Jeg havde jo næsten tabt mælet over den positive modtagelse, det her forslag har fået, men alligevel ikke helt.
Så derfor vil jeg trods alt lige sige et par ord om forslaget her.
Men jeg er da glad for, at der er så mange, der kan se takterne i det.
Så kunne jeg jo godt stå og sige, at det er noget, jeg selv har fundet på, men det er det så ikke.
Jeg læste en artikel for nogle år siden – jeg tror, det er 3 år siden efterhånden – af en klassisk sanger og fastansat solist på Det Kongelige Teater, der hedder Peter Lodahl.
Han skrev en artikel, hvor han rejste det her spørgsmål om håndværkerfradrag i forhold til kunsten.
Han skrev bl.a.:
»Og hvorfor er kunsten ikke ligeså vigtig som vinduespudsning og havearbejde?
Hvad skulle argumentet være for at kunne fradrage rengøring af huset, men ikke af sindet?
Praktisk set kommer det ud på et.
Og der er i øvrigt qua håndværkerfradraget i forvejen politisk præcedens for en fradragsmodel som denne.
Et fradrag på køb af udøvende kunst ville vigtigst af alt være et skridt hen imod en åndelig forstærkning af Danmark og en afstandtagen til den mentale bankerot, vi som land på mange måder styrer direkte imod.
Vi har aldrig brugt mere tid, end vi gør nu på at diskutere fysisk sundhed, palæo-diæter, at tælle kalorier og gå i fitnesscenter.
Er det ikke på tide, at vi gør noget ved al den åndelig junkfood, vi indtager?
«
Det synes jeg sådan set var et meget inspirerende indlæg, for det rammer jo hovedet på sømmet.
Og måske er der allerede nogle, som er begyndt at gennemskue, hvad der har været vores idé med at fremsætte de her fire forslag, nemlig at sætte fokus på vigtigheden af, at vi prioriterer kunst og kultur – af mange grunde, af beskæftigelsesmæssige grunde, af eksportmæssige grunde, men også af hensyn til at udvikle vores samfund til større velvære og sundhed.
Og det er selvfølgelig også i den sammenhæng, at det her forslag skal ses.
Fru Zenia Stampe stillede spørgsmålet om afgrænsning osv.
Det er vi selvfølgelig meget positive over for at se på.
Jeg har noteret mig, at Dansk Musiker Forbund i deres beskrivelse af forslaget i deres medlemsblad skriver:
»Det vil - alt andet lige - gøre det mere attraktivt for private at hyre live musik til familiefester, og derfor må det formodes at kunne få en positiv virkning for medlemmerne i form af flere spillejob« .
Det tror jeg også, men det er jo lidt en trossag, og derfor har vi også omhyggeligt lanceret det her som en forsøgsordning, hvor man skal afprøve det og se, hvordan det går med det, om det kan lade sig gøre, og så udvikle det derudfra.
Vi tror på, at med det her forslag vil vi ikke alene få mere beskæftigelse, men vi vil også få mere kultur ud i landet.
I forhold til hr.
Alex Ahrendtsens billeder på nethinden skal jeg ikke udvikle dem i detaljer, men blot sige, at det da kunne være spændende, hvis der var nogle, der prøvede noget, de ikke havde prøvet før.
Er det ikke lidt det, kunst kan, nemlig at skabe nogle udfordringer, gøre et eller andet – hov, hvad var det, der skete der?
– og sætte nogle spørgsmålstegn i vores hoveder, så vi tænker over noget, vi ellers har taget for givet?
Det er vel kunstens inderste væsen, og kan det ske i form af, at man har en læseklub, hvor man inviterer en forfatter ud, så synes jeg, det er en rigtig god idé.
Så er det jo frem for alt, som alle vel vil erkende, et redskab mod sort arbejde.
Det har vi ikke indregnet i omkostningerne, fordi vi ikke har lagt vægt på alle de der dynamiske effekter, men vi tror, at det samlede beløb vil være væsentlig mindre.
I forhold til tilbuddet om boligjobordningen vil jeg sige, at vi jo altid er klar til at diskutere alting, og skal vi nu diskutere det hele, synes vi, at man i det hele taget skal diskutere, hvordan man kan komme af med en række af de der skattefradrag.
Sagde jeg det?
Ja, det synes jeg faktisk.
For jeg går faktisk ind for, at vi skal af med nogle af de der fradrag.
Jeg synes, vi skal finde en anden måde at finansiere det på.
Jeg ved, at i Sverige finansierer man det ved hjælp af direkte tilskud, for i Sverige har man jo sådan en regering – det er ikke bare den nuværende regering, men også tidligere regeringer – der siger, at der faktisk ikke er noget galt i, at man træffer nogle politiske beslutninger om, hvad man godt vil støtte.
Så kan folk vælge nogle andre, hvis ikke de synes det.
Og er der et eller andet område, som man siger fortjener noget støtte – det kan være idræt, eller det kan være kunst, eller det kan være socialt udsatte boligområder, eller hvad ved jeg – så træffer man nogle politiske beslutninger, og så støtter man det.
En sådan ordning i stedet for fradrag går vi egentlig ind for.
Når vi har valgt fradragsvejen her, er det jo bare, fordi det desværre er den måde, det danske skattesystem langt hen ad vejen er indrettet på.
Vi ser meget gerne – især ud fra den brede opbakning, vi har fornemmet til synspunktet her i dag – at vi får taget en diskussion om det, så vi kan komme af med alle de der fradrag.
Og jeg vil muligvis komme ind på nogle af dem i mit afsluttende indlæg under det næste punkt.
Så jeg vil bare sige tak for, hvad skal vi sige, velviljen i forhold til ideen.
Det er klart, at det jo ikke er noget, der bliver gennemført her og nu, men vi håber, at vi med det her har været med til at sætte fokus på, at den mentale sundhed og det mentale velvære faktisk er lige så vigtigt som det, om græsplænen er slået.