Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Folketinget vedtog med lov nr. 539 af 8. juni 2006 om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning) grundlaget for indførelsen af digital tinglysning i Danmark - tinglysningsreformen.

Formålet med dette lovforslag er at gennemføre nogle justeringer af lovgrundlaget for tinglysningsreformen, herunder bl.a. ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne, med henblik på at lette overgangen fra papirbaseret til digital tinglysning.

I forbindelse med forberedelsen af de tekniske systemer, som skal danne grundlag for den digitale tinglysning, har der vist sig et behov for at lukke for modtagelse af papirdokumenter til tinglysning i en periode i forbindelse med, at den digitale tinglysningsordning sættes i kraft. Dette er nødvendigt dels for at sikre, at der - når det nye system sættes i værk - ikke er et efterslæb af dokumenter, som skal behandles efter de hidtidige regler, dels for at kunne fastfryse indholdet af tingbogen og dermed sikre, at alle data overføres korrekt fra det gamle til det nye system.

Lovforslaget indeholder på denne baggrund hjemmel til at lukke for anmeldelse af dokumenter til tinglysning i en periode på indtil tre uger op til ikrafttrædelsen af de nye regler om digital tinglysning. Forslaget vil have den virkning, at dokumenter, der modtages i lukkeperioden, afvises.

Lovforslaget indeholder endvidere hjemmel til at sætte bestemmelserne vedrørende autorisation af anmeldere i kraft på et andet (tidligere) tidspunkt end de øvrige dele af loven.

Ved at sætte autorisationsordningen i kraft før de øvrige dele af loven, vil ansøgninger om autorisation kunne behandles og meddelelse af autorisation kunne ske forud for, at det nye tinglysningssystem tages i brug. En sådan tidligere ikraftsættelse af autorisationsreglerne vil sikre, at det nye tinglysningssystem straks fra ikrafttrædelsen kan anvendes af alle brugere - herunder også de autoriserede anmeldere - hvilket er i overensstemmelse med lovens forudsætninger. Som anført i bemærkningerne til lovforslaget er det forventningen, at reglerne om autorisation af anmeldere i givet fald vil blive sat i kraft senest tre uger før overgangen til digital tinglysning.

I forbindelse med indførelse af digital tinglysning, vil stort set alle papirbaserede ejerpantebreve og et betydeligt antal af de øvrige papirbaserede pantebreve skulle konverteres til digitale dokumenter efter lovens ikrafttræden. Dette skal efter loven om digital tinglysning ske ved indsendelse af de papirbaserede pantebreve til Tinglysningsretten.

For at begrænse det ressourceforbrug, som vil være forbundet med fremsendelse og behandling af et meget stort antal papirdokumenter, forslås det, at de autoriserede anmeldere, som i øvrigt vil kunne disponere over rettigheder af denne type, efter de regler der vil gælde for anmelderordningen, får adgang til elektronisk at aflyse papirbaserede pantebreve uden forudgående konvertering og samtidig afgiftsfrit tinglyse tilsvarende digitale pantebreve. Herefter vil et papirbaseret pantebrev afgiftsfrit kunne omdannes til et digitalt pantebrev enten ved indsendelse af det papirbaserede pantebrev til Tinglysningsretten, som herefter konverterer det, eller ved, at en autoriseret anmelder elektronisk aflyser det fysiske pantebrev og samtidig tinglyser et nyt tilsvarende digitalt pantebrev.

Ordningen vil få betydning for pantebreve i såvel tingbogen som bilbogen, andelsboligbogen og personbogen.

Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af retsplejeloven, der giver ret til at få konverteret digitale pantebreve til fysiske dokumenter (gældsbreve), når et pantebrev er blevet slettet i tingbogen, fordi det ikke har opnået dækning på en tvangsauktion. I denne situation vil panteretten være bortfaldet, men der vil i mange tilfælde fortsat bestå en personlig gældsforpligtelse for skyldner. For den, der har ret til at gøre den personlige fordring gældende, kan der være behov for, at fordringen konverteres til et fysisk gældsbrev, såfremt fordringen ønskes omsat. Når pantebrevet efter slettelsen ikke længere giver pant i fast ejendom, vil der ikke være mulighed for at opnå omsætningsbeskyttelse efter tinglysningslovens regler. Det vil således ikke være muligt at tinglyse en overdragelse af fordringen. Derimod vil gældsbrevslovens regler finde anvendelse ved overdragelse af en sådan negotiabel fordring. Dette forudsætter, at der kan foretages effektiv rådighedsberøvelse, jf. gældsbrevslovens §§ 14 og 22, hvilket igen forudsætter tilstedeværelse af et fysisk dokument. Derfor foreslås det, at den, som efter oplysningerne i tingbogen er berettiget til at gøre eventuelle personlige fordringer efter et digitalt pantebrev gældende over for skyldneren, kan kræve det slettede digitale pantebrev konverteret til et fysisk gældsbrev.

Med lovforslaget præciseres det endvidere, at de overgangsregler i loven om digital tinglysning, som vedrører tinglysning af nye rettigheder over eller ændringer i et forud for lovens ikrafttræden tinglyst papirbaseret pantebrev - herunder ejerpantebrev - også gælder ved overdragelse eller anden overførsel af rettigheder over pantebrevet. Med præciseringen fastslås det, at sikringsakten også ved overdragelse eller anden overførsel af et sådant pantebrev er tinglysning. Der vil i den forbindelse skulle ske konvertering af det papirbaserede pantebrev til et digitalt pantebrev.

Endelig indeholder lovforslaget nogle lovtekniske ændringer af retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse på grundlag af digitale dokumenter.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Det Høje Tings velvillige behandling.