Spm. nr. S 811

21) Til beskæftigelsesministeren af:

Martin Henriksen (DF):

Bakker ministeren op om og synes ministeren, at det er en god ide, at 3F arbejder på, at overenskomsterne bliver mindre afhængige af kristne helligdage, med det formål at give plads til muslimske helligdage, og at dette skrives ind i overenskomsterne?

Hr. Martin Henriksen bedes oplæse spørgsmålet.

Bakker ministeren op om og synes ministeren, at det er en god ide, at 3F arbejder på, at overenskomsterne bliver mindre afhængige af kristne helligdage med det formål at give plads til muslimske helligdage, og at dette skrives ind i overenskomsterne?

Beskæftigelsesministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er vigtigt for mig at understrege som minister, at overenskomster alene er et anliggende for arbejdsmarkedets parter. Det, vi i den her sag tager os af, er den lovgivning, der omgiver det danske arbejdsmarked, hvorimod overenskomsterne er noget, der indgås mellem og håndteres af arbejdsmarkedets parter. Sådan ønsker jeg, at det skal fortsætte med at være. Jeg er utrolig glad for og stolt af det, vi kalder den danske model, som jeg personlig selv mener er den bedste arbejdsmarkedsmodel i hele verden. Og jeg vil gøre mit til som beskæftigelsesminister at værne om den danske model og dermed også om arbejdsmarkedets parters placering og position i Danmark.

Det er jo sådan, at parterne nu sidder og forbereder de overenskomstforhandlinger, som påbegyndes i starten af 2012. I den forbindelse er det helt op til arbejdsmarkedets parter at indgå aftaler, også om et eventuelt fælles syn på ret til frihed i forbindelse med religiøse helligdage.

Hr. Martin Henriksen.

O.k., men hvad er ministerens holdning til det? Synes ministeren, at det er godt, at man på den måde går ind og sidestiller kulturerne i overenskomsterne? Er det et synspunkt, som ministeren og regeringen bakker op? Jeg er helt med på, at overenskomsterne netop er nogle, der bliver aftalt mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Men jeg synes nu godt, at regeringen kunne have en holdning til, om den synes, at den her sidestilling af forskellige kulturer i overenskomsterne er en positiv udvikling.

Ministeren.

Jamen som jeg sagde før, respekterer jeg arbejdsmarkedets parter, og jeg er af den grundlæggende overbevisning, at arbejdsmarkedets parter er de bedste til at udvikle og modernisere såvel det danske arbejdsmarked som den danske model. Jeg tror i al beskedenhed også, at arbejdsmarkedets parter er bedre end politikere, ligegyldigt hvilket politisk ståsted de måtte have, til at håndtere det samlede danske arbejdsmarked. Derfor har jeg fuld tiltro til, at arbejdsmarkedets parter også næste år vil lave en god overenskomst.

Det er en svær økonomisk situation, der skal laves en overenskomst i. Jeg ønsker dem held og lykke med forhandlingerne, men i respekt for arbejdsmarkedets parter vil jeg henholde mig til, at det, Folketinget skal bruge sin tid og energi på, er at lovgive på arbejdsmarkedsområdet. Overenskomsterne overlader jeg trygt til arbejdsmarkedets parter.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg havde forventet lidt mere. Jeg havde f.eks. forventet en tilkendegivelse fra regeringen af, om man synes, at dansk kultur trods alt har førsteprioritet i det danske samfund, men det kan jeg forstå at jeg ikke kan få. Det lyder næsten, som om ministeren betragter det som en modernisering og en udvikling henimod noget bedre, eller hvordan er det? Altså, regeringen må da have en principiel holdning til, at man nu på et væsentligt område i det danske samfund vil sidestille forskellige kulturer. Det synes jeg da er et væsentligt principielt spørgsmål, som regeringen også må have en principiel holdning til. Har regeringen ikke det?

Ministeren.

Jo, regeringen har en principiel holdning til arbejdsmarkedet, og den er, at vi i modsætning til Dansk Folkeparti, kan jeg høre det antydes, anerkender, respekterer, underbygger og understøtter den danske model. Jeg har utrolig stor respekt for arbejdsmarkedets parter, både arbejdsgivere og arbejdstagere, og jeg føler mig fuldstændig overbevist om, at arbejdsmarkedets parter også i de kommende overenskomstforhandlinger kan håndtere og tackle og diskutere de sager, som er særlig vigtige for det danske arbejdsmarked.

Jeg er personligt ikke noget religiøst menneske, og derfor er jeg ikke specielt optaget af religion. Til gengæld er jeg demokrat, og når man er det, anerkender og respekterer man andre menneskers ret til at have en gud og tro på deres religion. Det er det principielle synspunkt, som både jeg og regeringen lægger til grund for vores syn på religion, ligegyldigt hvilken art og karakter den måtte have, altså inden for lovens grænser. Men når det handler om arbejdsmarkedets parter, har jeg fuldstændig tillid til, at arbejdsmarkedets parter kan lave en god overenskomst, og jeg synes egentlig, at det ville klæde alle i Folketinget at anerkende og respektere den danske model.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg kan forstå, at det er umuligt at få et svar fra ministeren. Det synes jeg godt nok er ærgerligt. Så må man jo bare tillade sig at konstatere, at regeringen tilsyneladende ikke har noget principielt synspunkt om det faktum, at man på et væsentligt område i det danske samfund nu vil sidestille dansk kultur med alle mulige andre kulturer, som er kommet til Danmark udefra.

Det synes jeg et eller andet sted er rystende og helt uforståeligt. Ministeren siger, at ministeren er demokrat, men formålet med et parlament er vel, at man kan få oplyst, hvad ens politiske med- og modspillere har af holdninger. Men jeg forstår, at det så ikke kan lade sig gøre. Det synes jeg et eller andet sted er rystende.

Det her handler ikke om, hvorvidt folk har ret eller ikke har ret til at have deres religion eller kultur. Det her handler om, hvorvidt man har en principiel holdning til, at det selvfølgelig skal være sådan i det danske samfund som helhed, at den kultur, der har førsteprioritet, er den danske kultur. Men enten er regeringen bare ligeglad med det, eller også mener regeringen, at det er helt i orden, at man sidestiller alle kulturer i Danmark. Det er vi i Dansk Folkeparti grundlæggende uenige i.

Ministeren.

Jeg har ikke selv behov for at agere polemisk, heller ikke i den her sag. Jeg forstår, at der ikke skal så meget til at ryste den nuværende opposition. Det skal jeg selvfølgelig beklage.

Jeg vil gerne endnu en gang understrege, at det, når det handler om overenskomster, herunder også spørgsmålet om, hvornår man kan få fri fra sit arbejde, er et overenskomstanliggende. Det har det i øvrigt været, nu når vi taler om kultur, i Danmark i rigtig, rigtig mange år, i rigtig, rigtig mange årtier. Jeg tror, at det, at det er sådan, at vi har den danske model, og at arbejdsmarkedets parter dermed har ret til at lave overenskomster uden indblanding fra politisk hold, lige præcis er en af de søjler, der har gjort Danmark til et rigt og stærkt samfund. Og jeg vil kraftigt appellere til, at politikere, ligegyldigt hvilket politisk ståsted, de end har, ikke tror, at de bedre til at tilrettelægge arbejdsmarkedspolitikken. Jeg tror ikke, at det forholder sig sådan. Arbejdsmarkedets parter er de dygtigste til det.

Dermed er spørgsmålet sluttet.

Det næste spørgsmål er ligeledes til beskæftigelsesministeren og ligeledes af hr. Martin Henriksen.