Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 63:

Forslag til folketingsbeslutning om, at elever på ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) får adgang til at købe ungdomskort.

Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 03.02.2017).

Forhandlingen er åbnet. Og den første, der har ordet, er uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo til ministeren.

Tak for det, formand. Vi skal i dag drøfte befordringsmuligheder for elever på ungdomsuddannelser for unge med særlige behov, kaldet STU. Med forslaget foreslås det at pålægge regeringen at sikre, at STU-elever får adgang til at købe ungdomskort fra august 2018. Forslaget begrundes med, at ungdomskortet kan hjælpe STU-elever til at få et godt og aktivt fritidsliv og blive en integreret del af samfundet. STU er målrettet unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, heller ikke hvis der ydes specialpædagogisk eller anden støtte.

Helt overordnet vil jeg gerne indlede med at sige, at jeg har fuld forståelse for intentionen om at understøtte gode vilkår for transport for personer med særlige udfordringer. I dag har kommunerne det fulde finansieringsansvar for STU og skal også sørge for befordring af eleverne til og fra uddannelsesinstitutionen ud fra en vurdering af elevernes befordringsbehov. Elever på STU, som ikke har brug for særlig hjælp til transport, får deres udgifter fuldt refunderet, hvis de bor mere end 11 km fra deres uddannelsessted. Elever på andre ungdomsuddannelser skal til sammenligning betale 360 kr. om måneden i egenbetaling for deres ungdomskort. Ungdomskortet giver samtidig ret til fri kørsel inden for takstområdet, hvor den unge bor, og en række rabatter i de øvrige takstområder. Den nuværende løsning for elever på STU tager udgangspunkt i den enkeltes særlige situation og de individuelle behov.

Man kan argumentere for, at den nuværende ordning isoleret set er mere fordelagtig, end hvis man i stedet tilbød eleverne ret til ungdomskort. Forslagsstillerne foreslår, at kommunerne skal tilbyde STU-eleverne at vælge mellem to forskellige befordringsordninger. I det omfang, STU-eleverne vælger ungdomskortet frem for den kommunale befordring, vil en del af finansieringen blive statslig. Endelig foreslås det, at dækningen af et eventuelt merbidrag skal indgå i forhandlinger om ekspertudvalgets rapport om bedre veje til ungdomsuddannelsen. Og der er altså som sagt fuld forståelse for intentionen bag forslaget.

Udfordringen er imidlertid, at STU ikke har indgået i ekspertudvalgets arbejde og heller ikke er en del af de pågældende forhandlinger. Grunden til det er, at man har ønsket at afvente resultatet af en kommende evaluering af STU, der er berammet til afrapportering i august. Jeg vil foreslå, at spørgsmålet om befordringsvilkår for STU-elever kan indgå i opfølgningen på analysen med henblik på eventuelle ændringer. Jeg vil samtidig opfordre til, at parterne bag ungdomskortet på baggrund af analysen på Undervisningsministeriets område undersøger, om de kan blive enige om at udvide modtagerkredsen, der har ret til at anskaffe et ungdomskort, til også at omfatte STU-elever.

Så på den baggrund kan regeringen altså ikke samlet støtte op om forslaget, men foreslår altså dels at følge op på spørgsmålet i forbindelse med opfølgningen på den kommende analyse i august, dels at parterne bag ungdomskortet på den baggrund undersøger, om der kan skabes enighed om at udvide modtagerkredsen til også at omfatte STU-elever.

Der er et spørgsmål fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak, og tak for ministerens tale. Det, jeg spekulerer på, er det, at man så nu henviser til evalueringen af STU, som selvfølgelig handler om, om STU'en som sådan fungerer og gør det, den skal. Det, det her forslag handler om, er jo de unge, som et langt stykke hen ad vejen er velfungerende. De er naturligvis på en eller en måde udfordret, i og med at de er på en STU, men en del af dem går på produktionsskoler sammen med andre produktionsskoleelever og er egentlig ligeså velfungerende. Jeg vil gerne spørge, om ministeren ikke er enig i, at det er mærkeligt, at man, når man går på den samme skole, ikke har de samme muligheder for at transportere sig sammen med sine kammerater, f.eks. ud til et eller andet om aftenen, eller hvad man nu måtte have lyst til, sådan at man egentlig havde den samme mobilitet som de kammerater, man nu gik på skole sammen med.

Ministeren.

Jeg kan godt forstå det dilemma, som hr. Jens Henrik Thulesen Dahl har taget udgangspunkt i, i og med at han har fremsat beslutningsforslaget. Det kan jeg bestemt godt.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det er jo altid dejligt at blive forstået – at man kan forstå dilemmaet. Men kunne jeg få et klart svar på, om det ikke også for ministeren virker mærkeligt, hvis man går på den samme skole, men går på to forskellige ordninger. Man kan ikke de samme ting, som de kammerater, man har, kan, fordi man nu er vurderet til at være dårligere. Man har måske oven i købet et større behov for at kunne have den sociale omgang med sine kammerater og kunne gøre nogle ting aktivt end så mange andre unge.

Ministeren.

Mit svar til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl vil jo blive, at isoleret set kan man argumentere for, at den nuværende ordning på nogle måder er bedre end ungdomskortet. Men derfor kan man jo godt ønske sig en ligestilling på det isolerede område, der hedder ungdomskortet. Der er det, at jeg siger, at vi ryger ind i en finansieringsdiskussion, og den finansieringsdiskussion ville jeg da på en eller anden måde godt være mere imødekommende over for, men problemet er blot, at det hører til i en forligskreds, som jeg ikke med i, og som ligger et helt andet sted, og så rodes det hele op. Det er også derfor, at jeg svømmer lidt rundt. Det beder jeg i al stilfærdighed om en forståelse for, så det ikke ender med, at jeg skal sige undskyld eller noget andet.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål. Så går vi over til ordførerrækken, og den første ordfører er fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet.

Med B 63 sætter forslagsstillerne fokus på befordring for de elever, som går på STU-ungdomsuddannelser, altså uddannelser for unge med særlige behov. Når det kommer til unge med særlige behov, er det jo vigtigt, at vi som samfund tager medansvar for at hjælpe lige præcis den gruppe af unge. Det gælder både, når det handler om uddannelse, og det gælder også i deres liv som helhed. Derfor er det også vigtigt at sikre de bedst mulige rammer for, at de unge personers fysiske eller psykiske tilstand og så vidt muligt i det hele taget deres liv ikke begrænser den enkeltes mulighed for uddannelse eller for at deltage i livet på skolen eller uden for skolen, netop i deres fritid.

Elever, som går på STU, er elever med særlige behov, det kommer vi ikke uden om. Som det er i dag, har kommunerne jo pligt til at sørge for transport mellem skole og hjem for de elever, der har behov for det. Og det er en ganske fleksibel situation, hvor der findes en række transportmuligheder, som kommunerne jo kan benytte sig af. Socialdemokratiet mener, at den nuværende ordning med gratis transport for elever på STU mellem hjem og uddannelsessted er en rigtig god ordning, og den sikrer, at eleverne netop får den støtte til transport, som de har brug for og har behov for for at kunne tage en ungdomsuddannelse.

Vi er positivt indstillet over for den intention, der ligger i beslutningsforslaget, og baggrunden for forslaget, som jo grundlæggende er meget, meget sympatisk. Det vil jeg gerne kvittere for. Men sagen er også bare, at en meget stor del af STU-eleverne er i en sådan situation, at de simpelthen ikke vil have glæde af et ungdomskort, da de har helt særlige og individuelle behov for befordring. Samtidig er det også vigtigt både at se på forhold og muligheder i dag og ikke mindst den foreslåede finansiering, som er i beslutningsforslaget. I dag har kommunerne pligt til at tilbyde en bred række af befordringsløsninger mellem skole og hjem, så de er mange. Man kan i øvrigt også, såfremt man er i stand til det, alene have en ledsager med sig i offentlig transport, såfremt man faktisk er i stand til det. Man behøver ikke at tage imod det tilbud at skulle lade sig befordre i et af kommunens køretøjer.

Men vi skal jo forholde os til finansieringsspørgsmålet, det kommer vi ikke uden om. Og der må jeg bare konstatere, at der jo altså ikke er fuld klarhed over økonomien i forslaget, ikke helt. Der peges i nogle retninger, og en af de retninger, der peges i, er, at eventuelle udgifter skulle kunne dækkes af en reduktion af SU til vandrende arbejdstagere. Men ministeren har allerede været inde at se på, at der jo er en forligskreds, som hører et helt andet ressortministerium til, netop Transport-, Bygnings- og Boligministeriets regi, som beskæftiger sig med bedre og billigere transport – her finansieres ungdomskortet sådan set fra.

Så det korte af det lange er, at uagtet at intentionen bag det her beslutningsforslag er sympatisk, og vi deler i øvrigt forslagsstillerens syn på det, er det jo det med pengene. På baggrund af de befordringsmuligheder, der er i dag, og så særlig forslaget til finansiering kan Socialdemokratiet altså ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er et spørgsmål fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. Jeg kan godt høre, at selv om vi nu er oppe på at bruge 0,5 mia. kr. på SU til vandrende arbejdstagere, så er det ikke der, vi kan finde en finansiering sammen med Socialdemokratiet, og det tager jeg jo så til efterretning. Jeg hører det lidt sådan, at ordføreren siger, at den nuværende ordning egentlig er meget god, at der kommunalt er mange forskellige transportmuligheder, og man kan tage en ledsager med osv.

Men jeg vil gerne spørge, om ordføreren ikke er enig i, at selv om det er rigtig godt for dem, der har udfordringer, og dem, der har brug for at få den der hjælp til transporten fra hjemmet og til institutionen, så dækker STU meget, meget bredt, og de unge, der jo i og for sig på mange måder er forholdsvis velfungerende og sagtens selv kan tage en bus, vil have glæde af at kunne tage ud og besøge nogle venner med et ungdomskort.

Ville det ikke være en fornuftig løsning at sige, at vi har en gruppe på STU, der har behov for den ordning, der er i dag - det er jeg sådan set helt enig i – men at vi samtidig har en gruppe, der også har behov for og vil kunne have rigtig meget glæde af en ordning som ungdomskortet, der netop vil give dem den mobilitet, som de kan have brug for i deres liv?

Ordføreren.

Jo, men det tror jeg sådan set også at jeg sagde meget tydeligt. Jeg er jo ikke uenig i intentionen om netop at øge disse unges muligheder for at deltage i et fritidsliv med deres kammerater, men jeg må jo tage afsæt i det konkrete, og i ordlyden i bemærkningerne til beslutningsforslaget er det dels uklart, hvor finansieringen skal komme fra, og dels er det uklart, hvor mange vi egentlig taler om. Jeg synes måske godt, at man fra forslagsstillernes side kunne have gjort sig den ulejlighed at finde ud af, i hvilken retning man skal pege, når man gerne vil have nogle penge, og desuden også hvor stort et antal af disse STU-elever, vi taler om, der vil kunne få glæde af lige præcis et ungdomskort.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jamen jeg ville jo meget gerne have kunnet fortælle ordføreren, hvor mange der er tale om, men det har man ikke kunnet opgøre i ministeriet, og derfor har jeg ikke kunnet få nogen tal på det. Jeg forestiller mig ikke, at det er nogen voldsomt stor gruppe, men jeg ser det som et voldsomt stort behov hos dem. Derfor vil jeg bare gerne have ordføreren til at bekræfte, at hvis vi kan finde en anden måde at finansiere det på, er Socialdemokratiet med på at finde en løsning, så de her unge kan få den transport, som de i mine øjne har behov for.

Ordføreren.

Socialdemokratiet er med på i de relevante forligskredse at drøfte muligheden.

Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er hr. Jakob Engel-Schmidt, Venstre.

Tak for ordet. Jeg synes som udgangspunkt, at forslaget er ganske sympatisk, men før vi når til den egentlige behandling, vil jeg tillade mig at bemærke, at skulle en dygtig ph.d.-studerende eller statskundskabsstuderende ønske et emne, der belyser det komplicerede krinkelkrogssystem i det offentlige bureaukrati, så er nærværende forslag et skoleeksempel på, hvordan man kan konstruere uigennemsigtighed. Det viser sig nemlig, når man behandler emnet her, at forslaget er hjemmehørende hos uddannelses- og forskningsministeren, som er minister for området, i og med det perifert berører SU-lovgivningen. De studerende og de elever, det drejer sig om, er primært hjemmehørende hos undervisningsministeren, da de jo ofte går på en ungdomsuddannelse. Og finansieringen ligger i transportforligskredsen – og jeg kan se, at ministeren på området også er til stede, og det sætter vi pris på – i og med det er kommunerne, som er med til at finansiere det. Det komplicerer sådan set sagsbehandlingen en del, og det er i virkeligheden synd både for gennemsigtigheden og også for Folketingets mulighed for effektivt at gennemskue det og tage en beslutning.

Overraskende nok kan jeg ikke tilføje så meget nyt i forhold til det, ministeren allerede har sagt. Vi har trods alt talt sammen forud for debatten i salen. Overordnet set er vi positive. Vi indstiller til, at forligskredsen på transportområdet efter evalueringen tager emnet op. Vi vil være venligt stemt over for at finde en løsning. Dog synes vi også, det er vigtigt, at de berørte STU-studerende får mulighed for at vælge. Min kollega fra Socialdemokratiet og uddannelses- og forskningsministeren bemærkede også, at i nogle tilfælde kan det forekomme, at man er stillet ringere med adgangen til ungdomskortet. Men jeg forstår fuldstændig behovet for den her ligestilling, og jeg forstår også den følelse – og det er nok i virkeligheden meget det, forslaget også bunder i – som man får som ung STU-elev, når man oplever, at man ikke har de samme vilkår som andre, og at man ikke har den samme bevægelsesfrihed som de andre, man måske går på institution eller på skole sammen med. At tilgodese det behov for ligestilling finder jeg ganske sympatisk, og det vil jeg sådan set gerne medvirke til, og det vil Venstre også gerne.

Ud fra den argumentrække skal jeg ikke overraskende sige, at vi ikke er klar til at støtte beslutningsforslaget på nuværende tidspunkt. Vi vil gerne se positivt på at lave en beretning, hvor vi uddyber muligheden, og vi opfordrer så til, at man i transportforligskredsen ser på en potentiel løsning. Det er vi også venligt stemt over for.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jamen jeg takker for tilsagnet om, at vi kan lave en konstruktiv beretning; det synes jeg jo er dejligt. Men jeg bliver nødt til lige at høre ordføreren, hvor det er, man vil være dårligere stillet. Jeg er klar over, at det her lægger op til, at der er to forskellige ordninger: en, hvor man transporteres fra hjem til institution og tilbage igen for ingen penge, og en, hvor man får videre mobilitetsmuligheder og dermed også betaler lidt selv. Men at det ene skulle være dårligere end det andet – hvis man ellers målretter det til de grupper, der har behov for det ene eller det andet – kan jeg ikke lige gennemskue. Det må ordføreren gerne lige forklare mig.

Ordføreren.

Nu skal vi jo altså ikke gøre os anstrengelser for at finde frem til en uenighed. Det, jeg forsøgte at illustrere, er, at det kan være dyrere for den enkelte at købe det her ungdomskort end at blive transporteret direkte fra A til B. Og så følger der selvfølgelig nogle muligheder med, når man har kortet. Man kan rejse yderligere, og man kan måske endda – hvis man er i stand til det – bruge de her transportmidler sammen med andre fra skolen, gymnasiet eller andet, og det betaler man jo så også for. Men hvad der er bedst for den enkelte, skal være op til den enkelte elev at vurdere. Så derfor synes jeg også bare, vi skal understrege behovet for det frie valg, hvis vi gennemfører forslaget.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jeg takker meget for det svar og er fuldstændig enig i, at det jo handler om den enkelte og det individuelle valg med hensyn til at få den løsning, der er bedst for den enkelte. Jeg har ikke yderligere spørgsmål.

Ordføreren.

Tak for en god debat.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg synes, det er et udmærket forslag om at give elever på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse mulighed for at købe et ungdomskort, der vil give dem adgang til en række billige transportmuligheder, som de i modsætning til andre jævnaldrende unge i dag ikke har adgang til.

Forslagsstillerne beskriver jo udmærket, at mange af eleverne på STU'en i dag har adgang til gratis transport mellem deres hjem og deres uddannelsessted. Det drejer sig om unge, der bor mere end 11 km fra uddannelsesstedet. Derfor vil det være sådan i al sin gribende enkelhed, at for nogle elever vil der ikke være fordele forbundet med ungdomskortet, når det gælder transporten mellem hjemmet og uddannelsesstedet, men der vil til gengæld være en række nye transportmuligheder, f.eks. i forbindelse med et aktivt fritidsliv. Om det vil være en fordel for den enkelte unge, som flere allerede har kredset om, vil være forskelligt. Det vil afhænge af, hvad afstanden er mellem den pågældendes hjem og uddannelsesstedet, og det vil afhænge af, om den unge er i stand til eller ønsker at have et aktivt fritidsliv. Derfor vil det for den enkelte unge bero på en ganske konkret vurdering, for nogle vil det være en fordel, for andre vil det ikke være en fordel. Såfremt det her beslutningsforslag måtte føre til et lovforslag, der vedtages, er det derfor rigtig vigtigt, at det bliver meget tydeligt, at der er tale om et reelt frit valg. Sådan læser jeg også beslutningsforslaget.

Med den kassetænkning, som vi somme tider ser ude i kommunerne, også når en udgift skifter fra at være en ren kommunal udgift til en statslig udgift, kræver det ikke nogen voldsomt udviklet fantasi at gøre sig de overvejelser, at der kunne være kommuner, der ville synes, at det kunne være en vældig fordel, at de unge skifter fra en ordning, der er fuldt kommunalt finansieret, til en statsligt finansieret ordning. Derfor vil det være rigtig vigtigt for os, at hvis det her fører til en vedtagelse af beslutningsforslaget – måske en beretning, som jeg kan se flere ordførere pege på kunne være en mulighed – at vi er meget skarpe, når der skal lovgives om det, på, at der er tale om frivillighed, så vi ikke ender med, at der er nogle unge, der føler sig presset til at vælge en transportordning, som i virkeligheden ikke er nogen fordel for dem.

Man kunne ud fra et kompensationsprincip måske sige, at det med den gruppe af unge, det handler om, ville være rimeligt, at de både har den transportordning, som de har i dag, altså transporten mellem deres hjem og deres uddannelsessted, og kunne supplere den med en transportordning, der ligestiller dem med andre i forhold til fritiden, fordi en del af de unge, der går på STU'en, lige præcis er vanskeligere stillet end andre unge i forhold til at bevæge sig rundt i deres fritidsliv. Så det er måske noget, man kunne kigge på. Det er ikke det, der ligger i forslaget, og derfor vil jeg kun sige, at jeg synes, at den overvejelse kunne komme med i den videre proces. Men vi kan støtte forslaget, som det ligger.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører i rækken er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Hr. Jakob Engel-Schmidt har ret i, at beslutningsforslag B 63 egner sig utrolig godt til at illustrere den måde, hvorpå vi i Folketinget en gang imellem evner at gøre ting meget, meget komplicerede. Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov, de såkaldte STU, bliver, som det allerede er blevet nævnt, overordnet set administreret af Undervisningsministeriet og i det daglige af kommunerne. Den konkrete ordning, vi diskuterer, ligger i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, og da vi også er inde i en SU-relateret problemstilling, er det uddannelses- og forskningsministeren, som i dag håndterer spørgsmålet.

Den høje kompleksitetsgrad, som forslaget har, har også indflydelse på Liberal Alliances stillingtagen til beslutningsforslag B 63. Der er ikke nogen tvivl om, som de øvrige ordførere også har sagt, at forslaget nok for rigtig mange unge i målgruppen, så at sige, vil virke rigtig godt. Hvorfor skulle unge med særlige behov ikke kunne nyde godt af et ungdomskort på samme vilkår som andre unge? Men forholdene for STU'erne kombineret med forholdene om ungdomskortet er så komplekse og ministerielt tværgående, at i lighed med ministeren og med hr. Jakob Engel-Schmidt mener vi altså, at det bedste er at følge op på spørgsmålet ved en senere lejlighed, når STU'erne bliver analyseret i Undervisningsministeriet, og når parterne bag ungdomskortet får lejlighed til at drøfte sagen.

Så vi kan ikke støtte beslutningsforslaget, sådan som det ligger, men vi forestiller os, som det også er blevet sagt før, at det må være muligt at afslutte behandlingen af beslutningsforslaget med en beretning, som afspejler de holdninger, der er kommet til udtryk tidligere.

Så skal jeg i øvrigt, som det sidste jeg gerne vil sige i denne omgang, melde fra Det Konservative Folkeparti, at her indtager man den samme holdning som de to øvrige regeringspartier. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. René Gade, Alternativet.

Tak for det. Jeg står her i stedet for min kollega Carolina Magdalene Maier, der ikke kunne være her i dag. Jeg har lyttet til debatten, men fastholder Carolina Magdalene Maiers indstilling, altså at vi egentlig er for hensigten i forslaget her. Vi synes, det er fornuftigt, og vi vil gerne hjælpe til med, at unge med særlige behov får de samme forhold som deres medstuderende. Omvendt hører jeg også fra ministeren, at der i den grad er lyst til at se på det her, men at tidspunktet og formen måske ikke lige er de rigtige. Så jeg vil naturligvis lade det være op til min kollega at finde ud af, om vi også fastholder, at vi stemmer for senere hen i forløbet; det må tages i udvalget. Men hensigten er vi i hvert fald helt enige i, og om vi så skal vente på analysen, må vi se på. Men Alternativet er for øjeblikket for.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for det, formand. I Radikale Venstre har vi det udgangspunkt, at alle forslag, som giver unge med særlige behov bedre uddannelsesmuligheder eller i det hele taget bedre muligheder i livet, er gode forslag. Vi har jo arbejdet i mange år for at få STU'en og har i de sidste år jo også arbejdet ihærdigt i alle de sammenhænge, vi kunne komme til det, for rent faktisk at sikre, at det bliver den individuelt tilrettelagte uddannelse, som vi har aftalt med hinanden, men som det jo ikke helt lykkedes med rundtomkring. Derfor kigger vi også med sympati på det her forslag fra Dansk Folkeparti, som jo handler om ungdomskortet og transportmulighederne.

Mener når jeg så alligevel ikke kan støtte beslutningsforslaget, er der to grunde til det. For det første undrer jeg mig over, at forslaget overhovedet er stillet som et beslutningsforslag. For mig ville det høre meget mere logisk hjemme i de forhandlinger, vi skal til at have, om den nye forberedende ungdomsuddannelse. For hvis vi skal lykkes med den opgave, det er at give de unge et endnu bedre og mere sammenhængende tilbud end i dag, så skal vi jo helt ind i maskinrummet og pille ved økonomien for at sørge for, at der er lige muligheder. Derfor synes jeg også, det er oplagt, at man bruger den chance til at kigge på det, som Venstres ordfører også var inde på, nemlig at det for de unge jo også handler om at få de samme muligheder som deres jævnaldrende.

Samtidig og for det andet synes jeg, det er useriøst at fremsætte et forslag, som der ikke er nogen finansiering bag. For hvis formålet med det her forslag bare er at kunne sige til de unge på STU, at man nu har stillet forslag om det – og man i øvrigt ikke har finansieret det – så er det jo desværre ikke noget værd.

Så jeg vil gerne fra radikal side sige: Lad os arbejde videre sammen om at kigge på det her, når det giver mening. Jeg hørte også uddannelsesministeren sige, at han faktisk synes, det er en god idé. Det har jeg noteret i min lille brune bog, og så kan vi jo vende tilbage og se, om ikke det faktisk kan lykkes os at lave noget på det område, når det giver mening.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. Jeg mener jo ganske bestemt, at vi har en klar finansiering, og at der er masser af ressourcer i det, der er foreslået i forslaget. Men jeg vil egentlig gerne spørge ordføreren om det med, at der ligesom bliver henvist til en større sammenhæng. Vi har hørt ekspertgruppen, som jo egentlig anbefaler, at man holder STU uden for det forløb, vi skal til at i gang med, og så vil vi i hvert fald ikke få løst det her. Er ordføreren ikke er enig i, at det her i og for sig udgør et lille hjørne, der vil kunne hjælpe nogle studerende med at få de samme forhold som de andre, som de går sammen med, og at det er noget, vi kunne løse relativt hurtigt, hvis vi kunne enes om at sige, at vi sætter os ned sammen og finder en finansiering, som alle kan acceptere? Altså, det, jeg gerne vil spørge om, er: Er ordføreren ikke enig i, at det her er et lille problem, som vi burde kunne løse relativt hurtigt til glæde for den her gruppe af STU-elever, som reelt savner det her?

Ordføreren.

Jo, jeg synes, der er noget, der tyder på, at vi faktisk godt kan samle et flertal i Folketinget, som vil kigge på det. Men det skal jo give mening, og når jeg synes, at det giver mening at se det i sammenhæng med den nye forberedende ungdomsuddannelse, så er det, fordi det for mig ikke kun handler om den nye uddannelse – og det må vi så snakke med regeringen om – men fordi det også handler om de tilbud, som er udeomkring. For hvis ikke vi kigger på muligheden for også at komme på højskole, bruge daghøjskolerne og de frie fagskoler og på at sikre gode muligheder for elever på STU'en, så mener jeg ikke, at opgaven er løst.

I forhold til økonomien må jeg bare sige, at Dansk Folkeparti jo ikke har lavet nogen beregning af, hvad det koster, men har lavet sådan en lidt løs formulering om, at man altid kan finde nogle penge via de udenlandske studerende. Vi mener i Radikale Venstre, at det er rigtig godt, at så mange danskere læser og studerer i udlandet, og dermed også, at det er fint, at der kommer nogle og læser her hos os.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det er jo selvfølgelig en helt anden diskussion. Vi kan også pakke det her ind i så store ambitioner om at få løst hele problemstillingen med alle de unge, at vi ikke rigtig kommer nogen vegne. Jeg vil bare gerne pege på, at jeg synes, det her er en reel problemstilling. Den har sådan set ikke noget at gøre med, om man skal kunne komme på efterskole eller på højskole eller noget andet. Det handler helt banalt om, om man kan komme rundt i sit lokalområde på en hensigtsmæssig måde og på samme led som alle de andre unge, man nu går sammen med til daglig. Derfor vil jeg da egentlig gerne igen spørge, om ikke Radikale Venstre kunne være indstillet på at gå med til at finde en løsning. Radikale Venstre er jo en del af den her forligskreds om transport, hvor ungdomskortet ligger. Så vil Radikale Venstre være positive over for at se på det i forligskredsen?

Ordføreren.

Ja, vi er positive over for det, men jeg må stadig væk sige, at jeg undrer mig over, at Dansk Folkeparti har fremsat det som et beslutningsforslag. For jeg synes, at det er mærkeligt at fremsætte det som et forslag taget ud af sammenhængen, og man har i øvrigt ikke engang gjort sig umage med at beregne, hvad det koster, og derved anvise finansiering. Så lad os bruge den velvilje, der er hos et bredt flertal i Folketinget, til at kigge på de unges muligheder, men lad os da gøre det der, hvor det giver mening.

Hr. Kim Christiansen.

Tak for det. Jeg vil bare spørge om noget i forhold til finansieringen, for man kan jo også vende det lidt på hovedet og sige: Hvad koster det i dag at fragte de her unge mennesker på forskellige måder frem til STU-uddannelsen? Det kunne jo godt være, at det her var rimelig selvfinansierende. Ungdomskortet er jo finansieret via »Bedre og Billigere Offentlig Transport« – fra en pulje der – hvor Det Radikale Venstre jo selv er en del af forligskredsen. Så det kunne jo være, at det her i bund og grund var selvfinansierende – frem for at sende unge mennesker rundt i taxaer. Har man gjort sig nogen overvejelser om det?

Ordføreren.

Jamen det kunne Dansk Folkeparti jo passende have afklaret, for hvis det viser sig, at det koster 0 kr., tror jeg, det bliver en noget nemmere diskussion.

Hr. Kim Christiansen.

Jeg glæder mig bare til det næste forslag, vi skal behandle her i salen. Jeg håber, at det er den samme ordfører, der er til stede, for der er nemlig ikke angivet finansiering, og det er så et forslag fra De Radikale. Men det kan vi så vende tilbage til.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Og den næste i rækken er hr. Jacob Mark som ordfører for SF.

I SF synes vi, det er et udmærket forslag. Jeg har også læst begrundelsen i bemærkningerne, og jeg tror egentlig, at en af grundene til, at Dansk Folkeparti har lavet det her forslag, er, at partiet har haft nogle af de samme oplevelse, som jeg har haft, når jeg har besøgt STU-uddannelser rundtomkring, hvor man har siddet i paneldebatter og snakket med eleverne, og hvor eleverne så har spurgt: Jamen hvorfor er der forskel på os og eleverne på nogle af de andre uddannelser – hvorfor kan vi ikke få et ungdomskort, som nogle andre kan få? Jeg har faktisk også oplevet at få et spørgsmål som f.eks.: Hvorfor har vi én ydelse, når man har en anden ydelse på nogle af de andre uddannelser? Og jeg bliver spurgt: Hvorfor kan vi ikke få et lån, når nogle andre kan få lån?

Det viser jo, at der er noget, der grundlæggende nager de unge derude – i hvert fald sådan, som jeg opfatter det. De føler sig som elever, og de er elever; de går på en uddannelse, de forbereder sig på deres videre liv enten på arbejdsmarkedet eller på en kompetencegivende ungdomsuddannelse, og så føler de, at der er grundlæggende forskel på dem og de andre elever. Og der er et ungdomskort jo en lille ting, men ikke desto mindre en ting, der betyder noget. Derfor synes jeg også godt, man kan få det løst, ligesom man jo har gjort det i forhold til produktionsskolerne.

Jeg vil så også bare sige, at jeg synes, det er nogle ret fornuftige kommentarer, der har været, om, at det skal være en frivillig ordning. Altså, det må ikke være sådan, at nogle af de unge, som i dag har det rigtig godt med den nuværende ordning, fordi de har særlige behov, vil skulle overgå til en ordning, der er skidt for dem. Så hvis man skal arbejde videre med det her, tror jeg, det skal være en eller anden form for frivillig ordning, hvor dem, der har det bedst med at have et ungdomskort, kan få det, og dem, der har det bedst med den nuværende ordning, kan blive ved med at være på den. Så jeg synes, man skal arbejde videre med en beretning.

Derudover synes jeg, der er to veje, man kan gå. I forhold til den ene vej vil jeg sige, at jeg mener, det her bl.a. hører til i debatten om det forberedende tilbud. Nu ved jeg godt, at ministeren sagde, at STU som udgangspunkt ikke ligger som en del af den diskussion, og det kan også godt være, at det ikke ligger i ekspertgruppen, men selvfølgelig bliver STU og ydelserne også en del af den debat, fordi de unge jo er en del af den gruppe. Så jeg mener også, at det er et sted, hvor man kan rejse sådan en debat om ydelserne generelt. Og så mener jeg også, at der er brug for, at vi sætter os ned – det kunne passende være i »Bedre og Billigere Offentlig Transport«-kredsen – og kigger på de unges transportrabatter. For ét er ungdomskortet på STU'en, noget andet er jo, at der generelt har været besparelser på transportrabatterne for de unge i Danmark. Det er blevet markant dyrere at tage til Slagelse, til Vordingborg, til Kalundborg, der, hvor jeg kommer fra, og det er på et tidspunkt, hvor vi gerne vil have, at flere unge studerer i nogle af de mindre byer. Det synes jeg er et problem. Kunne det være noget, man tog op i sammenhæng med sådan en ordning her, synes jeg, det ville være spændende. Og det kunne jo passende være i »Bedre og Billigere Offentlig Transport«-kredsen, og det kunne også være, at alle partier generelt sagde: Det her er noget, vi gerne vil kigge på.

Til sidst vil jeg sige, at det her vil vi meget gerne arbejde videre med. Og i forhold til finansieringen, som der jo er rejst nogle spørgsmål om, vil jeg sige med hensyn til SU'en for de vandrende arbejdstagere, at jeg ikke ved, om Dansk Folkeparti ser SU'en for de vandrende arbejdstagere som sådan en uudtømmlig pengekasse, for det var jo også det, der var et forslag om skulle finansiere handicaptillægget til erhvervsuddannelseselever – det synes jeg er fornuftigt, hvis man kunne finde de penge. Men jeg tror, at det, der er behov for, er, at man får samlet de her mange gode forslag og får sat sig ned og sagt: Kan vi finansiere det her et sted, hvor det rent faktisk kan lade sig gøre, også med det parlamentariske flertal, der er i dag? Tak.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg kender en fyr, som hedder Peter. Peter bor på Fyn. Peter havde det svært i folkeskolen, gik i specialklasse og fik helt ærligt ikke ret meget ud af at gå der. Efter folkeskolen kom Peter først et år på specialefterskole nede ved Svendborg. Peter fik en hel del venner forskellige steder på Fyn. Da han kom hjem efter efterskolen, kommer han på produktionsskole. Som elev på produktionsskolen kan Peter købe et ungdomskort til en overkommelig pris, som betyder, at han kan besøge sine venner fra efterskolen rundtomkring på Fyn. Han kan også tage med vennerne fra produktionsskolen til Odense, uden det koster ekstra.

Så viser det sig, at Peter har brug for et STU-forløb. Det bliver bevilget, og Peter starter på STU på den samme produktionsskole, som han var på før. Skolen fortæller nu Peter, at han ikke længere kan købe ungdomskortet. Han får godt nok betalt sit buskort hjemmefra og til skolen, men til gengæld forsvinder muligheden for at tage rundt på Fyn. Det bliver lige pludselig et spørgsmål om økonomi, om Peter kan tage ud med vennerne. Peter glider lige så stille ud af fællesskaberne.

Vi skal gøre, hvad vi kan, for at alle, specielt de svageste, understøttes i at være en del af nogle fællesskaber. Det er en vigtig del af at kunne klare sig selv og finde motivationen til at klare sig selv. Det her forslag handler om at give lige muligheder til dem, der kan bruge og vil bruge mulighederne. Det er også centralt i forslaget – det er blevet nævnt af flere af ordførerne – at det skal være frivilligt. For STU-gruppen, som den ser ud i dag, er så bred, at der både er nogle, der absolut har brug for at blive hentet og kørt og ikke selv er i stand til at tage nogen former for offentlige transportmidler, og så er der dem, der måske egentlig burde være på en produktionsskole, men har fået et tilbud om en STU og går der og undrer sig over, at de netop ikke kan de samme ting som de kammerater, de har.

Men jeg er rigtig glad for debatten, for bortset fra at vi kan diskutere finansieringen, hører jeg egentlig meget positive toner, hvad angår at lave en beretning, der bærer det her forslag videre, så vi får skabt en løsning. Så kan man diskutere, hvor meget af den der skal ligge i de diskussioner, vi skal have om ungdomsområdet som sådan. Jeg mener ikke, vi behøver vente på, at vi skal have den evaluering af STU'en, som kommer efter sommerferien, for det er sådan set en evaluering af, hvordan STU'en fungerer, om den gør, hvad den skal. Det handler jo ikke om, om de unge er mobile eller kan tage imod det ene eller det andet tilbud. Så derfor vil jeg sådan set håbe, at vi kan blive enige om at kigge på det her noget før. Så kan man jo sige i beretningen, om det kan henlægges til »Bedre og Billigere Offentlig Transport«-forligskredsen, eller om der på anden vis kan findes nogle midler.

Jeg er også blevet spurgt om, hvad det egentlig er, det her koster, og hvor mange det handler om. Jeg har spurgt i ministerierne, men jeg har ikke kunnet få nogen svar. Og det handler selvfølgelig om, at det her er noget, der ligger ude i kommunerne, og at det ikke er nemt sådan lige at gøre op, hvor mange af de unge der vil vælge det, når det netop skal være frivilligt at kunne vælge det. Og der vil være en finansiering i kommunerne, som forsvinder, og som jo så ryger over og bliver en statslig finansiering. Det er vældig komplekst, og det har været et af temaerne her, at det her spørgsmål næsten er så komplekst, at det er svært at forholde sig til. Det mener jeg ikke skal hindre os i at finde en løsning, og det håber jeg vi kan gøre efterfølgende.

Jeg går i hvert fald fortrøstningsfuld herfra med troen på, at vi finder en god og fornuftig løsning på det her. Tak for ordet.

Tak til ordføreren, der er ingen spørgsmål.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.