Fremsat den 31. marts 2016 af Mette Bock
(LA), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Anders Samuelsen
(LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om reform af folkekirkens økonomi
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2016 at fremlægge beregninger, der kan
danne grundlag for forslag, der kan sikre, at den del af
folkekirkens økonomi, der relaterer sig til forkyndelse,
adskilles fra statens økonomi, således at f.eks.
præstelønninger finansieres fuldt ud af kirkeskatten
eller af andre af folkekirkens egne indtægter og ikke af
generelt opkrævede skatter og afgifter. Samtidig
pålægger Folketinget regeringen at beregne
størrelsen af et kommende ikkeøremærket
bloktilskud, der udligner folkekirkens administrative opgaver
på det nuværende niveau og sikrer bevarelsen af den
fælles kulturarv i form af f.eks. middelalderkirker og andre
væsentlige historiske kirkelige objekter.
Bemærkninger til forslaget
Det følger af grundlovens § 4, at
»Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og
understøttes som sådan af staten«. Dette
beslutningsforslag lægger ikke op til et opgør med
grundlovens bestemmelse. I stedet adresseres det faktum, at
borgere, der ikke definerer sig selv som kristne eller er medlemmer
af folkekirken, oplever det som urimeligt og ude af trit med
grundlovens § 68, der bestemmer, at »Ingen er pligtig at
yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er
hans egen«, at de skal deltage i finansieringen af kristen
forkyndelse, selv om de har valgt kirkeskatten fra. Det gør
de i dag, bl.a fordi ca. 40 pct. af folkekirkepræsternes
løn og hele deres pension samt fuld løn og pension
til biskopperne finansieres af generelt opkrævede skatter og
afgifter.
I 2006 var 83,0 pct. af befolkningen medlem af
folkekirken, mens tallet i 2016 er 79,6 pct., jf. tal fra Danmarks
Statistik i Informations artikel »Analyse: Ud med Gud! Nej,
ikke af grundloven« fra den 3. marts 2016. Antallet af
døbte er faldet til 64 pct. af en
fødselsårgang, og Folkekirken oplever derfor en
sivning af medlemmer på mere end 1/2 pct. om året.
DR offentliggjorde den 29. februar 2016 en
meningsmåling fra Epinion, der viste, at af 1.095
repræsentativt udvalgte danskere over 18 år svarede 55
pct., at de er helt enige i eller enige i, at kirke og stat skal
adskilles. Kun 16 pct. var uenige eller helt uenige, jf. DR's
artikel »Ny måling: Flertal vil adskille stat og
kirke« fra den 29. februar 2016.
Undersøgelsen er
bemærkelsesværdig, idet den konkluderer, at modstanden
mod sammenblanding af kirke og stat går på tværs
af alder og politisk tilhørsforhold. Det konkluderes
således, at »61 procent af de 18 til 34-årige er
helt enige eller enige i, at kirken skal adskilles fra staten, mens
det gælder 56 procent af dem, der er over 56 år«,
og at »49 procent af de borgerlige vælgere mener, at
stat og kirke skal adskilles, mens det gælder 63 procent af
venstrefløjens vælgere«.
Selv om dette forslag hverken gør op
med eksistensen af en grundlovsfæstet folkekirke eller
lægger op til en fuld adskillelse af kirke og stat, er det
vigtigt for forslagsstillerne at komme udviklingen og de
bekymringer, den er udtryk for, i møde. Forslaget
lægger derfor op til, at der efter grundigt analysearbejde
foretages en finansieringsreform af folkekirken, så de af
kirkens aktiviteter, der er orienteret mod folkekirken som
trossamfund, finansieres af kirkeskattebetalere, mens de
aktiviteter, hvor kirken løser konkrete opgaver for staten,
og hvor den fælles kulturarv beskyttes og bevares for
eftertiden, finansieres af den samlede danske befolkning, idet
almenvældet kan siges at have interesse i disse.
Forslaget er sammensat således, at der
fortsat er plads til decentralt besluttede prioriteringer i
folkekirken.
Skriftlig fremsættelse
Mette Bock
(LA):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om reform
af folkekirkens økonomi.
(Beslutningsforslag nr. B 112)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.