Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 61:

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle dele af rigsfællesskabet med hensyn til aftjening af værnepligt.

Af Marie Krarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 01.02.2017).

Forhandlingen er åbnet. Vi giver ordet til forsvarsministeren.

Forslagsstillerne ønsker at ligestille alle dele af rigsfællesskabet med hensyn til aftjening af værnepligt, og jeg lægger derfor til grund, at forslagsstillerne mener, at der skal indføres værnepligt på Færøerne og i Grønland.

Værnepligten er reguleret i værnepligtsloven, hvoraf det fremgår, at der ikke er værnepligt på Færøerne og i Grønland. Færinger og grønlændere, der bor i Danmark, er omfattet af værnepligten.

Der er i landsstyret på Færøerne og i Grønlands selvstyre ikke noget ønske om, at der indføres værnepligt. Det respekterer regeringen. Vi ser derfor ikke grund til det, ligesom der i øvrigt heller ikke er et aktuelt behov for det.

Forslagsstillerne henviser bl.a. til, at analysen af Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning i Arktis – den såkaldte Arktisrapport – peger på, at der er et uudnyttet potentiale for ansættelse og involvering af den grønlandske befolkning til løsningen af forsvars- og beredskabsopgaver. Arktisrapporten anbefaler dog også, at øget inddragelse af færinger og grønlændere skal være baseret på frivillighed, og det er regeringen som sagt enig i.

Forsvaret og Forsvarsministeriets Personalestyrelse afholder i den sammenhæng i 2015-2017 Forsvarets informationsdag som en kombineret informations- og rekrutteringsindsats i Grønland. Informationsdagen vil blive evalueret senere i 2017 for at vurdere, om der er rekrutteringspotentiale og grundlag for en mere permanent løsning.

Det er altså regeringens anbefaling, at beslutningsforslaget B 61 afvises.

Vi siger tak til forsvarsministeren. Og så går vi i gang med ordførerne, og den første er hr. Henrik Dam Kristensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg kan godt have en vis sympati for forslaget set på den måde, at jeg tror, det vil være til gavn både for Forsvaret, men også for unge i Grønland og på Færøerne, hvis de i højere grad aftjente værnepligt. Så der er sympati i forhold til intentionerne.

Jeg er langt hen ad vejen enig med ministeren. Jeg synes, der er nogle udfordringer i det. Jeg synes, det er svært at lave sådan noget, uden at man på en eller anden måde får inddraget selvstyrerne i det. Det andet, som jeg synes der er et problem i, er, at som det er i dag, er der også nogle økonomiske barrierer i forhold til det; jeg har lige i dag fået nogle svar fra ministeren, der handler om den økonomi, der er i forhold til bl.a. hjemrejse og den slags ting.

Så Socialdemokratiets konklusion er her, at vi gerne vil debattere forslaget videre, men vi synes, at det rette sted at debattere det her videre i givet fald er forsvarsforligskredsen, og at det også sker, i forbindelse med at vi her skal lave et nyt forsvarsforlig senere på året.

Så med de bemærkninger vil jeg sige, at vi afviser beslutningsforslaget, som det ligger her, men vi hilser debatten velkommen i forbindelse med efterårets forhandlinger.

Tak til ordføreren. Så er det Venstres ordfører, hr. Peter Juel Jensen. Værsgo.

Tak for det, formand. På linje med både min minister og min socialdemokratiske kollega kan Venstre altså heller ikke bakke op om det her beslutningsforslag, men jeg vil gerne prøve at omklamre det lige så kærligt, jeg overhovedet kan, og det er ud fra de samme grunde, som min socialdemokratiske kollega også lagde vægt på.

Der er ingen tvivl om, at værnepligten gælder for alle, der bor i Danmark. Er man som ung grønlænder eller som ung færing flyttet til Danmark og har bopæl her, jamen så indgår man også i den danske værnepligt, når man har boet her i landet i 10 år.

Så har vi i fællesskab lagt vægt på Forsvarets Dag, og der kommer altså en evaluering i løbet af 2017, og der må vi så se, hvad det er for nogle erfaringer, vi kan trække ud af den, inden vi ser nærmere på det her spørgsmål. Og så skal vi også til at snakke dansk forsvar her i løbet af efteråret.

Så jeg har sympati for tanken, men vil også gerne blive mere dus med, hvad både hjemmestyret og selvstyret har af overvejelser; det plejer at være således, at når det vedrører rigsfællesskabet, foregår forhandlingerne altså ikke i Forsvarsministeriet, men andre steder, og det vil jeg selvfølgelig også gerne respektere.

Tak til ordføreren. Og så springer vi rent faktisk til Venstres ordfører, nej, Liberal Alliances ordfører, undskyld, hr. Carsten Bach. Årsagen er, at Enhedslistens ordfører ikke er nået frem.

Værsgo.

Tak for det. Emnet interesserer tilsyneladende ikke Enhedslisten så meget.

Hensigten med det her forslag er, som det også allerede er nævnt, at sikre en ligestilling med hensyn til værnepligt mellem alle dele af rigsfællesskabet. Med andre ord foreslås det, at befolkningen bosat i Færøerne og Grønland ikke længere skal undtages værnepligten, som det ellers hidtil har været gældende praksis. I forhold til det foreliggende forslag, som vi så behandler nu, har jeg som sådan en forståelse for den motivation, der ligger bag, at man ønsker at knytte rigsfællesskabet tættere sammen ved at danne tre ligestillede parter, når det gælder rekruttering af værnepligtige til forsvaret. Lad mig derfor så også slå helt fast, at Liberal Alliance ikke er modstander af en bred repræsentation fra hele rigsfællesskabet i forsvaret, tværtimod.

Som forslagsstilleren rigtignok også påpeger, varetager forsvaret i dag opgaver, der vedrører hele rigsfællesskabet og ikke bare Danmark. Opgaver som kystbevogtning, suverænitetshåndhævelse, patruljering i de arktiske farvande og et effektivt civilt beredskab er alle funktioner, der kommer Færøerne og Grønland til gavn. Men det er for Liberal Alliance vigtigt, at denne brede repræsentation af rigsfællesskabet findes ad frivillighedens vej og ikke gennem tvang. Færøerne og Grønland har især gennem de seneste årtier været igennem en udvikling med selvstyre og hjemtagelse af stadig flere sagsområder. Det er overordnet en udvikling, som Liberal Alliance støtter, og der er et iboende ønske hos et flertal i befolkningen i henholdsvis Færøerne og Grønland om – ligesom der i Liberal Alliances optik er god ræson i det – at denne type af beslutninger bliver truffet i de respektive dele af rigsfællesskabet.

I det lys er jeg derfor også uforstående over for, at Dansk Folkeparti faktisk ønsker at modsætte sig den udvikling og vil påtvinge en obligatorisk værnepligt for unge mennesker i Færøerne og Grønland. Jeg tror ikke, det vil kaste noget godt af sig i den videre relation mellem rigsfællesskabets enkeltdele, hvor stadig mere selvstyre og hjemtagelse af flere sagsområder må være øverst på dagsordenen.

I Liberal Alliance er vi af den opfattelse, at en ligestilling i aftjening af værnepligten inden for rigsfællesskabet er en beslutning, der skal træffes i Færøerne og i Grønland. Og lad mig så lige påpege, at der jo i dag allerede er mulighed for, at færinger og grønlændere kan aftjene værnepligten, hvis de er bosat i Danmark. Forsvarets informationsdag afholdes nu muligvis også fremadrettet i Grønland, og det er dermed også muligt at lade sig rekruttere helt frivilligt til forsvaret. Hvis man så fra politisk hold ønsker at tiltrække en større repræsentation fra hele rigsfællesskabet til forsvaret, bør man i stedet benytte sig af yderligere moderne informations- og rekrutteringsredskaber, redskaber, der skal oplyse og motivere og begrunde, hvorfor en karriere i forsvaret netop er værdifuld som ung mand eller kvinde bosat i Færøerne eller Grønland.

Afslutningsvis vil jeg lige igen understrege, at Liberal Alliance slet ikke er modstander af en bred repræsentation af rigsfællesskabet i forsvaret, men vi mener ikke, at det forbedrer forsvarets forankring i befolkningen noget sted i rigsfællesskabet at tvinge unge mennesker til at aftjene værnepligten, og derfor afviser Liberal Alliance også beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Og den næste er hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Meget apropos, havde vi i Alternativet vores første politikudvikling på freds- og forsvarsområdet i sidste uge, og det foregik faktisk netop i Grønland. Og det var for at få sat den rigtige ramme med det samme i forhold til vores politikudvikling, for det er nemlig hele rigsfællesskabet, der skal tænkes ind, når vi skal se på, hvordan Danmark skal agere udenrigspolitisk, sikkerhedspolitisk og forsvarspolitisk. Jeg har ikke hørt endnu, hvordan det gik, ud over at have fået nogle positive meldinger deroppefra. Vores indfaldsvinkel til det her forslag er af samme årsag – altså fordi vi simpelt hen ikke har nogen politik på området endnu – at jeg, ligesom jeg plejer at gøre det i forhold til forsvarsområdet, tager udgangspunkt i vores værdier og de tanker, vi har gjort os på det udenrigspolitiske område, og at jeg tager stilling ud fra det. Og vi er som udgangspunkt ikke for en værnepligt som den, vi ser i dag, heller ikke isoleret set uden Grønland og Færøerne.

Vi kunne godt tænke os at indføre en borgerpligt, hvor alle, både kvinder og mænd og hele rigsfællesskabet, hvis der ellers kan nås enighed om det, dedikerer x måneder – ligesom vi i dag ser det med værnepligten – til at give noget tilbage til det land, vi får så meget fra. Og det tror vi egentlig kunne være ret sundt, ikke bare for den generation, der vokser op i dag, men generelt tror vi det også har været sundt, at man føler, at man faktisk skylder sit fædreland noget. Derfor vil vi gerne tale for en borgerpligt senere hen, men hvor borgerpligten altså indeholder muligheden for at aftjene den inden for socialt arbejde eller humanitært arbejde eller mægling i konfliktløsning – også militært, hvis man ønsker det, men det skal ikke være det, der sådan er fundamentet. Desuden er det jo en stor beslutning, netop hvis det rent faktisk bliver sådan, at man kommer til at tvinge de færøske og grønlandske borgere til at skulle indrulleres i forhold til en værnepligt. Der tror vi det kræver en større diskussion, hvis vi endelig skulle stemme ja.

Men i forhold til at det er hele rigsfællesskabet, der skal have samme vilkår, altså at det skal ligestilles, er jeg egentlig meget på linje med forslagsstillerne. Det synes vi også i Alternativet. Vi mener også, at det skal gælde kvinder, men vi mener så dog, at værnepligten skal laves om til en borgerpligt, der altså rummer mere end blot det militære, for vi tror faktisk, det er den måde, man bedst skaber sikkerhedspolitik på i fremtiden, altså ved at tænke langt, langt mere humanitært arbejde og infrastrukturelt arbejde, konfliktmægling og lignende ind i vores bidrag til både NATO og FN. Så vi kan desværre ikke støtte forslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Aaja Chemnitz Larsen. Værsgo.

Mange tak til ordføreren. Den politikmik, som blev afholdt i Nuuk i sidste uge, blev jo afholdt i et samarbejde med IA i Folketinget, og vi kommer også til at holde en i Sisimiut, for vi synes, det er enormt vigtigt, at vi får inddraget befolkningen i det her spørgsmål.

Forslaget lægger jo også op til et kommende forsvarsforlig, og i Inuit Ataqatigiit ser vi rigtig gerne, at Grønland også kommer med i det kommende forsvarsforlig, at den viden, som vi også har, bliver til gavn for det kommende forlig og til gavn for hele rigsfællesskabet. Hvordan stiller Alternativet sig i den sag?

Ordføreren.

Jamen i Alternativet har vi jo af gode grunde endnu ikke selv været med i et forsvarsforlig. Vi har simpelt hen ikke haft mulighed for det. Der er på visse punkter også lang vej til, at vi måske kommer til det, men vi vil i hvert fald gøre vores til at komme til det. På samme måde synes jeg, det med al rimelighed burde være sådan, at IA også skulle have mulighed for det, hvis ellers de politiske holdninger kunne mødes i et forsvarsforlig.

Jeg vil også sige, at grunden til, at jeg ikke nævnte samarbejdet med netop IA i forbindelse med vores politikudvikling i sidste uge, egentlig var, at jeg ville gå lidt nænsomt. For vi er jo ikke to ens partier, og jeg synes, det var så stærkt, at IA ville være med til at bakke op om initiativet, så jeg ville ikke tage nogen til indtægt for Alternativets politik. Men det var nemlig i et samarbejde med IA, og vi fik et meget, meget stort udbytte af det.

Spørgeren.

Mange tak. Det er netop to forskellige partier, og det er to forskellige, hvad skal man sige, fokusområder, vi har. Men ethvert godt initiativ bakker vi rigtig gerne op om, så jeg vil bare kvittere for det gode samarbejde i den her sag.

Ordføreren.

Tak – og i lige måde.

Dermed siger vi tak til ordføreren. Og så er vi nået til den radikale ordfører, nemlig hr. Kristian Hegaard, som taler fra sin plads. Værsgo.

Tak. Radikale Venstre mener heller ikke, at værnepligten skal udvides til Grønland og Færøerne, bl.a. fordi vi principielt ikke mener, at man skal udvide værnepligten generelt.

Det er ikke nogen hemmelighed, at værnepligten ikke er den mest effektive uddannelse, når man skal foretage en samlet prioritering. Der er alligevel ikke plads til alle værnepligtige i den senere uddannelse. Alene derfor synes vi ikke, at vi skal udvide værnepligten, for det er ganske enkelt ikke det, der imødekommer fremtidens udfordringer. For mens der bliver taget 50 armbøjninger af hypotetisk nye værnepligtige fra Grønland og Færøerne, vil Danmark blive udsat for endnu et cyberangreb. Det er netop cyberangreb, der er den væsentligste direkte trussel mod Danmark, og det kræver viden, eksperter og fikse fingre på tastaturet, ikke flere værnepligtige.

Det er glædeligt at konstatere, at der var et godt fremmøde til Grønlands svar på Forsvarets Dag, men det siger ikke noget om, at vi nu skal til at udbrede tvang og pligt. Vi skal lade dem, der frivilligt vil gøre en karriere, gøre det. Det kan vi gøre uden at udvide værnepligten, men i stedet ved at satse på dem, der vil, på de professionelle.

Der er ingen tvivl om, at blandt de fremtidige sikkerhedspolitiske emner for Danmark er Arktis et meget vigtigt tema, og i en analyse fra Forsvarsministeriet af opgaveløsning i Arktis foreslås pilotprojekter med etablering af elementer af forsvarets uddannelser på Grønland, men det behøver jo heller ikke være værnepligten. Det behøver ikke være en udvidelse af en mindre effektiv uddannelse. Vi må nok være ærlige og sige, at en udvidelse af værnepligten på eksempelvis Grønland ikke ville få den fjerneste betydning for situationen omkring Arktis.

Så nok til det vigtigste argument: Jeg har ikke hørt nogen politiske repræsentanter fra Grønland og Færøerne tale for eller bede om at få værnepligt til Grønland eller Færøerne, så lad os med respekt for selvstyret fritage dem for værnepligten, når de ønsker det.

Radikale Venstre kan altså ikke se argumenterne for at udvide værnepligten og er derfor imod beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så går det lige pludselig stærkt, for SF's ordfører kan jeg ikke se og heller ikke den konservative ordfører. Så er det de nordatlantiske medlemmer, og vi går til Magni Arge fra T, som får ordet. Værsgo.

Tak. I dag, den 25. april, fejrer vi Færøernes flagdag, og det har vi gjort hvert år siden 1940. Det er en national fridag, hvor vi fejrer den færøske identitet som folk og nation. Overalt på Færøerne og rundtomkring i verden hejser vi det færøske flag til tops.

Lagmanden taler i Reykjavík, formanden for verdens ældste parlament taler i Runavík, og i København samles færingerne klokken halv fem på Regensen, hvor Jens Olivur Lisberg første gang hejste flaget i 1919. Flagdagen fejres selvfølgelig også i hans lille hjembygd, Fámjin, såvel som i London, hvor vicelagmanden får lejlighed til at sætte Færøerne på dagsordenen. Men i Folketinget flager man ikke med det færøske flag den 25. april – den eneste højtidsdag, som har en ren færøsk oprindelse. Det officielle Danmark besluttede i stedet at markere den 29. juli som færøsk flagdag i Danmark.

Det har måske en historisk forklaring. Den 25. april 1940 anerkendte det engelske admiralitet officielt brugen af det færøske flag Merkið som symbol for færøsk nationalitet på alle færøske skibe under allieret kontrol. Skibe med Dannebrog blev derimod identificeret som potentielt fjendtlige. Sådan var virkeligheden i april 1940, da Danmark var besat af Tyskland og englænderne påtog sig forsvaret af Færøerne. De danske myndigheder protesterede mod anerkendelse af det færøske flag, som de anså for et rebelemblem, men i 1948 anerkendte også Danmark det færøske flag.

I dagene mellem Danmarks besættelse og den britiske flådes ankomst til Færøerne besluttede det færøske Lagting at erklære Færøerne som et land, der ikke deltog i krigshandlinger. Og den beslutning står stadig væk ved magt. Så sent som i 2003 sagde det færøske Lagting nej til at involvere Færøerne i krigen i Irak.

Men selv om vi ikke deltog med aggressive militære aktioner, så bidrog Færøerne i høj grad til briternes kamp mod nazismen under anden verdenskrig, bl.a. sejlede færøske søfolk uafbrudt med fisk til det britiske folk under krigen. Indsatsen kostede flere end 210 færinger livet og en tredjedel af den færøske fiskerflåde blev sænket. Forholdsmæssigt led vi store tab, og i 1993 anerkendte Folketinget de færøske søfolks indsats og tildelte dem krigspension på linje med andre søfolk, som tjente de allieredes interesser.

I stedet for at fejre den nationale færøske flagdag skal jeg i dag fra Folketingets talerstol forholde mig til et forslag fra Dansk Folkeparti om, at unge færøske mænd i fremtiden skal tvangsudskrives til militærtjeneste under dansk flag. Blandt begrundelserne er formuleringer som, at alle dele af rigsfællesskabet skal ligestilles. Har det noget med selvbestemmelse og ligestilling at gøre, når man vil tvangsudskrive færøsk ungdom til at gøre tjeneste i et dansk militær, som vi hverken ejer lod eller del i? Og betyder det, at vi også skal tale om en ligestilling i forsvarspolitisk sammenhæng, hvor vi stort set ingen indflydelse har?

Personligt ser jeg gerne, at alle dele af det såkaldte rigsfællesskab bliver ligestillet, og jeg mener absolut, at Færøerne og færinger skal påtage sig at opretholde suveræniteten over Færøerne og fritage det danske militær fra alle forpligtelser i den forbindelse.

Det hedder endvidere i begrundelsen for B 61: at Færøerne skal tage medansvar og yde sit bidrag til at tage vare på sit land, og mere selvstændighed betyder, at man selv bidrager til forsvaret og redningsberedskabet i deres respektive områder.

Ved Dansk Folkeparti ikke, at i Færøerne har vi vort eget beredskab, som både har skibe og helikoptere og personel, som er blandt de mest kompetente i verden til en indsats i Nordatlanten og Arktis? Ved Dansk Folkeparti ikke, at det er de færøske skatteydere, som betaler regningen for dette beredskab? Arktisk Kommando har et lille kontor hos den færøske vagt- og redningstjeneste, og bemandingen kan tælles på én hånd – that is it. Vi kan godt overtage dem i morgen, kvit og frit.

Danmark har alligevel aldrig formået at forsvare Færøerne mod aggressioner udefra, og derfor er forsvaret af Færøerne i realiteten et fælles ansvar for NATO-landene og i høj grad et britisk interesseområde. Skal vi tale konstruktivt om en ligeværdig indsats på det forsvarsmæssige område, skal vi ikke tale om værnepligt, men om de store politiske linjer og den strategiske indsats i Nordatlanten. Vi skal tale om et samarbejde, hvor vores operative enheder indgår i ligeværdige samarbejder med andre ligesindede parter, som ønsker at værne om freden og udvikle et effektivt beredskab i vores del af verden. Den ambition har dette forslag ikke, og jeg kan derfor ikke anbefale dette høje Ting at stemme for forslaget.

Jeg vil gerne slutte med nogle få linjer fra den færøske flagsang, »Sjá tú blánar«:

Har ið merkini veittra, veittri eisini mítt,/tað ber kvøðu frá landi mínum fagurt og frítt;/og eg kenni meg orna gjøgnum mønu og merg,/síggi brim randa strendur og berg.

Tak.

Foreløbig tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra Aaja Chemnitz. Værsgo.

Mange tak for den lille slagsang, og jeg går også ud fra, det også er på sin plads at ønske tillykke med flagdagen. På Færøerne har Arktisk Kommando et relativt lille kontor, som ordføreren også var inde på i sin tale, mens tingene, hvad angår Arktisk Kommando i Grønland, ser en lille smule anderledes ud. Fra Inuit Ataqatigiits side så vi jo gerne, at der var flere grønlændere ansat, og derfor vil jeg gerne spørge, om ordføreren kan uddybe, hvad han mener med den her konstruktive, ligeværdige dialog, som ordføreren lægger op til.

Ordføreren.

Tak. Det, jeg mener med det, er, at vi på Færøerne igennem mange år har udviklet et beredskab, hvor vi har haft vores egne skibe til at udføre fiskerikontrol og udføre bjærgningsopgaver, og vi har haft en helikoptertjeneste, som daterer sig helt tilbage til 1980'erne, og som i dag faktisk er hypermoderne med to meget moderne helikoptere og veluddannet personale, som er trænet i at håndtere alle mulige opgaver oppe i Nordatlanten og også i det arktiske, for de har faktisk arbejdet lidt ekstra deroppe.

Jeg synes, at man ud fra et dansk forsvarsmæssigt synspunkt alt for ofte tænker ovenfra og ned, og så siger man, at man måske kan tillade Grønland og Færøerne at være med som værnepligtige eller noget i den stil. Det er overhovedet ikke det niveau, jeg synes vi skal bevæge os på. Jeg synes, vi skal flytte os op på et andet langt mere ligeværdigt niveau, hvor vi diskuterer forsvarspolitiske mål, og hvor vi diskuterer beredskab, og hvordan vi kan samarbejde på en ligeværdig måde og have en ordentlig indflydelse på vores egne forhold.

Spørgeren.

Og hvordan kunne man helt konkret forestille sig det kunne udmøntes? Man kan sige, at det at være en del af en forsvarsforligskreds kunne være én del, mens en anden del jo kunne være, at parlamentet på Færøerne eller i Grønland blev inddraget i langt højere grad.

Ordføreren.

Jeg kan godt forstå, hvis man i en grønlandsk sammenhæng gerne vil være med i forsvarsforliget. Jeg er ikke så sikker på, hvor relevant det er fra færøsk side at gøre det igennem de færøske repræsentanter her i Folketinget. Men jeg mener absolut, at forsvarsministeren og Forsvarsministeriet skal gøre en indsats for at holde en fornuftig dialog upfront med de færøske myndigheder om, hvordan det her samarbejde kan udvikles på en fornuftig måde til gavn for alle parter, der deltager i det. Det har jeg også fortalt forsvarsministeren – i hvert fald den forhenværende.

Næste spørger er fru Aleqa Hammond.

Forslagsstillerne bruger ordene ligestilling mellem alle dele af rigsfællesskabet. Og jeg bed mærke i, at den sætning bliver brugt som overskrift i forslaget. Jeg vil spørge ordføreren, om han mener, at der er ligestilling mellem alle dele af rigsfællesskabet, siden det bliver taget op, at der skal ligestilles.

Ordføreren.

Jeg må sige til fru Aleqa Hammond, at jeg er lige så overrasket, som hun er, over den udtalelse, som står i forslaget, og jeg forstår ikke, hvad det er for en ligestilling, man hentyder til. For hvis det handler om ligestilling i forhold til f.eks. forsvarspolitik og det at have indflydelse på forsvarspolitiske dimensioner, og hvis det handler om, hvordan militæret bliver drevet i Danmark osv., så har vi jo overhovedet ikke nogen indflydelse whatsoever. Altså, vi opfatter os slet ikke som en del af det danske militær – og heller ikke, at det danske militær er en del af det færøske samfund. Det er to helt forskellige enheder. Og i forsvarspolitisk og sikkerhedspolitisk sammenhæng har vi ualmindelig lille indflydelse på den danske politik.

Spørgeren.

Det kommende forsvarsforlig har, mener jeg, så vigtig en betydning for rigsfællesskabet, at jeg personligt vil mene, at det ville være på sin plads, hvis regeringen rettede henvendelse til det grønlandske selvstyre for at høre selvstyrets udtalelser om forliget, eftersom hele kongeriget bliver berørt af forliget. Hvis man fra regeringens side mener, at folketingsmandaterne skal inddrages i det, må man i det mindste rette henvendelse til landenes regeringer for at høre deres input til forliget. Hvad mener du om det?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig, for jeg ser sådan på det, at den udenrigspolitiske lov, som blev vedtaget i 2005, og pendanten til den for Grønland, ikke rummer de helt store muligheder for en indflydelse for Grønland og Færøerne på forsvars- og sikkerhedspolitikken. Men jeg mener, at det er fuldstændig out of date, hvis jeg må sige det sådan, for jeg mener, at vi i langt højere grad bør inddrages på det her felt, fordi det er vores samtid og vores fremtid, det handler om. Jeg mener også, at indsatsen i langt højere grad – også set fra forsvarets synspunkt – er flyttet over på f.eks. beredskab og miljøværn og lignende sager. Og det er jo betydelige sager for os at være med i – at organisere og deltage i og også styre.

Tak til ordføreren. Af hensyn til den videre debat skal jeg minde om, at forslaget rent faktisk drejer sig om spørgsmålet om værnepligt og ikke alle andre sider af forsvarspolitikken. Så det er blot sådan, for at det ikke kører helt af sporet fremadrettet, en venlig henstilling.

Så er den næste ordfører hr. Sjúrður Skaale. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil ikke være så bombastisk og så kategorisk, men i dag vil jeg dog lægge mig lidt tæt op ad min gode kollega, hr. Magni Arge. Det kan ikke undgås.

Jeg synes, det er så fint, at Dansk Folkeparti tør tage ting op, der ofte ligger under en dyne af angst for at sige noget, der kan fornærme Nordatlanten eller virke stødende. Men man udviser større respekt ved at sige tingene direkte og ligeud, sige sin ærlige mening, end ved at tie for at undgå en konfrontation.

Men i det her tilfælde er præmisserne altså forkerte. Den første er, at de tre dele af rigsfællesskabet er ligestillet, og det må i dagens politiske terminologi komme under den alternative faktor. For når det gælder sikkerheds- og forsvarspolitikken, har Færøerne intet at skulle have sagt. Det burde man vide, for historisk har der jo været fortielser og fordrejelser, når regeringen uden om de færøske myndigheder har givet NATO og USA adgang til at bygge militære installationer på Færøerne. Og tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen har direkte sagt, at man har henvist til disse installationer, når man over for NATO har skullet forsvare, at Danmark havde et relativt lavt forsvarsbudget.

Man burde også vide, at da Danmark i 2003 drog i krig sammen med USA, blev sagen behandlet i Lagtinget, og et stort flertal erklærede, at man var imod det. Men det havde overhovedet ikke nogen indflydelse på noget som helst, for der er ikke nogen ligestilling. Hvis det var sådan, at Færøerne havde et ord at skulle have sagt på dette område, så ville det være helt naturligt, synes jeg, at man bidrog, både med værnepligt og budgetmæssigt. Personligt vil jeg understrege, at jeg næsten altid er fuldstændig enig i de beslutninger, som regeringen træffer på det her område. Når der er krigsdeltagelse osv., støtter jeg det personligt, men rettigheder og pligter må altså følges ad.

Hvis vi bliver lidt teoretiske, er krig jo udenrigspolitikkens ekstreme udtryk, og der findes altså eksempler på, at færøske og danske udenrigspolitiske interesser er forskellige. Det har der været meget debat om de sidste par år, og det burde man også vide.

Man burde også vide, at det i dag, den 25. april, er Færøernes flagdag, og det er det, fordi på denne dag blev det færøske flag anerkendt af Storbritannien, netop fordi Færøerne og Danmark var besat af hver sin magt under anden verdenskrig.

Forslagets anden præmis er, at da Færøerne ønsker mere selvstændighed, bør den færøske befolkning selv bidrage til redningsberedskabet ved Færøerne. Undskyld, jeg siger det – og nu må jeg gentage, hvad min kollega sagde – men her grænser forslagsstillernes uvidenhed altså til det pinlige. Beredskabet er et færøsk anliggende. Der er færøske skibe, færøske helikoptere, færøsk bemanding og færøsk finansiering. Der er også altid mindst ét dansk militært skib på Færøerne, som er klar til at bidrage og gør det, og tak for det. Det foregår i et meget fint og smukt dansk-færøsk samarbejde, men det er altså under færøsk ledelse.

Overordnet synes jeg, det er meget fint, at det her emne bliver taget op. Jeg synes selv, der på Færøerne mangler en bevidsthed om, at friheden koster. Jeg synes, der mangler en bevidsthed om, at den dag, der ikke er nogen fra Vesten, der trækker en militæruniform ned over hovedet, så er friheden væk. Derfor har jeg selv været meget engageret i forholdene for de ikke så få færinger, som har gjort frivillig tjeneste i den danske hær. Dem er jeg meget stolt af. Der er nu dannet en decideret veteranforening på Færøerne, som har fået sin egen røst i samfundet – en røst, som forhåbentlig både kan gavne veteranerne selv og øge folks bevidsthed om frihedens pris på havet.

Men det, der mere end noget andet ville øge denne bevidsthed, var, hvis man fra dansk side var villig til at følge den erklæring, man underskrev i 2005, Fámjinerklæringen, hvor der står, at Færøerne skal inddrages og have medindflydelse på udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål med sigte på ligeværdighed i alle spørgsmål, hvor Danmark og Færøerne i fællesskab er inddraget. Når riget drager i krig, bliver hele riget inddraget, bliver krigsførende. Det har naturligvis betydning for Færøerne, men der er hverken medinddragelse eller medindflydelse.

I 2014 sagde Dansk Folkepartis formand, at Danmark skal være parat til at give rigsfællesskabet fornyet energi og fornyet bevågenhed. Hvis man mente det, kunne man arbejde for, at erklæringen fra 2005 blev håndhævet. I stedet vil man nu have færøsk bidrag uden færøsk indflydelse. Hvis dette forslag blev vedtaget, kunne man helt sikkert få ny energi og øget bevågenhed, men ikke af den positive slags, som Kristian Thulesen Dahl talte om. Fokus ville tværtimod blive på de ujævne forhold og den manglende ligestilling i rigsfællesskabet.

Realistisk set vil der selvfølgelig aldrig kunne være en reel ligestilling mellem rigets tre lande på dette område. Dertil er forskellen i størrelse naturligvis alt for stor. Men hvis Færøerne, i hvert fald som en begyndelse, kunne få udtrykt sin formelle mening, når Danmark drager i krig, så ville det være et fremskridt. Nu fremgår det af en beslutning, hvilke danske partier der støtter det, og hvilke der er imod. Hvis vi om ikke andet kunne få en ordning, hvoraf det fremgik, om Færøerne støttede eller ikke støttede en konkret aktion, så ville vi nærme os Fámjinerklæringens formål. Det ville ikke have konkret betydning, men det ville have moralsk og politisk betydning. Det har det jo. Det kan man se af, hvor mange gange de partier, som var imod beslutningen i 2003, tager dette frem i debatten.

Så der er ting, vi kan gøre for at få en bedre balance i tingene, men at lægge ud med at pålægge Færøerne pligter uden at give færøske myndigheder et eneste ord at skulle have sagt er ikke en god måde at åbne den her debat på.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Aaja Chemnitz Larsen.

Nu ved jeg, at mine færøske kollegaer skal skynde sig videre til Færøerne, så vi tillod, at de fik lov til at komme på først. Jeg vil gerne starte med at sige tak til forslagsstilleren, for jeg er egentlig glad for, selv om der ser ud til ikke at være opbakning, at vi har den her debat. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi drøfter nogle af de ting, som kan være svære at drøfte.

Fra Inuit Ataqatigiits side ønsker vi, at flere grønlændere, end tilfældet er i dag, bliver inddraget i forsvarets opgaveløsning fremadrettet. Man kan gøre det på mange forskellige måder, bl.a. gennem forsvarets informationsdage, som forsvarsministeren også var inde på tidligere. Der kunne godt være en mulighed for, at dem, der er interesseret i at uddanne sig og blive fastansat i forsvaret, fik nogle bedre muligheder. Vi mener ikke fra Inuit Ataqatigiits side, at der skal være værnepligt, men er villige til at diskutere nogle andre områder, hvor vi kan sikre en styrket involvering af den grønlandske befolkning.

Politisk mener vi også, at Grønland skal repræsenteres i det kommende forsvarsforlig, særlig i den del, der handler om Grønland og Arktis, så vi kan sikre, at Grønland bliver hørt. Det er vigtigt og til gavn for alle, at den viden, som vi har, er med til at sikre, at de penge, vi bruger på forsvaret, når derud, hvor de kan gøre allerstørst gavn. Det kan vi være med til at gøre, når det gælder Grønland. Vi mener også, det er rigtig vigtigt, at Inuit Ataqatigiit bliver hørt, når Danmark på vegne af rigsfællesskabet går i krig. For os er det rigtig, rigtig vigtigt, at man i Grønland ønsker fred. Vi vil rigtig gerne have fred, vi vil rigtig gerne bevare et lavspændingsområde, som den arktiske region er i dag.

Det er et klart mål både for Grønland, men også for Inuit Ataqatigiit, at det bliver med ved med at være sådan. Vi har hverken tradition eller et ønske om at intensivere spændingen i Arktis. Derfor mener jeg også, at fokus på forsvaret bør være ikke kun på de civile opgaver, de samfundsrettede opgaver, herunder også search and rescue, redningstjenesten, men også på suverænitetshåndhævelse i Grønland. Hos Inuit Ataqatigiit mener vi samtidig, at det er vigtigt, at vi er beredte og opmærksomme på den udvikling, der er i Arktis. Fra Inuit Ataqatigiits side har vi derfor været optaget af at sikre en større inddragelse af den grønlandske befolkning i opgaverne i Arktisk Kommando. Noget af det, vi bl.a. har arbejdet for, er et frivilligt beredskab, så man gør brug af de mange grønlændere, som allerede er i fjordene, og som færdes i den natur, som vi kender allerbedst. Mange grønlændere har både snescooter og atv, og mange grønlændere vil rigtig gerne bidrage med den viden, de har, og bidrager allerede den dag i dag.

Arktisk Kommando har i dag meget få grønlændere ansat, og det så vi fra Inuit Ataqatigiits side gerne ændret. Men det behøver man ikke at indføre værnepligt for at sikre. Det kan man godt gøre på andre måder. Via forsvarets informationsdage kunne man være med til at tiltrække nogle flere grønlændere. Det handler også om at skabe nogle bedre muligheder for transport. I dag bliver der afsat 500 kr., og kommer man fra Grønland, ved man, at det altså ikke rækker særlig langt, hvis man skal fra Grønland til Danmark. Personligt mener jeg også, det handler om at bygge nogle kompetencer op, som der er behov for i Grønland. Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at når man er på mission på indlandsisen i 30 graders frost, kan det ikke sammenlignes med at være på mission på en mark i Danmark. Derfor mener jeg også, at indsatserne i Grønland og Arktis skal målrettes og udvikles netop i Grønland og Arktis. Det er egentlig der, hvor kompetencerne kan bruges, at træningen bør foregå.

Så det handler om det kommende forsvarsforlig, og det handler om at stå sammen om at sikre de her ting i det kommende forsvarsforlig. Inuit Ataqatigiit mener, at der er behov for en debat i Grønland om forsvarets opgaver, og derfor har vi taget initiativ til en forespørgselsdebat i Inatsisartut, som netop handler om, hvordan forsvaret skal se ud fremadrettet i Grønland. Det er vigtigt, at denne debat også bliver taget i Grønland. Derudover har vi sammen med Alternativet arrangeret en politikmik, som foregik i Nuuk i sidste uge, og i maj måned vil vi holde det samme i Sisimiut. Det er, fordi vi mener, det er vigtigt at have debatten i Grønland og høre, hvad befolkningen er optaget af i Grønland. På samme måde har vi også haft en debat på de sociale medier, hvor vi har fået indput om værnepligt. Hvad mener folk egentlig? Og vi har fået generel input om forsvarsområdet.

Jeg ser frem til debatten, og som sagt vil vi i Inuit Ataqatigiit meget gerne deltage i det kommende forsvarsforlig, som kommer her i efteråret. Mange tak.

Tak til ordføreren. Så er det fru Aleqa Hammond. Værsgo.

Tak. Grønlænderne er et folk, der aldrig er gået i krig mod et andet folk og land. Vi har bestemt heller ikke tænkt os at begynde på det. Loven om grønlændernes fritagelse fra værnepligten er fra 1921 og genvedtaget i 1953, hvor det blev bestemt, at de, der er født på Færøerne eller Grønland, er fritaget for værnepligten, så længe de ikke erhverver fast hjem i den øvrige del af den danske stat. Den lov fungerer udmærket, mener jeg. Hvis Danmark ønsker at have militær, have værnepligt eller gå i krig, er det deres suveræne ret til selv at bestemme og prioritere. Grønland er en del af Danmark og må til enhver tid have dette in mente, når Danmark vælger at være en del af en konflikt i verden, hvor der er krige at bekæmpe. Det er en realitet, som rammer Grønland og Grønlands forbindelser i verden.

Indbyggerne i Grønland er borgere i et samfund, hvor borgerskab manifesteres på forskellige måder, og hvor man normalt fokuserer på de rettigheder, man som borger føler man har krav på. Men den grundlæggende idé i den sammenhæng er at manifestere et borgerskab af den slags, som ikke blot indebærer nogen garantier til alle, men som også kræver en indsats af hver enkelt. Denne indsats kan være af enten militær eller civil karakter, og enhver ung mand eller kvinde i samfundet bør yde sit. Militær er mange ting og ikke bare krig. Militærets tilstedeværelse i Grønland antager forskellige former. Den amerikanske militære tilstedeværelse nævner jeg i første omgang ikke i det her ordførerindlæg, eftersom jeg mener, at det ikke hører ind under beslutningsforslaget.

Når det er sagt, vil jeg sige, at Arktisk Kommando har mange opgaver, der skal løses hos os gennem civil samfundspligt. Selvstyrekommissionens rapport endte med at anbefale, at der bør indføres en kombination af værnepligt og civil samfundspligt for den grønlandske ungdom, idet der i Grønland er et voksende ønske om at være med til at tage et personligt ansvar for samfundets fremtid. Derfor mener jeg, at pilotprojekterne er vigtige og vejen frem for et større engagement i vores samfundspligter. Fiskeriinspektion samt suverænitetshåndhævelse, Siriuspatruljen samt beredskabet er de områder, jeg ser som indsatsområder til større deltagelse og fokus. En ordning med frivillig civil samfundstjeneste i et tæt samarbejde med selvstyret er et godt initiativ, som på sin vis understøtter anbefalingerne fra Selvstyrekommissionen. Denne ønsker man styrket, og man ønsker pilotinitiativerne udvidet.

Værnepligt på lige fod med alle andre i Danmark siger jeg nej tak til. Jeg mener ikke, at man ved pligt i dag skal lade unge grønlændere forsvare danske interesser rundtomkring i verden, når de vælger at være en del af en krig. Som sagt er den nuværende lov om værnepligt udmærket, som den er. Den frivillige tilgang til at kunne være en del af værnet i dag er allerede en mulighed. Pilotprojekterne med at inddrage de grønlandske unge i Arktisk Kommandos opgaver er vejen frem baseret på et frivilligt valg. Det viser erfaringerne fra forsvarets dag i Grønland, og her mener jeg at der er potentiale til et yderligere udvidet godt samarbejde. At Danmark naturligvis informerer og rådfører sig med Grønland, når Danmark vælger at tage del i en konflikt i verden, finder jeg er et naturligt tiltag, hvis man finder alle statens borgere og myndigheder vigtige at informere og inddrage, inden man begiver sig ud i en krig på vegne af staten.

Jeg støtter ikke beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne. Det er fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Der er værnepligt for alle mænd i Danmark. Danske mænd med fast ophold i Danmark bliver automatisk indkaldt til forsvarets dag det år, hvor de fylder 18 år. Mænd, der bor i Grønland eller Færøerne, skal til gengæld ikke aftjene værnepligt. Bestemmelsen om, at færøske og grønlandske mænd ikke skal aftjene værnepligt, stammer helt tilbage fra de allertidligste værnepligtslove. Men der er sket rigtig meget siden da, og især i de seneste år har de to samfund oplevet en rivende udvikling med selvstyre og hjemtagelse at stadig flere sagsområder.

Set i lyset af den udvikling mener vi i Dansk Folkeparti, at det ikke længere giver mening, at grønlandske og færøske mænd skal være fritaget for værnepligt. Vi bør i dag have ligestilling, hvad angår værnepligt. Alle tre befolkningsgrupper i rigsfællesskabet bør være en del af forsvaret og beredskabet. Det blev bl.a. fremhævet af Selvstyrekommissionen, der i april 2003 afgav rapport om selvstyre i Grønland. Kommissionen skrev, at der bør indføres en kombination af værnepligt og civil samfundspligt for den grønlandske ungdom, idet der i den grønlandske ungdom er et voksende ønske om at være med til at tage et personligt ansvar for samfundets fremtid.

Samtidig mente kommissionen, at hvis Grønland skal overskride tærsklen fra sikkerhedspolitisk set at være et protektorat med hjemmestyre til at indgå i et reelt partnerskab med Danmark, kommer det grønlandske folk ikke uden om at tage et medansvar og yde sit bidrag til at tage vare på sit land ved at indføre værnepligt og yde en indsats inden for kystbevogtning, patruljering i nationalparken og civilt beredskab.

Den anbefaling følges op i Forsvarsministeriets analyse om Arktis fra juni 2016. Analysen peger på, at der er et uudnyttet potentiale for ansættelse og involvering af den grønlandske befolkning til løsning af forsvars- og beredskabsopgaver. Analysen anbefaler, at der iværksættes en række pilotprojekter, og at forskellige elementer af forsvarets uddannelser etableres i Grønland. Viljen til at deltage i forsvaret er da også til stede i Grønland. Det ses i den store interesse, der har været i Grønland for at møde op til den tillempede version af forsvarets dag, som har været gennemført i 2015 og 2016.

Denne analyse gælder naturligvis også for Færøerne, selv om der faktisk er en mere udbredt praksis blandt unge færinger om at rejse til Danmark og tage en uddannelse i forsvaret. Både Færøerne og Grønland ønsker mere selvstændighed, og heri bør indgå som en naturlig del, at den grønlandske og færøske befolkning selv bidrager til forsvaret og redningsberedskabet i deres respektive områder. I den forbindelse er værnepligten en glimrende rekrutteringsmekanisme til forsvaret og redningsberedskabet. Sammenlægningen i 2012 af Grønlands Kommando og Færøernes Kommando til den værnsfælles Arktisk Kommando med placering i Nuuk og et forbindelseselement i Tórshavn understøtter kun den udvikling og viser, at der er et behov for, at folk med lokalkendskab bidrager til varetagelsen af forsvarets og beredskabets opgaver i de to lande.

De økonomiske konsekvenser af forslaget her er ret begrænsede. Forsvarsministeren har vurderet, at det vil koste omkring 1,5-3,6 mio. kr. Dette beløb og debatten om den nærmere udformning af, hvordan man kunne virkeliggøre forslaget, ville kunne indgå i forhandlingerne om det næste forsvarsforlig.

Jeg vil gerne takke for de kommentarer, der er kommet til forslaget her. Jeg ser frem til at tage det op igen i forbindelse med forhandlingerne om forsvarsforliget, men jeg vil godt lige kommentere det, der er blevet sagt af de nordatlantiske medlemmer. Der er jo tale om, at der er indflydelse på dansk sikkerhedspolitik fra færøsk og grønlandsk side. Vi har lige præcis nordatlantiske mandater her i Tinget, for at man kan være med til at stemme om udsendelse af danske bidrag i militærmissioner. Så der er politisk indflydelse på Danmarks sikkerhedspolitik, og jeg kunne forestille mig, at forsvarsministeren også vil være positiv over for en tæt konsultering af de nordatlantiske mandater. Det vil jeg i hvert fald selv anbefale i forbindelse med beslutninger i forsvarsforligsforhandlingerne, der involverer grønlandsk og færøsk territorium. Det ville da være helt naturligt. Så hvis det ikke allerede er tilfældet, vil vi fra vores side absolut anbefale det. Tak for ordet.

Tak. Der er et par spørgere. Den første er fru Aaja Chemnitz Larsen.

Mange tak til ordføreren. Jeg vil gerne minde om, at Inuit Ataqatigiit jo faktisk er det eneste grønlandske parti, der er repræsenteret i Folketinget, og derfor mener jeg også, at det ville være dybt udemokratisk, at vi skulle repræsentere den samlede grønlandske befolkning. Det synes jeg er vigtigt at huske på.

Vi mener i Inuit Ataqatigiit sådan set også, at det for rigtig mange unge grønlændere vil være rigtig godt at få en uddannelse i forsvaret. Jeg mener, der er rigtig mange gode kompetencer, som man får med sig. Jeg synes også bare, det er vigtigt at huske på, at de kompetencer skal have fokus på, hvad det er, der er behov for i Grønland, hvad det er for nogle kompetencer, som vil være gode fremadrettet i forhold til forsvarets opgaver.

Derfor kan man sige, at en af de anbefalinger, der var i Arktisanalysen, var en militær grunduddannelse i Grønland, og det havde forsvarsforligskredsen, hvor Dansk Folkeparti jo også deltager, også oppe at vende. Og der valgte man jo ikke at afsætte nogle penge til en militær grunduddannelse. Så man kan godt undre sig over, hvorfor man ønsker en værnepligt, men ikke ønsker at støtte, at der er en militær grunduddannelse i Grønland.

Ordføreren.

Med hensyn til, at vi ikke skulle have støttet en militær grunduddannelse Grønland, vil jeg sige, at det jo ikke er noget, vi har haft oppe i forhandlingerne, så vidt jeg erindrer, mens jeg har siddet her. Jeg vil da bestemt mene, at det kunne være en rigtig god idé, hvis der var mulighed for det inden for en eller anden fornuftig finansieringsramme, at man også kunne have en militær uddannelse på Grønland. Det ville da være en rigtig god idé. Men det skal jeg ikke nærmere gøre mig klog på.

Men jeg synes, at det selvfølgelig er et problem, hvis man som mandat fra Grønland eller Færøerne ikke føler, at man er repræsentativ. Det er selvfølgelig et politisk problem. Men det er jo ikke noget, vi kan løse her. Vi har de her mandater, og det er sådan set meningen, at de skal være repræsentative. Så kan der være nogle særlige forhold, der gør, at det nogle gange ikke er sådan. Men ellers er der jo mulighed for indflydelse her i Folketinget via de mandater.

Spørgeren.

Vi gør bestemt også brug af den indflydelse, som vi har fra Inuit Ataqatigiit. Jeg synes bare, det er vigtigt at minde om, at det nu engang er sådan, realiteterne er.

Med hensyn til en forsvarsuddannelse i Grønland er det jo sådan, at man i forsvarsforligskredsen ikke har afsat penge til det her. Og jeg synes i virkeligheden, at det er et godt eksempel på, hvor meget det giver god mening, at vi sidder med med den viden, som vi nu engang har, om, hvad det er, der er behov for i Grønland.

Jeg vil også gerne rette opmærksomheden mod den beredskabsuddannelse, som man er i gang med at etablere i Grønland, og hvor man jo netop peger på frivillighed som en mulighed, hvor man kan uddanne folk, så de kan være med til at støtte forsvarsopgaver i Grønland. Det synes vi fra Inuit Ataqatigiit er en god vej at gå.

Ordføreren.

Tak. Jamen, altså, der er ikke sat penge af endnu, det er jo rigtigt. Men det er, fordi det jo skal indgå eller kan indgå i forhandlingen af det næste forsvarsforlig. Det er jo sådan, at vi aftaler budgetterne for forsvaret for 5 år ad gangen, og nu kommer det her forslag lige før en ny forsvarsforligsforhandling. Der er selvfølgelig den bagtanke med det her, at vi netop gerne ser, at det bliver taget op i forsvarsforligsforhandlingerne. Så det er klart, at pengene jo ikke er afsat nu, men det er det, vi foreslår at de bliver.

Med hensyn til frivillighed er det jo vores erfaring, at frivillighed, både inden for hjemmeværnet, men også inden for beredskabet, hænger rigtig godt sammen med værnepligt, fordi det meget ofte er tidligere værnepligtige, især f.eks. værnepligtige i beredskabet, som har fået en god uddannelse, som bagefter går ud i det civile liv og stiller sig til rådighed i deres fritid som frivillige for hjemmeværnet og for beredskabet. Så der er en rigtig god sammenhæng imellem værnepligt og så frivillighed senere hen. Og det er en af de ting, vi meget gerne vil styrke med det her forslag.

Den næste spørger er fru Aleqa Hammond.

Jeg vil starte med at sige, at det grønlandske samfund og den grønlandske befolkning allerede tager meget aktivt del i mange af de opgaver, som Forsvaret har i Grønland. Det være sig vores brandfolk, vores politi, vores fiskertrawlere og Air Greenlands helikoptere og deslige, som understøtter forsvarsopgaven i form af SAR-beredskabet. Så i den her sammenhæng må jeg sige, at den grønlandske befolkning naturligvis står sammen om at støtte op om SAR-beredskabet. Vi siger ikke, hvis ansvar det er, for alle tager aktivt del i det. Sådan er det i den grønlandske virkelighed.

Når det er sagt, vil jeg spørge om en af de ting, som du bruger som argumentation for forslaget, nemlig at Grønland fremover ønsker at hjemtage ansvaret på forsvarsområdet. Hvad bygger du det på? Mener forslagsstilleren, at Grønland har tænkt sig at indføre militær efter indførelsen af selvstændighed?

Ordføreren.

Det, jeg hentyder til, er, at Grønland ønsker at gå fra at være et sikkerhedspolitisk protektorat, som man tidligere har beskrevet det, til at være en reel partner med Danmark, og altså ligesom vise, at man kan tage mere ansvar. Og der er det da en rigtig god idé, hvis man ønsker det i praksis, så også at vise villighed til at arbejde med på at forsvare vores fælles territorium, og det er jo meget aktuelt nu, hvor det ændrer sig så meget i Arktis, hvor vi får en større trafik og vi får nogle større risici for, at der kan opstå konflikter. Der er det da helt åbenlyst, at det vil være et godt område for grønlændere og færinger selv at bidrage mere til Forsvarets opgaveløsning.

Jeg synes, det er fantastisk, at der allerede er en positiv indstilling, og at der er frivillige bidrag, men jeg har også hørt folk, der gør tjeneste deroppe, efterlyse flere, der f.eks. kan grønlandsk flydende, for der kan godt opstå nogle kommunikationsproblemer, særlig i beredskabet, når man ikke kan det. Så der er simpelt hen behov for flere, der har bedre kendskab til området og områdets kultur.

Spørgeren.

Vi har mange unge, som i forvejen er aktive i tjeneste under Arktisk Kommando, og sådan som vi har set det i 2015 og 2016, ser vi nu, at der er en stigende interesse fra unge, der gerne vil være en del af Arktisk Kommando og deltage i opgaveløsningerne rundtomkring. Det betyder også, at det frivillige ønske om at være en aktiv del af Forsvarets opgaver i Grønland allerede er til stede, og man har i forvejen sagt, at der skal afsættes flere midler til at sikre, at man kan imødekomme den her stigende interesse fra vores unge i at tage aktivt del i Forsvarets opgaver. Det fungerer jo i forvejen udmærket på frivillig basis og som et frivilligt valg til at tage en uddannelse i Forsvaret.

Hvad er det, der får dig til at tro, at der skal pligt med ind i det her?

Ordføreren.

Det er for at give alle grønlændere og færinger den mulighed på lige vilkår med danskerne. De skal ikke være second class eller gratister. De skal have samme mulighed for at deltage som resten af kongerigets befolkning. Det er det, som vi synes er en god idé i respekt for grønlændere og færinger. De skal have lige så meget mulighed for det.

Næste spørger er hr. Magni Arge. Værsgo.

Tak. Jeg forstår slet ikke ambitionen, som fru Marie Krarup har. Altså, man skal bruge nogle kræfter på sit eget beredskab, og man skal sørge for at have en ordentlig bevogtning osv. Vi har alle de ting i forvejen, vi betaler for det selv, vi træner vores egne folk, vi er også skidehamrende dygtige til det; nogle af de bedste i Nordatlanten og i Arktis i det hele taget. Jeg tror ikke, vi har så meget brug for at være med i det danske militær.

Men til gengæld har vi overhovedet ikke noget imod at have et samarbejde med andre aktører, som også er i Nordatlanten, for det er nogle store opgaver, der skal løses beredskabsmæssigt. Og der synes jeg man i høj grad skal tage udgangspunkt i, hvad det er for nogle behov, man har på Færøerne og i Grønland og f.eks. hos vores naboer i Island. For det er nogle kæmpestore havområder og udfordringer, vi står over for.

Det kræver, at man bruger hovedet og gør tingene så fornuftigt som muligt ud fra de udfordringer, som nu er i det område, hvor vi bevæger os. Det er ikke et spørgsmål om at få det til at passe ind i en eller anden enhedsstatstænkning nede i Danmark.

Ordføreren.

Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke ønsker ligestilling, hvis man ønsker ansvar. Der er endda nogle, der drømmer om selvstændighed, og så forstår jeg ikke, hvorfor man ikke også ønsker at bidrage til at sikre freden og forsvarets opgaveløsning i det nordatlantiske område. Det må jeg indrømme at jeg står helt uforstående over for.

Det er da lige så meget til gavn og glæde for Færøerne, som det er for resten af kongeriget, at opretholde freden. Så det er da kun danske personers opgave at fastholde det. Det er da også noget, som grønlændere og færinger burde bidrage til på samme vilkår som danskere. Og vi ønsker jo, at værnepligten udvides, så det vil jo sige, at når vi forhåbentlig kommer igennem med det, vil der være flere danskere, flere grønlændere og flere færinger, der kommer i trøjen og dermed får mulighed for at komme videre i systemet, hvis det er det, man ønsker.

Spørgeren.

Jeg har jo netop forklaret, at opgaveløsningen i høj grad allerede pågår og foretages af de færøske etater, som beskæftiger sig med beredskabet både til søs, i luften og på land.

Når det handler om opretholdelse af freden i det nordatlantiske område, må jeg sige, at vi faktisk sjældent har haft noget dansk forsvar på Færøerne. Og i øjeblikket udgør forsvaret fire-fem personer på et kontor i vores vagt- og redningstjenestesbygning. Det er sådan cirka det, vi har. Man har aldrig haft et dansk forsvar på Færøerne, som har været effektivt, og vistnok heller ikke i Grønland.

Men det hænger også sammen med, at det er nogle store områder langt væk, og derfor indgås der andre alliancer og andre samarbejder med naboerne, om jeg så må sige, altså med USA for Grønlands vedkommende og med UK for Færøernes vedkommende, og det fornuftige er så, at man også indgår i et samarbejde i nordisk regi.

Det er sådan, jeg forestiller mig, at det gøres på den mest fornuftige vis. Og jeg synes, at vi på fornuftig vis skal deltage i det arbejde med det bidrag, vi kan give, uden nødvendigvis at være aggressivt krigsførende. Og det kan vi sagtens i forhold til surveillance, og vi kan gøre det med search and rescue osv. Så jeg synes, at det er der, hvor vi skal finde en fornuftig samarbejdsform. Det er ikke et spørgsmål om tvangsudskrivning af unge færinger til at indgå i en militær uddannelse i de danske skove.

Ordføreren.

Man kunne jo sagtens lægge uddannelse af værnepligtige også på Færøerne. Det er der jo ikke noget til hinder for, bortset fra at det måske vil koste noget ekstra. Så de behøver ikke blive uddannet i de danske skove, hvis det skulle være så specielt ubehageligt. Der er jo ikke noget militært aggressivt over at gøre tjeneste i forsvaret. Det hedder nemlig ikke militæret, men forsvaret, fordi det er det, forsvaret skal. Og Færøerne nyder jo lige så meget gavn af den fred, som bliver opretholdt, bl.a. ved at vi har væbnede styrker.

Så jeg kan fortsat simpelt hen overhovedet ikke forstå, hvorfor færingerne skal være gratister i den her omgang, mens alle andre skal yde en indsats. Jeg synes, det ville være mere værdigt og mere ligestillet, hvis alle beboere i kongeriget havde den samme forpligtelse over for forsvaret.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.