Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 101:

Forslag til folketingsbeslutning om offentligt indkøb af miljøvenlige tekstiler.

Af Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT).

(Fremsættelse 28.03.2017).

Forhandlingen er åbnet, og det er miljø- og fødevareministeren. Så det var det her, ministeren var på vej til.

Tak, formand. Ja, det var det, formand. Jeg synes, jeg ville være i god tid. Og jeg vil også sige tak til Alternativet for at have fremsat beslutningsforslaget.

Regeringen er enig i, at der er store miljøproblemer forbundet med tekstilproduktion. Mode- og tekstilbranchen er en af de mest forurenende og ressourceforbrugende industrier i verden, og vi vil derfor gerne være med til at fremme den offentlige efterspørgsel og dermed også markedet for mere bæredygtige tekstiler.

Men det skal som udgangspunkt ikke ske ved, at vi skal bestemme, hvordan de enkelte kommuner, regioner eller andre offentlige myndigheder skal tilrettelægge deres indkøb. Det skal de have lov til selv at styre.

Men vi vil gerne informere, rådgive og stille gode værktøjer til rådighed for indkøberne. I den nationale strategi for intelligent offentligt indkøb er bæredygtighed nævnt som en af de tre overordnede målsætninger ud over effektivitet og kvalitetsudvikling. Og i regeringsgrundlaget fremgår det, at offentlige investeringer og indkøb i højere grad skal ske på baggrund af livscyklusberegninger, hvor man ser på det samlede udgiftsniveau i hele produktets levetid i stedet for alene at se på anskaffelsesprisen.

Der er med andre ord allerede udstukket en kurs, som lægger op til, at der skal tænkes i grønne produkter, når man køber ind i det offentlige. Det gælder også ved indkøb af tekstiler som f.eks. sengetøj, håndklæder og arbejdstøj, og der er iværksat en række initiativer, som skal fremme en mere miljøvenlig produktion af tekstiler.

Et af initiativerne er den nordiske handlingsplan for bæredygtig mode og tekstiler, som Danmark tog initiativ til. Som en del af handlingsplanen har Miljøstyrelsen bl.a. igangsat et arbejde med at udvikle en såkaldt step by step-guide, der skal gøre det lettere at styre og stille relevante krav i leverandørkæden om kemikalieindholdet i tekstiler.

Vi er også ved at lægge sidste hånd på en guide til de nordiske indkøbere i hospitalssektoren, hvor der stilles skarpt på, hvordan hospitaler kan efterspørge miljøvenlige tekstiler. Og der er igangsat en indsats for at øge både udbuddet af og kendskabet til miljømærkede tekstiler.

Miljøstyrelsen har både i 2015 og 2016 givet tilskud til virksomheder, som har ønsket at arbejde med at miljømærke tøj og andre tekstiler på det danske marked. Der er også fokus på tekstiler i vores generelle arbejde med grønne indkøb.

Her kan nævnes, at partnerskabet for offentlige grønne indkøb, hvis medlemmer tilsammen dækker 20 pct. af de offentlige indkøb i Danmark, arbejder med nye mål for medlemmernes indkøb af tekstil og tekstilservice, hvor de stiller miljøkrav til indkøbet. Det er et rigtig fint eksempel på, at vi gør det nemt for dem, som gerne vil, at stille grønne krav til deres indkøb.

Der er også i EU udviklet grønne indkøbskriterier for tekstiler, og dem har vi naturligvis sørget for at gøre let tilgængelige for danske indkøbere via hjemmesiden for ansvarlige indkøbere, www.csr-indkob.dk, og Forum for Bæredygtige Indkøb.

Vi har i dag ikke meget viden om de reelle omkostninger ved at efterspørge grønne produkter, og det gælder også, når man taler om tekstiler. Der er simpelt hen behov for mere viden.

Derfor glæder det mig, at Miljøstyrelsen netop nu igangsætter et projekt om prisen for det grønne vand, som skal give os nogle bud på de økonomiske konsekvenser ved at købe grønt inden for udvalgte produktområder.

Et sådant projekt kan hjælpe offentlige indkøbere til at udpege produktområder, hvor det med samme budget giver god mening at stille grønne krav. Jeg synes, at vi i Danmark har en god overordnet ramme, der skaber rum til, at indkøbere i det offentlige, uanset om det er i kommunerne eller regionerne eller andre offentlige institutioner, i rigt omfang kan efterspørge miljøvenlige tekstiler, hvis de gerne vil det.

Jeg synes også, at vi har igangsat en række gode initiativer, som vil bidrage til en mere miljøvenlig og socialt ansvarlig tøjproduktion. Selvfølgelig kan vi blive bedre, og vi er modtagelige for gode forslag og anbefalinger. Regeringen afventer da også med forventning anbefalingerne fra advisoryboardet for cirkulær økonomi, som vi har nedsat. Jeg synes, det giver rigtig god mening at se eventuelle nye tiltag på indkøbsområdet og tekstilområdet i sammenhæng med de samlede anbefalinger fra advisoryboardet, så vi kan få sat ekstra skub i den cirkulære økonomi i Danmark.

På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Men der var et enkelt spørgsmål fra hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo

Tak, og tak til ministeren. Først vil jeg sige, at jeg selvfølgelig er ked af, at regeringen ikke kan støtte det her forslag, for det er faktisk et forslag, der vil rykke noget. Det, det handler om, er jo, at for at skabe en fair konkurrence skal vi hjælpe de virksomheder, som faktisk investerer i at leve op til både sociale og miljømæssige standarder. Og det er jo det, vi kan med det offentlige forbrug. I stedet for at gå ud og lave støtteordninger kan vi faktisk bare sige, at i forbindelse med offentlige indkøb gør vi det her på den måde. Så booster vi deres omsætning og øger dermed faktisk den fri konkurrence på det her område, i stedet for at dem, der gør det skidt, kan sælge deres ting billigere.

Så tror ministeren, at det er nok at gøre det på den her måde, når man derude jo samtidig hele tiden kigger på prisen? Der er jo en lille meromkostning, når man vælger at indkøbe socialt og miljømæssigt bæredygtigt. Så tror ministeren, at det går hurtigt nok ved blot at vejlede i forhold til den omstilling, der er nødvendig på tekstil- og beklædningsområdet?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Ja, det gør jeg, og jeg har også tillid til, at der er en klar orientering mod dette hos vores offentlige indkøbere, også i relation til de initiativer, jeg nævnede. Jeg ved jo, at hr. Rasmus Nordqvist er et tillidsbaseret menneske, og tillid til offentlige indkøbere er bedre end tvang, og det er også derfor, at vi ikke er tilhængere af beslutningsforslaget.

Spørgeren.

Det her handler jo også om at udstikke en retning og sige, hvilken vej vi gerne vil gå fra politisk side, altså fra ledelsesmæssig side. Nu hører jeg så, at det handler om, at vi ikke skal blande os i kommuner og regioner, men ville ministeren så være villig til at gøre det, hvis vi nu ændrede det her forslag, kom med et ændringsforslag og sagde, at det gjaldt for statslige indkøb? Det er jo der, vi har det direkte ansvar, hvis vi skal tage de ord, som ministeren sagde, alvorligt. Så vil man støtte, at vi laver den omstilling af indkøb i statsligt regi?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Vi har jo allerede i regeringsgrundlaget udstukket den retning, som hr. Rasmus Nordqvist efterspørger, og som jeg også indledte min tale med at omtale, og derfor ser vi ikke et behov for at gå videre ad den vej, sådan som det er nu.

Så kan vi sige tak til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og det er først fru Lea Wermelin fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil sådan set starte det samme sted, som ministeren gjorde, nemlig med at sige tak til Alternativet for at sætte en, synes vi, vigtig og også aktuel dagsorden om at sikre, at det offentliges indkøb af tekstiler fremmer både en miljøvenlig og en socialt bæredygtig tøjproduktion. Som man også skitserer det i forslaget, køber vi jo tekstiler og tøj ind i stor stil i sundhedssektoren, politiet, militæret, i hjemmeplejen og en lang række andre steder. Derfor vil vi også gerne være med til, både på det her område, men jo også på en lang række andre områder, at bruge vores fælles muskelkraft, vores offentlige kroner, på at understøtte en udvikling, vi gerne vil have – i det her tilfælde en grøn og socialt bæredygtig udvikling. Det gælder både herhjemme, men jo også dér, hvor produkterne bliver produceret, og for tekstilernes vedkommende er det ofte i udlandet.

Jeg har læst mig til, at en enkelt T-shirt kan koste 1.400 l vand at producere. Det er sikkert ikke noget, som alle ved, og både for private og offentlige kan det også være lidt af en jungle at navigere i, hvordan man får købt tekstiler, som overholder miljøkrav, og hvis produktion også sker på ordentlige vilkår, så en medarbejder ikke udsættes for farlig kemi og kritisable forhold, som vi har set det alt for mange gange. Der kan sikkert også være meget administrativt benspænd, hvis man gerne som kommune eller andet vil sætte en retning.

Men selv om det for os er en vigtig sag og vi også siger, at det ikke kommer af sig selv, så vil jeg også gerne fremhæve nogle af de ting, som vi jo rent faktisk allerede har gjort. I 2013, da vi sad i regering, fremlagde vi en strategi for intelligent offentligt indkøb, hvor et af målene var at stille miljø- og energikrav, udvikle grønne løsninger og tage samfundsansvar og nødvendige sociale hensyn. Så den strategi bygger på, at vi skal fremme en sund udvikling, men samtidig selvfølgelig sørge for, at vi ikke betaler overpriser. Den balance er jo vigtig.

Samtidig kan vi også se, hvis vi kigger rundtom i verden, at der jo også er andre lande end Danmark, der er optaget af det her. I EU, som køber ind for 2.000 milliarder euro, har man en målsætning om, at 50 pct. af det offentlige indkøb skal være grønne indkøb, og det indgår også i den pakke, der kom om cirkulær økonomi i 2015. Jeg noterede mig også, at i de bæredygtighedsmål, som vi jo sammen med alle verdens lande har vedtaget, indgår spørgsmålet om bæredygtigt forbrug og indkøb også. Så der sker noget, men selvfølgelig kan vi blive bedre.

Til gengæld har vi også lidt betænkeligheder ved forslaget, som det er formuleret her, både i forhold til hvad det præcis er for nogle certificeringsordninger, vi taler om, og hvordan det påvirker økonomien i kommunerne og staten, hvis vi sætter den her 100-procentmålsætning. Det er nogle punkter, som, fordi det er et beslutningsforslag, jo kun bliver lidt berørt i teksten, men det har selvfølgelig stor betydning ude i virkeligheden. Derfor vil vi gerne tale nærmere med forslagsstillerne om det i udvalgsbehandlingen. Vi ved også, at inden særlig længe kommer erhvervet til at give nogle anbefalinger til regeringen og til os andre om cirkulær økonomi, hvor vi også ved at offentligt indkøb indgår. Så der er noget mere på trapperne, og det synes jeg også bør indgå naturligt i det arbejde og den diskussion, vi har her.

Så afslutningsvis vil jeg sige, at vi er optaget af at fremme socialt ansvarlige og bæredygtige løsninger og indkøb, men fodarbejdet skal selvfølgelig være på plads, og derfor har vi nogle spørgsmål, som vi gerne vil tale nærmere med forslagsstillerne om i udvalgsbehandlingen, og det ser vi frem til. Tak for ordet.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet, værsgo.

Tak, og tak for den positive indstilling fra Socialdemokratiet. Den er jeg meget glad for. Nu nævnte ordføreren verdensmålene og bl.a. det her verdensmål om bæredygtig forbrug og produktion. Det skal der jo så handles på, og det er jo det, vi prøver at understøtte med det her. Nu var jeg selv i modebranchen, før jeg kom her i Folketinget, og jeg ved, hvilket svineri vi laver i den branche. Og hvis det ikke er gennem offentlige indkøb, er der så nogle andre muligheder, som ordføreren ser, for, at vi kan sætte turbo på den omstilling, som er helt nødvendig, både for det sociale og det miljømæssige aspekt?

Ordføreren.

Det er jo rigtigt, at bæredygtighedsmålene ikke bliver til noget, hvis ikke vi som enkeltlande påtager os vores del af ansvaret. Det handler jo ikke kun om, hvad man gør i andre lande, men jo også, hvad Danmark selv skal gøre herhjemme.

Derfor synes jeg heller ikke, at vi er i mål med det her, og jeg er ked af, hvis det er det, der har været indtrykket, men spørgsmålet er jo altid: Præcis hvordan gør vi det så? Vi vil rigtig gerne arbejde videre med at spørge: Hvordan gør vi det her på den bedst mulige måde? Der tror vi, at vi har brug for nogle flere drøftelser i udvalget, hvor vi tager nogle af de input, der kommer fra erhvervet her i juni, om, hvordan de kan forestille sig at de også som erhverv kan være med til at spille sammen med det offentlige indkøb med henblik på at sikre en mere bæredygtig udvikling og en mere bæredygtig produktion. Så vi vil gerne videre ad denne vej, men vi er ikke helt sikre på, at det lige præcis er på den måde, som det er skitseret her.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og også tak for forslaget, som jo i bund og grund går ud på, at vi skal forsøge at gøre verden bedre. Sådan kan man vel egentlig også godt udtrykke det. Og det er jo et fromt ønske og noget, som jeg tror at vi alle sammen også er optaget af på hver vores måde.

I Dansk Folkeparti er vi ikke indstillet på at lave en strategi, som går så vidt som det her. Jeg er overbevist om, at der ude i kommuner og regioner sidder politikere, som laver strategier, afhængigt af hvad de skal købe ind, som så har deres egne mål, som de nu gerne vil overholde, og det synes jeg for så vidt er fint. Når det drejer sig om tekstiler, er jeg også godt klar over, at den produktion, der foregår, er meget forskellig, afhængigt af hvor det sker, og der synes jeg egentlig, at ministeren udtrykte det så fint ved at sige, at vi har sat nogle initiativer i gang. Vi venter selvfølgelig på flere fra det her advisoryboard – vi må altså have fundet et dansk udtryk for sådan noget, det er vi simpelt hen nødt til – nogle gode forslag, og jeg synes egentlig, at hvis man et eller andet sted skal sige noget positivt eller omtale det her på en positiv måde, så synes jeg jo, at det, det drejer sig om, er, at vi forsøger at gøre det så godt som overhovedet muligt.

Men jeg må indrømme, at jeg helt klart også har den holdning, at jeg ikke tror på, at vi kan redde hele verden. Det kan godt være, at det måske er lidt barsk at sige, men det tror jeg ikke på. Jeg synes, vi har gjort rigtig meget for at forsøge at finde de steder, hvor man kan opkøbe ting, og hvor det foregår på den bedst mulige måde. Så ved jeg godt, at man kan starte i det offentlige, vi kan starte i staten, vi kan få kommuner og regioner til at gå videre, men der synes jeg altså, at det, vi har gang i på den måde, som ministeren også fremstillede det på, med at forsøge at få noget mærkning, forsøge at få noget oplysning, må være den bedst mulige måde. For jeg kan altså heller ikke sådan lige umiddelbart overskue de økonomiske konsekvenser, hvis vi ligesom siger, at det kun er herfra, man må købe nogle ting. Og så bryder jeg mig ikke om at lave et monopol. Det må jeg sige, det bryder jeg mig simpelt hen ikke om. Jeg er godt klar over, at der jo ikke nødvendigvis kun vil være ét sted, man køber. Jeg håber så sandelig, at der er flere steder, hvor man har noget bæredygtighed, som vi kalder det – et ord, som jeg i øvrigt ikke bryder mig om, fordi det bliver brugt i flæng – altså hvor man i hvert fald har nogle gode sociale forhold for sine arbejdere, og hvor man sørger for at beskytte miljøet mest muligt. Det håber jeg sker flere steder i verden end kun ét sted. Jeg er godt klar over, at monopol ikke er ment på den måde.

Men jeg synes, at det, der er vigtigt, er, at vi har debatten om, at vi sørger for at få gjort det her på en ordentlig måde og på en oplyst måde, men så i øvrigt også accepterer, at der er noget, der hedder markedsvilkår, accepterer, at verden nu engang er, som den er, den er ikke perfekt, og at vi så prøver at påvirke så godt som muligt, men uden i øvrigt at komme med diktater. På den baggrund kan Dansk Folkeparti i hvert fald ikke støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Nordqvist.

Tak, og tak for talen. Der er en masse ting, jeg kunne gå ind i, og vi kunne have en stor diskussion om, hvorvidt vi kan redde hele verden eller ej. Jeg mener i hvert fald, vi skal gøre vores bedste for at gøre vores til det.

Men det, jeg egentlig er interesseret i, er noget af sidste, ordføreren er inde på, om markedsvilkår. I dag er der faktisk en ulige konkurrence, fordi prisen tit er lidt højere, når man vælger at leve op til socialt og miljømæssigt høje standarder. Og igennem at sige, at vi omstiller hele det her kæmpestore statslige, regionale og kommunale indkøb og bruger de penge i den retning, så ville vi jo netop gå ind og skabe en bedre balance, fordi vi ville understøtte mange af de producenter, som gerne vil gå den her vej. Og det er jo mange forskellige små og store producenter, som man kan understøtte markedsmæssigt ad den her vej, så de private forbrugere derude også får et reelt valg i forhold til at kunne købe det.

Så kan ordføreren ikke se, at man også kan bruge det her som et redskab til faktisk at skabe en bedre balance mellem dem, der gerne vil de socialt og miljømæssigt høje standarder, og så dem, der faktisk er ret ligeglade?

Ordføreren.

Jo, det kan jeg sagtens se. Jeg tror også, at man som privatmenneske godt kan se forskel på en T-shirt, der koster 20 kr., og en, der koster 100 kr. Der ligger også noget der. Men der kan også være noget design i det, der gør, at prisen er højere. Nu kommer ordføreren for forslagsstillerne selv fra modebranchen, og jeg ved, at også design kan gøre ting dyrere, hvor det måske ikke nødvendigvis handler om miljørigtige stoffer eller tekstiler, der er lavet på den rigtige måde, men hvor det er designet, der gør, at varen bliver dyr.

Det er ikke det, vi skal diskutere, kan man sige, men der er et marked, og når jeg går ud og køber tøj, går jeg personligt ud og køber det tøj, jeg godt kan lide. Der er nogle, der køber økologisk tøj; der er nogle, der siger, at det er noget, de går meget op i. Der er nogle, der køber økologisk mad, og det er der nogle der går op i. Men det må jo være op til hver enkelt forbruger.

Det, som jeg synes er vigtigt, er, at man rent faktisk har en mærkningsordning, så man også som forbruger har en valgmulighed, for det er jo med til at regulere markedet. Så en mærkningsordning vil for mig være noget af det mest åbenlyse. Det er bl.a. derfor, vi i Dansk Folkeparti gerne vil have mærket halalkød.

Spørgeren.

Men netop når det handler om det frie valg, er der jo mange små producenter, der siger, at de slet ikke har mulighed for at gå ind i de her standarder, for det er en investering for dem, hvis man skal leve op til dem. Og hvis de nu ved, at det offentlige faktisk bruger alle deres 100 millioner af kroner på tekstil og beklædning inden for det her, så kan de jo se et marked, og at det ikke er det, der udgør prisforskellen. Så kan der være mærker i nakken, og der kan være design og alt muligt andet, der gør noget dyrere og noget billigere, men så er det ikke lige præcis her, hvor vi forskelsbehandler den forkerte vej i forhold til de her ting.

Ordføreren.

Men forskelsbehandling vil der altid være. Altså, nu taler vi her om tekstiler, men det er der jo også inden for f.eks. fødevareproduktion. Der vil også være nogle forskellige ting, man gør i en fødevareproduktion. Og det, som er vigtigt for mig som forbruger, må være, at hvis der er et mærke, kan jeg som forbruger tage stilling til, hvad jeg ønsker at understøtte, og det kan det offentlige så også. Der kan vi så sagtens fra det offentliges side gå ind og sige, at vi ønsker at gå i en eller anden retning – og det kan så veksle afhængigt af politisk overbevisning. Men jeg mener, at det vigtigste må være, at vi også som forbrugere på en eller anden måde kan tage stilling til det.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Venstre tilslutter sig forslagsstillernes intention om, at tøj skal produceres bæredygtigt med respekt for både mennesker og natur. En stor del af det tøj, som vi i den vestlige verden køber, bliver produceret i Asien under tvivlsomme forhold, kan man sige. En række ulykker har vi også set i Bangladesh og andre steder, og der har været sat fokus på de mere eller mindre kummerlige arbejdsvilkår, som vi har set der. Men som offentlig indkøber er der dog også klare begrænsninger på, hvor langt vi kan gå for at kontrollere, om leverandøren lever op til alle etiske krav. Samtidig er det også Venstres klare princip og udgangspunkt, at vi så vidt muligt skal overlade så mange beslutninger som muligt til dem, som sidder med beslutningerne i dagligdagen. Vi skal fra Christiansborgs side have tillid til de offentligt ansatte og institutioner og så vidt muligt undgå at presse alt for mange strategier, handlingsplaner og politikker ned over hovedet på offentligt ansatte udeomkring i landet og i kommuner og regioner.

Derfor er vi i Venstre yderst skeptiske over for Alternativets beslutningsforslag. Hvordan skal den enkelte indkøber i f.eks. en kommune sikre sig, at de T-shirts, der indkøbes til f.eks. livredderne i den kommunale svømmehal, med statsgaranti er produceret under ordentlige forhold og med styr på overenskomster og arbejdsmiljø? Det er noget af en opgave, og det er meget, en ansvarlig indkøber så pludselig skal stå på mål for. Det kan derfor, inden vi ser os om, gå hen og blive meget bureaukratisk og dermed også dyrt at administrere på baggrund af den indkøbsstrategi, som Alternativet her foreslår.

I grunden undrer det mig også, at det er Alternativet, der står bag det her beslutningsforslag. Jeg troede faktisk og gik ud fra, at vi havde en fælles dagsorden om at sætte den offentlige sektor fri og i fællesskab arbejde for færre indgreb og den slags ting her fra Christiansborgs side over for kommuner og regioner. Nærværende beslutningsforslag vil desværre gøre dagligdagen både mere besværlig og bøvlet i både regioner og kommuner og andre offentlige virksomheder, og i Venstre har vi som ambition, at vi skal mindske mængden af bøvl og bureaukrati, og vi tænker os i den grad om, inden vi pålægger de offentligt ansatte nye krav.

På det grundlag kan Venstre ikke støtte forslaget, og vi stemmer imod det. Så skulle jeg også hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også stemmer imod. Tak.

Det gav anledning til et spørgsmål fra hr. Rasmus Nordqvist.

Jamen jeg bliver simpelt hen nødt til at få uddybet det her med, at det bliver meget besværligt. Der findes jo forskellige certificeringer, man kan læne sig op ad, og det er jo det, der her er hele essensen, altså at vi skal understøtte dem, der faktisk gør det. Hvis man skal ud at have nye T-shirts, er der gode danske virksomheder, som faktisk er gennemcertificerede. Så jeg kan ikke forstå det her med, at det bliver meget besværligt og bureaukratisk. Det må da være meget let at følge de her anvisninger. Det er jo netop derfor, vi har fremsat det her forslag, nemlig for at sætte nogle meget klare rammer og anvisninger op, som kan understøtte en fri konkurrence, også for det bæredygtige modetekstil.

Ordføreren.

Som jeg markerede i min ordførertale, er intentionen, at der skal produceres fornuftigt og bæredygtigt og miljøvenligt og efter overenskomster osv. Vi har også ligesom sagt, at det er nogle fine intentioner at have, men jeg synes også, at vi fik en god redegørelse fra ministeren om, at hvis man kommer med råd og vejledning og dåd, f.eks. til kommuner og regioner, jamen så går udviklingen jo også den vej. Og der blev også redegjort for, hvilke ting man har gang i for at komme med nogle vejledende guides og den slags ting. Så udviklingen er jo sat i gang, men der er et stykke vej derfra og så over til det, som Alternativet ser ud til at foreslå her, hvor det sådan bliver lidt for firkantet og lidt for bureaukratisk. Og det er der, kæden sådan hopper af for mig at se.

Det er også derfor, jeg undrer mig over, at det lige skulle være fra Alternativet, at man kommer med den slags ting. Jeg troede egentlig, at det sådan også handlede om at vise noget tillid og give friheder til vores kommuner og regioner.

Spørgeren.

Nu skal jeg lade være med at gå ind i en småpolemisk snak om at vise tillid. Det tror jeg de ville være glade for mange steder i den offentlige sektor. Det her handler om at sætte rammer op. Og kunne jeg ikke lige igen spørge ind til det her med, at der findes certificering, så hvordan er det, at det bliver bøvlet? Og ville ordføreren så være med, hvis vi siger, at vi sammen laver et ændringsforslag, der hedder, at det handler om statslige indkøb og ikke det kommunale og regionale? Hvis det er den del af det, som ordføreren er imod, så kan vi da gøre det på det statslige område med det samme.

Ordføreren.

Jamen jeg synes også, at kæden her hopper af for Alternativet, for ordføreren siger jo selv, at det for Alternativet handler om at få sat nogle klare rammer om det, hvor jeg går den anden vej og siger, at vi faktisk har tillid til kommuner og regioner, og så understøtter vi dem netop med råd og vejledning.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg vil gerne byde velkommen til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Tak for det. Enhedslisten vil gerne støtte dette beslutningsforslag. Især giver det god mening, at alle offentlige instanser, dvs. kommuner, regioner og staten selv, pålægges senest i 2018 at have udarbejdet en konkret, fremadrettet indkøbspolitik for tekstiler, så borgere og organisationer kan vurdere, om kommunerne rent faktisk lever op til et stadig mere miljøvenligt og socialt ansvarligt indkøb af tekstiler.

Der skal selvfølgelig være åbenhed omkring leverandørkæder helt ud til det yderste led. Selve forslaget er lidt løst formuleret i forhold til, hvad det egentlig er, at regeringen skal gøre. Jeg kunne således godt tænke mig, at regeringen pålægges nogle konkrete opgaver, som rent faktisk kan fremme intentionerne med forslaget.

En sådan opgave kunne være, at staten udformer nogle retningslinjer for en indkøbspolitik, der kan bruges i kommuner, regioner og statslige institutioner, med belysning af hvilke krav der kan og bør indarbejdes, f.eks. med forskellige ambitionsniveauer. Det vil kunne skabe basis for nogle gode diskussioner, f.eks. i kommunerne, om, hvor man skal placere sig ind på ambitionsskalaen. Men det er måske noget, som vi kan formulere ind i en betænkning eller en beretning. Nogle gange kan det være vigtigt at tage et skridt ad gangen, og hvis man ser på det økologiske spisemærke, har man været dygtig til at lægge tre niveauer, et bronze-, sølv- og guldmærke, så der er noget at arbejde hen imod. Der bliver lidt konkurrence i det. Man bliver tændt på opgaven og får nogle gode processer.

På lignende vis kan det jo være godt, at man også i sin indkøbspolitik tager en vare ad gangen og bliver dygtigere til at udvælge det rigtige. Så jeg synes, at det er fint, at forslaget er stillet nu. Jeg synes, at det en fin optakt til et kommunalvalg og regionsvalg, hvor den lokale indkøbspolitik jo kan være en del af temaet for valgkampen og man ikke behøver at vente på, at Folketinget har et flertal, der vil beslutte noget bestemt. Så Enhedslisten støtter forslaget.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Jeg vil gerne byde velkommen til hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Mange tak for det. Det er jo sådan nærmest efterhånden blevet en naturlov, at hvert politisk niveau hele tiden forsøger at opsluge eller tilkæmpe sig beslutningskompetence fra andre politiske niveauer. Det er en uheldig udvikling.

Liberal Alliance mener ikke, at Folketinget detaljeret skal beslutte, hvilken type tekstil eller for den sags skyld noget som helst andet der skal indkøbes i alle dele af den offentlige. Det må være en beslutning for den enkelte enhed eller det indkøbssamarbejde, enheden indgår i. Personligt er jeg meget glad for, at det i regeringsgrundlaget fremgår, at offentlige investeringer og indkøb i højere grad skal ske på baggrund af livscyklusberegninger, hvor man ser på det samlede udgiftsniveau i hele produktets levetid i stedet for alene at se på anskaffelsesprisen. Det mener jeg er det mest rigtige for at skubbe til den udvikling, som både Liberal Alliance og forslagsstillerne ønsker.

Til sidst tak til ministeren for en meget fin gennemgang af alle de eksisterende initiativer på området. Men Liberal Alliance kan altså ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til hr. Carsten Bach. Den næste ordfører er fru Ida Auken, Radikale Venstre. Velkommen.

Mange tak. Som mangeårig fortaler for at bruge de offentlige indkøb aktivt vil jeg gerne takke for, at vi kan få den her diskussion i dag og tage fat på et område som tekstiler. Det offentlige køber jo ind for 290 mia. kr., måske er det efterhånden 300 mia. kr., så det er selvfølgelig rigtig meget, vi kan flytte på. Jeg tror i virkeligheden bare, at tekstiler er et relativt lille hjørne, når vi snakker bæredygtigt offentligt indkøb. Jeg tror, at vi skal bruge kræfterne der, hvor vi virkelig kan flytte noget, for problemet med mode og hele modebranchen er jo, at den er så global, som den er. Og det vil sige, at når vi køber relativt lidt ind, er det ikke sikkert, at det er der, hvor man for alvor flytter noget. For vores skyld kan vi meget gerne tage det med som et element i en strategi om, hvordan man bruger de offentlige indkøb til at flytte på tingene, men jeg tror, vi skal op på en lidt større klinge, hvis vi for alvor skal gøre noget for at flytte den her dagsorden.

Den er rigtig svær, fordi den er global. De fleste producenter af tekstiler har produktion og underleverandører i hele verden; de får produceret alle mulige steder, hvor det kan være svært at få dansk lovgivning til at gælde. Det er selvfølgelig de kæder, vi skal ned igennem for at sikre os, at det reelt er bæredygtige tekstiler, vi får fat på. Man skal kunne se, hvilke underleverandører der er, og hvordan de forholder sig til vand, kemikalier, sprøjtemidler, og hvordan de behandler deres ansatte. Der er rigtig mange spørgsmål i det her.

Så en af de ting, jeg synes er rigtig lovende i forhold til spørgsmålet om bæredygtige tekstiler, er noget af det, der sker i branchen selv. Altså, det er faktisk en branche, der er begyndt at rykke på sig. For under en uge siden var der Copenhagen Fashion Summit, som faktisk er verdens største mødested for både beslutningstagere og modebranchen, og det blev altså holdt her i København. Vi har en branche i Danmark, som gerne vil være kendt for at være sustainable fashion, og som gerne vil drive hele modebranchen frem med en nordisk model og en dansk model for, hvordan man tænker bæredygtige tekstiler.

Jeg synes, det er rigtig, rigtig vigtigt, at man kommer op på den store klinge her og ikke siger, at det er det lillebitte hjørne, som vi køber, der er svaret. Hvis vi vil flytte modebranchen, skal vi altså sikre os, at når der kommer en strategi fra regeringen om cirkulær økonomi i forhold til tekstiler, er det et sted, hvor man virkelig går efter nogle partnerskaber med den danske branche om at få indsamlet tekstiler, få genanvendt dem, få udviklet nye teknologier, som kan sikre, at fibrene bliver genanvendt – at der ligesom er en hel logistik til det, og at vi får understøttet det arbejde, der sker i øjeblikket, med at få samlet kæmpestore spillere som H&M, Hugo Boss, IKEA, Nike. Der er altså virkelig nogle af de store, der rykker på sig i øjeblikket. Det er vigtigt, at vi får understøttet det arbejde; at få lyttet til, hvad det egentlig er, der kan gøre, når vi laver lovgivning, at de her ting flytter på sig. For rigtig mange af dem vil det gerne. Og jeg synes, det er en meget, meget positiv udvikling, der er i gang på det her område.

Så vil jeg sige, at det sted, hvor man for alvor kan flytte noget af det her med indkøbsmusklen, selvfølgelig er i EU. Så begynder vi at røre ved et marked, der er så stort, at det faktisk skubber til de her helt store spillere, også dem, der ikke frivilligt vil gå med. Jeg ved, at der i Europa-Kommissionen bliver arbejdet rigtig meget på, at tekstiler skal være et af de næste fokusområder, ligesom plastik har været det – at man faktisk begynder at kigge helt systemisk på, hvordan vi kan flytte en hel branche som tekstilbranchen. Og der håber jeg at Danmark vil gå ind og spille en rigtig aktiv rolle, også i EU, også på ministerniveau, i forhold til at tekstiler bliver et fokusområde, når vi skal kigge på cirkulær økonomi. Og igen vil jeg sige, at jeg har store forhåbninger til regeringens strategi for cirkulær økonomi.

Så vil jeg sige i forhold til offentlige indkøb, at jeg synes, det er værd at huske nogle af de ting, vi faktisk har gjort, også da vi havde en anden regering med Radikale og Socialdemokratiet og også SF. Der fik vi faktisk flyttet på de her ting. Vi fik lavet en stor offentlig indkøbsstrategi, der tog de første skridt – vi kom ikke helt langt nok – i forhold til at bruge den her store muskel, vi har. Vi fik lavet en miljømærkning af træ, altså at man skal købe FSC-mærket eller PEFC-mærket træ, hvis man er statslig aktør. Vi har lige været igennem et stort slag om udbudsloven, hvor vi fra radikal side slog et meget stort slag for at redde miljømærkerne. Det vil sige, at man allerede i dag som kommune kan gå ud og gøre en del af de her ting, og det synes jeg er vigtigt lige at huske på. Og så har vi jo altså Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb, som jo faktisk dækker 17 pct. af de offentlige indkøb – over 50 mia. kr. Jeg synes, det kunne være rigtig spændende, hvis vi skriver en beretning, at vi kunne tage det med ind – at vi kan skrive, at vi gerne vil prøve at gøre noget for, at Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb kunne fokusere på tekstiler og få fundet ud af, hvor stort potentialet egentlig er. For i Alternativets forslag i dag står der ikke ret meget om, hvad potentialet er for offentlige grønne indkøb af tekstiler. Det kan skyldes, at der ikke ligger ret meget data om, hvad staten køber ind, andet end om uniformer inden for sundhedssektoren og politiet og andre steder.

Så jeg synes stadig, at det er et lidt for snævert forslag. Vi vil gerne støtte, at man skriver en beretning, hvor man breder det lidt ud i forhold til virkelig at få brugt den muskel, som det offentlige indkøb er, til mere end tekstiler. Jeg synes, det kunne være spændende, at Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb lavede nogle forsøg i forhold til at se på, hvordan vi kunne få bredt tekstiler ud.

Så vi er sådan set meget positivt indstillet, men vi tror, det skal ligge lidt anderledes i en beretning, end det ligger i det her forslag.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Selvfølgelig kan man altid blive lidt skuffet, når der ikke er støtte fra Det Radikale Venstre til sådan et forslag her. Det, det her handler om, er netop at understøtte den del af branchen, der har valgt at sige, at de tager det her alvorligt, og som ikke konkurrerer på lige vilkår, fordi der er dumping af priser på rigtig mange områder, fordi der er nogle, der gør det rigtig skidt. Det ved jeg ordføreren ved lige så godt som jeg, da hun også har arbejdet med det her område et andet sted, end jeg har. Så hvordan understøtter vi den del af branchen, der faktisk gør det godt? Hvordan gør vi det? Det var det, man gik ind og gjorde med træ, det er det, man gør, når man begynder at sætte nogle krav til indkøb. Desværre gik man ikke så langt i EU-direktivet, som man kunne. Jeg ved godt, at ordføreren sad der sammen med mig og kæmpede for at gå længere, for der var i det her direktiv faktisk mulighed for det vedrørende offentlige indkøb. Men hvordan understøtter vi så den del af branchen, der har behov for vores fulde støtte og hjælp til at kunne være dem, der vokser og møder en fair konkurrence fra de andres side?

Ordføreren.

Jeg er ked af, hvis Alternativets ordfører forstod det på den måde, at De Radikale ikke støtter det her forslag. Det gør vi, men vi har måske bare større ambitioner, end at vi vil sidde og pille ved et meget lille hjørne af grønne indkøb inden for det offentlige. Det er rigtigt, at der er nogle producenter i Danmark, som er dygtige, og man kunne passende købe mere ind af deres ting; vi har virkelig nogle supersuperdygtige folk på det her område, der også bruger genanvendte tekstiler. Men den måde, hvorpå jeg for alvor tror vi understøtter branchen, er at gøre nogle af de ting, vi gjorde i Miljøministeriet, hvor vi lavede nogle partnerskaber med nogle af de store tekstilproducenter, herunder hvordan de kan lave egentlige certificeringsordninger, for dem, der er på modeområdet, er ikke specielt gode, og man har ikke de der to fremtrædende ordninger, som man har på træ. Der er rigtig, rigtig mange, og man har ikke rigtig fået styr på, hvad den bedste er, om det er EP&L, eller hvad det er for nogen ordninger, man skal bruge.

Så jeg tror mere på at gå ind at eksperimentere i samarbejde med branchen og finde ud af, hvilke ordninger der rammer mest målrettet på de steder, hvor det virkelig flytter noget: Det kan være vand, det kan være sprøjtemidler, det kan være genanvendte materialer, og det kan være arbejdsforhold. I forbindelse med det synes jeg, det kunne være passende, at Danmark gik ind og lavede et partnerskab, for det ville i hvert fald være et skridt imod at flytte noget, og det ville sikre, at den dialog, der kommer i EU, bliver meget, meget konkret og handlingsorienteret.

Spørgeren.

Jeg kan forsikre ordføreren om, at det her heller ikke er alt, hvad jeg og Alternativet har af ambitioner på det her område, men det er et sted at starte. Det er et sted at sige, hvordan vi kommer videre, videre og videre. Jeg ved godt, der stadig er et stort arbejde omkring certificering, altså hvordan vi får det eller de to gode mærker. Men vi bliver nødt til at begynde at understøtte det her, og det er det, vi forsøger at gøre her. Jeg ser frem til at arbejde med ordføreren i udvalget om det.

Ordføreren.

Det glæder vi os til.

Tak til fru Ida Auken. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor byder vi velkommen til fru Trine Torp fra SF. Velkommen.

Vi er faktisk i SF enige i, at det offentlige bør foretage indkøb, som er miljømæssigt, socialt og etisk forsvarlige. Vi er også enige i, at produktionen af tøj og tekstiler er en vigtig årsag til, at der sker en for stor miljøbelastning og et alt for stort træk på naturressourcerne. Så der er god grund til at gøre noget. De offentlige indkøb er bestemt et oplagt sted at gøre en indsats.

Men det kræver også, at der er nogle ting, som vi tager stilling til, herunder hvad det så er, der er miljøvenligt. Økologisk bomuld er ret tæt på at være det, men er tøj fremstillet af syntetiske fibre værre eller bedre end tøj fremstillet af tekstiler, hvor der er brugt pesticider? Syntetisk tøj kaster f.eks. mikroplast af sig i vaskemaskinen, men kan på den anden side være mere holdbart. Økologisk bomuld er måske ikke det bedste til arbejdstøj ved et arbejde med meget slid på tøjet. På den måde er der nogle diskussioner, som jeg synes at udvalgsarbejdet også meget gerne må bidrage til, for at vi kan få en kvalificeret løsning på det.

Det her med mikroplast er i øvrigt et tema, som jeg forestiller mig skal have en plads i arbejdet med den handlingsplan om plastforurening, som vi jo har et fælles beslutningsforslag om, og som Folketinget heldigvis er enig om at vi skal have.

Jeg kunne godt savne en beskrivelse i beslutningsforslaget af, hvad det er for nogle barrierer, der er, så vi også ligesom ved, hvilken bane vi går ind på. Jeg har nok en fornemmelse af, at det er en blanding af vane og prisbevidsthed, kunne man kalde det, men det ville være rart, hvis vi kunne få nogle af de her udfordringer beskrevet. Så ville vi også være lidt mere afklaret omkring, hvad der egentlig skal til for at lave en strategi. Det er især, hvis vi gerne vil have en samlet indkøbsstrategi allerede i 2018, som er det, der foreslås.

Så vi støtter altså intentionen om mere bæredygtigt indkøb og vil rigtig gerne være med til at arbejde med en strategi for det. Det er ikke bare i forhold til tøjindkøb, men i det hele taget. Jeg synes faktisk, det er glimrende at tage fat i lige præcis det her med tøj, men vi kunne måske arbejde med en mere samlet indkøbsstrategi. Så vi er positive, men tænker, at det måske er oplagt at prøve at finde et flertal for en fælles beretning i udvalget.

Tak til fru Trine Torp. Og så er vi kommet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Rasmus Nordqvist fra Alternativet.

Tak, og tak til alle ordførerne og ministeren for debatten indtil videre omkring det her forslag. Det, det dybest set handler om, er jo, at det skal være bæredygtig mode, der er standarden for al mode. Jeg kommer selv fra branchen, tekstil- og modebranchen, der laver beklædning, og når man har arbejdet i den, ved man, hvilke omkostninger der ligger socialt og miljømæssigt, som er fuldstændig uhyrlige. Det er også derfor, at jeg de sidste par år arbejdede meget specifikt på at spørge, hvordan vi kan uddanne kommende designere til at tænke bæredygtigt fra den første streg på papiret eller den første udregning af et nyt tekstil og frem til produktion.

Der er heldigvis rigtig, rigtig stor udvikling i branchen med både tekstiler og beklædning. Branchen gør rigtig meget. Som fru Ida Auken var inde på, blev der afholdt Copenhagen Summit i sidste uge. Det har kørt i nogle år nu, og nu begynder man faktisk at samle alle de største spillere for at spørge, hvordan vi kommer videre fra den her branche. For det er en global branche, og den har kæmpestore konsekvenser for rigtig mange mennesker rundt på hele jorden, både socialt, men i høj grad også miljømæssigt og sundhedsmæssigt. For der er rigtig meget tekstilproduktion, som er dybt, dybt sundhedsskadelig.

Det, det jo også handler om, er: Hvordan er det så, at vi gør noget ved det? Hvordan får vi omstillet den her branche? Jeg kunne godt tænke mig, at alle forbrugere bare hoppede rundt og sagde, at det var fantastisk at være blære- og bæredygtig, men der er vi bare ikke endnu. Jeg var nede i en stor kæde, Hennes & Mauritz. De laver bl.a. en lille linje, som er bæredygtig. Jeg kunne ikke finde den. Så spurgte jeg: Hvor er det henne? Svaret var: Det har vi blandet indimellem det andet, fordi folk ikke nødvendigvis vil have det. De vil gerne købe det, hvis de bare ser det.

Så den her bevidsthed hos forbrugeren er ikke til at understøtte markedskræfterne, så det kommer derhen, hvor det bare er alle virksomheder, der omstiller. Derfor skal vi hjælpe til fra offentlig side. Derfor skal vi hjælpe til med at lave gode og fælles strategier om cirkulær tænkning, hvordan vi genanvender tekstiler, genanvender fibre. Det er ikke nok at indsamle i et land, vi skal virkelig tænke nogle gode systemer på tværs af de europæiske lande i alt det her. Det er rigtig, rigtig godt, og jeg ved, at der er et stort stykke arbejde i gang omkring det her.

Men det, vi ønsker med det her forslag, er jo at sige, at vi også bliver nødt til at gøre noget nu og her. Vi tror ikke, at vi redder verden med det her, men vi tror, at vi tager et lille skridt til at understøtte de producenter og virksomheder, som laver tekstiler og beklædning, som faktisk prøver at gøre det selv. Og der er nogle rigtig gode, både udenlandske, men i den grad også danske virksomheder, som faktisk går forrest, men som har det rigtig svært, for når de så møder indkøberen, både den offentlige, men også dem fra store private virksomheder, f.eks. reklame-T-shirts, så sidder de altid også og siger: Jamen okay, kan vi spare lidt, så tager vi den anden. Vi tager den, som ikke er certificeret for, at der er brugt vedvarende energi, at man har ydet ordentlige arbejdsvilkår, at man har brugt ordentlige materialer. Og det er de producenter, vi gerne vil hjælpe, så deres pris når ned på det samme som det andet. Det er jo det, vi kan gøre igennem forbrug, og det er derfor, at vi foreslår, at vi siger, at de offentlige kroner skal vi altså kun bruge til det gode.

Men igen: Tak for debatten, tak selvfølgelig til de partier, der var positive over for det. Det er vi jo altid glade for, når vi kommer med et beslutningsforslag. Jeg ser meget frem til, at vi kan prøve at arbejde videre i udvalget og måske også samles lidt på tværs og begynde at se på nogle af de ting, som både fru Ida Auken og fru Trine Torp var inde på, om, hvordan det her strategisk skal gribes an. Skal vi lave en beretning om det samlet? Det håber jeg vi kan komme videre med i fællesskab, for der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg faktisk tror, at det her vil have kæmpekæmpestor betydning, sådan som jeg kender den her branche. Jeg tror, at det vil have ekstremt stor betydning, fordi de producenter, der gør det godt, vil blive understøttet.

Men der er også andre gode måder at gøre det på, og det er jo det, vi forhåbentlig så kan gøre i fællesskab – at finde ud af, hvordan vi så understøtter det. Det her er vores forslag. Jeg mener stadig væk, det ville være rigtig godt, men jeg hører jo også debatten og tæller mandater og tænker, at okay, det er nok ikke lige nu, der er flertal for det. Så må vi presse på for det, så det bliver på en anden måde, at vi understøtter det her, og så kan vi forhåbentlig lave den her omstilling til bæredygtigt forbrug i den offentlige sektor. Tak.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra fru Pia Adelsteen. Værsgo.

Det er blot et enkelt spørgsmål. Jeg vil bare høre, om ordføreren ikke synes, at det vil være helt fair over for forbrugerne at have sådan en mærkningsordning, sådan at jeg som forbruger selv kan vælge, om jeg vil gå til højre eller venstre – altså ligesom vi har det med økologi osv.

Ordføreren.

Der er jo faktisk allerede et hav – det er jo det, der er det store problem inden for tekstilområdet – af forskellige certificeringer, og man ved ikke, hvad man skal se efter. Vi skal også gå ind i det arbejde fra Folketingets side og sige: Hvordan kan vi understøtte arbejdet hen imod en mere ensartet certificering, som man kan genkende, både på det sociale og det miljømæssige område? Men det gør ikke, at vi ikke allerede nu kan arbejde med de certificeringer, der faktisk er på området, bl.a. grøn certificering, som jo inddrager både det sociale og miljømæssige. Det er ikke en stor, kendt certificering, men den virker faktisk. Der synes jeg klart vi skal gå ind i – og det vil jeg meget, meget gerne være med til – at understøtte det arbejde, som branchen også gerne vil have bliver gjort, nemlig arbejdet med at finde en god certificering på det her område.

Spørgeren.

Det er jeg sådan lidt glad for, for jeg synes jo, at det er vigtigt, at man som forbruger selv kan træffe nogle valg. Det gør vi jo netop i forhold til økologiske fødevarer, det gør vi i forhold til svanemærket osv. osv. Vi har faktisk utrolig mange mærker, som i store træk ikke er til at hitte rede i, og hvis der også er det inden for tekstilbranchen, så er det måske oplysningskampagner, vi skal ud i, sådan at folk ved, hvad mærkerne betyder. Desværre har vi ikke kun en tv-kanal, så alle kan få de samme oplysninger. Nej, jeg ved ikke, om det er desværre, men det er bare for at sige, at det jo er en jungle at komme igennem. Jeg synes bare, det er vigtigt, at man som forbruger har en valgmulighed.

Ordføreren.

Jeg kan glæde spørgeren med, at jeg lige i dag har læst om det første par jeans, der er blevet svanemærket, og det er kvindejeans, som faktisk har svanemærket. Og det er en dansk virksomhed. Men jo, vi skal arbejde mere med certificering. Man kan også være med til at understøtte den, og det er også det, der er sket med det økologiske forbrug af fødevarer. Det er jo også, fordi man har taget det alvorligt fra offentlig side, at det har boostet de landmænd, som producerer økologiske fødevarer, så de har kunnet gå ud og sælge varerne og priserne dermed også er blevet mere fremkommelige for almindelige forbrugere. Det er det, vi kan med det offentlige forbrug.

Tak til hr. Rasmus Nordqvist.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og forhandlingen er derfor sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ikke der er nogen af jer, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.