Tak. Vi har jo hørt, at regeringen vil sende et krigsskib ned til området og deltage i en blokade af Gazastriben, den blokade, der allerede er en kæmpemæssig katastrofe.

I den forbindelse vil jeg gerne spørge regeringen og udenrigsministeren, om man er enig i, at forudsætningen for, at Danmark skal sende militær til området, er, at der er en aftale om våbenhvile mellem parterne - og med parterne mener jeg ledelsen i Gazastriben og Israel - en aftale, der stopper alle former for terror, naturligvis, alle raketter, som stopper for alle krigshandlinger, og som er en del af en udvikling hen imod fred, der også betyder åbning af grænserne, for kun hvis grænserne bliver åbnet, kan beboerne i Gaza få et nogenlunde normalt liv. Altså, er regeringen enig i, at der skal være en våbenhvile aftalt mellem parterne som forudsætning for, at vi kan bidrage militært i området? Spørgsmålet er jo meget vigtigt, for hvis ikke der er en aftale, bliver Danmark jo uvægerlig opfattet som værende part i krigen på den ene side vendt imod den anden side.

Udenrigsministeren.

Nu skal vi i hvert fald gøre os klart: Hvem er aftalepartner? Der var en aftale, da Israel trak sig ud, mellem den palæstinensiske autoritet - og det vil sige Abbas, der nu er blevet fortrængt til Vestbredden - Egypten og Israel. Det var Hamas' kup, der gjorde det umuligt at få holdt den grænse åben, for den aftale betød nemlig, at EU kunne overvåge grænsen nede ved Rafah, fordi der var en aftale mellem Israel, PA og Egypten, med EU som observatør. Da Hamas så laver sit kup, er det faktisk ikke PA, altså den palæstinensiske autoritet, der står ved grænsen; så er det Hamas, og dem er der ingen aftale med. Det var derfor, den blev lukket, også fra egypternes side, fordi PA var aftalepartner, og aftaleparterne var fortrængt.

Lad os nu sige, at der kommer en aftale mellem Israel, PA og Egypten om f.eks. at sikre, at grænserne overhovedet bliver holdt - Egypten tager sig af at holde den egyptiske grænse, de får noget teknisk hjælp, men de vil selv holde den - og der så kommer en enighed om at lave en søovervågning, så der ikke kommer våben ind fra søsiden, hvor de iranske våben efterhånden siges at komme ind, jamen hvis Israel, PA og Egypten beder om det, skulle vi så sige nej, fordi Hamas ikke vil have det, når vi ved, at Hamas' spil er at ødelægge det hele?

Hr. Frank Aaen.

Jamen selvstyret på Vestbredden er ikke en part direkte i den her konflikt. Det er dem, der sidder i Gazastriben; det er dem, der lider, og det er dem, der har den politiske magt - de har også vundet den ved et valg - det er parten. Det er jo mærkeligt, at man nu siger, at dem kan man ikke lave en aftale med. Det har der jo været. Altså, den 6 måneder lange våbenhvile, der nogenlunde fungerede, mellem Israel og Hamas, var jo aftalt mellem parterne. Og det er det, vi beder om, nemlig at når man laver en ny aftale, er det mellem parterne og ikke med nogen, der gerne vil være magthavere, men med dem, der reelt er dem, der har kontrollen i området, på begge sider. Det er jo kun de to parter, der kan lave en fred; ellers kan man jo kun lave en pause, inden krigen bryder ud igen. Og det kunne altså lykkes. Er vi ikke enige om, at det altså kunne lykkes at lave en aftale mellem Israel og Hamas, og at det er det, der er brug for for at få en varig våbenhvile?

Ministeren.

Jo, men det er jo det, der hedder ensidige erklæringer. Altså, hvis Hamas erklærer, at de ikke vil skyde raketter ind i Israel, vil Israel jo heller ikke invadere Gaza på den ene eller den anden måde. Så det, der skete i december måned, var, at Hamas meddelte, at de ikke ville forlænge våbenhvilen, hvor Israel gerne ville have forlænget våbenhvilen.

Men altså, hvis hr. Frank Aaens politik blev fulgt af den danske regering i forhold til Hamas, ville den danske regering være totalt isoleret, for hverken den arabiske verden eller nogen andre ud over Iran og Syrien vil forhandle med Hamas - ja, Egypten gør det - for at nå at få en aftale. Det synes jeg ikke vi skal rode os ind i. Det må være dem, der taler med Hamas, der taler med Hamas, og PA ville vi svigte, Abbas er valgt som præsident, og så ville vi underminere hans præsidentpost totalt, hvis vi gav os i kast med at forhandle direkte med Hamas. Det vil jeg ikke. Men Hamas kan simpelt hen bare meddele, at de vil fortsætte deres våbenhvile; så vil de heller ikke få angreb fra Israels side. Det er utrolig enkelt, hvis man vil fred - det er så enkelt - og så bliver grænserne åbnet. Og det er det, vi vil hjælpe til med: at sørge for, at de grænser kan holdes åbne.

Hr. Frank Aaen.

Der var jo en våbenhvile i et halvt år, som stort set blev overholdt fra begge sider, men grænserne blev ikke åbnet, og det var jo derfor, den brød sammen. Grænserne blev ikke åbnet, men det ændrer ikke ved, at det er den vej, man må gå. Man må prøve at forhandle en aftale, som både stopper terror og åbner grænserne, så befolkningen i Gaza kan få et normalt liv. Hvis man tror, at man kan lave en aftale uden om Hamas og uden om befolkningen i Gaza, må man jo tro om. Så får man bare en ny konflikt. Og det lykkedes altså uden at tale direkte med Hamas - det vil man åbenbart ikke, og det er så det - alligevel at få lavet en aftale, som begge parter respekterede.

Det, jeg siger, er: Skal Danmark ind med et krigsfartøj eller andet militær i det område, skal det selvfølgelig være en del af en aftale mellem begge parter, for ellers bliver vi krigsførende på den ene parts side.

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Frank Aaen, at der ikke er truffet beslutning om, at der skal sendes krigsskibe derned. Det er noget, hr. Frank Aaen står og fortæller Folketinget. Jeg har ikke fortalt Folketinget det, for den beslutning er ikke truffet. Så det er ikke sikkert, at der kommer et skib derned, der kan også komme noget andet derned.

Men selvfølgelig vil vi være med, hvis der bliver enighed om det og der kommer en aftale om det. Hvis en gruppe af lande bliver opfordret til at påtage sig en opgave af parterne, synes jeg også, at vi skal påtage os den, af hensyn til at grænserne kan blive åbnet, så man kan få normaliseret livet for Gazas befolkning og få en normal udvikling, forhåbentlig endende med, at befolkningen så stemmer for de fredspolitikere, som jo findes blandt palæstinenserne, og ikke krigspolitikerne.

Så krigsskibet er noget, hr. Frank Aaen har lanceret i dag. Det er ikke noget, der er besluttet noget om, og jeg ved ikke, hvad man efter ekspertmødet ender med at bede de forskellige lande om, om vi overhovedet når så langt - og det gør vi under ingen omstændigheder i det her døgn.

Men jeg er også enig med hr. Frank Aaen i, at vi ikke sejler derned, uden at der er en aftale. Jeg vil bare gøre opmærksom på, at aftaleparterne hidtil har været Israel, PA og Egypten, og Egypten holder kontakten med Hamas. Det synes jeg at vi skal lade dem gøre, for det gør de aldeles strålende.

Tak til hr. Frank Aaen. Så er den næste og sandsynligvis sidste spørger hr. Jens Christian Lund.

Jeg beklager over for hr. Kamal Qureshi, men man må prøve igen i næste uge, når der er spørgetime.

Hr. Jens Christian Lund.