Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 12:

Forespørgsel til kulturministeren. (Hasteforespørgsel):

Hvad kan ministeren oplyse om forhandlingerne om en ny public service-aftale med DR og om ønsket om, at DR Underholdningsorkestret bevares i den kommende aftaleperiode?

Af Alex Ahrendtsen (DF) og Morten Marinus (DF).

(Anmeldelse 28.11.2014. Fremme 02.02.2014).

Der er jo tale om en såkaldt hasteforespørgsel, og det betyder, at taletiderne er lidt kortere, end de plejer at være. Vi har også kun 2 timer til at afvikle den i, og det vil sige, at muligheden for at komme med korte bemærkninger også er en lille smule reduceret, i forhold til hvordan reglerne ellers er, men alt det finder vi ud af, efterhånden som vi kommer igennem behandlingen af punktet.

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at afstemningen om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 4. december 2014.

Så går vi til begrundelsen, og det er ordføreren for forespørgerne, Alex Ahrendtsen.

Tak for det. Dansk Folkeparti har sammen med Venstre, De Konservative og Enhedslisten indkaldt til denne hasteforespørgsel, så vi kan få en åben og demokratisk debat om DR Underholdningsorkestrets fremtid, og vores holdning er meget klar: Orkestret bør bevares, fordi det bygger bro mellem underholdningsmusikken og den klassiske musik, fordi det kommer ud i hele landet, fordi det tiltrækker mennesker, der normalt ikke ville tage til orkesterkoncerter, og fordi det spiller god underholdningsmusik.

Orkestret er i dag skrevet ind i den eksisterende public service-kontrakt på linje med de øvrige DR-ensembler. Under medieforhandlingerne blev det aftalt, at den eksisterende kontrakt ville blive videreført, medmindre man blev enig om noget andet. Derfor er det for os slet ikke et spørgsmål om, om orkestret skal bevares eller ej, for det har vi allerede nikket ja til at det skal.

Desværre har hverken Danmarks Radio eller ministeren overholdt de almindelige spilleregler for indgåelsen af public service-kontrakten. DR valgte at nedlægge orkestret efter at have forhørt sig hos ministeren, der sagde ja til planerne, og det vil sige uden om forligskredsen, og inden public service-kontrakten var på plads, og det går jo ikke.

Vi er nogle stykker, der igennem længere tid har forsøgt at få ministeren på rette spor, men hun har indtil videre været usædvanlig stejl og stædig – der har ikke været vist megen vilje til kompromis, selv om der har været foreslået mange modeller. Det skyldes, at der er et flertal, der vil bevare orkestret, og derfor har vi jo ikke opgivet håbet endnu. Det er derfor Dansk Folkepartis håb, at denne hasteforespørgsel kan løsne op for ministerens stivsind, så vi kan få lavet en politisk aftale, der bevarer orkestret.

Derfor vil vi bede ministeren gøre rede for forhandlingerne om public service-aftalen med Danmarks Radio og for folketingsflertallets ønske om at bevare DR Underholdningsorkestret, og jeg vil på vegne af Enhedslisten, Venstre, De Konservative, DF og Edmund Joensen (SP) læse et forslag til vedtagelse op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget opfordrer ministeren til fortsatte forhandlinger for at sikre økonomi til at bevare UnderholdningsOrkestret uden alternative besparelser på DRs budget. Forhandlingerne skal foregå indenfor rammerne af medieforliget.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 9).

Jeg skal sige tak til hr. Alex Ahrendtsen. Normalt ville det først være, når selve forhandlingen var startet, at forslaget til vedtagelse blev læst op, men det er nu lige meget; vi lader forslaget indgå i de videre forhandlinger.

Ellers fortsætter vi med, at ministeren skal komme med en besvarelse, og fordi der er tale om en hasteforespørgsel, har ministeren kun 10 minutter til det.

Tak. Alle de otte partier i Folketinget har jo som led i medieaftalen for 2015-2018 været enige om at nedsætte licenstilførslen til Danmarks Radio med små 75 mio. kr. årligt fra 2015. Samtidig blev aftalepartierne enige om at stille nye krav til Danmarks Radio, f.eks. om at styrke indsatsen over for mennesker med handicap og unge, herunder med innovativt indhold på internettet og tv inden for en bred genre af programmer m.v.

Aftalepartierne har ønsket en styrkelse af Danmarks Radios regionale dækning, så den afspejler mangfoldigheden i de forskellige dele af landet, herunder på kulturområdet. Ifølge medieaftalen skal Danmarks Radios regionale enheder friholdes ved udmøntningen af effektiviseringskravene. Medieaftalen er den politiske ramme, der er lagt for Danmarks Radios virksomhed i de næste 4 år, og som der er otte partier der står bag og har ansvar for, så vi har med andre ord sammen og i enighed pålagt Danmarks Radio besparelser.

Det er klart, at det vil have konsekvenser for virksomheden Danmarks Radio, når den pålægges besparelser i den størrelsesorden, vi taler om, og det betyder også, at der må prioriteres. Det er også klart, at der er en nødvendighed for at prioritere på en måde, som styrker nogle andre områder end dem, der ellers har været fokus på.

Det er ledelsen i Danmarks Radio, som har ansvaret for at udmønte den økonomiske ramme, som de har fået via medieaftalen, og det er også Danmarks Radios ansvar at finde besparelser ved at prioritere midler og indsatsområder inden for den ramme. Jeg mener af princip ikke, at folketingspolitikere skal blande sig i måden, hvorpå Danmarks Radio løser sin opgave. Det er min opfattelse, at princippet om armslængde i forhold til Danmarks Radio skal fastholdes, og det betyder, at Danmarks Radios ledelse er ansat til henholdsvis beskikket som bestyrelse til at varetage den ledelsesopgave, som ligger her.

Den 8. september i år blev alle medieordførerne orienteret af Danmarks Radios ledelse om Danmarks Radios planer; der kom en skrivelse, hvori det hedder, og jeg citerer:

Kære medieordførere. Danmarks Radio orienterer om lidt internt i huset omkring en ny økonomiplan for 2015-2018 og sender pressemeddelelser ud, der beskriver det overordnede indhold i planen. I den forbindelse sendes der en lidt mere udførlig beskrivelse end planen og pressemeddelelsen til orientering. Hvis du ønsker en uddybning af nedenstående, er du naturligvis velkommen til kontakte Maria Rørbye Rønn eller tage fat i mig. Og denne »mig« er formanden for bestyrelsen.

Jeg citerer fra side 2 under overskriften Bedre omstillingsmuligheder til den nye medievirkelighed og fokusering af Danmarks Radios levende musiktilbud:

Danmarks Radios bestyrelse har vedtaget en økonomiplan for 2015-2018, der skal tilpasse Danmarks Radio til de økonomiske følger af medieforliget og sikre et økonomisk råderum, der gør det muligt at omstille Danmarks Radio til fremtidens udfordringer. Som led heri nedlægges DR Underholdningsorkester fra den 1. januar 2015, hvor Danmarks Radios nuværende public service-kontrakt ophører. Samtidig gennemføres en fremadrettet omlægning af de samlede levende musik-tilbud til befolkningen fra Danmarks Radio.

Derefter beskrives en musikhandlingsplan, som er et nyt tiltag, som Danmarks Radio har.

Med det vil jeg gerne understrege, at Folketingets partier har været orienteret, og at ordførerne har været orienteret om de planer, før Danmarks Radios medarbejdere har vidst det, og inden der foretages en intern orientering om de besparelser og ændringer, som Danmarks Radios ledelse har besluttet sig for.

Når jeg tager det her frem, så er det, fordi jeg gerne vil understrege, at der har været meget snak om, hvem der har vidst hvad hvornår, men jeg vil sige, at alle medieordførerne har kendt til de planer fra den 8. september, og nu er vi langt inde i december måned. Samtlige partier var på et tidspunkt enige om, at det er Danmarks Radio selv, der afgør, hvordan de foretager deres besparelser, vi har ikke givet dem ret mange dessiner. Vi har sagt, at de ikke måtte spare i forhold til regionerne, men ellers har vi ikke sagt, hvad de ikke må spare på.

Nu skal der indgås en ny public service-kontrakt for Danmarks Radio for de kommende 4 år, og det er en tradition, at aftalepartierne inddrages i den drøftelse. Det har vi haft en del møder om, uden at vi er nået til nogen afklaring på nogen af de problemer, som er opstået undervejs. Det er klart, at vi efter min opfattelse må fortsætte de forhandlinger og drøftelser, der har været, i medieordførerkredsen; det er der, vi afgør den slags ting. Men der er ikke nogen gratis løsninger – hvis man kan bruge ordet gratis i den her sammenhæng. Hvis man vil ændre på den prioritering, som Danmarks Radio har lavet, så handler det om, at den prioritering, der så bliver resultatet af det, bliver en, som holder, og som er forsvarlig.

Dernæst er det vigtigt at gøre sig klart, at vi alle sammen bliver nødt til at kigge indad og se på os selv – og det gælder os alle; det behøver vi ikke diskutere i dag – og spørge os selv, hvad det egentlig er, der sker i de her dage. Hvor meget skal politikerne egentlig blande sig i Danmarks Radios virksomhed? På hvilket detaljeringsniveau skal de gøre det? Det bliver vi nødt til at have en afklaring af, for ellers bliver det her begyndelsen til en glidebane, som er uden ende. For det er sådan med en uafhængig særlig institution som Danmarks Radio, der er forpligtet i henhold til en radio-/tv-lovgivning og dermed af den definition af public service, der er der, at det er dem, der har ansvaret for at udmønte den opgave, som Danmarks Radio har som public service-institution, og det er for mig det, der er det afgørende. Det er virkelig meget afgørende, at vi som politikere kan blive enige om, hvor grænsen går for den indblanding, vi kan tillade os over for en selvstændig institution, der har ansvaret for at leve op til den lovgivning, som er vedtaget her i Folketinget. Så derfor er det en stærk og indtrængende appel om, at vi fortsætter forhandlingerne i forhandlingslokalet. Vi kan jo ikke forhandle det her fra Folketingets talerstol via en forespørgsel, det ved alle af erfaring. Det er alt for kompliceret stof til det, og derfor er det ikke forsvarligt, hvis vi gør det. Derfor kan man godt bruge en forespørgsel til at markere nogle holdninger, nogle forestillinger, noget, man gerne vil, men man kan ikke gå i detaljer, og man kan ikke forhandle på en måde, som fører til et resultat her og nu.

Så derfor fortsætter vi forhandlingerne. Der har jeg indkaldt til møde i næste uge, og der bliver indkaldt til flere møder end det ene, der er planlagt i næste uge. Tak for ordet.

Jeg siger tak til ministeren. Så er vi klar til at gå i gang med selve forhandlingen.

Jeg skal for en god ordens skyld sige, at der er 4 minutters taletid, og af hensyn til dem, der skal bruge de 4 minutters taletid, vil jeg sige, at rent teknisk bliver det sådan, at man først får 1 minut og derefter 3 minutter. Det er, fordi vi ikke kan få de her knapsystemer til at virke anderledes. Men man skal tage det helt roligt, man får de 4 minutter.

Så vil jeg bare sige, at der så også fra nu af bliver mulighed for korte bemærkninger. Også der vil der blive restriktioner, fordi vi skal nå det hele, og hvis ministeren til sidst også går op og der skal være tid til korte bemærkninger, så skal der også være luft til det. Så derfor vil der blive to til tre korte bemærkninger pr. ordfører her i første omgang.

Den første ordfører, der får ordet, er hr. Alex Ahrendtsen for Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak til ministeren, som var fortsat angrebslysten. Ministeren har jo gennem længere tid benyttet sig af hele sit arsenal af erfaring til at forsøge at drive en kile ind imellem de partier, som udgør flertallet, der vil bevare orkestret. Jeg vil bare i dag have ministeren til at erkende, at der er et flertal på 90 mandater, der vil bevare orkestret. Vi står bag det forslag til vedtagelse, som jeg har læst op, og vi står også bag afstemningen i morgen. Derfor er det ministerens opgave at finde en løsning.

Ministeren har indbudt til forhandlinger, og det er jo glimrende. Jeg vil bare have, at ministeren anerkender det, altså at der er flertal, og at vi skal finde en løsning, og det er hendes ansvar.

Så vil jeg lige tage fat i nogle af ministerens argumenter. Ministeren siger, at Danmarks Radio har fået pålagt besparelser. Det er ikke helt rigtigt. Danmarks Radio har fået pålagt effektiviseringer, og nedlæggelsen af orkestret er en grov besparelse, det er ikke en effektivisering.

Ministeren siger, at vi som politikere ikke skal blande os, der er armslængde, men ministeren blander sig jo selv, hvis det kan fremme hendes egen sag. F.eks. var det kompromisforslag, som hun lagde frem, jo en indblanding, i og med at hun bad Danmarks Radio om at fremlægge et notat. Hvis det kompromisforslag var blevet vedtaget af os, så havde hun faktisk selv brudt armslængdeprincippet.

Ministeren fører hemmelige forhandlinger med en af parterne, nemlig Venstre, om Underholdningsorkestret og orienterer ikke de resterende partier i forligskredsen. Det synes jeg er ret uhørt.

Ministeren siger, at det er Danmarks Radio selv, der bestemmer. Nu er en public service-aftale jo ikke en blankocheck. Det er jo os i Folketinget, der laver aftalen. Det er os, der bestemmer. Det er os, der lægger ting ind om public service-kontrakten i aftalen. Ministeren indbyder til fortsatte drøftelser. Det er glimrende, men jeg håber, at ministeren nu forstår, at det skal munde ud i, at orkestret fortsætter.

Nej, der er ikke noget, der er gratis, det siger sig selv, men vi skal selvfølgelig finde en løsning, og vi har alle sammen forsøgt at hjælpe både Danmarks Radio og ministeren til at finde en løsning, som vi alle sammen kunne være fælles om. De er alle sammen blevet viftet af ministerens bord.

Så spørger ministeren, hvor meget vi skal blande os. Jamen det gør vi jo hele tiden. Min kollega, Morten Marinus, har jo nævnt f.eks. arkiverne, hvor vi har blandet os. Armslængdeprincippet er jo ikke et frihedsbrev. Jeg opfatter lidt ministeren som en slags armslængdefundamentalist. Man kan bare gøre, hvad man har lyst til. Men det er jo os politikere, der har ansvaret, og jeg tror, at det er nødvendigt, at vi får en mere principiel diskussion af armslængdeprincippet, og derfor vil vi nok i Dansk Folkeparti drøfte, om vi ikke skal have en forespørgselsdebat om dette, men mere om det senere.

Ministeren har ret i, at vi ikke skal forhandle her i salen, men hun er jo selv skyld i, at vi har både samråd og den her forespørgsel. Vi tilbød ministeren, at hun kunne undgå det her, hvis vi nu fik en løsning. Den har hun så ikke benyttet sig af. Vi ser frem til ministerens endelige svar, når denne ordførerdebat er overstået.

Tak til hr. Alex Ahrendtsen. Der er i hvert fald en enkelt kort bemærkning, og det er fra fru Özlem Sara Cekic fra SF.

Det er lidt interessant at høre, hvor vigtigt Dansk Folkeparti nu pludselig mener at armslængdeprincippet er. Man siger, at man ikke skal sidde her og forhandle, men man refererer stort set alt, hvad man har snakket om, fra forhandlingerne, og derfor vil jeg også gøre det.

Det er jo ikke en nyhed, at Dansk Folkeparti rigtig gerne vil sidde her på Christiansborg og beslutte, hvordan tingene skal fordeles, og hvad det er for nogle penge, der skal findes, hvad det er for nogle programmer, der skal sendes, og gerne også hvornår. Derfor vil jeg bare lige spørge med hensyn til DR Underholdningsorkestret: Sagde Dansk Folkeparti en eneste gang under forhandlingerne, at der skulle tilføres flere penge? I bliver ved med at sige, at I har en løsning, men har I flere penge? Nej.

Derfor synes jeg faktisk heller ikke, det er i orden i forhold til de mennesker, som er i DR Underholdningsorkestret, at lade, som om man faktisk gerne vil bevare orkestret, når man ikke er villig til at finde en eneste krone, for at DR Underholdningsorkestret kan bevares. Alting i livet er altså ikke gratis.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Sikken salve! Lad os tage det med programmerne først. Dansk Folkeparti går ikke ind og blander sig i indholdet af programmerne. Men vi er politikere, og vi fastlægger de overordnede rammer for Danmarks Radio, herunder også for, hvad vi gerne vil have i en public service-kontrakt; det står bl.a. i medieaftalen. Fru Özlem Sara Cekic har jo selv fået indskrevet nogle ting i medieaftalen, som skal føres over i public service-aftalen. Så det er helt normalt.

Med hensyn til orkestret var det ikke på noget tidspunkt oppe at vende under forhandlingerne, at der var planer om at lukke det – ikke på noget tidspunkt. Tværtimod fik vi at vide, at det, der ikke specifikt blev taget op i forbindelse med public service-kontrakten, ville blive videreført i den nye kontrakt. Så vi har vore hænder fuldstændig rene.

Hvis vi havde vidst, at der var planer om at lukke det orkester, så var det blevet skrevet ind. Jeg vil bare henlede ordførerens opmærksomhed på, at DR Musikariet blev skrevet ind i medieaftalen på Dansk Folkepartis foranledning, så vi har altså faktisk et hjerte, der banker for musik.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra fru Özlem Sara Cekic.

Det er jo faktuelt forkert, når man siger, at man ikke vil blande sig, når Dansk Folkeparti tidligere har kæmpet for, hvornår der skulle sendes gudstjenester. Altså, det fik man da skrevet ind. Så man kunne jo godt lige prøve at læse eller i hvert fald snakke med sin tidligere ordførere om, hvordan man har forhandlet.

I forhold til lige præcis den her sag med DR Underholdningsorkestret vil jeg sige, at vi hele tiden og lige fra starten har sagt: Jamen kommer det overhovedet bag på nogen, at Danmarks Radio skal spare, og at det koster stillinger, når man på den ene side siger, at det er fint, at vi skal afskaffe erhvervslicensen, men på den anden side stadig væk vil have, at Danmarks Radio skal leve op til alle de her forpligtelser, også de ekstra, som vi sammen har skrevet under på, da vi indgik medieaftalen.

Derfor vil jeg gerne endnu en gang spørge: Er Dansk Folkeparti villig til at skaffe flere penge, til at DR Underholdningsorkestret ikke bliver nedlagt, eller vil man stadig væk fastholde en 50-50-fordeling af overskydende licensmidler – flere penge eller ikke flere penge? Er det gratis for Dansk Folkeparti bare at bevare orkestret?

Hr. Alex Ahrendtsen.

Først siger ordføreren, at hun ikke vil forhandle, og så gør hun det alligevel. Lad mig bare minde ordføreren om, at DR skal effektivisere, og at man altså ikke gør det ved at nedlægge et orkester. SF er selv med i den her aftale; jeg går ud fra, at ordføreren stadig væk lever op til den aftale og fortsat er med i den. Vi har fremlagt adskillige forslag, og vi skal ikke forhandle her i salen, det har ministeren helt ret i, men vi har fremlagt adskillige løsningsforslag, og det vil vi fortsat gøre.

Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Alex Ahrendtsen, så jeg siger tak til ordføreren for forespørgerne og giver ordet videre til den næste ordfører, og det er for Venstre, og det er hr. Michael Aastrup Jensen.

Tak for det, og ikke mindst siger jeg også tak til ministeren. Man skal jo altid vælge at starte på en positiv note, og det vi jeg faktisk gerne gøre her. For den linje, som ministeren fra i dag har lagt, nemlig at man erkender, at man skal finde en løsning sammen med flertallet i Folketinget, at man erkender, at det såkaldte kompromis, som ministeren har lagt frem tidligere, skulle tages af bordet igen, og – sidst, men ikke mindst – at man virkelig ønsker at finde en løsning, sådan at vi kan holde os inden for medieforliget, er positiv. Så det er alt i alt tre positive ting, som vi fra Venstres side i hvert fald klart kan bakke op om, og det har jo egentlig været hele ideen med, at Venstre har tilsluttet sig ønsket om, at vi skulle have den her hasteforespørgsel.

Lige siden vi startede forhandlingerne om public service-kontrakten, har vi jo danset lidt rundt om hinanden. Vi har været i en situation, hvor der har været et flertal i Folketinget, som har sagt: Vi ønsker, at DR Underholdningsorkestret, som det står i public service-kontrakten i dag, og som det tidligere har stået i public service-kontrakten, også skal fortsætte i den kommende public service-kontrakt. Det gør vi, fordi vi faktisk ud fra kulturpolitiske mål mener, at Underholdningsorkestret faktisk spiller en rigtig, rigtig stor rolle. Det kan man jo også se på den enorme opbakning, som orkestret har, en samlet musikalsk branche, tusindvis af borgere har tilsluttet sig kravet på forskellige medier, og alt i alt er vi jo i en situation, hvor vi også skal diskutere, hvad Danmarks Radios public service-forpligtelse er. Er det ikke lige præcis at lave noget, som man ikke kan gøre på private vilkår, og at lave noget, som er unikt? Lige præcis DR Underholdningsorkestret er jo noget, der er unikt, og noget, der ikke ville kunne lade sig gøre, hvis det skulle foregå privat.

Derfor mener jeg både ud fra public service-krav, men så sandelig også ud fra, at det står i den nuværende kontrakt og i den tidligere kontrakt, at DR Underholdningsorkestret er af så stor kulturpolitisk betydning i Danmark, at vi fra Venstres side er klare i vores budskab her i dag, og det er, at vi ønsker at finde en aftale, vi ønsker at finde en aftale sammen med de andre forligspartnere, så orkestret kan fortsætte efter årsskiftet.

Der har jo været noget diskussion efterhånden de sidste mange dage om, hvordan løsningen så skulle være. Der er jeg jo enig med ministeren i, at vi ikke skal forhandle på Folketingets talerstol i dag, men jeg må bare sige, at vi fra flertallets side har budt ind med forskellige modeller. Vi har jo fra flertallets side sagt: Vi erkender, at der skal findes en eller anden form for løsning, når nu DR's ledelse har gjort, som de har gjort, og derfor må vi også være klar til det. Derfor er det jo lidt forkert at sige fra ministerens side, at flertallet ikke er klar til at realitetsforhandle, for det er vi jo faktisk. Og jeg synes, at den vedtagelsestekst, som min kollega fra Dansk Folkeparti klart har lagt frem på vegne af bl.a. Venstre, jo er en løsningsramme, som der så kan forhandles inden for. Og det er jo bl.a., at vi skal overholde medieforliget og samtidig også gerne finde en løsning, sådan at Underholdningsorkestret kan fortsætte. Jeg må sige, at det er det, jeg imødeser med stor forventning.

Så sagt ligeud er det faktisk lidt en optimistisk ordfører for Venstre, der står her i dag. Jeg synes, det er dejligt, at ministeren er så åben for, at vi skal finde en løsning, og jeg synes, det er dejligt, at vi også er et flertal i Folketinget, som har så klar en holdning kulturpolitisk, at Underholdningsorkestret betyder så meget for os, og at vi derfor vil gøre, hvad vi kan, for at sikre dets overlevelse inden for medieforliget.

Jeg siger tak til Michael Aastrup Jensen. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra Özlem Sara Cekic fra SF.

Tak. Jeg vil gerne lige læse noget op, som stod i Jyllands-Posten den 10. september 2014:

»Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby, er den eneste ordfører, der var med, da det forrige medieforlig blev vedtaget, og hun forklarer, at grunden til, at Underholdningsorkesteret er nævnt i den forrige kontrakt, er, at DR dengang truede med at nedlægge flere klassiske ensembler.

»Det gør DR jo ikke den her gang, og der lægges op til, at DR skal samarbejde mere med orkestre rundt om i landet, hvilket har været et politisk ønske gennem længere tid,« siger Ellen Trane Nørby.«

Jeg kunne godt tænke mig lige at høre, om ordføreren er enig med sit eget partis ordfører Ellen Trane Nørby i den udtalelse.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Jamen altså, vi har jo – både undertegnede og fru Ellen Trane Nørby – lige fra dag et, og det vil man kunne se bare ved en simpel googlesøgning, sagt, at vi syntes, det var en dum beslutning, DR's ledelse tog om at lukke Underholdingsorkestret. Det sagde vi allerede dag et, da vi blev informeret. Og vi har også hele tiden haft et stille og, har vi nu fundet ud af, naivt håb om, at den maksimale politiske tilkendegivelse, der er kommet fra en lang række partier – også partier, som ikke er en del af det forslag til vedtagelse, som er blevet fremsat – ville sige, at det er en dum beslutning. Og samtidig med, at der også kom det meget klare budskab fra den musikalske branche og fra en lang række borgere, havde vi håbet på, at bestyrelsen og ledelsen i DR selv besluttede at sige: Okay, her er vi gået for langt; her har vi taget en beslutning, som har vist sig at være dum – og så revurderede deres holdning. Det gjorde de ikke. Derfor blev vi nødsaget til at bruge det eneste politiske værktøj, vi har som forligspart, og det er lige præcis public service-kontraktforhandlingerne.

Derfor meldte vi også vores beslutning ud – jeg tror, det var, 3 dage før de startede – og sagde meget klart, hvad vores holdning var til de på det tidspunkt kommende public service-forhandlinger.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra fru Özlem Sara Cekic fra SF.

Sikke mange ord som svar på et spørgsmål, der kunne besvares med ja eller nej. ( Michael Aastrup Jensen (V): Jeg prøvede bare at svare på spørgsmålet). Jeg har også flere citater. Fra dag et siger Venstre, at de ligesom mange af os andre synes, at det, man gør, ikke er særlig smart, men at de respekterer, at det er DR's ledelses ansvar.

Jeg kunne godt tænke mig at høre: Respekterer man, at det er DR's ledelses ansvar? Det er det ene spørgsmål.

Det kan godt blive lidt kompliceret, og nu kommer det andet spørgsmål. Ordføreren siger: Vi ønsker at finde en løsning. Men ønsker Venstre at finde penge, eller er det en gratis omgang?

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Det er da alligevel første gang, jeg er blevet skældt ud for, at jeg prøver at besvare et spørgsmål og prøver at gøre det tilbundsgående. Men det er nu altså min stil. Jeg plejer faktisk sådan at gå lidt ind og prøve meget loyalt at besvare spørgsmålene. Og det vil jeg også gøre her i anden omgang.

Vi har sagt klart, at vi ikke vil gå ind og blande os i, hvem Danmarks Radio hyrer eller fyrer. Det vil vi ikke. Men det betyder jo ikke, at vi så har givet en carte blanche til, at vi ikke vil beslutte, hvad der skal være med i en public service-kontrakt. Public service-kontrakten indeholder, som ordføreren jo også ved, 20 sider med en lang række politiske krav til Danmarks Radio. Der vil vi selvfølgelig stadig væk reservere retten til at have nogle ønsker til den public service-kontrakt, og det har vi sagt hele tiden, lige fra starten af, og nu kan jeg se, at jeg ikke kan svare mere, desværre. Så det blev faktisk et kort svar den her gang.

Det sørger formanden for ved hjælp af taletidsreglerne, i hvert fald at det ikke tager overhånd.

Næste korte bemærkning er fra hr. Troels Ravn, Socialdemokraterne.

Tak. Jeg mangler ganske enkelt, at Venstre tager noget ansvar i den her sag og udviser noget seriøsitet. Danmarks Radios musikhandlingsplaner har vi alle sammen kendt fra den 08.09. Alligevel skal vi frem til den 11. november, inden Venstre giver udtryk for, at de har skiftet holdning. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Såfremt ifald at ministeren havde involveret medieordføreren umiddelbart efter den 08.09., havde Venstre så egentlig ikke stemt for eller givet til kende, at det var okay at følge musikhandlingsplanerne som fremlagt af Danmarks Radio og dermed så også, at det var okay, at Underholdningsorkestret skulle lukke?

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Jeg bliver bare nødt til at anholde det budskab, som Socialdemokratiet prøver at kaste ind og forplumre debatten med. Altså, Venstre har ikke på noget som helst tidspunkt bare antydningsvis lavet en aftale om, at Underholdningsorkestret ikke kunne skrives ind i public service-kontrakten. Det har vi ikke, og det står vi ved. Derfor siger vi også klart, at vi selvfølgelig ikke vil blande os i, hvem der skal hyres eller fyres i Danmarks Radio. Det mener vi faktisk stadig væk at vi ikke skal blande os i, men at have kulturpolitiske krav til, at hvad der står i den nuværende public service-kontrakt også skal fortsætte i en kommende public service-kontrakt ønsker vi altså stadig væk at kunne agere politisk på.

Så kan den socialdemokratiske ordfører kalde det useriøst. Jeg synes tværtimod, at det er seriøst, at vi faktisk begynder at kræve, at nogle af de forskellige kulturpolitiske krav, vi har, må vi selvfølgelig også kunne diskutere i den medieforligskreds, vi har, uden at den beslutning er taget på forhånd uden om os. Og det er faktisk bare det eneste stille håb, vi har.

Hr. Troels Ravn.

Jeg mener egentlig mest af alt, at det giver et tydeligt indtryk af, at det, Venstre er ude i her, er uskønt politisk drilleri, og at man ikke tager et politisk ansvar. Det er i mine øjne ikke seriøst, og hvis vi fortsætter den debat, der så har været efterfølgende, så har Venstre offentligt givet udtryk for, at man i stedet kunne lukke Danmarks Radio 3, altså DR 3, og så bevare Underholdningsorkestret. Få måneder efter, at vi har indgået en medieaftale, hvori vi er enige om, at vi skal styrke Danmarks Radios profil med at satse på børn og unge, går man ud og foreslår, at man så bare kan lukke DR 3. For mig er det bare et vidnesbyrd om, at man ikke tager det her seriøst og alvorligt.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Nej, det synes jeg tværtimod at det gør, fordi vi jo faktisk viser, hvordan der kunne være nogle reelle muligheder for at spare i Danmarks Radio. Vi ønsker faktisk, at vi erkender, at unge mennesker i dag altså ikke ser det, vi kalder flow-tv, de er på nettet, de ser korte klip. Og derfor: Hvis du lavede et ungeunivers på nettet, ville du kunne spare en stor mængde penge, men stadig væk sikre, at du lavede et indhold til unge, hvor de unge er. Det synes vi faktisk kunne være en rigtig, rigtig god løsning. Jeg er så ked af, at Socialdemokratiet er imod det, men jeg tror, at ordføreren skulle spørge lidt yngre folk, hvor de er, for så ville han finde ud af, at de faktisk er kommet på internettet, og at det ikke er en døgnflue.

Så vurderer jeg, at vi godt kan tage en tredje til en kort bemærkning. Det er hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

Tak til hr. Michael Aastrup Jensen for Venstres ordførertale. Jeg hørte ordføreren sige, at Venstre vil gøre alt for at bevare Underholdningsorkestret, og alt er alligevel ret meget. Jeg vil gerne spørge ordføreren, om alt også inkluderer at finde flere penge til DR. Jeg vil også gerne spørge ordføreren om, hvor det stod henne i Venstres finanslovsudspil.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Hr. Andreas Steenberg skulle så også lytte til hele min tale og til hele sætningen, for jeg sagde: Alt inden for rammerne af medieforliget. Det er lige præcis også det, der klart står i forslaget til vedtagelse, nemlig at vi opfordrer regeringen til at finde en løsning, men at det skal være inden for rammerne af medieforliget. Så jeg kan berolige alle og også personer i Finansministeriet eller andre steder med, at vi ikke ønsker, at der skal gives flere penge til Danmarks Radio. Vi ønsker, at det skal ske inden for rammerne af medieforliget, men vi mener også, at der skal findes en løsning. Der skal vi arbejde alt det, vi kan, men inden for rammerne.

Hr. Andreas Steenberg.

Jeg tror ikke, der er så mange musikere eller i øvrigt mennesker i Danmark, der udfører et arbejde uden at få penge for det. Derfor er det jo lidt svært at se det, når man både vil påføre DR flere udgifter og samtidig give dem flere pligter, men der skal ikke ske noget. Så jeg vil, bare for at det står helt klart, gentage mit spørgsmål: Er Venstre klar til at finde flere penge til DR – ja eller nej?

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Det har jeg jo svaret på. Derfor kan jeg jo bare sige, at jeg synes, det er lidt sjovt, at den radikale ordfører nu går imod det, som den radikale minister sagde, nemlig at vi ikke skal forhandle i Folketingssalen.

Men jeg vil da gerne åbne op, når nu den radikale ordfører går imod sin egen minister, og sige, at et af løsningsforslagene jo kunne være, at man kigger på de overskydende licensmidler. Der har vi jo selv i medieforliget lagt op til, at 50 pct. af de fremtidige overskydende licensmidler skal gå til DR. Hvis man kan finde en løsning inden for det, er det stadig væk inden for rammerne af medieforliget, og det vil også stadig væk være en løsning – tror jeg – som vil kunne sikre overlevelsen af Underholdningsorkestret. Så rigtig mange ting kan lade sig gøre inden for rammerne af de 3,6 mia. kr., som Danmarks Radio får om året.

Det var så det sidste ord fra hr. Michael Aastrup Jensen i denne omgang. Jeg siger tak til ordføreren og kan så byde velkommen til den næste ordfører, som er hr. Troels Ravn fra Socialdemokraterne.

Tak. Med medieforliget fra juni måned har alle partier været med til at vedtage, at Danmarks Radio fortsat skal arbejde for en løbende effektivisering af virksomheden. I alt betyder aftalen et effektiviseringskrav på 2 pct., hvilket omregnet er i omegnen af 75 mio. kr. Derfor har Danmarks Radios ledelse og direktion så fremlagt en spareplan, hvor bl.a. en række sæsoner af Danmarks Radios programmer bliver forkortet, DR 2's timenyheder i dagtimerne bliver lukket, op mod 200 medarbejdere vil blive afskediget, og så altså, at DR Underholdningsorkestret skal nedlægges.

Nu er der så opstået en situation, hvor Dansk Folkeparti, Konservative, Enhedslisten, Venstre og Liberal Alliance sammen med det færøske mandat, Edmund Joensen, mønstrer et flertal på 90 mandater, som vil pålægge regeringen at sørge for, at Underholdningsorkestret består. Man vil have Underholdningsorkestret skrevet ind i den public service-kontrakt for de næste 4 år, som kulturministeren og Danmarks Radio i øjeblikket forhandler på plads.

Det er trist, at Danmarks Radio vil nedlægge Underholdningsorkestret som led i en spareplan, men det er bare suverænt Danmarks Radios ledelse, der skal afgøre, hvor sparekniven skal skære. Socialdemokraterne har ikke noget specifikt ønske om at lukke Underholdningsorkestret, bestemt ikke. Vi anerkender, at orkesteret er et dygtigt orkester, er professionelt, er et aktiv musikalsk og kulturelt, og er et orkester, som vi er mange der lytter til med glæde.

Men den her debat handler principielt ikke om Underholdningsorkestret. Der er noget andet, og der er noget mere på spil. Politik kan være svært, og det kan tilsyneladende være vanskeligt at tage ansvar og stå ved sit ansvar. Vi bliver nødt til at se på den her sag i den sammenhæng, at vi har lavet en medieaftale, hvor Danmarks Radio er forpligtet til at finde en række besparelser i 2015, besparelser for 35 mio. kr.

Vi har i dansk politik et vigtigt armslængdeprincip mellem politikere og kulturinstitutioner. Det er afgørende, at vi som politikere formår at begrænse os til at sætte de politiske rammer og ikke detailstyre kulturen. Armslængdeprincippet sikrer i den her sag, at Danmarks Radios ledelse i deres arbejde tager hensyn til faglighed og kvalitet. Begynder vi politikere at blande os, som det er tilfældet her, kan det være med til at rykke ved denne balance.

Man kan så spørge, om Danmarks Radios beslutning om at nedlægge orkestret er i strid med den nuværende public service-kontrakt, hvor der specifikt står, at Danmarks Radio skal drive et underholdningsorkester. Til det er der at sige, at public service-kontrakten forpligter Danmarks Radio til at drive Underholdningsorkestret frem til den 31. december, hvor kontrakten udløber. Og den forpligtelse vil Danmarks Radio naturligvis leve op til. Der er altså ikke nogen konflikt i forhold til den gældende kontrakt.

Nu skal der så indgås en ny public service-kontrakt; en kontrakt, der selvfølgelig må afspejle den ramme, som medieaftalen indholdsmæssigt og økonomisk sætter for Danmarks Radio. Og så er vi tilbage ved, at vi fra politisk side, hvis tingene skal kunne fungere, skal have respekt for de dispositioner, Danmarks Radios ledelse og direktion foretager.

Aktuelt foregår der politiske drøftelser mellem partierne i Folketinget, hvor vi forsøger at finde løsninger på spørgsmålet om indholdet af den kommende public service-kontrakt og spørgsmålet om DR's Underholdningsorkester. Det betyder, at denne forespørgselsdebat, vi afholder netop nu, i mine øjne er lidt for styrende, men okay, fint nok.

Socialdemokraterne er selvfølgelig med omkring bordet, når vi drøfter og forhandler, og vi vil bidrage til, at der kan findes løsninger, således at kulturministeren og Danmarks Radio kan indgå en public service-kontrakt; en public service-kontrakt, hvor Danmarks Radio bl.a. kan realisere en musikhandlingsplan af høj kvalitet, hvilket betyder, at Danmarks Radios orkestre, ensembler og kor fortsat kan være store kulturaktiver og levere musik af høj kvalitet til glæde for hele Danmarks befolkning.

Socialdemokraterne kan på baggrund heraf ikke støtte teksten til det forslag til vedtagelse, som er foreslået af Dansk Folkeparti m.fl. Tak for ordet.

Tak til hr. Troels Ravn. Der er tre, der har bedt om korte bemærkninger, og det tror jeg lige vi kan nå. I hvert fald er den første fra hr. Michael Aastrup Jensen fra Venstre.

Tak for det. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår den socialdemokratiske logik – det er nok også derfor, jeg er Venstremand – nemlig at man siger, at vi ikke skal blande os i den besparelse, de laver ude i Danmarks Radio, og som jo er i modstrid med den nuværende public service-kontrakt, fordi vi alligevel først nu skal til at lave en ny public service-kontrakt. Det er lige præcis det, vores holdning hele tiden har været, og det er bare derfor, vi siger, at vi i public service-kontrakten, som vi forhandler nu, og som vi jo ikke forhandlede for 1 måned siden eller for 2 måneder siden, skal have indskrevet, at det krav, som vi har haft i mange år, om et underholdningsorkester også skal være der i fremtiden.

Hvis vi skal følge den logik, må det jo ikke være noget problem. Så jeg forstår ærlig talt ikke, at Socialdemokratiet ikke er med os i at sige, at selvfølgelig skal vi kunne bruge hele paletten af kulturpolitiske mål, når vi forhandler en public service-kontrakt. For ellers vil Danmarks Radios ledelse jo være sådan en slags overpolitisk råd, som er over os, og sådan tror jeg alligevel ikke det står nogen steder.

Hr. Troels Ravn.

Det er jo sådan, at det er almindelig praksis – og det ved ordføreren for Venstre også godt – at medieaftalen er den overordnede ramme økonomisk og indholdsmæssigt. Public service-aftalen beskriver så i detaljer, hvordan medieaftalen skal implementeres. Det er et anliggende for kulturministeren og Danmarks Radio, og vi medieordførere bliver undervejs også taget med ind.

Det kan ikke være andet end rettidig omhu, at en ledelse, en direktion, i Danmarks Radio på forhånd gør sig nogle tanker om, hvordan man kan leve op til den ny medieaftale, der blev indgået lige før sommerferien, og som skal virke fra årsskiftet. Hvis ikke en ledelse, en direktion, på forhånd gør sig nogle tanker og lægger en spareplan frem, så lever man jo ikke op til sit ansvar. Og det er netop her, at vi fra Folketingets side så skal være os vores ansvar bevidst og have respekt for de handlinger, der foregår ude i en ledelse i en kulturinstitution som Danmarks Radio, og anerkende, at man bliver nødt til at forholde sig til det her, træffe de nødvendige beslutninger og så efterfølgende lave en public service-kontrakt, som skal afløse den, der udløber pr. 31. december.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Igen: Hvis man skal følge den logik, betyder det jo, at vi ikke kan stille de kulturpolitiske krav i public service-kontrakten, som vi plejer at kunne. Hvis ordføreren har ret, kan vi jo ikke sætte ind med hensyn til Underholdningorkestret, for det er jo sparet væk, inden vi overhovedet bliver spurgt politisk, om vi kan stille dem eller ej. Og derfor går man jo også ind og blander sig i den public service-kontrakt, vi kan lave i fremtiden. Det er lige præcis dér, hele kernen i problemet er, og det er også derfor, vi brugte et samråd i morges på at finde ud af, om ministeren indirekte har sagt god for det, eller hvad hun har. For alt i alt virker det jo totalt mærkeligt på mig, at man kan tage en politisk beslutning om at skære et orkester væk, når det står i den nuværende public service-kontrakt.

Hr. Troels Ravn.

I foråret, som indledning til medieaftalen, var Venstre ofte ude i offentligheden og sige, at nu skulle Danmarks Radio effektivisere, at nu skulle virksomheden begrænses. Vi indgår så, og det står vi ved, en medieaftale, hvor der er godt og skidt i forhold til Danmarks Radio. Vi stiller nogle krav til dem, pålægger dem en udvikling og nogle retninger, og vi fastlægger en økonomi, hvor vi også forpligter dem til at spare – effektivisere, om ordføreren vil – 75 mio. kr. Det gør man altså ikke, uden at det kommer til at koste et sted.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor Venstre vil finde økonomien til de her ting. Medieaftalen er den overordnede overligger. Vi skal nemlig ikke ned at botanisere i public service-kontrakten, og vi kan slet ikke i en situation, hvor vi har krævet en effektivisering på 75 mio. kr., efterfølgende gå ind og sige: Jamen det er det der, vi vil have, og det der vil vi ikke have, og det her skal spares. Jamen den måde kan vi ikke håndtere tingene på.

Jeg tror, jeg holder mig til forretningsordenen, og giver derefter ordet til den næste, der har en kort bemærkning, og det er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Tak. Det var dejligt at høre ordføreren tale, for han sagde meget klart, at Socialdemokraterne ikke ønsker at lukke orkesteret. Det er første gang, vi har hørt det fra en fra et regeringsparti. Altså, ministeren har været meget aggressiv i sit forsvar for Danmarks Radio, og så har vi musikhaderne ovre fra SF, så det er dejligt, at vi har et Socialdemokrati, der ikke vil lukke orkesteret.

Så er det bare, jeg ikke forstår, hvorfor man ikke kan være med på forslaget til vedtagelse, for hvad er det, det siger? Det siger: Folketinget opfordrer ministeren til fortsatte forhandlinger. Jamen ordføreren har sagt ja til, at vi skal fortsætte med dem. Vi skal sikre økonomien. Ja. Og vi skal bevare Underholdningsorkestret – det har ordføreren også sagt – uden alternative besparelser. Ja, for vi skal jo ikke blande os. Og forhandlingerne skal foregå inden for rammerne af medieforliget. Det har ordføreren også været fortaler for. Så hvorfor i alverden kan Socialdemokraterne ikke sige ja til teksten til det her forslag til vedtagelse, når den faktisk fra ende til anden siger det samme som ordføreren?

Troels Ravn.

Det, der er afgørende vigtigt her, er, at Socialdemokraterne, som jeg også sagde i min ordførertale, vil være med omkring bordet, når vi nu skal fortsætte drøftelserne. Det er vigtigt, at vi finder et kompromis, en løsning, i den her situation. Men der udestår jo et klart spørgsmål om finansieringen. Det her flertal uden om regeringen har jo ikke grundlæggende og dybt nok gjort sig tanker om finansieringen, og man er tilsyneladende heller ikke enige om, hvor finansieringen skal komme fra.

Jeg vil bare sige, at Socialdemokraterne ikke har haft noget specifikt ønske om at nedlægge DR Underholdningsorkestret. Det var helt rigtig hørt af Dansk Folkepartis ordfører. Men vi anerkender og respekterer, at når vi i Folketinget med en medieaftale stiller krav til Danmarks Radio om at finde effektiviseringer for 75 mio. kr., må det naturligvis have nogle konsekvenser. Og vi anerkender og respekterer den musikhandlingsplan, som Danmarks Radios ledelse udarbejder på baggrund heraf, og mener, at den fortsat indeholder kvalitet, sådan at man kan leve op til de standarder, man også tidligere har haft. Det er forskellen. Vi ønsker ikke at gå ind og bryde med armslængdeprincippet, og vi anerkender og respekterer de handlinger, som ledelsen i Danmarks Radio foretager sig på baggrund af den medieaftale, som vi alle otte partier indgik op mod sommerferien.

Så er det hr. Alex Ahrendtsen.

Jamen med denne tekst til forslag til vedtagelse bryder vi jo ikke noget armslængdeprincip. Der står, at det er »for at sikre økonomi til at bevare UnderholdningsOrkestret«. Det har ordføreren lige sagt i sit svar til mig at han gerne vil være med til at sikre. Så hvorfor i alverden, kære ordfører, vil man ikke være med på teksten til dette forslag til vedtagelse? For den er efter bogen, den er så rummelig, som den overhovedet kan være. Så selv Socialdemokraterne er der plads til.

Hr. Troels Ravn.

Forespørgselsdebat eller ej, så fortsætter de her drøftelser heldigvis, og det er det centrale. Vi fortsætter dem jo om lidt, og der er vi med ved bordet. Teksten til forslaget til vedtagelse indikerer en uenighed blandt flertallet omkring finansieringen, og så længe der er de her uafklarede spørgsmål, kan man naturligvis ikke gå med på en sådan tekst.

Foruden det principielle om armslængdeprincippet, det at anerkende og respektere en ledelse, en direktion, i Danmarks Radio, som handler rettidigt og udviser rettidig omhu på baggrund af en beslutning, vi traf gennem en medieaftale, så bliver vi nødt til at holde os til det konkrete, når den aftale bliver problematiseret og man bryder op og også argumenterer for, at vi måske skal åbne hele medieaftalen op. Og det konkrete er, at drøftelserne fortsætter, og der er Socialdemokraterne naturligvis med.

Så er det den sidste korte bemærkning, vi får mulighed for i dag, og den er fra hr. Lars Barfoed.

Tak for det. Når man har en kontrakt, skal den selvfølgelig efterleves. Det giver jo ingen mening at have en kontrakt mellem kulturministeren og Danmarks Radio, hvis Danmarks Radio så bare kan sige: Nu vælger vi at spare nogle af de forpligtelser, vi ellers er blevet pålagt, væk. Og så skal man bare bøje sig for det.

Så når hr. Troels Ravn siger, at Danmarks Radio har en suveræn ret til selv at bestemme, hvor der skal spares, er jeg sådan set enig, men det skal ske inden for den ramme, de er givet; det vil sige, at de må respektere de forpligtelser, de er blevet pålagt, som betingelse for at få 3,6 mia. kr. om året i licenspenge.

Jeg vil gerne spørge hr. Troels Ravn: Er det virkelig sådan, at uanset hvad Danmarks Radio var kommet med af besparelser, der i virkeligheden fjernede nogle forpligtelser i kontrakten, så ville hr. Troels Ravn have sagt: Jamen selvfølgelig.

Det vil sige, at hvis nu Danmarks Radio havde sagt, at de ikke længere havde råd til at tekste for hørehæmmede og døve, eller hvis de havde sagt, at nu nedlagde de også Symfoniorkestret og Pigekoret, så ville hr. Troels Ravn også have sagt: Jamen det bestemmer I selvfølgelig, uanset vi har en kontrakt, der pålægger jer de forpligtelser.

Hr. Troels Ravn.

Nej, for vi har jo i vores medieaftale beskrevet, både i den økonomiske ramme, men også på indholdssiden, de overordnede retningslinjer, krav og indhold til Danmarks Radio, som vi vil have realiseret i den næste periode på 4 år.

I forhold til det omkring kontrakterne og De Konservatives postulat om, at man bryder en public service-kontrakt, er det jo helt klart, at en kontrakt, der er ved at løbe ud, og som skal fornys, bliver påvirket af en medieaftale, hvor vi sætter nogle nye rammer for indhold og økonomi. Derfor er det rettidig omhu af en ledelse og direktion at forberede sig på de nye tider og dermed også fremlægge en spareplan. Og det ville klæde De Konservative, om man også her udviste ordentlighed, altså respekterede armslængdeprincippet i forhold til den spareplan.

Enhver vil kunne huske fra foråret, at De Konservative også var de fremmeste røster i kravet om, at nu skulle Danmarks Radio udsættes for effektiviseringer, nu skulle Danmarks Radios virksomhed begrænses. Tingene skal hænge sammen.

Hr. Lars Barfoed.

Jeg skal bare sige, at jeg faktisk ikke har været specielt ude med riven efter Danmarks Radio. Jeg synes, det er vigtigt, at vi har en stærk kulturinstitution som Danmarks Radio, der kan sikre, bevare og udvikle vores kultur og dannelse i samfundet, men det er så netop det, de skal gøre, og det er derfor, vi har en public service-kontrakt, der pålægger dem visse ting, derunder at have Underholdningsorkestret.

Jeg spørger igen: Hvis nu Danmarks Radio var kommet og havde sagt, at de også lige ville nedlægge Symfoniorkestret og Pigekoret, skulle vi så også bare have sagt, at ja, det bestemmer I selvfølgelig, selv om der står i kontrakten, at I skal have det? Så enkelt kan man spørge, og så vil jeg gerne høre hr. Troels Ravns svar.

Men jeg synes, at hr. Troels Ravn skal være opmærksom på, at hr. Troels Ravn er ude, hvor han ikke kan bunde, og han svømmer ikke særlig godt derude, så han skulle se at komme tilbage, hvor han kan bunde igen.

Hr. Troels Ravn.

Naturligvis kan det scenarie, som ordføreren skitserer der, ikke udmønte sig, fordi vi har en medieaftale, som er overordnet og sætter en ramme indholdsmæssigt og økonomisk. Så har vi efterfølgende også en public service-kontrakt, hvor vi medieordførere naturligvis bliver involveret, men hvor det ikke er meningen – det har der aldrig været kutyme eller tradition for – at vi skal ind og botanisere, om jeg så må sige, i indholdet. Men det er en public service-kontrakt, der indgås mellem kulturministeren og Danmarks Radio, og hvor vi involveres.

Det er de her forståelser af, hvad der ligger af begrænsninger og muligheder i ordet involveret, og hvad der ligger i armslængdeprincippet, hvor vi går helt forkert af hinanden.

Jeg vil bare igen sige, at når man som De Konservative er med til at slå til lyd for, at Danmarks Radio skal være en stærk kulturinstitution, hvilket jeg er fuldstændig enig i, men også siger, at der skal effektiviseres, der skal stilles krav, så må man med udgangspunkt i værdien ordentlighed også efterfølgende have respekt for og tillid til, at der i ledelse og direktion bliver fremlagt spareplaner, som imødekommer de overordnede politiske beslutninger, som vi er med til at træffe.

Tak til hr. Troels Ravn. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi kan sige helt tak til hr. Troels Ravn som ordfører og sige, at den næste ordfører er ordføreren for Det Radikale Venstre, og det er hr. Andreas Steenberg.

Først skal jeg sige, at vores medieordfører, fru Zenia Stampe, desværre er forhindret i at deltage i den her hasteforespørgsel. Derfor er det jo en, der normalt ikke er medieordfører, der skal holde vores tale, og jeg håber, at der er forståelse for det, men jeg vil også beklage, at jeg selvfølgelig ikke har deltaget i alle de møder, der har været om det her spørgsmål, i de sidste mange uger og måneder. Hr. Michael Aastrup Jensen sagde, at der var blevet danset mange danse, og jeg har altså ikke været med til alle dem, der er blevet danset, og ved ikke, hvilke balkort der har været i spil før det her.

For Radikale Venstre er det her et meget principielt spørgsmål om, hvordan vi her i Folketinget styrer det medie, som vi har valgt at have i fællesskab, nemlig Danmarks Radio. Synes man, at vi her i Folketinget skal sidde og beslutte, hvor lang tid TV AVISEN skal vare, hvornår der skal være TV AVISEN, om der skal være Deadline, hvornår Deadline skal være, om det kommer lidt for sent, lidt for tidligt, og hvad det er, den her station skal prioritere journalistisk, når den laver udsendelser?

Radikale Venstre mener ikke, vi her i Folketinget skal sidde og detailstyre det. Der er sat en bestyrelsen ind, og der er selvfølgelig også en administration med nogle ansatte, som skal stå til ansvar for at drive Danmarks Radio ud fra den økonomi, man har fået, men jo selvfølgelig også ud fra almindelige journalistiske principper og regler.

Man har her fra Folketingets side i et meget, meget bredt forlig vedtaget, at DR skal begive sig ud i nye opgaver på det digitale område. Det tror jeg vi alle sammen er enige om, og bl.a. Venstres ordfører sagde jo også, at det selvfølgelig er fremtiden; de yngre generationer er på nettet og får dækket deres medieforbrug der i stedet for at sidde ved »kassen«, ligesom man gjorde i gamle dage. Så selvfølgelig skal DR gøre mere på det digitale område. Samtidig har man så for at tilgodese erhvervslivet afskaffet det, der hedder erhvervslicensen, og det betyder så, at Danmarks Radio skal finde en besparelse.

Så der er altså flere opgaver, flere udgifter og færre indtægter, og det er en meget, meget bred forligskreds her i Folketinget, der har vedtaget det.

Så er det så op til bestyrelsen og den ledelse, Danmarks Radio har, at træffe beslutning om, hvordan man vil få det til at hænge sammen. Jeg synes, det er lidt naivt, at nogle partier så kommer og bliver meget overrasket over, at det så selvfølgelig betyder, at man må indføre nogle besparelser på nogle af de eksisterende områder for at få det til at hænge sammen.

Radikale Venstre har i hvert fald ikke tænkt sig, at vi skal sidde og detailstyre, hvordan den her ledelse skal udmønte det, vi har bedt dem om, hvad angår både besparelser og nye opgaver.

Jeg kan forstå, der foregår en række forhandlinger – eller danse for nu at blive i Venstres ordførers terminologi. Vi håber selvfølgelig på, at der bliver landet en aftale, og har selvfølgelig tillid til, at kulturministeren kan lande sådan en aftale, det ville også være mærkeligt andet, så det her spørgsmål kan blive afklaret og lukket, sådan at Danmarks Radio kan komme i gang med at leve op til de forpligtelser, vi har pålagt dem, både i forhold til økonomi, besparelser til erhvervslivet, men jo også de nye områder, de skal lave.

Tak til hr. Andreas Steenberg.

Så har der meldt sig fire korte bemærkninger til Andreas Steenberg. Det er min vurdering, at vi kun kan nå tre, hvis vi skal være sikre på at nå det og der også skal være mulighed for korte bemærkninger til ministeren til sidst. Det håber jeg på I respekterer. Jeg vil så prøve at få det spredt politisk osv. så godt, som jeg kan. Det er på nuværende tidspunkt meget nemt, for nu er der kun tre korte bemærkninger – så det er jo rigtig godt. Tak for hjælpen.

Den første er hr. Michael Aastrup Jensen.

Tak for det. Normalt skal vi jo ikke være alt for hårde ved en ordfører, som slet ikke har været med til forhandlingerne, men nu startede hr. Andreas Steenberg jo selv med at stille spørgsmål til undertegnede. Derfor må det jo være fint, at man så også gør det den modsatte vej.

Jeg må bare indrømme, at det, jeg synes er kernen i hele problemstillingen, er den her public service-kontrakt. Vi har en nuværende public service-kontrakt, hvor det står klart i, at Underholdningsorkestret skal blive ved med at være der. Og så er det jo så, vi kommer til forhandlingerne, som vi har nu, om, hvad det så skal være i public service-kontrakten.

Synes hr. Andreas Steenberg ikke, at det er ekstremt problematisk, at vi kulturpolitisk i bred enighed har sagt, at Underholdningsorkestret er så vigtigt, at vi skriver det ind i den her kontrakt – vi har endda gjort det tidligere, og så har det stået i den tidligere kontrakt – men at vi nu ikke kan gøre det mere? For DR's ledelse har, endda efter at de også har orienteret kulturministeren, skåret den mulighed væk for os. For hvad er det næste, de gør? Er det så, for at blive i samme problemstilling, som hr. Lars Barfoed er inde på, at de skærer tekstning for hørehæmmede væk på forhånd, så vi heller ikke kan skrive det ind? Altså, det er jo lige præcis diskussionen: Hvor er den politiske rolle, og hvor er DR's rolle?

Hr. Andreas Steenberg.

Nej, jeg synes ikke, det er ekstremt problematisk. Jeg synes omvendt, at det er naivt, at Venstre og andre borgerlige partier tror, at man kan sætte DR til at spare penge og samtidig foretage nye investeringer og tage nye udgifter på sig på det digitale område, uden at det så får en konsekvens i form af nogle besparelser et andet sted. Det er jo klart, at sådan en kontrakt må ændre sig, når nu man har ændret præmissen og bedt DR om at gøre noget andet. Jeg har svært ved at forstå, hvordan Venstre kan tro, at man kan lave så mange omstruktureringer og besparelser og varetage så mange nye opgaver i DR, uden at det betyder, at man bliver nødt til at lave noget om.

Det er hr. Michael Aastrup Jensen.

Nu skal det retfærdigvis siges, at hr. Andreas Steenberg jo ikke har området normalt, så hr. Andreas Steenberg ved det måske ikke, men Danmarks Radio har et årligt budget på 3,6 mia. kr. Det gentager jeg lige igen: 3,6 mia. kr. Så tror jeg altså godt, man kan finde en lille sølle – undskyld, jeg kalder det det – eller i hvert fald mindre millionbesparelse ved effektiviseringer. Hr. Andreas Steenbergs parti har jo selv advokeret for, at effektiviseringer kan lade sig gøre forskellige steder, så jeg forstår ikke, hvorfor man lige pludselig har en holdning om, at det ikke kan lade sig gøre i Danmarks Radio. Lad os nu få proportionerne ordentligt på plads. Det her er en lille effektivisering ud af et budget på 3,6 mia. kr.

Hr. Andreas Steenberg.

75 mio. kr., som jeg kan forstå er det, DR skal spare, er da alligevel ret mange penge og også en rimelig stor andel af det årlige budget. Oven i det kommer så, at man skal påtage sig nogle nye opgaver, som også koster penge. Jeg har også forstået, uden at jeg som sagt er lige så meget inde i substansen som hr. Michael Aastrup Jensen, at Danmarks Radio også nogle steder finder nogle effektiviseringer, som ikke betyder lukninger. Men man har altså også valgt at lukke et orkester. Jeg synes, det må være sådan, at når man vedtager så store omlægninger af DR, må man også være parat til at acceptere, at det selvfølgelig også har nogle konsekvenser for nogle andre ting.

Så er det hr. Morten Marinus.

Jeg vil gerne starte med at rose en tidligere partikollega til ordføreren, nemlig den forhenværende kulturminister Uffe Elbæk. Da vi havde medieforhandlinger forrige gang, altså for godt 2 år siden, startede man jo forhandlingerne, med at regeringen havde et ønske om at fjerne nogle af de her forpligtelser, DR havde i sin kontrakt. Vi spillede åbent ud. Undertegnede og den radikale ordfører, Zenia Stampe, havde noget tovtrækkeri om DR's forpligtelse til årligt at redegøre for, hvad de gjorde med hensyn til den kristne kulturarv. Den kamp vandt vi heldigvis, så de fortsat skal redegøre for det.

Den her gang har det bare været omvendt. Da er man gået ind til nogle forhandlinger og har fået at vide, at de eksisterende forpligtelser bliver der, på trods af at man allerede på første møde også fik at vide, at erhvervslicensen skulle fjernes. Synes ordføreren så ikke, at det var mest rimeligt, at man fandt de besparelser på steder, hvor man ikke er forpligtet, på steder, hvor man måske ligner de kommercielle medier og ikke har en public service-forpligtelse?

Hr. Andreas Steenberg.

Nu har jeg ikke være med i de forhandlinger, der var, da hr. Uffe Elbæk var kulturminister, så det er lidt svært for mig at svare på, hvordan det var, da han var kulturminister. Men jeg synes, det er naivt at tro, at man kan spare så mange penge og forlange så meget ekstra af DR, uden at det har en konsekvens for noget af det bestående i DR. Det er jo det, der er forskellen. For siden hr. Uffe Elbæk var kulturminister, har man jo truffet nogle nye beslutninger om besparelser i et medieforlig.

Jeg ved ikke noget om, hvordan man driver en tv-station, så det her med, hvordan Danmarks Radio skulle kunne finde besparelser på en anden måde, synes jeg ikke at vi skal blande os i. Det er også svært for almindelige politikere at vide noget om, hvordan man kan finde nogle millioner kroner i DR. Det er jo derfor, man har valgt en model, hvor DR har en selvstændig bestyrelse og en selvstændig direktion, der skal tage ansvaret på sig. Vi skal ikke sidde og være dem, der flytter 100.000 kr. rundt fra den ene konto til den anden inden for den organisation.

Hr. Morten Marinus.

Jeg er enig så langt, at vi som politikere selvfølgelig ikke, som ordføreren sagde i sin ordførertale, skal bestemme, hvor TV AVISEN skal ligge i programmet, og hvor lang tid de forskellige programmer skal vare. Og ja, DR skal da effektivisere, men det skal altså foregå på steder, hvor de ikke har forpligtelser i dag, og hvor de heller ikke vil få nye forpligtelser. Det var i hvert fald med de intentioner, vi opfattede, at forhandlingerne om det nye medieforlig startede. Så jeg forstår ikke, at man i et budget på 3,6 mia. kr. ikke kan spare de her penge på steder, hvor man altså hverken har forpligtelser i dag eller i fremtiden.

Hr. Andreas Steenberg.

Det synes jeg at Dansk Folkeparti og hr. Morten Marinus skulle have tænkt over, inden de indgik i et forlig om at give DR nye opgaver og spare penge. For selvfølgelig har det en konsekvens, at man skal finde et så relativt stort beløb inden for en organisation. Spørgsmålet er jo, og det er det, vi ikke kan få svar på, om de borgerlige partier er klar til at finde flere penge til DR, hvis ikke man kan stå inde for de besparelser, man indtil videre har været med i et forlig om.

Så er det hr. Lars Barfoed.

Jeg har fuld forståelse for, at hr. Andreas Steenberg ikke er den normale ordfører på området, men når hr. Andreas Steenberg selv tager ordet over for hr. Michael Aastrup Jensen, må hr. Andreas Steenberg altså finde sig i, at vi også siger noget til den vikarierende ordfører.

Altså, alt det med, at vi også vil blande os i, hvor lang tid TV AVISEN skal vare, og jeg ved ikke, hvad det var for nogle eksempler, har jo intet med det her at gøre. Det her handler om, at Underholdningsorkestret er en forpligtelse, som Danmarks Radio har i henholdt til public service-kontrakten. Det vil man så tage ud, og det er vi nogle der er uenige i. Det vil jeg have lov til at mene.

Jeg vil gerne spørge hr. Andreas Steenberg: Mener hr. Andreas Steenberg, at det er i strid med armslængdeprincippet, at vi som kulturpolitikere har en mening om, hvad der skal være i public service-kontrakten, og hvad der ikke skal være der? Det er jo det, man må forstå, når man hører hr. Andreas Steenberg stå og håne os for, at vi har en mening om det.

Hr. Andreas Steenberg.

Jeg er ked af, at hr. Lars Barfoed opfattede det, som om jeg hånede hr. Lars Barfoed og andre. Det var sådan set ikke min hensigt. Og selvfølgelig må – det ville også være mærkeligt andet – folketingspolitikere mene noget om tv-serien »1864«, fodbold, eller hvad man nu har lyst til at mene noget om. Det er på ingen måde det, jeg står og siger.

Min pointe er bare, at man jo altså har bedt DR om at påtage sig nye udgifter, og man har samtidig pålagt dem at gøre det for færre penge for at gavne erhvervslivets konkurrenceevne ved at afskaffe den her erhvervslicens. Så mener jeg, at det, for at det kan hænge sammen i Danmarks Radio, har den konsekvens, at man selvfølgelig er nødt til at se på nogle af de ting, man har lavet hidtil og finde nogle besparelser der, for at DR kan levere det, vi har bedt dem om.

Hr. Lars Barfoed.

Selvfølgelig har det en konsekvens, når der skal spares. Det er vi alle sammen enige i. Men der er ingen, der siger, at det skal have den konsekvens, at man lige præcis vælger at spare noget væk, som man ellers er forpligtet til at levere i henhold til public service-kontrakten. Man kunne f.eks. have valgt at spare på nogle programmer, hvor man konkurrerer med de kommercielle tv-kanaler. Men man vælger at spare lige ned i hjertet af det, der er grunden til, at Danmarks Radio får 3,6 mia. kr. kvit og frit i licensmidler.

Der er nogle forpligtelser, de skal leve op til, når de får de midler, og de vælger lige præcis at ramme ned i dem. Det er det, jeg som konservativ kulturpolitiker er stærkt uenig i, og jeg vil hævde min ret til at forsøge at ændre den beslutning, for det er nu engang en kontrakt, de har indgået med ministeren og med staten, og vi har lov at have en mening om det.

Hr. Andreas Steenberg.

Selvfølgelig har Det Konservative Folkeparti og hr. Lars Barfoed lov at have en mening om det. Det har regeringen og Det Radikale Venstre jo også lov at have. Man kan ikke, mener vi, pålægge DR så store besparelser og så store nye udgifter i form af nye opgaver, uden at man også er villig til at se på de nuværende strukturer og opgaver for at få det til at hænge sammen.

Jeg siger tak til hr. Andreas Steenberg som ordfører for Radikale Venstre og byder velkommen til næste ordfører, som er fra SF. Det er fru Özlem Sara Cekic.

Tak. Jeg vil gerne lige starte med at understrege, at vi selvfølgelig står bag den medieaftale, vi har indgået for næsten et halvt år siden. Så vil jeg også gerne prøve at knytte et par ord til den her debat.

Da regeringen fremlægger deres medieforlig, er der et forslag om, at man gerne vil afskaffe erhvervslicensen: 961 kr. pr. virksomhed, pr. adresse. Begrundelsen er, at det vil give vækst, at det vil give arbejdspladser. Jeg spørger faktisk helt konkret finansministeren, hvor mange arbejdspladser de her 961 kr. egentlig vil skabe. Selv om jeg rykker flere gange for et svar, bliver det aldrig besvaret.

Vores bekymring fra SF's side er, at det her faktisk vil koste arbejdspladser. Vi er rigtig bange for og bekymrede for – og med den seneste udvikling i Danmarks Radio kan man også se, at det er ret velbegrundet – at der vil være nogle mennesker, der vil miste deres job.

Underholdningsorkestret er en utrolig vigtig kulturel institution. Ja, vi vil faktisk rigtig gerne bevare den, men vi vil også gerne finde penge til den; der er ikke noget, der er gratis i livet. Og vi synes, det er mest ansvarligt faktisk at finde en finansiering, der den her gang er helt konkret besluttet. Vi vil ikke ligesom Enhedslisten skubbe aben foran os. Vi vil ikke sige: Vi vil gerne bevare orkesteret, men hvad der sker næste år, ved vi ikke noget om. Det betyder jo samtidig, at der så er nogle andre, der skal fyres. Jeg mener og vi mener bestemt ikke, det er Christiansborgs opgave at finde ud af, hvem der skal fyres, og hvem der skal ansættes.

I 2007 nedlagde man dokumentarafdelingen. Betyder det så, at Danmarks Radio ikke laver kritisk journalistik? Nej. Meget af det, de laver, er prisværdigt. Når man så nedlægger Underholdningsorkestret, betyder det så, at Danmarks Radio ikke vil leve op til deres musikplan? Nej, for Danmarks Radio har tre andre orkestre, og de har en musikplan, de gerne fortsat vil føre ud i livet. Og vi har med medieaftalen besluttet, at der skal dækkes 37 pct. dansk musik.

For SF er armslængdeprincippet helt afgørende. Det er ikke noget, vi bare siger; det er faktisk også noget, vi mener. Derfor mener vi, at der er en direktion, og at der er en politisk valgt bestyrelse. Jeg må også sige til ministeren her fra talerstolen, at jeg faktisk synes, at det her konkrete kompromisforslag om, hvor mange der så skal have en stilling et andet sted, er lige på grænsen af, hvad man kan tillade sig i forhold til armslængdeprincippet.

Så har jeg bare lige et par ord her til sidst i forhold til hele den her proces. Venstre starter med at støtte, at Danmarks Radio har et ledelsesansvar, og så bagefter vil de jo faktisk gerne – når de kan se, at der er så mange underskrifter for bevarelse af orkestret – bevare det, og nu er de også endt med at sige, at de heller ikke vil give nogle penge. Og det gælder også både Konservative og Dansk Folkeparti og såmænd også Enhedslisten. Jeg er faktisk meget overrasket over, at Enhedslisten i den her situation simpelt hen vælger at skubbe aben foran sig. Hvis det ikke er orkesteret, hvem er det så, man vil afskaffe næste år? Har Enhedslisten tænkt det igennem? Er det P1? Er det Deadline? Er det DR 3? Der synes jeg faktisk vi går ind og siger, hvad det er, vi fra Christiansborgs side skal være med til, og jeg synes, det er en glidebane.

Men vi kan ikke støtte forslaget, og vi står selvfølgelig bag den aftale, vi indgik for næsten et halvt år siden.

Her er vi så heldige, at der lige præcis er tre korte bemærkninger, og det er, hvad jeg stadig væk tror på vi kan nå, selv om det jo bliver sværere og sværere, for hver gang vi har tre. Men vi prøver. Først er det hr. Michael Aastrup Jensen.

Tak for det. Jeg forstår ikke helt SF's ordfører, for jeg bliver åbenbart skældt ud for, at jeg ikke vil give flere penge til Danmarks Radio for at redde Underholdningsorkestret, og samtidig bliver det slået fast, at SF selvfølgelig overholder medieforliget. Det hænger jo ikke sammen. For det er jo lige præcis det, vi også gør fra Venstres side, altså at vi vil overholde medieforliget. Medieforliget er jo lige præcis det, som laver rammen for Danmarks Radios økonomi, og der er der så public service-kontrakten, og vi skal diskutere indholdet. Det er den diskussion, vi har nu. Derfor er det jo ikke en økonomisk diskussion i øvrigt er tale om, hvad Danmarks Radio skal have eller ikke skal have. Det er en diskussion om, hvordan vi får skaffet råderummet til, at Underholdningsorkestret kan fortsætte.

Medieforliget står vi jo alle sammen vagt omkring inklusive Venstre. Så derfor forstår jeg ikke, hvorfor SF's ordfører vil kaste det ind i debatten. Så jeg vil stille et meget klart spørgsmål: Hvis vi kan finde en løsning bl.a. i forhold til de overskydende licensmidler inden for de 50 pct. og det er lovligt og alt mulig andet, vil SF så være med til at finde en løsning?

Fru Özlem Sara Cekic.

Det har vi jo også sagt under forhandlingerne. Der er jo ikke noget nyt i det, Venstre siger. Det, vi har aftalt i medieforliget, er jo, at overskydende licensmidler bliver fordelt 50-50. Det er, som det er lige nu. Og nu siger Venstre, at de har et forslag, for de vil gerne have en fordeling på 50-50. Men er det ikke det, vi besluttede før sommerferien? Hvad er det nye? Hvor er de nye penge? Det er jo det, vi hele tiden bliver ved med at sige. Og hvad så med næste år? Ved Venstre allerede i dag noget om det, kan de spå om fremtiden og se, hvor mange overskydende licensmidler der kommer, og om man vil bruge det til drift? Hvad skal man sige til Underholdningsorkestret? I har en ansættelse et år, og næste år, ja, der må I bede til Gud, for måske kommer der nogle penge, måske gør der ikke.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Lad mig tillade mig at bruge et citat fra SF's ordfører fra tidligere: Det var godt nok mange ord. Jeg synes, det var mange ord og ikke rigtig et svar på spørgsmålet. For situationen er jo den, at jeg spørger meget enkelt. Vi skal finde en løsning, og vi har ikke en løsning nu. Så det kan godt være, at SF's ordfører ikke mener, at det er nyt. Det er nyt, og vi har jo ikke en løsning. Derfor skal vi have fundet en løsning for at sikre, at Underholdningsorkestret skal fortsætte efter årsskiftet – hvis SF selvfølgelig er enige i det. Det kan være, at SF synes, at det er helt o.k., at Underholdningsorkestret lukkes. Det er jo en fair politisk holdning at have, men det har jeg ikke hørt SF sige.

Så er SF klar til at trække i arbejdstøjet og så prøve at finde en løsning inden for medieforliget?

Det er ikke antallet af ord, der er afgørende. Det er den tid, man bruger. Man skal huske at overholde taletiden.

Så er det fru Özlem Sara Cekic.

Vi er jo dem, der står bag den her medieaftale, og jeg har hele tiden sagt, at for at kunne fortsætte herfra, skal vi ikke lade, som om vi har en løsning. Vi skal faktisk reelt have en løsning. Det er jo derfor, at vi er kommet til samtlige møder. Jeg har også siddet til samrådet. Jeg står også her fra talerstolen. Jeg bliver ved med at sige: Det er fint, men vi skal ikke foregive noget, vi skal ikke skubbe noget foran os og placere aben et andet sted. Det er meget vigtigt for mig at understrege. For jeg gider simpelt hen ikke, at vi sidder om et år og skal beslutte, hvem er det, der skal fyres. For det synes jeg simpelt hen er et brud på armslængdeprincippet.

Så er det hr. Lars Barfoed.

Ja, så lyder det, som om det eneste sted, man kan finde 30 mio. kr. at spare i en 4-årig periode pr. år, er på Underholdningsorkestret, og hvis der mangler penge, så kan det jo kun være der at de kan findes. Sådan er det jo ikke. De kan findes alle mulige steder i Danmarks Radios kæmpestore organisation, men problemet er, at de har valgt at spare lige præcis dér, hvor vi har pålagt dem at drive noget, nemlig Underholdningsorkestret. Jeg vil gerne spørge fru Özlem Sara Cekic, om armslængdeprincippet i SF's forstand er sådan, at Danmarks Radio selv suverænt bestemmer, hvad der skal stå i public service-kontrakten, og hvad der ikke skal stå.

Fru Özlem Sara Cekic.

Jeg vil gerne svare på det, men jeg vil også lige knytte en kommentar. Vi har en bestyrelse, en politisk valgt bestyrelse, og en direktion, der selv finder frem til pengene. Det kan godt være, at hr. Lars Barfoed har et fuldstændig minutiøst indblik i Danmarks Radios budget og ved, hvilke afdelinger og hvordan og hvorledes de har pengene til at køre rundt der. Jeg synes, det er direktionens og bestyrelsens ansvar og ikke Christiansborgs.

Det andet spørgsmål var om armslængdeprincippet. Det handlede om, hvorvidt de bare kunne få lov til at vælge. Nej, hold dog op! Altså, vi sidder da og laver en medieaftale. Der er da masser af ting, vi beslutter, som de skal leve op til. Det er jo sådan, det foregår. Folk tror mange gange, at Danmarks Radio bare kan bestemme alt. Vi sidder faktisk og bestemmer rigtig, rigtig mange ting. Jeg synes bare ikke, vi skal beslutte, hvem de skal fyre, og hvem de skal ansætte.

Så er det hr. Lars Barfoed.

Det er jo netop det, vi gør, og det er jo netop derfor, at der er grænser for armslængdeprincippet, for det går ikke længere end til, at vi pålægger Danmarks Radio nogle forpligtelser, mod at de får 3,6 mia. kr. om året, og en af de forpligtelser er, at der er nogle orkestre og ensembler, de skal drive, og de kan ikke bare selv bestemme, at nu vil de ikke det længere.

Så kan jeg da være enig i, at de i øvrigt har en bestyrelse og direktion, der kan bestemme, hvor der skal spares, men de kan ikke bare komme og diktere os og sige til os, at det godt kan være, at der står i kontrakten, at vi skal drive et underholdningsorkester eller et symfoniorkester, eller hvad ved jeg, men nu har vi bare besluttet, at det vil vi ikke længere. Så langt går armslængdeprincippet ikke, og det er derfor, jeg siger, at vi har lov til at mene, at det underholdningsorkester skal blive der, så må de spare nogle andre steder. Og det må de så selv finde ud af. Men de skal holde sig inden for den ramme, vi har givet dem.

Ja, og taleren skal holde sig inden for taletiden. Så er det fru Özlem Sara Cekic.

For mig går grænsen ved, hvem der skal ansættes, og hvem der skal fyres. Det er grænsen, når det handler om, hvordan vi går ind og laver deres budgetter og bestemmer det ene og den andet. Vi sætter en ramme. For ligesom også at forsvare Danmarks Radio lidt i det her, så er det jo ikke sådan, at de ikke skal leve op til deres musikforpligtelse. Der er et big band, der er et symfoniorkester, der er en række andre ting og en meget ambitiøs musikplan, som de også har fremlagt. Jeg synes bare nogle gange, at man glemmer den, og at man lader, som om at nu er det hele slut, at nu er der ingenting, de skal leve op til. I øvrigt er det ikke os, der giver pengene, det er altså danskerne, der giver pengene til Danmarks Radio.

Så er det hr. Jørgen Arbo-Bæhr, der har en kort bemærkning.

Først og fremmest havde jeg faktisk tænkt mig ikke at komme med korte bemærkninger, for jeg mener, at det er underligt at forhandle fra Folketingets talerstol, men når jeg nu får påduttet, at jeg skulle skubbe en abe foran mig, synes jeg, at vi lige skal finde ud af, hvad det er for et forslag til vedtagelse, som jeg har været med til at fremsætte. Det er et forslag til vedtagelse, hvor der bl.a. står:

»... for at sikre økonomi til at bevare Underholdningsorkestret uden alternative besparelser på DR's budget.«

Jeg ved godt, at man stort set ikke kan svare på det uden at gå ind i forhandlingerne. Men det viser jo, at vi har et forslag, som siger: Ja, vi vil gerne bevare Underholdningsorkestret, men vi vil ikke spare andre steder i DR's budget. Det tror jeg ikke er at skubbe en abe foran sig, men måske er det at trække den bag sig.

Så er det fru Özlem Sara Cekic.

Nu siger ordføreren, at det er underligt at forhandle fra talerstolen. Der står her på min seddel, at Enhedslisten står bag den her forespørgselsdebat. Det forstår jeg ikke. Hvorfor er man så med til at lave det her forslag til vedtagelse, hvis man ikke vil forhandle fra talerstolen? Er der nogle ting, der ikke er blevet nævnt?

Ordføreren har da også til forhandlingerne gentagne gange sagt, at man gerne vil have en garanti for, at der ikke bliver sparet andre steder, og har fået at vide, at ordføreren ikke kan få den garanti. Hvorfor siger man ikke tingene, som de er? Hvorfor lader man, som om man gerne vil redde orkesteret, når det virkelig ikke handler om det? Det handler om, hvor pengene er. Har Enhedslisten pengene? De bliver ved med at sige, at de gerne vil leve op til en fordeling af overskydende licensmidler på 50-50, men ikke en krone ekstra. Den har vi jo allerede forhandlet før sommerferien, og det er derfor, jeg synes, det er ret interessant, at man bliver ved med at lade, som om man har en garanti for, at der ikke vil være fyringer andre steder, når man mange gange har fået at vide, at den garanti kan Enhedslisten ikke få.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Først og fremmest vil jeg sige, at hvis man kigger på dagsordenen for Folketinget, ser man, at der er en forespørgselsdebat F 12. Det er en forespørgselsdebat, som er blevet indkaldt af Alex Ahrendtsen og Morten Marinus fra DF. Jeg synes, det er en god og fin debat, men jeg har ikke indkaldt til den her forespørgselsdebat.

Derimod synes jeg, at det er lidt underligt, at fru Özlem Sara Cekic siger, at vi har nogle penge. Nej, det har vi nok ikke. Men man kan jo finde nogle penge i forbindelse med forhandlingerne. Så det er noget af det, jeg arbejder for, for jeg vil meget gerne bevare Underholdningsorkestret, og jeg vil ikke have fyret andre folk i DR.

Så er det fru Özlem Sara Cekic.

Jeg vil gerne undskylde for, at jeg har sagt forespørgselsdebat. Jeg mener teksten til forslag til vedtagelse. Det har ordføreren fuldstændig ret i.

Ordføreren siger, at han hele tiden har sagt, at de gerne vil finde flere penge. Men det er der jo ikke flertal for. Venstre vil jo ikke finde flere penge. Det er jo en 50-50-fordeling af overskydende licensmidler. Det er meget interessant at høre, hvordan det her såkaldte flertal lader, som om det har flertal. Ellers er der bare et eller andet, der bare ikke giver mening. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre noget, når ordføreren kommer op her og gør os klogere på sin politik. Hvis det virkelig og oprigtigt er Enhedslistens forslag, at der ikke skal fyres andre steder, er vi da med. Det har vi da sagt helt fra start af. Vi vil ikke skubbe aben foran os og sige: Okay, så er det ikke jer, men så er det andre, der skal fyres.

Tak til fru Özlem Sara Cekic som ordfører for SF, og vi giver plads til den næste ordfører, og det er hr. Jørgen Arbo-Bæhr for Enhedslisten.

Jeg tror, at jeg først og fremmest vil starte med at sige, at vi skal bevare Underholdningsorkestret, men vi skal ikke fyre andre. Jeg synes ikke, vi skal forhandle det her, men jeg kan da sige, at man har nogle forslag til både flere indtægter og måske færre udgifter. Jeg synes jo, at det her er en vigtig diskussion, som vi skal tage i dag, vedrørende Underholdningsorkestret. Det har jo faktisk været en lang kamp for at bevare orkesteret, og jeg vil også rose dem, som har været imod os fra starten, for de er også gået ind i debatten, de deltager også i forhandlingerne, så jeg håber på, at vi får en god løsning på problemet.

Hvis vi nu kigger tilbage på debatten om vores nye medieaftale, kan jeg sige, at vi fra Enhedslistens side fra dag et har sagt, at det var en rigtig skæv start, da regeringen sammen med Venstre lavede et indgreb i vores tidligere aftale. De lavede en aftale, som vi som kulturordførere ikke blev involveret i, nemlig en aftale om den såkaldte vækstplan – den plan, som vi allerede ved sløjfede medielicensen for erhvervslivet og offentlige institutioner, og som betød licensindtægter på 76,4 mio. kr. mindre. Noget af det mest mærkværdige var, at vækstplanen angiveligt skulle skabe flere arbejdspladser, men man skrev i et notat fra Kulturministeriet den 19. maj med henvisning til Finansministeriet – og jeg citerer:

Det bliver med afskaffelsen af erhvervslicensen nemmere og billigere at være privat virksomhed og offentlig institution. Afskaffelsen af erhvervslicensen har dog ikke en størrelsesorden, som tilsiger nævneværdig forøgelse af beskæftigelsen.

Det er jo også logik for burhøns. Når vi ved, at virksomheder, hvor store de end er, skal betale mindre end 970 kr. om året, bliver ingen ansat på grund af det, når det bliver afskaffet. Når vi ser på DR's økonomi, kan vi jo se, at mindre end halvdelen af erhvervslicensen har betydet, at der var risiko for, at mere end 42 musikere har fået en fyreseddel, nemlig dem, som har båret Underholdningsorkestret. Desværre har jeg ikke kunnet overbevise de andre partier, bortset fra SF, som er enig med mig. Men uanset hvad mener jeg, at vi som kulturpolitikere bør gøre noget for en kulturinstitution som Underholdningsorkestret. Jeg ved, at mange andre politikere har det som ønske, og det er jo en julemåned, vi er i, men jeg tror ikke på, at vi har en julemand, som bare kan forære os det, vi ønsker. Når vi har et ønske, skal vi finde pengene til det.

Der er nogle, som har sagt, at vores kamp for at bevare Underholdningsorkestret er et brud med armslængdeprincippet. Men sagen er jo, at vi har en public service-kontrakt mellem DR og Kulturministeriet, som uddyber DR's public service-forpligtelser, altså forpligtelser om folkeoplysning. Den kontrakt, som løber indtil den 1. januar 2015, indeholder bl.a. Underholdningsorkestret som en vigtig del af DR's public service på musikområdet. Så sagen er, at det her ikke er et brud på armslængdeprincippet, som jeg jo går ind for, men det handler om, om Underholdningsorkestret skal blive stående i kontrakten eller ej.

Jeg har jo fremsat et forslag om at bruge de uforbrugte licensmidler, og det holder jeg fast i. Jeg tror, det kan være med til at finansiere bevarelsen af Underholdningsorkestret. Jeg mener hundrede procent, at vi alle skal og kan finde en løsning. Hvis vi vil, kan vi godt finansiere Underholdningsorkestret, uden at DR skal lave nye besparelser.

Vi siger tak til hr. Jørgen Arbo-Bæhr. Det lykkedes ikke at fremprovokere nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører, som er fra Liberal Alliance. Det er fru Mette Bock.

Tak for det. Sagen om DR Underholdningsorkestret har udviklet sig bizart. Jeg synes, der er begået fejl på fejl undervejs, og der er rigtig mange, som har brug for et ærefuldt tilbagetog.

For det første synes jeg, at det er en klar fejl, at DR prioriterede at foretage massive besparelser inden for musik og musikformidling. Det er et område, som både mange politikere og borgere ser som et kerneområde inden for public service.

For det andet synes jeg, det er en klar fejl, at ministeren bare tog det til efterretning, da DR før bestyrelsesmødet meddelte, at de ønskede at nedlægge Underholdningsorkestret som et led i spareplanen, på trods af at orkesteret altså eksplicit er nævnt i den gældende public service-kontrakt. Det betød nemlig, at DR's bestyrelse handlede i god tro, da de traf beslutningen. Formalia er jo sådan, at public service-kontrakten indgås mellem ministeren og Danmarks Radio. Der er tradition for, at partierne inddrages, men juraen er på ministerens side. Jeg synes, kulturministeren har været meget, meget loyal over for DR under hele forløbet.

Til gengæld synes jeg at DR i den her sag bogstavelig talt har været både tonedøv og radiotavs. I første omgang finder DR besparelser, som strider direkte imod teksten i den gældende public service-kontrakt. Det er besparelser, som vil bekræfte mange i, at DR er mere interesseret i at ligne det øvrige marked end at differentiere sig ved bl.a. at drive koncerthuset, orkestre og musikformidling af høj kvalitet.

Dernæst har DR været ekstremt lidt hjælpsomme, efterhånden som sagen udviklede sig. Rent ud sagt synes jeg at DR har taget ministeren som gidsel. Ministeren har strakt hånden frem og spurgt, om det var muligt at finde et kompromis, hvor DR f.eks. påtog sig at opruste symfoniorkesteret med 20 personer og lod en gruppe af disse musikere specialisere sig i det repertoire, som har været Underholdningsorkestrets. Det korte svar var, at sådan et kompromis ville indebære, at den lovede musikplan, som DR fremlagde sammen med spareplanen, måtte skrinlægges. DR insisterer altså på, at besparelserne skal findes inden for musikområdet, og har på intet tidspunkt ønsket at bidrage aktivt til en løsning af sagen. Hvor ville det have været fantastisk, hvis DR af egen drift havde bidraget med løsningsforslag, havde erkendt, at den politiske og folkelige interesse var uventet, men at den selvfølgelig havde fået DR til at genoverveje sagen, og at DR gerne ville påtage sig at finde en løsning. Det er ikke sket. Set fra min side har DR forholdt sig uacceptabelt tavst og passivt under hele forløbet. Jeg synes, det er tankevækkende.

Endelig vil jeg, når nu krabasken er i gang, ikke undlade at bemærke, at jeg også synes, at medarbejderne i Underholdningsorkestret har overskredet grænsen for, hvordan man som medarbejder i en organisation kan lobbye og modarbejde sin egen ledelse og bestyrelse. Vi er som medieordførere blevet bestormet, og hele befolkningen har været inddraget, godt dækket af diverse medier. Jeg synes faktisk og tror desværre, at manges sympati er ved at skifte.

Så selv om Liberal Alliance ønsker forpligtelsen til at drive Underholdningsorkestret videreført i den nye public service-kontrakt, bryder jeg mig ikke om det her forløb, som orkesterets medlemmer, ledelse og øvrige alliancepartnere har stået for. Liberal Alliance vil under ingen omstændigheder være med til at tilføre DR flere midler end de godt 3,6 mia. kr., vi i forvejen har givet dem i medieaftalen. Vi står altså fast på teksten i medieaftalen. Vi står fast på ønsket om at videreføre Underholdningsorkestret som forpligtelse i en ny public service-kontrakt, og så vil vi i øvrigt overlade det til DR's ledelse at få økonomien til at hænge sammen. Lige nu er de fleste af Folketingets partier ved at begive sig dybt ind i driften af DR.

Af samme grund kan Liberal Alliance ikke være med på det fuldstændig selvmodsigende forslag til vedtagelse, som VKO og Enhedslisten fremsætter i dag. Den hænger hverken sprogligt eller substantielt sammen. Oversat lyder teksten: DR skal spare, men de må ikke spare alligevel. Liberal Alliance vil i stedet opfordre ministeren til at fastholde den økonomi, der er aftalt i medieaftalen. Vi vil arbejde for, at Underholdningsorkestret også indgår en ny kontrakt, og så i øvrigt overlade til DR's ledelse og bestyrelse at få økonomien til at hænge sammen. Det må være muligt inden for rammerne, der som bekendt udgør godt 3,6 mia. kr. om året for hvert af de kommende 4 år.

Tak til fru Mette Bock; der er i hvert fald en enkelt kort bemærkning, og den er fra Alex Ahrendtsen.

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige til denne belærende forelæsning for det ærede Folketing, men jeg har bare lige et enkelt kort spørgsmål. Partiets formand, Anders Samuelsen, har i en lang række medier sagt, at Underholdningsorkestret skal bevares; det har han højt og flot udbredt sig om. Jeg vil spørge ordføreren, om det stadig væk er Liberal Alliances hensigt at bevare dette orkester, på trods af denne svada, vi lige har været vidne til.

Fru Mette Bock.

Jeg har åbenbart en tendens til at provokere hr. Alex Ahrendtsen, for det er nu – jeg ved det ikke – tredje eller fjerde gang, hr. Alex Ahrendtsen fortæller mig, at jeg er belærende, og det beklager jeg meget. Jeg ønsker ikke at være belærende, men jeg vil faktisk gerne have lov til at give udtryk for Liberal Alliances holdning og opfattelse af hele den her sag. Hvis hr. Alex Ahrendtsen havde hørt efter, hvad jeg sagde, så ville han også have hørt, at jeg i min ordførertale op til flere gange sagde, at vi i Liberal Alliance ønsker at videreføre Underholdningsorkestret, og at vi ønsker, at Underholdningsorkestret skal indgå i den ny public service-kontrakt. Men vi ser det sådan, at vi som politikere har to redskaber, nemlig medieaftalen, som fastlægger økonomien, og public service-aftalen, som fastlægger det indhold, vi ønsker. Det er de to redskaber, vi har.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Så er det i hvert fald slået fast, at Liberal Alliance gerne vil være med til at bevare orkesteret, og det er fint. Det næste, jeg vil spørge om, er så, om Liberal Alliance sammen med alle forligspartierne vil være med til at finde en løsning, for at orkesteret kan fortsætte.

Ordføreren.

Ja, for løsningen er meget enkel: Det er, at medieaftalen og den økonomi, der ligger deri, står fast – den er urørlig – og dernæst, at vi skal have Underholdningsorkestret indført i den nye public service-kontrakt. Det er den løsning, der er. Løsningen er hverken, at Folketingets partier skal pålægge DR, hvor man skal finde besparelser, eller at de skal pålægge DR ikke at finde alternative besparelser. For det er nemlig drift.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Og så er det den konservative ordfører, hr. Lars Barfoed.

Nu har vi i dag haft en debat i Kulturudvalget med ministeren om det, og vi har en debat om det her i salen; det her er en sag, vi har drøftet i alle mulige sammenhænge og igennem lang tid. Jeg synes, at tiden nu, hvor vi i dag endnu en gang, men meget klart, kan konstatere, at der er et flertal bag det her forslag til vedtagelse, og at der er et endnu større flertal i Folketinget, som ønsker at bevare Underholdningsorkestret, så må tiden være inde til, at vi mødes i et forhandlingsrum og finder en fælles løsning på det grundlag, som vi alle sammen kan se os selv i. Det skylder vi hinanden, og det skylder vi Underholdningsorkestret, men det skylder vi først og fremmest de tusindvis af danskere, som får nogle fantastiske musikoplevelser på grund af netop Underholdningsorkestret.

Vi har jo diskuteret armslængdeprincippet og kontrakten meget. Det er sådan, at Danmarks Radio får 3,6 mia. kr. i licens på grund af nogle beslutninger, vi har truffet herinde. Vi udskriver regningen, borgerne betaler, og så får Danmarks Radio de penge til rådighed – og det ved de – og dem kan de disponere over. Men det er selvfølgelig ikke sådan, at vi bare siger, at så kan de gøre med dem, hvad de vil. Når de får så mange penge i licens, er det, fordi vi ønsker at have en kulturbærende og dannende organisation i vores samfund, som kan værne om vores kultur, og som også kan værne om debatten og informationen i vores samfund, altså drive public service-virksomhed. Der har vi så en kontrakt, som nærmere specificerer, hvad det er for nogle forpligtelser, vi på borgernes vegne – for det er jo det, vi er valgt til – siger de skal leve op til for at få de penge.

Hvis ikke vi pålagde dem de forpligtelser, var der ingen grund til, at vi tvangsudskrev licens; så kunne vi lige så godt sige, at Danmarks Radio måtte fungere på markedet, ligesom de kommercielle tv-kanaler gør det. Men det ønsker jeg ikke. Jeg mener, det er rigtigt, at vi i Danmark har en public service-virksomhed, som har en vis styrke, så vi kan fastholde og udvikle vores kultur. Derfor har vi selvfølgelig også lov til at have en mening om, hvad der står i public service-kontrakten, og derfor anerkender jeg ikke, at det skulle være i strid med noget som helst armslængdeprincip, at vi ikke bare smækker hælene sammen og siger javel, når Danmarks Radio kommer og lige præcis vælger at spare penge et af de steder, hvor de har en forpligtelse, i stedet for at spare pengene alle mulige andre steder, hvor de jo i stigende omfang har programmer, der konkurrerer med de kommercielle tv-kanaler. Det var sådan nogle steder, de burde spare, i stedet for at spare der, hvor vi i en kontrakt har pålagt dem at have nogle forpligtelser.

Der står jo i kontrakten i dag, at man skal drive Symfoniorkestret, Underholdningsorkestret, Big Bandet, Koncertkoret, Vokalensemblet og Pigekoret, så Underholdningsorkestret er i dag skrevet ind i kontrakten. Hvis det er i strid med armslængdeprincippet at sige, at det vil vi holde fast i, så har det altså også været i strid med armslængdeprincippet overhovedet at have Underholdningsorkestret skrevet ind i kontrakten igennem de sidste mange, mange år. Og så må det vel også være i strid med armslængdeprincippet, at der står, at der skal være et Symfoniorkester, og at der står, at der skal være alle mulige andre ting. Nej, sådan er det ikke. Selvfølgelig har vi kulturpolitikere lov til at have en mening, og det er så derfor, at vi har kæmpet den her kamp, og nu er vi så kommet derhen, hvor vi skal finde nogle løsninger.

Jeg glæder mig over, at vi nu klart har konstateret, at der er et flertal for at bevare det her orkester; det er et omdrejningspunkt i dansk musikliv og dermed meget vigtigt for dansk kultur. Det har stor international anerkendelse, det er bygget op gennem årtier, og derfor skal det selvfølgelig ikke bare fjernes med et pennestrøg på et tilfældigt budgetmøde i Danmarks Radio. Vi må finde nogle andre løsninger, og det ser jeg så frem til vi kan forhandle i den kommende tid.

Tak til den konservative ordfører. Så har kulturministeren mulighed for at slutte af.

Tak. Jeg føler behov for at minde om en skrivelse, som er sendt ud til alle ordførerne den 8. september i år, og jeg citerer fra den:

Kære medieordførere, Danmarks Radio orienterer om lidt internt i huset omkring en ny økonomiplan fra 2015 til 2018 og sender pressemeddelelser ud, der beskriver det overordnede indhold i planen. I den forbindelse sendes her en lidt mere udførlig beskrivelse af planen og pressemeddelelserne til orientering. Hvis du ønsker en uddybning af nedenstående, er du naturligvis velkommen til at kontakte Maria Rørbye Rønn eller tage fat i mig – og mig er en medarbejder i Danmarks Radio, som sender den her til orientering af medieordførerne. Det var den 8. september.

Nu har vi hørt på debatten her i dag, og vi har siddet i samråd sammen i formiddags, og jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvor er det dog ærgerligt, at Venstres ordfører f.eks., hr. Michael Aastrup Jensen, ikke den 8. september bad om at få en uddybende samtale med Marie Rørbye Rønn og tilkendegav, at det var meget afgørende for Venstre at fastholde Underholdningsorkestret, for det står der jo på side 2 i den her mail, hvor der orienteres om, hvad der sker med Underholdningsorkestret.

Jeg kunne have ønsket, at det samme havde været tilfældet for de andre ordførere, som gerne ville have argumenteret for at bevare Underholdningsorkestret, nemlig at bede om at få en samtale, så det blev fuldstændig klart for Danmarks Radio, hvad meningen er her på Christiansborg. Det ærgrer mig virkelig, at vi skal vente til den 11. november, fordi der jo er sket så mange forberedelser for at iværksætte den her økonomiplan frem til den 11. november, så man stiller rigtig mange mennesker i en meget, meget vanskelig situation ved først at melde ud under overskriften: Nu kommer vi til public service-kontrakten, og nu kan vi sige, at vi gerne vil bevare Underholdningsorkestret. Det kunne man har sagt fra starten, og det er der også nogle der har gjort fra starten.

Så skal jeg gøre opmærksom på, at eftersom hr. Alex Ahrendtsen giver udtryk for, at effektiviseringer ikke er det samme som nedlæggelse af job, stillinger, at i den plan, jeg lige har nævnt her og citeret fra, står der, at der planlægges at blive nedlagt mellem 170 og 200 stillinger. Så det har været fuldstændig klart, at det, at man får den opgave at reducere budgettet med 75 mio. kr. plus at prioritere til nogle nye opgaver eller styrkelse af nogle opgaver, koster omprioriteringer. Så det har været kendt hele tiden.

Så er jeg lidt med på, at vi kan diskutere armslængdeprincip på et tidspunkt. Det synes jeg er en god idé, og det er der flere ordførere, der har været inde på, men vi behøver ikke at gøre det i dag, men vi skulle måske også lige overveje at genopfriske lov om radio og fjernsyn, hvor § 10 beskriver, hvad public service er, og public service er ikke, at man kun skal lave det, som andre konkurrerende kanaler ikke sender. Det er ikke en argumentation for public service-kravet.

Public service-kravet betyder, at Danmarks Radio er forpligtet til at lægge et meget bredt udbud af programmer og tjenester frem. Det er nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst, underholdning, og det skal være præget af kvalitet, alsidighed og mangfoldighed, og man skal lægge vægt på saglighed og upartiskhed osv.

Det er jo her, at armslængdeprincippet er meget centralt, for det er jo netop Danmarks Radios ansvar og opgave at fordele og udarbejde og planlægge programmer og den måde, fladerne er struktureret på, på en sådan måde, så de taler til en stor del af den danske befolkning, så man har lyst til at bruge Danmarks Radio. Vi er jo i en tid med digitalisering og alle mulige andre nye ting, der gør, at man er presset på mange steder, også Danmarks Radio.

Så jeg er rigtig ærgerlig over, at ønsket om, at Danmarks Radio droppede planen om at nedlægge Underholdningsorkestret, ikke er blevet sagt direkte til Danmarks Radios ledelse. Det har ikke noget med armslængdeprincip at gøre, for her bliver vi opfordret som medieordførere. Der står ligefrem: Medieordførerne bedes henvende sig, hvis man ønsker at få en uddybning af det her. Til gengæld har man ikke på nogen måde tilkendegivet, heller ikke over for mig – ikke alle ordførerne i hvert fald, som nu går ind for det – at Underholdningsorkestret skal blive. Jeg vil også gerne have vidst det tidligere end den 11. november eller den 22. oktober eller senere i forløbet.

Så derfor synes jeg, at vi har en meget alvorlig opgave foran os, og det har alle jo sådan set også anerkendt vi har, og vi mødes altså i næste uge til forhandlinger, og et eller andet sted er det sådan en – kan man sige – vedtagelse karakteriseret som oraklet i Delfi, for sådan som jeg hører det, kan man lægge rigtig mange forskellige ting i det. Så det bliver spændende at se, hvad vi kan finde ud af i næste uge. Indkaldelserne kommer.

Der er en række korte bemærkninger, først fra hr. Alex Ahrendtsen.

Jeg synes, det er lidt forstemmende at lytte til ministeren. Jeg synes, at ministeren fremturer i den debat, vi har. Anerkender ministeren ikke, at der nu i dag er syv ud af otte partier, der vil bevare Underholdningsorkestret? Det eneste parti, der ikke har sagt det, er Det Radikale Venstre. Alle andre her i salen har sagt, at de vil bevare det. Og anerkender ministeren, at hun så har et ansvar for at finde en løsning – når der samtidig er et flertal bag et forslag til vedtagelse, der helt klart siger, at vi skal bevare orkesteret? Det vil jeg gerne have ministerens svar på.

Ministeren.

Jeg har hørt udsagnet på en lidt anden måde. Jeg kender Dansk Folkepartis udsagn – det har været sådan i meget lang tid. Men jeg kender også nogle, der siger: Vi accepterer Danmarks Radios valg. Det gør jeg også, og jeg har overhovedet ikke på noget tidspunkt udtalt mig om Underholdningsorkestret. Jeg har hverken sagt det ene eller det andet om Underholdningsorkestret, for det er sådan set ikke det, det handler om. Det handler om at acceptere Danmarks Radios bud på, hvordan de vil løfte den opgave, de har fået via den økonomiske ramme, vi har givet dem. Det er det, jeg forholder mig til.

Alex Ahrendtsen.

Minister, denne forespørgsel handler om en eneste ting, og det er at bevare Underholdningsorkestret. Og der er syv ud af otte partier, der har sagt, at de vil bevare det. Hvordan i alverden kan ministeren så stå på talerstolen og sige, at det handler om alt muligt andet?

Jeg vil gerne have, at ministeren svarer på to ting. Anerkender ministeren, at der er syv ud af otte partier i denne sal, der vil bevare orkestret, for det har de sagt? Og anerkender ministeren, at hun nu har ansvaret for at finde en løsning, fordi der er et flertal, der vil bevare orkestret? Det vil jeg gerne have svar på.

Ministeren.

Men der er ikke syv partier bag den løsning, som hr. Alex Ahrendtsen forestiller sig. Der er jo uenighed om løsningen. Der er jo ikke enighed om det forslag til vedtagelse, der er sat til forhandling her. Det må jeg bare konstatere. Der er fire partier, der står bag det forslag; der er ikke syv partier, der står bag det forslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Michael Aastrup Jensen.

Jeg må indrømme, at jeg bliver lidt i dårligt humør. Jeg startede ellers med at rose ministeren i min ordførertale. Det skulle jeg måske ikke have gjort, for nu lægger ministeren sådan en angrebslinje mod flertallet her i Folketinget. Jeg bliver bare nødt til at sige – og det kræver bare en simpel søgning på Google at se det, jeg har selv lige gjort det – at jeg den 8. december på vegne af Venstre er ude og sige, at jeg synes, det er en rigtig forkert beslutning at lukke Underholdningsorkestret, og at jeg synes, at man skulle have gjort en lang række andre ting i forhold til det. Det er samme dag, som det kommer ud.

Men at ministeren i ramme alvor mener, at det er helt i orden inden for den her fortolkning af armslængdeprincippet, som ministeren har, at vi skulle have taget direkte kontakt og så lavet nogle interne forhandlinger om DR's bestyrelse, er helt ude i hampen for mig. Undskyld, men det er det altså. Vi har brugt de parlamentariske spilleregler, der er, nemlig at når vi skal have public service-forhandlingerne, så er det der, vi melder ud, hvad vi mener der skal være i public service-kontrakten. Det er lige præcis sådan, det burde være, og det er også sådan, vi har gjort det. At ministeren så stædigt holder fast i, at nu må vi gøre, hvad vi kan, og stadig væk prøver at kaste grus i maskineriet, må jeg sige at jeg er skuffet over. Og derfor skal min opfordring til ministeren bare være: Lad os nu komme i gang med at forhandle realistisk om en løsning, som sikrer, at Underholdningsorkestret kan bevares. Det er der jo altså et flertal der ønsker, og der er endda også en lang række partier, der er villige til at kigge på løsningsforslag.

Ministeren.

Jeg gentager gerne, at der indkaldes til forhandlingerne i næste uge, og at der allerede er indkaldt til et møde. Det ved hr. Michael Aastrup Jensen udmærket. Og der bliver flere møder.

Michael Aastrup Jensen.

Det er jeg jo glad for, men så forstår jeg bare ikke, hvorfor vi skal have den her spand et eller andet kastet i hovedet her under den afsluttende debat. For vi har jo i flertalsgruppen faktisk prøvet at række hånden ud til ministeren og sige: Vi har det her ønske, og det er, at Underholdningsorkestret fortsat skal være i public service-kontrakten, så lad os finde en løsning. Det er jo ministeren, der står og siger, at der ikke er nogen løsning, at det er helt umuligt osv.

Er vi ikke enige om, at det er kulturministeren, der er kulturminister? Er vi ikke enige om, at det så er kulturministeren, som har regeringsansvaret i forhold til at gå i forhandlinger med det her flertal, der nu er? Undskyld, nu sætter jeg det lidt på spidsen, men det har kulturministeren også selv gjort. Hvis kulturministeren ikke føler, at hun er sin opgave voksen i forhold til at få det her flertal, så er der jo et alternativ.

Ministeren.

Jeg kunne virkelig ønske mig rigtig meget, at hr. Michael Aastrup Jensen for lang tid siden havde været så åbenhjertig over for mig, som han er lige nu. Det ville have været kolossalt hjælpsomt, at jeg på et tidligere tidspunkt end den 11. november havde vidst, hvad Venstres opfattelse var i den her sag. Et er, hvad det bliver sagt i medierne, noget andet er, hvad der bliver sagt til mig, når vi har møder. Jeg er ikke før den 11. november blevet stillet over for det krav af hr. Michael Aastrup Jensen, som jeg bliver stillet over for nu, og jeg kunne have ønsket mig, at det var sket tidligere.

Hr. Morten Marinus for en kort bemærkning.

Nu skal jeg jo passe på ikke også at hidse mig op, men det må jeg altså indrømme er svært i den her situation. Jeg udtalte i sidste uge, at jeg mente, at kulturministeren var fej i den her sag, og det synes jeg faktisk også hun har vist her at hun stadig væk er.

Ministeren mener, at vi skulle have henvendt os direkte til Danmarks Radio og orienteret om vores holdning eller spurgt ind. I Dansk Folkeparti gjorde vi faktisk det, vi mente var det rigtige, nemlig rettede henvendelse til ministeren og ytrede vores holdning og opfordrede ministeren til at rette henvendelse til Danmarks Radio for at få bremset den her lukning og fyring af Underholdningsorkestret. Det har vi gjort, fordi vi mener, at vi er startet forhandlingerne med en orientering på første forhandlingsmøde i ministeriet fra ministeriets embedsfolk om, at eksisterende forpligtelser var det ikke nødvendigt at vi tog op, for de ville blive videreført i den nye kontrakt.

Så er det lige meget, om der er et flertal i pressen eller ej, der bakker op om DR's beslutning i september. Så har vi forhandlet på en løgn. Vi fik at vide, at de eksisterende forpligtelser ville blive videreført, og derfor er der ikke nogen, der har nævnt dem i forhandlingsperioden, så det er bygget på en løgn, hvis ikke ministeren vil tage affære nu.

Ministeren.

Jeg gentager gerne, at vi indkalder til forhandlinger i næste uge. Det er aftalt både i formiddags og nu. Jeg kunne godt have ønsket mig, at der havde været nogle klarere meldinger til mig i løbet af efteråret, som jeg lige har sagt. Det var der ikke, og det ærgrer mig i dag.

Morten Marinus.

Vi ser frem til de forhandlinger og håber også, at der kommer noget ud af dem. Gør der ikke det, vil vi tage ministerens ord til efterretning, og så vil vi fremadrettet tage direkte kontakt til Danmarks Radio. For så kan det jo ikke betale sig at rette henvendelse til ministeren først.

Ministeren.

Jeg henviser stadig væk til den mail, som jeg har citeret fra, om, at man kunne have taget spørgsmålene op med Maria Rørbye Rønn for at få uddybet, hvad meningen var. Det står der her.

Hr. Lars Barfoed for en kort bemærkning.

Jeg kan tilslutte mig den undren. Vi er da flere, som synes, at vi i vores indlæg her appellerede til, at vi skal se fremad og finde løsninger, forhandle og finde noget, som alle kan se sig selv i. Hvad svarer ministeren så? Hun står heroppe og giver os alle sammen en ordentlig omgang og skælder os ud. Men okay, det er så i orden.

Den mærkeligste udtalelse, der er faldet her i dag, var, da ministeren for et øjeblik siden proklamerede, at det her ikke handler om Underholdningsorkestret. Altså, undskyld, så er der noget, jeg helt har misforstået. Jeg troede, at det var det, den her debat handlede om. Det gør den i hvert fald for mig. Det handler om, at vi vil bevare Underholdningsorkestret. Det er den kulturpolitiske substans. Så kan det godt være, at Det Radikale Venstre har en blodfattig kulturradikal tilgang til det, at det hele kan være lige meget, og vi skal ikke blande os i noget som helst kulturpolitisk; det skal alle mulige andre bare selv bestemme. Den opfattelse deler jeg ikke. Jeg synes, at en kulturminister godt må have kulturpolitiske holdninger. Det er vi så uenige om.

Så er det også en mærkværdig opfordring til, at vi, hvis vi har nogle problemer, bare kan forhandle direkte med Danmarks Radios ledelse og diskutere med dem. Ministeren vil åbenbart ikke blandes ind i det, siden vi skal diskutere med Danmarks Radios ledelse. Det synes jeg er underligt. Men når det nu er, at vi bliver skældt ud over, at vi ikke siger noget til Danmarks Radios direktør, når hun sender en mail til os, vil jeg bare sige, at jeg fik den mail – jeg har lige set efter – kl. 15.39, 1½ time plus 3 minutter senere havde jeg sendt et svar til Maria Rønn, hvor jeg meget omhyggeligt gjorde rede for min holdning til den sag. Så hun fik i hvert fald et svar meget prompte og meget omhyggeligt fra mig.

Jeg synes, vil jeg så bare sige til sidst, at ministeren skulle bede Danmarks Radio om at deltage aktivt i at finde en løsning. Det vil sige komme med en oversigt over de finansieringsmuligheder, der er inden for rammerne af public service-kontrakten, som den er i dag, og den medieaftale, som vi har indgået, for selvfølgelig er der masser af finansieringsmuligheder, der kan opfylde det forslag til vedtagelse, som vi nu er et flertal, der støtter.

Ministeren.

Vi har jo før haft sager i medieordførerkredsen, som har været mere specifikke i forhold til enkelte dele, i løbet af aftaleperioden, f.eks. omkring arkivforholdene, hvor vi har bedt Danmarks Radio om at komme ind og gøre rede for deres planer osv. osv. Vi har også haft det på andre områder.

Jeg står bare her og ærgrer mig rigtig meget over, at jeg ikke noget før har kendt et flertal af den karakter, som jeg kender i dag. Jeg har ikke skældt ud på hverken hr. Lars Barfoed eller Dansk Folkepartis ordfører. Jeg har kendt deres holdning fra dag et. Men der er andres holdning, som jeg meget gerne ville have kendt tidligere, end tilfældet er. Det er en beklagelse, jeg har. Jeg beklager, at jeg siger, hvad jeg mener, og hvad jeg har i tankerne, men det vil jeg fortsætte med at gøre. Det er jo ikke en fornærmelse over for andre ordførere.

Fru Mette Bock for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil meget gerne kraftigt advare imod, at vi som partier direkte begynder at tale med DR. Det synes jeg er en rigtig dårlig idé. Men det er jo heller ikke sikkert, at ministeren mente det så hårdt, som det blev sagt, jeg synes i hvert fald, at det er en utrolig dårlig idé.

Til gengæld vil jeg gerne sige, at jeg glæder mig rigtig meget til mødet i næste uge – eller møderne, hvis der er tale om flere. Og så vil jeg bare sige til ministeren, at jeg jo ikke synes, at der er noget som helst galt i, at man finder ud af, at situationen har ændret sig, og at vi derfor må gøre noget andet. Vi kan jo ikke rulle tiden tilbage. Ministeren valgte at lade sig orientere om, at den her besparelse var undervejs, og det var det. Men situationen er bare anderledes i dag, og derfor håber jeg, at DR nu vil være så elskværdig at hjælpe ministeren, så ministeren kan komme til møderne i næste uge, og vi kan blive i stand til at få den her sag lukket, så den ikke yderligere udvikler sig på den utrolig uheldige måde, som den har udviklet sig på.

Så jeg vil bare spørge ministeren, om ministeren vil være villig til at tage imod eventuelle forslag, der måtte komme fra DR i løbet af den kommende uge.

Ministeren.

Jeg tager i princippet altid imod forslag, der kommer, uanset hvor de kommer fra. De er velkomne.

Fru Mette Bock? Nej. Tak. Tak til kulturministeren. Så har ordføreren for forespørgerne, hr. Alex Ahrendtsen, mulighed for at slutte af.

Det har været en både spændende og opløftende debat, men så sandelig også med en noget nedslående og deprimerende afslutning. Jeg havde egentlig håbet på, at ministeren ville lægge sværdet fra sig og række hånden ud til de partier, der gang på gang selv har rakt den frem. I stedet har vi så oplevet en kamplysten minister, der bliver ved med at fremture. Vi har oplevet en minister, som dvæler ved fortiden, som taler om 8. september og 11. november i stedet for at lægge mærke til og tage til efterretning, at der er syv ud af otte partier i denne sal, som har sagt hernede, at de vil bevare Underholdningsorkestret.

Så vil jeg også bare sige til ministeren: Man har jo lov til at blive klogere. Jeg var i salen i går, L 79. Der fremgik gik det jo meget klart, at der var partier, der havde ændret holdning fra for et år siden og til i går. Det sker. Man har lov til at blive klogere, og det er der nogle partier der er blevet. Derfor synes jeg, at ministeren skulle droppe den snak om fortiden og så tage stilling til, at der nu er et flertal, der klart vil bevare orkestret, at der er syv ud af otte partier, som vil bevare det. Derfor er det ministerens ansvar nu at finde en løsning og gerne i samarbejde med DR – det har vi ikke noget problem med. Find dog den løsning, så det orkester kan fortsætte.

Engang var De Radikale kulturradikale. Kulturen betød noget for dem. Og Danmarks Radios Underholdningsorkester er altså en væsentlig del af dansk kultur. Det bygger bro mellem det underholdende og det klassiske, mellem det populære og det mere finkulturelle. De får folk ind, som normalt ikke ville gå til orkestermusik. De underholder sammen med vore populære kunstnere, de gør alt det, som vi gerne vil have. Det skal vi da ikke nedlægge. Vi har brug for dette orkester. Vi har en forpligtelse over for kulturen, Danmarks Radio har en forpligtelse. Derfor får de alle disse milliarder. Og derfor kan vi ikke bare sige, at det har noget med armslængde at gøre, at det må DR selv finde ud af. Nej, jeg er blevet valgt, fordi jeg har en holdning til kulturen, og det forventer jeg da at ministeren respekterer. Det samme gælder for mine kollegaer. De er også blevet valgt, fordi de har en holdning til kultur.

Så derfor, kære minister, Dansk Folkeparti har været klar fra starten, fra dag et. Vi har givet vores holdning til kende fra dag et: Vi vil bevare dette orkester. Min opfordring til ministeren skal nu være: Se at komme ud af busken, læg sværdet, tag en snak med Danmarks Radio, kom med et konstruktivt forslag til en løsning. Lad være med at forsøge at drive en kile ind, lad være med at forsøge at fortolke den her vedtagelsestekst, for den er egentlig ganske klar: Vi vil bevare orkestret! Det ville tjene ministeren til ære. Hun har forsøgt sig nu i flere måneder, hun har brugt sit arsenal af erfaring på at drive den her kile ind mellem partierne, og det har været dygtigt gjort. Jeg anerkender ministerens dygtighed på dette område, men nu er tiden altså kommet til forhandling og til, at vi finder en løsning sammen. Det har denne debat jo helt klart vist, og det vil afstemningen om forslaget til vedtagelse i morgen også vise.

Til de øvrige folketingsmedlemmer og ordførere vil jeg bare sige tak for alle tiders debat. Vores håb skal være, at vi om ganske kort tid kan meddele Underholdningsorkestrets dygtige medlemmer, at orkestret fortsætter.

Debatten er ikke færdig endnu. Der er en kort bemærkning fra fru Özlem Sara Cekic.

Nu siger ordføreren, at ministeren så dygtigt prøver at slå en kile ind i det her såkaldte flertal. Jeg har noteret to forskellige sætninger om, hvordan man vil redde orkesteret. Den ene tilhører hr. Lars Barfoed: De må finde besparelserne et andet sted. Den anden tilhører hr. Jørgen Arbo-Bæhr fra Enhedslisten: Nej, der skal ikke være besparelser andre steder.

Så vil jeg bare gerne helt konkret og faktuelt høre: Lyder de her to sætninger ens?

Ordføreren.

Det er nu op til ministeren at finde en løsning. Der er et flertal for at bevare orkesteret. Vi er otte forskellige partier. De syv, heriblandt Özlem Sara Cekics, har sagt, at orkesteret skal bevares. Det er ministerens svære lod at finde en vej sammen med DR. Sådan er vilkårene nu.

Özlem Sara Cekic.

Det var ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte helt konkret om de to formuleringer, for man bliver ved med at fremstille det, som om der er fuld enighed. Der er jo ikke fuld enighed. Der er jo nogle, der gerne vil have, at man gratis kan få Underholdningsorkestret til at overleve, og så er der nogle af os, der mener, at det jo koster noget. Derfor vil jeg spørge en gang til. Lyder disse to sætninger på dansk ens: »De må finde besparelserne et andet sted«, og »Nej, der skal ikke være besparelser andre steder«? Er det to ens sætninger? Er det to ens løsningsforslag? Er der noget, der peger på, at man kan danne et flertal ud fra de her to sætninger?

Ordføreren.

Ordføreren forsøger at lave en Marianne Jelved, men det lykkes ikke særlig godt. Ministeren gør det langt mere elegant, når hun forsøger at drive en kile ind. Jeg synes, ordføreren skulle møde op til forhandlingerne i stedet. Det er ministeren, der skal sørge for en løsning, og jeg vil slet ikke gå ind på dette lidt plumpe forsøg på at dryppe malurt i bægeret.

Tak til alle ordførerne.

Dermed er hasteforespørgslen sluttet.

Afstemningen om det fremsatte forslag til vedtagelse vil finde sted i morgen, torsdag den 4. december 2014.