Spm. nr. S 246

10) Til beskæftigelsesministeren af:

Bjarne Laustsen (S):

Kan man stole på regeringen, når den meddeler, at der vil være 150.000 ledige til næste år, og ministeren vel ikke kan gøre andet end at udbetale dagpenge til fyrede?

Hr. Bjarne Laustsen.

Kan man stole på regeringen, når den meddeler, at der vil være 150.000 ledige til næste år, og ministeren vel ikke kan gøre andet at udbetale dagpenge til fyrede?

Ministeren.

Danmark er inde i en periode med lavkonjunktur. Krisen er global, og derfor kan vi heller ikke undgå, at Danmark også bliver ramt af en stigende ledighed. Det er regeringens forventning, at ledigheden vil være omkring 150.000 mennesker i 2010.

Som beskæftigelsesminister ser jeg selvfølgelig med stor bekymring på den stigende ledighed. De mennesker, der bliver berørt af ledighed, går igennem en periode med indkomstnedgang og usikre fremtidsmuligheder. Det er naturligvis stærkt bekymrende, og samtidig betyder stigningen i ledigheden, at hele samfundet bliver fattigere, hvilket har betydning for os alle sammen.

Derfor har regeringen sikret, at krisen bliver håndteret med en ansvarlig og veldoseret finanspolitik. Vi har iværksat en lang række tiltag. Det drejer sig jo bl.a. om hjælpepakker til erhvervslivet, bankpakke I og bankpakke II, skattelettelser, en forøgelse af det kommunale anlægsloft med 2 mia. kr. i 2009 og en økonomiaftale med KL for 2010, der giver et markant løft til de kommunale investeringer i dagtilbud, folkeskoler, ældreområdet og på de øvrige kommunale serviceområder.

Regeringens initiativer styrker købekraften, stimulerer økonomien og øger beskæftigelsen. Jeg følger nøje med i udviklingen i ledigheden og overvejer løbende, om der er behov for nye tiltag. Senest har vi jo lige fremlagt to ungepakker, som der forhandles om netop i disse timer.

Hr. Bjarne Laustsen.

Tak for svaret. Jeg havde jo heller ikke regnet med, at ministeren ville sige, at man ikke kunne stole på regeringen. Men det, der alligevel er interessant, er, at der ikke på ministerens område i forhold til de ledige er blevet fremlagt en eneste ændring – ellers vil jeg gerne høre om det – der modvirker den stigende ledighed. Hvad er det for nogle initiativer, man vil tage, når vi kommer op på 150.000 ledige? Vi har 113.000 ledige i dag. Hvad er det for nogle initiativer, man vil tage? Det eneste, vi har fået at vide, er, at ministeren vil udbetale 15,16 mia. kr. mere i dagpenge til næste år. Tilsyneladende er man tilfreds med det og gør ikke mere ved det.

Altså: Det, der rent faktisk kommer til at ske, er jo, at man smider regningen i børneværelset til de fremtidige generationer, fordi man ikke har sørget for, at de her mennesker har fået noget at lave. Og hvis man ikke kan finde ud af det, kunne man sørge for, at de fik noget uddannelse, men det kan de heller ikke få; det diskuterede vi i sidste uge. Man vil ikke ændre på en eneste regel, så de her mennesker kan komme i arbejde eller komme i uddannelse. Er det ikke korrekt?

Ministeren.

Jeg var lige på nippet til at blive lidt fortrøstningsfuld, da jeg hørte hr. Bjarne Laustsens første sætning i replikken, hvor hr. Bjarne Laustsen jo netop sagde, at han jo heller ikke havde forventet andet, end at man selvfølgelig kunne stole på regeringen. Og det er så sandt, som det er sagt, vil jeg sige til hr. Bjarne Laustsen. Vi gør alt, hvad vi overhovedet kan, for at dæmme op for ledigheden. Men det er jo altså også sådan, at der her er tale om en international finanskrise, og derfor bliver Danmark selvfølgelig også revet med i den krise.

Men når det er sagt, vil jeg sige, at vi har en meget stærk og meget aktiv beskæftigelsespolitik i Danmark, og det er jo netop den, der skal hjælpe de ledige videre i job og for andres vedkommende selvfølgelig i uddannelse. Så siger hr. Bjarne Laustsen, at vi ikke har gjort et eneste tiltag på beskæftigelsesområdet, men det er simpelt hen ikke korrekt. Vi sidder lige i disse timer og diskuterer ungeledighed, og der er fremlagt to ungepakker til et samlet beløb af 1,4 mia. kr., og samtidig med det har vi altså også kommunaliseret hele jobindsatsen, og det, at vi styrker indsatsen, mener jeg jo netop er at føre en aktiv beskæftigelsespolitik.

Hr. Bjarne Laustsen.

Hvilke internationale regler er det, der forhindrer, at vi i Danmark ændrer på vores a-kasse-lovgivning, således at de arbejdsløse kan få arbejde eller uddannelse? Der er jo ikke sket nogen som helst ændringer på det felt, og ministeren har svaret på spørgsmålet tidligere og sagt: Jeg agter ikke at foretage nogen som helst ændringer på det her felt, fordi ledigheden ikke er høj nok endnu.

Jeg kan simpelt hen ikke forstå – og jeg tror, jeg taler på manges vegne her – at unge mennesker, der ikke er i arbejde, får lettere ved at finde arbejde, fordi man tager børnechecken fra forældrene, som har det svært nok i forvejen. Det er simpelt hen bare for langt ude. Det giver i hvert fald ingen mening.

Den arbejdsmarkedspolitik, som vi har, er lavet under en højkonjunktur. Nu har vi altså en lavkonjunktur, og derfor er det, der giver mening, spørgsmålet om, hvilke instrumenter man vil bruge, og om man vil ændre noget ved tingene, så det kommer til at passe med virkeligheden, nemlig at vi har 150.000 arbejdsløse. Der kan jo kun være en forklaring på, at man ikke vil gøre noget, og det er, at ledigheden ikke er høj nok endnu.

Ministeren.

Jamen dog, jeg kommer jo lige fra nogle forhandlinger, hvor bl.a. Socialdemokratiet er repræsenteret på ungeområdet. Der er en lang perlerække af initiativer, netop når det gælder de unge.

Det er jo ikke bare et spørgsmål om, at vi vil omlægge børnechecken, så den bliver til en ungeydelse, for netop at motivere forældrene til at tage et stort ansvar. Jeg vil sige til hr. Bjarne Laustsen, at vi har omkring 10.000 unge mellem 15 og 17 år, der laver ingen verdens ting, og det kan vi da ikke være bekendt i et samfund som vores. Det er jo derfor, at vi bl.a. vil omlægge børnechecken til en ungeydelse, men vigtigt er det jo altså også at sige, at der er en perlerække af initiativer, der netop skal støtte op om de her unge, om mentorordninger og læse-stave-træning.

Der er 16 pct. af de danske folkeskoleelever, der forlader folkeskolen uden at kunne læse på et niveau, hvor de kan gå videre i uddannelsessystemet. Derfor skal vi da hjælpe de her unge mennesker. Det er jo det, der ligger i ungepakkerne, det er jo netop det, vi diskuterer med Socialdemokratiet for øjeblikket, i disse timer.

Hr. Leif Lahn Jensen som medspørger.

En del af spørgsmålet lød på, om man kunne regne med regeringen. Jeg kan lige sige, at sidste år i august mente regeringen som de eneste, at der egentlig ikke var nogen krise. Man snakkede stadig væk om at skaffe flere hænder, men bestemt ikke om at skaffe flere jobs eller bedre uddannelsesmuligheder. Alle andre kunne se, at det var på vej til at ændre sig, men ikke regeringen.

Da vi så før sommerferien behandlede sagen om kommunalisering af jobcentrene, startede regeringen med at spille ud med, at der var få arbejdsløse, og grinte faktisk af LO, da LO kom og sagde, at det godt kunne være, at der ville være 160.000 ledige i 2010. Senere meldte man så ud, at der ville være 140.000, og nu er man så fra regeringens side oppe på 150.000 arbejdsløse.

Mærkeligt nok er regeringens tal jo altid de mest positive, der er ikke andre, der er så positive. Er det ikke et problem, at vi faktisk har en regering, som bestemt ikke forholder sig til virkeligheden, men som hele tiden prøver på at pynte på situationen?

Ministeren.

Jeg vil først og fremmest lige slå en ting fast over for hr. Leif Lahn Jensen. Der er aldrig nogen sinde nogen, der har grinet ad nogen som helst, i forbindelse med at vi har diskuteret ledighed. Det er jo helt hen i vejret at sige sådan nogle ting. Hvis der er nogen, der kerer sig om, at vi får flere arbejdsløse i øjeblikket, så er det regeringen. Det er jo derfor, vi har taget den her perlerække af initiativer fra bankpakker til erhvervspakker og til, at man kan få udbetalt sine SP-penge. Vi får snart skattelettelser, det sker her hen over nytår, og investeringerne øges i kommunerne. Der er tale om en perlerække af initiativer – senest på ungeområdet, som der er konstruktive forhandlinger med Socialdemokraterne om.

Så jeg synes egentlig, at det er lige friskt nok at stå her i dag og sige, at regeringen ikke tager det alvorligt. Hvis der er nogen, der tager den her situation alvorlig, er det regeringen, og hvis der er nogen, der gør noget for at dæmme op for den, er det regeringen, vil jeg gerne sige til hr. Leif Lahn Jensen.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Der er jo mange, der er friske i den her sal, der var også en, der engang kaldte LO’s tal for løgn og opspind, det husker ministeren sikkert godt hvem var.

Det, jeg bare vil sige, er, at mange har sagt, at tallet vil komme op på over 200.000 arbejdsløse til næste år. Nordea mener, at tallet kommer op på 175.000, vismændene mener, at det kommer op på 171.000. Alle de her gæve folk, som ministeren og regeringen normalt forholder sig til, siger det. Det er ikke altid, man vil lytte til fagbevægelsen, men dengang fagbevægelsen sagde 160.000, kunne det godt være, at ministeren ikke grinte, men ministeren rystede nok mere eller mindre på hovedet af det – ministeren så ikke glad ud.

Men der er altså alle mulige andre, der kommer med nogle tal, som ministeren åbenbart ikke kan forholde sig til. Hvorfor er det så mange andre end regeringen, der altid tager fejl? Vi har en regering, der åbenbart aldrig tager fejl. Jeg kunne godt tænke mig at spørge: Hvordan kan man regne så meget forbi hinanden? Det må da være meget enkelt at finde ud af, hvor mange arbejdsløse der vil være til næste år.

Ministeren.

Jamen så tror jeg nu nok, at hr. Leif Lahn Jensen har evner, der rækker noget ud over landets samlede antal økonomers evner. Det skal jeg ikke stå her i dag og afvise at han har, det kan godt være, at han har det. I så fald vil jeg sige, at så tror jeg, at jeg vil ansætte hr. Leif Lahn Jensen i Beskæftigelsesministeriet, for det er selvfølgelig temmeligt svært at sætte et nøjagtigt tal på, men det bedste bud ligger på omkring 150.000 arbejdsløse.

Men det, det handler om nu, er vel ikke at stå og sige, om det bliver 140.000, 150.000, 160.000 eller 170.000. Det, det drejer sig om, vil jeg sige til hr. Leif Lahn Jensen, er vel at have et godt system, der står parat til at hjælpe de ledige i job, og som kerer sig om de unge.

Det er det, vi sidder og forhandler om lige nu. Derfor synes jeg faktisk, at det sådan er en lidt underlig oplevelse, at det skal være sådan noget fejlfindingsnoget, vi skal bruge tiden på i dag. Vi sidder midt i nogle forhandlinger for at gøre en ekstraordinær indsats for, at unge mennesker ikke skal havne i ledighed og ikke skal starte deres arbejdsliv med en dårlig oplevelse. Det er det, vi arbejder på lige for tiden, vil jeg sige til hr. Leif Lahn Jensen, det gør vi i øvrigt sammen, og det gør vi ret godt.

Hr. Bjarne Laustsen.

Ministeren siger, at vi skal have et godt system. Det var faktisk det, spørgsmålet handlede om. Kan ministeren gøre andet end at udbetale dagpenge? For uanset om der er 150.000 eller 200.000 arbejdsløse, skal de jo have dagpenge, det er en lovbestemt ydelse. Det er ministerens ansvar at gøre det.

Det, der er interessant, er, om ministeren vil medvirke til, at de får nogle andre muligheder, mens de er ledige. De faglærte på MAN Diesel i Frederikshavn skal f.eks. vente i 5 år, før de kan konvertere deres uddannelse til en anden, ellers skal de uddanne sig på SU. Hvorfor kan de ikke uddanne sig på dagpenge? Hvorfor kan de hundredvis af fyrede medarbejdere på Martin, som har deltaget i en arbejdsfordeling, ikke få Statens Voksenuddannelsesstøtte, når de er færdige og bliver fyret? Hvorfor kan de ikke det?

Det, der hjælper her, er at lave flere uddannelsespladser i forbindelse med de forhandlinger, der er i gang, og sørge for at give de unge mennesker en uddannelsesgaranti. Det hjælper overhovedet ikke at straffe dem.

Hvorfor er det sådan, at ministeren ikke vil ændre en eneste regel, der modvirker alle de tunge barrierer, vi har? Ministeren har sat sig i spidsen for regelforenkling og afbureaukratisering. Her er virkelig et sted, hun kan begynde. Jeg vil sige til ministeren: Sørg for at ændre nogle af de regler, der virker under en højkonjunktur, så de også virker, når ledigheden stiger så markant, som den gør nu.

Ministeren.

Det vigtige må vel være, at vi har et system, der virker både under en højkonjunktur og under en lavkonjunktur, og det mener jeg rent faktisk at vi har. Jeg mener, at vi har gode uddannelsesbetingelser i de tilfælde, hvor netop uddannelse er svaret. Det er det ikke i alle tilfælde, men det er det i nogle tilfælde, og i de tilfælde mener jeg faktisk, at mulighederne er der, og at de også er rigtig gode.

Så jeg er ikke enig med hr. Bjarne Laustsen i antagelsen om, at hvis man bliver ledig, så skal man have uddannelse, og det skal alle ledige. Der er mange ledige, der skal hjælpes videre til et job. Nogle kan have gavn af en kort uddannelse, en opkvalificering, andre kan have gavn af en lidt længere uddannelse. Det er jo altså også sådan, at er man enten ufaglært, eller har man en forældet uddannelse, kan man jo gå i gang allerede på dag et. Og det ved hr. Bjarne Laustsen også godt, men det glemmer han bare lige at fortælle, når han nævner de ansatte oppe på MAN Diesel og andre.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er også stillet af hr. Bjarne Laustsen, også til beskæftigelsesministeren.