Det sidste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 110:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en naturøkonomisk kommission.

Af Mette Gjerskov (S) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2011).

Forhandlingen er åbnet. Miljøministeren, værsgo.

Det næste beslutningsforslag, som vi nu skal behandle, er også et forslag fra Socialdemokraterne, et forslag om, at der skal nedsættes en naturøkonomisk kommission. Forslagsstillerne hævder, at Danmark lige nu står i to kriser, en økonomisk krise og en naturkrise. Jeg må sige, at jeg ikke kan genkende, at vi står i en naturkrise. Der er udfordringer, bevares, udfordringer, som skal håndteres, og der er direktiver, som vi skal leve op til. Med det alt sammen er der tale om udfordringer, som vi jo netop har godt fat i.

Med »Grøn Vækst« er der truffet beslutning om en omfattende indsats, en indsats, som bl.a. indebærer en forbedring af vandmiljøet, som indebærer beskyttelse af sårbare naturområder, etablering af ny natur- og skovrejsning, og helt konkret altså op til 13.000 ha vådområder og ådale, ca. 4.300 ha ny natur i Natura 2000-områderne og ca. 7.700 ha ny skov og endelig ca. 50.000 ha sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfri randzoner. Lad mig også nævne, at tilskudsordningen til vådområder nu for alvor er i gang. Der er gennemført og er ved at blive gennemført over 80 forundersøgelser spredt over hele landet, og de første tilsagn til realisering af vådområder er givet her kort før påske.

Jeg er enig i, at muligheden for at finansiere natur- og miljøtiltag gennem landdistriktsprogrammet skal anvendes bedst muligt. Danmark – må jeg sige – er på her område foregangsland i forhold til udviklingen af nye ordninger, som f.eks. betyder, at Danmark har sikret EU-medfinansiering til gennemførelsen af vådområdeindsatsen i »Grøn Vækst«. I Danmark har vi også gode erfaringer med at udnytte mulighederne i EU's LIFE+-program, der er en EU-fond målrettet mod naturtiltag. Gennem LIFE-programmet har Danmark i en årrække fået midler til at gennemføre større naturgenopretningsinitiativer som f.eks. snæbelprojektet og højmoseprojektet. Arbejdet med at reformere EU's fælles landbrugspolitik er også i fuld gang. I forbindelse med forhandlingerne arbejder Danmark jo for, at den nye fælles landbrugspolitik i større omfang skal kunne understøtte løsningen på de nye udfordringer, som vi står over for, bl.a. også når vi taler om natur- og miljøområdet, eksempelvis forvaltningen af biodiversitet, diskussionen om vandkvalitet, håndteringen af klimaændringer, højere miljøhensyn og i det hele taget også diskussionen om grøn energi. Der mener regeringen, at medlemsstaterne skal have større frihed til selv at vurdere, hvorvidt den her type tiltag bedst understøttes med midler fra den direkte støtte eller med landdistriktsmidler.

I forhold til »Grøn Vækst« -aftalen understøtter den fuld hjemtagning af EU-midler under landdistriktsprogrammet. Der er med aftalen om »Grøn Vækst« lagt til grund, at omkring 80 pct. af midlerne i landdistriktsprogrammet skal gå til finansiering af natur- og miljøtiltag. Regeringen har med det her mål lagt en klar grøn profil netop i forhold til at udnytte midlerne til en omfattende natur- og miljøindsats. Regeringen har også gode erfaringer med at udnytte muligheden for at supplere den statslige finansiering af natur- og miljøindsatser med andre finansieringskilder. EU-fonde udgør de største og de vigtigste kilder, men der er altså også andre kilder. Et godt eksempel er skovrejsningen. Lige før påske var jeg med til at indvie den nye Tune Skov, en skov, som faktisk er resultatet af et samarbejde mellem det lokale vandsamarbejde, de lokale kommuner og Naturstyrelsen. Det lokale vandsamarbejde og kommunerne har finansieret jordkøbet, mens Naturstyrelsen betaler for skovrejsningen og betaler for den fremtidige drift. Alle parter får noget, alle parter giver noget.

Et andet helt frisk eksempel på et helt nyt samarbejde mellem staten og en privat erhvervsvirksomhed er en aftale mellem Naturstyrelsen og et teleselskab. Efter den her aftale har teleselskabet forpligtet sig til at betale udgiften til det, der svarer til 100 m² ny skov for hver ny helårskunde, som selskabet skriver kontrakt med. Det svarer til, at der bliver leveret 40 løvtræer for hver ny kunde, som teleselskabet får. Den her nye type aftale er et eksempel på, hvordan tingene udvikler sig, når det gælder samarbejde omkring finansiering af naturinitiativer. Jeg tror virkelig på, at den her aftale kan gå hen og blive et foregangseksempel og i det hele taget tjene som inspiration for det fremtidige samarbejde mellem staten og det private erhvervsliv, når vi taler om natur- og miljøområdet. Det er blot for at understrege, at regeringen altså har stor fokus på mulighederne for at supplere den statslige finansiering af natur- og miljøindsatsen med andre finansieringskilder.

I forhold til mulighederne i EU arbejder vi som nævnt målrettet og intensivt på at sikre en grøn landbrugspolitik. Vi afsøger løbende andre muligheder, og vi griber dem, når vi kan. Derfor behøver vi altså ikke en naturøkonomisk kommission, som skal bruges til at fortælle os, hvordan vi skal fokusere. Jeg synes, det vil være spild af ressourcer, og det vil medføre et unødvendigt bureaukrati, og derfor kan regeringen ikke støtte forslaget.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Mette Gjerskov, værsgo.

Jeg hæftede mig rigtig meget ved miljøministerens indledning. Miljøministeren kunne ikke genkende, at vi står i en naturkrise. Så må jeg bare spørge, om ministeren ikke har læst en eneste af de ekspertrapporter, vi står med. Jeg skulle have taget Danmarks Miljøundersøgelsers rapport med, tror jeg, som decideret opfordrer til, at natur kommer ind i det kommende regeringsgrundlag, for intet mindre kan gøre det, hvis der skal gøres noget.

Jeg står her med Det Grønne Kontaktudvalgs opsummering af »Danmarks natur 2010«, hvor de taler om viben, som er truet, om agerhønen, som er truet, om haren, som er truet, og hvor det hele er problemer. Jeg står her med Helsinkikommissionens afrapportering om, hvordan det egentlig går derude i Østersøen – det går ad hekkenfeldt til, siger de. Jeg kan simpelt hen slet ikke forstå, hvordan ministeren kan mene, at vi ikke står i en naturkrise. Det må ministeren simpelt hen uddybe.

Værsgo til ministeren.

Det er jo meget interessant, at man fra socialdemokratisk side hiver alle rapporterne op og siger, at det alene altså gør, at vi nu skal have en naturkommission, fordi naturkommissionen så vil løse de naturudfordringer, vi har.

Jeg anerkender i høj grad – det gør jeg allerede i min tale – at der er udfordringer, og jeg redegør også præcist for, hvordan vi håndterer de her udfordringer, hvordan vi arbejder stædigt, målrettet, vedholdende med masser af initiativer i forhold til netop, som et eksempel, at stoppe tilbagegangen i naturens mangfoldighed, og med alle de mange initiativer, som jo netop er finansieret qua regeringens stålsatte vilje til netop at sikre finansieringen af nye naturinitiativer; det, som vi bl.a. har gjort med »Grøn Vækst«.

Så når der er et forslag her i dag om, at nu skal vi så nedsætte en naturkommission, er det blot, at jeg afviser det og siger: Men det er da ikke naturkommissionen, som skal løse udfordringerne med at skabe mere natur i Danmark. Det skal de initiativer, som vi i dag ser glimrende eksempler på, nemlig ved at man indgår private og offentlige samarbejder og derigennem får skabt yderligere mere skov i Danmark.

Fru Mette Gjerskov for anden korte bemærkning.

Jeg er meget interesseret i at høre nærmere om offentligt-privat samarbejde. Det er jo rent faktisk også det, der ligger i det her forslag, nemlig en videreudvikling af de muligheder, der ligger i det offentligt-private samarbejde. Forslaget rummer overhovedet ikke nogen påstand om, at det her forslag redder Danmarks natur. Nej, det her er et forslag om at tænke nyt om, hvordan vi finansierer Danmarks natur.

For vi har faktisk store ambitioner om, at Danmark skal blive meget grønnere. Vi mener, at regeringen over de sidste 10 år har gjort Danmark grimmere, og vi har brug for et Danmark, der bliver grønnere. Og så er det jo mærkeligt at stå og høre miljøministeren tale om, hvor god man er til f.eks. at hive penge ud af EU’s lommer. Altså, mig bekendt har regeringen lige sendt 80 mio. kr. tilbage – 80 mio. kr., som kunne være brugt på dansk natur, som kunne være brugt på at beskytte birkemusen, hasselmusen og nogle af vores bittesmå hoppemus, som også er truede dyrearter.

Det er da ikke nogen særlig god karakterbog at stå med som miljøminister.

Værsgo til ministeren.

Nu er det jo meget vigtigt, at man i den her debat husker at holde tungen lige i munden, i forhold til hvordan det lige er med de forskellige finansieringskilder. For i diskussionen om de 80 mio. kr., der så er røget tilbage, skal man huske på, at det her er 1-årige initiativer. Det her med det lange, seje træk og netop at sikre finansieringskilder, som også har en fortløbende profil – altså det her med, at vi vedbliver med at kunne have finansieringskilder til forskellige naturinitiativer – er jo sådan set det, der er det afgørende. Det er jo også lige præcis den greening of the CAP, som det så hedder på internationalt, altså det her med at give hele landbrugsstøtten en grøn profil, som vi jo netop arbejder målrettet for.

Så jeg synes, det er tankevækkende, at Socialdemokraterne her prøver at skabe et billede af, at vi ikke får skabt midler og fundamenter, som jo netop er langsigtede initiativer, og som netop handler om også at sikre finansieringen i årene frem. Det er jo lige præcis det, regeringen gør. Det er lige præcis det, regeringen er vedblevet med at gøre, og det er jo også lige præcis det, der gør, at hele »Grøn Vækst«-aftalen altså har så omfattende en naturindsats, som i øvrigt er finansieret.

Tak til ministeren. Næste ordfører er hr. Eyvind Vesselbo, Venstre. Værsgo.

Jeg må sige, at der, i modsætning til hvad der gælder for så mange andre forslag, ikke er så meget at sige om det her forslag. For der er jo ikke noget overraskende i, at der kommer sådan et forslag fra Socialdemokratiet om at oprette en kommission for et eller andet, og her er det så en naturøkonomisk kommission, en fin opfindelse. Og fru Mette Gjerskov sagde for et øjeblik siden, at det her drejer sig om at tænke nyt, og det skal sådan en naturøkonomisk kommission gøre.

Altså, når man læser det her, må man sige, at det jo ikke er den store selvtillid, der springer ud af ærmerne på fru Mette Gjerskov. For hvis man nu kunne tænke nyt selv, behøvede man jo ikke at samle en hel masse mennesker til at kunne hjælpe en med at tænke nyt. Men problemet er jo nok lidt, at det her sådan set lidt er et gammeldags forslag med en naturøkonomisk kommission, altså ved det at lave kommissioner og sætte alle de her mennesker sammen, for ofte er det jo ikke dér, det nytænkende kommer fra.

Jeg kunne godt forestille mig, at man kunne gøre det på en anden måde, netop den måde, vi gør det på i øjeblikket, ved at vi som politikere selv tænker nyt og selv er med til at præge det politiske billede, men i en dialog og en vekselvirkning med alle de interessegrupper, som Socialdemokratiet jo her foreslår at få ind i en eller andet kommission, hvor de kan sidde dag ud og dag ind og måned efter måned og lave en eller anden rapport, som så måske ender med ikke at blive til noget, fordi der sidder en masse mennesker, som skal prøve at blive enige om et eller andet, eller også er de uenige, og så kan man heller ikke bruge det.

Så det konstruktive er jo, at man arbejder sammen med de interessegrupper, der er, til daglig og har en dialog med dem og ved, hvad der udspinder sig af nye tanker, og hvilke ideer de har. Se, det er jo den gode, progressive måde at gøre det på.

Så derfor kan vi simpelt hen ikke støtte, at man skal lave sådan en kommission med det formål at tænke nyt, for jeg tror ikke, det er løsningen; det kan vi godt selv finde ud af. Og når jeg sagde, at der sådan set ikke var grund til at sige så meget og vævende om det her, er det et klart standpunkt, og derfor behøver jeg sådan set ikke sige mere. Vi kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er fru Mette Gjerskov for motivering af forslaget.

Åh, en kommission – det er godt nok noget støvet noget!

Derfor har jeg faktisk diskuteret det her rigtig meget med andre Socialdemokrater. Vil vi i et valgår komme med noget så støvet og kedeligt som en naturøkonomisk kommission? Ja, det vil vi faktisk, for vi mener – modsat ministeren, som jo er ovenud optimistisk på naturens vegne som vanligt – at der er brug for en ganske særlig naturindsats i de kommende år. Og vi konstaterer – i øvrigt i lighed med regeringen – at vi står i en økonomisk krise, og at vi er nødt til at tænke nyt og tænke anderledes, det, de borgerlige måske ville kalde innovativt.

Vi har brug for nogle nye finansieringsmekanismer, for vi kan jo se derude, hvor mange danskere som egentlig interesserer sig for naturen, hvor mange danskere som glæder sig, når der kommer skov i nærheden af dem, hvor mange danskere som gider at melde sig ind i Danmarks Naturfredningsforening, hvor mange virksomheder der gerne vil være grønne, hvor mange af de grønne organisationer som kæmper hver eneste dag på frivillig basis for mere natur. Samtidig må vi så konstatere, at hvis vi skal have det her høje, høje ambitionsniveau for naturen, skal vi også tænke nyt og anderledes. Vi skal have tænkt nogle synergier ind. Vi skal have tænkt på, hvordan vi i Danmark får udviklet den smarte måde at sikre både business og biodiversitet på, som man taler om på internationalt plan.

Jeg kan da godt forstå, at Venstres ordfører siger, at vi da bare kan sætte os ned og tænke selv, vi politikere. Det mener jeg sådan set også at nogle af os gør med jævne mellemrum. Men en gang imellem kunne det være rart at se, hvad der egentlig kunne ske, hvis vi satte nogle af Danmarks kloge mennesker på de her områder sammen om et bord: Hvad kunne de egentlig finde ud af, hvad kunne de egentlig komme med af gode forslag?

Der er masser af muligheder at lade sig inspirere af. Briterne udnytter EU's landbrugsstøttemidler meget, meget bedre, end vi gør. De miljøøkonomiske vismænd peger jo på en lang række ordninger, bl.a. hvor man kan lave pointsystem for støttetiltag og sådan noget, som er rigtig, rigtig spændende. Vi ved, at vi står over for en revision af landbrugspolitikken, hvor vi har brug for alle de kloge hoveder til at hjælpe os, når vi sidder med formandskabet næste år. Så samlet set mener vi faktisk, at det kunne være så sundt efter 10 års skalten og valten med Danmarks natur, at vi fik nogle folk til at sætte sig ned rundt om et bord og tænke kloge tanker om, hvordan vi finansierer en genopretning af Danmarks natur.

Tak til ordføreren, og vi fortsætter i ordførerrækken med hr. Jørn Dohrmann, Dansk Folkeparti.

Det er ikke nemt, når man ikke har nogen planer, og det er ikke nemt, når man ikke har nogen forslag. Hvor er den røde finansieringsplan – 2020-planen? Det er der mange der spørger om i de her dage. Det her er klart igen et eksempel på, at Socialdemokraterne og den røde blok ingen anelse har om, hvordan de skal finansiere de forskellige ting. Det er en ren tilståelsessag, ville nogle temmelig sikkert sige.

Med det her forslag ønsker man simpelt hen bare at nedsætte en kommission, som egentlig bare skal finde nye veje til finansiering. Det er jo det, der står i forslaget, men hvor er fantasien henne? Hvad er det, man gerne vil opnå? Hvorfor sætter man det ikke på finansloven? Hver eneste gang, man har en masse ændringsforslag til finansloven, går man og praler med det, og så må man da også være parat til at afsætte penge til naturbeskyttelse, ligesom Dansk Folkeparti har været det; vi har i de seneste mange år været med til at afsætte penge på finansloven til forskellige ting, og det er vi glade for. Vi viser netop, at det er det her, vi prioriterer, og at det er den måde, vi ønsker at gøre tingene på. Men det er åbenbart ikke længere det, Socialdemokraterne ønsker, næh, nu vil de have andre folk til at gå foran og fortælle, hvor de kan finde bl.a. nogle nye afgifter. Dermed må jeg igen konstatere, at Socialdemokraterne overhovedet ikke er interesseret i de arbejdspladser, der er i Danmark i dag, bl.a. på landbrugsområdet. Man vil gerne skævvride f.eks. konkurrenceforholdene over for de andre europæiske lande, som vi skal konkurrere med.

Jeg må bare sige, at nye skatter og afgifter ikke er Dansk Folkepartis kop te, og spørgsmålet er: Hvad bliver det næste, der skal på bordet? For tilfredse tror jeg aldrig Socialdemokraterne bliver. Man kunne lige så godt have kaldt det en afgiftskommission og et komitéforslag for nye byrder. Det havde altså været lige så godt. Vi vil gerne have, at der er billige fødevarer til forbrugerne, men vi ønsker bare ikke, at det hele skal importeres fra udlandet, hvor vi ikke har styr på, hvad der er af medicinrester og sprøjtemiddelrester i de ting, vi importerer. Og det eneste, man opnår ved at gøre det her, er, at arbejdspladserne forsvinder, og at vi skal importere andre ting. Man kan lave mange ting, men vi kan konstatere, at kornpriserne og fødevarepriserne igen er på vej op, og jo mere man skævvrider hele det her område, jo mere vil man se, at priserne selvfølgelig vil stige.

Vi vil gerne have, at man arbejder på at forbedre naturen i Danmark. Man kan så spørge sig selv om, hvad en bedre natur er, og vi vil også gerne sige, at både regeringen og Dansk Folkeparti jo netop har afsat mange penge til, at naturen får det bedre, og med bl.a. »Grøn Vækst« har vi afsat penge til det. Igennem de EU-fonde, der er, er der penge at få, hvis man har nogle gode projekter, og så er det da fint nok, set ud fra vores synspunkt, at man afleverer nogle af pengene igen; de penge kunne man ellers have fået via finansloven, hvis det var, de her projekter måske ikke lige var gode nok, eller man ønskede at prioritere anderledes. Det gør man altså via finansloven, og der må man så afsætte pengene.

Der er sket rigtig mange tiltag, og bl.a. Dansk Folkeparti har været med til at afsætte den ene miljømilliard efter den anden netop for at tilgodese miljøet og give det et løft. Der tager vi ansvar, afsætter nogle konkrete penge – en miljømilliard ad gangen – og siger: Her er der til nogle gode naturprojekter. Og jeg tror, at mange rundtomkring i landet har været utrolig glade for, at de kunne få en hjælpende hånd til deres naturprojekt, som vi jo alle sammen gerne vil have, men i stedet for bare at tale om det og nedsætte en kommission har vi altså afsat penge til det. Det er ti gange bedre. Vi bruger pengene, som vi afsætter på finansloven, i stedet for at gøre det, som man gjorde i 1990'erne, at man afsatte en masse penge på finansloven, som aldrig blev brugt; de blev aldrig udmøntet. Det er forskellen.

Ligesom man taler om alle andre ting, taler man også om den røde finansieringsplan – ja, man siger, at man har en finansieringsplan – og det er en ting, men noget andet er, at man ikke har nogen. Og nu kan vi så konstatere, at man vil nedsætte en kommission, der skal komme med forslag til, hvordan man skal finansiere tingene. Ja, jeg forstår godt, at Socialdemokraterne ikke kan finde ud af, hvad de egentlig selv mener, for der er hverken hoved eller hale i det.

Vi mener ikke, at den her kommission er formålstjenlig, og derfor støtter vi ikke forslaget. Det var mine ord.

Der er et enkelt spørgsmål. Fru Mette Gjerskov, værsgo.

Man ved næsten slet ikke, om man skal le eller græde.

Hvor skal jeg starte? Dette forslag drejer sig om en kommission, som skal udtænke nye måder til at finansiere ekstra natur på. Jeg ved overhovedet ikke, hvor ordføreren fik alt det der med afgifter, skatter, skatteborgernes penge, finanslov, og jeg skal komme efter dig, fra.

Det her forslag handler jo netop om, hvordan man ud over den offentlige indsats kan inddrage både borgere og virksomheder i en grøn indsats.

Værsgo til ordføreren.

Jamen jeg tror da slet ikke, at forslagsstilleren har læst sit eget forslag. Der står her, at man foreslår, at der skal findes nye veje til at finansiere. Det er altså nye skatter og afgifter, det er nye belastninger til erhvervet. Det er den måde, jeg læser det på.

Med hensyn til at nedsætte en kommission må jeg bare sige, at vi jo har sagt, at vi hellere vil afsætte pengene på finansloven, i stedet for at det er alle mulige andre, der skal komme med deres ideer til, hvordan man skal finde nogle penge.

Er det i forbindelse med den røde finansplan – eller 2020-planen; vi kan kalde den mange ting – man har tænkt sig at nedsætte en kommission, fordi man ikke har nogen forslag? Jeg havde forestillet mig, at man nemt ville have kunnet sige: Det er sådan, vi ønsker at finansiere det i fremtiden. Men man har ingen idé om i den røde blok, hvordan man ønsker at finansiere det. Derfor ønsker man at nedsætte en kommission for at skaffe flere afgifter og få flere kroner i kassen. Det er sådan, jeg forstår forslaget, fordi det står i forslaget.

Men det er jo ikke nemt, hvis ikke man selv har nogle forslag til, hvordan de her ting skal finansieres, hvis man ikke selv tør sige, at man prioriterer det på sin finanslov. Det har vi jo fra Dansk Folkepartis side gjort i de sidste mange år, og vi har så også brugt de penge, men det ønsker fru Mette Gjerskov åbenbart ikke at gøre.

Jeg tror, at jeg så fru Mette Gjerskov forsøge at trykke, og det skete nu. Værsgo til anden og sidste korte bemærkning.

Jeg synes lige, at vi skal holde fast i, at en ny vej til finansiering ikke nødvendigvis er afgiftsvejen. Jeg ved slet ikke, hvor Dansk Folkeparti har fået den idé fra. Er det med Københavnsvej så også forbundet med en afgift? Altså, det er helt langt ude, vi er jo helt ude på overdrevet nu.

Nye veje uden om statskassen, uden om skatteyderne, er sådan set faktisk det, der står. Hvordan får vi samlet alle gode kræfter, også dem, der gerne vil lægge nogle penge i det? Hvordan får vi skabt noget økonomi på naturområdet? Hvordan får vi skabt nogle arbejdspladser på naturområdet? Det er det, det drejer sig om, så det tror jeg er meget vigtigt at Dansk Folkeparti holder fokus på.

Så vil jeg bare helt fredsommeligt sige, at vores naturpolitik naturligvis er finansieret, naturligvis er den da finansieret. Det, vi gerne vil i forbindelse med den her kommission, er at finde noget ekstra, at prøve at tænke nyt, at prøve at være lidt moderne i natursynet i stedet for at bruge den der betonudgave, vi hører fra Dansk Folkeparti om, at det bare er noget farligt noget, der kommer og stjæler alle arbejdspladserne.

Værsgo til ordføreren.

Jamen jeg må bare sige, at vi ikke er enige i det, som forslagsstilleren har skrevet her om, at man vil finde nye veje til finansiering. Det er, som vi ser det, nye tiltag, om det betyder afgifter, eller om det betyder skatter, skal jeg ikke blande mig i på nuværende tidspunkt. Der kan komme mange ideer til, hvordan det skal være.

Men vi må jo bare konstatere, at fru Mette Gjerskov hellere vil sige, at man bruger en masse penge på naturen, end hun reelt vil bruge dem. Det var jo det, man praktiserede i 1990'erne. Man afsatte en masse penge på finansloven, man brugte dem bare reelt ikke, hvorimod Dansk Folkeparti har været med til at afsætte den ene miljømilliard efter den anden og reelt er gået ud og har brugt pengene og har sagt: De her projekter betyder noget for os, og vi vil gerne finde pengene, vi kommer med pengene. Vi skal ikke ud og bede alle mulige andre om at finde pengene for os.

Det andet er, ligesom når man går til fagbevægelsen og siger: I skal løse vores 2020-plansproblem, så vi skal bare have jer til at arbejde noget mere. Det er jo at give alle mulige andre opgaven i stedet for at tage opgaven på sig og sige: Vi kommer med pengene, og så er det jer, der skal løse opgaven. Det er det, vi forstår ved at give naturen et rigtigt løft, nemlig at komme med pengene i stedet for bare at sige, at man skal gøre noget, og så sker der ingenting.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter ordførerrækken, og den næste er fru Trine Mach fra SF, værsgo.

Tak. Udgangspunktet for Socialdemokraternes forslag er en ret præcis iagttagelse, nemlig den, at Danmark faktisk står i to kriser, den økonomiske, som optager alle os i Folketinget, befolkningen og medierne utrolig meget, men også en anden krise, som ikke i sig selv er så højrøstet, nemlig naturkrisen. Her er jeg altså uenig med miljøministeren, når ministeren siger, at den krise ikke er en krise, men blot drejer sig om nogle udfordringer.

Sagen er jo den, at naturområder i Danmark er pressede, at biodiversiteten er i tilbagegang, at dyrearter er truet, og det er en krise, som bl.a. skyldes knap så høje ambitioner på miljø- og naturområdet under den siddende regering. I SF vil vi så gerne se, at Danmark igen bliver blandt de bedste naturbeskyttere i Europa. Vi vil så gerne se ambitiøse og målbare planer for Danmarks opfyldelse af både natur- og vanddirektiver, planer for mere biodiversitet og for en naturbeskyttelse, der også sikrer fremtidige generationer en rigere og mere mangfoldig natur.

Tidligere på året fremsatte oppositionen i forbindelse med en forespørgselsdebat om natur- og vandplanerne et fælles forslag om bl.a. at nedsætte en uafhængig kommission, der skulle udarbejde forskellige forslag til, hvordan man kan løse landbrugets strukturelle og økonomiske udfordringer, så vi deler tænkningen i Socialdemokraternes forslag om, at det er fornuftigt at se på nye og alternative finansieringskilder lige så vel som på en bedre udnyttelse af de eksisterende finansieringskilder til de kommende års naturindsatser.

Der er al mulig grund til at se på, hvordan flere kan gøres engagerede i en bæredygtig naturudvikling i Danmark. Der er også rigtig gode grunde til og behov for at finde penge til naturmæssige indsatser, hvor eksempelvis erhvervslivet, som på en række områder jo faktisk viser en stigende interesse for grønne værdier, kan komme til at spille en rolle.

Måske kan man faktisk tillade sig at se det på den her måde: Vi har jo i virkeligheden været vant til en regering, hvis ambitionsniveau på området har været forholdsvis overskueligt, så i al væsentlighed er der måske ikke mindst brug for en regering, som stiller med et nyt politisk projekt og ambitionsniveau, når det kommer til natur- og miljøområdet. Det kunne måske endda være medvirkende til at opfylde det i forslaget indeholdte formål, nemlig identificering af mulige alternative kilder til finansiering af de kommende års naturindsats.

Så vi er med andre ord meget positive over for ideen, men tænker, at man måske kunne nå målet med lidt mindre end en egentlig kommission, hvis altså den regering, der sidder på magten i de kommende år, reelt ønsker at fremme biodiversitet og natur.

Som hr. Eyvind Vesselbo sagde: Hvis man nu som politiker og på det politiske niveau kunne starte med at tænke nyt selv, kunne vi nå ganske langt. Heri er jeg ikke uenig, vil jeg sige til hr. Eyvind Vesselbo. Jeg er nu heller ikke helt sikker på, at det er viden i al almindelighed, vi mangler. Måske er det snarere politiske visioner og ambitioner, vi mangler, nemlig ambitioner om at sikre naturens mangfoldighed og rigdom og at gøre dansk natur mere robust over for følgerne af de klimaændringer, som vi næppe kan undgå osv. Hvis man skal vælge mellem at mene, om det er viden eller politiske ambitioner, vi primært mangler, fristes man til at mene det sidste.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Tage Leegaard, Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Dette forslag opfordrer regeringen til at nedsætte en kommission, der skal undersøge mulighederne for alternative finansieringskilder til naturindsatsen samt en forbedret udnyttelse af eksisterende ordninger. En øget indsats for naturen hilser vi naturligvis altid velkommen.

Der er ingen tvivl om, at det, hvis vi skal have mere natur i Danmark, så fremadrettet vil være en opgave for samfundet at være med til at skaffe de nødvendige midler. Man kan ikke forvente, at landbruget, jordbrugere, jordejere uden støtte forvalter naturen på den måde, som det forventes, for at skaffe den fremgang i artsrigdom og diversitet, som vi alle sammen ønsker, og da i hvert fald slet ikke i det omfang, som der fra regeringens side også er lagt op til. Alligevel er jeg ikke tilhænger af den konstruktion, som der er lagt op til med nærværende forslag.

I forbindelse med »Grøn Vækst« er der fuld understøttelse til hjemtagelse af landdistriktsmidler. I forbindelse med finansloven blev der afsat midler, bl.a. af miljømilliarden, til at understøtte mulighederne for at lave naturpleje som driftsgren, en produktionsform, som der helt klart vil være fornuft i at støtte med den kommende reform af EU's landbrugspolitik, og som bl.a. også kan være med til at understøtte landbrugserhvervet og skaffe nogle arbejdspladser i landdistrikterne. I øvrigt er der mulighed for fonde for at opkøbe arealer til naturformål, hvilket i høj grad er en god ordning, som allerede har været med til at sikre god natur rigtig mange steder i Danmark.

I Det Konservative Folkeparti er vi af den opfattelse, at der i højere grad er brug for handling end for en kommission, i hvert fald på nuværende tidspunkt. Jeg er spændt på de fremtidige drøftelser om forslaget, men for nuværende kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Johs. Poulsen, Radikale Venstre.

Jeg skal tage den korte udgave og sige, at Radikale Venstre støtter beslutningsforslaget, under forudsætning af at det kan holdes inden for den tidsramme, der er angivet i forslaget. Vi mener, det er relativt vigtigt, at man ikke får en diskussion, som i virkeligheden spærrer for, at man kan komme i gang med det arbejde, som er påkrævet, og som vi er enige med forslagsstillerne i, nemlig at der også skal findes alternative måder at finansiere naturforbedringer på i Danmark.

Jeg forstår egentlig ikke, at forslaget vækker så kæmpestor modstand. Hvis man nu skal være venlig, kan man jo sige, at det forslag, miljøministeren nævnte som argument mod at se på det her, nemlig at man i Miljøministeriet har opfundet en mulighed for, at man sammen med en telefonudbyder har lavet en aftale om, at når de får helårsabonnementer, planter de også noget skov, er jo sådan set et eksempel på en alternativ finansiering, men det er jo ét eksempel. Jeg har da svært ved at se, at nogen kunne have noget imod, at man måske i virkeligheden fik udviklet 50, 100 eller 200 kreative eksempler på, hvordan man rent faktisk kan komme videre ad den vej.

Nu ved jeg jo ikke, om tanken primært er tænkt i Venstre, eller om det er i Miljøministeriet, men jeg kunne forstå på Venstres ordfører, at han i hvert fald ville tænke selv, først og fremmest. Der er nu mange eksempler på, at det er gået galt, når Venstres ordfører har gjort det, og derfor vil jeg ikke anbefale, at man massivt kører ad den vej. Tværtimod tror jeg sådan set, vi må sige, at når man har haft kommissioner nedsat til at pege på forskellige løsninger på en række af de samfundsmæssige udfordringer, vi står med, har det ofte været derfra, man trods alt har fået de mere gennemarbejdede bud på, hvordan man kan gribe ting an. Man kan så være enig eller uenig i de bud, der er kommet, men der er i hvert fald kommet bud på bordet, som så har givet anledning til, at vi har diskuteret, hvordan tingene kunne tages.

Jeg ved godt, at regeringen, selv om den jo selv netop har nedsat både skattekommission, arbejdsmarkedskommission og velfærdskommission og også andre kommissioner, måske ikke altid har brugt forslagene sådan lige med det samme, de blev offentliggjort. Men de, der interesserer sig en lille smule for politik, ved jo godt, at der i virkeligheden ikke er gået ret lang tid, før forslagene igen er kommet på bordet, og så har man faktisk taget dem til sig og i større eller mindre omfang gennemført dem, fordi de netop var gennemarbejdede og gennemtænkte forslag.

Derfor kan vi bifalde, at man rent faktisk forsøger at indhente gode ideer til, hvordan man også kommer videre på det her område. Vi mener faktisk, at Danmark har ret gode erfaringer med at have kommissioner, blot de er relativt hurtigarbejdende, således at man ikke skal vente meget længe på resultaterne, og med det som afsæt som sagt, kan vi bakke op om den tankegang, der ligger i beslutningsforslaget her.

Tak til ordføreren. Den næste, jeg giver ordet til, er ordfører for forslagsstillerne, fru Mette Gjerskov.

Jamen jeg skal jo sige tak for debatten. Nu ved jeg godt, at det er hårdt at være regering og skulle støtte et socialdemokratisk forslag. Det kan man næsten ikke finde ud af. Men jeg havde dog alligevel forventet en lille smule mere opfindsomhed i argumentationen mod det her forslag.

Som udgangspunkt har jeg meget svært ved at se, at nogen kan have noget imod, at vi sætter nogle kloge folk sammen på forholdsvis kort tid, beder dem om at tænke nogle kloge tanker, uden at vi på den måde på forhånd har lovet, at vi vil bruge dem til noget, altså, at vi ikke er bundet – der er jo ingen binding i det her – men nej, det vil man ikke. Jeg synes, det viser meget, meget tydeligt, at vi har en træt og slidt regering, som sidder fast. Det er en regering, der ved det hele selv, en regering, der ikke behøver nye tanker, der ikke behøver input til nye ideer, den har tænkt det hele, den har gjort det hele, selv miljømilliarden har vi fået støvet af i dagens anledning.

Jeg må sige, jeg synes, at det er ærgerligt, at der ikke er bare sådan en lillebitte smule gnist af nytænkning eller nysgerrighed eller interesse for, hvordan vi så får skabt nogle arbejdspladser med den der natur, og hvad det er, de taler om, dem, der siger, at naturen ikke nødvendigvis stjæler arbejdspladser, og hvordan vi mon kunne finde ud af en måde at finansiere ny natur på uden yderligere skatter og afgifter. Altså, jeg skulle egentlig tro, at det var sådan et drømmescenarie for en borgerlig, at man prøver at tænke anderledes, inddrage erhvervslivet, inddrage borgerne, men det er altså ikke det, vi har set i dag. Vi har desværre set en regering, som sidder fast og er træt og uden inspiration. De tror, at de har opfundet samtlige dybe tallerkner i verden. Det synes jeg er ærgerligt.

Men jeg vil så til gengæld tillade mig at glæde mig over, at de øvrige partier i oppositionen har været så positive i deres ordførertaler, og jeg vil også gerne understrege, at det faktisk har været ret vigtigt for os at lægge en forholdsvis stram tidsplan ned over det her. Skal man foreslå en kommission, gælder det altså om at få noget hurtigarbejdende, så det ikke bare bliver en syltekrukke, så det ikke bare bliver noget med, at uha, man må vente på kommissionen. Det er jo ikke det, det her drejer sig om. Det her drejer sig om nogle, der skal tænke ekstra, mere, nyt, og det må under ingen omstændigheder være med til at bremse nogle af de gode initiativer, der måtte kunne komme teoretisk set fra den nuværende regering, men forhåbentlig fra den nye regering.

Det synes jeg er vigtigt, og derfor vil jeg meget klart sige, at det er det, der er hensigten med det her. Det er ikke noget langsigtet projekt, det er en forholdsvis hurtigarbejdende kommission, som kan hjælpe os med til at få sikret naturen i fremtiden, få sikret, at vi tænker nyt, og også hvad jeg synes er utrolig vigtigt, og hvad vi Socialdemokrater synes er utrolig vigtigt, når vi taler naturpolitik, at vi inddrager folk, at den enkelte kan være med til at skabe naturen, at virksomheden kan være med til at være grøn. Der er jo faktisk virksomheder, som ser det som et kæmpe potentiale at få lov til at være grønne, få lov til at bidrage til den grønne dagsorden. Danmark behøver ikke at blive grimmere. Danmark kan godt blive grønnere.

Det her var en af de muligheder, vi så for at finde ekstra finansiering. Det er så ikke i dag, vi får flertal for det. Det vil jeg ærgre mig over. Men til gengæld vil jeg glæde mig til et udvalgsarbejde, hvor vi måske forhåbentlig kan få drøftet det lidt nærmere og måske også kan få fjernet nogle af de der automatreaktioner med, at regeringen ved alting, og at det gør Dansk Folkeparti også, og at alle andre bare ikke har fattet en bønne. Jeg glæder mig til udvalgsarbejdet, og så håber jeg, at vi under alle omstændigheder kan få en ordentlig naturpolitisk diskussion, også i udvalget.

Tak til ordføreren. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelser, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.