Det næste punkt på dagsordenen er:

7) Forespørgsel nr. F 30:

Forespørgsel til indenrigs- og sundhedsministeren:

Vil ministeren redegøre for, hvad han vil gøre for at sikre billigere færgeforbindelser til Samsø, Læsø og Ærø?

Af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL).

(Anmeldelse 18.03.2011. Fremme 22.03.2011. Eventuel afstemning udsættes til tirsdag den 10. maj 2011).

Jeg skal allerede nu gøre opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse også udsættes til tirsdag den 10. maj 2011.

Så er det ordføreren for forespørgerne, hr. Per Clausen, for begrundelsen.

Jeg kan se på det materiale, jeg har, at det er politisk korrekt at omtale Læsø, Samsø og Ærø som yderområder – oven i købet yderyderområder – for det kalder borgmestrene fra de tre kommuner dem selv. Så det må jo være rimeligt.

Det, der jo er sagen, er, at når vi tager de her tre øer, er der tale om tre øer, som på mange områder har haft rigtig, rigtig mange og store udfordringer i de senere år. Man har set, hvordan der har været faldende befolkningstal, tab af arbejdspladser og en skæv befolkningssammensætning med forholdsvis mange ældre. Det er en udvikling, der har stået på i rigtig, rigtig mange år. Det synes dog, som om man i de senere år har kunnet se en positiv udvikling, forstået på den måde at den negative udvikling kan siges at være på vej mod et vendepunkt. Det kan jo hænge sammen med, at stadig flere får øjnene op for, at der faktisk er nogle kvaliteter i det gode, trygge liv på øerne, og at ny teknologi understøtter mulighederne for tilflytning sådan at forstå, at man kan bo på de her øer og stadig væk passe en eller anden form for arbejde, hvor i hvert fald nogle af funktionerne ligger inde på land. Det har også betydet, at fremtidstroen på øerne er blevet styrket, og at man arbejder systematisk på at skabe bosætning og udvikling. Så det er jo godt.

Det, som øerne i enighed peger på som en meget, meget stor problemstilling, som der skal gøres noget ved, er spørgsmålet om øernes færger, hvor man har brug for både at sikre, at der er en effektiv færgestruktur, at overfartstiderne er overkommelige, at man har et færgemateriel og nogle sejlplaner, som svarer til det transportbehov, der er, og til det transportbehov, man håber på der kommer i fremtiden, og så at færgetaksterne – og det er så det, der er det vigtigste, siger i hvert fald borgmestrene i de tre kommuner – efter borgmestrenes mening skal reduceres markant. Det er jo en sag, der ofte har været fremme i debatten også tidligere. Helt tilbage – kan man vel godt tillade sig at sige – i 2003 blev der udført en analyse af AKF, Anvendt KommunalForskning tror jeg forkortelsen står for, finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og de daværende kommuner, som prøvede at se på, hvad der kunne gøres for at sikre en billigere og bedre færgedrift til de tre øer. Det er i hvert fald en af de ting, som kommunerne selv peger på at de synes man skulle prøve at få fulgt effektivt op på nu, og jeg håber da så på, at vi, ved at vi tager en forespørgselsdebat om det her emne her i eftermiddag, kan komme lidt tættere på at få skabt bedre vilkår også på det område.

Tak for begrundelsen. Så er det indenrigs- og sundhedsministeren for besvarelsen.

Efter den generelle debat går vi nu over til et mere konkret spørgsmål, nemlig spørgsmålet om færgetransporten til Samsø, Læsø og Ærø. Jeg kan bekræfte, hvad hr. Per Clausen siger, altså at borgmestrene for de tre økommuner selv taler om yderområder i det brev, de sendte mig den 10. marts. Men lige forinden taler de også om Udkantsdanmark, så borgmestrene har desværre ikke hjulpet os med, hvad det skal hedde. Men jeg synes nu, at ordet yderområde er det bedste. Det har vi besluttet i regeringen at vi vil kalde det.

Som det fremgår af øredegørelsen, som jo er den tredje af de tre redegørelser, som vi lige har drøftet, er det regeringens målsætning for de danske øer, at vi skal balancere imellem på den ene side at anerkende, at livet på øerne er anderledes end livet på fastlandet, og på den anden side sikre, at der er rimelige bosætnings- og erhvervsvilkår på øerne.

Den helt grundlæggende forudsætning for at understøtte øerne som helårssamfund er en velfungerende infrastruktur. I forhold til de øer, der ikke er bofaste, indbefatter det først og fremmest en velfungerende færgedrift. Ansvaret for færgeforbindelserne er med nogle få undtagelser et kommunalt ansvar. Ansvaret for færgeforbindelserne til Samsø, Læsø og Ærø ligger således hos de tre kommuner, der alle er selvstændige kommuner. Dog skal jeg tilføje, at færgeforbindelsen mellem Kalundborg og Samsø af historiske grunde drives af staten.

At ansvaret for færgerne er lokalt forankret, anser jeg for at være den helt rigtige model. Fordelen er, at det giver de bedste muligheder for, at lokale behov og hensyn kan lægges til grund for planlægning af færgedriften. Fordelen ved, at kommunerne selv står for færgeopgaven, er også, at det giver kommunerne en tilskyndelse til at varetage driften af færgeruterne på den mest effektive og økonomisk rentable måde. Det er derfor et kommunalt anliggende at fastlægge færgetakster og takststruktur for de færger, som kommunerne har ansvar for. Det har regeringen ingen planer om at blande sig i eller ændre.

Når det er sagt, skal det også nævnes, at staten yder særlig økonomisk støtte til øerne, herunder Samsø, Læsø og Ærø. Det er begrundet i de særlige udgifter, der er forbundet med at være en økommune, og de særlige udgifter vedrører jo bl.a. færgedrift.

I 2011 yder staten et samlet tilskud til Samsø, Læsø og Ærø på 74,6 mio. kr. Tilskuddet er sammensat af et fast grundtilskud på 16,9 mio. kr. til hver af de tre kommuner. Derudover er der et resttilskud, som fordeles ud fra en fordelingsnøgle, der tager hensyn til det årlige antal passagerer og mængden af gods, der transporteres, og sejldistancen på færgeruterne. I 2011 modtager Samsø således samlet 27,2 mio. kr., Læsø 21, 8 mio. kr. og Ærø 25,7 mio. kr. Herudover har staten inden for de seneste år givet ekstraordinær støtte til færgeundersøgelser og anlægsinvesteringer på Læsø og Ærø. Læsø Kommune modtog i 2010 19 mio. kr. fra færgepuljen til gennemførelse af en løsning på øens færgetrafik, herunder ombygning af en eksisterende færge. Derudover er der givet 1 mio. kr. til undersøgelse af behovet for en ny færge. Ærø Kommune modtog i 2009 14 mio. kr. fra færgepuljen til anlægsinvesteringer og indkøb af færge, og i 2010 modtog Ærø Kommune yderligere 10 mio. kr. fra færgepuljen til ombygning af to færger. Også her er der givet 1 mio. kr. i støtte til en større undersøgelse af den fremtidige færgestruktur for Ærø i samarbejde med Svendborg og Ærø Kommuner.

Der er således givet 45 mio. kr. til Læsø og Ærø Kommuner tilsammen i særlige tilskud til færgetrafikken ud over det årlige tilskud, som jeg startede med at nævne.

Samlet ligger den nuværende støtte til de tre kommuner efter regeringens opfattelse på et fornuftigt niveau. Man kan selvfølgelig altid drømme om et højere niveau og en endnu rigere verden, hvor der kan gives større tilskud og billigere billetter. Jeg ved godt, at der også er ønsker om at gøre færgerne mere eller mindre gratis. Men det er jo den slags, som man skal have råd til. Forslagsstillerne har det privilegium at tilhøre et parti, som lettere end en regering kan hejse sådanne flag med ønsker uden at være tynget af ansvaret for også at skulle betale for ønskerne.

Regeringen er bestemt ikke modstander af billigere færgebilletter, men i den aktuelle økonomiske situation ser vi ikke mulighed for at prioritere flere midler til området. Det er, hvad jeg kan sige i dag.

Tak til indenrigs- og sundhedsministeren. Så skal vi i gang med forhandlingen. Det er ordføreren for forespørgerne, hr. Per Clausen.

Jeg skal takke ministeren for besvarelsen. Det er ikke, fordi jeg synes, at ministerens afsluttende bemærkninger giver anledning til indholdsmæssigt megen tak, men på den anden side tak for, at det var en klar og præcis besvarelse, nemlig at det er regeringens opfattelse, at man har gjort rigtig meget, og at man ikke mener, at man har mulighed for eller vilje til at gøre mere. Det er jo en konklusion, som er til at tage og føle på.

Det, man så bare må overveje her, er jo, om det er en tilfredsstillende udgang på en diskussion, som er rejst af borgmestrene på de tre øer, hvor de jo sådan set tager afsæt i, hvordan de på de tre øer i den situation, som de står i i dag, har forsøgt at gøre en indsats for at vende en meget negativ udvikling. Man kan kigge på tallene for, hvor mange mennesker der bor på de her øer, og på tallene for udviklingen i gennemsnitsalderen over de sidste 20-30 år, og så kan man se, at udviklingen i almindelighed er gået den forkerte vej. Det er ikke, fordi jeg principielt mener, at der er noget galt i, at folk bliver ældre, men det er bare et problem, hvis der ikke kommer nogle andre til. Der kan vi i hvert fald se at der har været en kedelig udvikling.

På den anden side tror jeg også, at vi er mange, der har den klare fornemmelse, som vi måske synes godt kan baseres på en vurdering af, hvordan samfundsudviklingen er, at der måske bliver et større og større ønske om også i en større del af året at bo et sted, hvor man er tættere på naturen og lever i nogle samfund, som har den kvalitet, at de er mindre, med de fordele det giver. Det er jo også det, der har gjort, at de på de tre øer systematisk har forsøgt at arbejde på at skabe bosætning og udvikling. Det gælder både Samsø og Ærø, men på Læsø har de brugt nogle andre midler med udgangspunkt i f.eks. at manifestere sig som et sted med vedvarende energi, at fokusere på nogle fødevareprodukter af særlig kvalitet osv. – alt sammen vigtige og væsentlige bestræbelser.

Det, som de så bare meget entydigt siger nu, er, at hvis man for alvor skal skabe et gennembrud på de her tre øer for bosætning, turisme og erhvervsudvikling, forudsætter det, at der sker en forbedring transportmæssigt, at der sker en forbedring af færgefarten, hvor de snakker om en trimmet færgestruktur med overfartstider, der skal nedsættes, færgemateriel og sejlplaner, der skal tilpasses det fremtidige transportbehov, og så siger de også sidst, men måske vigtigst af alt, at færgetaksterne skal reduceres. Der har jo været andre problemer med færgedriften. På Samsø har de jo haft ganske interessante oplevelser med færger, der ikke sejlede og slet ikke levede op til forventningerne, og med alt, hvad det har givet af problemer. Men de ender altså alligevel med at sige, at færgetaksterne er noget af det, der skal gøres noget ved.

Vi har jo den her analyse fra Anvendt KommunalForskning, som jo sådan set siger præcis det samme, som borgmesteren gør, nemlig at det, der er brug for, er, at der sker en reduktion i priserne, og de nævner det såkaldte amtsvejprincip, hvor pointen jo er, at man skal forsøge at reducere den ekstraudgift, der er ved at transportere sig over vand i stedet for at transportere sig på landevej. Princippet betyder i virkeligheden, at det skal koste det samme.

Det er så det princip, som man i 2003 sagde ville være en god løsning. Når det ikke blev til noget i 2003, er det sikkert af samme grund, at det ifølge regeringen ikke kan blive til noget nu, nemlig at det selvfølgelig koster penge. Det er de også opmærksomme på på de tre øer, for de siger, at det jo vil koste penge. Og den mulighed, der har været nævnt om en direkte gratis færgetransport, vil selvfølgelig være endnu dyrere.

Jeg synes faktisk, at amtsvejprincippet vil være et godt princip at tage udgangspunkt i. Det er jo ikke, fordi vi ved at indføre amtsvejprincippet vil fjerne alle forskelle mellem at bo på en ø og bo inde i landet. Der vil stadig væk være nogle tidsmæssige vanskeligheder, som de vil have, så det vil stadig væk være anderledes. Det er ikke sådan, at vi får fjernet alle de – i gåseøjne – ulemper, der kan være forbundet med at bo på en ø ved at indføre det princip. Men det giver i hvert fald nogle gode muligheder for øgede turistindtægter, hvor de billetpriser, der er i dag, virker som en blokering, forstået på den måde at man jo lige så nemt kan tage ret langt væk for de samme penge, som man skal bruge, hvis man skal besøge en af de tre øer. Det vil også betyde noget for det erhvervsliv, der er på øerne, med hensyn til transport til og fra øerne. Så det vil altså være en vigtig ting at få gjort noget ved.

Vi har fra Enhedslistens side, som har taget initiativ til den her forespørgselsdebat, også forsøgt at skrue et forslag til vedtagelse sammen, og vi er så glade for, at vi i den sammenhæng har kunnet blive enig med Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre. Teksten er sådan her:

Forslag til vedtagelse

»Efter flere årtier med faldende befolkningstal, tab af arbejdspladser og en skæv befolkningssammensætning med forholdsvis mange ældre på Samsø, Ærø og Læsø er der nu mulighed for at vende denne udvikling. Flere og flere får øjnene op for kvaliteterne i et liv på disse øer, og ny teknologi understøtter mulighederne for tilflytning.

Hvis afvikling skal vendes til udvikling, er det vigtigt at sikre gode transportforhold.

På den baggrund opfordrer Folketinget regeringen til inden udgangen af 2011, med udgangspunkt i analysen som AKF udførte i 2003 med anbefaling af at indføre et såkaldt amtsvejprincip, at fremsætte forslag til en ændret ordning for de tre øer. Aftalen for de tre øer overføres til Transportministeriet til forhandling nu og i fremtiden.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 57).

Tak. Der er nu fremsat et forslag til vedtagelse af Per Clausen (EL), Poul Andersen (S), Meta Fuglsang (SF) og Bente Dahl (RV). Jeg skal lade dette forslag til vedtagelse indgå i de videre forhandlinger.

Så er det Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Færgeforbindelsen til øerne er livlinen til fastlandet, og der er ikke nogen tvivl om, at gode færgeforbindelser til fastlandet er afgørende for dagligdagens aktiviteter, vækst, videreudvikling og livskvalitet på de danske øer. Det er da også netop derfor, Samsø, Læsø og Ærø hvert år modtager tilskud til færgedriften, et tilskud, der i 2011 er på 74,6 mio. kr. Samtidig har Læsø og Ærø inden for de seneste år ekstraordinært modtaget 45 mio. kr. i anlægsstøtte. Derudover får danske kommuner med et antal mindre øer en årlig støtte, som i 2011 ligger på 86,3 mio. kr.

Der er altså allerede i høj grad fokus på at give økommunerne de nødvendige redskaber til at løfte opgaven med færgeforbindelserne, og i den forbindelse er det også vigtigt at understrege, at færgedriften er kommunernes ansvar, også efter deres eget lokale ønske. Det er vigtigt med det lokale engagement, når man skal tilrettelægge antallet af afgange, afgangstider og den samlede drift inklusive takstfastsættelse, for at tilgodese de lokale behov så godt som muligt.

Det er også meget positivt, at der er et stærkt lokalt engagement på øerne. Man har f.eks. på Ærø reduceret befolkningstilbagegangen fra tidligere op mod 100 personer årligt til nu mellem 0 og 20 personer årligt over de sidste 4 år. Der er masser af kvaliteter i det gode og trygge liv på øerne, og nye teknologiske landvindinger understøtter mulighederne for ny tilflytning til øerne. Jeg synes, at økommunerne gør et flot stykke arbejde, og mener, at staten fortsat skal støtte færgedriften økonomisk. Jeg er glad for, at vi med kommuneaftalen i 2009 fik målrettet ekstra 28 mio. kr. af de såkaldte særtilskudsmidler til netop Ærø, Samsø og Læsø og sammen med andre tilskud fik omlagt til et nyt tilskud i en 4-årig periode.

På vegne af Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance skal jeg hermed fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender, at en velfungerende færgedrift er en grundlæggende forudsætning for, at øerne kan bestå og udvikle sig som helårssamfund. Folketinget konstaterer i den forbindelse, at Samsø, Læsø og Ærø årligt modtager et særligt statsligt tilskud, der primært er begrundet i udgifterne til færgedrift. Tilskuddet udgør i 2011 i alt kr. 74,6 mio. kr. Desuden har Læsø og Ærø inden for de seneste år ekstraordinært modtaget samlet 45 mio. kr. i anlægsstøtte på færgeområdet. Herudover yder staten årligt også støtte til et antal kommuner med mindre øer, der i 2011 udgør 86,3 mio. kr.

Folketinget finder, at staten fortsat økonomisk bør understøtte varetagelsen af færgeopgaven. Da støtteordningen blev fastlagt i forbindelse med kommuneaftalen for 2009, blev der aftalt en evaluering i 2012. På basis heraf vurderes, hvorvidt der skal foretages ændringer.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 58).

Så skal jeg til sidst hilse fra Liberal Alliance, der ikke havde mulighed for at være til stede i salen i dag, og meddele, at de også støtter forslaget til vedtagelse. Tak.

Tak. Der er nu fremsat et forslag til vedtagelse af Erling Bonnesen (Venstre), Kim Christiansen (Dansk Folkeparti), Rasmus Jarlov (Det Konservative Folkeparti) og Villum Christensen (Liberal Alliance). Ligesom det foregående forslag skal det indgå i de videre forhandlinger.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Mit spørgsmål til hr. Erling Bonnesen er: Er det, at vi skal evaluere ordningen i 2012, et udtryk for, at man godt ved, at borgmestrene fra Læsø, Samsø og Ærø har ret i, at der er brug for en bedre støtte til færgedriften, hvis udviklingen på de tre øer skal vendes, og udsætter man det bare, fordi man ikke lige synes, at det er et passende tidspunkt i år?

Ordføreren.

Nej, men jeg synes, vi tager de tre øer og deres udfordringer meget alvorligt, og det markerer vi også ved at sætte handling bag ordene. Der er ekstraordinært afsat 28 mio. kr. i særtilskudsmidlerne. Og så er det en fornuftig og ansvarlig fremgangsmåde at sige: Nu er det sat i værk, det kører i 4 år, og så evaluerer vi på grundlag af det. Og jeg kan da også huske, at borgmestrene fra de tre øer sådan set var meget tilfredse med tingenes tilstand, dengang vi fik bevilget de ekstra 28 mio. kr. Så jeg ser frem til, at vi nu kan få en evaluering, og så tager vi stilling til tingene og de eventuelle justeringer på det tidspunkt.

Hr. Per Clausen.

Nu er jeg jo et optimistisk og positivt menneske, så jeg er da glad for, at man vil gennemføre en evaluering i 2012, med henblik på at det så godt kan være, at man finder ud af, at der er brug for at justere ordningen, som hr. Erling Bonnesen siger. For de udtalelser, der er kommet fra borgmestrene i de tre kommuner, er helt entydige, de siger, at man er nødt til at skabe en øget tilførsel af ressourcerne til færgedriften til de tre øer, hvis der skal skabes udvikling fremover. Altså, der er sådan set ikke noget at være i tvivl om, det er deres klare og utvetydige budskab. Så det er måske derfor, jeg er lidt uforstående over for, at man skal vente indtil 2012 med at tage endelig stilling.

Ordføreren.

Det er meget forståeligt, at enhver borgmester forsøger at få så mange midler til sin ø som muligt. Det er jo en velkendt taktik, og det ville da være underligt andet. Men når man så også samtidig med glæde kan notere, at de var meget tilfredse med, at vi fik afsat de ekstra 28 mio. kr. – og det var også en tydelig understregning af, at vi faktisk tager udfordringerne alvorligt – så tror jeg, at det er en god og ansvarlig fremgangsmåde at sige: Så tager vi 4 år, evaluerer på grundlag af det, og så vurderer vi, hvordan det så går.

Tak til ordføreren. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Poul Andersen.

Tak for det, hr. formand. Tak til Enhedslisten for at rejse forespørgslen her i dag. Jeg vil også gerne sige tak til indenrigsministeren for den meget nøje gennemgang af det, der er iværksat i forbindelse med øerne, og hvad det er, man har stået sammen om at få bevilget specielt til de tre øer – også i den sidste ordning, der er blevet lavet.

Grunden til, at vi støtter op om det forslag til vedtagelse, der er blevet fremsat her, og som er udarbejdet af Enhedslisten, er jo, at det ikke kun er i de sidste 3-4 år, der har været noget særligt i forbindelse med Samsø, Ærø og Læsø, det har der også været i 1990'erne, hvor jeg også sad i Folketinget. Og det er ligesom noget tilbagevendende, på grund af at vi har lavet nogle lappeløsninger, for de tre øer her har jo en særlig størrelse, og der skal gøres noget, som ikke kan rummes inden for den ordning, der er for de mindre øer.

Det, der bliver lavet nu for de mindre øer, lader til at være rimelig dækkende med hensyn til deres behov. Men vi mener, der skal fokuseres lidt anderledes på Samsø, Ærø og Læsø. Det er jo ikke et spørgsmål om bare at åbne en stor pose penge. Det er et spørgsmål om at se på, om de midler, man anvender og har anvendt, bliver brugt på den rigtige og den fornuftige måde. Det vil jeg gerne sige her. Og det er jo sådan set også det, man skal lægge mærke til i den tekst, der står i det forslag til vedtagelse, som vi har været med til at fremsætte her i dag, netop teksten:

»På den baggrund opfordrer Folketinget regeringen til inden udgangen af 2011, med udgangspunkt i analysen, som AKF udførte i 2003, med anbefaling af at indføre et såkaldt amtsvejprincip, at fremsætte forslag til en ændret ordning for de tre øer. Aftalen for de tre øer overføres til Transportministeriet til forhandling nu i fremtiden.«

Hvorfor det? Jo, fordi der er særlige ordninger også for andre områder i Danmark, bl.a. Bornholm. Havde det nu være noget, der skulle behandles i Trafikministeriets regi, havde ordføreren for Venstre været en anden. Så havde det måske også lydt lidt anderledes i forhold til afslutningen, for jeg ved jo, hvad hans slogan er: Hvor der er vilje, er der vej. Og så tror jeg faktisk, vil jeg sige til hr. Erling Bonnesen, at hans partifælle i dag ville have sagt, at hvor der er vilje og vej, er der også færger. Og det er jo sådan set det, vi håber på med det, vi indgår i her i dag, altså at prøve at ændre blikket lidt i retning af at få belyst, at der er andre muligheder. Så lad os få et andet ministerium til at prøve at se på det. Nu har det her ligget i Indenrigsministeriets regi igennem mange år, og vi tror, det er mere fornuftigt, at det kommer over under Transportministeriet.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Kim Christiansen.

Med hensyn til afslutningsreplikken fra hr. Poul Andersen kan jeg erklære mig fuldstændig enig.

Indledningsvis vil jeg rose Enhedslisten for at bringe det her emne om færger til øerne op, selv om man måske kan sige, at det er lidt en gratis omgang, når Enhedslisten så samtidig ikke deltager i det konstruktive arbejde, der er forbundet med at finde penge til bl.a. færgedrift, i form af f.eks. at deltage i trafikforlig og finanslovforlig og lignende. Men lad nu det ligge.

Hvad mener Enhedslisten nu med billigere færger? Er det gratisfærger, eller hvad har man tænkt sig? Hr. Per Clausen svæver lidt, konkretiserer det ikke sådan rigtig her, synes jeg, hverken i sin begrundelse eller i sit indlæg – og hvordan skulle sådan noget i givet fald finansieres? Jeg tror, at alle interesserer sig for tilgængelighed og udvikling på øerne; det gør Dansk Folkeparti i hvert fald, og derfor kom vi også bl.a. med de 200 mio. kr. ekstra til færgerne, bl.a. til hjælp til nyetablering af færgeruter til småøerne. Jeg ved godt, at det ikke har så meget med de her tre konkrete øer at gøre, dog er de 45 mio. kr. gået den vej.

Nu har Enhedslisten, som har stillet forespørgslen, valgt at fokusere på færgerne til Læsø, Samsø og Ærø i dagens debat, og jeg negligerer ikke, at vi har at gøre med tre øer, hvor der er et stort antal borgere, der er et erhvervsliv, og der er en turisme. Og der er ingen tvivl om, at den udgift, der er forbundet med at komme til og fra øerne, også har en betydning for befolkningstilvæksten – eller det modsatte – erhvervsudviklingen og turismen. Vi må så bare lige i den her sammenhæng, når vi diskuterer de her tre store øer, ikke glemme de mange små øer, hvor man kan sige at grundlaget for at drive færger måske er endnu dårligere.

I 2011 ydes der et tilskud på 74,6 mio. kr. til Ærø, Samsø og Læsø, og derudover modtager de, som andre også har nævnt, de 28 mio. kr. fra særtilskudsmidlerne.

Dansk Folkeparti anerkender absolut de store udfordringer, som økommunerne har. Bl.a. er det, når der skal indgås kontrakter, investeres i nye færger, vigtigt, at man vælger de rigtige løsninger. Lad mig blot nævne farcen omkring »Kanhave«, der sejler mellem Samsø og Jylland. Det er vel en af de største parodier, der har været på det område i mange år. Og det er jo nok nogle af den slags situationer, man skal undgå. Jeg tør slet ikke sætte tal på, hvad det har kostet. Nu har det jo primært været det statsejede selskab, som købte færgen, der har måttet punge ud der, men det er sådan nogle ting, vi skal undgå, for en ting er, hvad det koster af penge, en anden ting er, hvad det har skabt af irritation for samsingerne, og hvad det har kostet øsamfundet derovre af penge osv., på grund af at man har haft en færge, der ikke har fungeret godt nok. Jeg har så hørt bulletiner om, at »Kanhave« er blevet ombygget så godt og grundigt, at den nu er ved at have en vis pålidelighed til glæde for samsingerne. Så jeg håber, at også den historie ender godt.

Når man så taler takster, er det jo én ting. Hr. Per Clausen var inde på, at skulle man til en af øerne, kunne man egentlig lige så godt rejse langt væk. Nu kan jeg oplyse, at en bil med fem personer retur til Samsø koster 764 kr. Jeg ved ikke, hvor langt Per Clausen kan komme for det med kone og tre børn på bagsædet – det er måske nok alligevel lidt begrænset. Men det er prisen for en retur til Samsø, og man kan måske have en holdning til, om det er dyrt eller billigt, hvis man skal være derovre i 8 dage. Men det handler ikke kun om taksterne. Det, der er, skal også virke – og jeg var inde på det i forbindelse med færgen »Kanhave«.

Så jeg står ikke her på talerstolen i dag og lover en stor pose penge. Dansk Folkeparti har tidligere udtalt, at vi godt kunne se en idé i, at staten overtog en lang række af de her forpligtelser, mod at man selvfølgelig så heller ikke får udbetalt tilskud, og derfor er vi også meget åbne, meget positive for fremadrettet at se på, om der kan findes en anden model end den, der er i dag. Jeg står som sagt ikke med en stor pose penge, men jeg kan garantere hr. Per Clausen, at færgeproblematikken og hensynet til de danske småøer er noget, der optager Dansk Folkeparti.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Nu er det ikke helt tilfældigt, vil jeg sige til hr. Kim Christiansen, at jeg har taget de her tre øer op, og det er ikke kun, fordi der har været tre borgmestre, der har henvendt sig. Nej, sagen er jo, at den ordning, som findes for de små øer, og som betyder, at dem, der bor på de små øer, har gratis transport, sådan set er en ordning, der blev etableret i SR-regeringens tid, bl.a. på initiativ af Enhedslisten. Så vi har sådan set gode traditioner for at blande os i færgedrift med en vis form for succes. Nej, pointen er jo, at netop fordi der findes en særlig ordning for de små øer – der findes også en særlig ordning for Bornholm, og den skal jeg nok passe på med at kalde velfungerende, hvis der skulle være bornholmere, der lyttede til det her – er det sådan set helt naturligt, at vi tager de her tre øer for sig selv, fordi de altså ligesom er i en kasse for sig selv.

Jeg vil bare spørge hr. Kim Christiansen, om jeg skal forstå det, han siger, på den måde, at han sådan set er enig med mig i, at der er brug for at sikre en billigere færgebetjening af de her tre øer, og at han altså også er enig med de tre borgmestre, der har fremført det ønske.

Ordføreren.

Jeg skal ikke vurdere taksterne. Det er jo de pågældende tre borgmestre, der selv er med til at fastsætte taksterne, i og med at det er en kommunal opgave. Men jeg er alligevel en lille smule imødekommende over for hr. Per Clausen. Jeg tror, at det, der mange gange er de her øers største problem, er de store anlægsinvesteringer, der er i forbindelse med færgerne, for det er klart, at det er noget, der i sidste ende er med til at påvirke priserne. Når jeg er en lille smule åben, er det måske, fordi det godt kan være, at vi på sigt skal kigge på, om der skal findes en anden løsning på at færgebetjene øerne, men jeg tror aldrig på, at det bliver et gratisforetagende, hvor staten bare bygger en vandmotorvej til de pågældende øer. Det tror jeg ikke på.

Med hensyn til om taksterne er for høje eller for lave, vil jeg sige, at det er vi også villige til at kigge på.

Hr. Per Clausen.

Jeg ved ikke, om det skyldes, at man har haft en socialdemokratisk regering i så mange år i Sverige, at man har kunnet finde en bedre løsning inden for transporten derovre, men vi kan jo se på, om vi kan vende tilbage til den slags tilstande i Danmark.

Men det, jeg forstår på hr. Kim Christiansen, er, at han sådan set er indstillet på, ikke inden 2011, men engang i 2012 at tage en drøftelse af, om man kan løse nogle af de udfordringer, som borgmestrene peger på her. Og jeg kan forsikre hr. Kim Christiansen, at skulle der komme en regering, der inviterede både Dansk Folkeparti og Enhedslisten til at deltage i en drøftelse af det her, medvirker vi gerne, også med at finde de penge, det skulle være nødvendigt at finde.

Ordføreren.

Tak for det. Nu er det ikke sikkert, at jeg kan love hr. Per Clausen så meget. Hr. Poul Andersen var inde på, at det skulle over at ligge i Trafikudvalget, og så skal jeg love, at jeg gerne skal være den, der sætter mig ned og taler med hr. Per Clausen; ellers bliver det en andens opgave. Men som jeg allerede har givet udtryk for, er Dansk Folkeparti ikke uvillige til at diskutere, om strukturen på den her tilskudsordning kan laves anderledes. Det betyder ikke, at vi står og lover en masse penge, men vi er positive over for at kigge på, om man kan gøre tingene anderledes. Det er vi i øvrigt altid.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, fru Meta Fuglsang.

Da SF's ordfører desværre ikke kan være til stede i dag, skal jeg her kort redegøre for SF's holdninger til det, vi drøfter her.

Noget af det, der er særligt for Danmark, er vores mange øer, de små øer, hvor de geografiske omstændigheder er anderledes end i resten af landet. Vi mener, at det er vigtigt, at grundvilkårene for at kunne bevare store og små øer skal understøttes, og at vi gør det på en konstruktiv måde. Det er også vigtigt at se på forskellen på, hvad de forskellige typer øer har behov for. Men i hvert fald er det helt sikkert, at færgeforbindelser er et helt centralt spørgsmål, når det handler om at understøtte udviklingen på øerne. Liv på øerne er helt afhængigt af stabile færgeforbindelser til rimelige priser, og det er væsentligt at kigge på, hvordan vi kan understøtte det, specielt på øer som de tre nævnte her, hvor der er en konstruktiv udvikling.

I SF er vi jo meget opmærksomme på kollektiv trafik, på infrastruktur og adgang til alle dele, og det gælder selvfølgelig også færger. Kollektiv trafik er trængt på landet, og der er også brug for at understøtte færgerne. Vi er enige i, at der er grund til at kigge på vilkårene for de tre øer, som er nævnt her, og vi står bag den vedtagelse, som Enhedslisten har ført ordet for.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Rasmus Jarlov.

Konservative støtter sjovt nok det forslag til vedtagelse, som vi selv sammen med et flertal har lagt frem. Det gør vi, fordi vi selvfølgelig anerkender, at færgedriften er ekstremt vigtig for de øer, som der er tale om her. Det er klart, at øsamfundet slet ikke kan fungere uden den her færgedrift.

Hvis der var rigeligt med penge i statskassen, kunne man selvfølgelig overveje, om man kunne give et yderligere tilskud. Det er der ikke, og vi har jo været igennem nogle ganske hårde finanslovforhandlinger og er i øjeblikket i gang med nogle ganske hårde økonomiske forhandlinger, som gør, at der simpelt hen ikke er noget økonomisk råderum til at begynde at give flere tilskud. Så vi holder os til det også ganske betydelige tilskud, som bliver givet i forvejen. Det er vedtaget i 2009 og skal evalueres i 2012, hvilket der jo sådan set ikke er så lang tid til. Derfor ser vi ikke nogen grund til før tid at bryde ind i den proces og begynde at give lovning på flere tilskud.

Tak til ordføreren og så er det den radikale ordfører, fru Bente Dahl.

Øer er bundet sammen med fastlandet i en infrastruktur med færger. Som det øvrige land har landeveje, har øerne færger, der binder sammen. Denne forespørgsel drejer sig specielt om tre øer, Samsø, Læsø og Ærø – tre ret store øer, når vi ser på det samlede øbillede, men dog med de kendte problemstillinger, som vi også lige har debatteret under dagsordenspunktet om redegørelserne.

Øerne modtager et årligt statsligt tilskud, der er begrundet i støtte til færgedriften. Der er tænkt på, at udgifterne for øboerne ikke skal blive for uoverkommelige, så det bliver for dyrt at bo på en af de tre øer. Diskussionen må derfor gå på, hvor rimelig store de omkostninger, der er forbundet med færgerne i forhold til det, at øernes beboere og gods til øerne skal transporteres af færger, skal være. Når nogen bosætter sig på en ø eller bor der, fordi familien har gjort det i generationer eller af andre grunde, så må der påregnes en anden livsform, end hvis bosættelsen finder sted landfast. Men det står fast, at det ikke må være færgetaksterne, der skal forhindre bosættelsen på en ø. Færgernes omkostning må ikke forhindre udvikling og vækst på øerne.

Der har tidligere været analyser og anbefalinger, der opererer med amtsvejprincippet, et princip om at se på en færge som en slags vej og dermed også sammenligne omkostningerne ved at have en vej med omkostningerne ved at have en færge.

I Radikale Venstre arbejder vi for, at det er muligt, også økonomisk muligt, at bo alle steder i landet. Vækst i hele Danmark, også på øerne, også de tre, vi snakker om her. Vi er da også med i den vedtagelsestekst, der opfordrer regeringen til at fremsætte forslag om ændrede ordninger for de tre øer, som anbefalingerne lød for en del år siden.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg skal sige, at afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse som nævnt først finder sted tirsdag den 10. maj 2011.