, foretages
følgende ændringer: | | | | | | 1. Lovens
titel affattes således: | Lov om gebyrer og
morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af
regioner og kommuner og inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden | | »Lov om gebyrer
og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves
af regioner og kommuner (gebyrloven)«. | | | | | | 2. Efter § 2 indsættes: | | | »§ 2 a.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal betales gebyr til
kommunen for underretninger om udlægsforretninger
vedrørende fordringer, som inddrives af kommunen. | | | Stk. 2. De i
stk. 1 nævnte gebyrer kan højst udgøre 450
kr.« | | | | | | § 2 | | | | | | I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som
ændret senest ved § 3 i lov nr. 473 af 17. maj 2017,
foretages følgende ændring: | | | | § 8 P. Den,
der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån, skal
til brug for skatteligningen foretage årlige indberetninger
til told- og skatteforvaltningen herom. Det samme gælder
renter ved for sen betaling, der er fastsat efter § 2 i lov
nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer og morarenter
vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og
kommuner og inddrives af restancemyndigheden. | | 1. I § 8 P, stk. 1, 2. pkt., ændres
Ȥ 2 i lov nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer og
morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af
regioner og kommuner og inddrives af restancemyndigheden«
til: Ȥ 3 i lov om gebyrer og morarenter
vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og
kommuner (gebyrloven)«. | Stk.
2-5. --- | | | | | § 3 | | | | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2018. | | | Stk. 2. Loven
finder anvendelse på underretninger om
udlægsforretninger, der er modtaget af skyldneren den 1.
januar 2018 eller senere. |
|