Spm. nr. S 259

13) Til beskæftigelsesministeren af:

Eigil Andersen (SF):

Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at kvindelige sygeplejersker, læger, rengøringsassistenter, laboranter m.fl. udsættes for væsentlig mindre risiko end nu for at få brystkræft på grund af deres stærkt belastende natarbejde?

Skriftlig begrundelse

En kommende rapport fra WHO's kræftrådgivningscenter dokumenterer ifølge en af undersøgelsens tilrettelæggere, seniorforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse, at der er en sandsynlig sammenhæng mellem natarbejde og forøget risiko for brystkræft hos kvinder. Selv om natarbejde ikke helt kan undgås, mener spørgeren, at vi som samfund har en klar pligt til, at arbejdet foregår på en måde, hvor risikoen for at få en livstruende sygdom er så lille som absolut mulig, hvilket ikke er tilfældet i dag.

Hr. Eigil Andersen.

Spørgsmålet lyder: Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at kvindelige sygeplejersker, læger, rengøringsassistenter, laboranter osv. udsættes for væsentlig mindre risiko end nu for at få brystkræft på grund af deres stærkt belastende natarbejde?

Ministeren.

Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at det er en sag, som jeg ser på med stor alvor, og det mener jeg også kunne høres i det tidligere svar på det spørgsmål, som hr. Eigil Andersen stillede.

Det er jo korrekt, at IARC, som er WHO's kræftrådgivningscenter, er nået til den foreløbige konklusion, at der kan være en sammenhæng imellem natarbejde og brystkræft. Arbejdet er dog ikke afsluttet endnu. IARC arbejder således for tiden på et forskningsprojekt, der skal finde årsagen til, at natarbejde sandsynligvis øger risikoen for brystkræft.

Jeg vil som sagt afvente den kommende rapport fra IARC, før jeg vil sætte nye initiativer i gang. Jeg vil dog gerne slå fast, at der allerede i dag er gode muligheder for netop at yde erstatning til de ramte. Og som jeg nævnte i besvarelsen lige før, er der indtil nu 63 konkrete tilfælde, som er anerkendte efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Så vidt jeg er orienteret, er det som sagt også sådan, at Danmark er det første land, der konkret har anerkendt brystkræft som følge af natarbejde som en erhvervsskade.

Så er jeg i øvrigt enig med spørgeren i, at vi som samfund, politikere, myndigheder, organisationer og virksomheder har en klar pligt til at sikre, at natarbejde foregår på en måde, hvor risikoen for at få en livstruende sygdom er så lille som absolut muligt.

Jeg mener, at vi via de gældende regler og overenskomster umiddelbart har skabt de rammer, der skal til, for at virksomhederne kan leve op til den her forpligtelse. Men hvis den kommende rapport fra IARC kalder på nye tiltag, er jeg selvfølgelig, som jeg også tidligere har nævnt, klar til at se på det.

Hr. Eigil Andersen.

Her er ministeren helt klart alt for passiv, for det her problem – og det ligger også i det, som ministeren selv siger om sammenhængen mellem natarbejde og brystkræft – har der været arbejdet med og har man været inde på i de sidste mindst 20 år, jeg tror endda op til 30 år. Derfor er det helt klart, at med den stigning, der er i antallet af tilfælde, og det forskningsarbejde, der bliver lavet, er der behov for politisk handling og handling fra Arbejdstilsynets side.

Jeg har nogle forslag. Det ene er, at Arbejdstilsynet laver en vejledning om natarbejde og om, hvordan det kan tilrettelægges, sådan at det er mindst skadeligt. Det er ét forslag, som jeg gerne vil spørge ministeren om.

Jeg vil også gerne spørge ministeren, om hun er indstillet på, at dele af den vejledning kunne gøres til en bekendtgørelse, som har en lovs juridiske kraft – alle skal rette sig efter den – og at den f.eks. kunne indeholde, at man altid skal spørge medarbejderne om, hvordan arbejdet skal tilrettelægges. Jeg kender en, der er postarbejder, og som arbejder på treholdsskift, og han har haft flere uger, hvor han har haft tre forskellige vagter i løbet af en uge – det er altså dag, aften og nat. Det er særdeles skadeligt at tilrettelægge det på den måde med sådan nogle enkeltstående vagter. Kroppen får slet ikke indstillet sig på noget som helst nyt. Han er så en mand, og det kan måske føre til nogle sygdomme, men han kunne også have været en kvinde, og det kunne så have øget risikoen for brystkræft.

Så vi ønsker en vejledning fra Arbejdstilsynet suppleret med en bekendtgørelse, hvori man f.eks. slår fast, at arbejdsgiveren skal spørge de ansatte, hvordan de ønsker arbejdet tilrettelagt. Det ser ud til, at hvis man har medbestemmelse, er risikoen for, at man bliver syg, mindre.

Ministeren.

Nu er det selvfølgelig umiddelbart svært at overskue, hvilke konsekvenser hr. Eigil Andersens forslag vil få, men jeg kan sige, at Arbejdstilsynet jo netop ser på nat- og skifteholdsarbejde, når der føres tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø i de brancher, hvor sådan noget arbejde forekommer. Og det er f.eks. i nogle af de brancher, som hr. Eigil Andersen nævner, nemlig hospitaler, døgninstitutioner, hjemmepleje, politi og beredskab.

Det, Arbejdstilsynet reagerer over for, når det drejer sig om nat- og skifteholdsarbejde, er enten, at der er mange nattevagter i træk, at vagternes skift sker imod uret, at arbejdet er uhensigtsmæssigt planlagt, eller at der er tale om risikofyldt eller belastende arbejde, f.eks. arbejde i et højt tempo eller med noget, som kræver stor koncentration. Så Arbejdstilsynet ser allerede på det her, når de er ude på deres tilsyn, og når det gælder det psykiske arbejdsmiljø.

Hr. Eigil Andersen.

Altså, det er jo klart, som det også bliver sagt, at natarbejde selvfølgelig ikke kan afskaffes. De syge skal passes på sygehusene, politiet skal være bemandet døgnet rundt, og på plejehjemmene skal der være social- og sundhedsassistenter til stede. Men jeg må sige, at med de ting, som ministeren nævner her, og som Arbejdstilsynet siger til arbejdspladserne, vil det eneste rigtige jo være, at man får det samlet sammen i en egentlig vejledning, som man kan give til alle arbejdspladser, der har natarbejde, og sige: Den skal I altså kigge i. Og man kunne gøre det obligatorisk, at arbejdsgivere og ansatte skulle forholde sig til de forslag, som Arbejdstilsynet så kommer med.

Så her må jeg sige, at jeg mener, at ministeren svigter de hundredtusinder, som har natarbejde, og at den støtte, som ministeren bør give, sådan at man mindsker risikoen for sygdom, bliver samlet i en vejledning og i en bekendtgørelse.

Ministeren.

Jeg må sige, at jeg både håber og tror jo sådan set også, at det er noget, man diskuterer på arbejdspladserne. Men det er jo vigtigt, at vi har Arbejdstilsynet til også at holde øje med den her slags, for ud over de ting, som jeg lige nævnte før, er det altså også sådan, at Arbejdstilsynet generelt anbefaler, at arbejdet tilrettelægges med så få natteskift som overhovedet muligt, og at natteskiftene roterer med uret.

Derudover er det vigtigt, at arbejdstiden planlægges i god tid, og det er jo sådan set også lidt det, hr. Eigil Andersen siger med, at man selv er med til at planlægge det, og at man i hvert fald i god tid kender til, hvordan arbejdet er tilrettelagt, så man også kan planlægge sin fritid derefter. Og så er det altså også sådan, at Arbejdstilsynet rent faktisk anbefaler, at morgenskift ikke bør starte før kl. 6 om morgenen.

Hr. Eigil Andersen.

Der er også andre aspekter, som kan føjes til. Man kunne f.eks. indføre bedre mulighed for hvilepauser undervejs i vagterne, og at vagterne ikke varer for længe osv., hvad også Dansk Sygeplejeråd her for nylig har peget på. Men det er mig da en meget stor gåde, hvorfor ministeren afstår fra at gøre det, som er det mest effektive, nemlig at lave en vejledning og en bekendtgørelse. Det er jo sådan, at hvis man laver en bekendtgørelse og fastsætter nogle regler for, hvad man skal gøre med det her, kan Arbejdstilsynet også give et egentligt påbud til de pågældende arbejdssteder – mange af dem er i øvrigt offentlige arbejdsgivere. Jeg mener altså heller ikke, det kan være rigtigt, at man som ansat i det offentlige skal løbe den risiko, at man kan blive alvorligt syg og måske i sidste ende miste livet, bl.a. fordi ministeren ikke vil indføre en vejledning og en bekendtgørelse.

Ministeren.

Jeg kan i det hele taget sige, at det er et område, som der jo er stor fokus på, og det kommer der jo ikke mindst også, når rapporten fra WHO kommer næste år – og det er jo så specifikt om brystkræft. Men som jeg har listet op, er der jo allerede nu gjort nogle tiltag fra Arbejdstilsynets side med vejledning og god rådgivning af virksomhederne om, hvordan man netop tilrettelægger arbejdet bedst, så medarbejderne selvfølgelig har den mindst mulige risiko. Det skylder vi selvfølgelig alle, og det er helt ekstremt vigtigt.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er stillet til indenrigs- og socialministeren af hr. Rasmus Prehn.