Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 47:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af faste implementeringsdatoer for erhvervsrettet lovgivning.

Af Kim Andersen (V) og Brian Mikkelsen (KF) m.fl.

(Fremsættelse 19.12.2012).

Erhvervsministeren.

Tak for ordet. Jeg vil lige for en god ordens skyld også benytte muligheden her til at sige tak for debatten.

Jeg anerkender fuldt ud forslagsstillernes behov for også at sige, at vi skal have en debat om det her. Jeg håber heller ikke, at det er gjort med den debat, der har været i dag. Jeg tror, at det er noget, vi fremadrettet skal love hinanden at vi holder fast i, fordi vi, som det også er nævnt af hr. Kim Andersen, har et fuldstændig fælles mål, og det er, at det skal være muligt at drive små og mellemstore virksomheder og i det hele taget have så få – hvad skal man sige? – barrierer og så lidt bureaukrati som overhovedet muligt. Så tak for ordet og for muligheden for også lige at motivere indstillingen til B 47.

Beslutningsforslag nr. B 47 fremsat af Venstre og Konservative drejer sig om at indføre to årlige faste ikrafttrædelsesdatoer for ny erhvervsrettet lovgivning. Formålet med de her faste ikrafttrædelsesdatoer er, at virksomhederne kun to gange årligt skal forholde sig til ny lovgivning og omstille administrationen, produktionen m.m.

På papiret lyder det jo, som forslaget ligger her, ganske fornuftigt. Der er dog nogle væsentlige udfordringer, som gør, at jeg ikke mener, at man kan opnå det, som forslagsstillerne ønsker.

For det første er det vigtigt at være opmærksom på erfaringerne fra Storbritannien, som forslagsstillerne også omtaler. I Storbritannien er det sådan, at relativt meget lovgivning af forskellige årsager faktisk undtages fra de to årlige ikrafttrædelsesdatoer. I den seneste opgørelse fra Storbritannien, som viser erhvervsrelevant lovgivning, der træder i kraft i første halvår 2013, fremgår det, at næsten halvdelen af de 167 erhvervsrettede regler, der udstedes i perioden, undtages fra den faste ikrafttrædelsesdato. Så er det, jeg spørger mig selv, om det er et eksempel til efterlevelse.

Undtagelserne gælder primært regler, der implementerer EU-direktiver. Men der er også 34 nationalt fastsatte regler, der træder i kraft på andre tidspunkter end på den faste ikrafttrædelsesdato. Og jeg mener, som i tilfældet med regelstoppet, at forudsætningen for, at faste ikrafttrædelsesdatoer kan virke og give erhvervslivet arbejdsro og bedre overblik over nye regler, er, at stort set al regulering kan omfattes. På baggrund af erfaringerne fra Storbritannien er jeg bekymret for, at effekten af faste ikrafttrædelsesdatoer udvandes af mange undtagelser.

For det andet vil jeg gerne nævne en anden udfordring ved de faste ikrafttrædelsesdatoer. Hvis man indfører faste ikrafttrædelsesdatoer, bliver såvel lovgivnings- som høringsprocessen koncentreret omkring et par måneder to gange årligt. Det skyldes, at en forudsætning for, at tiltaget faktisk vil give virksomhederne overblik over ny regulering, er, at lovgivningen er vedtaget og kommunikeret til virksomhederne i god tid, f.eks. senest 2 måneder før den træder i kraft. Og det kan få konsekvenser for lovkvaliteten.

Igen vil jeg henvise til Storbritannien, hvor udgangspunktet er, at ny lovgivning skal offentliggøres mindst 12 uger før ikrafttrædelsesdatoen på de respektive ministeriers hjemmesider. Det har i praksis vist sig at være svært for de britiske myndigheder at efterleve dette. Derved begrænses effekten af de faste ikrafttrædelsesdatoer yderligere.

På baggrund af de her udfordringer og vigtigst af alt på baggrund af de undtagelser, som er svære at undgå, og som vil betyde, at forslaget udvandes, er det min vurdering, at faste ikrafttrædelsesdatoer ikke imødekommer udfordringerne for virksomhederne ved ny regulering.

Regeringen ønsker i stedet at skabe varige administrative lettelser med udgangspunkt i virksomhedernes behov. Af de grunde, jeg har nævnt, kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Mads Rørvig.

Tak for det. Det undrer mig egentlig lidt, at regeringen ikke kan støtte forslaget, for hvis man ser på, hvad Socialdemokraterne og SF gik til valg på i det fælles oplæg »Fair Løsning 2020«, kan man på side 22 læse, at der bør indføres faste ændringsintervaller i al lovregulering:

»[...] der bør [...] indføres faste lovgivningsmæssige implementeringsdatoer i Danmark på erhvervsrelevant lovgivning – fx d. 1. januar og d. 1. juli. Lovgivning bør evalueres løbende [...]«

Hvad er grunden til, at man lovede noget før valget og så nu efterfølgende ikke kan støtte det, man gik til valg på?

Ministeren.

I forbindelse med den erfaring, man har fra Storbritannien, har vi kigget på, hvad deres erfaringer med det er. Og uanset hvad der er sagt, synes jeg også, man skal lytte de steder, hvor man har nogle erfaringer, og det har man i Storbritannien. Og som jeg også har redegjort for i min tale her, er der ikke nogen grund til at indføre noget, som bliver påført en masse undtagelser, og derfor kan vi ikke støtte det forslag, som det foreligger her.

Hr. Mads Rørvig.

Jeg synes igen, at det er lidt af et fattigt argument. Det er jo ikke noget nyt, at Storbritannien har indført det her. Allerede dengang, man gik til valg på det, kendte man til det: Faste ændringsintervaller er bl.a. indført i Storbritannien, og det bør derfor efter britisk forbillede også indføres i Danmark, står der i det oplæg, man selv kom med. Så det er jo ikke noget nyt.

Alle de undtagelser, man nævner, alle de bekymringer kan man jo sagtens komme til livs i en dansk kontekst af en udformning af det her. Man behøver jo ikke at holde høring og alt muligt andet samtidig, selv om det tidspunkt, hvor loven træder i kraft, er et andet. Så jeg mener ikke, at ministeren er kommet med nogen gode argumenter for, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Så jeg synes, ministeren skal gå hjem og læse det, som S og SF gik til valg på, og så synes jeg, man skulle se på, om man ikke kunne få ét valgløfte gennemført. Så kunne vi da med glæde lægge stemme til det i Venstre.

Ministeren.

Ja, jeg kan i hvert fald konstatere, at hr. Mads Rørvig og jeg er uenige på nogle områder, og det er måske heller ikke så mærkeligt ved det, at vi også tilhører hver vores parti. Jeg anerkender, at hr. Mads Rørvig står et andet sted, og så kunne jeg måske også lidt polemisk sige, at ved det, at Venstre nu har siddet i den tidligere regering i 10 år, var der vel også der god tid til at få gennemført nogle af alle de her lettelser for erhvervslivet.

Jeg vil gøre opmærksom på, at vi i det halvandet år, vi har siddet der, faktisk allerede har arbejdet med en ret målrettet indsats i forhold til enklere regler.

For det første har vi arbejdet med og gennemført de mange forslag fra Virksomhedsforum, som jo lige præcis er et meget konkret eksempel på, hvordan vi som regering samarbejder med erhvervslivet for at finde de barrierer og forhindringer, som de synes der er for at drive virksomhed – det gælder også de små og mellemstore virksomheder.

For det andet har vi iværksat en række forenklingsprojekter på helt centrale områder, bl.a. i forhold til den offentlige sagsbehandling, og det er også den offentlige sagsbehandling, som retter sig mod en række erhvervsrettede områder.

For det tredje arbejder vi faktisk ret hårdt på at sikre effektive og brugervenlige digitale løsninger, som også skal gøre det enklere for virksomhederne at indberette til og kommunikere med det offentlige og på den måde også reducere virksomhedernes tidsforbrug.

Men jeg vil da se frem til, at vi holder fokus på at gøre det enklere og nemmere også for de små og mellemstore virksomheder. Det er det, vi har brug for.

Så er det Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Altså, det her er morsomt. Det er simpelt hen skide morsomt. Venstre er enig i betragtningerne i »Fair Løsning 2020« på side 22. »Fair Løsning 2020« er forfattet af SF og Socialdemokraterne. Venstre er enig. Nu står ministeren så hernede og siger, at der skal være plads til uenighed. Ja, det skal der, men ministeren er uenig i sit eget partis politik, når der står på side 22 i »Fair Løsning 2020«, at man på baggrund af Storbritanniens erfaringer anbefaler at indføre de her to årlige implementeringsdatoer for lovgivning osv. Det er noget, man har valgt at gå aktivt ind og støtte hos SF og Socialdemokraterne, og man har sagt: Det er det, vi vil gennemføre, hvis vi får flertal i Folketinget. Nu siger ministeren så, at det er godt, at der er forskel på Venstre og ministerens eget parti. Bevares, det er det, men det er da hyklerisk og morsomt – på samme tid oven i købet – at det er Venstre, der er enig i SF's politik og ikke ministeren selv.

Jeg må bede ordføreren om næste gang at tale lidt pænere end det, som det lykkedes ordføreren at gøre nu. Ministeren.

Jeg vil i hvert fald konstatere, at den her debat viser, at vi meget bredt i Folketinget er optaget af at sikre bedre vilkår også for de små og mellemstore virksomheder – så langt så godt. Det, som jeg lægger vægt på her, er, at vi bl.a. har indhentet de erfaringer, som man har gjort sig i Storbritannien, og på baggrund af det ser vi ikke her nogen grund til at have de her faste ikrafttrædelsesdatoer. Bl.a. er noget af det, der er meget væsentligt, hvor vanskeligt det bliver i forhold til implementering af EU's regler og direktiver.

Så hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt det er morsomt eller ej, eller om, hvem der er enig med hvem, konstaterer jeg, at vi bredt i Folketinget er optaget af de små og mellemstore og større virksomheders mulighed for at drive sund erhvervsvirksomhed i Danmark. Det er det, jeg synes vi skal samles om. Det er også det, jeg håber snart bliver en realitet i forbindelse med »Vækstplan DK«, sådan at vi faktisk kan stå sammen om at få skabt de arbejdspladser, der er brug for, og få sat gang i væksten herhjemme, for det er der meget brug for.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Det ændrer jo altså ikke på, at vi i dag oplever, at det er Venstre, som har fremsat et beslutningsforslag, som tager udgangspunkt i »Fair Løsning 2020«, ja, som simpelt hen ordret citerer fra side 22 i »Fair Løsning 2020«, og så står erhvervsministeren og tager afstand fra »Fair Løsning 2020«s anbefalinger. Ministeren står og tager afstand fra sit eget partis anbefalinger, et politisk oplæg, som man har lavet sammen med Socialdemokraterne. Det er det, vi i Dansk Folkeparti synes er meget morsomt. Jeg synes jo, at det virker underligt, at regeringen ikke i det mindste kunne have interesse i at få nogle af sine egne valgløfter indfriet. Det er et ret lille, et ret minimalt ønske, som der fremsættes i det her beslutningsforslag, men alligevel vælger regeringen også på det her punkt at gå væk fra sin egen politik.

Ministeren.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad det er, der har gjort dagen morsom for hr. Hans Kristian Skibby. Jeg konstaterer, at det beslutningsforslag, som er fremsat her, støtter vi ikke. Det gør vi bl.a. ikke på grund af de erfaringer, man har fra Storbritannien. Så har jeg bl.a. nævnt en række af de initiativer, regeringen har taget, og så vil jeg igen henvise til Virksomhedsforum, som jo er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi i samarbejde med erhvervslivet går ind og får sat fokus på, hvor der opleves barrierer og byrder i erhvervslivet, og på, hvordan vi, når vi så tager det ind og arbejder med det, kan forsøge at tilgodese erhvervslivet og lette nogle af de her byrder. Jeg kan bare sige, at de initiativer, der er taget fra regeringens side, medfører en lettelse for virksomhederne, der svarer til omkring 73 mio. kr., og det synes jeg da sådan set også er ganske pænt.

Så hvad enten det er morsomt eller ej, har vi en interesse i at stabilisere det danske erhvervsliv, og det er også det, vi forsøger at gøre, bl.a. med initiativer som Virksomhedsforum, »Vækstplan DK« osv. Jeg synes, at vi har en meget offensiv erhvervspolitik.

Så er det hr. Kim Andersen.

Vi vil jo fra Venstres side gerne være hjælpsomme over for regeringen i forhold til at forbedre konkurrenceevnen og skabe bedre rammevilkår for virksomhederne og vil også være med til at afbureaukratisere; det vil vi oprigtigt gerne. Men det bliver jo lidt svært for os, når vi fremsætter et forslag, hvor vi prøver at bakke op om regeringens politik og få den til at forfølge nogle af sine egne mål, og den så ikke – tilsyneladende ikke – står ved det. Det kunne i virkeligheden også være, at det hele gik lidt bedre rent politisk for os alle sammen, hvis man mente det, man sagde, og man mente det, man publicerede og gik til valg på, og man ville forfølge det. For ellers bliver det jo sådan et mærkeligt miskmask, hvor man bokser i blinde, og hvor man i virkeligheden ender med at bokse på tværs af partierne, imod et teknokrati, som leverer ens talepinde.

Hvad er det, som ministeren er uenig i? Og hvad er det, der er kommet til af dårlige erfaringer fra Storbritannien, siden man gik til valg på »Fair Løsning 2020«, i forhold til det her spørgsmål, gengivet på side 22 i »Fair Løsning 2020«?

Jeg må bede ordføreren om at overholde tiderne.

Det er ministeren nu.

Vi har fra regeringens side et stort fokus på at lette de administrative byrder; det gør vi bl.a. ved hjælp af Virksomhedsforum, og vi gør det også i tæt dialog med erhvervslivet. Så vil jeg også her, når jeg nu har muligheden for det, nævne vores vækstteam, som er et meget bredt samarbejde, hvor vi også i tæt dialog med brancherne netop kan få lyttet og være i dialog om, hvad det er for byrder, der er. Så uanset hvad er det regeringens intention at styrke de danske virksomheder, også de små og mellemstore virksomheder, og det gør vi bl.a. ved at lytte til, hvilke barrierer der er.

Med hensyn til hvad der står i forslaget fra »Fair Løsning 2020«, er jeg udmærket klar over, hvad det er, der står. Men jeg gør opmærksom på, hvad regeringens initiativer er.

Det her beslutningsforslag handler om to faste ikrafttrædelsesdatoer. Her har vi lyttet til erfaringerne fra Storbritannien, men de er ikke af en overbevisende karakter, i forhold til hvad vi vil gøre. Der tror jeg at vi i den nuværende situation hjælper erhvervslivet bedre.

Så er det spørgeren.

Jo, men altså, jeg ville gerne have, om jeg kunne få et svar på det, som jeg spørger om. Nu er regeringen igen på vild flugt fra et af sine egne tilsagn fra før valget, og så spørger jeg: Hvad er det for nogle erfaringer fra Storbritannien, som er kommet til siden valget, hvor man gik til valg på »Fair Løsning 2020«, som bl.a. indeholdt forslaget om faste implementeringsdatoer på en erhvervsrettet lovgivning? Hvad er det for nogle nye, dårlige erfaringer, der er kommet til, som man ikke kendte, da S og SF gik til valg på det her forslag for godt halvandet siden?

Ministeren.

Det, vi har lyttet til og har set på, har været: Hvad er det for erfaringer, man har fra Storbritannien? Særlig interessant er det jo, at man dér har rigtig mange undtagelser. Det er jo sådan, at hvis man skal have de to datoer, der er faste, og det så alligevel viser sig, at en væsentlig del af forslagene ikke kan falde inden for de to datoer, så vurderer vi ikke, at det vil være relevant i forhold til at understøtte dansk erhvervsliv. Jeg ved ikke, om hr. Kim Andersen hørte mit svar? Ja? Godt.

Så er det hr. Joachim B. Olsen.

Jeg vil blot spørge, om de erfaringer fra det britiske forsøg, som har gjort, at regeringen har valgt at se bort fra det forslag, de selv kom med i »Fair Løsning 2020«, er nogle, der er kommet til, efter regeringen er trådt til.

Ministeren.

Jeg vil sige, at vi har meget brede erfaringer med det her. Men jeg vil da også anbefale, at det spørgsmål bliver sendt over, og så vil der komme helt konkrete opgørelser over det, de har gjort op i Storbritannien, og så kan man prøve at sammenligne det med de overvejelser, der gøres fra dansk side.

Hr. Joachim B. Olsen.

Men hvis ministeren siger, at grunden til, at man ikke har indført det, som man selv foreslår i »Fair Løsning 2020«, er de erfaringer, som de har gjort sig i England, må det jo betyde, at de har gjort sig nogle erfaringer i England, som er kommet til efter valget. Det må da være nemt at svare på. Eller rettere sagt, når man ikke indførte det for halvandet år siden, må det betyde, at der allerede var nogle erfaringer i England, som gjorde, at regeringen valgte ikke at indføre det. Det er så sket, mellem man præsenterede »Fair Løsning 2020«, hvori der står, at det skal indføres, og til man er kommet i regering og vælger ikke at gøre det. Det er et ret kort tidsinterval, vi her taler om, hvor man altså bliver opmærksom på, at der er nogle erfaringer fra England, der gør, at man ikke kan indføre det her i Danmark.

Jeg vil forholde mig til det halvandet år, vi har siddet i regering. Og så kan man jo bare tænke over, at man i de 10 foregående år ikke har ønsket at gennemføre det, man sådan set er meget enig i nu.

Når jeg henviser til, at man kunne fremsende spørgsmålet skriftligt, er det simpelt hen for at få et så konkret svar som muligt om de opgørelser, der er, over, hvilke sager der har kunnet gennemføres, og hvilke sager der ikke har kunnet gennemføres.

Det, jeg kan sige om de britiske erfaringer, er, at hovedparten af de regler, der træder i kraft på andre tidspunkter end de to årlige datoer, bl.a. er nogle af de regler, der kommer fra EU-implementering. I nogle tilfælde vil det være muligt at lade regler, der implementerer en EU-regulering, omfatte af de to årlige ikrafttrædelsesdatoer, men det afhænger jo meget af implementeringstidspunkterne, der kommer fra EU.

Så jeg vil egentlig bare konstatere, at der bredt er stor opbakning fra partierne til at gøre det bedre for dansk erhvervsliv. Det ønsker vi faktisk også fra regeringens side, og det er derfor, at vi bl.a. har arbejdet med Virksomhedsforum, og vi vil se meget positivt på de initiativer.

Jeg siger tak til ministeren. Den næste ordfører er hr. Jan Johansen.

Tak for det. Jeg skal sige, at jeg fremfører hr. Benny Engelbrechts tale som ordfører på området for det sidste beslutningsforslag i dag, da han desværre ikke kunne være til stede.

Beslutningsforslag nr. B 47 handler om indførelse af faste implementeringsdatoer for erhvervsrettet lovgivning. Det foreslås konkret, at der indføres to faste implementeringsdatoer, og at der endvidere i forbindelse med de to datoer skal sendes en tværministeriel orientering til erhvervslivet om den nye lovgivning, der er på tegnebrættet. Forslagsstillernes vurdering er, at indførelse af faste implementeringsdatoer vil gøre det enklere for erhvervslivet at følge med i implementeringen af ny lovgivning, og samtidig vil det blive lettere for de offentlige myndigheder med hensyn til informationsopgaven.

Erfaringen fra Storbritannien viser dog, at det er et noget anderledes og mere broget billede. I praksis har det vist sig at være særdeles vanskeligt for myndighederne at opretholde de faste implementeringsdatoer, og erfaringen fra Storbritannien viser også, at der ikke bare dispenseres ved implementering af direktiver fra EU, men at der også dispenseres fra nationalt fastsatte regler og lovgivning. I en evaluering af en tilsvarende ordning i Storbritannien viser det sig, at en stor del af den indførte regulering er blevet undtaget fra de to faste implementeringsdatoer. I forlængelse heraf viser evalueringen, at det har været vanskeligt for myndighederne at leve op til de krav om en tidlig offentliggørelse af lovgivningen og bedre vejledningsmateriale.

Sluttelig vil konsekvenserne af faste implementeringsdatoer alt andet lige være, at både lovgivnings- og høringsprocessen vil være koncentreret på nogle få af årets måneder. Det er en udvikling, som Socialdemokraterne ikke finder hensigtsmæssig. Samlet set vurderer Socialdemokraterne, at det derfor er tvivlsomt, at virksomhederne og myndighederne vil opleve tiltaget som administrativt lettere, sådan som forslagsstilleren påstår det vil være. I stedet bør vi koncentrere os om den gode lovgivningstradition, vi har i Danmark, og til stadighed minde os selv om at bruge den sunde fornuft. På den baggrund kan Socialdemokraterne ikke støtte op om det fremsatte beslutningsforslag.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Jeg siger tak til ordføreren, og den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby.

Skulle der sidde nogle enkelte seere hjemme foran fjernsynet og overvære den her folketingsdebat med relativt få parlamentarikere i salen, så er der måske nogle af dem, der vil føle sig en lille smule forvirrede i dag. For det er jo ret besynderligt, at vi nu tager stilling til et beslutningsforslag, som er taget direkte fra »Fair Løsning 2020«s anbefalinger – de ting, som Socialdemokraterne og SF gik til valg på ved det valg til Folketinget, som vi havde i 2011.

På side 22 i »Fair Løsning 2020« står der konkret, at man anbefaler fra Socialdemokraterne og SF's side, at der indføres faste datoer for implementeringen af de her love på erhvervsområdet efter Storbritanniens glimrende forbillede, hvor man har gode erfaringer med det. Så kommer valget, og vi får en ny regering, og så bliver forslaget fremsat i Folketinget af oppositionen – for at glæde regeringen har man valgt at bruge sin tid på at fremsætte regeringspartiernes egne forslag, fordi ministrene har travlt med alt muligt andet – og så sidder regeringspartierne og tager afstand fra deres egen politik. Det er ganske underholdende.

Men jeg synes, det er lidt trist, at vi skal bruge det som underholdning, for det er jo vigtige ting, der opleves i den danske erhvervssektor. Vi har rigtig mange små og mellemstore erhvervsdrivende og rigtig mange, som også har mindre virksomheder, nyetablerede virksomheder, iværksættere osv. Der er mange, der oplever en stor byrde i forhold til regler, lovkrav og diktater, bl.a. på grund af arbejdsmiljø- og EU-lovgivning og lovgivning af skatteteknisk karakter osv. osv.

Derfor ville der være sund fornuft i, at vi havde nogle faste implementeringsdatoer for den store del af lovgivningen, som sagtens kunne passes ind med, at det eksempelvis er den 1. juli eller den 1. januar. Det er noget, som vi i hvert fald i Dansk Folkeparti har stor forståelse for, altså at det kunne være noget, som vi skulle praktisere.

Vi synes jo også, at man skulle lytte til de erfaringer, der er kommet fra Storbritannien. Der må jeg sige til erhvervsministeren, at der vel må være en årsag til, at S og SF har valgt simpelt hen at indskrive det her beslutningsforslag i deres egen politiske plan »Fair Løsning 2020«. Hvorfor mener regeringen lige pludselig nu noget andet? Nu bruger man simpelt hen de erfaringer, der er fra Storbritannien, imod beslutningsforslaget, selv om man i »Fair Løsning 2020« bruger det argument, at det netop er erfaringerne fra Storbritannien, som gør, at man har valgt at skrive det ind i Socialdemokraterne og SF's valgoplæg »Fair Løsning 2020«. Det er noget, som vi i Dansk Folkeparti har meget svært ved at forstå den dybere mening med, men det må regeringspartierne naturligvis selv om.

Men vi støtter altså det her beslutningsforslag. Vi synes, det vil være helt på sin plads at få de her ting sat i gang. Selvfølgelig skal vi have undersøgt, hvilke datoer der vil være mest hensigtsmæssige at gøre det, altså om det er den 1. juli og den 1. januar. Og så synes vi også i Dansk Folkeparti, at det er vigtigt, at vi får tænkt hele skattelovgivningen ind i det samme forslag, fordi der også på det her område er rigtig mange love, bekendtgørelser osv., som har betydning for de danske erhvervsdrivendes virke i Danmark.

Så vil jeg gerne sige, at det da er rigtigt, at der vil komme en række undtagelser, hvor lovgivningen ikke kan vente, og hvor man selvfølgelig også er nødt til at lave nogle initiativer her og nu. Det kan man aldrig afvise, og selvfølgelig vil man også kunne forestille sig det her i det danske parlament.

Men når Venstre så i beslutningsforslaget nævner, at man skal tage højde for hastesager fra EU – det er det, der står i bemærkningerne til forslaget – så vil jeg i hvert fald gerne sige, at det nok er et af de steder, hvor vi ikke bliver enige med forslagsstillerne. For i Danmark er vi faktisk i forvejen relativt dygtige til at implementere lovgivning fra EU, og det med en hastesag vil sådan set bare betyde, at hver gang der kom noget fra EU, ville mange jo mene, at det er en hastesag, og at den skal ind i den danske lovgivning – jo før, jo bedre. Der mener vi i Dansk Folkeparti, at man har rigelig tid til at indføre det, også i de tidsbestemte aftaler. For vi kan jo se, at Danmark absolut ikke ligger i den dårlige ende blandt EU-landene med hensyn til at gennemføre fælles bekendtgørelser, love og regler.

Med de ord kan vi støtte beslutningsforslaget fra Venstre. Vi synes, det er et glimrende forslag. Men det er til stor frustration for os i oppositionen, at regeringen ikke kan stemme for sine egne planer, når nu vi har valgt at fremsætte forslag om dem. Men med de ord støtter vi forslaget.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Andreas Steenberg.

Jeg har siddet på mit kontor lige her ved siden af og hørt på debatten, og jeg kunne forstå, at hr. Kim Andersen fra Venstre var utilfreds med, at man fra regeringspartiernes side ikke roste, at vi fik en debat om regulering og regler. Det vil jeg så sørge for at gøre nu, for der er ingen tvivl om, at det er en meget vigtig del af den her regerings og det her Folketings indsats for at øge konkurrenceevnen.

Vi hørte hele tiden, at virksomhederne bruger tid og penge på alt muligt, som ikke gavner det, der er deres arbejde, nemlig at få solgt nogle varer til udlandet med fortjeneste, som så kan gøre, at vi bliver rigere alle sammen. Så jeg synes, det er rigtig godt, at vi også her får mulighed for at fortælle, at regeringen sådan set er rigtig godt på vej med at lette nogle af byrderne – i øvrigt vil jeg sige, hvis vi tager det her med revisionsloven, så er det sket i samarbejde med Venstre og andre borgerlige partier – for den seneste redegørelse viste jo, at byrderne var lettet med, så vidt jeg husker, godt 400 mio. kr. målt ved AMVAB-metoden, så det går jo den rigtige vej.

Regeringen har også nedsat et Virksomhedsforum, hvor virksomhederne kan komme med forslag til forenklinger, og der har vi ad to omgange modtaget forslag og taget et meget stort flertal af de forslag med og har i sinde at indføre dem. Det er altså forslag direkte ude fra virksomhederne, og det tror jeg er en rigtig god måde at få lettet de administrative byrder på, for det er jo dem, som virksomhederne oplever som særlig irriterende, som det er interessant at få afskaffet.

Det forslag, som vi behandler konkret her, handler om, hvorvidt vi skal sige, at erhvervsrettet lovgivning kun må føres ud i livet to gange om året. Det synes jeg ikke er specielt hensigtsmæssigt, for hvis der er et lovforslag, der er færdigt i maj, synes jeg ikke, der er nogen grund til at vente til oktober med at føre det ud i livet. For virksomhederne ved jo, det kommer, og det kan i øvrigt også være, at der er nogle godbidder i sådan en lov over for virksomhederne, så det kan man jo lige så godt få af sted, når man ved, det kommer.

Vi kan også se, at i Storbritannien bliver den regel, de har, og som minder om det her, brudt, fordi der eksempelvis er en eller anden fødevarediskussion, og at man der gerne vil have reglerne til at gælde med det samme. Det kunne f.eks. være noget med hestekød, for nu at nævne en debat, vi har haft her for nylig, og så er der ingen grund til at vente, hvis alle er enige om, at det bare skal af sted og ud at virke i samfundet.

Det er også sådan, at jeg frygter, at meget lovgivning så vil klumpe sig sammen om de to datoer, og det synes jeg ikke er hensigtsmæssigt, for så kommer vi herinde til at skulle skynde os. Det kommer også til at betyde, at især små interesseorganisationer vil opleve en meget stor byrde, fordi de måske skal forholde sig til rigtig mange love, der kommer på en gang i stedet for at komme hen over året, og derfor kan det jo blive svært at nå at give nogle ordentlige høringssvar, og det kan også blive svært for ministerierne at nå at inddrage virksomheder, borgere og organisationer i arbejdet med at lave lovforslagene, hvis det klumper sig sammen i to bestemte måneder om året.

Derfor synes jeg ikke, at man skal have sådan en regel om, at erhvervsrettet lovgivning kun må komme på to datoer, og vi i Radikale Venstre kan derfor heller ikke støtte dette beslutningsforslag, selv om jeg gerne vil rose Venstre og andre borgerlige partier for at have fokus på at få antallet af de administrative byrder nedbragt.

Der er lige nogle korte bemærkninger. Hr. Hans Kristian Skibby.

Nu er ordføreren jo ordfører for det tredje ben i regeringen, og det er så Det Radikale Venstre. Det Radikale Venstre var mig bekendt ikke den store medforfatter på »Fair Løsning 2020«, men jeg vil da gerne høre nu, hvor vi kan se, at Socialdemokraterne og SF ikke længere mener det, der står på side 22 i »Fair Løsning 2020«, om det skifte skyldes, at Det Radikale Venstre har sagt nej til den del af »Fair løsning 2020«. Er det simpelt hen, fordi Det Radikale Venstre er modstander af det, der står i »Fair Løsning 2020«, og har nedlagt veto? Eller er det noget, som Det Radikale Venstre overhovedet ikke har blandet sig i?

Ordføreren.

Jeg skal være fuldstændig ærlig og indrømme, at det først er ved at høre på den her debat, at det er gået op for mig, at der har stået noget om det i »Fair Løsning 2020«. Så jeg kan sige blankt nej til hr. Hans Kristian Skibbys spørgsmål. Det her er regeringens svar på det beslutningsforslag, der er fremsat.

Spørgeren.

Jamen det var det, man kalder et rigtig godt svar, så jeg har ikke yderligere. Jeg synes bare, at det er meget interessant at få den vinkel med, for så er der jo kun de to partier tilbage, og de har valgt at gå væk fra deres egen politik. Tak for svaret.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pernille Vigsø Bagge.

Da SF's erhvervsordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, desværre ikke kan være til stede, skal jeg hermed redegøre for SF's holdning til forslaget.

Vi må ærlig talt tilstå, at vi finder forslaget meget bureaukratisk. Vi kan ikke se, hvordan det i særlig grad skulle kunne gøre hverdagen lettere for virksomhederne.

I Storbritannien har man indført faste implementeringsdatoer for erhvervsrettet lovgivning, og i Storbritannien har der været en række udfordringer, som viser, hvor svært det er at gennemføre forslaget i praksis. Meget lovgivning er alligevel blevet undtaget fra de faste datoer, og det har vist sig besværligt at tilpasse lovgivningsprocessen, herunder ikke mindst høringsfasen, til meget rigide datoer for implementering af ny lovgivning. Endelig udestår en stor myndighedsopgave med at gøre vejledninger osv. klar de to gange om året, hvor lovgivningen i givet fald skulle implementeres ifølge forslaget.

I stedet for at lave nye bureaukratiske regler for både myndighederne og virksomhederne burde vi koncentrere vores kræfter om at sikre en regulering, som virker i forhold til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne. SF kan derfor ikke støtte forslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen.

På vegne af fru Mette Bock skal jeg holde følgende lille ordførertale:

At indføre faste implementeringsdatoer for erhvervsrettet lovgivning vil gøre det lettere for virksomhederne at orientere sig om ny lovgivning. Dansk erhvervslovgivning er ofte en regeljungle, og derfor bør man forsøge at gøre det så overskueligt som muligt at orientere sig om ny lovgivning, og vi ser helt klart forslaget som et skridt i den rigtige retning. Vi kan derfor støtte forslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Og da hr. Brian Mikkelsen ikke er til stede, vil jeg give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kim Andersen fra Venstre.

Også i forbindelse med behandlingen af det her beslutningsforslag taler jeg på vegne af den konservative ordfører, hr. Brian Mikkelsen, som ikke kan være her.

Se, jeg tror ikke, at jeg lader nogen bombe sprænge herinde i salen fredag eftermiddag, når jeg nu afslører, at det jo ikke var Venstre, der syntes, at der var ret mange guldkorn i »Fair Løsning 2020«. Det var det altså ikke. Tværtimod syntes vi, at det var en gang varm luft. Det var, som vi jo nok husker, historien om det her med de 12 minutter, og så var stort set alle problemer løst. Det troede vi aldrig på, men vi læste naturligvis oplægget »Fair Løsning 2020«, og der er jo aldrig noget, der er så skidt, at der ikke er et lille gryn, der kan bruges, eller en lille ting, der er god. Og vi synes faktisk, at det lille afsnit om faste implementeringsdatoer for erhvervsrettet lovgivning lød spændende og var interessant, og derfor undersøgte vi selv de overvejelser lidt nærmere.

Det står jo i »Fair Løsning 2020« på side 22, at faste implementeringer skal søges gennemført med inspiration fra Storbritannien, efter britisk forbillede, og man skriver i »Fair Løsning 2020«, at det i Danmark kunne være med datoer som 1. januar og 1. juli, og det er sådan set det, der har været grundlaget for det beslutningsforslag, vi her har til behandling.

Altså, kære venner, en gang imellem må vi jo også godt prøve lidt nyt. En gang imellem skal vi jo også vove en lille smule og ikke bare køre på automatpiloten og tage fuldstændig til takke med det, vi får fra bureaukratiet, som synes, at enhver forandring er forfærdelig og vanskelige.

Der er da noget interessant i det her. Der er da noget konstruktivt i det. Ved I hvad, det er jo stort set al lovgivning og også cirkulærestof, som er mange måneder undervejs i centraladministrationen og her i Folketinget. Ja, det meste af det er sikkert, hvis vi fik det gået efter, år om at komme igennem møllen. Så det der med, at det vil blive en bureaukratisk belastning, hvad fru Pernille Vigsø Bagge var inde på, tror jeg ikke man behøver at gøre det til.

Jeg vil gerne komplimentere den radikale ordfører, hr. Andreas Steenberg, for han gik ind i substansen og gjorde sig nogle overvejelser bl.a. omkring det praktiske. Men jeg tror altså ikke, at man behøver at lade det være forhindringen, for erhvervsorganisationerne skal nok finde ud af at få sig indrettet, så de kan komme med høringssvar, og så de kan udfolde deres interessevaretagelse. Det, det drejer sig om her, er altså ikke erhvervsorganisationernes interesse eller centraladministrationens forgodtbefindende, men det er, hvad der er væsentligt for virksomhederne og for jobskabelsen. Jeg tror, det kunne være rigtig sundt for særlig de små og mellemstore virksomheder, som jo er dem, vi snakker meget om i dag, også fordi det er dem, der i høj grad er trængt, og fordi det er dem, der ikke sådan har store forkromede afdelinger, juridiske afdelinger, kommunikations- og informationsafdelinger, PR-afdelinger osv. De store er vant til at forholde sig til lovstof og til at kommunikere med medier og myndigheder. Men der er små virksomheder, som brænder for en idé, og som skal ud at sælge deres varer, og som skal produktudvikle osv. Det siger sig selv, at de ikke kan bruge deres ressourcer på at følge med i lovmøllen og med i, hvad der kommer af nye cirkulærer hele tiden i løbet af et år. Derfor var der i og for sig noget sundt og fornuftigt i at sige: Men ved I hvad, det er to datoer, og lad os så snakke om, hvilke der er de rigtige datoer.

Det er ikke noget must for os. Op til de datoer gør ministerierne og de offentlige myndigheder en målrettet indsats for at informere generelt, men også målrettet i forhold til de forskellige virksomheder og brancher, som det er relevant at gøre det for, om nye tiltag på lovområdet og om cirkulærer. Man kan holde konferencer, man kan lave særlige informationskampagner, og det samme vil branchernes foreninger og organisationer kunne tilrettelægge årets gang efter, nemlig at de gør nogle særlige målrettede informationsindsatser og uddannelsesforløb i forhold til lov- og cirkulærestof. Det kunne så gøre, at virksomheden ikke skulle gå og være bange for, at der nu var noget, man ikke fik registreret; at der var noget, man ikke fik levet op til; at der var noget, man glemte, og at man måske risikerede at få et påbud eller en bøde, hvad ved jeg. Man var ligesom på sikker grund. Der var de to datoer om året, og så var det offentlige og ens brancheforeninger i øvrigt med til at informere og undervise om, hvad det var for noget nyt lovstof, man som virksomhed skulle forholde sig til.

Det var da sikkert, det var da effektivt og rationelt, både for det offentlige og for det private, og det kunne være med til, at virksomhedernes folk ikke skulle gå og blive frustrerede i deres hoveder og have tankerne alle mulige andre steder end på det, der var deres kerneopgave, nemlig at udvikle deres forretning, at skabe nye varer, få dem solgt og få sig konsolideret på bundlinjen. Det er jo faktisk det, vi har brug for. Det er det, der er interessant i en samfundsøkonomisk sammenhæng og i forhold til jobskabelse.

Derfor synes jeg faktisk, at jeg sådan lige her til sidst, hvor jeg gerne vil kvittere for de venlige ord, der er kommet fra flere herinde, også fra Dansk Folkeparti, som tilslutter sig vores beslutningsforslag, og ligesådan fra Liberal Alliance, godt vil appellere til, at vi nu prøver sådan lige at risikere en lille smule af os selv, også på trods af, hvad der måtte være kommet af gode informationer og talepinde fra embedsværket.

Jeg tror ikke, at vi risikerer så meget ved at lave et eksperiment omkring det her. Og lad os så kalde det en forsøgsordning. Lad os sige, at vi giver det 3 år eller 4 år, og så evaluerer vi det. Jeg synes i hvert fald, at det fortjener en grundig diskussion også med erhvervslivets egne aktører og organisationer. Så synes jeg i og for sig også, at det ville klæde regeringen, hvis man levede op til sin egen politik, som man gik til valg på, og som man fik mandat fra vælgerne til. Og her står det jo fuldstændig entydigt på side 22, at man vil indføre faste implementeringsdatoer for erhvervsrettet lovgivning efter britisk forbillede. Altså, jeg må indrømme, at jeg synes, at det, vi så hører fra regeringen her i dag, er lidt fattigt. Men jeg er trods alt optimistisk og takker for de pæne ord, der er kommet fra nogle af ordførerne. Og så håber jeg, at ministeren vil gå hjem og spørge, om der alligevel ikke var et eller andet, det kunne være fornuftigt at genopfinde i sin egen gamle politik, som man fik mandat fra vælgerne til.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.