Det næste punkt på dagsordenen er:

31) 3. behandling af lovforslag nr. L 38:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech).

(Fremsættelse 28.10.2010. 1. behandling 09.11.2010. Betænkning 02.12.2010. 2. behandling 10.12.2010. Tillægsbetænkning 14.12.2010).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Søren Krarup beder om ordet som ordfører.

Vi har i Dansk Folkeparti igennem snart 10 år arbejdet sammen med regeringen om at styre og regulere udlændingepolitikken, herunder spørgsmålet om indfødsret, som regeringen i 1990'erne havde været uhyggelig letsindig og uansvarlig med. I 2002 var vi med til at ændre lovgivningen og fik styr på tingene. Vi havde en kortvarig afbrydelse i 2004-05 på grund af uenighed om sprogkravet, men i december 2005 indgik vi en betryggende aftale med regeringen også på dette område, ligesom vi i september 2008 sanerede aftalen om indfødsret med regeringen. Vi stod loyalt sammen om at få styr på dette nationalt betydningsfulde forhold. Vi sagde fra lovforslag til lovforslag ja til aftalen og har stemt for hvert eneste indfødsretslovforslag siden 2005.

Da jeg først på efteråret fik stillet det vanlige spørgsmål om det lovforslag, der nu er til tredje og sidste behandling, svarede jeg derfor ja til lovforslaget i overensstemmelse med vores vanlige aftale, og dette løfte har jeg hidtil følt mig bundet af. Det gør jeg ikke mere!

Den nyordning af indfødsretslovgivningen, der er sket med dette lovforslag, hvor en FN-konvention fortrænger grundlovens § 44 og vil tvinge Folketinget til at give dansk statsborgerskab til en række personer, 35 i alt, af hvilke de 33 ikke lever op til de krav, Folketinget stiller til dem, der skal anses for værdige til at opnå indfødsret, nøder os til at stemme nej. Dette lovforslag forekommer os at være en katastrofe. Det undrer os, at vi skal være de eneste her i salen, der reagerer imod den vold, som FN-konventionen udsætter Folketinget for. Det er 35 personer, der ikke har dokumenteret at kunne tale dansk, som ikke har bestået den krævede indfødsretsprøve, som ikke har ren straffeattest, skulle vi i det danske Folketing meddele dem dansk indfødsret, fordi en FN-konvention vil tvinge os til det, som om en FN-konvention er en hellig akt, som om Danmark ikke skal opsige en FN-konvention, der krænker grundloven, som om vi skal acceptere en udefrakommende kommando, der genkalder situationen omkring kommunistlovgivningen i 1941? Aldrig i livet!

Dansk Folkeparti siger et klart og kategorisk nej til dette lovforslag, L 38, og Dansk Folkeparti vil fortsætte med at sige nej til en indfødsretslovgivning, der bøjer sig for FN-konventionen om begrænsning af statsløshed. Dansk indfødsret er ikke noget, man handler med. Dansk indfødsret er uløseligt knyttet sammen med grundloven og skal accepteres lige så ubetinget som grundloven. Derfor føler jeg mig ikke bundet af mit tidligere afgivne løfte, der var afgivet på falske betingelser.

På mit partis vegne stemmer jeg nej til L 38 og opfordrer alle andre partier til at gøre det samme, idet det er os en gåde, at ikke enhver i denne sal har blik for det katastrofale ved en international konventions tilsidesættelse af den danske grundlov.

Tak. Så er det fru Line Barfod som ordfører.

Hr. Søren Krarup taler mod bedre vidende. Både ved første- og andenbehandlingen er det blevet sagt meget, meget klart, og jeg er sikker på, at hr. Søren Krarup også ved det i forvejen, at et flertal i Folketinget, et meget stort flertal, ønsker, at Danmark skal være med i denne FN-konvention. Hvis et flertal i Folketinget ønskede noget andet, kunne dette flertal bestemme, at man ikke ønskede at være bundet af denne FN-konvention, at man ønskede at opsige den. Det er altså ikke et spørgsmål om, at FN eller nogen andre tvinger det danske Folketing til at vedtage noget bestemt; det er noget, et flertal i Folketinget selv ønsker. Sådan er det med internationale konventioner; det er noget, flertallet i Folketinget bestemmer, og flertallet i Folketinget kan beslutte, at man ikke vil følge dem, at man vil træde ud af konventionen.

Så skal jeg bare sige, at det ikke er meget tillid, hr. Søren Krarup og Dansk Folkeparti åbenbart har til det danske demokrati, hvis man mener, at 35 mennesker er en sådan katastrofe, at det vil kunne omstyrte det danske demokrati. Jeg er af den klare overbevisning, at det danske demokrati er utrolig stærkt, og jeg mener, at vi også i Danmark sagtens kan håndtere, at der er 35 mennesker, der hidtil har levet som statsløse, som nu får chancen for at have den tryghed, der ligger i at få statsborgerskab. Det er vi i den grad i stand til at kunne klare i Danmark.

Hr. Søren Krarup for en kort bemærkning.

Det forbløffer mig, at Line Barfod ikke forstår en meget enkel sag, og måske er det ikke helt usædvanligt, at jurister har en evne til at læse uden om det, der faktisk er sagen. Dette handler om – det er fuldstændig rigtigt – at Folketinget i 1977 tilslutter sig konventionen af 1961 om begrænsning af statsløshed. Og det fører så til – og det er det, sagen drejer sig om i dag – at denne konvention påtvinger det danske Folketing 35 personer som dem, der kommer på indfødsretsloven, på trods af at det i grundlovens § 44 udtrykkeligt hedder, at indfødsret meddeles ved lov. Dermed er det sagt, at det er Folketinget, der suverænt bestemmer, hvem der optages på indfødsretsloven. Alligevel sker der her det, at en international konvention tvinger os til det.

Jeg er da ikke i tvivl om, at Folketinget naturligvis, da de i sin tid stemte ja, ikke har gjort sig klart, hvad det kunne betyde. Nu kan de se det. Nu kan de se, at den internationale konvention fører til, at man krænker grundlovens eneret til at bestemme, hvem der kommer på indfødsretsloven. Dette er en krænkelse af grundloven, og hvis en jurist ikke kan forstå det, er der noget alvorligt galt med forstanden.

Tak. Jeg vil lige orientere Folketinget om, at det er min agt, at man kan køre debatten her til kl. 12.15; det er det sidste punkt, som man skal stemme om. Jeg ved også, at der jo er mange medlemmer, der har aftalt møder i den forventede pause fra kl. 12.00 til 13.00, men medmindre der er højlydte protester, er det min agt at køre 15 minutter endnu for at se, om man kan nå at gøre den sag færdig, så vi er færdige med at stemme for i dag.

Værsgo, så er det fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Grundloven fastlægger, at Folketinget beslutter, hvem der skal have indfødsret. Folketinget har besluttet, at man ønsker at give indfødsret til mennesker, der er statsløse, i henhold til den konvention, som et flertal i Folketinget ønsker at være en del af. Der er ikke nogen i FN eller andre, der tvinger Folketinget til dette, det er et flertal i Folketinget, der ønsker den situation. Man har i Folketinget godt vidst, hvad man gik ind til, da man for mange år siden vedtog at være en del af den konvention, og man ved også nu, at det er det, man gør.

Hvis et flertal i Folketinget ønskede noget andet, kunne de i dag sige: Vi ønsker ikke at være bundet af konventionen, vi vil meddele FN, at vi træder ud af konventionen. Det ønsker et flertal i Folketinget ikke. Der er ikke noget grundlovsbrud, det er Folketingets flertals vilje, der bliver fulgt.

Hr. Søren Krarup for en kort bemærkning.

Det er en forunderlig mangel på evne til at fatte, hvad sagen drejer sig om. Forholdet er, at Folketinget meddeler indfødsret ved lov, og det udføres på den måde, at Folketingets flertal udformer en aftale om indfødsret. Denne aftale stiller en række krav som betingelse for, at man får indfødsret. Så er der altså – det er fuldstændig rigtigt – i 1977 vedtaget en tilslutning til en konvention, der altså nu tvinger Folketinget til at ændre den vedtagelse. Det betyder naturligvis, at hvis Folketinget er tro imod sin egen grundlov, den bestemmelse, der siger, at det er Folketinget, der meddeler indfødsret, så vil Folketinget sige, at den FN-konvention er en krænkelse af grundloven, og at vi derfor opsiger den. Det hjælper jo ikke noget, at man bare stikker hovedet i busken og siger, at man ikke tænkte på det i 1977. Så skal man tænke på det i dag.

Nu er det klart for enhver, at grundloven tilsidesættes, fordi de krav, der stilles til indfødsret, tilsidesættes, og det burde faktisk føre til, at hele Folketinget støttede os i vores protest.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning, værsgo.

Folketinget fastlægger, hvilke betingelser der skal til for at opnå indfødsret. En af de betingelser, som Folketinget ønsker, er, at man følger FN-konventionen. Et flertal i Folketinget kan beslutte, at man ikke længere ønsker at følge FN-konventionen. Der er ikke noget grundlovsbrud, det er flertallet i Folketinget, der beslutter, om man vil være bundet af FN-konventionen eller ej.

Hr. Jesper Langballe for en kort bemærkning.

Fru Line Barfod mener, at det da er forunderligt, at de pædagogiske anstrengelser, hun har udfoldet under førstebehandlingen, ikke har overbevist Dansk Folkepartis ordfører om, at han har uret.

Jeg må sige, at jeg undrer mig, og at jeg synes, det er fru Line Barfod, der er uden for pædagogisk rækkevidde og ikke har hørt, hvad der er blevet sagt under førstebehandlingen. For bortset fra de her meget firkantede kasser, vi taler om, demokratiet, grundloven, Folketinget, er der jo her tale om 35 enkeltindivider, som på et fuldstændig løsagtigt grundlag, der går direkte imod Folketingets flertals aftale om indfødsret, pludselig får indfødsret. Det er folk, der har begået grov voldskriminalitet, det er folk, der ikke kan tale dansk, og det er folk, der intet ved om Danmark, samtidig med at vi har afvist en masse mennesker, som ikke lever op til kravene, og det vil sige, at princippet om lighed for loven tilsidesættes på grund af en FN-konvention.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Under førstebehandlingen var det ikke mig, men hr. Tom Behnke, der gennemgik det her, men det går nok alligevel.

Jeg vil gerne fastholde, at det er flertallet i Folketinget, der bestemmer, hvilke betingelser der skal være gældende for at opnå indfødsret. Flertallet i Folketinget har besluttet, at man ønsker at følge den FN-konvention, man har tilsluttet sig. Dermed har man sagt, at det er en af de måder, man kan få indfødsret på. Det er besluttet af Folketinget, og der er ikke nogen her, der står ved vores grænser og tvinger os til at følge FN-konventionen. Det er noget, et flertal i Folketinget ønsker at gøre. Så der er intet grundlovsbrud her.

Hr. Jesper Langballe for en kort bemærkning.

Hvorfor svarer fru Line Barfod ikke på det, jeg spørger om? Det er selvfølgelig, fordi hun ikke kan. Der er nemlig ikke noget fornuftigt svar at give. Jeg gjorde opmærksom på, at et flertal af Folketinget altså har skrevet under på en konvention, som nu tvinger Folketinget til at behandle folk ulige for loven og afvise mennesker, der ikke lever op til vores standardkrav til indfødsret, og samtidig lukke andre folk ind. Det er jo fuldstændig tilfældigt, at lige de kommer ind. Det er ulighed for loven, og hvorfor ikke bare vedgå det i stedet for at snakke udenom?

Fru Line Barfod for en kort bemærkning, før integrationsministeren får ordet.

Et flertal i Folketinget har ønsket, at en af de måder, man kan få indfødsret i Danmark på, er, ved at man lever op til de betingelser, der er i FN-konventionen om, at man er statsløs og derfor har krav på at få statsborgerskab. Det har et flertal ønsket. Det er en forpligtelse, man har påtaget sig. Det er en international konvention, og den indgår i retsgrundlaget på samme måde som lovgivning. Det er det, der er grundlaget for den lov, man så laver.

På indfødsretsområdet er det jo sådan, at der ikke er nogen lov om, hvilke betingelser der skal til for at få indfødsret. Det er noget, der er aftalt mellem et flertal af Folketingets medlemmer, så det er ikke et spørgsmål om, at der er nogen lov – desværre. Jeg kunne godt tænke mig, at der var en lov, men det er der ikke. Men det grundlæggende her er stadig, at et flertal kunne beslutte ikke at følge FN-konventionen, og at et flertal ønsker at følge FN-konventionen. Der er ingen, der tvinger os til at gøre det. Der er intet, der strider imod grundloven her.

Tak. Så er det integrationsministeren.

Der er jo ikke den store grund til at gentage, hvad jeg har sagt, men jeg er nødt til lidt polemisk at sige til hr. Søren Krarup, at nu tvinger hr. Søren Krarup mig til at tage ordet, for det her kan jo ikke stå uimodsagt.

Vi har jo diskuteret sagen under førstebehandlingen, og hr. Søren Krarup sagde det, han siger i dag, hvor jeg siger det, jeg sagde dengang, og under andenbehandlingen, hvor hr. Søren Krarup sagde det samme, og hvor jeg i dag vil sige det samme, og i samrådet, hvor vi har diskuteret sagen, og vi har sagt det samme, og nu må jeg så sige det igen. Det er selvfølgelig klart, at når jeg bliver beskyldt for grundlovsbrud, er jeg nødt til at tage ordet. Det gør jeg så denne ene gang. Jeg går ikke op igen.

Jeg ved godt, at det er det værste, jeg kan gøre over for hr. Søren Krarup, men det gør jeg ikke, for jeg synes også, at det her må have sine grænser.

Det er jo sagt tydeligt af såvel en konservativ ordfører som en ordfører fra Enhedslisten her under de tre forhandlinger, at det altså er Folketinget, der bestemmer, om man vil tilslutte sig konventioner, og det gør vi ganske frivilligt. Og denne regering har klart fra sin tiltræden sagt, at vi overholder de konventioner, vi har indgået. Vi er ikke enige med Enhedslisten i, at de skal inkorporeres i dansk ret, men vi har undertegnet dem, og derfor følger vi dem, og derfor har vi fulgt den i denne sag.

Derfor gør vi det, som nogle af os måske ikke bryder sig om, for det er jo ganske rigtigt, at der for så vidt ikke er lighed for loven, men der er ganske særlige omstændigheder. Vi taler om statsløse. For mig er Danmark mit fædreland, for mig er Danmark det danske folk, og blandt dem er der mange med udenlandske rødder, som også tilhører det danske folk. Men for mig er Danmark ikke en ø i verden. Vi har en nationalitet og et flag og et sprog, men vi er ikke en ø i verden. Vi er danske, men vi er danske som en del af verden, og det er derfor, vi respekterer den konvention, vi har skrevet under på.

Hr. Søren Krarup, kort bemærkning.

Jeg vil opgive at sige noget til fru Line Barfod, for det er tydeligvis ganske udsigtsløst, der er ingen mulighed for at blive forstået på nogen måde. Men til ministeren vil jeg gerne sige, at det da er fuldstændig rigtigt, at det er et flertal i Folketinget, der bestemmer, og derfor vil loven også blive afgjort af et flertal. Det er også rigtigt, at et flertal i Folketinget i 1977 har meldt os ind i den konvention, der hedder begrænsning af statsløshed, men jeg er lige så sikker på, at et flertal i Folketinget aldrig nogen sinde har gjort sig klart, at det skulle indebære, at det danske Folketing kunne blive tvunget til at meddele indfødsret til folk, der overhovedet ikke er kvalificerede til at modtage det. Man har jo netop i grundlovens § 44 understreget, at det kun er Folketinget, dvs. det danske folk alene, der skal kunne meddele indfødsret, for det er en gave til fremmede. Der er ingen, der udefra skal kunne sige: Vi har krav på indfødsret. Men det er det, der sker nu. Det er konsekvensen af den konvention, som vi nu skal lade os tyrannisere af.

Jeg siger, at det naturligvis er Folketingets opgave at opsige en konvention, der tvinger os til at bryde grundloven. Jeg lægger ligesom ministeren mildest talt stor vægt på mit fædreland, men jeg lægger så stor vægt på det, at jeg siger, at det er mit fædreland selv, der skal bestemme i Danmark. Det er det danske folk, og det er grundloven, der skal bestemme, hvem der får indfødsret, det skal ikke være noget, som en FN-konvention kommer og stiller krav til os om.

Derfor vil jeg sige, hvad jeg oprigtigt mener, at jeg er rystet over, at dette ikke vækker en virkelig opstandelse i Folketinget, og jeg håber, at det vil føre til, at denne konvention bliver opsagt af Folketinget.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 93 (V, S, SF, KF, RV, EL, LA, Christian H. Hansen (UFG) og Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte 17 (DF), hverken for eller imod stemte 1(DF (ved en fejl)).

Lovforslaget er vedtaget og bliver nu sendt til statsministeren.

Jeg skal her udsætte mødet. Mødet genoptages i dag kl. 13.15.

Mødet er udsat. (Kl. 12:13).