Spm. nr. US 48

Tak, formand. Det er godt at vide, at statsministeren har så godt styr på sundhedspolitikken her i landet. Det nærer jeg stor tillid til og føler stor tryghed ved. Et område, hvor jeg dog ikke nærer samme tillid og føler samme tryghed - det vil næppe komme bag på statsministeren - er regeringens EU-politik. En tanke strejfede mig i går, da jeg på internettet overværede statsministerens pressemøde, idet statsministeren her, allerede inden Skattekommissionen er kommet med sine anbefalinger, kunne konkludere, at hele den her sag om differentieret moms var en dårlig idé, at det havde man undersøgt, og at der ingen grund var til at gå videre med det.

Jeg skal ikke modsige statsministeren, for i al beskedenhed er det et område, jeg ikke ved meget om, men den udmelding fik mig til at fatte en smule håb, idet det jo kunne være, at statsministeren, når statsministeren på det område er i stand til at træffe en forhåndsdiskonteret beslutning, allerede inden han får afgørelsen eller rapporten fra kommissionen, også i dag ville være i stand til at løfte sløret for, hvilke planer statsministeren ligger inde med for afviklingen af kronen.

Det er jo sådan, at statsministeren har bedt om at få en høring til belysning af de fordele og - for os især - ulemper, der måtte være ved at afskaffe kronen og gå over til at bruge euro. Jeg synes, at det på alle måder vil være rigtigt, om statsministeren i dag, her i begyndelsen af det nye år, kunne uddybe, hvordan han tænker sig, at de dele af regeringsprogrammet, som netop handler om, at man skal afskaffe kronen, skal udmøntes her i den kommende tid i det nye år.

Det var jo en markant anderledes nytårstale, som statsministeren holdt i år, i forhold til sidste år, når man tænker på EU-dagsordenen. For 1 år siden handlede den om, at alle forbeholdene skulle væk, og nu skulle Danmark være fuldgyldigt medlem af EU, og det var nærmest en klinisk rensning, vi så i den seneste nytårstale. Det kvitterer jeg gerne for, men jeg må sige, at jeg har svært ved at tro, at det er helt oprigtigt, at man fuldstændig har opgivet alle sine planer om at afvikle kronen, og derfor vil jeg gerne høre, hvilke overvejelser statsministeren gør sig.

Statsministeren.

Jeg kan med det samme bekræfte over for hr. Morten Messerschmidt, at jeg ikke har ændret standpunkt. Mit standpunkt er det samme, som det hele tiden har været, nemlig at det skader Danmark og danske interesser at have undtagelserne fra EU-samarbejdet.

Lad os nu holde os til euroen. Det koster Danmark økonomisk at stå uden for eurosamarbejdet, fordi vi betaler en overrente. Det rammer alle med egen bolig, det rammer virksomheder, det er skadeligt for konkurrenceevnen, så økonomisk er der en klar omkostning ved at stå uden for eurosamarbejdet. Men det, der faktisk er endnu vigtigere for mig, er, at det også koster os politisk, fordi vi er sat uden for politisk indflydelse. Vi så det tydeligt her for nogle uger siden, da eurolandene holdt et topmøde for at træffe vigtige beslutninger om håndteringen af den finansielle krise. Det var beslutninger, der også vedrører Danmark, men vi er ikke med til at træffe beslutningerne.

Det er det, der skader Danmark økonomisk og politisk, og derfor er det min klare opfattelse, at det ville være en fordel for Danmark og for varetagelsen af danske interesser, om vi kom med i eurosamarbejdet. Det har jeg ment hidtil, og det mener jeg stadig væk.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg vil sige, at det overrasker mig en lille smule, at statsministeren kaster sig ud i et forsvar for de økonomiske fordele. Man har jo nærmest siden den seneste socialdemokratiske finansministers forsøg på det resolveret og anerkendt fra jasiden, at de økonomiske fordele nærmest ikke er eksisterende. Derfor undrer det mig en lille smule, særlig når man ser på, hvor katastrofalt arbejdsløsheden, væksten, inflationen osv. udvikler sig i eurozonen i forhold til ikke bare Danmark, men sandelig også i forhold til Storbritannien og Sverige, som jo også blandt EU 15-landene står uden for eurosamarbejdet.

Det, jeg synes er interessant, er: Hvad er egentlig regeringens planer? Vi ved godt, at regeringen gerne vil indføre euroen, det har regeringen jo ønsket siden 2001. Men det, der kunne være interessant at høre, er, hvilke aktuelle planer man har. Jeg forstår, at man er villig til at honorere partier med at komme med i forskellige forhandlingsfora, bare for at de kan give en tilkendegivelse om, at de sandelig vil støtte regeringen, når det kommer til eurospørgsmålet. Det er så en handel, som regeringen ligger og laver helt for sig selv, men kunne vi ikke løfte bare en smule af sløret for, hvad planerne er om, hvornår vi skal stemme? Hvilke skuffeplaner ligger statsministeren inde med?

Statsministeren.

Ja, men det er meget åbent og offentligt, for det er tilkendegivet i regeringsprogrammet. Der står, at regeringen har til hensigt at sætte de danske undtagelser til folkeafstemning i løbet af denne valgperiode. Det er, hvad vi har skrevet, og det er, hvad vi mener, og vi har ikke sat yderligere dato på, men valgperioden varer jo også helt frem til november 2011, så der er masser af tid.

Jeg kunne godt have ønsket mig, at vi havde fået taget fat på sagen, men så længe der er en uafklaret situation omkring Lissabontraktaten, har jeg følt, at det ikke var rimeligt at bede den danske befolkning tage stilling til de danske undtagelser. Nu kommer der forhåbentlig en afklaring af det, og så må vi jo se, men der er altså ikke på nuværende tidspunkt en tidstabel andet end den, som er skitseret i regeringsprogrammet, så det er ikke skuffeplaner, det er fuldstændig åbent. Hr. Morten Messerschmidt kan selv læse om det i regeringsprogrammet, som jeg tror at hr. Morten Messerschmidt godt kender.

Hr. Morten Messerschmidt.

Kun statsministeren ved, hvornår denne valgperiode slutter. Vi kender selvfølgelig det grundlovsbetingede valgtidspunkt, men statsministeren kan jo træffe beslutningen senere. Men det, som jeg egentlig godt vil spørge direkte ind til, er: Skal det, statsministeren siger nu, forstås sådan, at regeringen under ingen omstændigheder vil holde en afstemning om euroen, før Lissabontraktaten er trådt i kraft? Altså, der er jo en lang række udeståender i øjeblikket. Det tjekkiske formandskab har jo end ikke selv ratificeret, og der er flere lande, som ikke har ratificeret endnu. Skal det, som statsministeren siger nu, forstås sådan, at man ikke i Danmark vil holde en euroafstemning, før Lissabontraktaten er trådt i kraft?

Statsministeren.

Nej, hr. Morten Messerschmidt skal ligesom jeg holde sig til, hvad der står i regeringsprogrammet, nemlig at det er regeringens opfattelse, at der bør holdes folkeafstemning i denne valgperiode. Det er så ikke nærmere specificeret, og derfor kan vi heller ikke komme det nærmere i dag.

Foreløbig er der jo tilrettelagt en høring den 22. januar om euroen. Der håber jeg, at vi kan få en god debat, og den skal være åben. Det er klart, som hr. Morten Messerschmidt siger, at vi dér både skal have det, der er for, og det, der er imod, og så må vi jo foretage vores afvejninger. Om der så i opfølgningen af det kan blive tale om yderligere aktiviteter, ved jeg ikke, det kan også være op til de politiske partier.

Så jeg synes, det er lidt for tidligt at træffe en beslutning om, hvordan og hvornår en folkeafstemning kan eller bør finde sted.

Tak til hr. Morten Messerschmidt.

Den næste spørger er hr. Jeppe Kofod.