Jeg vil gerne starte med at takke for den positive modtagelse, som lovforslaget generelt har fået. Det har jo to elementer i sig:
Det ene er forslaget om at etablere hjemmel for et rykkergebyr. Søfartsstyrelsen opkræver jo betaling for det arbejde, det er at syne skibene, men der må desværre sendes forholdsvis mange rykkere ud, og derfor har vi valgt at foreslå, at der skal være en mulighed for at sætte et rykkergebyr på, så fakturaerne bliver betalt. Jeg kan sige sådan helt faktuelt, at Søfartsstyrelsen årligt udskriver ca. 1.200 fakturaer til danske og udenlandske redere for syn af skibene. Langt de fleste betaler rettidigt, men blot i perioden fra 2005 til 2007 er der udsendt 1.000 rykkere, og det er altså forholdsvis mange. Derfor har vi valgt at sige, at der bliver pålagt et gebyr, som forhåbentlig vil medføre, at man betaler rettidigt.
Den anden del af lovforslaget vedrører som sagt linjekonferencer, og her går forslaget jo altså ud på at ophæve den mulighed, der har været, for at flere rederier kunne aftale fælles fragtrater. Det har været tilladt i henhold til - ja, faktisk på basis af - en gammel FN-konvention fra 1974, men så altså tilladt i EU i henhold til to EU-forordninger. Nu har EU-Kommissionen meget klogeligt valgt at sige, at der er behov for øget konkurrence og en friere prisfastsættelse, og derfor er de to EU-forordninger blevet ophævet. Linjekonferencer er således ikke længere tilladt, for så vidt de angår skibe, der sejler til og fra EU-havne.
Med disse ord vil jeg gerne takke for den positive modtagelse, og jeg vil se frem til det videre udvalgsarbejde, herunder det spørgsmål, som fru Colette L. Brix rejste, nemlig om det rimelige i, at man opkræver en betaling, hvor der ikke skelnes mellem, hvorvidt der er tale om store eller små skibe. Jeg synes, det lyder som en interessant problemstilling, som vi må se nærmere på.