Også i forbindelse med behandlingen af det her beslutningsforslag taler jeg på vegne af den konservative ordfører, hr.
Brian Mikkelsen, som ikke kan være her.
Se, jeg tror ikke, at jeg lader nogen bombe sprænge herinde i salen fredag eftermiddag, når jeg nu afslører, at det jo ikke var Venstre, der syntes, at der var ret mange guldkorn i »Fair Løsning 2020«.
Det var det altså ikke.
Tværtimod syntes vi, at det var en gang varm luft.
Det var, som vi jo nok husker, historien om det her med de 12 minutter, og så var stort set alle problemer løst.
Det troede vi aldrig på, men vi læste naturligvis oplægget »Fair Løsning 2020«, og der er jo aldrig noget, der er så skidt, at der ikke er et lille gryn, der kan bruges, eller en lille ting, der er god.
Og vi synes faktisk, at det lille afsnit om faste implementeringsdatoer for erhvervsrettet lovgivning lød spændende og var interessant, og derfor undersøgte vi selv de overvejelser lidt nærmere.
Det står jo i »Fair Løsning 2020« på side 22, at faste implementeringer skal søges gennemført med inspiration fra Storbritannien, efter britisk forbillede, og man skriver i »Fair Løsning 2020«, at det i Danmark kunne være med datoer som 1.
januar og 1.
juli, og det er sådan set det, der har været grundlaget for det beslutningsforslag, vi her har til behandling.
Altså, kære venner, en gang imellem må vi jo også godt prøve lidt nyt.
En gang imellem skal vi jo også vove en lille smule og ikke bare køre på automatpiloten og tage fuldstændig til takke med det, vi får fra bureaukratiet, som synes, at enhver forandring er forfærdelig og vanskelige.
Der er da noget interessant i det her.
Der er da noget konstruktivt i det.
Ved I hvad, det er jo stort set al lovgivning og også cirkulærestof, som er mange måneder undervejs i centraladministrationen og her i Folketinget.
Ja, det meste af det er sikkert, hvis vi fik det gået efter, år om at komme igennem møllen.
Så det der med, at det vil blive en bureaukratisk belastning, hvad fru Pernille Vigsø Bagge var inde på, tror jeg ikke man behøver at gøre det til.
Jeg vil gerne komplimentere den radikale ordfører, hr.
Andreas Steenberg, for han gik ind i substansen og gjorde sig nogle overvejelser bl.a.
omkring det praktiske.
Men jeg tror altså ikke, at man behøver at lade det være forhindringen, for erhvervsorganisationerne skal nok finde ud af at få sig indrettet, så de kan komme med høringssvar, og så de kan udfolde deres interessevaretagelse.
Det, det drejer sig om her, er altså ikke erhvervsorganisationernes interesse eller centraladministrationens forgodtbefindende, men det er, hvad der er væsentligt for virksomhederne og for jobskabelsen.
Jeg tror, det kunne være rigtig sundt for særlig de små og mellemstore virksomheder, som jo er dem, vi snakker meget om i dag, også fordi det er dem, der i høj grad er trængt, og fordi det er dem, der ikke sådan har store forkromede afdelinger, juridiske afdelinger, kommunikations- og informationsafdelinger, PR-afdelinger osv.
De store er vant til at forholde sig til lovstof og til at kommunikere med medier og myndigheder.
Men der er små virksomheder, som brænder for en idé, og som skal ud at sælge deres varer, og som skal produktudvikle osv.
Det siger sig selv, at de ikke kan bruge deres ressourcer på at følge med i lovmøllen og med i, hvad der kommer af nye cirkulærer hele tiden i løbet af et år.
Derfor var der i og for sig noget sundt og fornuftigt i at sige:
Men ved I hvad, det er to datoer, og lad os så snakke om, hvilke der er de rigtige datoer.
Det er ikke noget must for os.
Op til de datoer gør ministerierne og de offentlige myndigheder en målrettet indsats for at informere generelt, men også målrettet i forhold til de forskellige virksomheder og brancher, som det er relevant at gøre det for, om nye tiltag på lovområdet og om cirkulærer.
Man kan holde konferencer, man kan lave særlige informationskampagner, og det samme vil branchernes foreninger og organisationer kunne tilrettelægge årets gang efter, nemlig at de gør nogle særlige målrettede informationsindsatser og uddannelsesforløb i forhold til lov- og cirkulærestof.
Det kunne så gøre, at virksomheden ikke skulle gå og være bange for, at der nu var noget, man ikke fik registreret; at der var noget, man ikke fik levet op til; at der var noget, man glemte, og at man måske risikerede at få et påbud eller en bøde, hvad ved jeg.
Man var ligesom på sikker grund.
Der var de to datoer om året, og så var det offentlige og ens brancheforeninger i øvrigt med til at informere og undervise om, hvad det var for noget nyt lovstof, man som virksomhed skulle forholde sig til.
Det var da sikkert, det var da effektivt og rationelt, både for det offentlige og for det private, og det kunne være med til, at virksomhedernes folk ikke skulle gå og blive frustrerede i deres hoveder og have tankerne alle mulige andre steder end på det, der var deres kerneopgave, nemlig at udvikle deres forretning, at skabe nye varer, få dem solgt og få sig konsolideret på bundlinjen.
Det er jo faktisk det, vi har brug for.
Det er det, der er interessant i en samfundsøkonomisk sammenhæng og i forhold til jobskabelse.
Derfor synes jeg faktisk, at jeg sådan lige her til sidst, hvor jeg gerne vil kvittere for de venlige ord, der er kommet fra flere herinde, også fra Dansk Folkeparti, som tilslutter sig vores beslutningsforslag, og ligesådan fra Liberal Alliance, godt vil appellere til, at vi nu prøver sådan lige at risikere en lille smule af os selv, også på trods af, hvad der måtte være kommet af gode informationer og talepinde fra embedsværket.
Jeg tror ikke, at vi risikerer så meget ved at lave et eksperiment omkring det her.
Og lad os så kalde det en forsøgsordning.
Lad os sige, at vi giver det 3 år eller 4 år, og så evaluerer vi det.
Jeg synes i hvert fald, at det fortjener en grundig diskussion også med erhvervslivets egne aktører og organisationer.
Så synes jeg i og for sig også, at det ville klæde regeringen, hvis man levede op til sin egen politik, som man gik til valg på, og som man fik mandat fra vælgerne til.
Og her står det jo fuldstændig entydigt på side 22, at man vil indføre faste implementeringsdatoer for erhvervsrettet lovgivning efter britisk forbillede.
Altså, jeg må indrømme, at jeg synes, at det, vi så hører fra regeringen her i dag, er lidt fattigt.
Men jeg er trods alt optimistisk og takker for de pæne ord, der er kommet fra nogle af ordførerne.
Og så håber jeg, at ministeren vil gå hjem og spørge, om der alligevel ikke var et eller andet, det kunne være fornuftigt at genopfinde i sin egen gamle politik, som man fik mandat fra vælgerne til.