Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 84:

Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og om ophævelse af lov om liniekonferencer. (Rykkergebyrer m.v.).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen).

(Fremsættelse 03.12.2008).

Forhandlingen er åbnet. Og det er Venstres ordfører, hr. Hans Christian Thoning.

Tak for det. Med dette lovforslag vil regeringen give Søfartsstyrelsen hjemmel til at opkræve rykkergebyrer ved for sen betaling af lovpligtige eftersyn. Lovforslaget ophæver samtidig lov om liniekonferencer , hvilket er en konsekvens af ophævelsen af EU-reglerne på dette område.

Første del af lovforslaget vedrører som sagt hjemmel til at opkræve rykkergebyrer. Årligt udskriver Søfartsstyrelsen omkring 1.200 fakturaer til danske og udenlandske redere for syn af skibe. Selv om størsteparten betaler til tiden, har Søfartsstyrelsen alligevel inden for de sidste par år udsendt ca. 1.000 rykkere. Det må jo siges at være et ret stort antal sammenlignet med det forholdsvis begrænsede antal fakturaer, som udskrives.

I alt er der tale om et forfaldet tilgodehavende på ca. 1,6 mio. kr. fra 2005 til 2007. Hjemmelen til at opkræve rykkergebyrer har derfor til formål at nedbringe antallet af rykkerskrivelser, da gebyret forventes at have en adfærdsregulerende virkning. Størrelsen af rykkergebyrer fastsættes ud fra de faktiske omkostninger for Søfartsstyrelsen i forbindelse med rykkerproceduren, dog vil det ikke kunne overstige 250 kr.

Anden del af lovforslaget indebærer en ophævelse af lov om liniekonferencer. Som en undtagelse fra EU-rettens almindelige konferenceregler har linjekonferencer hidtil være tilladt i henhold til to EU-ordninger. Disse to blev i oktober ophævet for at fremme den frie konkurrence på området, og formålet med at ophæve lov om liniekonferencer er således at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-reguleringen.

Venstre kan derfor tilslutte sig hele lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Niels Sindal.

Også Socialdemokraterne synes, at Søfartsstyrelsen - hvorfra der sidder nogle repræsentanter dernede bagved og ser så flinke ud - skal have lov til at kræve de penge op, som de har til gode. Der er ikke nogen problemer i det lovforslag, så det er der fuld tilslutning til.

Det andet om linjekonferencer eller, sagt på dansk, mestergrise - aftaler mellem rederier - blev jo så i EU-sammenhæng opsagt i oktober sidste år, og vi har behandlet det i Europaudvalget. Nu skal vi åbenbart også gentage det her, og det gør vi så: Det tilslutter vi os også.

Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, fru Colette L. Brix.

Der er ingen grund til at løbe, det virker mere værdigt at gå stille og roligt herop.

Dansk Folkeparti positivt på det fremsatte lovforslag. Lovforslaget vil betyde, at Søfartsstyrelsen ved hjælp af rykkergebyrer får bedre muligheder for at indkræve udestående beløb hos nationale og internationale rederier for lovpligtige syn af deres skibe. Som det står i lovforslaget, er staten over en årrække på 3 år gået glip af indtægter på 1,6 mio. kr. Selv om det ikke er så stort et beløb, går Dansk Folkeparti ind for, at sådanne indtægter ikke må gå tabt for staten, for som man nok ved: mange bække små.

Dansk Folkeparti er også glad for, at rykkergebyrets størrelse beregnes ud fra de reelle omkostninger, Søfartsstyrelsen har i forbindelse med processen. Dermed undgår man, at staten direkte tjener penge på, at virksomhederne ikke altid betaler til tiden. Men jeg har et lille spørgsmål, som jeg gerne vil stille under udvalgsbehandlingen, og det er: Der er 43 danske og 10 udenlandske virksomheder, der ikke har betalt til tiden. Jeg tænkte på, om de her 43 danske kunder måske kunne være meget, meget små, og at de eventuelt syntes, at de syn af skibe var for dyre, og at prisen skulle afhænge af, om man havde et lille eller et stort skib. Det vil jeg gerne have undersøgt i udvalgsbehandlingen.

Derudover er Dansk Folkeparti også positivt stemt over for den anden del af lovforslaget, som gør, at linjekonferencer ikke længere er tilladt i EU. Indtil videre har det været muligt for internationale linjerederier at indgå i en form for kartel. Dette er både imod tanken om fri konkurrence og stiller netop denne branche bedre end andre brancher, hvor denne form for prisaftaler jo ikke må finde sted. Tanken med disse linjekonferencer var at give ulandene del i internationale fragtruter, men det har jo aldrig nogen sinde fungeret efter hensigten.

Som altid glæder det os i Dansk Folkeparti, når EU-systemet selv kan se, at der er en lovgivning, som simpelt hen ikke giver mening. Det gælder også i denne situation, hvor de har afskaffet denne ulighed og afskaffet de forordninger, der gjorde denne form for karteldannelse mulig.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, hr. Karsten Hønge.

SF støtter begge dele af forslaget. Den eneste kommentar, vi har, er, at man kan undre sig over, at det ikke noget tidligere faktisk er blevet indført, både den her begrænsning i mulighederne for at sætte konkurrencen ud af spil og indførelse af rykkergebyrer over for sløve firmaer, der ikke kan finde ud af at betale deres regninger i tide.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Mike Legarth.

Det Konservative Folkeparti støtter begge dele af lovforslaget, nemlig at der gives hjemmel til, at man kan opkræve et rykkergebyr hos dem, som ikke betaler til tiden, og at den omkostning, der er forbundet med det, naturligvis skal afholdes af den, som er årsag til, at regningen ikke er betalt, samt at man ophæver muligheden for at drive linjekonferencer, altså hvor to eller flere rederier går sammen om internationale fragtrater.

Det er en EU-regulering, der gør, at vi har fået øje på det. Hensigten er at øge konkurrencen og skabe en friere prissættelse, og det bakker vi massivt op om.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, hr. Morten Helveg Petersen.

Jeg skal i al korthed sige, at Det Radikale Venstre kan støtte også dette forslag. Vi finder, at der er fornuft i begge dele som skitseret af tidligere ordførere her. Vi kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg vil gerne starte med at takke for den positive modtagelse, som lovforslaget generelt har fået. Det har jo to elementer i sig:

Det ene er forslaget om at etablere hjemmel for et rykkergebyr. Søfartsstyrelsen opkræver jo betaling for det arbejde, det er at syne skibene, men der må desværre sendes forholdsvis mange rykkere ud, og derfor har vi valgt at foreslå, at der skal være en mulighed for at sætte et rykkergebyr på, så fakturaerne bliver betalt. Jeg kan sige sådan helt faktuelt, at Søfartsstyrelsen årligt udskriver ca. 1.200 fakturaer til danske og udenlandske redere for syn af skibene. Langt de fleste betaler rettidigt, men blot i perioden fra 2005 til 2007 er der udsendt 1.000 rykkere, og det er altså forholdsvis mange. Derfor har vi valgt at sige, at der bliver pålagt et gebyr, som forhåbentlig vil medføre, at man betaler rettidigt.

Den anden del af lovforslaget vedrører som sagt linjekonferencer, og her går forslaget jo altså ud på at ophæve den mulighed, der har været, for at flere rederier kunne aftale fælles fragtrater. Det har været tilladt i henhold til - ja, faktisk på basis af - en gammel FN-konvention fra 1974, men så altså tilladt i EU i henhold til to EU-forordninger. Nu har EU-Kommissionen meget klogeligt valgt at sige, at der er behov for øget konkurrence og en friere prisfastsættelse, og derfor er de to EU-forordninger blevet ophævet. Linjekonferencer er således ikke længere tilladt, for så vidt de angår skibe, der sejler til og fra EU-havne.

Med disse ord vil jeg gerne takke for den positive modtagelse, og jeg vil se frem til det videre udvalgsarbejde, herunder det spørgsmål, som fru Colette L. Brix rejste, nemlig om det rimelige i, at man opkræver en betaling, hvor der ikke skelnes mellem, hvorvidt der er tale om store eller små skibe. Jeg synes, det lyder som en interessant problemstilling, som vi må se nærmere på.

Tak til økonomi- og erhvervsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.