Jeg forstår godt, at spørgsmålet kan rejses og bliver rejst.
Jeg husker, at der på Vestre Borgerdyd Gymnasium – det tror jeg det var – var en nyansat rektor, der lukkede bederummet og oven i købet smed en muslimsk elev ud, fordi han agerede politi over for dem, der ikke ville bruge bederummet.
Og hendes løsning var så at lukke bederummet.
Så det er et gammelt stridsemne:
Skal vi have sådanne rum, eller skal vi ikke have dem?
Jeg har jo hele tiden sagt, også som integrationsminister, at jeg ikke tror, det er klogt, at staten fastlægger en politik for, hvordan man håndterer alle disse spørgsmål om forskellig hensyntagen til den ene og den anden religion.
Jeg tror, det er klogt at lade sygehusledelsen eller de demokratisk valgte regioner, regionsforsamlingerne afgøre det – hvis politikere overhovedet skal blande sig i det.
Det er nok mit råd.
Men som sagt forstår jeg udmærket spørgerens bevæggrund, og hvis han var medlem af det pågældende regionsråd, havde han jo et sted at komme af med det – måske har han partifæller i det pågældende regionsråd, som kan rejse sagen, og måske har de gjort det allerede.
Det kan jeg se på spørgerens smil er tilfældet.