Sagsgang:
Anmeldelse 19-08-2009
Endelig besvarelse 26-08-2009
Spørgsmålets ordlyd:
Vil udenrigsministeren sørge for, at alle ambassader i Danmark bliver grundigt orienteret om indholdet i det konservative forslag om forbud mod at bære burka i det offentlige rum, så der ikke opstår den misforståelse, at et regeringsbærende parti i Danmark kunne drømme om at ville indskrænke den personlige frihed?
Skriftlig begrundelse:
Umiddelbart kan det konservative forslag om et forbud mod at bære burka opfattes som et indgreb i menneskers ret til at have det tøj på, de ønsker - og derigennem deres ret til at udtrykke synspunkter og holdninger gennem tøjvalg - i lighed med den lovgivning, der eksisterer i f.eks. Saudi Arabien og Iran. Da det er spørgerens opfattelse, at ytringsfriheden og retten til at bære det tøj, man ønsker, er grundlæggende rettigheder i Danmark, kræver det konservative forslag en god forklaring, som udenrigsministeren må oversende til alle ambassader i Danmark for at undgå misforståelser.