Spm. nr. US 62

Tak for det. Det er klart, at jeg er glad for at står her nu og helt officielt repræsentere Alternativet i den her samtale. Jeg har selvfølgelig forberedt nogle spørgsmål, men jeg har også gennem de sociale medier spurgt danskerne derude om, hvad de havde lyst til at stille af gode spørgsmål til statsministeren, og der kom et hav af spørgsmål. Det var om alt fra konkurrencestaten, Socialdemokratiets nye kampagne og over til det selvfølgelig altafgørende spørgsmål om, hvornår valget kommer. Det sidste spørgsmål får vi nok ikke svar på her.

Jeg vil starte et lidt andet sted, nemlig at alle partier selvfølgelig har en holdning til, hvad der er de store og helt afgørende udfordringer, som vi står over for som samfund. I Alternativet har vi så identificeret tre, nemlig klimakrisen, det, vi kalder empatikrisen, som handler om vores evne til at udvise solidaritet og empati og sætte os i en andens sted, og så systemkrisen, som jo handler om, hvordan markedet i sig selv ikke kan løse de her udfordringer, vi står over for, og det kan det offentlige for så vidt heller ikke gøre alene, og det kan det frivillige heller ikke, så hvordan tænker vi nye samarbejdsrelationer og nye samarbejdsmodeller? Vores bundlinje er, at der skal være positive tal på både den økonomiske bundlinje, men også på den miljømæssige og den sociale.

Så mit spørgsmål til statsministeren er egentlig meget principielt: Hvad mener statsministeren er de helt afgørende udfordringer, som Danmark står overfor?

Statsministeren.

Det er et stort spørgsmål, men jeg synes også, det er et vigtigt spørgsmål: Hvad er det egentlig for nogle udfordringer, vi står overfor? Jeg håber jo også, at vi i de kommende år kan udvikle Danmark på en bæredygtig måde. Og med bæredygtighed mener jeg økonomisk bæredygtighed, hvor pengene skal passe og vi ikke giver en kæmperegning til de næste generationer. Det skal være socialt bæredygtigt, og det vil sige, at vi stadig væk skal være et helt samfund, hvor vi passer på hinanden og også på dem, der falder igennem. Vi skal have et fintmasket sikkerhedsnet. Og vi skal selvfølgelig også have miljømæssig bæredygtighed i vores samfund.

Det er store ord, men når man nu bliver spurgt om, hvad man egentlig ønsker for vores samfund, så er det dybest set, at vi kan få lov til at bevare det, der er særkendet ved Danmark. Danmark er et helt specielt land, hvor vi har udviklet et meget stærkt fællesskab. Og det er mit ønske, at vi kan udvikle det Danmark, vi har, og sørge for, at det også fremadrettet er økonomisk, socialt og grønt bæredygtigt.

Hr. Uffe Elbæk.

Det er jeg i den grad glad for at høre. Så kan man altid gå kritisk til det og spørge, om miljøpolitikken så også er så bæredygtig, som vi gerne vil have den. Det er en diskussion i sig selv, og den tager jeg ikke op lige her og nu, men den ligger selvfølgelig som noget helt grundlæggende for noget af det, som jeg også vil diskutere efterfølgende.

Der er jo kommet nogle gode nyheder i den her uge, og det har statsministeren også været inde på, nemlig at de økonomiske tal begynder at se mere positive ud. Den største positive nyhed for mig var faktisk faldet i ungdomsarbejdsløsheden, hvor Danmark har en positiv rekord. Det skal vi alle sammen være rigtig, rigtig glade for.

Det, der bekymrer undertegnede og Alternativet, er selvfølgelig, at hvis vi nu ser en økonomisk vækstperiode foran os – det kan man håbe – vil der så være risiko for, at vi faktisk ender i to blindgyder?

Den ene er, at vi begynder at bruge mere af det, der kaldes for klodens knappe ressourcer, så vi, når folk får flere penge mellem hænderne, begynder at bruge dem på en ikkehensigtsmæssig måde, som faktisk vil tippe kloden ud over kanten. Den anden er næsten endnu mere principiel, nemlig om den økonomiske vækst på sigt er en jobløs vækst.

Det, der selvfølgelig er spørgsmålet fra mig, er, hvordan statsministeren og regeringen vil sikre, at der stadig væk er positive tal, ikke bare i det økonomiske regnskab, men også i det miljømæssige og det sociale.

Statsministeren.

Det er jo svært at gå ind for vækst og samtidig ønske at have en grønnere udvikling og en social udvikling. Det ville være nemmere, hvis man valgte en ting og sagde: Jeg går kun ind for vækst, og jeg er ligeglad med at få en grøn udvikling eller en social bæredygtig udvikling.

Det, der er det svære, og det, der er kunsten, er at arbejde på alle tre ting på en og samme tid. Det mener jeg egentlig at regeringen gør. Man kan altid klandre os for, at det ikke går hurtigt nok, men det er vores ambition. Vi ønsker et bæredygtigt samfund.

Det er dybest set også det, der ligger i, at jeg er så optaget af, at vi skal kunne bevare det Danmark, vi kender, og at vi skal videreudvikle det. Derfor skal vi have økonomisk vækst, fordi væksten også er forudsætningen for, at vi kan have et stærkt velfærdssamfund. Det betyder så også, at vi skal arbejde en del alle sammen, og det kan godt være, hr. Uffe Elbæk og jeg bliver lidt uenige der. Men vi bliver nødt til at have økonomisk vækst, for at vi også kan udvikle os socialt og på det grønne område, hvilket vi begge to er optaget af.

Konkret i forhold til det her med, om vi får en jobløs vækst: Det synes jeg er svært at konkludere, eftersom der under den vækst, vi nu har haft igennem de seneste seks kvartaler, rent faktisk er skabt pænt mange jobs i forhold til den vækst, vi konkret kan demonstrere. Så det viser sig faktisk, at vi også får jobs, i takt med at vi får mere vækst.

Nu er der 2 minutter tilbage af spørgetiden, så jeg vil godt bede om, at de samtaler, der er i gang, udskydes i hvert fald 2 minutter.

Så er det hr. Uffe Elbæk i sidste omgang.

Statsministeren understreger, at der ikke er plads til eksperimenter. Jeg tror faktisk, det er meget vigtigt, at vi prøver at finde ud af at udvikle, og det kan man ikke gøre uden også at eksperimentere.

Men det, jeg egentlig vil spørge ind til, er, at vi jo paradoksalt nok oplever, at mange af de mennesker, der faktisk er i arbejde, får stress, fordi de løber så hurtigt. På den anden side har vi en stor gruppe af arbejdsløse, som også får stress, fordi de er sat uden for arbejdsmarkedet.

Alternativet er så i dag gået ud med et forslag om at nedbringe arbejdsugen til 30 timer over en 10-årig periode, og ambitionen bag det er selvfølgelig, at vi deler det arbejde, der er, imellem os og dermed skaber en langt bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Så synes statsministeren, det er en god idé på sigt at sænke arbejdstiden og dermed også skabe mulighed for en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv?

Statsministeren.

Jeg er bange for, at hvis vi alle sammen sådan generelt sænkede vores arbejdstid, ville vi også blive fattigere som samfund. Vi ville have mindre velstand og mindre velfærd at fordele til hinanden og dermed også mindre social tryghed. Så jeg er bange for, at selv om det måske kan lyde rart at arbejde 30 timer om ugen, vil det komme til at gøre vores samfund fattigere og mindre velstående, og dermed vil der også blive skabt mindre velfærd og mindre mulighed for at passe på dem, som falder igennem samfundets sikkerhedsnet. Så det er en tanke, som jeg ikke tror er realiserbar, hvis man også stadig vil have råd til et stærkt velfærdssamfund.

Tak til hr. Uffe Elbæk. Dermed har vi afsluttet den udvidede spørgetime.

Jeg kan ikke lade være med en gang til at bede om, at man, når vi har det her med, at afslutningen af spørgetimen falder sammen med, at afstemningerne begynder, så kommer ind i salen tavs, så vi kan give alle, der deltager i spørgetimen, lige gode muligheder for at blive hørt. Så det beder jeg altså lige om vi øver os i her i slutspurten af folketingssamlingen.