Spm. nr. S 413

28) Til transportministeren af:

Magnus Heunicke (S):

Når regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne med deres finanslovaftale for 2011 vil spare 300 mio. kr. hos DSB, hvilke forringelser mener ministeren besparelserne på DSB vil medføre?

Skriftlig begrundelse

Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne vil med deres Finanslovaftale 2011 spare 300 mio. kr. hos DSB. Det fik den 9. november 2010 formand for HK Trafik og Jernbane Andreas Hasle til at udtale følgende til www.Politiken.dk: »Hvis det ender med de 300 millioner kroner, vil det svare til 600 fyringer, og så vil DSB slet ikke kunne overholde sin kontrakt. Man vil få flere forsinkelser og servicen bliver ringere. Det harmonerer slet ikke med, at man gerne vil have et konkurrencedygtigt DSB«. (Kilde: www.Politiken.dk , 09.11.2010, http://politiken.dk/politik/ECE1104790/dsb-ansatte-frygter-fyringer-og-forsinkelser/).

Spm. nr. S 413

28) Til transportministeren af:

Magnus Heunicke (S):

Når regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne med deres finanslovaftale for 2011 vil spare 300 mio. kr. hos DSB, hvilke forringelser mener ministeren besparelserne på DSB vil medføre?

Skriftlig begrundelse

Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne vil med deres Finanslovaftale 2011 spare 300 mio. kr. hos DSB. Det fik den 9. november 2010 formand for HK Trafik og Jernbane Andreas Hasle til at udtale følgende til www.Politiken.dk: »Hvis det ender med de 300 millioner kroner, vil det svare til 600 fyringer, og så vil DSB slet ikke kunne overholde sin kontrakt. Man vil få flere forsinkelser og servicen bliver ringere. Det harmonerer slet ikke med, at man gerne vil have et konkurrencedygtigt DSB«. (Kilde: www.Politiken.dk , 09.11.2010, http://politiken.dk/politik/ECE1104790/dsb-ansatte-frygter-fyringer-og-forsinkelser/).

Jeg skal lige bede transportministeren om at komme på Folketingets talerstol, for vi har problemer med teknikken, så derfor foregår det fra talerstolen.

Spørgsmålet er stillet af hr. Magnus Heunicke. Hr. Magnus Heunicke for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Når regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne med deres finanslovaftale for 2011 vil spare 300 mio. kr. hos DSB, hvilke forringelser mener ministeren så besparelserne hos DSB vil medføre?

Så er det transportministeren.

Tak for det. Partierne bag finanslovaftalen for 2011 er jo som bekendt blevet enige om at reducere den årlige betaling til DSB med 300 mio. kr. fra 2011, og lad mig med det samme slå fuldstændig fast: Reduktionen vil ikke medføre dårligere service eller højere billetpriser for DSB’s kunder.

Det vil være sådan, at i 2011 vil budgetreguleringen blive udmøntet ved, at der indføres en tilbagebetalingsmekanisme, som indebærer, at for meget indbetalt kontraktbetaling til DSB tilbageføres til staten. Indførelsen af en sådan tilbagebetalingsmekanisme er jo en direkte konsekvens af en afgørelse fra Europa-Kommissionen i en statsstøttesag vedrørende kontrakttilskud til DSB, og afgørelsen fra Europa-Kommissionen er retligt bindende. Herudover vil den resterende del af udmøntningen i 2011 kunne ske via udbytter i øvrigt fra DSB, således at det tilsammen giver 300 mio. kr.

Jeg vil også sige, at på kort sigt kan det jo være nødvendigt for DSB at trække på opsparede midler for at sikre, at der kan leveres 300 mio. kr. Sådan er det jo i enhver virksomhed. Fremadrettet vil vi så iværksætte en nærmere analyse af de forskellige muligheder frem mod 2012, og jeg tror bare, at jeg afslutningsvis vil tilføje, at jeg går ud fra, vi alle er enige om, at DSB som en offentligt ejet virksomhed selvfølgelig skal drives effektivt.

Tak. Så er det hr. Magnus Heunicke.

Tak for svaret. Det er jo rart at få uddybet, hvad der egentlig menes. Det er første gang, jeg har hørt denne forklaring, og jeg tror, det er første gang, vi i Danmark får det så klart forklaret, så jeg vil tillade mig at spørge: Er det at forstå således, at det et højere udbytte, regeringen vil hive hjem fra DSB, når ministeren siger, man vil tilbagetage forhøjede kontraktbetalinger? Er det så udbyttet, man vil forhøje, eller hvordan skal den sætning forstås?

Tak. Så er det transportministeren.

Man kan sige det meget enkelt, men det er jo noget indviklet noget, for en sådan tilbagebetalingsmekanisme hedder i sin rette form en claw-back, hvor claw betyder en klo. Det vil altså sige, at man tager det, man har betalt for meget, tilbage, og det var afgørelsen i en statsstøttesag ved Europa-Kommissionen vedrørende et kontrakttilskud til DSB. Afgørelsen fra Europa-Kommissionen er jo retligt bindende, og det vil sige, at har man betalt for meget ind – og det kan man vurdere at vi har – ja, så skal man have det tilbage igen.

Det andet er, at der er sket en stor opsparing i DSB, og det er jo kun almindeligt, at hvis et selskab går ind i nogle tider, der er lidt trange, bruger man selvfølgelig opsparede midler. Det tror jeg alle kender fra deres egen virksomhed eller fra deres egen arbejdsplads. Endelig vil vi her også, og det er DSB enig i, kunne reducere nogle midler i administration og i reklamer.

Tak. Så er det hr. Magnus Heunicke.

Skal det forstås således, at når det drejer sig om denne claw-back, ville det simpelt hen være i strid med EU-afgørelse, hvis det var sådan, at vi ikke indførte dette her? Er det sådan set bare en udmøntning af en EU-afgørelse, som vi jo helt klart er nødt til at rette os efter?

Derefter er jeg nysgerrig efter at vide, hvor stor en procentdel af de 300 mio. kr. der så vedrører det, som vi kan hegne ind til at være – hvis det er sådan, det er – EU-betinget lovgivning, som vi er nødt til at rette os efter. Hvor stor en procentdel er det, og hvor stor en procentdel skal vi tage på effektivisering og færre reklamer og de ting, ministeren nu nævner her?

Tak. Så er det transportministeren.

Jeg er nødt til at sige, at der ikke er noget med effektivisering. Der sker intet, der berører passagererne – intet! Og derfor er jeg nødt til at sige, at den claw-back-institution er der ingen, der kan give et præcist tal på. Når jeg spørger i ministeriet, er de bedste skud, at det ligger et sted mellem 100 og 300 mio. kr., og jeg kan bare sige, at på nuværende tidspunkt er vi ikke i stand til at sige, hvad det er. Det gør man jo op her i foråret for at se, hvor meget staten har betalt for meget ind i 2010, og det er så de penge, der kommer til udbetaling i 2011. Vi kan konstatere, hvor meget der ligger af opsparede midler i DSB, og her kan vi gå ind og sige, at de penge må være med til at fylde op på kort sigt.

Det er klart, at selve administrationen og reklamerne også vil give et beløb. Jeg har lige haft et møde, hvor både DSB’s direktør og DSB’s bestyrelsesformand deltog, og det er klart, at vi er enige om, at det kan vi stå på mål for, og det vil så være sådan, at vi får det udmøntet, når oplysningerne kommer ind til os. Men det er klart, at vi kan levere de 300 mio. kr.

Tak. Så er det hr. Magnus Heunicke.

Ministeren har åbenbart gjort sig tanker om, at der også er nogle reklamer, som DSB kan skære ned på, og det er jo logisk, for det kan man altid skære ned på. Sagen er bare den, at siden man bruger et vist beløb på reklamer hvert år fra DSB's side, må det jo være, fordi de virker. Vi kan jo se fra andre brancher – det kan være bilbranchen, det kan være slik eller chokolade, eller hvad det nu kan være – at man også bruger penge på annoncer. Selv partiet Venstre bruger penge på annoncer, fordi de selvfølgelig virker, og frygter ministeren så ikke, at hvis man skal skære ned på annoncerne, så der er færre Harryreklamer og andet, er der simpelt hen færre, der vil bruge toget, og så får DSB altså færre indtægter og færre, der gør det, vi godt vil have, nemlig bruger den kollektive trafik?

Tak. Så er det transportministeren.

Jo, men nu vil jeg gerne sige, at vi jo slet ikke taler om, hvorvidt man skal reducere alle reklameudgifter. Jeg forstår bare, at DSB selv vil gå ind og kigge på administrationen og reklamerne og se, hvad der er, og det synes jeg da er fint. Nu er vi jo i 2011 om et kort øjeblik, så jeg forventer sådan set ikke, at det bliver nogle store summer. Jeg synes, det er fint, at man går ind og kigger på det. Jeg synes måske endda, det er administrationsudgifterne, der er nemmest at kigge på, men jeg har bare sat som betingelse, at der ikke vil blive gennemført ting, som giver serviceforringelser eller på nogen måde påvirker passagererne.

Tak. Dermed er spørgsmålet sluttet.

Det næste spørgsmål er også til transportministeren af hr. Magnus Heunicke.