Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 51:

Forslag til folketingsbeslutning om forebyggende helbredsundersøgelser.

Af Lone Dybkjær (RV) m.fl.

(Fremsættelse 12.11.2009).

Forhandlingen er åbnet. Ministeren for sundhed og forebyggelse.

Børn under den undervisningspligtige alder modtager i dag tilbud om syv forebyggende helbredsundersøgelser hos deres egen læge: den første, når barnet er 5 uger gammel, og den sidste i 5-års-alderen. Undersøgelserne giver barnets læge mulighed for at drøfte meget vigtige spørgsmål med forældrene, bl.a. om amning, barnets kostvaner, begyndende overvægt og eventuelle trivselsproblemer. Det er meget vigtige emner at få drøftet allerede fra barnets fødsel, for vi ved, at usunde vaner grundlægges i barndommen.

Undersøgelserne er også et meget værdifuldt screeningsværktøj for lægerne i forhold til at opdage tidlige tegn på en eventuel sygdom. Lægerne gør rent faktisk somatiske fund hos cirka hvert tredje barn, de undersøger. Det kan f.eks. være sansedefekter, eksem eller infektioner.

Jeg er derfor også glad for, at der blandt småbørnsfamilierne er meget stor tilslutning til de forebyggende børneundersøgelser. Der er særlig stor tilslutning frem til 1-års-alderen, hvor mere end 90 pct. af forældrene møder frem med børnene. Men tilslutningen falder desværre til de efterfølgende undersøgelser fra 2- til 5-års-alderen. Det ærgrer mig, for vi har en god ordning, men det ærgrer mig også, fordi, og det ved vi, der er en social skævhed i, hvem der benytter sig af tilbuddene om forebyggende børneundersøgelser. Vi ved f.eks., at tilslutningen blandt arbejdsløse og forældre med kort uddannelse eller ingen uddannelse er markant lavere end blandt højtuddannede forældre.

Når vi så samtidig ved, at lavtuddannede har større risiko for livsstilssygdomme, og at der er en risiko for, at forældrenes livsstil gives videre til børnene, er det bekymrende, at de ikke i højere grad gør brug af de undersøgelser, som tilbydes. Hvis man kommer til børneundersøgelserne, kan man jo i ro og mag med egen læge drøfte f.eks. usund kost, overvægt og eventuelt også få nogle gode råd om, hvilke redskaber man skal bruge til i tide at sætte ind for at vende den bekymrende udvikling, som kan være sat i gang hos barnet.

Der kan være forskellige forklaringer på, hvorfor tilslutningen til de senere børneundersøgelser falder. Det kan skyldes, at forældrene er ekstra opmærksomme på deres barns velbefindende og trivsel, når barnet er helt nyfødt. Det kan også skyldes, at der i barnets første leveår er tilknyttet en sundhedsplejerske til familien, som kan minde forældrene om det vigtige i at gå til undersøgelserne.

Der findes gode erfaringer med at øge tilslutningen til undersøgelserne ved at indkalde familierne, og lægerne har faktisk allerede med de gældende regler mulighed for at gøre det, men det sker desværre i alt for begrænset omfang. Jeg er derfor også positivt indstillet over for at undersøge, hvilke muligheder der måtte være for at gøre de her forældre, der ikke møder op med deres barn til de forebyggende undersøgelser, mere opmærksomme på tilbuddene.

At begynde at indkalde samtlige børn i hele landet til 7-års-undersøgelse, sådan som Det Radikale Venstre vil pålægge regeringen med beslutningsforslaget, vil imidlertid efter min opfattelse ikke være en fornuftig anvendelse af ressourcerne, for en sådan ordning ville betyde, at vi årligt skal sende ca. 450.000 breve ud, og langt størstedelen af de breve vil blive sendt til forældre, der i forvejen møder op af sig selv. Tilslutningen er jo som nævnt på mere end 90 pct. til de tre undersøgelser, der ligger inden for barnets første år.

Jeg synes derfor, at vi i stedet for bør overveje, hvordan vi målrettet kan gøre de forældre, der ikke møder op af sig selv, opmærksomme på tilbuddene om børneundersøgelserne. Det synes jeg at der er lidt mere perspektiv i. Derfor har jeg allerede bedt et udvalg af fagfolk om at se på muligheden for at få et nyt register over vaccinationer, som allerede er under udvikling, udbygget til også at kunne registrere, om børn kommer til de her forebyggende helbredsundersøgelser.

Det register, som jeg her taler om, er det danske vaccinationsregister, som Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen er ved at udvikle for at overvåge tilslutningen til vaccinationsprogrammet. Det er et register, som vi forventer færdigt i 2011, og som jeg på stående fod husker som et register, vi alle sammen besluttede, da vi indførte HPV-vaccinen.

Jeg har nu bedt folkene bag det her register om at undersøge, om det kan videreudvikles til også at omfatte overvågningen af de her forebyggende helbredsundersøgelser, så barnets forældre kan kontaktes, hvis barnet udebliver fra undersøgelserne. Der er så måske nogen, der vil spørge om, hvorfor det er en god idé at tænke indkaldelse til børneundersøgelser sammen med et register, som skal overvåge tilslutningen til vaccinationer. Svaret er, at det er der faktisk flere gode grunde til.

Der gives for det første ved fire af de syv børneundersøgelser vaccinationer. Det vil sige, at oplysninger om, hvorvidt barnet har modtaget vaccinationer i forbindelse med fire af de syv undersøgelser, allerede indgår i registeret. For det andet henter vaccinationsregisteret data fra cpr-registeret, og det betyder, at så snart et barn får et cpr-nummer, vil man kunne følge, hvorvidt barnet modtager vaccinationer og helbredsundersøgelser, og dermed vil man automatisk kunne gøre opmærksom på en udeblivelse. Og endelig vil man for det tredje kunne nøjes med at kunne kontakte den heldigvis relativt lille andel, der udebliver, og det vil kunne ske ved anvendelse af den nyeste teknologi, f.eks. kan det ske, ved at der sendes en sms til forældrene. Det vil være en god måde at bruge ressourcerne på.

Men det er også vigtigt for mig at understrege, at det her endnu kun er på tanke- og idéstadiet, og jeg ser derfor frem til at modtage den her foranalyse fra fagfolkene, som skal afdække, hvilke muligheder og perspektiver der er i registeret. Analysen vil nemlig være et vigtigt input til de videre overvejelser om, hvordan vi fremadrettet sikrer en højere tilslutning til børneundersøgelserne.

Som det må være fremgået, vil regeringen derfor afvise beslutningsforslaget, men regeringen vil som nævnt overveje muligheden for at etablere en indkaldelsesordning. Og så vil jeg gerne takke Det Radikale Venstre for at rejse en rigtig og god debat.

Fru Lone Dybkjær for en kort bemærkning.

Det er den åbenbart ifølge sundhedsministerens opfattelse i modsætning til andre debatter. Men under alle omstændigheder må vi konstatere, at om ikke oppositionen er i stand til andet, er den i stand til at få nedsat en række udvalg i ministerierne, for hvis vi kommer med et simpelt og godt forslag, er svaret hele tiden, hvad enten det er sundhedsministeren, justitsministeren, eller hvad ved jeg, at nu nedsætter man et udvalg.

Hvis der er tale om, at man skal sende til alle, skal det foregå pr. brev, og hvis der er tale om, at man skal sende til dem, der udebliver, kan det foregå pr. sms. Jeg synes simpelt hen, at man, i det øjeblik man er i kontakt med sin læge i forbindelse med ens første barn, skal opgive et eller andet til lægen, f.eks. et nummer, hvortil henvendelse kan ske efter de moderne elektroniske metoder.

Men under alle omstændigheder synes jeg, det er helt vanvittigt, at ministeren står og siger, at det, hvis man skal sende til alle, skal være pr. brev. Det er for dyrt. Hvis man skal sende til dem, der udebliver, er det pr. sms. Man kunne næsten sige, det omvendte ville være det rigtige.

Ministeren.

For lige at svare på det første kan jeg da sige, at jeg helt klart mener, at ikke alle debatter er lige kvalificerede, uden at jeg i øvrigt skal gøre mig til dommer over dem. Men jeg tror også, at fru Lone Dybkjær har det sådan, at ikke alle debatter er lige interessante. Jeg synes altså, den debat her, som fru Lone Dybkjær har rejst i dag, er meget nyttig ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv, og det ville jeg bare gerne have lov til at kvittere for. Så der er ingen grund til surhed, vil jeg sige til fru Lone Dybkjær.

Men når det kommer til forebyggelsespolitik, hvad jeg også i bund og grund anser det her for at være, skal vi jo målrette vores indsats derhen, hvor problemerne eksisterer. For så vidt angår barnets første leveår, er der altså 90 pct. af forældrene, der får deres børn af sted, og så er der ingen grund til at sende et brev eller en sms til dem. Det tror jeg alle kan være enige om.

Det, der er vigtigt, er, at vi sørger for at få fat i dem, der ikke møder op, og at vi får gjort noget ved den vigende tilslutning. Det kan da godt være, det skal være pr. brev, når registeret afslører, hvem det er, der ikke kommer. Jeg sagde jo, at det var på tankestadiet. Jeg har nedsat det her arbejde for lang tid siden, fordi vi også i regeringen mener, at vi skal have fat i forældrene, så de kan få deres børn ind. Det er vigtigt med de her undersøgelser, det er vigtigt for at få knækket den negative sociale arv, for der er en social gradient i, at dem med de korteste uddannelser eller ingen uddannelse ikke får deres børn af sted.

Fru Lone Dybkjær.

Hvis nu ministeren havde sagt, at alle debatter, der bliver rejst af Det Radikale Venstre, selvfølgelig er kvalificerede, så havde det været en anden sag. Spøg til side. Jeg synes også, der er debatter, jeg kan undvære, men jeg vil heller ikke nævne nogen.

Så vil jeg sige, at det her selvfølgelig er et forebyggelsesforslag. Det er uden videre soleklart, for vi er fuldstændig overbevist om, at det er i barnets første leveår, vi skal prøve at se, om der er nogle tendenser til en helbredsmæssigt set uheldig, dårlig eller skæv udvikling. Men jeg er helt med på, at vi i vores forslag har skrevet, at alle skal indkaldes. Det er nu en detalje. Jeg synes, at det, der er det relevante, er at få fat i samtlige. Og hvis der er 90 pct., der gør det det første år, synes jeg, vi skal prøve at koncentrere os om de 10 pct. og så fremdeles, for tallet er jo desværre stigende, som ministeren sagde.

Det kan vi gøre med de mest moderne metoder. At køre det op i en registersammenhæng eller den slags er for mig at se overhovedet ikke den metode, der skal anvendes. Det, man skal gøre, er at sørge for, at der bliver opgivet en lettilgængelig kommunikationsvej for lægen i forbindelse med at tage fat i dem, der ikke møder op. Så kan vi sige, man sender to sms'er eller noget tilsvarende, og så kan det godt være, man opgiver, eller også kan det være, man følger op på en anden måde.

Ministeren.

Nu er det sådan, at jeg heller ikke synes, at alle De Radikales forslag er lige gode, men det her er meget godt. Men jeg kan angående den her sag høre, at vi jo deler mål, og vi kunne godt aftale en meget åben proces. Nu har jeg altså sat et arbejde i gang med hensyn til, om det her register, som vi udvikler til HPV-vaccine, kan udvides. Jeg er meget lydhør over for andre forslag, jeg vil blot gerne have, at vi benytter en så enkel kommunikation som muligt, og der er sms en mulighed.

Fru Lone Dybkjær har fuldstændig ret i, at vi skal glemme de 90 pct. Andelen på de 10 pct. er jo desværre stigende, og det er dem, der ikke kommer, vi skal have fat i – meget gerne med sms. Metoden er sådan set ligegyldig, vi skal bare finde den bedste metode.

Fru Sophie Hæstorp Andersen for en kort bemærkning.

Jeg vil egentlig gerne komme med et modsatrettet synspunkt i forhold til, hvem man skal indkalde. Det er sådan i dag, at når vi mennesker er tilknyttet en tandlæge, får vi sådan set cirka en gang om året – nogle får det af uransagelige årsager oftere – en indkaldelse til tandlægebesøg. Uanset om man er kommet i den praksis i juni måned år efter år, får man en indkaldelse og en påmindelse om noget vigtigt, nemlig at man skal huske at gå til et forebyggende tandlægebesøg.

Nu nævner ministeren, at vi taler om 400.000 børn, der skal indkaldes til en forebyggende helbredsundersøgelse hvert år. Lægeforeningen har opgjort, at det vil koste omkring 5 kr. pr. barn at gøre det, og det vil sige, at vi ville bruge 2 mio. kr. på at lave en forebyggende indsats, som handler om at få lidt flere børn til at dukke op til en helbredsundersøgelse og få en bedre trivsel og blive undersøgt for overvægt osv. Hvordan kan det være, at 2 mio. kr. ikke kan findes til et så godt og forebyggende initiativ, så godt i øvrigt, at Lægeforeningen jo har nævnt det her forslag tidligere, så ministeren faktisk havde mulighed for at tage det med, da han meldte ud omkring sin nationale handlingsplan på forebyggelsesområdet i oktober?

Ministeren.

Der er ikke nogen, der har sagt, at der ikke kunne findes 2 mio. kr. Spørgsmålet er bare, om det er den rigtige anvendelse af 2 mio. kr. At de private tandlæger har valgt at gøre, som de gør, må jo være op til dem. At de sender de her breve ud, er ikke noget, som regeringen eller andre har pålagt dem, nej, det er noget, de selv gør.

Jeg synes, at det, der er vigtigt, er at få fat i de forældre, som ikke møder op til de forebyggende børneundersøgelser med deres børn. Og hvordan man så gør det, er jeg lidt ligeglad med. Men jeg synes, at vi skal have nogle kloge mennesker til at finde ud af, hvordan vi gør det på den klogeste måde, det vil sige, at vi ikke retter henvendelse til dem, der i forvejen kommer, men at vi gør det på den billigste måde og den mest bekvemme måde for borgerne. Og det er nok i et moderne samfund via sms. Men lad nu nogle eksperter finde ud af det, og lad os bare dele politisk mål om, at vi vil have fat i forældrene, så de kan komme med deres børn.

Fru Sophie Hæstorp Andersen.

Jeg vil gerne høre, hvad det er for nogle nye eksperter, der skal se på det her. Der har været lavet et forsøg i Københavns Kommune, der viser, at hvis man bruger sms eller andre metoder, brev eller lignende, forøger man altså muligheden for, at flere forældre går til de her helbredsundersøgelser sammen med deres børn. Så der findes allerede dokumentation for det, og det er også, som jeg siger, ikke et nyt forslag, ministeren står over for, for ministeren er blevet præsenteret for det, før ministeren gik ud med sin nationale forebyggelsesplan.

Der er jo også noget omkring det at forklare. En af problemstillingerne ved vaccinationsprogrammet og det, at folk ikke dukker op og får vaccineret deres børn, er jo bl.a., at der ikke i dag er så meget fokus på, hvad det egentlig er godt for. Det kunne man jo netop orientere om i et brev til alle forældre, således at der kom opbakning til, at det er vigtigt at få sit barn vaccineret mod mæslinger og røde hunde og fåresyge. Det kunne man jo passende gøre i et ordentligt informationsbrev til forældrene, samtidig med at man indkaldte børnene til helbredsundersøgelser. Så får vi hævet informationsindsatsen over for forældrene i det danske samfund om, hvorfor det er vigtigt at blive vaccineret og komme til en helbredsundersøgelse, og samtidig får vi måske oven i købet en større opbakning til de ting, vi har vedtaget i Folketinget, og som er så vigtige med hensyn til forebyggelse.

Ministeren.

Vi ved jo, at der er en social gradient. Vi ved, at der ikke er lighed i, hvem der kan finde ud af at tage forebyggelsesbudskabet til sig. Samtidig må vi huske på, at 90 pct. af forældrene faktisk har fanget det vigtige i at få deres børn af sted. Det vil sige, at vi skal målrette vores tilbud og vores information til dem, der ikke har fanget det. Det ville jo være dumt at sende et informationsbrev til de 90 pct. af forældrene, der har fundet ud af, hvad det her er godt for.

Så spørger fru Sophie Hæstorp Andersen, hvad det er for nogle eksperter, der sidder med det. Der sagde jeg i min tale, at vi er ved at udvikle et register etableret i forbindelse med HPV-vaccinen, som også bliver en del af børnevaccinationsprogrammet, godt nok i 12-års-alderen. Det er min tanke, at det register kan udvides til også at omfatte alle de andre vaccinationer, som børn skal have som en del af børneundersøgelsesprogrammet. Så vil man kunne se ved at sammenkæde det register med cpr-registeret, at der er nogle, der ikke møder op, og så vil det være meget let for lægen at sige: Der er en, der ikke møder op, det er en af mine patienter; lad mig lige tage kontakt til vedkommende, enten pr. sms eller pr. telefon eller pr. brev. Det er sådan noget, jeg finder er teknik. Det, jeg er optaget af, er, at vi får fat i de forældre, som ikke kommer med deres børn. Det er et led i at få knækket den negative sociale arv.

Tak til ministeren for sundhed og forebyggelse, og så er det – lidt uden for den normale rækkefølge, men efter aftale med de øvrige ordførere – den konservative ordfører, fru Vivi Kier.

Tak for det, og tak fordi jeg har fået lov til at komme på først.

Jeg vil også gerne have lov til at sige tak til forslagsstillerne for beslutningsforslaget her, som jeg synes er et meget, meget relevant beslutningsforslag, og jeg deler også den bekymring, der ligger bag det. Vi kan jo se, at nogle af dem, der udebliver fra de obligatoriske børneundersøgelser, er nogle af de mindre ressourcestærke forældre, og man kan sige, at når man ikke får fat i deres børn, er det jo lige nøjagtig her, at ulighed med hensyn til sundhed starter.

Så kan man jo spørge: Hvordan skal vi sætte ind, hvordan skal vi ramme den målgruppe? Flere har jo været inde på det, også ministeren. Derfra, hvor jeg går til frisør og til andre ting, får jeg helt automatisk en sms, hvor jeg bliver husket på, at jeg har en tid den og den dag, og i virkeligheden er systemet jo udviklet, så man kan jo godt undre sig over, at de praktiserende læger ikke bare bruger det system.

Vi ved jo rent faktisk, at til den første 5-ugers-undersøgelse tropper alle forældre op med deres børn, og nu kunne vi jo ønske, at alle landets praktiserende læger sad og fulgte med i, hvad der sker i Folketingssalen denne fredag eftermiddag op mod jul, for de må nemt og enkelt kunne lave sådan et system, hvor de, når de første gang møder de 5 uger gamle babyer, siger til forældrene: Giv mig lige dit telefonnummer, så sender vi dig en sms. Så ville det blive nemmere.

Samtidig synes jeg også, det er godt, at ministeren lægger op til, at der faktisk er et analysearbejde i gang med vaccinationsregistre og sådan noget, hvor vi også kan følge, hvor mange af børnene, også de mindre børn, der faktisk får de vaccinationer, de skal have. Det kunne være rigtig spændende, og jeg vil godt vente, til resultatet af det analysearbejde foreligger. Jeg kan ikke forestille mig, at det vil vare hundrede år. Men som sagt skulle vi måske også have en dialog i gang med de praktiserende læger, når det mange andre steder her i samfundet sagtens kan fungere med en lille sms-reminder om, at nu er tiden inde, til at man skal det ene eller det andet.

Jeg deler bekymringen, der ligger bag forslaget. At der kommer fokus på, hvordan vi målrettet når frem til, at alle børn deltager i børneundersøgelsesprogrammet, er rigtig, rigtig fint, men som sagt kan jeg godt vente, til vi ser, hvad ministerens foranalyse viser.

Fru Sophie Hæstorp Andersen for en kort bemærkning.

Jeg vil egentlig gerne spørge igen, hvad der skulle være til hinder for, at man, hvis man netop indkaldte alle med et brev, samtidig kunne benytte anledningen til at fortælle lidt om, hvad det er, der ligger i børnevaccinationsprogrammet – ikke bare i form af den pjece, man får, når barnet er helt lille, men besked om, hvorfor det er så vigtigt, at barnet kommer til den næste vaccination, og hvorfor det er så vigtigt at komme til helbredsundersøgelsen, således at alle bliver påmindet om det og forstår, at det er vigtigt.

Det kan godt være, det er sådan, at 90 pct. af forældrene bakker op om helbredsundersøgelserne, men i nogle tilfælde og nogle steder i landet er det jo faktisk kun 75 pct. af forældrene, der bakker op om vaccinationerne. Det er jo en markant problemstilling, som vi bør adressere, og det har man gjort på forskellige konferencer, hvor mange har været enige om, at vi burde lave kampagner for at sikre en bedre opbakning til vaccinationsprogrammet. Man kunne lige så godt slå to fluer med et smæk, få indkaldt børnene og samtidig sikret, at informationsniveauet blev højnet, f.eks. om børnevaccinationsprogrammet.

Ordføreren.

Man kan forestille sig det på mange områder. Når jeg tænker tilbage til dengang, mine børn var mindre, og de voksede og kom i børnehave, og de kom med sedler fra gymnastikken og danseskolen og spejderne og alt muligt, var vi som forældre simpelt hen ved at drukne i information, så jeg må ærligt tilstå, at jeg ikke tror på, at det skal være et brev, som indeholder en bred informationskampagne.

Til gengæld tror jeg på, at vi alle sammen godt ved, at lige når vi har født vores børn, er vi virkelig modtagelige for, hvordan vi skal tage os af vores børn, og hvad vi skal gøre. Her skal der foreligge noget om, hvad de næste år og det, der sker med barnet, betyder, og samtidig kunne man gøre det enkle, at også de praktiserende læger får et sms-system, så påmindelsen bare ryger ud. Så kan den praktiserende læge få samtalen med forældrene, og så skal vi generelt lave skiftende kampagner i vores sundhedstilbud over forskellige temaer. Det gør vi jo allerede, men det kan godt være, vi skal sætte fokus på, at det faktisk betyder noget, at børnene får de vaccinationer.

Fru Sophie Hæstorp Andersen.

Nu er det jo sådan, at vi som forældre er meget, meget forskellige, og jeg vil sige, at med to små børn lige for tiden synes jeg faktisk, at det mere er manglende information end for meget information, der er problemet. Groft sagt synes jeg, man sagtens kan holde styr på de sedler, man får hjem om, at der nu er maddag det ene sted og juletamtam det andet sted og f.eks. en forebyggende undersøgelse, som man skal huske, det tredje sted.

Til gengæld har jeg selv personligt indimellem rigtig svært ved at huske, at hov, nu var der noget med en børnefødselsdag, og så var der noget med en helbredsundersøgelse. Det bliver skudt til side, fordi man har travlt i alle mulige andre henseender, og derfor kan jeg ikke rigtig se, at det skulle være noget problem, at man lægger et lidt højere informationsniveau. Vi indkalder alle kvinder til screening for livmoderhalskræft, og det gør vi jo også med f.eks. et brev og en lille informationsfolder om, hvad det egentlig er, det handler om. Tandlægerne har jo af gode grunde også valgt at bruge det som et middel.

Sms-kampagner – ja, det er fint nok med dem, men vi skal bare huske, at nogle mennesker i dagens samfund altså ikke er ligesom os her i Folketinget. De skifter faktisk mobiltelefoner næsten hele tiden, i takt med at abonnementet udløber.

Ordføreren.

Jamen jeg synes, det er lidt ærgerligt, at fru Sophie Hæstorp Andersen lige pludselig holder fast i, at nu skal det være den brochure, der skal sendes med ud, som er det altafgørende. Jeg synes, vi skal holde fokus på det, der er det altafgørende, og det er, at forældrene – alle forældre – møder op. Målet for mig er nemlig, at alle børn får det samme tilbud om helbredsundersøgelser, at de får børnevaccinationsprogrammerne, og at man kan fange de familier, der har lidt svært ved det. Hvordan vi så skal gøre det, lægger jeg op til at være åben over for, men jeg synes ikke, vi må hænge fast i, at det kun er en sådan kampagne, som er det eneste, der virker.

Fru Lone Dybkjær for en kort bemærkning.

Jeg er klar over, at ordføreren er tidspresset. Jeg vil bare lige spørge ordføreren, om ordføreren ikke godt vil bekræfte, at ordføreren vil være åben i diskussionerne i Sundhedsudvalget. Det, som jeg synes er lidt betænkeligt – det vender jeg tilbage til, når ordføreren er gået – er, at vi skal vente flere år på en eller anden meget indviklet undersøgelse. Det her er et relativt enkelt system, og derfor håber jeg på, at ordføreren har en interesse i, at der ikke går 5 år, inden det her bliver iværksat.

Ordføreren.

Jamen det kan jeg godt bekræfte, og det synes jeg også at jeg sagde i mit oplæg, nemlig at jeg ikke forventer, at det er sådan en flerårig foranalyse, der venter, og jeg er altid positivt indstillet, når vi sidder i udvalget og kigger på tingene. Og igen kunne det også være, at det var en reminder til de praktiserende læger om at bruge nogle af vor tids moderne teknologier.

Fru Lone Dybkjær.

[Lydudfald] … så synes jeg, det er fint. Det, som jeg er glad for at høre, er, at vi ikke behøver at vente i 100 år. Jeg oplevede lidt sundhedsministeren, som at vi skulle vente i 100 år. Hvis man først går i gang med de store registersystemer, så har det ikke nogen let og hurtig gang på jorden, skulle jeg hilse og sige.

Ordføreren.

Som sagt kan jeg svare for mig selv, og jeg håber også på et foranalysearbejde, der ikke varer så længe, så vi ligesom kan komme videre med det. Jeg synes, at problematikken, der her bliver rejst, er væsentlig og rigtig.

Tak til ordføreren. Herefter er det Venstres ordfører, fru Marion Pedersen.

Ordføreren på det her forslag er som på det forrige forslag sundhedsordføreren, og hun kunne desværre ikke være her, så jeg har lovet at læse hendes tale op.

Forebyggende børneundersøgelser hos egen læge er på mange måder et yderst centralt og værdifuldt redskab i den forebyggende indsats blandt småbørnsfamilier, for det første fordi undersøgelserne giver læge såvel som forældre lejlighed til at drøfte vigtige spørgsmål, og for det andet fordi undersøgelserne i vid udstrækning medvirker til at opspore somatiske sygdomme på et tidligt stadie.

Blandt småbørnsfamilier er der heldigvis en relativt høj tilslutning til de forebyggende børneundersøgelser, især i de første af barnets år, hvor ca. 90 pct. af forældrene benytter sig af tilbuddet. Men som forslagsstillerne også påpeger, er det samtidig også meget bekymrende, at der i dag er visse børn, som ikke modtager de anbefalede syv helbredsundersøgelser, fordi forældrene glemmer eller ikke magter at tage deres børn til læge, vel at mærke den gruppe børn, som vi har dokumenteret viden om har det største behov for børneundersøgelserne.

På den baggrund er vi i Venstre fuldstændig enige med forslagsstillerne i, at vi fremadrettet skal gøre en særlig indsats for at sikre, at forældrene til de 10-35 pct. af børnene, der i dag ikke møder op af sig selv til de anbefalede syv helbredsundersøgelser, bliver gjort langt mere opmærksomme på tilbuddet. Det mål eller udgangspunkt, om man vil, deler vi således fuldstændig med forslagsstillerne, men samtidig er vi i Venstre også af den opfattelse, at vi skal sikre, at indsatsen målrettes dem, som rent faktisk har det største behov. Vi mener med andre ord ikke, det er hensigtsmæssigt at anvende en masse penge på at sende breve eller andet ud til de 90 pct. af forældrene, som i forvejen møder op af sig selv til de undersøgelser, der ligger, inden barnet er fyldt 1 år. Derfor ønsker vi i Venstre med andre ord at målrette indsatsen efter dem, som vel at mærke har behovet. At anvende ressourcer efter behov, det vil sige målrettet dem, der i dag ikke møder op af sig selv, burde i sig selv være udtryk for sund fornuft og en fornuftig anvendelse af de eksisterende ressourcer.

Derfor er vi i Venstre også meget tilfredse med, at ministeren har bedt et udvalg af fagfolk om at se på muligheden for, at et nyt register over vacciner udbygges til også at registrere, om børn kommer til de forebyggende undersøgelser, herunder muligheden for at kontakte de forældre, som ikke af sig selv møder op til de forebyggende helbredsundersøgelser. Vi ser frem til analysen fra udvalget, og vi håber naturligvis også, at det ikke varer alt for længe, således at vi fremadrettet kan sikre en bedre tilslutning til de forebyggende helbredsundersøgelser.

Jeg skal på den baggrund meddele, at vi i Venstre ikke kan støtte det foreliggende beslutningsforslag. Nu er jeg ikke i Sundhedsudvalget, men jeg vil så for egen regning sige, at en sidegevinst ved ministerens idé om at putte det ind i det nye register måske er at kunne hjælpe nogle børn om føje år, når deres forældre er borte, til at finde ud af, hvad de reelt er blevet vaccineret imod, da de var børn. Det ved jeg af egen erfaring at man ikke kan huske, når man når så langt.

Til slut vil jeg gerne sige, at Liberal Alliances ordfører desværre blev nødt til at gå, så jeg har lovet Liberal Alliance at sige, at de også er imod forslaget, men er positive.

Tak til ordføreren. Herefter er det Socialdemokraternes ordfører, fru Sophie Hæstorp Andersen.

Nogle gange kunne man jo med en let omskrivning sige, at tale er sølv, men at handling er guld, og her i dag står vi rent faktisk med et forslag fra Det Radikale Venstre, som forholdsvis let kunne sættes i værk og forholdsvis hurtigt kunne give en markant forbedring i forhold til forebyggelse og trivslen og helbredet hos vores børn og unge. Nu skal vi så høre på, at det skal i udvalg og kan udsættes i omkring 2 år, før vi gør noget. Det synes jeg selvfølgelig er rigtig ærgerligt.

Socialdemokraterne er meget optaget af at bekæmpe alle former for social ulighed og selvfølgelig også på sundhedsområdet. Vi ønsker, at alle danskere skal have en reel adgang til forebyggelse og behandling uafhængigt af indkomst eller uddannelsesniveau. Desværre har det været sådan under den her borgerlige regering støttet af Dansk Folkeparti, at det kun er gået én vej med den sociale ulighed på sundhedsområdet. Den har været stigende.

Socialdemokraterne mener, at bekæmpelsen af den sociale ulighed skal sættes ind tidligt i livet, allerede fra barnsben. I dag er det sådan, at sundhedsplejersken stopper med at tilse børnene, når de er omkring 10 måneder, og derefter kommer det næste obligatoriske lægebesøg først, når barnet fylder 6 år. Det er altså over 5 år, hvor familiens egen læge kun ser barnet, hvis forældrene husker at komme til de årlige helbredsundersøgelser. Desværre er det også i den 5-årige periode, at grundstenene til dårlig livsstil lægges.

Ved et forebyggende helbredstjek hos den privatpraktiserende læge vil lægen have mulighed for at identificere børn med behov for en større sundhedsfaglig indsats. Det kan være børn med manglende trivsel, med fysiske eller psykiske handicap eller med begyndende overvægt. Overvægt er jo et stigende problem for danske børn og unge, og vi ved, at jo før man sætter ind, jo bedre. Det er der virkelig behov for, for når vi når frem til skolealderen, er det hver fjerde elev, der forlader 9. klasse, der i dag er overvægtig. Tallene taler for sig selv, og når op mod en tredjedel af alle børn faktisk ikke får de anbefalede syv helbredsundersøgelser, samtidig med at en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at det er de børn, der har flest trivselsproblemer, der bliver væk, ja, så bliver vi altså nødt til at gøre en seriøs indsats for at sikre, at alle børn får det bedste udgangspunkt for et sundt liv.

I forbindelse med de forebyggende helbredsundersøgelser står også børnevaccinationsprogrammet som et vigtigt element. En af de vacciner, der er en vigende tilslutning til fra forældrenes side, er MFR-vaccinen, som beskytter mod mæslinger, røde hunde og fåresyge. Det er sygdomme, som kan have slemme konsekvenser for børn i form af blindhed eller hjernebetændelse, og i nogle tilfælde kan barnet dø. Mange har peget på, at der er brug for kampagner for at øge viden om vaccinationsprogrammet og for at sikre, at der i hvert fald er en opbakning til det, således at vi ikke ser de her små epidemier, som dukker op rundtomkring, og som er med til at gøre, at vi ikke helt har udryddet de her sygdomme i dag.

Ifølge Lægeforeningen er det hovedsagelig børn af dårligt stillede forældre, der ikke får det fulde danske vaccinationsprogram, og de vil derved opleve sygdom og måske få det sværere gennem tilværelsen. Dermed bider uligheden i sundhed sig selv i halen og lever videre. Der er selvfølgelig også stressede, travle forældre med ofte flere børn, som får det gjort et halvt år for sent, men desværre er det ofte børn af udsatte forældre, som ikke får vaccinerne. Socialdemokraterne ser derfor indkaldelse af alle børn til et obligatorisk forebyggende sundhedstjek som en god løsning både med hensyn til at rette op på den faldende opbakning til børnevaccinationsprogrammet og som en effektiv måde at få løst mange forebyggelsesopgaver på allerede tidligt i barndommen.

Erfaringer fra et pilotprojekt i Københavns Kommune viser samtidig, at det rent faktisk virker med indkaldelse af børn til en forebyggende undersøgelse hos lægen, og ansvaret bør derfor ligge hos lægen i samarbejde med kommuner eller regioner. Omkostningerne er ikke overvældende, ca. 5 kr. pr. barn, penge, som Socialdemokraterne mener vil være givet rigtig godt ud. Men man kunne også tage andre metoder i brug såsom sms eller e-mail, og det ville formentlig være endnu billigere.

Socialdemokraterne kan på den baggrund støtte op om forslaget om at indføre forebyggende helbredsundersøgelser af børn, da det er en god og effektiv måde at forbedre uligheden i sundhed på og samtidig forebygge mange af de sygdomme, som vi senere hen ellers bruger milliarder på at behandle. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste er Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Dennis Flydtkjær.

Som ved det sidste forslag skal jeg meddele, at Dansk Folkepartis sundhedsordfører, fru Liselott Blixt, ikke kan være til stede i salen i dag, og derfor skal jeg så fremføre hendes synspunkter.

Det Radikale Venstre lægger med forslaget op til en indkaldelsesmodel, der vil minde forældrene om, at deres barn skal til læge. Vi ser i øjeblikket, at flere og flere glemmer at komme til de fastsatte børnevaccinationer, og derved får vi ikke den forebyggelse, som var hensigten.

Selve forslaget kan jeg se er en kopi af Lægeforeningens forslag fra september, hvor de netop foreslår, at regionen indkalder alle børn til de syv forebyggende helbredsundersøgelser, som foregår hos egen læge.

Dansk Folkeparti synes helt sikkert om forslaget og mener også, at det vil styrke børnesundheden og modvirke ulighed i sundhed. Vi ser netop, at mange af de børn, der ikke møder op, er børn af socialt dårligt stillede forældre, og det vil i forebyggelsesøjemed give en skævhed i sygdomme. Der er eksempelvis HPV-vaccinen, som er en livmoderhalskræftvaccine. Vi har i Dansk Folkeparti arbejdet meget for at få indført, at alle piger i 12-års-alderen får tilbuddet. Vi ser i forvejen, at mange familier med lav indtægt eller på overførselsindkomst samt familier af anden etnisk oprindelse ikke har råd til at betale den, hvis deres barn er over den alder, hvor de får den gratis. Her ser vi netop, at mange piger i de velstillede kommuner er vaccineret, mens dem i landdistrikterne ikke er blevet vaccineret. Det vil sige, at vi om 20 år kan se, at de kvinder, der får livmoderhalskræft, og samtidig de cirka 200 kvinder, der vil dø af den samme sygdom, vil være af anden etnisk oprindelse end dansk eller komme fra hjem, der ikke er helt så velstillede. Det er social skævhed i sundhed, så det batter.

Selvfølgelig er disse helbredsundersøgelser med til at forebygge mange livsstilssygdomme. Vi taler meget om, hvad vi kan gøre for at komme det til livs, og her er netop muligheden for at få de lægelige råd og henvisninger, som kan bidrage til opsporing og forebyggelse af sundhedsproblemer og adfærdsforstyrrelser. Desværre ser vi en opadstigende tendens til, at der bliver flere og flere overvægtige børn, flere børn med ADHD samt børn med andre psykiske lidelser som spiseforstyrrelser. Det, at lægen kan være med til at opspore det i tide, skal vi fokusere meget mere på end ellers.

Men som jeg kan høre, er det noget, som ministeren har tænkt på, så vi med det nye vaccinationssystem får et system, der bevirker, at lægerne vil kunne se frem og se, hvem der ikke er kommet til de gængse helbredsundersøgelser og så efterfølgende vil kunne tage kontakt til dem. I Dansk Folkeparti glæder det os, at vi kan få en løsning på det, og vi glæder os til, at sagen kommer op i Sundhedsudvalget, så vi kan se, hvad ministerens planer er, og om de gør, at dette beslutningsforslag er overflødigt.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er SF's ordfører, og det er hr. Karl H. Bornhøft.

Tak for ordet. I dag er det sådan, at mellem 10 og 35 pct. af børnene under 6 år ikke kommer til de syv anbefalede forebyggende helbredsundersøgelser. De Radikales forslag lægger op til, at børnene fremover skal indkaldes til undersøgelserne, så familierne gør brug af tilbuddet. Jeg vil godt minde om, at formålet med de forebyggende helbredsundersøgelser er, som Sundhedsstyrelsens retningslinjer beskriver, at give barnet de bedste betingelser for en sund udvikling både fysisk, psykisk og socialt. Derfor skal vi også sikre os, at alle børn får gavn af helbredsundersøgelserne, og derfor er det vigtigt at indkalde alle børn til undersøgelser. Det er et skridt i den rigtige retning, så jeg kan derfor med det samme godt afsløre, at SF bakker varmt op om De Radikales forslag.

De forebyggende helbredsundersøgelser er ekstremt vigtige for at sikre de små børns trivsel og sundhed. Vi ved, at undersøgelserne giver lægen et langt bedre grundlag for at rådgive forældrene om udviklingen i tiden fremover. De giver lægen et langt bedre redskab til at rådgive om eventuel sygdom. Og så giver de ikke mindst forældrene en helt fantastisk og særlig forståelse for, hvordan de skal tage sig af barnets sundhed. Så de forebyggende helbredsundersøgelser er vigtige, og derfor skal vi som politikere gøre vores absolut yderste for at sikre, at børnene kommer til de anbefalede undersøgelser.

Som forslaget jo også beskriver, er der desværre en meget stor social ulighed i, hvem det er, der ikke kommer til helbredsundersøgelserne, og vi kan jo af resultaterne se, at der er tale om enlige forældre, der er tale om psykisk syge, der er tale om misbrugende forældre og så forældre i lavere socialgrupper. Netop disse grupper kommer ikke til undersøgelserne, og jeg tør rolig fastslå, at netop disse gruppers børn er dem, der har allermest brug for det. Derfor er det så ekstremt vigtigt at følge op på De Radikales forslag.

For SF er det også altafgørende, at vi kan være med til at bryde den negative sociale arv. Vi skal simpelt hen ikke finde os i den sociale ulighed i sundhed, og vi skal bruge alle midler, som vi kan komme i nærheden af, for at sikre, at børnene får disse helbredsundersøgelser. For os i SF er det også ekstremt vigtigt, at vi er med til på den måde at sørge for, at sundhed bliver både lige og ligetil, og derfor synes vi, det her er en god måde at tage fat på det på. Vi synes, det i den her sammenhæng er for nemt bare at sige, at det er forældrenes ansvar; det er også forældrenes ansvar, men det er vigtigt at huske, at det jo ikke hjælper det enkelte barn.

Så vi støtter op om forslaget, at alle børn automatisk skal indkaldes til forebyggende helbredsundersøgelser. Vi er ikke til sinds at vente et par år på, at det kan komme igennem.

Til allersidst skal jeg sige, at det dog glæder mig, at ministerens julehumør er kommet efter det sidste punkt, for jeg kunne forstå, at ministeren i dette helt særlige tilfælde ville lægge op til en åben proces. Det giver måske os andre en lidt anderledes forståelse af, hvorfor vi synes, at meget andet ellers foregår så lukket. Men her tilbyder ministeren, at det kan være en åben proces, og jeg vil da håbe, at ministeren muligvis kunne overveje, om ikke det også kunne komme til at gælde i andre sammenhænge.

Tak til ordføreren. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Lone Dybkjær.

Tak. Man kan jo håbe på, at man kan konkurrere med udenomsaktiviteterne. Det kan være lidt vanskeligt, men til gengæld kan vi jo alle sammen glæde os over, at den 16. december er der ikke stor chance for, at der kommer nogen som helst andre ind end maksimalt de folketingsmedlemmer, der skal kæmpe sig herind. For jeg har forstået det sådan, at hvis ikke man kommer gående eller cyklende – og jeg siger det også til ministeren – så kommer man ikke ind i Folketinget. Sådan har jeg forstået budskabet.

Jeg vil gerne sige tak til de ordførere, der har syntes, det var en god idé at komme i gang nu, for det er jo sådan set det, det handler om. Det handler om, at vi ikke skal spilde 3-4 år, for det er der absolut ingen grund til.

Forslaget fremstår lidt ejendommeligt. Det er altså sådan, at nogle af referencerne er kommet ind midt i det hele, og jeg tror i virkeligheden, det er os selv, der har afleveret det sådan. Jeg blev lidt forbløffet, da jeg så det trykt, for det er ikke den helt sædvanlige måde at gøre det på. Men jeg er glad for, at der ikke er nogen ordførere, der har nævnt det. Så det har man altså kunnet leve med.

Så vil jeg sige, at for mit eget vedkommende er jeg også lidt inspireret af, at jeg da ikke er sikker på, at jeg selv har dokumentation. Jeg håber, at jeg huskede de vaccinationer, som jeg skulle huske i forhold til mine børn, men jeg er da ikke sikker på, at jeg er i stand til at dokumentere det på nogen måde, og heller ikke, hvad jeg nu var til af undersøgelser med dem. Jeg tror ikke, at nutidens unge er bedre, end jeg selv var i den sammenhæng. Så også derfor synes jeg, det er udmærket, at vi med det her forslag er sikre på, at alle kommer til de her undersøgelser.

Ministeren sagde, at det formentlig var forebyggelse. Ja, selvfølgelig er det forebyggelse, og det er en meget billig forebyggelse. Det er i virkeligheden noget af det billigste, vi kan stille op, og noget af det tidligste, vi kan komme i gang med, for systemet er der. Der er ingen grund til at udvikle en hel masse nye systemer. Vi har allerede givet penge til, at der er de der undersøgelser, og så er det sådan set bare at få dem gennemført.

Andre har været inde på, at det jo desværre er sådan, som det er i enhver sammenhæng, at der er social ulighed. Det er ærgerligt, at vi skal stå og sige det, men sådan er det bare. Det er jo derfor, vi skal i gang, og de tal, der har været nævnt, taler jo fuldstændig for sig selv.

Så har jeg det på den måde, at jeg ikke har behov for – men det kan vi jo diskutere – at der sendes til alle. Altså, hvis det er sådan, forslaget forstås, vil jeg sige, at det i hvert fald ikke er det, der har været min intention. Jeg synes, at det, der skal ske, er, at man indkalder dem, der ikke kommer. Men det kan vi jo diskutere. Og jeg synes selvfølgelig også, man skal anvende den letteste form for kommunikation, og derfor var jeg ved at falde ned af stolen, da ministeren sagde, at man skulle sende breve. Altså, ministeren sagde i sin tale, at det var meget besværligt, at man skulle sende et brev til alle. Personligt synes jeg ikke, man skal sende breve, jeg synes, man skal anvende sms'er, eller hvad man nu vælger, og så få indkaldt dem, der ikke automatisk kommer, altså på den måde meget mere simpelt og enkelt. Men hvis det er det enkleste at sende til alle, gør vi det, og hvis ikke det er det enkleste, så gør vi ikke det. Det handler om at finde den enkleste teknologiske metode.

Så vil jeg gerne sige, at ministeren vil køre det op på hele det der vaccinationsregistersystem. Jeg synes, ministeren som det første, når han kommer hjem, skulle spørge: Sig mig, er det her i overensstemmelse med registerloven? Jeg kan overhovedet ikke forestille mig, at registerloven kan bruges til, at nogle læger kan sidde og pille nogle mennesker ud, som ikke er blevet vaccineret. Det tror jeg simpelt hen ikke på. Det oplever jeg ikke at man kan i registerlovsammenhæng. Det er meget, meget sjældent, man kan gå ind og koble de her registre sammen uden videre. Så det kan jeg bare ikke forestille mig at man kan.

Så det synes jeg man skulle starte med at spørge de der mennesker om, for det kan godt være, at man kan have en eller anden tro om det, men når man først når eksperterne, er det utroligt, så lidt man kan med koblinger i forhold til registerloven, vil jeg gerne sige. Og det har vi selv sørget for; det er bare sådan en forbrugeroplysning, så jeg synes, man måske skulle starte der.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at det godt kan være, det er fornuftigt at få et register over vaccinationer. Det tror jeg er fornuftigt, for jeg tror, at mange af os ikke aner, hvad vi er blevet vaccineret for i tidernes morgen. Vi kan igen håbe på, at vores forældre sørgede for det, og det er formentlig registreret hos nogle læger på nogle kort, som er blevet smidt væk. Så der kan være fornuft i, at der bliver lavet et register over, hvad vi er vaccineret for, sådan at man kunne gå ind i et eller andet centralt register, som man selvfølgelig selv havde adgang til.

Igen vil jeg sige, at på anonymt plan kan vi bruge det til meget, men på konkret plan tror jeg faktisk ikke vi kan bruge det til så meget. Og frem for alt vil jeg sige, at det jo kun er pigerne – indtil videre i hvert fald – der bliver registreret i 12-års-alderen. Så det kan jo ikke bruges til halvdelen af børnene. Sådan er det. Men mit udgangspunkt er, at det er alt for indviklet, at vi kobler det til de der vaccinationer. Det tager alt for lang tid, og jeg tror også, at hvis ministeren spørger nogle af sine kollegaer, hvordan det er gået med de forskellige systemer, vil han få at vide: Uha, pas nu på, tidsrammerne er sprængt i enhver sammenhæng, og de økonomiske rammer er sprængt i enhver sammenhæng. Det tror jeg er den generelle erfaring, formentlig også i Sundhedsstyrelsen, eller hvor det nu er.

Så jeg vil sige: Prøv at undersøge, om registerloven overhovedet kan bruges til det her, for det tror jeg ikke den kan, og lad os få den åbne proces, som jeg er glad for at ministeren sagde at han ønskede med hensyn til det her, så vi kan se, om der ikke findes et enklere system, som vi hurtigere kan sætte i værk. For jeg synes ikke, vi har råd til at tabe 3 år på gulvet med hensyn til de børn og unge, og navnlig ikke, hvis ministeren gerne vil have sin ambition opfyldt om, at vi alle sammen skal leve længere. For grundlaget for, om vi kan komme til at leve længere, lægges altså også i de unge år. Så det skal være min appel til ministeren, altså at han bevarer sit lille julehumør og fortsat glæder sig over det radikale forslag og undersøger, om den metode, han har foreslået, overhovedet er anvendelig, og overvejer, om vi ikke kan finde noget, der er meget mere simpelt.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne og også tak til musikken ude fra den anden side af Borgens tykke mure.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.