Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 165:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling. (Styrket indsats for gravide med et misbrug af rusmidler).

Af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 31.03.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Yildiz Akdogan fra Socialdemokratiet.

Tak for det. I dag behandler vi forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling med fokus på styrket indsats for gravide med et misbrug af rusmidler.

En god start på livet og lige muligheder for alle børn er helt essentielt for mig som socialdemokrat. Derfor er dette forslag vigtigt, ikke blot for den gravide kvindes skyld, men i allerhøjeste grad for fostrets skyld og dermed også det kommende barn. Formålet med lovforslaget er at nedbringe antallet af børn, der fødes med helbredsproblemer og skader, fordi moren har et misbrug af rusmidler, herunder alkoholmisbrug, under graviditeten.

Vi vil gerne sikre ensartethed og større klarhed over regelsættet for tilbuddet om kontrakt med mulighed for tilbageholdelse til gravide kvinder med et misbrug af rusmidler. Vi ønsker dermed at give alle børn muligheden for en god start på livet, uanset hvem deres mor er.

Hvert år fødes der børn med alvorlige helbredsproblemer og skader på grund af morens misbrug af rusmidler under graviditeten. Derfor er det helt afgørende, at vi hjælper moren med sit misbrug og dermed begrænser antallet af børn, der fødes med helbredsmæssige problemer. Alkohol udgør den største risiko for fostret, men alle typer rusmidler medfører risiko for livslange skader for børnene.

Dette lovforslag er en udløber af satspuljeaftalen for 2016-2019 på indenrigs- og socialområdet, hvor alle satspuljepartier var enige om at harmonisere og styrke lovgivningen om indsatsen for gravide kvinder med et misbrug. Dette er på baggrund af en tværministeriel arbejdsgruppe, der den 11. september 2015 offentliggjorde sin afrapportering af forslag til mulige danske modeller for behandling af gravide kvinder med et misbrug.

Lovforslaget styrker den eksisterende forebyggende indsats med følgende tiltag:

Lovforslaget forpligter kommunerne til at tilbyde en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse til gravide kvinder med et misbrug af alkohol, der modtager et tilbud om døgnbehandling.

Behandlingsmulighederne styrkes med en udvidelse af kontraktens varighed. Hvor den i dag er maksimalt 6 måneder, skal den fremover indgå i hele perioden frem til barnets fødsel.

I dag kan den enkelte maksimalt tilbageholdes i 14 dage. Det bliver udvidet til 21 dage, ligesom den samlede tilbageholdelsesperiode udvides fra 2 til 3 måneder.

Derudover indføres der en ny klageadgang til Styrelsen for Patientsikkerhed, som gravide kvinder med alkoholmisbrug kan bruge til at klage over eventuelt manglende tilbud fra kommunen om at indgå en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse.

Med lovforslaget ændrer vi med andre ord rammerne for indsatsen for kvinder med et misbrug af alkohol og ensretter den med kvinder med et stofmisbrug. Vi skaber mere lige muligheder for en god start på livet for alle børn.

Ændringerne i lovforslaget bidrager til en lovgivning, hvor kvinden, graviditeten og særlig fostret er udgangspunktet. Vi i Socialdemokratiet støtter lovforslaget og ser frem til den videre behandling af forslaget.

Jeg skal også sige på vegne af SF, at de støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til fru Yildiz Akdogan, og den er fra fru Mette Abildgaard.

Tak for det. Jeg kan forstå på Socialdemokratiets ordfører, at det vigtigste er børnene, og det er jeg sådan set fuldstændig enig med Socialdemokratiets ordfører i. Men jeg kunne så godt tænke mig at høre ordførerens svar på, hvorfor det her skal være baseret på frivillighed, hvorfor det skal være frivilligt for en mor, om hun vil gøre det barn, hun har i maven, hjerneskadet, give det seriøse men for det liv, der følger for barnet. Skal det virkelig være frivilligt for moderen, om det er noget, hun vil gøre? Bør de retsprincipper, der ellers gælder i det her samfund, om, at man ikke må påføre andre skader, ikke også gælde, når barnet er i maven, hvis det virkelig er sådan, som Socialdemokratiets ordfører siger, at det er barnets ve og vel, der vægtes højest?

Ordføreren.

Tak for ordet. Nu ved jeg ikke, hvad det er for nogle metoder, De Konservative synes der er mest effektive. Men en af de ting, jeg ved noget om i forhold til netop den her gruppe, er, at det, der er bedst til at kunne få folk med en meget stærk afhængighed til at gå ind i sådan nogle rammer, er motivationen, det er argumenter, altså, at det faktisk sker ad frivillighedens vej. Man kan ikke få en misbruger til at droppe sit misbrug ved at tvinge eller lukke personen inde. Det kan man ved at motivere og få personen til at indse, at det her er så vigtigt både for hende selv og for barnet.

Spørgeren.

Jeg vil godt høre ordføreren om noget. Der kan være en kvinde, som drikker en kasse guldøl om dagen. Man kan tage hende og sætte hende ind i et rum og give hende besked om, at hun ikke får lov til at forlade det rum, så længe hun drikker – det kan godt være, at man skal holde hende der i resten af hendes graviditet i 6 måneder – og hvis hun ikke får en eneste genstand der, er vi så ikke enige om, at det barn, der bliver født, er væsentlig bedre stillet, end hvis man går efter sådan god vilje og det at skulle motivere sig frem til det?

Ordføreren.

Hvis og hvis. Det bedste ville være, hvis kvinderne ikke drak under deres graviditet. Det ville være det ideelle for både moderen og for barnet. Men igen: Det, der er fokus her, er, hvor man får mest ud af det. Er det ved at prøve at overbevise og overtale moderen ad frivillighedens vej til at indgå den her kontrakt eller bare tvinge hende til et eller andet, som ender med, at hun så ikke holder den del af aftalen?

Så siger vi tak til fru Yildiz Akdogan. Og den næste ordfører er hr. Jeppe Jakobsen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. L 165 er jo en politisk aftale. Initiativerne i satspuljeaftalen er en opfølgning på afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide med et forbrug eller misbrug af rusmidler og vil indebære en differentieret styrket indsats, der fordeler sig i tre overordnede spor.

Med satspuljeaftalen for 2016-2019 på social- og indenrigsområdet blev satspuljepartierne enige om at harmonisere og styrke lovgivningen om indsatsen for gravide kvinder med et misbrug. Formålet er bl.a. at sikre, at der efter en lovændring vil være samme forpligtelse for kommunerne til at tilbyde gravide med et misbrug af stoffer og/eller alkohol en kontrakt på baggrund af kvindens samtykke om behandling med mulighed for tilbageholdelse.

I Dansk Folkeparti ønsker vi at styrke indsatsen over for gravide kvinder med misbrug og især for deres ufødte børn. Formålet med lovforslaget er at nedbringe antallet af børn, der fødes med helbredsproblemer og skader, fordi moderen under graviditeten har haft et forbrug eller misbrug af rusmidler, herunder alkohol, og derved sikre, at flere børn får den rigtige start i livet.

Lovforslaget styrker også de eksisterende muligheder for at tilbyde gravide kvinder med misbrug af rusmidler behandling med mulighed for tilbageholdelse ved at forpligte kommunerne til også at tilbyde gravide kvinder med et misbrug af alkohol, der modtager tilbud om misbrugsbehandling i form af døgnophold, en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse. Behandlingsmulighederne styrkes ved udvidelse af kontraktens varighed, længden af den maksimale periode, som den enkelte tilbageholdelsessituation kan vare, samt længden af den samlede tilbageholdelse i kontraktperioden.

Med de foreslåede ændringer vil rammerne for indsatsen over for kvinder med et misbrug af alkohol og kvinder med et stofmisbrug blive ensrettet. Det sikres, at alle gravide kvinder med et misbrug får ens rettigheder i forhold til at modtage et tilbud fra kommunen om døgnbehandling med mulighed for tilbageholdelse. Dansk Folkeparti håber, at denne lovgivning styrker indsatsen, så kvinder med et misbrug får det rigtige tilbud med den rigtige støtte og hjælp.

De foreslåede ændringer af lovgivningen vil blive evalueret 3 år efter ikrafttrædelsen, og vi er blevet lovet, at aftalepartierne i de mellemliggende år orienteres løbende om udviklingen i kommunernes anvendelse af kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse efter henholdsvis sundhedsloven og tilbageholdelsesloven.

Desuden er det med satspuljeaftalen endvidere aftalt at iværksætte en række initiativer, der skal styrke den eksisterende indsats for den brede målgruppe af gravide kvinder og kvinder i den fertile alder med en rusmiddelsproblematik, samt et metode- og kompetenceudviklingsprojekt målrettet døgnbehandlingstilbud til gravide kvinder med et misbrug af rusmidler, herunder alkohol, samt relevant implementeringsstøtte. Disse initiativer vil ligeledes blive evalueret.

Det vil fortsat være frivilligt for den gravide, om hun, i forbindelse med at hun modtager tilbud om misbrugsbehandling i form af døgnophold, vil tage imod kommunens tilbud om at indgå kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse. Såfremt den gravide kvinde ikke ønsker at indgå en sådan aftale, har kvinden fortsat adgang til øvrige eksisterende behandlingstilbud, herunder misbrugsbehandling i form af døgnophold.

I Dansk Folkeparti mener vi også, det er meget vigtigt, at der er et opfølgningsforløb efter fødslen, så ministeren må meget gerne komme ind på, hvordan det sikres, jævnfør Børnerådets høringssvar.

Dansk Folkeparti ser frem til udvalgsbehandlingen og håber, at den kommende evaluering vil give positive resultater. Og jeg skal derfor meddele, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak. Og ordføreren er så heldig, at der er en kort bemærkning fra fru Mette Abildgaard.

Tak for det. Og tak for en fin tale. Jeg kunne godt tænke mig at høre Dansk Folkepartis ordfører – nu er jeg klar over, at det her er en aftale, og at man der skal gå på kompromis og finde et forlig, og det er vi også selv med til i den her sag – om Dansk Folkeparti kunne være indstillet på at undersøge muligheden for at gå videre end det her engang i fremtiden. Jeg har i hvert fald hørt Dansk Folkepartis ordførers kollega fru Liselott Blixt tidligere udtale sig positivt om muligheden for at anvende tvang i den her situation, simpelt hen fordi barnets ve og vel altid må veje tungest.

Ordføreren.

Det her er jo ganske rigtigt, som fru Mette Abildgaard siger, en udmøntning af en konkret aftale, og den er vi selvfølgelig loyale over for. Men jo, når det her projekt er blevet evalueret, må vi se på, hvilke redskaber man så skal gribe ud efter – hvis nogen, altså hvis der er brug for forbedringer – og mere tvang kunne jo godt være et af de værktøjer.

Spørgeren.

Men så lad mig høre, om ordføreren rent principielt mener, at det er tilstrækkeligt, at man kan gøre brug af frivillige kontrakter, når der er mennesker, som begår så voldsom skade på børn – giver dem hjerneskade medfødt fra fødslen på grund af den behandling. Mener ordføreren principielt, at det er i orden, at man kan nøjes med en frivillig aftale?

Ordføreren.

Jeg må ærligt indrømme, at det her er et område, som jeg ikke har den dybeste indsigt i. Men jeg kan jo godt, også med fru Mette Abildgaards spørgsmål til den tidligere ordfører in mente, sætte mig ind i den tanke, at det er mere effektivt i forhold til at undgå, at folk indtager rusmidler, at man bruger mere tvang frem for frivillighed. Men jeg vil gerne afvente evalueringen af det her projekt for at se, om det er godt nok. Ellers må vi tage yderligere initiativer i brug.

Tak til hr. Jeppe Jakobsen for hans indsats. Den næste er fru Jane Heitmann fra Venstre.

Tak for ordet. I dag førstebehandler vi L 165, forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling – eller med andre ord en styrket indsats for gravide med et misbrug af rusmidler.

Lovforslaget er en opfølgning på sidste års satspuljeaftale på socialområdet. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Folketingets sundheds-, psykiatri- og socialordførere igennem lang tid har diskuteret mulighederne for en styrket indsats. For det er en dybt ulykkelig situation, når en kvinde ikke forstår at stoppe et misbrug eller formår at stoppe et misbrug under hendes graviditet. Formålet med lovforslaget her er at begrænse antallet af børn, der fødes med helbredsproblemer eller skader, fordi moren har haft et misbrug under graviditeten.

I januar var jeg sammen med Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg på studietur til Oslo. Under besøget i Oslo mødte vi en tidligere misbruger og mor. Hendes fortælling om et liv med stoffer både før og under en graviditet var gribende, og jeg tror, at hendes pointe om, at ingen mor ønsker at skade sit ufødte barn, er et ærligt vidnesbyrd, som fortæller en historie, som alle vi, der har båret et barn, kan bekræfte. Ingen mor ønsker at skade et ufødt barn.

Alligevel ser vi kvinder med både et alkohol- og stofmisbrug fortsætte deres misbrug under graviditeten, ikke fordi de ikke vil stoppe, de kan bare ikke, fortæller de. Med lovforslaget her styrker vi de eksisterende muligheder for at tilbyde gravide kvinder med et misbrug af rusmidler behandling og en mulighed for tilbageholdelse.

Der har været et omfattende arbejde forud for lovforslaget her. En tværministeriel arbejdsgruppe nedsat af VK-regeringen i 2011 har arbejdet med området, og det er bl.a. på baggrund af udvalgets arbejdet, at vi nu er klar til at give gravide misbrugere og deres ufødte børn en mulighed for en bedre start på livet. For alle børn har krav på en god start på livet.

Hvert år fødes ca. 100 børn med hjerneskader, fordi deres mor har haft et misbrug under graviditeten. Som samfund tager vi nu et større ansvar på os for at hjælpe både mor og barn. Med lovforslaget her forpligter vi kommunerne til at være en aktiv medspiller. Kommunerne skal fremover tilbyde en gravid misbruger af alkohol og/eller rusmidler en kontrakt om et tilbud til misbrugsbehandling i form af døgnophold med mulighed for tilbageholdelse. Det betyder, at rammerne for indsatsen til kvinder med et misbrug af alkohol og kvinder med et misbrug af stoffer nu bliver ensrettet, ligesom klageadgangen for kvinder med et alkoholmisbrug styrkes.

Det giver god mening, for uanset om en mor er alkohol- eller stofmisbruger, er det lille ufødte barn i endog meget høj risiko for at blive født med f.eks. abstinenser eller føtalt alkoholsyndrom, som invaliderer barnet resten af livet.

Ud over kommunernes forpligtelse ændrer lovforslaget her på, hvor lang tid en misbruger kan tilbageholdes. Af rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe fremgår det, at nogle kommuner har peget på, at en af udfordringerne ved at anvende de gældende regler er den periode, hvori den enkelte kvinde kan tilbageholdes meget kort. Og 14 dage er for kort tid til at arbejde med kvindens motivation til at blive og undgå at ryge ud i et nyt misbrug, og derfor udvides perioden til 21 dage.

Vi udvider også varigheden af kontraktens længde fra maksimalt 6 måneder af graviditeten til resten af graviditeten, og ligesom varigheden af den samlede tilbageholdelse udvides fra 2 til 3 måneder.

Man kan jo altid stille spørgsmålet, om vi kunne have valgt at gå andre veje. Der er argumenter både for og imod, frivillighed kontra tvang. For os i Venstre er tillid før, under og efter et behandlingsforløb et væsentligt omdrejningspunkt. Også selv om lovforslaget her har et element af tvang i sig, er det at have muligheden for tilbageholdelse et vigtigt udgangspunkt.

Der er indkommet en række høringssvar, og flere af dem, bl.a. fra Børns Vilkår, fra Centerlederforeningen og fra Dansk Socialrådgiverforening, understreger vigtigheden af at bibeholde den frivillige og dialogbaserede tilgang. Med en tidsgrænse for tilbageholdelse på 21 dage frem for 14 dage vil den enkelte tilbageholdelsessituation give bedre tid til at arbejde med kvindens motivation for behandling og dermed bidrage til en mere tryg graviditet for både mor og barn, og det er en styrkelse af de eksisterende muligheder.

Det er også væsentligt at fremhæve, at der med satspuljeaftalen også er aftalt et metode- og kompetenceudviklingsprojekt målrettet døgnbehandlingstilbud til gravide kvinder med et misbrug, ligesom der også er aftalt relevant implementeringsstøtte. Disse initiativer vil ligesom lovforslaget her blive evalueret 3 år efter lovens ikrafttræden.

Sidst, men ikke mindst, er det afgørende, at hvis vi skal i mål med indsatsen om at nedbringe antallet af børn, der fødes med skader som følge af morens misbrug af rusmidler eller alkohol, er det væsentligt, at de praktiserende læger i højere grad får øje på de eksisterende behandlingsmuligheder og henviser til disse. Det peger rapporten fra 2015 også på. Jeg håber, at det igangværende arbejde omkring en styrkelse af det nære sundhedsvæsen vil bidrage positivt til den drejning.

Fra Venstres side vil jeg gerne klart tilkendegive, at vi støtter lovforslaget som fremsat. Tak.

Vi har en enkelt kort bemærkning. Fru Mette Abildgaard.

Tak for det. Den 30. november 2014 skrev Berlingske Nyhedsbureau en artikel, hvor Venstres daværende sundhedsordfører var citeret. Overskriften var:

»Venstre vil tvangsindlægge gravide alkoholikere«.

Citatet lyder:

»Vi kan nå rigtig langt med frivillighed, men vi må bare erkende, at der i dag er en lille restgruppe, som vi ikke kan nå med de eksisterende tilbud«.

Jeg er med på, at det er en forhandling, vi har været i nu, og der må alle give sig. Jeg vil bare godt bede om en bekræftelse på, at det stadig væk er Venstres politik, at vi skal kunne tvangsindlægge de her kvinder, som ikke tager det hensyn til deres barn, som er nødvendigt.

Ordføreren.

Jeg tror, det er rigtig vigtigt, som jeg også sagde i min ordførertale, at gøre sig klart, at der er argumenter både for tvang og imod tvang. Det er en rigtig svær diskussion, det er en rigtig svær debat, hvor der er mange hensyn at tage. Det er fuldstændig rigtigt, som De Konservatives ordfører peger på, at det her er en satspuljeaftale, som rummer alle satspuljepartier. Og det er altid en give and take-situation. Det her var det, vi kunne blive enige om. Det bakker vi fuldt og helt op om fra Venstres side, og jeg glæder mig faktisk til at se den evaluering, som jeg ved kommer om 3 år. Jeg synes, det er væsentligt, at vi til den tid igen tager drøftelsen af, om der er andre knapper, vi kan skrue på.

Spørgeren.

Jeg bliver bare nødt til at stille spørgsmålet igen. Jeg er med på, at det her er et kompromis. Da Venstres sundhedsordfører udtalte sig her, havde man også gjort plusser og minusser op og var kommet frem til, at der skal kunne anvendes tvang af hensyn til barnet. Så jeg må bare spørge igen: Mener Venstre, at det skal være muligt at anvende tvang over for gravide alkoholikere, som påfører deres ufødte børn eksempelvis massive hjerneskader?

Ordføreren.

Fuldstændig som jeg har sagt tidligere, er der gode argumenter for og gode argumenter imod. Nu nævnte jeg tidligere i min ordførertale, at Sundhedsudvalget har været i Norge. Jeg kan ikke huske, om den konservative ordfører var med på den tur. Der mødte vi bl.a. mennesker, som arbejder med misbrugsbehandling i Norge. I Norge har man muligheden for at tvangsindlægge de gravide, og en af de erfaringer, som de har, er, at man kan se, at det antal gravide misbrugere, som lader sig indlægge frivilligt, er steget, efter at man i 1996, hvis jeg husker rigtigt, indførte muligheden for tvangsbehandling. Jeg synes, det er vigtigt, når vi skal evaluere det lovforslag her, tænker de erfaringer, som man har fra udlandet, ind.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg skal starte med at sige, at Enhedslisten ikke kan støtte forslaget, som det ligger her.

Lovforslaget er en konsekvens af den tværministerielle rapport fra Sundhedsministeriet tilbage fra september 2015. Den er udmøntet gennem satspuljeaftalen. Det har så ført frem til det nuværende lovforslag.

Jeg vil gerne starte med at sige, at der er nogle ting, som Enhedslisten gerne vil anerkende er positive tiltag i lovforslaget. Det handler om, at man med lovforslaget er med til at ensrette lovgivningen. Det gør det nemmere for alle aktører at navigere. Med forslaget anerkendes også alvoren af alkoholskader hos fostre. Med forslaget forbedres klageadgangen for borgerne, og retsstillingen tydeliggøres. Med forslaget forenkles tilbud og administration på tværs af kommuner. Og det er positivt med det politiske ønske om at forbedre indsatsen på området dels gennem lovforslaget her, dels gennem satspuljeprojekter.

Når vi i Enhedslisten alligevel ikke kan støtte forslaget, er det primært, fordi man øger adgangen til tvangstilbageholdelse. Det er ganske vist efter aftale, men uden at man samtidig sikrer det kvalitative løft i indsatsen, som vi ved er forudsætningen for, at tvangstilbageholdelse virker. Der er en rapport fra Socialforskningsinstituttet fra 2014, som fastslår, at succes af tvangstilbageholdelse afhænger hundrede procent af et kvalificeret behandlings- og opfølgningstilbud. Yderligere fastslås i rapporten, og jeg citerer:

»...tvangsbehandlingen kan medføre et negativt resultat, hvis nødvendige faktorer som fx høj kvalitet i behandlingen ikke er til stede.«

Vi ser ikke nogen steder i lovforslaget, hvor der sikres det løft af behandlingsindsatsen, som skal være en betingelse for at indføre den øgede adgang til tvangstilbageholdelse. Vi finder det ligeledes problematisk, at det alene er lederen af behandlingstilbuddet, der kan træffe beslutning om at tilbyde kontrakt. Vi så langt hellere, at der i højere grad blev fokuseret på den tværfaglige indsats, der kan tilbydes gennem f.eks. de regionale baggrundsteams, hvor der deltager fagpersonale fra både psykiatri og støtte- og kontaktpersonordning. Desuden deltager sundhedsplejersker, jordemødre, personale fra misbrugscentre og jobcentre. Vi så således langt hellere, at man fokuserer meget mere på den tværfaglige indsats. Vi ser det også som et stort problem, at der ikke er sat flere midler af til efterbehandling, for al erfaring viser, at efter fødslen er risikoen for tilbagefald meget, meget høj. Det samme gælder, at man har valgt ikke at inddrage partnere eller medforældre i misbrugsbehandlingen.

Af høringsmaterialet fremgår også, at den omfattende kritik, der ligger af de eksisterende kommunale behandlingstilbud, blot bliver afvist, med henvisning til at kommunerne har pligt til at tilbyde behandling. Men når nu vi godt ved, at en vigtig præmis for at kunne gennemføre det her er, at der bliver foretaget et kvalitativt løft, for at vi kan øge adgangen til aftaler om tvangstilbageholdelse, for at det virker, så virker det ret usikkert, at vi vedtager lovgivning, uden at der følger midler med til at sikre det løft.

Derfor er det heller ikke udtryk for en principiel modstand mod brug af frivillige aftaler om tvangstilbageholdelse. Men hvis adgangen skal øges, er det en vigtig forudsætning, at andre midler følger med. Tvang selv som frivillige aftaler er et middel, der skal bruges ekstremt nænsomt, og det skal først ske, når alle andre muligheder er udtømt. Derfor ærgrer det os lidt, at regeringen ikke har valgt at lytte til flere af de råd, der er afgivet i høringssvarene. Her bliver optegnet en række vigtige supplementer til tvang. Det er forbedrede behandlingstilbud, det er ret til juridisk bisidder, det er beslutningskompetence hos tværfaglige teams, det er inddragelse af partnere eller medforældre, og det er indtænkning af det meget, meget vigtige efterværn.

Hvis de forslag havde været indarbejdet og finansieret, så ville vi muligvis have overvejet at støtte forslaget. Men det kan vi ikke, som det ligger i den nuværende form. Vi støtter ikke forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Tak for det. Formålet med det her lovforslag er at nedbringe antallet af børn, der fødes med helbredsproblemer og skader, fordi moren under graviditeten har haft et misbrug af rusmidler, herunder alkohol. Med forslaget styrkes de eksisterende muligheder for at tilbyde hjælp til gravide kvinder med misbrug. Kommunerne forpligtes således til altid at tilbyde en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse. Hermed sikres alle gravide kvinder med et misbrug ens rettigheder til tilbud om døgnbehandling med mulighed for tilbageholdelse. Dermed øges indsatsen for, at flere børn får en god start på livet, og derfor støtter Liberal Alliance forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet.

Tak for det. Jeg behøver ikke at gentage, hvad formålet med det her lovforslag er – det er der så mange af de andre ordførere der har gjort. Men det er jo selvfølgelig også det her med, at vi udvider målgruppen af kvinder, som kan få mulighed for at blive tilbageholdt med tvang, fra kun at rumme stofmisbrugere til også at rumme alkoholmisbrugere. Og vi styrker behandlingsmulighederne gennem at udvide kontraktens varighed og længden af den maksimale periode, som den enkelte tilbageholdelsessituation kan vare, samt længden af den samlede tilbageholdelse i kontraktperioden.

Når man ser på, hvor alvorlige følgevirkninger det kan have, når et barn fødes med det, der hedder føtalt alkoholsyndrom eller føtale alkoholeffekter, som er en mildere variant, er det faktisk glædeligt, synes vi i Alternativet, at man nu også i Danmark får mulighed for at give gravide kvinder det her behandlingstilbud, som altså indebærer, at kvinden accepterer at lade sig tilbageholde med tvang, såfremt hun skulle falde i i forhold til sit misbrug.

Samtidig er det helt centralt for Alternativet, at vi også respekterer individets frie rettigheder. Vi skal huske på, at selv om vi taler om mennesker med afhængighedsproblemer, er det selvstændige og myndige individer. Og der er også flere høringssvar, der udtrykker bekymring for effekten af at indføre øget mulighed for tvang over for gravide med et misbrug af alkohol eller stoffer. Men her tror jeg bare det er vigtigt at vi holder os to ting for øje: Det første er, som jeg nævnte, de meget, meget alvorlige skader, som børn, der fødes med føtalt alkoholsyndrom eller føtale alkoholeffekter, får. Den alvorligste medfødte skade er føtalt alkoholsyndrom, som bl.a. omfatter specielle ansigtstræk, hjerneskade og væksthæmning og også misdannelser i et eller flere organer – det er der i hvert fald en risiko for. Føtale alkoholeffekter er en mildere variant, som bl.a. fører til misdannelser, væksthæmning og hjerneskade, og som også kan skabe indlæringsproblemer senere i livet. Det er meget, meget alvorlige sygdomme og udfordringer, som de her børn fødes med.

Det andet, som jeg synes er vigtigt, er, at vi må fastholde fokus på, at det her tilbud er en mulighed. Det er altså en mulighed, som den gravide kan benytte sig af, og ikke tvang. Og jeg tror faktisk, at langt de fleste kvinder ønsker det bedste for deres børn, og derfor tror jeg også, at det her behandlingstilbud er et kærkomment tilbud til de personer, som godt ved med sig selv, at det er det her, der skal til, for at de kan hjælpe det ufødte barn, de har i maven. Og jeg tror, at det måske er her, vi adskiller os fra Enhedslisten, hvis ordfører sagde, at vi i stedet for skal have flere behandlingsmuligheder på banen. Det er jeg sådan set ikke uenig i, men jeg tror, at der er nogle individer, som kender sig selv så godt, at de godt ved: Det her er faktisk det eneste, der vil hjælpe for mig, og jeg er på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg er i stand til at tænke klart og sige, at jeg gerne vil tilbageholdes på en behandlingsinstitution, hvis det bliver nødvendigt.

Det kræver rigtig meget mod at træffe sådan en beslutning, og derfor synes jeg, vi bør udvise meget respekt over for de kvinder, der vælger at tage imod det her tilbud. Det er et rigtig stærkt og modigt valg, og ved at vi som lovgivende forsamling, som Folketing gennemfører det her lovforslag, giver vi netop de gravide kvinder muligheden for at tage det her modige valg. Det i sig selv tror jeg faktisk kan være opbyggeligt i forhold til motivationen for at gennemføre en graviditet uden at falde tilbage i misbruget.

Så grundlæggende handler det her jo om – vi har været inde på det tidligere – et stærkt etisk dilemma, altså om det er individets frie rettigheder, eller om det er hensynet til det ufødte barn, der kommer først. Og jeg tror ikke, der er nogen klare svar på det – det er der også flere der har været inde på. Men jeg vil igen fremføre det mod, som jeg synes ligger i, at en kvinde på et tidspunkt i sit liv, hvor hun er abstinensfri, beslutter sig for, at hun vil det bedste for sit barn og derfor siger ja til, at hun vil lade sig tilbageholde.

Det er også centralt, at det ikke er et enten-eller. Såfremt en kvinde ikke ønsker at indgå en kontrakt, er det jo ikke sådan, at hun bliver frataget de øvrige behandlingstilbud, der er. Det synes jeg også vi skal huske at holde fast i, for sådan skal det naturligvis være.

Så med stor respekt for, at det her ikke er en ukompliceret løsning, men tværtimod en løsning, som indebærer en række etiske dilemmaer, som jeg tror vi skal være meget ærlige omkring og fremlægge meget klart og bredt i Folketinget, så er vores holdning i Alternativet, at man grundlæggende med det her lovforslag rækker en hånd ud til både mor og barn, og det er en hånd, som jeg tror mange vil sætte pris på at blive tilbudt, og derfor støtter vi lovforslaget.

Det affødte et par korte bemærkninger. Først er det hr. Peder Hvelplund.

Jeg vil da gerne anerkende, at vi jo er enige om – det tror jeg sådan set vi alle sammen er – at det her handler om at få nedbragt antallet af børn, der fødes med alkoholskader. Det, der er spørgsmålet, er jo bare de virkemidler, vi bruger. Og der kan man sige, at det, der er vigtigt for os, jo netop er det, at når vi ved, at en forudsætning for, at tvangstilbageholdelse virker – og det er jo en stor beslutning for kommende forældre at skulle træffe – og at der er et bedre behandlingstilbud end det, der er i dag, bekymrer det så ikke ordføreren lidt, at vi, når vi godt ved det, så alligevel øger muligheden for det, for på den måde respekterer vi jo ikke moderens valg i forhold til at sige, at hun har brug for noget støtte i forbindelse med tvang, for vi stiller ikke det behandlingstilbud op, som vi ved der er brug for?

Ordføreren.

For det første vil jeg sige, at jeg tror, vi skal være forsigtige med at gøre det sådan, at alle de beslutninger, vi træffer her i Folketinget, bliver enten-eller-beslutninger, for så tror jeg ikke, at vi kommer særlig langt. Så jeg kan sagtens være enig med ordføreren i, at en bredere palet af behandlingsmuligheder ville være ønskværdig. Når vi alligevel stemmer for, er det, fordi vi synes, det her i hvert fald er et skridt på vejen. Det kan godt være, at vi skal have noget mere på senere, men det handler også om, at det her faktisk er et tilbud, som vi tror på kan hjælpe nogle kvinder, og derfor siger vi ja til lovforslaget.

Spørgeren.

Jamen det er jo sådan set bare for at holde fast i, at det, vi ved virker allerbedst i forhold til misbrugsbehandling, er motivation, det er motivationsarbejdet for at få folk til at tage imod det her. Og der er det jo rigtigt, at en del af motivationsarbejdet også godt kan være, at en misbruger siger: Jeg har brug for noget ekstra støtte, i må gerne tvangstilbageholde mig. Min pointe er bare, at hvis vi skal gå helt derud, og vi skal benytte os af det, så er det også en forudsætning for os som myndighed at sige, at så har vi også et behandlingstilbud, der kan leve op til det. Og det mener jeg ikke vi har i dag, og derfor synes jeg, det er risikabelt at bevæge sig ind i hele det område omkring tvangstilbageholdelse, hvis vi ikke samtidig kan sikre en reel og ordentlig behandling.

Ordføreren.

Som jeg hører ordføreren, består kritikken i, at de ressourcer, der skal være til stede, for at vi så kan tage den ordentlige snak med den gravide og informere ordentligt om, hvad det her så også givetvis indebærer, ikke er til stede. Det kan jeg godt være enig i, men jeg vil så også sige, at skulle vi sammensætte både sundheds- og socialsystemet i Alternativet, ville det grundlæggende være fuldstændig anderledes, end det er i dag. Så det er også mere det med at sige, at ja, det her er et skridt i den rigtige retning. Vi ser meget gerne en masse andre ændringer, men de må komme med tiden.

Den næste korte bemærkning er fra fru Mette Abildgaard.

Tak for det. Alternativets ordfører havde en formulering om, at man også skulle huske på individets frie rettigheder, og man kan sige, at hvis man kører det ud, er det jo sådan klassisk liberalisme, men liberalismen sætter dog en stopper der, hvor ens egen frihed betyder, at andres frihed begrænses. Det er jo klassisk derfor, at man ikke må begå vold og mord og alt muligt andet. Jeg vil bare høre Alternativets ordfører, om hun ikke mener, at barnets frihed begrænses, hvis moderen får lov til at udleve den ultimative frihed i den her sag, nemlig ved at drikke de her genstande, som skader barnet.

Ordføreren.

Jo, jeg havde godt forventet et spørgsmål på den kommentar fra Konservatives ordfører, men jeg tror bare, at i princippet så begrænser vi også barnets frihed på den måde. Jeg kunne godt tænke mig at stille spørgsmålet tilbage til ordføreren, fordi jeg er helt med på, hvad ordføreren ligesom gerne vil, men hvor sætter vi så grænsen, altså, hvor mange øl må den gravide drikke, før vi spærrer hende inde i et rum? Er det kun i forhold til gravide misbrugere? Vi har en masse andre børn, der mistrives i det danske samfund. Vi har børn, der er børn af psykisk syge forældre, vi har børn, som er børn af forældre, som i det hele taget bare ikke magter omsorgsopgaven, så i princippet er det her en uendelig diskussion, og vi er bare grundlæggende set ikke glade for tvang. Så det må være mit svar.

Spørgeren.

Jeg er bestemt heller ikke glad for tvang. Jeg vil meget gerne svare på de andre spørgsmål, men lad os tage det, når jeg selv kommer på talerstolen. Ordføreren brugte også formuleringen: hvis hensyn vejer tungest. Altså, er det moderens, eller er det barnets? Mener ordføreren virkelig, at der kan være spørgsmål om, hvem man skal tage mest hensyn til – det levende menneske, der har et aktivt valg, eller det ufødte menneske, der ikke har indflydelse på beslutningen?

Ordføreren.

Jeg tror, at mit dilemma om, hvis hensyn vejede tungest, gik på, om det er hensynet til frihedsrettighederne eller det er hensynet til det ufødte barn? Personligt er jeg egentlig ikke så meget i tvivl om, at hensynet til det ufødte barn vægter meget stærkt. Spørgsmålet bliver jo, hvordan vi løser den udfordring. Der vil mit svar ikke være, at vi løser det, ved at vi kan tvinge forældrene. Jeg tror helt klart, at vi løser udfordringen, som jeg også hørt fra nogle af de andre ordførere, ved at motivere forældrene til at stoppe i det her tilfælde med at drikke.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste er fru Lotte Rod.

Tak for det. Alle børn skal kunne vælge deres fremtid, uanset hvilken baggrund de kommer fra. Det er en af mine vigtigste drivkræfter som politiker, men sådan er det ikke i dag. Vi er ikke gode nok til at bryde den sociale arv. Et af de steder, hvor vi skal blive bedre til at hjælpe fra begyndelsen, er hos de gravide misbrugere. Vi skal gøre vores til, at færre børn starter livet med problemer og skader, fordi moderen har et alkoholmisbrug, mens hun er gravid.

Med lovforslaget her styrker vi mulighederne for, at gravide kvinder kan få behandling, også når det kræver tilbageholdelse. Kommunerne forpligtes, som ordføreren før mig også har været inde på, til altid at tilbyde en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse til de gravide, som er i døgnbehandling for alkoholmisbrug.

Lovforslaget er en udløber af satspuljen, som stort set alle partier her i Folketinget står bag, og vi er fra radikal side glade for at være med til at styrke behandlingsmulighederne, men jeg vil også godt gribe chancen for at sige, at vi Radikale tror på, at vi kan gribe den her slags indsatser anderledes an. Problemet med satspuljen er jo, at det er små projekter, som dels er meget detailstyret fra politisk side, dels risikerer at forsvinde igen, når pengene udløber.

Jeg kunne derfor godt tænke mig, at vi arbejder med at lave satspuljen helt om, så det bliver en egentlig investeringsfond, som i stedet for alle de her mange små projekter satser på få, men til gengæld gennemgribende forandringer. Men altså, vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Det er fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Det her er udmøntningen af en politisk aftale, som vi støtter, og derfor stemmer vi også for lovforslaget. Når det er sagt, er det et kompromis, vi har indgået, og derfor har jeg behov for at nævne, hvordan Det Konservative Folkeparti ser på den her sag.

Den 23. juli 2006 kunne man i Politiken læse om Nick og det lille barns grusomme skæbne. Nick blev født med abstinenser, og da han for første gang så dagslys, var det med urolighed. Han kunne ikke selv finde ud af at sutte eller synke, han fik sondemad for at kunne overleve – alt sammen fordi hans mor havde haft et massivt forbrug af alkohol under graviditeten. Nick fik ved fødslen diagnosen føtalt alkoholsyndrom. På det tidspunkt, i 2006, var han 12 år, normalt begavet, men hjerneskadet og psykisk meget skrøbelig. Han er ikke velfungerende sammen med sine jævnaldrende klassekammerater.

For et par år siden kunne man igen læse om en anden grufuld skæbne, også i Politiken. Denne gang hed drengen Jimmy. Ligesom Nick viste Jimmy allerede ved fødslen tegn på medfødt alkoholskade, og diagnosen føtalt alkoholsyndrom blev stillet straks efter fødslen. Jimmy havde en medført hjerneskade, og efter kun 24 timer udviklede Jimmy abstinenser, som han måtte i medicinsk behandling for. Han viste sig at være både psykisk og fysisk skrøbelig. Jimmys udvikling var markant langsommere end andre jævnaldrendes. Udviklingen blev hæmmet af flere af hjerneskadens konsekvenser. Han udviste bl.a. en ekstrem sårbarhed over for lys, lyd og berøring.

Det er bare to af de skæbner, to af de børn, som fødes med det her alvorlige syndrom hvert evig eneste år, fordi deres mødre træffer et valg på deres vegne, som har så kæmpestore konsekvenser for deres liv og deres muligheder i livet. I den her sag er Det Konservative Folkeparti enige med et flertal i Det Etiske Råd. Det har ikke været berørt i dag, men der er et flertal i Det Etiske Råd, som anbefaler muligheden for at anvende tvang over for de her gravide misbrugere.

Jeg nævnte nogle af symptomerne tidligere. Andre kan være misdannede ansigtstræk, hjerneskade, medfødte hjertefejl, klumpfødder, misdannede kønsorganer, indlæringsmæssige og adfærdsmæssige forstyrrelser. Det er nogle af de symptomer, der peges på, hvis man slår op på det her medfødte syndrom.

Jeg bliver en lille smule provokeret af den her formulering om, at man tilbydes en frivillig kontrakt. Prøv at forestille jer, at man i stedet for fødte et barn og påførte det misdannelser, hjerneskader – alle de ting, jeg har læst op her – efter fødslen. Så ville der ikke gå ret lang tid, før de sociale myndigheder rykkede ud, og barnet ville blive tvangsfjernet og aldrig nogen sinde komme hjem til sine forældre igen. Men fordi det nu foregår, mens barnet er inde i morens mave, tilbydes man en frivillig kontrakt, på trods af at det, barnet udsættes for, får kæmpestore konsekvenser for det i dets videre liv. Vi i Det Konservative Folkeparti har meget svært ved at se, hvorfor det skal være okay at skade sit barn, bare fordi det ligger inde i maven på en og endnu ikke er kommet til verden.

Vi ønsker, at man skulle have nogle sikrede døgninstitutioner, hvor de her kvinder kunne komme hen, og så kunne de leve der. De skal ikke låses inde på et værelse, men være på en institution, hvor man kan føre tilsyn med dem. Nej, det vil da ikke være særlig attraktivt for de her kvinder. Men måske vil de rent faktisk være glade for det, når de kommer ud på den anden side, fordi de er blevet afvænnet, og du vil sikre, at der ikke bliver født børn med de her massive skader, som påvirker dem resten af deres liv. Jeg må bare sige, at jeg ikke er i tvivl om, hvis hensyn der skal tages mest højde for i den her sag: Det må til evig tid være barnets hensyn, vi skal tage højde for. Det står over moderens frie valg til at kunne leve sit liv, som hun vil. Man har heller ikke det frie valg til at slå børn eller gøre skade på dem, efter de er blevet født.

Jeg betvivler ikke, at alle I, mine gode kolleger her i Folketinget, ønsker, at der fødes færrest mulige børn med det her symptom. Det er vi fuldstændig enige om. Jeg mener bare, at vi mangler et redskab i værktøjskassen i den her sag, og det er at gøre brug af tvang. Jeg mener ikke, at det hele kan være baseret på tilbud om frivillige tilbageholdelser.

Vi stemmer dog for det her lovforslag, og det gør vi, fordi det går i den rigtige retning. Som flere andre har påpeget, udvides tidsperioden, man kan tilbageholde i, og det er vi glade for. Derfor stemmer vi for lovforslaget, men jeg må klart sige, at vi godt kunne ønske os, at muligheden for at anvende tvang var til stede.

Det afstedkom nogle korte bemærkninger. Først er det hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti.

Jeg vil da gengælde ordførerens venlighed ved at stille et lille spørgsmål den anden vej. Ordføreren efterlyser brugen af mere tvang. Så vil jeg bare spørge ordføreren sådan generelt i social henseende: I hvilken retning ønsker Det Konservative Folkeparti man skal gå i forhold til at gribe ind? Skal man starte højt oppe på eskalationsstigen, eller skal man forsøge at starte længere nede, hvis man vil opnå succes med at få folk ind på den rette sti i livet? Hvilken vej tror De Konservative er den bedste vej at tage?

Ordføreren.

Naturligvis skal tvang være den sidste mulighed, man tager i brug. Når jeg siger, at jeg ønsker, at der skal være flere redskaber i værktøjskassen, er det jo netop, fordi vi skal starte med at bruge de muligheder, som allerede er der i dag. Jeg mangler bare et redskab, som Venstres ordfører i øvrigt også har efterlyst, til den lille restgruppe, som du ikke kan nå ad frivillighedens vej. Men nej, det betyder ikke, at du starter med tvang.

Så er den næste spørger hr. Peder Hvelplund.

Tak. Jeg vil starte med at kvittere for den indignation, som ordføreren lægger for dagen i det her spørgsmål. Det glæder mig oprigtigt. Jeg synes altid, det er dejligt, når noget virkelig ligger folk på sinde, og det kan jeg høre på ordføreren det her gør. Det er jeg glad for. Det, jeg godt vil spørge lidt ind til, er det her med, at ordføreren hele tiden taler om tvang, når det er sådan, at vi godt ved i forhold til misbrugsbehandling og i det hele taget, at tvang faktisk ikke er et specielt godt redskab. Det, der virker allerbedst, er motivationsarbejdet og det at lave en tværfaglig indsats, hvor man ligesom får dækket alle problemfelter af.

De mennesker, der er i et misbrug, er det jo tit af nogle gode grunde, og det er de grunde, vi skal prøve at gå ind og hjælpe dem med at se. Det, der er risikoen ved tvang, er, at der vil være nogle mennesker, som godt ved, at de kan blive ramt af tvang, og som sørger for at undgå at søge kontakt med behandlersystemet, fordi de ikke vil risikere den konsekvens, der kan være af det, nemlig at de kommer i tvangsbehandling. Derfor vil der være en gruppe borgere, nemlig dem, der egentlig har allermest brug for hjælp, vi kommer til at tabe. Der vil jeg bare høre ordføreren, om de høringssvar, der ligger, hvor man faktisk peger på, at hvis der skal bruges tvang, så skal det være som sidste udvej, gør indtryk.

Tak til spørgeren. Der er en taletid, som man lige skal holde øje med. (Peder Hvelplund (EL): Jamen det er den der indignation, jeg lige har rost, som er svær at styre). Man diskuterer ikke med formanden. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan bekræfte, at det er noget, der ligger mig meget på sinde. Mine forældre arbejder som plejeforældre, og derigennem er jeg også stødt på børn, hvis skæbne jeg syntes var dybt uretfærdig allerede fra den dag, de kom til verden. Som Venstres ordfører, fru Jane Heitmann, var inde på tidligere, så har man faktisk set i Norge, hvor man har indført muligheden for tvang, at der er flere, der melder sig ad frivillighedens vej, hvilket jo er meget interessant. For selvfølgelig er det da mest oplagt og interessant at gøre det her baseret på frivillighed, men jeg vil sige, at jeg synes, det er indiskutabelt, at tvang er effektivt. Hvis vi tager de her kvinder og putter dem i en sikret institution, hvor de ikke har adgang til alkohol, så kan du garantere, at det barn, der kommer ud i den anden ende, ikke har hjerneskader baseret på det alkoholforbrug, moren har haft. Så uanset hvordan man vender og drejer det, er det effektivt at hindre adgangen til det, der skader børnene.

Spørgeren.

Dels er der altid nogle risikomomenter ved at bruge tvang, sådan rent retssikkerhedsmæssigt, og derfor skal det være den sidste konsekvens. Men problemet er jo, at du skal have kontakt med de her borgere først. Altså, før du kan tage dem og stoppe dem ind og låse dem inde og alt det der, skal du have kontakt med dem. Og hvis de ved, det kan være konsekvensen, så er der altså en stor gruppe af borgere, som du risikerer du aldrig nogen sinde får kontakt med, og som aldrig nogen sinde tør opsøge hjælp fra behandlersystemet, fordi de ved, det kan være en konsekvens. Der ligger der altså en rigtig stor risiko, for det er en meget, meget stor gruppe, som har rigtig meget brug for hjælp.

Ordføreren.

Jeg er enig i, at der ligger en risiko, og at det er en problemstilling, man i den grad skal tage seriøst. Det er jeg fuldstændig enig i. Jeg tror dog, at man kunne benytte nogle forskellige redskaber til at få adgang til de her kvinder alligevel. Jeg synes ikke, man bare skal give op, fordi det bliver svært på den måde. Men jeg er med på, at det her kan betyde, at der er nogle, der undgår kontakt med behandlingssystemet, og dem vil vi så skulle udvikle en metode til at få fat i alligevel.

Så er det fru Carolina Magdalene Maier.

Tak for det. Jeg vil egentlig gerne følge op på nogle af de spørgsmål, jeg havde fra talerstolen, men først kunne jeg godt tænke mig spørge ordføreren: Hvad er det for et grundlæggende menneskesyn, der egentlig ligger bag Konservatives stærke ønske om tvang? For vil man ikke mene, at hvis de rette betingelser for at få et frivilligt tilbud er til stede – og Enhedslistens ordfører mener jo, at der i hvert fald mangler nogle af de betingelser – så vil den enkelte kvinde tage imod det?

For hvis man som udgangspunkt mener, at muligheden for tvang er nødvendigt, så ligger der vel egentlig også på en eller anden måde et mistillidsperspektiv på det enkelte individs vilje til at ville det bedste for sig selv og for sit barn.

Ordføreren.

Jamen i konservatismen – og det har jeg faktisk drøftet med Alternativets ordfører tidligere; ordføreren kan tænke tilbage på vores narkotikadebat – ligger der en grundlæggende forståelse for, at mennesker ikke altid er fornuftspræget og rationelt. Det gør også, at det nogle gange kan være nødvendigt at træffe nogle beslutninger på menneskers vegne. Det skal aldrig være den nemme udvej. Jeg er ingen fortaler for tvang, men i den her sag må man bare afveje, for hvem hensynet vægter højest, og det må være det ufødte barn. Det er derfor, vi prioriterer det højest i det her tilfælde.

Spørgeren.

Så konstaterer jeg bare det samme, som jeg konstaterede sidst: Der er i hvert fald forskelligt udgangspunkt i forhold til menneskesynet.

Så vil jeg gerne vende tilbage til noget af det, jeg pegede på tidligere. Jeg bryder mig egentlig ikke selv om det der spørgsmål om, hvor grænsen går, men hvad med børn af psykisk syge forældre? Hvad med børn af forældre, der af andre årsager ikke kan klare omsorgsopgaven? Altså, er det her noget, som Konservative mener hører til specifikt på misbrugs- og alkoholområdet, eller er det noget, som Konservative kunne forestille sig at man kunne udvide – eller som Konservative gerne ville udvide – til andre områder i forhold til forældre, som ikke løfter omsorgsopgaven godt nok for deres børn?

Ordføreren.

Jamen jeg må jo oplyse Alternativets ordfører om, at det system allerede findes i dag for fødte børn. Hvis der er forældre, som ikke er i stand til at tage sig af deres barn, så bliver barnet tvangsfjernet, eller det bliver bortadopteret. Og det bliver placeret i en plejefamilie eller på en døgninstitution, hvis man vurderer, at forældrene ikke er i stand til at løfte opgaven. Jeg vil jo mene, at de forældre, som behandler deres barn sådan her, ikke er i stand til at varetage den opgave, de har, og derfor bør der også være en konsekvens.

Den næste korte bemærkning er fra fru Yildiz Akdogan, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg hører jo ordføreren sige gang på gang: Tvang er effektivt. Der skal ikke herske tvivl om, at barnets udgangspunkt er det vigtigste, og det tror jeg også de fleste ordførere har været ude at sige meget udtrykkeligt i deres taler. Jeg vil bare lige høre, om ordføreren på en eller anden måde kan henvise til nogle undersøgelser, noget forskning, der dokumenterer, at tvang er effektivt på det her område.

Ordføreren.

Jamen jeg forstår ikke, der skal være så stor tvivl om det her. Det må da være indiskutabelt, at hvis du tager en kvinde og putter hende ind i et rum, hvor hun ikke har adgang til alkohol, så kan hun ikke føde et barn med alkoholsyndrom. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvordan pokker det skulle kunne lade sig gøre. Og så vil jeg da igen henvise til Norge, hvor man netop har gjort det her.

Desuden er det her principielt. Det er et principielt spørgsmål, om man skal have lov til at gøre den skade på sit ufødte barn – den samme skade, som man ville blive smidt i fængsel for, hvis man påførte den, efter barnet var født. Her får man et tilbud om en frivillig kontrakt.

Spørgeren.

Hvis det handler om det principielle i det, må det principielle vel også være, at man viser en lille smule tillid til den her mor, der måske vitterlig ønsker at få en behandling og på den måde gøre mindst mulig skade på sit barn. Den tillid må man da i det mindste lade komme moren til gode.

Jeg kan bare ikke forstå det, når ordføreren siger, at der ikke kan herske tvivl. Hvad er det, ordføreren baserer den påstand på? Jeg ville bare gerne have, om ordføreren kunne nævne bare ét eksempel på en videnskabelig artikel eller en undersøgelse, der dokumenterer, at tvang er det mest effektive.

Ordføreren.

Socialdemokratiets ordfører spørger, om man ikke skal have tillid til de her mødre, om man ikke skal vise dem den mindste grad af tillid. Den tillid, der er blevet vist til Jimmys og Nicks mødre, som jeg fortalte om her, er den tillid, der betyder, at de her børn i dag er hjerneskadede og har svære udfordringer i skolen. Det er den tillid, der er blevet vist. Og nej, jeg kan ikke henvise til en eller anden forskningsartikel, for jeg bliver nødt til at sige til ordføreren, at det har jeg ikke brugt tid på at sidde og finde frem. Det her er principielt: Du skal ikke have lov til at gøre den skade på et ufødt barn.

Den sidste korte bemærkning, jeg har noteret, er fra fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg har stor respekt for fru Mette Abildgaards formål med tvang, og jeg er helt enig i, at ufødte børn skal prioriteres højt. Det er helt sikkert, og det er vi jo nok alle sammen enige om.

Men det er, som om den præmis eller forudsætning, som ordføreren har, er, at tvang kun vil give bedre resultater. Vil ordføreren ikke medgive, at tvang også kan give negative resultater? Den lille restgruppe, som ordføreren taler om, og som måske ikke kommer i behandling via frivillighedskontrakter, kommer måske heller ikke i behandling ved tvang. For det kræver, at man kan identificere dem og finde frem til dem.

Man kan derimod risikere, at man holder andre kvinder væk, som ikke tør at komme frem på grund af det her tvangsbegreb. Derved kan man jo egentlig risikere, at færre gravide misbrugere vil blive behandlet i systemet, end det ellers ville have været tilfældet. Og man kan vel også risikere, at nogle af dem, der bliver tvangsbehandlet, bliver ramt af nogle negative psykiske konsekvenser.

Selvfølgelig er det rigtigt, at hvis man lukker en gravid misbruger inde i et rum, vil barnet ikke få alkoholproblemer og konsekvenser af det. Men så kan der komme nogle andre konsekvenser.

Tak. Så er det ordføreren.

En af dem, som ved mest om det her område i Danmark, er May Olofsson, som var leder af familieambulatoriet ude på Hvidovre Hospital i mere end 20 år, så vidt jeg husker. Hun er en af dem, også apropos de tidligere spørgsmål, som i den grad anbefaler, at muligheden for tvang skal være til stede på det her område. Hun har arbejdet med lige præcis de kvinder, som det her berører.

Så siger ordføreren, at det kan få negative psykiske konsekvenser for de kvinder, som bliver anbragt på en sikret døgninstitution. Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvilke psykiske virkninger det kan have for de kvinder, så længe vi sikrer, at der ikke bliver født børn, som er misdannede i hele deres krop og har udviklet svære, svære mén, som gør, at de ikke vil kunne leve deres liv. Det må da være barnet, vi skal tage mest hensyn til.

Men jeg mener i øvrigt også, at der tages hensyn til moren ved at få hende afvænnet, og måske øger det oven i købet chancen for, at hun kan få lov til at beholde det her barn efter fødslen. For som det er i dag, er det sådan, at hvis du er svært alkoholiseret, får du ikke lov til at beholde dit barn, når det er født. Så bliver det jo tvangsfjernet.

Spørgeren.

Jeg er stadig væk helt enig i, at barnets tarv er det vigtigste her. Men den mor, som eventuelt får nogle psykiske problemer, skulle jo gerne kunne være sammen med barnet bagefter. Selvfølgelig er der love og regler, der gør, at det kan blive tvangsfjernet. Det ved jeg godt. Men formålet er vel, at de kan blive sammen, og at moren er i stand til at tage sig af sit barn.

Noget andet er, at i forhold til de børn, som bliver ramt af de her forfærdelige konsekvenser, fordi moren har indtaget alkohol under graviditeten, så forholdt ordføreren sig ikke til den restgruppe, som ordføreren nævnte før, og som man gerne vil have fat i ved tvang.

Er der ikke en risiko for, at man ikke får fat i dem alligevel, og at andre, som vil melde sig frivilligt, bliver væk, sådan at den gruppe, man egentlig når frem til at behandle, bliver mindre på grund af indførelsen af tvang, som ordføreren gerne vil have?

Ordføreren.

Jeg vil endnu engang henvise til erfaringerne fra Norge, hvor man netop har set, at muligheden for tvang gør, at flere melder sig til frivillige behandlingstilbud. For du ved, at hvis du melder dig til en frivillig behandling, kan du gøre det under nogle vilkår, du selv har indflydelse på, hvorimod du mister din sidste rest af selvbestemmelse, hvis det sker under tvang. Derfor kan det, at muligheden for tvang rent faktisk er til stede, da også modsat være et incitament til at gå ind i det.

Tak til ordføreren. Så er det sundheds- og ældreministeren.

Først og fremmest tak for en god og vigtig debat. Vi har også været vidt omkring, men en god og vigtig debat, og jeg er glad for, at så mange partier kan bakke op om lovforslaget. Det glæder mig, at et markant flertal i Folketinget vil være med til at tage ansvar for at nedbringe antallet af børn, som fødes med helbredsproblemer og skader, fordi moderen har haft et forbrug eller misbrug af rusmidler, herunder alkohol, under graviditeten, og at vi derved sikrer, at flere børn får en god start på livet.

Så skal jeg ikke lægge skjul på, at jeg gerne havde set, at det her lovforslag var vedtaget i Folketinget for længe siden. Arbejdet med det her lovforslag starter helt tilbage i 2011, hvor den daværende VK-regering nedsatte en tværministeriel arbejdsgruppe, som på baggrund af erfaringerne fra de øvrige nordiske lande skulle se på og vurdere mulighederne for at kunne udarbejde en dansk model for behandling uden samtykke af gravide misbrugere. Det arbejde blev desværre sat i bero i forbindelse med regeringsskiftet og desværre først genoptaget i foråret 2014. Så det her har altså været længe undervejs.

Jeg har selv fulgt området i rigtig mange år som ordfører i Folketinget, og det er et rigtig vigtigt område, vi nu retter fokus imod, fordi vi taler om et af de steder, hvor vi vel ser en af de største former for ulighed i vores samfund, nemlig når vi taler om børn, hvoraf en alt for stor del af dem aldrig nogen sinde får en chance i livet for at kunne leve en almindelig tilværelse. Det er også derfor, det her lovforslag er et vigtigt skridt i den rigtige retning, nemlig mod at vi får nedbragt antallet af børn, som bliver født med alvorlige skader.

Lovforslaget er jo en udmøntning af den fælles satspuljeaftale, som alle Folketingets partier på nær Enhedslisten har indgået på social- og indenrigsområdet, hvor vi var enige om at harmonisere og styrke lovgivningen om indsatser for gravide med misbrug af alkohol og stoffer. Forud for aftalen ligger som sagt et længerevarende stykke arbejde med at afdække den eksisterende indsats for gravide kvinder med forbrug og misbrug af rusmidler, og jeg vil også gerne kvittere for alle de gode kræfter, som har lagt tid og kræfter i det arbejde, som ligger forud herfor, ikke mindst jo også med hele kortlægningen.

Med lovforslaget får vi styrket de eksisterende muligheder for at tilbyde gravide kvinder med misbrug af rusmidler behandling med mulighed for tilbageholdelse ved at forpligte kommunerne til også at tilbyde gravide kvinder med misbrug af alkohol, der modtager tilbud om misbrugsbehandling i form af døgnophold, en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse. Desuden styrkes behandlingsmulighederne gennem en udvidelse af kontraktens varighed, længden af den maksimale periode, som den enkeltes tilbageholdelsessituation kan vare, samt længden af den samlede tilbageholdelse i kontraktperioden.

Med ændringerne vil rammerne for indsatsen for kvinder med misbrug af alkohol og kvinder med et stofmisbrug blive ensrettet. Herved sikrer vi, at alle gravide kvinder med et misbrug, uanset om det er alkohol eller stoffer, får ens rettigheder i forhold til at kunne modtage tilbud om døgnbehandling med mulighed for tilbageholdelse.

Jeg bemærkede, at ordføreren for Dansk Folkeparti rejste spørgsmålet om, hvordan vi også sikrer den fortsatte indsats over for barnet, over for kvinden efter fødslen. Jeg skal for en god ordens skyld bemærke, at lige præcis den del ligger på Social- og Indenrigsministeriets område, men jeg kan oplyse, at serviceloven jo indeholder en generel forpligtelse til at sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning med henblik på at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder samt på længere sigt at sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp.

Generelt skal støtte efter serviceloven ske ud fra en konkret og individuel vurdering af borgerens behov, og støtten skal tilrettelægges med et helhedsorienteret perspektiv på borgerens problemer. Det er den enkelte kommune, som træffer afgørelse om støtte og hjælp efter serviceloven. Efter et barn er født, kan en kommunalbestyrelse træffe afgørelse om indsatser over for barnet og over for familien på baggrund af en børnefaglig undersøgelse og handleplan. Der kan eksempelvis træffes afgørelse om støtte i hjemmet; det kunne være døgnophold for både forældre og barnet eller anbringelse af barnet uden for barnet umiddelbart efter fødslen.

Så rejste ordføreren for De Radikale spørgsmålet med, at det her desværre er et satspuljeprojekt, som forsvinder, når pengene udløber, fordi satspuljen er en afgrænset projektperiode. Det er ikke korrekt. Det lovforslag, vi behandler i dag, er for det første selvfølgelig finansieret, og derudover er der jo altså ikke en udløbsdato på lovforslagets styrkede muligheder for at tilbyde gravide kvinder med misbrug af rusmidler behandling med mulighed for tilbageholdelse.

Endnu en gang vil jeg sige tak for en god og vigtig debat her i dag om et rigtig vigtigt område, som det glæder mig meget vi nu får styrket. Jeg stiller mig naturligvis til rådighed, hvis der opstår videre spørgsmål under udvalgsbehandlingen, men tak for den foreløbige tilkendegivelse fra et markant flertal i Folketinget til at bakke op om lovforslaget.

Tak til sundheds- og ældreministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.