Det drejer sig om L 181, lovforslaget om skærpet burkalov, som er sendt til høring i dag.

Der er jo allerede, før der foreligger høringssvar, kommet en række udtalelser frem fra høringsparterne. Jeg vil gerne i den anledning spørge ministeren, om han ikke er enig med mig i, at det altid er ideelt, at lovgivningen er på forkant med udviklingen. Vi kritiseres ofte i Folketinget for, at lovene kommer for sent, og ofte med rette. Love kommer jo til at virke mindre hensigtsmæssigt og mere brutalt, når de kommer for sent og det, man eventuelt vil forbyde, er blevet udbredt.

Finder ministeren i grunden ikke, når nu det af høringssvarene fremgår og ministeren selv i sit svar er inde på det, at det standende kritikpunkt er, at der jo næsten ingen er, der går med burka? Der er så uendelig få. På et tidspunkt sagde man, at der var tre. Det var selvfølgelig helt ude i hampen, men det er altså ikke ret mange. Men finder ministeren ikke, at det i virkeligheden er en ros til en lov om et burkaforbud eller noget, der ligner, at det indføres med rettidig omhu, sådan at problemet ikke har nået at vokse sig stort? Det betyder jo, at lovgivningsmagten ikke hermed skal rive burkaen af folk, men i god tid har sagt: Det vil vi ikke have.

Justitsministeren.

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige, for jeg kan ikke udtrykke det bedre, end hr. Jesper Langballe gør. Jeg er fuldstændig enig. Det synes jeg er det stærkeste argument netop for, at vi gør det her nu. Når vi kigger ud på Slotspladsen her, ser vi sjældent nogen, der går med burka. Jeg tror også, at der er mere end de tre, som på et tidspunkt var inde i debatten, men det er meget få, der går med det. Men hvis det var sådan, at det vrimlede med burkaklædte kvinder nede på gaden, så ville det have været langt mere problematisk at få sådan nogle regler gennemtrumfet, fordi så ville det være et kæmpe problem i forvejen, og så skulle vi altså til at bekæmpe noget, som allerede eksisterede.

Nu indfører vi nogle regler som et værn imod, at nogen tvinger kvinder til at gå med burka. Derfor er det netop det rigtige tidspunkt, vi gør det nu. Der er jo så mange, der taler om – det er jeg sådan set enig i – at det er bedre at forebygge end at helbrede. Det er også bedre at forebygge kriminalitet end at slå til, når kriminaliteten er opstået. I det omfang vi kan forebygge lovovertrædelser, er det bedre, end at vi bagefter skal til at straffe folk, når folk er blevet ofre for kriminalitet. Det er lige præcis det samme her. Det er bedre, at vi med stærke regler viser, at vi i det danske samfund ikke vil acceptere, at nogen tvinges til at gå med burka. Så er det signal stærkt og klart, og så kan vi sætte ind, i det omfang det måtte opstå. Men det bedste er da så, hvis der slet er ikke nogen, der bliver tvunget til at gå med burka, bl.a. fordi vi har sendt de stærke signaler, som vi gør. Det ville da være det bedste. Så lad os håbe, at det fremtidigt også er sådan, at der slet ikke bliver brug for de regler, fordi der ikke er nogen, der bliver tvunget til at gå med burka.

Jeg forsøgte at give mit svar lidt fylde, men jeg kunne i virkeligheden bare have sagt ja, fordi jeg er fuldstændig enig med spørgeren.

Hr. Jesper Langballe.

Jeg takker ministeren for det klare svar.

Så er der et andet træk ved de udtalelser, som både politifolk og dommere har sagt til Information i dag. Politiforbundet siger, at de er meget kede af den lov, fordi den vil få dem til at fokusere på særlige befolkningsgrupper, hvilket kan øge risikoen for misstemning og konfrontation. Jeg vil for det første spørge ministeren, om han ikke er enig med mig i, at arbejdsdelingen er den, at politiet udfører lovene og vi her i Folketinget lovgiver. For det andet må jeg spørge til det her med, at politiet kan risikere, at lovene medfører konfrontationer og misstemning. Det er klart. Det hører jo næsten med til erhvervets risiko, men det er ikke noget argument at indføre imod loven.

Så er det justitsministeren.

Ja, også det er jeg enig i, og jeg må så sige og tilføje, at jeg jo slet ikke forstår argumentet om, at det skulle betyde voldsomme konfrontationer, i og med at – der er nok mere end tre – der jo ikke er særlig mange burkaklædte kvinder i dette land. Derfor er det, som tingene er nu, nok ikke særlig mange konfrontationer, som vi kommer til at opleve.

Hvis det er sådan, at flere og flere kvinder skulle blive påtvunget at gå med burka, så vil jeg sige, at der nok vil blive nogle konfrontationer, men så er det konfrontationer, vi som samfund er nødt til at tage, for det er fuldstændig uacceptabelt, hvis kvinder bliver tvunget til at gå med burka, og så skal vi tage den konfrontation. Jeg tror ikke på, at der bliver nogen konfrontation. Jeg håber, at vi kan forebygge det. Men hvis kvinder i stigende udstrækning bliver tvunget til at gå med burka, er dette samfund nødt til at tage den konfrontation, for det er en kultur og en undertvingelse af kvinder, som vi ikke vil acceptere i dette samfund.

Hr. Jesper Langballe.

Nu kan det så godt være, at enigheden mellem ministeren og Dansk Folkeparti slipper op, for når der, som ministeren siger, ikke vil komme ret mange konfrontationer, vil jeg sige, at det jo godt kan være, fordi det vil være ganske umuligt at få nogen af de pågældende kvinder til at sige, at deres mand eller en anden har tvunget dem til at gå med burka.

Derfor er der fra Dansk Folkepartis side overhovedet ingen tvivl om, at det eneste rigtige ganske simpelt havde været at forbyde burkaen, sådan som ministerens eget parti oprindelig foreslog det. Man løb så fra det igen, fordi der jo altså desværre var nogle formuleringer i et juristresponsum, som ikke sagde, at det var i strid med grundloven, men at det måske, måske kunne være det.

Der vil jeg så spørge ministeren: Ligesom det er dommerne, der dømmer, lovgiverne, der lovgiver, juristerne, der laver responsa, er det så egentlig ikke Folketinget, der lovgiver, træffer beslutningerne? Det der med at bruge en eller anden juristformulering til så at sige at gemme sin egen afgørelse bag, er ikke hensigtsmæssigt.

Nej, og det er også Folketinget, der fastsætter taletiderne i salen, og nu er det justitsministeren. Værsgo.

Det er jo altså sådan, at juristformuleringer, som hr. Jesper Langballe udtrykker det, ofte er udtryk for, at der er nogle regler, som vi skal følge. Der er nogle forfatningsmæssige regler, vi skal følge, der er visse grundregler, som vi ikke kan overskride. Og derfor har det ikke været muligt at gå så langt, som hr. Jesper Langballe gerne ville, og som vi i mit eget parti jo også har givet udtryk for at vi egentlig gerne ville gå.

Men vi gennemfører nu de tiltag, som vi mener at vi kan gennemføre. Og det er jo ikke kun lige de strafferetlige tiltag og de tiltag i forhold til vidner, som jeg som justitsminister gennemfører, det er jo også tiltag i forhold til offentligt ansatte, hvor vi kan sige, at de ikke, hvis de vil have kontakt med borgerne, være iklædt burka, altså have tildækket ansigt.

Så vi sender som regering og som samfund med de ting, regeringen samlet gør her, nogle stærke signaler om, at vi ikke kan acceptere, at kvinder bliver tvunget til at gå tildækket. Vi ønsker et åbent samfund, hvor vi kan se hinanden i øjnene, hvor vi kan se hinandens ansigter. Vi ønsker ikke et lukket, formummet, oldnordisk samfund.

Tak til hr. Jesper Langballe.

Så er det hr. Mogens Jensen som sidste spørger til justitsministeren. Værsgo.