Tak.
Det, som jeg synes har været problemet i den her konventionsdiskussion, som jeg har ført med andre justitsministre, heriblandt hr.
Morten Bødskov, er jo, at man betragter konventionerne som sådan en form for hellig tekst, der er faldet ned fra himlen, hvor man så skal gå i bedestilling, hver eneste gang de bliver nævnt, uden at drøfte substansen, og det vil sige:
Hvad står der faktisk i dem, og i hvilket forhold tager de vare på den virkelighed, som vi lever i i dag?
Sagen er jo, at flygtningekonventionens tekst er en tekst fra 1951.
Jeg mener så bestemt, at der kunne trænges til nogle overvejelser, i forhold til hvorvidt den overhovedet passer til den virkelighed, vi lever i i dag.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg helst så, at den blev genforhandlet, men egentlig helst gerne, at vi træder ud af den, for jeg mener, at vi i et folkestyre sådan set selv bestemmer, hvordan vi indretter de regler, som vi har.
Men jeg synes bare, at der er noget mærkeligt her.
For konventionerne er for mig at se historiske aftaledokumenter, og det vil sige, at når historien forandrer sig, bør man selvfølgelig som med enhver anden aftale, man indgår, kunne sige:
Jamen altså, nu passer den ikke ind i den virkelighed, vi lever i, og så får vi den selvfølgelig lavet om.
Men det gælder lige præcis ikke for konventionerne, fordi de har fået sådan et hellighedspræg over sig, som om det var sådan en koran, der dumpede ned fra himlen, og det synes jeg simpelt hen er dybt problematisk.
Derfor vil jeg gerne anmode regeringen om i hvert fald at virke for, at den her diskussion bliver taget op, for det er klart nok, at flygtningekonventionen jo determinerer hele vores flygtningepolitik og – mener jeg – binder og baster os på hænder og fødder, i forhold til hvad vi selv kan gøre, og hvad vi kan beslutte her i Folketinget.
Så derfor vil jeg gerne have, det er i hvert fald min kraftige opfordring, at man forholder sig til den her konvention.