Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 153:

Forslag til folketingsbeslutning om, at domme for våbenbesiddelse skal fremgå af en privat straffeattest.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 15.03.2010).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren.

Dette beslutningsforslag indebærer jo, at regeringen bliver pålagt at sikre, at domme for våbenbesiddelse inden udgangen af 2010 kommer til at fremgå af den private straffeattest. Der skal være tale om domme, hvor der er fastsat en straf på minimum 1 års ubetinget fængsel for overtrædelse af våbenlovgivningen. Som begrundelse for forslaget har forslagsstillerne bl.a. henvist til, at der er en stigende brug af våben i kriminelle miljøer, og at dette skaber mere og mere utryghed for den almindelige borger i Danmark. Derfor er det ifølge forslagsstillerne vigtigt, at en privat straffeattest også indeholder oplysninger om den slags overtrædelser af våbenlovgivningen.

Inden jeg kommer nærmere ind på regeringens holdning til beslutningsforslaget, vil jeg redegøre for de regler, der i dag gælder for videregivelse af oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister, i forbindelse med at der udstedes straffeattester. Udstedelse af straffeattester er jo reguleret i bekendtgørelsen om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister, den, der også hedder kriminalregisterbekendtgørelsen.

Efter den bekendtgørelse kan der udstedes private straffeattester, straffeattester til politi og andre offentlige myndigheder, også kaldet den offentlige straffeattest, og de såkaldte børneattester. De oplysninger, der fremgår af de pågældende attester, er udtryk for en afvejning af på den ene side hensynet til den legitime interesse, målgruppen har i at få kendskab til oplysningerne, f.eks. en arbejdsgivers interesse i at kende en jobansøgers nære kriminelle fortid, og på den anden side hensynet til den person, som oplysningerne vedrører.

Den private straffeattest, som er det relevante i den her sammenhæng, bliver som udgangspunkt udstedt til den, som oplysningerne vedrører. Så har den pågældende mulighed for at anvende straffeattesten som dokumentation, f.eks. over for en arbejdsgiver eller lignende. Den private straffeattest indeholder i dag oplysninger om afgørelser om overtrædelse af straffeloven og lovgivningen om euforiserende stoffer og tilsvarende udenlandske afgørelser.

Længden af den periode, hvor oplysningerne fremgår af den private straffeattest, afhænger af, hvilken sanktion det strafbare forhold har medført, men perioden kan variere fra 1 til 5 år. Bøder og tiltalefrafald med vilkår vil fremgå af attesten i 2 år fra den endelige afgørelse, mens betingede domme fremgår i 3 år. Og hvis den dømte har været indsat til afsoning af straffen, vil afgørelsen fremgå af den private straffeattest i 5 år fra den endelige løsladelse.

Derudover gælder der i forhold til unge lovovertrædere mellem 15 og 18 år nogle særlige regler, som betyder, at tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt og bøder i førstegangstilfælde kun fremgår af straffeattester til privat brug i 1 år fra den endelige afgørelse.

Afgørelser om overtrædelse af våbenlovgivningen bliver normalt så ikke medtaget på en privat straffeattest. Men som min forgænger som justitsminister tidligere har redegjort for i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 227 og 487 fra Folketingets Retsudvalg, medtages afgørelser om overtrædelse af våbenlovgivningen dog på en privat straffeattest, hvis det er sådan, at der foreligger særligt skærpende omstændigheder, og overtrædelsen på den måde er omfattet af straffelovens § 192 a.

Som der også er redegjort for i besvarelserne, vil en overtrædelse af våbenlovgivningen også fremgå af en privat straffeattest, hvis overtrædelsen er omfattet af en dom, som i øvrigt opfylder betingelserne for at blive påført straffeattesten. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en overtrædelse af våbenlovgivningen bliver pådømt sammen med en overtrædelse af straffelovens § 244 om vold.

Så til selve forslaget:

Vi har jo bestemmelsen i § 192 a, og vi har regler i våbenlovgivningen. Samspillet mellem straffeloven og våbenlovgivningen er helt centralt i forhold til den praktiske betydning af det her beslutningsforslag, for det er jo sådan, som jeg nævnte, at de grove våbenlovovertrædelser, der er omfattet af straffelovens § 192 a, allerede bliver optaget på en privat straffeattest. Som det er i dag, straffes overtrædelser af våbenlovgivningen som udgangspunkt enten efter straffebestemmelserne i våbenlovgivningen, eller hvis der er tale om grove overtrædelser efter straffelovens § 192 a. Straffelovens § 192 a kriminaliserer ikke nogen bestemte handlinger, men giver en højere strafferamme for allerede strafbare overtrædelser af våbenlovgivningen.

Navnlig på baggrund af de voldelige konflikter med tilknytning til rocker- og bandemiljøet, som vi jo desværre har set i de seneste år, blev der som bekendt sidste år vedtaget en ændring af straffelovens § 192 a i forbindelse med gennemførelsen af regeringens bandepakke. I den forbindelse blev anvendelsesområdet for straffelovens § 192 a udvidet, sådan at det omfatter alle overtrædelser af våbenlovgivningen, der begås under særligt skærpende omstændigheder. Der blev samtidig indført en minimumsstraf på 1 års fængsel for overtrædelse af våbenlovgivningen vedrørende skydevåben eller andre særdeles farlige våben m.v., hvis overtrædelsen begås under nogle særligt skærpende omstændigheder.

Den lovændring betyder, at selv om der i våbenlovgivningen er mulighed for under skærpende omstændigheder at fastsætte en straf på indtil 2 års fængsel, vil sager, hvor der idømmes 1 års ubetinget fængsel eller derover for overtrædelse af våbenlovgivningen, i dag i alle praktisk forekommende tilfælde være omfattet af straffelovens § 192 a. De domme, der omtales i beslutningsforslaget, vil derfor som den altovervejende hovedregel allerede fremgå af en privat straffeattest. Beslutningsforslaget vil derfor nok ikke få nogen nævneværdig praktisk betydning, hvis det bliver gennemført.

Men regeringen er sådan set positiv over for de intentioner, som ligger bag beslutningsforslaget. Grundlæggende er jeg af den opfattelse, at i de tilfælde, hvor en person idømmes en fængselsstraf af en vis længde, bør afgørelsen også afspejles på den private straffeattest, uanset om hjemmelen til at fastsætte sådan en fængselsstraf fremgår af straffeloven eller af en anden lovgivning. Faktisk mener jeg, det må være sådan, at alle domme, som indebærer fængselsstraf af en vis længde, skal optages på den private straffeattest. Derfor er der efter min opfattelse behov for en ordning, som har et bredere anvendelsesområde end det, der foreslås i beslutningsforslaget.

Justitsministeriet er for tiden ved at revidere kriminalregisterbekendtgørelsen, og vi forventer, at revisionen af bekendtgørelsen vil være afsluttet inden udgangen af 2010. I den forbindelse vil jeg se nærmere på, om vi i dag har det rette snit for, hvad det er for nogle afgørelser, der bliver optaget på den private straffeattest. Men som jeg har nævnt, er det min opfattelse, at samtlige domme, som indebærer en ubetinget frihedsstraf af en vis længde, bør optages på den private straffeattest. Så har jeg ikke lagt mig fast på, hvilke ubetingede frihedsstraffe der skal medtages, men jeg er i alle tilfælde indstillet på, at man medtager ubetingede frihedsstraffe på 1 år eller mere.

Regeringen er altså parat til i virkeligheden at gå et skridt videre end den ordning, som bliver foreslået med beslutningsforslaget, og i forbindelse med revisionen af bekendtgørelsen lægge op til, at domme for alle særlovsovertrædelser, f.eks. af færdsels-, skatte- og våbenlovgivningen, der indebærer frihedsstraffe af en vis længde, bliver optaget på en privat straffeattest.

Sammenfattende vil jeg pointere, at regeringen som nævnt er positiv over for intentionerne bag beslutningsforslaget, men den foreslåede ordning er imidlertid efter regeringens opfattelse for snæver, da den alene vedrører overtrædelser af våbenlovgivningen, og kun sådanne overtrædelser, hvor der fastsættes en straf på minimum 1 års ubetinget fængsel. Dertil kommer, at en ordning i den foreslåede form, som jeg redegjorde for, næppe vil få nogen reel betydning i praksis, og derfor kan regeringen ikke støtte forslaget.

Tak til ministeren. Der er foreløbig tre korte bemærkninger. Først er det fra fru Lone Dybkjær.

Først vil jeg gerne takke ministeren for, at man gennemgår hele det her, og det er vi i udvalget selvfølgelig også interesseret i at blive orienteret om, for det kan jo være meget nyttigt på nuværende tidspunkt, når der kommer sådan en række af forskellige love, at gå igennem, hvad der egentlig kommer på en straffeattest, og hvad der ikke gør, hvor hurtigt det kommer ud og al den slags, også set i lyset af den diskussion, vi havde, om den kriminelle lavalders nedsættelse til 14 år. Fint med det! Det kan vi gøre i udvalgsarbejdet.

Det, jeg undrer mig lidt over – og det er muligvis, bare fordi ministeren er diplomat, hvad jeg ved ministeren i hvert fald kan være – er det, ministeren siger: næppe reel betydning eller nævneværdig betydning. Er det simpelt hen at sige – for vi andre er jo også blevet sådan lidt vildledt af det her – at det allerede eksisterer i dag, så det behøver vi ikke at lave?

Så er det ministeren.

Ja, på baggrund af det samspil, jeg nævnte, med straffelovens bestemmelser, så er det allerede sådan, at i de allerfleste tilfælde, som det her beslutningsforslag ville omfatte, kommer den pågældende straf på den private straffeattest.

Så er det fru Lone Dybkjær for yderligere en kort bemærkning.

Det skal jeg bestræbe mig på. I de allerfleste tilfælde siger ministeren. Kan ministeren nævne et tilfælde, hvor det ikke sker?

Så er det ministeren.

Jeg kender ikke et konkret tilfælde, men det vil jo være et, hvor der i givet fald var en straf i henhold til våbenlovgivningen over 1 års fængsel, men som af en eller anden grund alligevel ikke blev effektueret under straffelovens § 192 a. Og det er det, som ikke vil være særlig hyppigt forekommende. Så jeg kender ikke nogle konkrete sager, men det er muligt, man ville kunne finde sådan nogle.

Så er der en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Tak til ministeren på vegne af Dansk Folkeparti. Vi synes, at det er positivt, at ministeren tilkendegiver, at ministeren vil være indstillet på at se på det her område, ikke kun i forhold til våbenloven, men også i forhold til ubetingede frihedsstraffe af minimum 1 år på andre områder i forhold til overtrædelser af lovgivningen.

Ministeren sagde, at hvis det her forslag blev indført, ville det ikke have nogen nævneværdig betydning. Det ville jo sådan set bare ikke rigtig give noget, lød det som om fra ministeren. Men jeg står bare her med et svar fra ministeren tilbage fra november 2009, dvs. for ikke så mange måneder siden, hvor der står, at afgørelser om overtrædelse af våbenlovgivningen medtages således normalt ikke på private straffeattester. Er ministeren ikke enig i det, som ministeren selv – eller i hvert fald ministerens forgænger – har sagt i det her svar? Det vil jo også betyde, at Dansk Folkepartis forslag vil have en betydning.

Så er det ministeren.

Vi kan jo redegøre nærmere for det under udvalgsbehandlingen. Jeg mener, at det svar må hænge sammen med, at de fleste straffe under våbenlovgivningen jo er under det ene år, som er grænsen for, hvornår man mener at det skal på straffeattesten. Så de fleste overtrædelser af våbenlovgivningen har altså en mindre straf, og dermed ville forholdet ikke være omfattet af beslutningsforslaget.

Så går vi til den tredje med korte bemærkninger, og det er fru Anne Baastrup.

Jeg vil godt spørge justitsministeren, om jeg skal forstå svaret på det her beslutningsforslag sådan, at når justitsministeren nedsætter det her udvalg med henblik på en revision af bekendtgørelsen, betyder det, at man ikke i øvrigt vil se på straffeattesternes konsekvenser for mennesker, der gerne vil ud af deres kriminalitet – altså hvilke muligheder man kunne få for en betinget straffeattest eller dispensation eller for at få den gjort ren, fordi man står der og skal have et arbejde. Vil man ikke prøve at se på de konsekvenser, som vi i dag ved der er af straffeattesten, nemlig at folk, der en gang har fået en plet på den, uanset hvor lille den er, godt kan glemme alt om at komme ud på arbejdsmarkedet?

Så er det ministeren.

Jeg synes, det er helt naturligt, når man ser på en revision af bekendtgørelsen, så også at tage med ind i betragtningen, hvilke konsekvenser det får, hvis man ændrer på det, f.eks. udvider selve den ramme af overtrædelser, som fører til, at dømte får dommen påført straffeattesten. Så det synes jeg bestemt man skal gøre.

Det, jeg bare synes er rimeligt, er, at man ikke koncentrerer sig om overtrædelser af straffeloven, når man ser på, hvad der skal på straffeattesten, men breder det ud, fordi man jo lige så vel kan sige, at overtrædelser af skattelovgivningen bør på straffeattesten som overtrædelser, der alene er overtrædelse af en straffelovbestemmelse.

Så er det fru Anne Baastrup for den sidste korte bemærkning.

Jeg forstår godt ministerens logik, men jeg synes også, ministeren skal huske på, at nogle af de unge mennesker, der ikke kan komme i gang med en gymnasie- og universitetsuddannelse, og som ikke har nogle velhavende forældre, som kan finansiere hele forløbet, men som har brug for enten at komme ud i en lære-/praktikplads eller at få sig et flaskedrengejob, ikke har en jordisk chance, hvis de en gang har fået en plet på straffeattesten. Det er den her gruppe, som jeg frygtelig gerne vil have at justitsministeren i sit udvalgsarbejde også er opmærksom på. Hvordan kan vi redde dem videre, så vi ikke forhindrer dem i at komme på ret køl igen og få en plads på arbejdsmarkedet?

Så er det ministeren.

Jeg er da enig i, at man da naturligvis skal gøre sig overvejelser af den art. Vi har jo allerede i dag det forhold, at når vi taler om unge lovovertrædere, altså på mellem 15 og 18 år – og det kan så blive mellem 14 og 18 år, hvis vi får vedtaget det andet forslag – har vi jo regler, der betyder, at hvis der er tale om tiltalefrafald mod vilkår om en ungdomskontrakt eller tale om bøder i førstegangstilfælde, fremgår det kun af den private straffeattest i 1 år fra den endelige afgørelse.

Sådan er der jo mulighed for at lave modifikationer, og det er naturligt nok, at man, når man reviderer bekendtgørelsen, gør sig overvejelser om de hensyn, som fru Anne Baastrup nævner.

Så er der en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Det sidste synes jeg jo lyder vældig positivt at ministeren vil prøve at se på. Det var jo også fremme fra Ungdomskommissionen, at man bør se på de store problemer, der er, ved at man også tager de mindre førstegangsforseelser med på straffeattesten og dermed ikke giver de unge mulighed for reelt at komme af med det her stempel.

Det andet, jeg så vil spørge til, er, hvem der indgår i ministeriets overvejelser. Har man en lidt bredere fokus, så det ikke kun er nogle ganske få embedsmænd i Justitsministeriet, men så man også inddrager anden viden og andre holdninger i den revision, man er i gang med?

Så er det ministeren.

Jeg har på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, i hvilket omfang der skal inddrages andre end dem, som vil indgå i en intern arbejdsgruppe, men det er jo altid en overvejelse, man kan gøre sig, om der er nogle, som skal med ind over.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Ministeren har jo selv under den tidligere debat et par gange gjort opmærksom på, at der også foregår meget på Socialministeriets område. Derfor vil det jo være oplagt f.eks. også at have nogle med fra det sociale område og have en lidt bredere tilgang til, hvad det er, der skal til, hvis vi skal have de unge til ikke at blive i kriminalitet, men at komme ud af det. Derfor synes jeg, det ville være rigtig godt, hvis ministeren vil komme med de overvejelser, og hvis vi så også på et tidspunkt kan få besked fra ministeren om, hvad der kommer ud af ministerens overvejelser om, hvem der skal indgå i det arbejde.

Så er det ministeren.

Altså, jeg tager det som et synspunkt, som jeg noterer mig. Jeg har ikke taget stilling til, om og i hvilken udstrækning der er behov for at inddrage flere i arbejdet, men jeg noterer det som et synspunkt.

Tak til justitsministeren. Vi går i gang med ordførerrækken og starter med Venstres ordfører, hr. Kim Andersen.

Tak for det. Jeg skal på mit partis vegne tilkendegive, at vi i og for sig er meget forstående og egentlig også grundlæggende positive over for dette forslag fra Dansk Folkeparti, som jo kort fortalt går ud på, at det skal fremgå af straffeattesten, hvis man får en dom med en straf på minimum 1 år for overtrædelse af våbenlovgivningen i forbindelse med våbenbesiddelse. Det var en sag, som vi i Venstre arbejdede noget med, og hvor der jo var spørgsmål fra Venstres hr. Karsten Nonbo til justitsministeren om denne problemstilling, og hvor der også var svar fra justitsministeren. Det kan så være, at det er den aktivitet, som Dansk Folkeparti har fundet anledning til at reagere på, og det er jo også helt legalt.

Vi ønsker imidlertid at se det her i en større sammenhæng, fordi der jo skal være sammenhæng og proportionalitet i tingene, og vi ved, at man i Justitsministeriet er i gang med at se på kriminalregisterbekendtgørelsen, som den kaldes, og at man overvejer en ændring af den, hvilket sandsynligvis vil betyde, at der er mulighed for at få det element indarbejdet, som her omtales af Dansk Folkeparti.

Vi vil i Venstre afvente det revisionsarbejde, som er i gang i Justitsministeriet, fordi vi finder, at det vil være den mest saglige tilgang til problemstillingen, og at det også vil tage højde for andre tilgrænsende relevante problemstillinger i sammenhængen, og vi finder således, at det er naturligt at afslutte det arbejde på baggrund af det indledende arbejde, vi selv satte i gang fra Venstres side. Derfor kan vi ikke tilslutte os beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren, og den næste ordfører er Socialdemokraternes ordfører, fru Karen Hækkerup.

Forslaget handler om, hvorvidt man skal lade våbenlovovertrædelser påføre straffeattesten, og det var jeg sådan set positivt indstillet over for, da jeg kom til salen. Men efter at have hørt justitsministerens redegørelse må jeg jo konstatere, at det tilsyneladende er sådan, at det i forvejen sker, at overtrædelser af våbenloven, hvis det sker i forbindelse med andre kriminelle gerninger i henhold til § 192 a, allerede kommer på.

Jeg noterer mig også, at man har nedsat en arbejdsgruppe, og det synes jeg selvfølgelig er spændende. Jeg har ikke nogen indvendinger imod, at også færdsels- eller skattelovovertrædelser, der giver en fængselsstraf på over 1 år, kommer til at fremgå af en straffeattest. Men jeg vil gerne ligesom fru Line Barfod, tror jeg det var, anmode om, at man også ser på straffeattester, ud fra hvad det er, de egentlig bliver brugt til.

Da straffeattestsystemet blev indført, var det jo sådan, at der ikke var specielt mange, der blev bedt om at aflevere en straffeattest til deres arbejdsgiver, og der er det i dag helt anderledes. Det er meget normalt, at man bliver bedt om at aflevere en straffeattest, og er der pletter på den, er man udelukket fra at komme ind på arbejdsmarkedet. Derfor synes jeg, at uanset at jeg støtter, at vi også lader andre ting påføre straffeattesten, såsom våbenlovovertrædelser eller færdselslovovertrædelser, der giver en straf på over 1 år, synes jeg, det er vigtigt, at vi i Folketinget tager en debat om, hvad vi kan gøre for at hjælpe især unge mennesker, som har problemer med plettede straffeattester.

Vi ved jo, at Ungdomskommissionen kom med nogle forslag, og jeg synes, det vil være godt, hvis ministeren tager ikke kun de bemærkninger, som fru Line Barfod kom med, ad notam, men sådan set tænker videre og inddrager nogle af de folk i den arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan straffeattesterne skal udarbejdes i fremtiden. For systemet kan godt laves sådan, at arbejdsgivere, der beder om at få en straffeattest, kun får indsigt i de forhold, der vil være relevante for den stilling, man eventuelt skal søge, og det synes jeg da bestemt vil være en fordel.

Især må man vel også, når ministeren selv i et tidligere indlæg sagde, at det var ærgerligt, vi ikke havde debatter, hvor vi både havde socialret, integration og det hele samlet, for så kunne vi rigtig få et helhedsindtryk, sige, at i den her sag er der også behov for at se på det ud fra en helhedsvinkel. Det er ikke nok kun at udvide rækken af, hvad der kommer på straffeattesten; man skal også se på, hvordan den bliver brugt, og finde ud af, om der er noget, der skal justeres. Bliver den brugt rigtigt, rammer den forkert, rammer den rigtigt, gør den nogen gavn, hvordan kan vi indrette den? Det arbejde synes jeg at ministeren skal lægge sig i selen for at tage på sig, så der ikke kun bliver lagt yderligere til straffeattesten.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, fru Anne Baastrup.

Rekrutteringsbranchens direktør i headhunterfirmaet Søren Dahl siger, at det er ren rutine at bede om en straffeattest, ikke bare inden for ufaglært arbejde som lager og transport, men man bliver også sorteret fra til stillinger inden for finans og handel, hvis man engang har stjålet i en butik. Det kan ikke betale sig at gå ind at vurdere hver enkelt sag. Der er bare ikke plads til plettede straffeattester. Det er det, vi er oppe imod.

Derfor synes jeg, at det er en rigtig, rigtig god idé, at justitsministeren nedsætter det her udvalg. Jeg anerkender, at det er Dansk Folkepartis forslag, men det er jo sådan på en eller anden måde blevet løst af virkeligheden. Men det, der er helt, helt afgørende, er, at vi får en seriøs debat om, hvad disse straffeattester bruges til.

Jeg nævnte i mit spørgsmål det, som er helt, helt almindeligt, nemlig at man ikke kan blive flaskedreng, hvis man har en plet på sin straffeattest. Børn, der har forældre, der kan hjælpe hele vejen igennem et uddannelsessystem, har jo slet ikke noget problem med at have en plet på straffeattesten, hvorimod de børn, som har brug for en kærlig hånd, og som har lavet en fejl på et tidligt tidspunkt i deres ungdom, bliver straffet hele vejen igennem.

Så har man så i rigspolitichefens embede en mulighed for at dispensere. Så ville det måske være naturligt, man kunne dispensere, hvis det var sådan, at den unge kunne få sig et arbejde, således at man kunne få renset sin straffeattest ved at påvise, at man kunne få sig et arbejde. Men nej, jeg har konkret været inde i en sag, hvor jeg skulle hjælpe en ung, og der fik man et sødt lille brev fra rigspolitimesterens kontor, hvoraf det fremgik, at netop hensynet til arbejde ikke kunne betinge, at man fik en dispensation. Så synes jeg, at alt hører op.

Derfor håber jeg inderligt, at justitsministeren, på trods af at han nok ikke var forberedt på det her spørgsmål, rent faktisk vil holde sit løfte om, at det her udvalg, der nu bliver nedsat, også skal tage stilling til muligheden for en betinget straffeattest, muligheden for, at hvis man kun laver en mindre kriminel handling, kan man alligevel få sig en ren straffeattest. I den forbindelse skal man jo være opmærksom på, at det er 75 pct. af kriminaliteten i Danmark, der er recidivkriminalitet. Det vil sige, at hvis man får fat i en, der har lavet en førstehåndskriminalitet og får den pågældende videre i forløbet, i gang med en uddannelse, hvor man kan få en lære-, praktikplads eller noget andet, kan man simpelt hen få den pågældende væk fra en kriminel løbebane. Men hvis man fra samfundets side siger, at vedkommende har en plettet straffeattest og man ikke vil have vedkommende, ved vi jo godt, at så er løbebanen sat i gang, så er det en kriminel løbebane, man går i gang med. Så derfor er der intet at tabe ved at se på førstegangskriminelle, der laver en mindre kriminalitet, men der er alt at vinde.

Så vi ser frem til, at vi får det her udvalgsarbejde og håber inderligt, at justitsministeren også vil holde sit løfte om, at udvalgsarbejdet skal være bredt.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, og det er hr. Tom Behnke.

Det Konservative Folkeparti afviser beslutningsforslaget her, og det gør vi ud fra, at vi betragter beslutningsforslaget som overflødigt. Det skal forstås på den måde, at hvis man har lavet en overtrædelse af våbenlovgivningen, der er så alvorlig, at man bliver idømt 1 års ubetinget fængsel, så er forseelsen i sig selv så grov, at det under alle omstændigheder vil være nået op i at være en straffelovsovertrædelse, og alle straffelovsovertrædelser kommer på straffeattesten. Derfor tror vi simpelt hen, at forslaget her er overflødigt.

Men det har givet god anledning til at overveje hele problematikken eller spørgsmålet, om man vil, om det er rimeligt, at det kun er straffelovsovertrædelser, der kommer på straffeattesten, og så overtrædelser af lov om euforiserende stoffer, for hvad med alle mulige andre former for særlov? Hvis man har lavet grove overtrædelser af særlovgivningen i øvrigt, så grove overtrædelser, at man bliver idømt fængselsstraf, burde det så ikke også fremgå af straffeattesten? Det mener vi fra konservativ side det burde, og derfor er vi glade for, at justitsministeren har igangsat et arbejde for at få det her gået igennem og få vurderet fordele og ulemper og konsekvenser ved et sådant forslag, og vi håber fra konservativ side, at man kommer rundt om alle former for særlovgivning, f.eks. skattesnyd, miljøsvineri, færdselslovsovertrædelser, hvor man bliver idømt fængselsstraf af en vis varighed.

Jeg ved ikke, hvor vi præcis skal lægge os henne, men jeg kunne godt forestille mig, at et udgangspunkt for en diskussion set med konservative øjne kunne være, at alle straffe på mere end 30 dages fængsel skulle fremgå af straffeattesten, uanset om det nu er en særlovsovertrædelse eller det er en straffelovsovertrædelse. Det synes vi ville være rimeligt, fordi det giver et reelt billede af, om den pågældende har begået noget kriminelt eller ej. Det er i virkeligheden lidt underligt, som det er delt op i dag, nemlig at det kun er straffelovsovertrædelserne, for det behøver ikke nødvendigvis at sige noget om den pågældende person. Næh, lad os få nogle straffeattester, der viser det sande billede.

At vi overhovedet skal have straffeattester, synes vi er en god idé. Og hvorfor gør vi det? Jo, det gør vi, fordi en straffeattest i sig selv formentlig er det mest præventive, vi overhovedet har. Langt de fleste afholder sig heldigvis fuldstændig fra at begå kriminalitet, og det er godt, og det skal vi huske på, men af erfaring ved jeg, at det, der som det første popper op i hovedet på unge mennesker, der står en sen aften og overvejer, om de nu skal lave nogle gale streger sammen med de såkaldte venner, er: Nej, det er en dårlig idé, for så får jeg en plettet straffeattest, og med en plettet straffeattest bliver det svært i forhold til uddannelse, læreplads, arbejde, beskæftigelse, osv. osv. Derfor tror jeg simpelt hen på, at vi er nødt til at fastholde, at vi har straffeattesterne, fordi de har en enorm præventiv effekt, når man en aften står og vakler lidt, om man skal eller ikke skal.

Om vi så skal justere på spillereglerne omkring straffeattester i øvrigt, synes jeg er en interessant diskussion og debat værd. Jeg tror ikke, det er en debat, vi skal tage under det her beslutningsforslag, for så tror jeg også, at formanden vil gribe ind og sige, at vi nu kommer uden for forslaget, men lad os på et tidspunkt tage den diskussion, om der er nogle ting, der virker åbenbart urimelige i forhold til de straffeattester, vi har i dag. Men at fjerne straffeattesterne fuldstændig vil vi i hvert fald ikke være med til, og hvis vi skal lempe på det, skal vi hele tiden huske på den signalværdi, der kan komme ud af det: Det gør ikke helt så meget, for hvis du så i øvrigt opfører dig ordentligt, sker der i øvrigt ikke noget ved det. Det ville være et ret kedeligt signal at sende til dem, der står en sen aften og overvejer, om det nu kan betale sig at begå noget kriminelt eller ej, og det skal vi huske på. Derfor er vi meget tilbageholdende.

Men lad os tage diskussionen, lad os få debatten. Under alle omstændigheder ser vi frem til, at også særlovgivningsovertrædelser af en vis karakter kommer på straffeattesten.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, fru Lone Dybkjær.

Det kan jo gå hen og blive interessant. Jeg vil starte med at sige, at jeg er glad for ministerens svar, og det er jeg sådan set, fordi tingene dog så alligevel ikke hænger mere fjollet sammen. For da jeg blev præsenteret for det her og fik at vide, at hvis man overtrådte våbenloven og man fik 1 års fængsel, kom det ikke på straffeattesten, tænkte jeg: Hold da ferie – altså, når man tænker på, hvad der i øvrigt kommer på straffeattesten. Men så kommer det altså også bare ifølge en anden lov. Og det er jo godt nok, men derfor kan det godt være, at der er nogle ting, der kan gøres klarere på en eller anden måde.

Vi kender det jo også fra andre sammenhænge, at når to love spiller sammen, kan det godt se ud, som om der ikke er noget strafelement. Vi er nogle, der har været beskæftiget med emnet køb af sex, handlede kvinder, og det står jo ikke præcist i loven, men det er nogle andre paragraffer, der går ind og i virkeligheden i forvejen gør det strafbart. At der så aldrig er blevet nogen dømt, er en helt anden diskussion.

Det, jeg synes det ville være ønskeligt at finde ud af – og det behøver vi ikke gøre nu, men under udvalgsarbejdet – er, hvilke teoretiske eksempler vi har på noget, der i dag ikke ville komme på en straffeattest, fordi ministeren ligesom hele tiden holder en lille dør åben.

Men jeg vil i hvert fald gerne sige tak for, at vi nu får en diskussion af det her og en belysning af, hvad der kommer på en straffeattest, og hvad der ikke kommer på en straffeattest – og hr. Tom Behnke var jo inde på en lang række ting, som tilsyneladende ikke kommer på en straffeattest. Nu er det ikke sikkert, jeg er enig med hr. Tom Behnke i facit, men jeg synes da, det er vigtigt at få belyst, hvordan det ser ud i virkeligheden også i forhold til en særlovgivning.

Når nu ministeren nedsætter et udvalg, vil jeg også meget anmode om – netop i lyset af den diskussion, vi havde under det forrige punkt – at vi altså også får nogle andre mennesker ind i hvert fald til at bedømme dele af, hvad der skal med på straffeattesten, og hvad der ikke skal. Det er meget vigtigt i forhold til netop de unge og deres mulighed for at komme videre i livet, at de ikke får en dom, der i virkeligheden er langt mere vidtrækkende end dommen selv, for det er jo det, det handler om. Der er en del, der kan komme videre, selv om de får en fængselsstraf. Vi har jo markante eksempler fra det danske erhvervsliv, som formentlig vil komme ganske godt videre, selv om de har nogle straffe, der vil noget, hvorimod sådan nogle ganske unge mennesker, som måske ikke har det så nemt socialt set og på anden vis, får meget strengere straffe, når det kommer til stykket, fordi de bliver låst allerede fra begyndelsen af livet.

Det tror jeg er vigtigt vi får set på. Men jeg håber på, at ministeren vil tage de her bemærkninger med, sådan at vi også får gjort de overvejelser.

Tak til ordføreren. Så er det fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Brugen af straffeattester er jo eksploderet i de senere år, og vi ved, at det kan have meget voldsomme konsekvenser i forhold til ens fremtidsmuligheder. Hvis man har fået noget på straffeattesten, kan det betyde, at man simpelt hen ikke har mulighed for at få den uddannelse og det arbejde, man gerne vil have. Og derfor er det rigtig vigtigt at få en diskussion om straffeattester.

Samtidig er der jo det andet, som også er fremme i debatten omkring det her forslag, og som også har været fremme i den offentlige debat, nemlig at det nogle gange er lidt svært at forstå, hvad der kommer på straffeattesten, og hvad der ikke kommer på.

Derfor synes vi, det er rigtig fornuftigt at se på: Hvilke forbrydelser skal fremgå af straffeattesten? Hvordan er det, straffeattesten bliver brugt? Hvad har udviklingen været i brugen af straffeattesten? Vi må gøre os nogle overvejelser om: Hvad mener vi den skal bruges til? Hvordan ønsker vi, man skal bruge straffeattesten? Og herunder også det, jeg var inde på under den tidligere debat, nemlig at jeg mener, der ligger et moralsk problem for vores samfund i, hvis det er sådan, at den primære årsag for unge til at lade være med at begå kriminalitet, er, at de tænker på deres egen straffeattest. Jeg mener, det er rigtig vigtigt at få vores unge til at forstå, at kriminalitet går ud over andre, og at den vigtigste grund til ikke at begå kriminalitet skal være, at man ikke ønsker at skade andre mennesker. Og det mener jeg vi bliver nødt til at diskutere. Hvordan sikrer vi, at vi får det formål opfyldt, at det er den påvirkning, vi giver til vores unge?

Straffeattester er selvfølgelig relevante i nogle situationer, hvor nogle skal søge et job og det har betydning at afgøre, om de for nylig er blevet straffet for en forbrydelse, som man kan være bange for at de vil gentage. Det er ikke nødvendigvis helt smart at ansætte en, der har begået underslæb, taget af kassen, i en stilling, hvor vedkommende igen får ansvar for andres penge. Så derfor er der selvfølgelig situationer, hvor det er relevant med en straffeattest.

Men vi mener altså, at man er nødt til at se på konsekvenserne, og som vi var inde på under de korte bemærkninger, mener jeg, at det ville være en rigtig god idé, hvis ministeren vil nedsætte en mere bred arbejdsgruppe, der ikke kun inddrager justitsministerieembedsmænd, men også embedsmænd fra Socialministeriet og også nogle af dem, der arbejder med de her problemer ude i samfundet, og få dem med til at se på: Hvad kunne være fornuftigt på det her område? Hvad kunne være nogle fornuftige regler i forhold til, hvad for et formål vi egentlig ønsker at opnå med straffeattesten? Jeg synes, det kunne være rigtig fint, hvis vi også under udvalgsarbejdet i Retsudvalget kunne få lidt flere oplysninger frem og på den baggrund også kunne komme med nogle anbefalinger til ministeren om, hvad vi synes også skal inddrages i det arbejde.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Marlene Harpsøe.

Ja, først vil jeg takke de forskellige ordførere for en velvillig behandling af det her beslutningsforslag. Det er jo dejligt som ordfører at kunne gå herned i salen og høre, at der er et flertal her i Folketinget, som ikke bare vil se på våbenloven i forhold til straffeattester, men altså også en lang række andre love. Det er jo selvfølgelig positivt, men det er også positivt at kunne gå herned og høre, at regeringen – jeg skulle næsten lige til at sige: for en gangs skyld – vil gå skridtet videre end Dansk Folkeparti. Det er ikke så tit, vi oplever ministeren gøre det, men det skal ministeren da have tak for.

Vi ser i Dansk Folkeparti frem til den her revision af bekendtgørelsen, som altså skal foretages. Og der vil vi fra Dansk Folkeparti da selvfølgelig også i løbet af den her udvalgsbehandling stille spørgsmål til ministeren om det, for ministeren står jo heroppe og siger, at han sådan set er åben over for, at alle ubetingede straffe, som giver minimum 1 års fængsel, skal på den private straffeattest. Det er jo selvfølgelig ord, som vi forventer at ministeren holder og gør noget ud af i praksis, så det ser vi frem til.

Så kan man selvfølgelig drøfte, hvorvidt den ene eller den anden forbrydelse skal fremgå af en privat straffeattest eller ej. Som udgangspunkt er vi i Dansk Folkeparti positive over for, at forbrydelser selvfølgelig skal fremgå af en privat straffeattest, så en arbejdsgiver, som skal ansætte en person, har sit på det rene, en sikkerhed for, at den her person ikke er dømt for kriminalitet, som på den ene eller anden måde kan være en risiko for den virksomhed eller arbejdsplads, personen bliver ansat på. Så det er selvfølgelig positivt.

Venstres ordfører var i sin ordførertale inde på, at vi muligvis var blevet inspireret af nogle spørgsmål, som hr. Karsten Nonbo fra Venstre havde stillet i udvalget. Det kan jeg ikke bekræfte at vi er. Jeg sidder desværre ikke inde med nogen som helst spørgsmål og svar fra Retsudvalget, hvori hr. Karsten Nonbo er spørger, men nu er det heldigvis også sådan, at vi i Dansk Folkeparti er gode til at komme med initiativer på retsområdet, og det er vi også i det her tilfælde.

Men altså, vi er meget positive over for, at ministeren vil lave en samlet revision af den her bekendtgørelse, så alle forbrydelser, der giver minimum 1 års ubetinget fængsel, kommer på den private straffeattest. Så vi ser frem til arbejdet og takker ordførerne for den velvillige behandling.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.