Spm. nr. S 242

3) Til kirkeministeren af:

Christian Langballe (DF) :

Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at regionerne i stigende grad opretter religionsneutrale bederum på hospitalerne?

Værsgo til oplæsning.

Tak, formand. Spørgsmålet lyder som følger: Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at regionerne i stigende grad opretter religionsneutrale bederum på hospitalerne?

Værsgo til ministeren.

Jeg forstår godt, at spørgsmålet kan rejses og bliver rejst. Jeg husker, at der på Vestre Borgerdyd Gymnasium – det tror jeg det var – var en nyansat rektor, der lukkede bederummet og oven i købet smed en muslimsk elev ud, fordi han agerede politi over for dem, der ikke ville bruge bederummet. Og hendes løsning var så at lukke bederummet. Så det er et gammelt stridsemne: Skal vi have sådanne rum, eller skal vi ikke have dem?

Jeg har jo hele tiden sagt, også som integrationsminister, at jeg ikke tror, det er klogt, at staten fastlægger en politik for, hvordan man håndterer alle disse spørgsmål om forskellig hensyntagen til den ene og den anden religion. Jeg tror, det er klogt at lade sygehusledelsen eller de demokratisk valgte regioner, regionsforsamlingerne afgøre det – hvis politikere overhovedet skal blande sig i det. Det er nok mit råd. Men som sagt forstår jeg udmærket spørgerens bevæggrund, og hvis han var medlem af det pågældende regionsråd, havde han jo et sted at komme af med det – måske har han partifæller i det pågældende regionsråd, som kan rejse sagen, og måske har de gjort det allerede. Det kan jeg se på spørgerens smil er tilfældet.

Værsgo til spørgeren.

Jeg kan oplyse, at min kone sidder i regionsrådet.

Jeg vil godt prøve at nuancere standpunktet lidt, for jeg synes, det er lidt væsentligt. I forhold til bederum i det hele taget rundtomkring på skoler og undervisningsinstitutioner osv. synes jeg at man i høj grad godt kunne spørge, om der overhovedet skulle være bederum. Der vil jeg jo nok være tilhænger af, at man i hvert fald eftertænkte, hvad det er, man har, og eftertænkte problemstillingen. Men med hensyn til hospitalerne forholder det sig altså anderledes. Der har vi jo indtil for ganske, ganske nylig haft almindelige kristne kapeller, som folk også kunne blive begravet fra. Og vi har så at sige haft almindelige gudstjenesterum. Og i løbet af de seneste år har man så i den politiske korrektheds navn blæst højt og flot på det forhold, at Danmark er et gammelt kristent land. Der synes jeg jo sådan set at regeringen trods alt har en forpligtelse, idet man også har vedkendt sig det forhold, at Danmark er et kristent land. Jeg synes sådan set, at problemstillingen kræver eftertanke, i forhold til om det er rimeligt, at man laver religionsneutrale bederum rundtomkring i regionerne, hvor man jo så egentlig bare ser stort på det forhold, at Danmark er et gammel kristent land.

Værsgo til ministeren.

Jeg tror, spørgeren er orienteret om, at når det gælder det nye store hospital i Gødstrup ved Herning, er der faktisk et kirkeprojekt, som er godkendt i Kirkeministeriet. Det er et projekt, som selvfølgelig bygger på lokale initiativer. Jeg har også selv været inde i kirken på Rigshospitalet ved flere lejligheder. Så vi har altså kirker på nogle af vores store hospitaler. Og så har jeg ikke noget mod, at vi til gengæld, hvor der er brug for det, også har et religionsneutralt bederum, hvis der er en efterspørgsel efter det. Det er vel det, vi næsten skylder, til gengæld for at det store flertal har lov at have religionen med i det offentlige rum i skolerne, i undervisningen, på hospitalerne. Så er vi til gengæld storsindede og siger, at hvis der er efterspørgsel efter det, vil vi også godt tillade bederum. Det synes jeg egentlig er en meget god balance.

Værsgo til spørgeren.

Det er bare ikke det, der er sagen. For jeg er sådan set enig i, at det ville være en god løsning, og det ville det på mange måder, hvis folkekirken kunne overtage ansvaret og sige, at så bygger vi nogle kirker i forbindelse med hospitalerne. Det ville jeg synes var en god og mindelig løsning, som jeg selv ville være tilhænger af. Men det, jeg bare spørger om, er om noget rent praktisk. Nu har vi haft hospitaler rundtomkring i Danmark, som traditionelt har haft nogle gudstjenesterum, som så i øvrigt også er blevet lånt ud til andre. Det synes jeg sådan set er i sin gode orden. Det, jeg ikke finder er i sin gode orden, er, at man fra regionernes side går ind og laver sådan nogle religionensneutrale refleksionsrum, som det hedder, hvor man ikke engang vedkender sig, hvad der er forudsætningen for, at de overhovedet er der, nemlig at Danmark er en gammel kristen nation. Det er deri, jeg synes at problemet ligger. Jeg synes, det er en politisk korrekthed, der går ud over alle grænser, og hvor man egentlig fornægter sit eget for så slet ikke at stå på mål for noget som helst.

Værsgo til ministeren.

Jeg tror, jeg bedre forstår spørgsmålet nu. For det, spørgeren siger, er, at i de tilfælde, hvor der er en kirke, som der er på nogle hospitaler, så har han ikke nogen indvending imod, at der også er et bederum. Men det at sige nej til at have en kirke til fordel for et religionsneutralt bederum er det, spørgeren er betænkelig ved, og det forstår jeg udmærket. Det ville jeg også være imod. Jeg kan godt lide den model, at vi folkekirkekristne må være i det offentlige rum og på de offentlige institutioner med vores religion. Til gengæld skylder vi så, at andre også lige kan være der.

Spørgeren.

Ja, men det er sådan set bare at konstatere, at når vi siger, at Danmark er et gammelt kristent land, så holder vi fast i det, og så må man så begå sig rundtomkring på hospitalerne ud fra det. Det er jo klart nok, at en muslim også skal kunne få besøg af en imam – det vedkender jeg mig fuldstændig – men jeg vedkender mig ikke det forhold, at man fornægter sit eget i en sådan grad, at det bliver fuldstændig ukendeligt på hospitalerne, at vi faktisk er et gammelt kristent land. Det er deri, jeg synes at det store problem ligger. Det er den der politiske korrekthed, der vælder ud alle steder, hvor man fornægter sin egen arv og sin egen kultur og sin egen tro.

Ministeren.

Men det er jeg fuldstændig enig i. Og det gælder jo også i skolen, hvor der er nogle, der af et misforstået hensyn til muslimer mener, at man skal nedtone både kristendomsundervisning og salmesang og fadervor, og at man skal opgive julegudstjenester. Det er fuldstændig meningsløst. Vi skal ikke trække os tilbage, hverken kulturelt eller kristeligt. Vi skal bare have gensidig frihed, så andre også kan være her.

Så skal vi huske: Muslimer har jo intet imod, at vi er kristne i Danmark, at der er kristendomsundervisning. De går gerne til salmesang og julegudstjenester. Så de, der har så travlt med denne politiske korrekthed, tager fuldstændig fejl. De er som regel ateister, og det er dem, muslimerne ikke forstår – det er ikke folk, der som spørgeren og mig er kristne.

Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er til uddannelses- og forskningsministeren af hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.