Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 210:

Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af straffen for indsmugling af khat.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 09.04.2010).

Vi vil så småt gå i gang med dette punkt på dagsordenen, mens de samtalende medlemmer forlader salen.

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Dette forslag til folketingsbeslutning drejer sig om indsmugling af khat, og jeg skal gøre opmærksom på, at det altså er med »h«, det er altså ikke katte, men stoffet khat, vi taler om. Det siger jeg, så man er klar over, hvor vi er henne i verden. [I det følgende anvendes i referatet stavemåden »kat«, som er den officielle stavemåde ifølge Retskrivningsordbogen.]

Jeg vil gerne starte med at sige, at vi i regeringen faktisk har stor forståelse for tankerne bag det her beslutningsforslag. Det er faktisk sådan, at Justitsministeriet allerede inden fremsættelsen af beslutningsforslaget har iværksat en undersøgelse hos Rigspolitiet og Rigsadvokaten, som skal belyse, om der er grundlag for at skærpe straffen for indførsel, salg og besiddelse af kat. Det er en undersøgelse, som vi regner med er færdig i løbet af sommeren.

Derfor kan vi fra regeringens side ikke på nuværende tidspunkt støtte det foreliggende beslutningsforslag, for det vil savne mening, når vi nu har igangsat den her vurdering, ikke at afvente resultatet af den undersøgelse, som vi altså nu har iværksat. Det er vigtigt, at vi får tænkt alle sagens aspekter igennem. Straffen for indsmugling af kat bør jo f.eks. ikke vurderes isoleret, vi skal se den i lyset af det generelle strafniveau, som vi har på narkotikaområdet. Vi skal også sikre, at der er proportionalitet og sammenhæng mellem straffen og det pågældende stofs mulige farlighed.

Jeg er enig i, at det bestemt er relevant at se på strafniveauet i andre lande, som vi normalt sammenligner os med, derunder Sverige, når vi skal vurdere, om vort eget strafniveau er passende. Men det forhold i sig selv, at man i Sverige straffer indsmugling af kat hårdere end i Danmark, bør jo ikke få os til sådan uden videre bare at kopiere det svenske strafniveau på dette punkt. Der skal man jo holde sig for øje, at strafniveauet generelt på narkotikaområdet er højere i Sverige, end det er i Danmark. Sveriges højere strafniveau vedrørende kat kan jo også hænge sammen med, hvordan svenskerne vurderer kats potentielle farlighed i forhold til andre stoffer, og en sådan vurdering skal vi heller ikke uden videre bare lægge til grund, her skal vi gøre vores egne overvejelser, inden vi fremsætter endelige lovforslag.

Men det er som sagt bestemt relevant at se på ordningen, bl.a. i Sverige, og jeg er også bekendt med, at Rigsadvokaten er i gang med at indhente nærmere oplysninger om bl.a. strafniveauet i Sverige, for så vidt angår kat og andre former for narkotiske stoffer. Så de oplysninger vil indgå i den undersøgelse, som Justitsministeriet som nævnt har sat i gang.

Derudover vil jeg gerne benytte lejligheden til at slå fast, at der ikke er tale om, at Danmark indtil nu har haft sådan en laden stå til-holdning til kat – tværtimod. Det er et stof, der har været ulovligt i Danmark siden 1993, og politiet prioriterer faktisk i dag området højt. Et af fokuspunkterne i Rigspolitiets nationale strategiindsats for politiets operative indsats i 2010 er indsatsen mod organiseret kriminalitet, herunder organiseret narkokriminalitet.

Jeg skal også nævne, at Syd- og Sønderjyllands Politi, som jo er den politikreds, der i første omgang skal håndtere problemerne med indsmugling af kat ved den dansk-tyske grænse, har nedsat en særlig analyseafdeling i tilknytning til politikredsens afdeling for udlændingekontrol, som siden begyndelsen af året har arbejdet på en rapport vedrørende beslaglæggelse af netop kat. I øvrigt har Rigspolitiet oplyst, at tallet for beslaglæggelse af kat i de seneste år har haft en klart stigende tendens. Mængden er således steget fra knap 1,7 t i 2005 til omkring 8,1 t i 2008. For så vidt angår 2009, hvor jeg kun har foreløbige tal, skønnes den samlede beslaglagte mængde at være på omkring 6-8 t.

Jeg tør ikke i dag sige, i hvilket omfang tallene skal tages som udtryk for en stigning i omfanget af katsmugling til Danmark, men man kan i hvert fald sige, tror jeg, at tallene bekræfter, at der er stor fokus på området fra politiets side, og stigningstendensen er da også med til at understrege behovet for, at vi vurderer sanktionsniveauet.

Som det også fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, har Rigsadvokaten fastsat retningslinjer for, hvad straffen bør være i sager vedrørende kat, så man er sikker på en ensartet praksis i landet. Af det følger, at sagen, hvis man er i besiddelse af kat med henblik på videreoverdragelse, som udgangspunkt skal afgøres med en frihedsstraf, og sagen skal naturligvis også normalt afgøres med frihedsstraf, hvis man er i besiddelse af store mængder, dvs. 10 kg eller mere til eget forbrug. Så der er altså ikke tale om, at der på nogen måde er frit lejde i Danmark med hensyn til kat.

I forhold til forslagsstillernes betragtninger om katsmuglingens mulige sammenhæng med terrorfinansiering vil jeg også gerne fremhæve, at Politiets Efterretningstjeneste er meget opmærksom på, at organiseret kriminalitet, f.eks. narkotikahandel, også kan anvendes som finansieringskilde til terror. Vi har også det lovgivningsmæssige grundlag for at kunne slå hårdt ned, da vi jo i forbindelse med den første terrorpakke indførte et forbud mod finansiering af terrorisme med en strafferamme på 10 års fængsel.

Sammenfattende vil jeg sige, at regeringen er parat til at se på, om der er behov for strafskærpelser eller andre tiltag på området, men det er samtidig regeringens opfattelse, at det skal gøres på et ordentligt og oplyst grundlag. Derfor mener regeringen, at en stillingtagen til, om straffen for indsmugling af kat skal skærpes, og om det i givet fald skal være til et niveau, der svarer til svenske, bør afvente resultaterne af den undersøgelse, som Rigsadvokaten og Rigspolitiet netop er i gang med.

Så regeringen kan altså ikke her og nu støtte beslutningsforslaget.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Beslutningsforslaget er jo fremsat, fordi vi i Dansk Folkeparti er blevet opmærksom på, at der er en stor forskel på det strafniveau, der er i Sverige for besiddelse og smugling af kat, set i forhold til, hvad den tilsvarende straf ville være i Danmark. Det er ikke bare en forskel, men det er en rigtig, rigtig stor forskel, der er. Hvis man ser på de svenske strafferammer og strafniveauet i sådanne sager om smugling af kat, så ligger de sager, der i Danmark måske giver 2-3 måneders fængsel for indsmugling af f.eks. 250 kg kat, i Sverige til at være på måske 2-3 års fængsel. Så det er altså nærmest en tidobling i forhold til det danske niveau.

Justitsministeren.

Jeg er sådan set helt enig i den fremstilling, at der er en højere strafferamme i Sverige end i Danmark for indsmugling af kat. Det er jo også derfor relevant at se på, hvad niveauet præcist er i Sverige. Hvad er effekten af deres strafferammer? Men det skal altså ses i lyset af og i sammenhæng med straffen for indsmugling af andre stoffer, hvor der generelt er et højere strafniveau i Sverige for indsmugling af narkotika. Det er jo en af forklaringerne på, at man har et højere niveau, også når det gælder kat, i Sverige.

Vi kan ikke bare skærpe straffen for indsmugling af kat uden at se det i en sammenhæng med den straf, der er for indsmugling af andre narkotiske stoffer. Derfor er det vigtigt, at vi får undersøgt det grundigt. Det er det, vi er i gang med. Men jeg er i udgangspunktet positiv over for, at vi ser på en stramning. Den vil vi jo så kunne gennemføre i næste samling, hvis undersøgelserne, som nu er i gang hos Rigspolitiet og Rigsadvokaten, viser, at der er et grundlag for at gøre det. Så må vi præcist fastlægge niveauet i den sammenhæng.

Hr. Peter Skaarup.

Nu er det jo nogle år siden, at ministerens tidligere forgænger, fru Lene Espersen, var fremme med, at der var behov for at se på det her, og at man meget håndfast skulle gå til opgaven, og det fik Rigsadvokaten til at gå ind i sagen. Men hvis vi ser på de straffe, der gives, ser det ikke ud til at have haft den store virkning, og derfor vil jeg bede justitsministeren overveje, om det ikke er en god idé, at vi i stigende omfang prøver på at sammenligne os med Sverige og i øvrigt vores nabolande på det her område. Det er jo det, vi gør, når det f.eks. handler om grænsehandel. Der er vi jo meget opmærksomme på, hvis der kan ske import af varer fra andre lande til Danmark til en væsentlig billigere pris, fordi så er der et misforhold. Det er det samme, når det gælder straf. Hvis man i Danmark kan opleve, at straffen er væsentlig lavere for kriminalitet på det her område, kan der spekuleres i det.

Justitsministeren.

Jeg er enig i, at der bestemt er grund til at se på, om forskelle i strafniveauer kan betyde, at det er mere attraktivt at begå kriminalitet i Danmark, hvis det er sådan, at der i nogle tilfælde er to alternativer, Danmark eller Sverige, hvor man kan begå kriminaliteten. Man slipper billigere i Danmark, hvis man bliver fanget, og så begår man kriminaliteten der. Det er da bestemt relevant at inddrage det, og derfor er det også relevant at se på strafniveauet i Sverige. Det er som sagt også det, som Rigsadvokaten og Rigspolitiet gør i deres undersøgelse, og så må vi jo se, hvad resultatet af undersøgelserne bliver, og konkludere på det inden næste folketingssamling.

Tak til ministeren. Hr. Kristian Pihl Lorentzen som ordfører for Venstre.

Jeg vil starte med at takke Dansk Folkeparti for med dette beslutningsforslag at sætte fokus på problemet med indsmugling og videresalg af kat. Indsmugling af enhver form for ulovlige euforiserende stoffer er uacceptabelt, specielt hvis dele af smuglerens profit går til medfinansiering af terrorisme, og det gælder naturligvis også for kat.

Derfor glæder Venstre sig over, at justitsministeren har iværksat en undersøgelse, som skal belyse, om det vil være formålstjenligt at skærpe straffen for indførsel, salg og besiddelse af kat. Jeg har forstået, at undersøgelsen ventes færdig i løbet af sommeren 2010, og at vi herefter kan tage politisk stilling til eventuel skærpelse af straffen i forbindelse med kat, bl.a. under indtryk af det svenske strafniveau.

Det er også værd at notere sig, at kat har været ulovligt i Danmark siden 1993, og at kat allerede er et fokusområde i Rigspolitiets nationale strategiplan for den operative indsats i 2010, herunder indsatsen mod organiseret narkokriminalitet.

Det er også glædeligt, at Politiets Efterretningstjeneste, PET, er meget opmærksom på, at organiseret kriminalitet inklusive handel med narko kan anvendes til medfinansiering af terror. Det er altså ikke sådan, at vi lader stå til i Danmark med hensyn til kat. Vi gør en indsats, og Venstre er helt med på og klar til at kigge på det, hvis vi kan gøre noget for at opruste i kampen mod kat, men vi ønsker at afvente resultatet af den førnævnte undersøgelse, før vi tager stilling til en eventuel skærpelse af straffen for indsmugling og salg af kat. Hvis vi ikke gør det, risikerer vi at købe katten i sækken – om jeg så må sige.

Vi ønsker også at se kat i sammenhæng med andre narkotiske stoffer, og derfor kan vi ikke støtte dette beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Fru Maja Panduro som socialdemokratisk ordfører.

Først og fremmest vil jeg gerne på Socialdemokraternes vegne kvittere DF for, at de rejser den her problemstilling. Jeg vil også gerne takke ministeren for, at han nu vil sætte en undersøgelse i gang. Jeg håber så, at vi kan regne med, at der sker noget, altså nu kører vi jo på den tredje justitsminister, som siger, at der skal skrides hårdt ind over for kat, at man godt kan se, det er et stort problem – men jeg håber, at vi den her gang vil opleve, at der også er handling bag ordene.

Fra Socialdemokraternes side er vi meget optaget af, hvordan vi kan begrænse smuglingen og misbruget af kat, og vi deler altså forslagsstillernes ønske om, at vi også får kigget på og rettet op på det tilsyneladende ret store misforhold, der er mellem straffene på den ene og den anden side af Øresundsbroen. Vi finder det både ulogisk og uheldigt, at forskellen på, om du idømmes 1 måneds eller 10 måneders fængsel for at smugle 70 kg kat, er, om du er på den ene eller den anden side af broen, når du bliver pågrebet.

Der er to væsentlige grunde til, at vi er nødt til at skride konsekvent ind over for kat. Den ene grund er, at kat ligesom andre former for narkotika ødelægger mennesker, det ødelægger din familie, det ødelægger dine chancer på arbejdsmarkedet, dine venskaber og din krop. Og den anden grund er, at meget tyder på, at katsmugling er med til at finansiere terrororganisationer. Det vender jeg tilbage til.

Men for at starte med det første vil jeg sige: Vi er fra Socialdemokraternes side stærkt optaget af at begrænse enhver form for misbrug af euforiserende stoffer, og det er vi, fordi misbruget ganske ofte er helt ødelæggende for menneskets chancer i livet, for de sociale relationer, chancerne på arbejdsmarkedet og for den enkeltes sundhed, og det gælder også for misbruget af kat. Kat blev optaget på WHO's narkotikaliste i 1980 og blev forbudt herhjemme i 1993. Og det er måske ikke sådan meget almindelig kendt i Danmark, men alt tyder på, at det udgør et stigende problem, og foruden at vi ved, at det er meget brugt her i nogle somaliske kredse, hører vi også nu fra misbrugskonsulenterne i nogle af de store byer, at det også er blevet lidt af et modefænomen blandt ungdommen, og at det anslås, at 1 t kat smugles til Danmark hver eneste dag.

Jeg synes ikke, det er svært at forestille sig, at der er en vis sammenhæng mellem et narkotikums tilgængelighed og de straffe og sanktioner, som er forbundet med besiddelse, indsmugling og videresalg. Derfor tror vi også, at en strafskærpelse kan have en præventiv effekt her og især, hvis vi også formår at udbrede kendskabet til konsekvenserne af at blive taget med kat. Her vil jeg selvfølgelig gerne understrege, at vi synes, at strafskærpelsen bør gå hånd i hånd med præventive tiltag, og at bedre oplysning bør være et af dem.

Men når vi gerne vil være med til at se på en strafskærpelse, så handler det også om, hvor pengene fra den her voksende industri kanaliseres hen, og ifølge flere efterretningstjenester, også vores eget PET, og ifølge kilder i det danske somaliske miljø, går store dele af fortjenesten fra katsmuglingen til at finansiere terrororganisationer, bl.a. den somaliske al-Shabaab, som vi jo desværre har stiftet bekendtskab med i Danmark for nylig. Og ifølge både efterretningseksperterne og forskerne og talsmændene for vores somaliske foreninger i Danmark er det af helt afgørende betydning, at vi får bremset den her pengetilstrømning til terrororganisationerne, og her mener vi, at en øget indsats over for katsmugling kunne være et af de redskaber, vi kan og bør tage i brug.

I den forbindelse ærgrer vi os så over, at tallene på det her område er behæftet med så stor usikkerhed. Selvfølgelig vil der altid være store skyggetal, når vi har med den slags her at gøre, men vi kan jo dog gøre noget selv, og når vores politikredse i dag ikke er forpligtet til at indberette, hvor meget kat de beslaglægger i deres kreds, så gør vi det jo ikke nemmere for Rigspolitiets NEC, som overvåger den organiserede kriminalitet, at danne sig et overblik over omfanget af katproblematikken herhjemme. Så det håber vi også kan indgå i behandlingen af forslaget, og det er altså et forslag, som vi som sagt er positive over for.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Vi er selvfølgelig meget tilfredse med, at Socialdemokraterne er enige med Dansk Folkeparti om forslaget her. Vi kunne så godt tænke os at spørge den socialdemokratiske ordfører, fru Maja Panduro, om, hvordan man hos Socialdemokraterne mere generelt ser på den problemstilling, som også justitsministeren var inde på, nemlig at der tilsyneladende er et strafniveau i Sverige, som er væsentlig højere i forhold til narkotikakriminalitet, end det er i Danmark, altså med hensyn til indsmugling. Det forhold ser vi som et problem, fordi man på den måde kan spekulere i, at kriminaliteten udføres i Danmark frem for i Sverige. Burde man – og det spørger jeg om Socialdemokraternes holdning til – i virkeligheden have et strafniveau, der ligger meget tæt på hinanden, når det gælder narkotikakriminalitet?

Ordføreren.

Jamen som jeg sagde, er vi meget interesserede i, at vi kigger på det misforhold, der tilsyneladende er, men jeg kan så også se, at Dansk Folkeparti jo selv skriver i deres beslutningsforslag her på side 2, at på trods af at der ikke er de store forskelle på strafferammerne for narkokriminalitet i Danmark og Sverige, så er der store forskelle i den del, som er relateret til kat. Men vi vil da gerne være med til at kigge på det, hvis Dansk Folkeparti kan påvise nogle andre meget store og meget uhensigtsmæssige forskelle, for så må vi jo tale om det. Nu er det det her forslag, vi diskuterer, og her, hvor vi kan se at der er et tydeligt misforhold. Men jeg er ikke helt sikker på sammenhængen mellem det, som spørgeren siger nu, og så det, som spørgeren selv skriver i sit forslag.

Hr. Peter Skaarup.

Grunden til, at jeg spørger, er jo bl.a. det forhold, at justitsministeren sagde i sit indlæg her tidligere under debatten, at justitsministeren måske ikke ville være med til at have et niveau i Danmark for narkokriminalitet, der var ligesom det svenske, fordi man i Sverige har et højere niveau generelt, ikke specielt i forhold til kat, for der ved vi, at man har et væsentlig højere niveau, men generelt har man også et højere niveau.

Mit spørgsmål går altså på: Er fru Maja Panduro ikke enig i, at det er dybt problematisk, hvis man straffer og i øvrigt kontrollerer langt mere på den svenske side, i forhold til hvad man gør i Danmark, fordi der på den måde kan spekuleres i, at Danmark i højere grad er et fristed for import af euforiserende stoffer, herunder jo hvad der foregår på Christiania, hvor det er en kendt sag, at hash kan købes relativt frit?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at ordføreren også hiver fat i det her med grænsekontrollen, for vi har jo også tidligere forsøgt at rejse problematikken omkring, at Øresundsbroen på den danske side er ganske dårligt bemandet med toldere. Vi synes da, det ville give rigtig meget mening, hvis justitsministeren også ville være med til at tale om det og også ville være med til at kigge på det.

Så undrer det faktisk også mig en lille smule, at justitsministeren tilsyneladende var ganske forbeholden over for at kigge på og forsøge at udligne strafniveauet, for jeg synes ikke, det er det signal, jeg har fornemmet fra omtalen i dagspressen fra ministerens tidligere kollegaer i hvert fald. Men det må vi jo snakke om, det må vi jo se på. Jeg håber, at ministeren vil være med, og ser i hvert fald frem til at se, hvordan den her undersøgelse vil komme til at skride frem.

Tak til ordføreren. Justitsministeren vil gerne have ordet nu.

Jeg vil blot have ordet for lige kort at korrigere i forhold til sådan en eller anden lidt misforstået holdning, der er, så debatten ikke kører videre ad et forkert spor.

Jeg har sådan set ikke givet udtryk for, at jeg er forbeholden over for at se på strafskærpelser. Jeg sagde bare, at en del af forklaringen på, at der er en højere straf i Sverige for kat, nok er, at der generelt er et højere strafniveau for narkotika i Sverige end i Danmark, og det løfter så kat op på et højere niveau. Men det har jeg sådan set ikke brugt som argument imod, at vi skulle skærpe strafniveauet. Jeg har bare brugt det som en del af forklaringen på, at man har det strafniveau i Sverige. Men jeg mener klart, at jeg tilkendegav, at jeg sådan set er positivt indstillet over for, at vi skærper straffen. Jeg synes bare, at vi skal have det grundigt undersøgt, inden vi gør det.

Tak til ministeren, og tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt som ordfører for SF.

Jeg vil godt starte med at sige, at jeg synes, det er trist, når mennesker bliver afhængige af stimulanser og ødelægger livet for sig selv og for deres nærmeste, for deres kære. Men det er nu engang noget, vi bliver nødt til at forholde os til, og derfor er det da også væsentligt, at vi får taget en debat her i dag om kat.

Jeg synes, vi skal gå meget hårdt efter bagmændene, for det er dem, der forsyner markederne, men vi må også bare erkende, at der jo er efterspørgsel, og det betyder, at der så også er bagmænd.

Jeg synes, der er flere grunde til, at vi skal se på bekæmpelsen af kat som rusmiddel. For det første, som det har været nævnt her i debatten, er det en finansieringskilde i forhold til terror, og det skal vi gøre, hvad vi kan for at bekæmpe, så pengene ikke går den vej.

Vi skal også gøre det af hensyn til ofrene, altså de mennesker, som bliver afhængige af de her stimulanser. Det påvirker en familie ganske meget, når der f.eks. er en forælder, der tygger kat og måske langsomt glider ud af arbejdsmarkedet og ikke længere klarer sine forældrerolle særlig godt. Så der er også mange ofre i det her spil.

Så er der faktisk en tredje grund, som måske kan synes lidt usædvanlig at fremhæve i dag. Men det er faktisk sådan, at Yemen er en af storprocenterne af lige præcis kat, og for at kunne producere kat bruger de 3.000 år gammelt grundvand. Det regner nemlig nærmest ikke i Yemen. Yemen burde jo bruge deres ressourcer på at producere landbrugsvarer til deres befolkning i stedet for at producere kat. Derfor synes jeg også, der vil være ret god mening i at reducere efterspørgslen efter kat lige præcis af de årsager.

I Berlingske Tidende kunne man i februar læse, at man i Sverige har rykket grænsen for, hvornår noget er en grov narkotikaforbrydelse, fordi man faktisk har fået ny viden, siger man, om kat. Tidligere mente man, at 250 g var en dosis, som var det, der skulle til, når man tyggede det. Man har nu fået en viden om, at det faktisk kun er 25 g, og at det lige præcis i hvert fald i Sverige er sådan, at det er doserne, der er udgangspunktet for, hvor stor straffen er.

Jeg har ikke nærmere kendskab til, hvordan det nødvendigvis hænger sammen i Danmark, men jeg synes da, det er en viden, som vi skal have undersøgt, og derfor er det rigtig fornuftigt, at ministeren kommer her og siger, at han nu har sat gang i en undersøgelse. Det kan simpelt hen være relevant at justere i strafniveauet. Jeg har svært ved at vurdere, hvor det skal være. Derfor er jeg fuldt ud tilfreds med, at ministeren igangsætter sådan en undersøgelse.

Så tror jeg også, at man ikke må være blind for, at selv om vi får en strafskærpelse og måske kan slå bagmændene oven i hovedet med det, får vi nødvendigvis ikke løst problemet, fordi der jo er mennesker, som bruger det her, og som vil efterspørge det, og det vil de formentlig stadig væk gøre, selv om vi går efter bagmændene.

Jeg synes, der er behov for en helhedsplan på det område, og jeg blev egentlig så glad, da regeringen fremlagde en ny indbrudspakke. Her var der tænkt på straf til hælerne, hvilket kan være meget fornuftigt, men man havde søreme også tænkt den så langt ud, at man erkender, at man er nødt til at lave en indsats i forhold til stofmisbrugerne, som kommer ud af fængslet, og give dem en bedre opfølgning, når de bliver løsladt, fordi det faktisk ofte er sådan, at indbrud bliver lavet, fordi der er folk, der skal bruge penge til stoffer. Så jeg synes også, der er behov for, at vi får tænkt i helheder for at få løst det her problem.

Det er nemlig et stort socialt problem, og det har været nævnt, at somalierne er en gruppe, som tygger de her planter rigtig meget. Noget af det, som jeg er stødt på i min research i dag, er, at der mangler behandling til de her mennesker. Det er nemlig sådan, at de ikke nødvendigvis har de sproglige forudsætninger for at indgå i den kognitive behandling, man tit anvender til stofmisbrugere af den ene eller anden slags. Det er meget socialt tabuiseret. Somalierne er faktisk ikke rigtig glade for at tale om det her i deres miljøer. Så der er behov for mere oplysning, og der er behov for nogle målrettede behandlingstilbud.

Derfor håber jeg meget, at ministeren vil tage det med i sin overvejelse, at vi får en mere helhedsorienteret indsats i forhold til den her problemstilling, for der er ganske mange familier, som lider under et familiemedlems forbrug af kat, og som Dansk Folkeparti også nævner i beslutningsforslaget, er det faktisk en hyppig årsag til skilsmisse. Derfor skal vi gøre noget, der er helhedsorienteret.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Jeg sad lige og glædede mig over, at det nu igen skete, at fru Karina Lorentzen Dehnhardt roste regeringen. Det må hun endelig blive ved med, det er dejligt at høre. Nu håber jeg, at der også er nogle uden for huset her, der hører det. Nogle gange kunne man godt få indtryk af, at vi altid er uenige om alting, men det er vi jo ikke, langtfra.

I forhold til beslutningsforslaget her fra Dansk Folkeparti om at skærpe straffen for indsmugling af kat er vi fra konservativ side enige i behovet for, at der bliver strammet op, fordi der er en stigende tendens til, at det er et stof, som flere og flere synes at de vil indtage. Og der er også tendenser til eller måske endda direkte beviser på, at pengene fra det her salg går til at finansiere terrorisme for. Det er to meget væsentlige ting og to meget væsentlige grunde til at få strammet op på straffen for indsmugling af kat.

Men inden vi nu kaster os ud i at stramme op sådan bare ud i det blå eller sådan i forhold til et eller andet land, man synes lyder spændende, f.eks. Sverige, vil det måske være hensigtsmæssigt, at man lige holder straffene for indsmugling af kat op mod andre straffe inden for det område, hvor vi taler om euforiserende stoffer, på en sådan måde, at vi fastholder proportionaliteten.

For hvis man sådan uden sammenligning i øvrigt bare forhøjer straffen på det ene stof, kunne det være, at det rent proportionalt løber fra de andre, og så var det måske hensigtsmæssigt, at man i den sammenhæng også forhøjede straffen i forbindelse med nogle andre euforiserende stoffer.

Derfor er vi fra konservativ side meget tilfredse med, at justitsministeren har bedt Rigsadvokaten om at undersøge det her område og vurdere behovet for, om der skal ske nogle stramninger dels i forhold til problemets omfang, dels i forhold til hvad strafsanktionsniveauet er i øjeblikket. Jeg er helt overbevist om, at Rigsadvokaten har bemærket sig, at vi har haft den her debat i dag, og at man specifikt peger på Sverige som et sted, vi måske kunne lære noget. Det vil jeg bestemt ikke afvise at vi kan, og kan vi det, skal vi bestemt også gøre det.

Så der er en positiv holdning fra konservativ side til, at vi laver en opstramning, men at vi lige afventer Rigsadvokaten, sådan at vi har et både fagligt og sagligt grundlag at gøre det på.

Fru Karen Hækkerup for en kort bemærkning.

Jeg synes, at det er godt, at hr. Tom Behnke tager det til sig, når der er ros til regeringen. Men så synes jeg også, at hr. Tom Behnke måske kunne forklare, hvorfor vi har ventet 3 år nu. For det er 3 år siden, den første konservative justitsminister, nemlig fru Lene Espersen, sagde, at man ville gøre noget ved det her. Hvorfor er det egentlig, at det har taget så lang tid, før man nu endelig har bedt om at få den her undersøgelse?

Ordføreren.

Lige præcis det spørgsmål er jeg ikke i stand til at svare på.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Men man kunne måske i forlængelse af det, som fru Karen Hækkerup spurgte til, spørge, om ikke det ville være rimeligt, om der blev sat en frist for, hvornår det arbejde, der bliver lavet nu i Justitsministeriet, er færdiggjort, i med at det var i 2006, man annoncerede, at der skulle gøres noget fra regeringens side, og man ville bede Rigsadvokaten om at sætte nogle retningslinjer for, hvad der skulle gives af straffe med det udgangspunkt, at man skulle være sikker på, at der blev givet følelige straffe, hvilket jeg kan se ikke rigtig er lykkedes siden da. Ville den konservative ordfører ikke synes, at det ville være rimeligt f.eks. at sige, at det i hvert fald skal være inden den 1. januar?

Ordføreren.

Når jeg ikke kunne svare på det spørgsmål, der blev stillet før, er det simpelt hen, fordi jeg ikke kan huske, at det har været oppe i debatten. Jeg har ikke bemærket mig, at man har sagt eller gjort eller lovet forskellige ting. Jeg har simpelt hen ikke bemærket det. Det kan godt være, at jeg har sovet på det tidspunkt, hvor der var den debat, for jeg kan simpelt hen ikke erindre, at vi har diskuteret det her tidligere.

Nu diskuterer vi det. Nu forholder vi os til det. Og jeg tror ikke, at det er nødvendigt, at man sætter en eller anden slutdato for Rigsadvokaten. Jeg er helt overbevist om, at Rigsadvokaten ved, at vi meget gerne vil have det her så hurtigt som muligt. Og nu er jeg opmærksom på den her problemstilling, og det betyder, at vi kommer til at følge det her. Det vil sige, at også jeg har en interesse i og et ønske om det, som jeg sagde i min ordførertale, nemlig at vi er enige i behovet for opstramninger. Derfor vil jeg selvfølgelig forfølge den her sag fra nu, ligesom de øvrige ordførere vil.

At det ikke er sket tidligere, var som nævnt, fordi jeg simpelt hen ikke har bemærket, at det har været oppe i debatten. Og jeg har ikke været bevidst om, hvad strafniveauet lige præcis var i forhold til kat.

Hr. Peter Skaarup.

[Lydudfald] ... om den konservative ordfører er enig i, at vi så skal kunne lovgive i næste folketingssamling, for det haster med at vise følelige konsekvenser. Når man gentagne gange kan smugle kat og få relativt lempelige domme, er det jo sådan, at man har en tilskyndelse til at fortsætte, ikke mindst når niveauet er så forholdsvis lavt i Danmark i forhold til i Sverige.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, det er sådan, at der bliver smuglet hverken mere eller mindre til Danmark, fordi straffen er lavere her. Jeg tror, at den mængde, der bliver smuglet ind, er den mængde, der kan afsættes, der kan sælges. Man kunne måske frygte, at der foregik noget transport igennem landet her, fordi nogle syntes, at det var den nemmeste vej, og det skal vi selvfølgelig også stramme op over for.

Men det, jeg gerne vil give tilsagn om, er, at vi fra konservativ side er lige så interesserede som hr. Peter Skaarup og Dansk Folkeparti i, at der bliver lovgivet om det her hurtigst muligt, og det vil sige, at vi også forventer, at der kommer et forslag i næste folketingssamling.

En kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg vil bare lige komme med en lille forbrugeroplysning. Det fremgår altså af et svar fra den 1. februar 2007 fra den daværende justitsminister, at man vil gøre noget ved den her sag. Vi må jo konstatere, at der ligesom ikke er sket det, som vi er blevet lovet, så det er bare for lige at få tingene helt på det rene her i debatten.

Ordføreren.

Jeg vil gerne have lov til at takke for forbrugeroplysningen.

Tak til ordføreren. Fru Lone Dybkjær som radikal ordfører.

Da jeg så det her forslag, undrede jeg mig også, for det ser ud til, at DF har fundet et hul, om man så må sige, i forbindelse med det almindelige straffeniveau på narkotikaområdet. Bare for at jeg ikke skal beskyldes for noget andet, vil jeg sige, at jeg heller ikke er tilhænger af, at man indsmugler kat og har ulovlige stoffer på markedet og udsætter unge mennesker for risikoen for at komme ind et forbrug, som bestemt ikke kan være sundt, og for den sags skyld også ældre mennesker, hvis det er tilfældet.

Så må jeg også sige, at jeg tænkte, da jeg så det, om det virkelig var nødvendigt med et beslutningsforslag. Men hvis man kigger på historien om, at der allerede i februar 2007 forelå nogle svar, så kan det jo altså være nødvendigt, siden der åbenbart ikke er blevet gjort noget. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har set de svar, men der vil være en del spørgsmål og svar i Retsudvalgets papirer, jeg ikke har overblik over, det kan jeg lige så godt tilstå med det samme.

Jeg synes, at det er fint, at ministeren har sat noget i gang. Jeg synes også, at det ville være fint, hvis man kunne få en eller anden form for dato på det, og det kan vi vel spørge til i udvalget. Så jeg må sige, at jeg sådan set tror, at det bliver anden gang i dag, at jeg måske ikke er så uenig med hr. Peter Skaarup, som jeg plejer at være – vi havde også den med menneskehandel i forrige forslag.

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Der er næppe nogen, der kan være uenig i, at rusmisbrug er et alvorligt problem. Uanset hvilket rusmiddel der er tale om, om det er alkohol, hash, kokain, heroin, kat eller andet, så er det et alvorligt problem – selvfølgelig først og fremmest for den, der er kommet ud i et misbrug, men også for familien, og det kan også være noget, der påvirker samfundet i det hele taget. Derfor er det noget, vi skal se på hvordan vi kan bekæmpe.

Men alle vores erfaringer viser os, at den måde, man først og fremmest kan bekæmpe det på, er ved at lave en social indsats. Det er ved at prøve at forhindre, at folk kommer i en situation, hvor de begynder at komme ud i et misbrug, og det er ved at lave langt flere målrettede oplysningskampagner for at få især de unge til at lade være med at komme ud i et misbrug. Noget af det, der desværre er blevet nedprioriteret under den nuværende regering, er at lave det forebyggende arbejde. Men det er det, som vi ved virker, og det er dér, vi bør sætte ind i langt større omfang.

Mig bekendt er prisen på de forskellige former for narko og rusmidler, der kan købes illegalt i Danmark, absolut ikke faldet, uanset hvor stor en indsats man laver. Vi kan også se, at i USA, hvor de har nogle straffe, der er drakonisk højere end dem, vi har i Danmark – de er langt, langt højere, og man bruger mange flere ressourcer på politiindsats – har de også stadig voldsomt store problemer. Derfor mener jeg, at der er behov for, at man, hvis man for alvor ønsker at gøre noget ved problemet, skal sætte ind med en social indsats i stedet, sætte ind med forebyggelse, prøve at lære vores unge, hvad det er, de risikerer, hvis de kommer ud i et misbrug, og prøve at sikre, at de har et andet indhold i livet, så de ikke kaster sig ud i et misbrug.

Vi skal også se på nogle af de nye misbrugsproblemer, der er kommet i de senere år. Vi kan bl.a. se, at nogle at dopingmidlerne på fitnesscentre og andre steder breder sig voldsomt, og at det gør, at der kommer meget mere aggressivitet, også i nattelivet. Vi skal se på det stærkt stigende kokainmisbrug, der finder sted, og som finder sted både blandt håndværkere, unge forretningsfolk og andre, og som virkelig udgør et alvorligt problem. Vi skal selvfølgelig også se på kat og det misbrug, der er på det område, og som også udgør et alvorligt problem for de familier, hvor der er nogle, der misbruger kat.

Så mangler vi altså noget forskning i, hvad det er, der gør, at unge og især unge mænd keder sig så meget eller har det så svært i deres liv, at de kommer ud i misbrug. Hvad er det, vi kan gøre for at give dem et andet indhold i deres liv, så de ikke kommer ud i misbrug? Der mangler helt tydeligt et eller andet. Vi har jo undersøgelser fra bl.a. Center for Rusmiddelforskning i Århus, hvor man fandt ud af, at når de unge var ude i rambuktyverier og andet, var det ikke primært for at skaffe penge til stofmisbrug. Det var faktisk omvendt. De startede med tyverierne for at få noget spænding i tilværelsen, og når det så ikke gav dem spænding nok, kom de så også ud i et rusmisbrug.

Derfor er der behov for at se på, hvad det er, vi kan gøre for at få de unge til at blive en del af samfundet i stedet. Der er behov for at skaffe praktikpladser, så vi er sikre på, at alle unge kommer i gang med uddannelse og arbejde. Der er behov for at gøre noget ved den eksploderende ungdomsarbejdsløshed osv. Det er her, der virkelig er behov for at sætte ind, hvis det, man bekymrer sig om, er de mange, især unge, der kommer ud i misbrug, og hvordan vi forhindrer det, og ikke kun er optaget af, at der er flere mennesker, der skal sættes i fængsel i længere tid.

Hr. Tom Behnke for en kort bemærkning.

Jeg kom til at bemærke, at fru Line Barfod sådan helt retorisk gentagelsesagtigt fik nævnt, at den her regering jo har nedprioriteret det forebyggende arbejde. Så sad jeg sådan lige og tænkte et øjeblik, at det da var en underlig udtalelse i den her debat. Kan fru Line Barfod ikke bekræfte, at det netop er den her regering, som har indført behandlingsgaranti til narkomaner?

En afvænning af narkomaner, således at de ikke længere efterspørger stoffer, er vel den største forebyggende indsats, man overhovedet kan lave på det her område. Hvis narkomanerne er afvænnede, afgiftede og ikke længere efterspørger stoffer, er det da forebyggelse, så det vil noget. Så kan fru Line Barfod ikke bekræfte, at den her regering har indført behandlingsgaranti til alle narkomaner?

Ordføreren.

Jeg kan sagtens bekræfte, at man har indført behandlingsgaranti. Jeg håber så også, at vi en dag kommer så langt, at den også kommer til at virke, at kommunerne har penge, og at folk får lov til at komme i den behandling, som kan hjælpe dem frem for kun f.eks. at få nogle ambulante samtaler en gang imellem.

Men jeg må indrømme, at for mig er behandling noget andet end forebyggelse. For mig er forebyggelse det, der ligger, inden man kommer ud i et misbrug, som man skal have behandling for. Det er der, hvor vi sætter ind for – som jeg sagde før – at sikre, at de unge har et indhold i livet og derfor ikke kommer ud i et misbrug. Vi prøver at sikre, at de unge ved, hvad risiciene er i forhold til at tage stoffer og derfor lader være med at begynde på det. Det er for mig det forebyggende arbejde. Men jeg anerkender, at der også er behov for behandling af dem, der så alligevel kommer ud i et misbrug, og der har vi jo kæmpet for behandlingsgaranti i mange år og er også glade for, at den er blevet indført. Vi mangler så, at den også reelt i praksis kommer til at virke.

Hr. Tom Behnke.

Det er jo rigtigt, at der er to former for forebyggelse. Den ene er at forhindre og forebygge, at der overhovedet er nogen, der kommer ud i noget snavs. Den næste er så også at sørge for, at de så ikke gentager det, at de ikke gør det en gang til. Der har vi så fået anerkendelsen af, at jo, det er rigtigt, at den borgerlige regering har lavet behandlingsgaranti. Det vil jeg gerne kvittere for.

Det andet, som jeg ligeså synes er væsentligt i den her sammenhæng, er jo igen at fremhæve, at regeringen også har fremlagt en meget, meget stor – historisk stor – omfattende ungdomspakke, der netop handler om det forebyggende, det præventive, hvor der er afsat mere end 700 mio. kr. til forebyggende og præventivt arbejde over for børn og unge, som er på vej ud i kriminalitet eller måske oven i købet har været ude at lave noget småkriminalitet. Der bliver altså sat massivt ind i forhold til det her, netop så vi undgår, at tingene udvikler sig, og så vi undgår, at der er nogle, der når dertil, at de en dag enten sidder og tygger i noget kat eller gør noget, der er værre.

Ordføreren.

Jeg anerkender, at man har sat nogle penge af i en ungdomspakke. Problemet er jo, at man inden da har skåret langt mere. Det, at man har sendt masser af børn ud i fattigdom med fattigdomsydelserne, betyder, at der er rigtig stor risiko for, at mange unge ender i store sociale problemer, at mange unge ender i kriminalitet, og at mange unge ender i misbrug. Det er et kæmpe problem, hvor det er fint at sætte ind bagefter med forebyggelse, men det er bare ikke nok, når man først har skabt de sociale problemer, som er grundlaget for, at rigtig mange kommer ud i misbrug. Derfor skal der meget mere til. Der skal til, at vi får afskaffet fattigdomsydelserne. Vi skal have gjort noget ved den eksploderende ungdomsarbejdsløshed og sikret, at alle unge får arbejde eller uddannelse. Det er rigtig, rigtig vigtigt, så der er behov for langt mere indsats end det, som man hidtil har gjort fra regeringens og Dansk Folkepartis side.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Nu kom Enhedslisten i sin tale her i forbindelse med forslaget om en højere straf for katindsmugling ind på spørgsmål om forebyggelse, og i Dansk Folkeparti er vi meget enige i, at man skal forebygge kriminalitet så godt, som det overhovedet kan lade sig gøre. Men der var i talen en insinuering af, at regeringen og måske også Dansk Folkeparti havde gjort for lidt. Man kan aldrig gøre for meget, kan man sige, så til en vis grad kan vi være enige i, at man netop aldrig kan gøre for meget.

Men er fru Line Barfod ikke enig i, at der jo her i 2010 og også fremadrettet gives en meget stor portion penge netop til at forebygge kriminalitet og engagement i kriminelle handlinger i det hele taget – at der gives meget store beløb både i 2010 og fremadrettet, specielt over for de unge? Er fru Line Barfod ikke enig i, at det rent faktisk er tilfældet?

Ordføreren.

Som jeg lige svarede hr. Tom Behnke, så er det rigtigt, at der er sat noget af. Men problemet er jo, at man har gjort så meget andet, så problemet er langt, langt større, og man gør ikke noget ved roden af problemet. Man gør intet ved de mange børn, der vokser op i fattigdom, man gør intet ved, at der i den grad mangler voksne i børnenes liv. Altså det, at der nu sker massefyringer af skolelærere, gør jo, at der kommer til at mangle nogle af de lærere, der ellers kunne gå ind og være en stabil faktor, og det, at man i kommunerne skal skære så voldsomt ned, kommer til at gå ud over hele det forebyggende sociale arbejde. Det, at der er en eksploderende ungdomsarbejdsløshed og mangel på praktikpladser, gør, at de unge ikke kommer i gang med en uddannelse eller et arbejde, som er noget af det, der virker allerbedst imod kriminalitet og stofmisbrug.

Hr. Peter Skaarup.

Men er fru Line Barfod ikke enig i, at det er rigtigt nok, at der fra statens side gives meget store beløb til det forebyggende arbejde her i 2010 og frem, også i forbindelse med at den kriminelle lavalder bliver sat ned til 14 år, og at man der gerne vil gøre et meget større forebyggende arbejde fra et meget tidligt tidspunkt? Må fru Line Barfod ikke erkende, at en del af de besparelser, der tales om, jo faktisk er besparelser, der foretages i øjeblikket eller er på vej eksempelvis i Københavns Kommune, hvor Enhedslisten traditionelt står fantastisk godt og i perioder har haft borgmesterposten på det pågældende område – og at der også i de perioder har været besparelser?

Så hvordan hænger det egentlig sammen, at man taler om, at der skal gives flere penge, når Enhedslisten selv er med til at spare ude i enkelte kommuner – i hvert fald i København?

Ordføreren.

Nu har Københavns Kommune jo den her mærkelige styreform, hvor en borgmester kan sidde med et flertal imod sig. Vi ville gerne bruge langt flere penge på det sociale område, end der bliver brugt, og ønsker absolut ikke, at der skal skæres ned på det sociale område, men det er der jo nogle gange et flertal uden om os som gør.

I forhold til den kriminelle lavalder kan vi simpelt hen ikke se, at der overhovedet er noget, der taler for, at man skal sætte den kriminelle lavalder ned. Alle eksperter har advaret om, at det her vil føre til mere kriminalitet. Det er alene et slagnummer af Dansk Folkeparti, som ønsker, at man skal have flere børn sat ind i sikrede institutioner, børn med fodlænker på osv. Alle eksperter advarer om, at det fører til mere kriminalitet.

Dansk Folkeparti har gentagne gange stemt for nedskæringer, og jeg går ud fra, at Dansk Folkeparti også vil stemme for den kommuneaftale, der risikerer at komme her om få måneder med yderligere nedskæringer ude i kommunerne, som rammer det grundlæggende sociale arbejde, skolerne osv. – alt det, der kunne forebygge både kriminalitet og misbrug af forskellige stoffer.

Tak til fru Line Barfod. Hr. Peter Skaarup som ordfører for forslagsstillerne.

Jeg synes, det har været en udmærket debat, vi har haft i Folketinget i dag, om det forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat, om højere straffe for indsmugling af kat. Jeg tror, at der måske er nogle, der – uden det helt store kendskab til området – kan være lidt forundret over, hvad det er med det her kat, så derfor synes jeg lige, at det måske for god ordens skyld her under debatten skal nævnes, at der er tale om et meget skadeligt stof, der i virkeligheden modvirker integration af indvandrere.

Det er ofte somaliere, der tygger khat – k-h-a-t hedder det. [I den følgende del af referatet anvendes stavemåden »kat«, som er den officielle stavemåde ifølge Retskrivningsordbogen.] Den skadelige virkning skyldes indholdet af stoffer, der kemisk og farmakologisk ligner amfetamin. Bivirkningerne er øget irritation, nedsat mandlig seksualfunktion – det er ofte mænd, der tygger det. Brugen medfører ofte meget alvorlige sociale problemer, og halvdelen af skilsmisserne i Djibouti i Afrika tilskrives således tygning af kat.

Katsmugling er med til at finansiere afrikanske terrorgrupper som f.eks. den, Muhammedtegneren Kurt Westergaards overfaldsmand er tilknyttet. De meget store mængder kat, der også kommer ind i Danmark, smugles fra Holland, hvor kat er lovligt, og ind i Danmark og ofte videre til Sverige. Indtægterne fra katsalget er meget vanskelige at spore.

Ifølge narkokurerer og terroreksperter er det sådan, at man angiveligt overfører pengene til terrorgruppen al-Shabaab i Somalia via såkaldte hawalabanker, der går uden om det etablerede banksystem. Politiet anslår, at der dagligt smugles et ton kat ind i Danmark via den tyske grænse, og meget af det smugles så videre til det øvrige Skandinavien.

For os at se i Dansk Folkeparti er det ikke nok, at man taler om, at der skal gøres noget ved det her problem, hvor strafniveauet altså er væsentligt lavere, end det er i Sverige. Som nogle andre ordførere også har været inde på, skal man forebygge, at unge mennesker – ja, alle – tygger kat, for de har ikke mulighed for at integrere sig, og de har ikke mulighed for at passe en uddannelse eller et job. Der skal som sagt også gøres noget ved strafniveauet for indsmugling af kat.

Hvis vi ser på situationen i Sverige, kan vi se, at der er en væsentlig højere straf i Sverige, når det gælder indsmugling af kat. Berlingske Tidende har den 8. februar beskrevet tingenes tilstand, som de er nu. Ifølge artiklen koster det 10 måneders ubetinget fængsel i Sverige, hvis man bliver pågrebet i at indsmugle 70 kg kat; i Danmark koster et tilsvarende lovbrud blot en enkelt måned bag tremmer.

Man har endvidere beskrevet en situation, hvor en katsmugler, der i januar blev pågrebet med 1,2 t kat i sin bil, blev dømt for det og fik en dom på 8 måneders fængsel. Ifølge Berlingske Tidendes oplysninger skal man blot pågribes med 48 kg kat i Sverige for at få en tilsvarende lang fængselsstraf. Så der er en meget, meget stor forskel på det strafniveau, man har i Sverige og i Danmark.

Et andet problem er, at der ikke er så stor viden om, hvor stort et omfang katindsmuglingen har. Det er ikke en pligt for landets politikredse til at indberette, hvor meget kat der beslaglægges i den enkelte kreds, og derfor har Rigspolitiet, der overvåger den organiserede kriminalitet, ikke meget eksakte tal for katproblematikken herhjemme. Der har ikke været den her indberetningspligt på kat, og man vurderer, at det er sådan, at man nødvendigvis må overvåge området mere systematisk.

Der er en fornemmelse af, at det som sagt er et stort problem, også fordi det angår lande, der ligger tæt på os. Indsmuglingen sker ofte af hensyn til kunder i Skandinavien i det hele taget, og derfor mener vi i Dansk Folkeparti, at vi ikke kan stå tilbage med et strafniveau, der er så forholdsvis lavt, i forhold til hvordan det er i Sverige. Desuden er det jo sådan, at kontrollen med narko er meget dårlig i Danmark, fordi vi, som vi har været inde på tidligere i dag, mangler en grænsekontrol.

I Dansk Folkeparti er vi af den opfattelse, at man ved den danske grænse skal have toldere og også gerne politi, der assisterer med at holde øje med, hvad der kommer ind af ulovlige varer, og hvad der i øvrigt kommer af f.eks. flygtninge ind over den danske grænse. Vi synes, at man skal gøre mere på det område også.

Så der er sådan set flere ting at tage fat i: Der er strafniveauet; der er informationen; der er integrationen; der er kontrollen ved grænsen; og så er der også kortlægningen af, hvor de her pengestrømme går hen. Ofte er det jo sådan, ved vi, at pengene går i terroristers lommer i Afrika.

Der har, som jeg var inde på tidligere, været en forholdsvis god modtagelse af forslaget. Vi er tilfredse med, at justitsministeren har lovet, at der nu sker noget. Der bliver nedsat en gruppe, der skal se på det her. Vi håber så, at det kan medføre relativ hurtig lovgivning, og jeg kunne da godt tænke mig at spørge justitsministeren, om ministeren vil forsikre, at vi kan lave lovgivning i næste folketingssamling, og at der i øvrigt kommer den indberetningspligt på området for politikredsene, som man har på andre områder.

Fru Lone Dybkjær var inde på, at De Radikale var enige med Dansk Folkeparti i den her problematik, og der vil jeg da sige til fru Lone Dybkjær: Hvad kan det ikke blive til? To sager, vi er enige om, på én dag. Det overgår da al tidligere erfaring.

Ja, jeg skal ikke sige meget mere ud over at glæde mig over, at det ser ud til at gå den rigtige vej, om end lidt langsomt, med det her forslag. Vi håber på, at det kan vedtages, hvis ikke i den her form, så i hvert fald i en justeret form i næste folketingssamling.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.