Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 18:

Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af bygningsreglementet.

Af Per Clausen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 24.10.2008. 1. behandling 12.12.2008. Betænkning 19.02.2009).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør hr. Per Clausen.

Da vi havde første behandling af det her forslag, blev det klart sagt af de øvrige partier i Folketinget, som jo har bundet sig til hinanden i et energiforlig, som regeringspartierne og Dansk Folkeparti kalder visionært, og som Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre klogt nok kalder utilstrækkeligt, at forslaget var inderligt overflødigt, fordi der inden den 1. marts ville komme en redegørelse fra regeringens side, som ville være et oplæg til forhandlinger om, hvordan man kunne skærpe bygningsreglementet.

Jeg kunne så i går konstatere, at fru Anne Grete Holmsgaard, der må formodes at vide, hvad der foregår i de forhandlinger, har fortalt offentligheden, at et sådant udspil ikke kommer fra regeringen, ikke er kommet, er forsinket, og man kan jo stille sig selv det spørgsmål, om det, at regeringen ikke overholder de løfter, de har givet i forbindelse med en energiaftale, ikke skulle give mulighed for, at oppositionspartierne kunne agere en smule frit.

Der er jo ikke noget nyt i, at regeringen indgår energiaftaler med Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og SF og ikke overholder det, de har lovet. Det er, som hr. Svend Auken har påpeget det i et debatindlæg i Politiken, det helt almindelige, det er det sædvanlige. Så kan man jo bare spørge sig selv om, hvorfor der fortsættes med at blive indgået aftaler med folk, som helt åbenlyst ikke leverer varen.

Men så til det her beslutningsforslag, som handler om at skærpe bygningsreglementet. Baggrunden for det forslag er jo, at Danmark er ved at gå fra at være et foregangsland på det område, der handler om energirigtigt byggeri, til at slæbe bagefter. Det fremgår af den rapport, som Teknologirådet lavede i efteråret, hvor man har inddraget nøglepersoner fra bygge- og boligsektoren. De sagde, at vi kan lave klimarigtigt byggeri, hvis vi vil, og så beskrev man det meget store potentiale, der er. Det interessante er, at rapporten efter en række saglige og seriøse overvejelser konkluderede, at man skulle skærpe bygningsreglementet i overensstemmelse med det, som Enhedslisten foreslår. Det vil sige, at Enhedslisten ikke har foreslået andet og mere, end hvad de, der er eksperter på området, siger vil være rigtigt, korrekt og forsvarligt.

Derfor havde jeg sådan set også forventet, at det, der var kommet ud af regeringens udredningsarbejde, hvis de var blevet færdige, havde svaret ganske nøje til det, Enhedslisten foreslår. Men man er ikke kommet frem til noget resultat, og det kan måske hænge sammen med det, som økonomi- og erhvervsministeren lagde meget vægt på ved førstebehandlingen af det her forslag, nemlig at man jo ikke skulle gennemføre noget, som hele byggebranchen ikke var i stand til at leve op til. Så er det altså hensynet til de mere tilbagestående dele af byggebranchen, der gælder - ikke det at sikre, at vi har en byggebranche, som er på forkant med udviklingen, og ikke det at løse klimaudfordringer, som er det alvorlige.

I virkeligheden er man jo i en lidt absurd situation. Alle dem, der hævder at have forstand på det her, hvad enten det er byggefolk eller energifolk, er fuldstændig enige med Enhedslisten …

Når selv formanden har besvær med indimellem at høre, hvad ordføreren for forslagsstillerne siger, er der problemer. Så jeg beder om, at man lytter efter, og at hvis der er nogle, der skal tale, så gør de det uden for salen - bortset fra hr. Per Clausen. Værsgo.

Jeg kender godt den der metode med, at hvis der er noget, man ikke ønsker at høre, så stiller man sig op og råber i stedet for. Det er noget, man tit anklager folk, der ikke er parlamentarisk orienteret i deres politiske aktivitet, for at gøre. Jeg ved ikke, om jeg er trist til mode eller imponeret over, at den tendens også har bredt sig til Folketingssalen. Men det er rigtigt, at man ikke hører så godt, hvis man samtidig råber.

Men det, som jeg jo forsøgte at sige, var, at mens Folketinget har bedt regeringen om at undersøge sagen lidt nøjere, kan man jo bare konstatere, at om det her forslag er fornuftigt eller ej, er afgjort af sagkundskaben. Nu mangler vi bare, at der kommer nogle politiske konsekvenser.

Når det er problematisk, at man ikke for længst har gennemført den skærpelse af bygningsreglementet, og endnu mere problematisk, at forhandlingerne om det nu er udsat på ubestemt tid, fordi regeringen ikke har fået smølet sig færdige med det arbejde, den har lovet at gennemføre, så er det jo, fordi det, hvis man ikke skærper bygningsreglementet, har konsekvenser mange, mange år ud i fremtiden. De bygninger, der bygges i dag - og jeg ved godt, at vi har fået et lille pusterum, fordi der ikke bygges så meget lige nu, men vi håber vel alle sammen på, at det kommer i gang igen - kommer jo til at stå i rigtig mange år, og derfor er det fuldstændig fatalt, at man ikke strammer op her.

Det, som her er grundlæggende problematisk, er, at vi har et bygningsreglement, der ikke lever op til den teknologi, der findes. Teknologien til at lave lavenergiklasse 1-huse findes, den nødvendige viden eksisterer, og der er ingen grund til at vente til 2015. Den eneste konsekvens af at vente til 2015 vil jo bare være, at den nødvendige opkvalificering, der skal ske af arbejdskraften, og som nogle har brugt som argument for, at man skulle udsætte det, vil vente til 2014 i stedet for at blive sat i gang nu. Hvilket tidspunkt ville være bedre egnet til at sætte gang i en opkvalificering af arbejdskraften end en situation med stor og stigende arbejdsløshed inden for byggefagene? Så derfor er det jo også en begrundelse for at vedtage Enhedslistens beslutningsforslag.

Det er sådan, at hvis Danmark ønsker at være forrest i konkurrencen om at bygge energirigtigt i fremtiden, at have den mest effektive, den mest kreative, den mest udviklede og mest innovative byggesektor, er vi nødt til at komme i spidsen på det her område. Ellers ender det jo med, at når vi beslutter os for, at vi for alvor skal skærpe bygningsreglementet, bliver vi nødt til at importere teknologien fra Tyskland og Østrig, og jeg kan ikke rigtig forestille mig, hvorfor det skulle være en fornuftig model.

Det er måske også derfor, at jeg ved de konferencer, der har været om det her emne, har været i den helt usædvanlige situation, at alle har sagt, at det, som Enhedslisten foreslår, var det, der skulle til - lige fra typehusfabrikanterne fra Herning til nogle af de mest hippieagtige klima- og energifolk. Enigheden har været total. Derfor er det jo forbløffende, hvis det virkelig går sådan, at alle andre partier end Enhedslisten stemmer imod det her beslutningsforslag i Folketingssalen i dag.

Det, der er tale om her, er jo, at et bygningsreglement handler om at lægge pres på branchen i forhold til at opgradere viden og knowhow, og det er nødvendigt. Det, jeg indledningsvis sagde, var, at det var helt usædvanligt at høre økonomi- og erhvervsministeren her ved førstebehandlingen sige: Jamen vi kan ikke indføre nye krav i bygningsreglementet, før alle kan opfylde kravene. Det kan man jo ikke mene. Det kan da ikke være sådan, at det teknologisk mest tilbagestående, det klimamæssigt dårligste byggeri i Danmark skal forhindre, at vi stiller krav, der gør, at vi får en byggebranche, der lever op til fremtidens krav. Så derfor må jeg sige, at vi burde følge de opfordringer, der er kommet til os, om at øge tempoet, stille strengere krav og gøre noget ved det.

Jeg synes nok, når nogle hævder, at vi har et visionært og ambitiøst energiforlig, at det er besynderligt, at det forhindrer, at der sker noget, at det forhindrer, at partier i Folketinget, som formentlig går ind for indholdet i det her beslutningsforslag, stemmer for det. Så igen vil jeg sige, at hvis nogen skulle have hørt og endda lyttet efter, hvad jeg har sagt her, så er det ikke for sent at overveje sin stillingtagen i denne sag.

Tak for det. Så er det fru Anne Grete Holmsgaard som ordfører.

SF har i meget lang tid arbejdet for, at bygningsreglementet skulle skærpes, sådan at vi får lavenergibyggeri som en standard, og der har vi taget det lange slæb med at overbevise regeringen om, at det her område er vigtigt. Det kom vi faktisk et stykke med sidste år i energiaftalen. Vi kom ikke så langt, som vi gerne ville, det blev pakket ned i en arbejdsgruppe, og det kom så ikke kun til at handle om nybyggeriet, men også om kravene til bygningsrenovering og en undersøgelse af, hvordan vi bedre kan motivere til, at man, når man er i gang med at skifte vinduer eller isolere, gør det på en måde, så man virkelig får et meget, meget lavere energiforbrug.

Så med hensyn til den del, der hedder, at bygningsreglement, lavenergiklasse 1, skal gælde fra 2010, er vi fuldstændig enige med Enhedslisten, men vi går altså den vej, at vi prøver at forhandle for at få et flertal for rent faktisk at få det her til at ske i den virkelige verden. Og det er jo sådan en meget mere usynlig proces for folk i almindelighed, men det er altså formentlig den, der kan føre til et resultat, fordi vi også så har arbejdet sammen med de mange interessenter på området for at spørge: Står I nu ved? Kan I levere det her i byggeriet? Og der er svaret, at ja, det kan de levere og til en beskeden merpris i anlægsinvesteringer, som jo så opvejes af, at det faktisk bliver meget billigere energimæssigt at bo i bygningen, og at man også får et bedre indeklima.

Så vi kører stadig væk efter, at det skal være energiklasse 1, der gælder fra 2010. Vi synes, det er rigtig, rigtig vigtigt at få meldt det ud nu, så hele byggeerhvervet kender det. Men vi bruger altså den metode, der hedder at diskutere og håbe på, at vi i kraft af den diskussion og argumenterne og presset rent faktisk kan få et flertal til at gå ind for det her.

Den anden del handler om passivhusstandard, som hr. Per Clausen så foreslår skal gælde fra 2015. Vi har for 2 år siden fået tilsagn om, at der skal en passivhusstandard ind i byggereglementet. Vi synes selvfølgelig, at det er enormt skuffende, at den ikke er kommet ind endnu, og vi synes faktisk, det er ret uacceptabelt. Det var i det sene forår 2007, vi fik det her løfte, det her tilsagn, af den daværende miljøminister Connie Hedegaard om, at den kategori burde være i byggereglementet allerede. Der er rent faktisk rigtig mange, der bygger efter den, og når den skal være der, og det er vigtigt, så er det, fordi det betyder, at kommuner, der vil gå videre end det, der er national standard, simpelt hen kan vælge at sige, at når de laver lokalplan for området, så kræver de, at alle, der bygger i området, bygger efter passivhusstandard, som er rigtig god, hvor energiforbruget er sådan cirka 50 pct. af energiforbruget i energiklasse 1.

Vi kan ikke støtte forslaget, som det ligger, og jeg må også sige, at jeg synes, det er lidt ærgerligt, at Enhedslisten, når de laver forslag, som har et godt sigte, så ikke gør lidt mere ud af baglandsarbejdet med rent faktisk at prøve at tage en dialog med os, for Enhedslisten har hele tiden vidst, at det her var omfattet af en politisk aftale. Og så ved man godt, når man sidder herinde, at så skal man altså virkelig kridte skoene og lave noget, hvis man skal have sine beslutningsforslag igennem.

Så er det hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg er naturligvis glad for, at SF og Enhedslisten er enige om indholdet i det her beslutningsforslag. Jeg kunne sådan set også forstå under førstebehandlingen, at SF havde det synspunkt, at man nu var bundet af en aftale. Den aftale ville udkrystallisere sig ved, at der ville komme noget udredning fra regeringens side, som ville foreligge den 1. marts, og det følte man sig bundet af.

Men det, der står tilbage nu, er jo det spørgsmål, som man kan stille til fru Anne Grete Holmsgaard: Hvornår mener fru Anne Grete Holmsgaard vi skal have vedtaget en skærpelse i bygningsreglementet fra 2010, hvis denne skærpelse skal kunne træde i kraft? Hvor længe vil fru Anne Grete Holmsgaard vente, når regeringen trækker det her i langdrag?

Vi hørte jo udmærket økonomiministeren ved førstebehandlingen af beslutningsforslaget sige klart, at hun ikke støtter, at der sker en skærpelse. Så jeg er helt med på at opnå resultater igennem forhandlinger, jeg venter bare på at se dem.

Så er det fru Anne Grete Holmsgaard for en kort bemærkning.

Det er jo klart, at jeg som aftalepartner synes, at det er fuldstændig utilfredsstillende, at vi ikke har fået de oplæg, vi skulle have inden den 1. marts, som er lige om hjørnet. Men det er jo altså ikke mig, der er minister, og man kan jo ikke fysisk tage kvælertag på en minister og sige, at nu skal de papirer ligge der.

Jeg kan godt huske, hvad ministeren sagde under førstebehandlingen. Jeg tror ikke, at ministeren er upåvirkelig i forhold til at rykke det her frem. Der har sikkert været den nervøsitet, der gik på, at det bliver meget, meget dyrere at bygge energiklasse 1, altså lavenergibyggeri. Men det viser sig bare i praksis, at de mange bygherrer, der er i gang med det her, siger, at merprisen i anlægsinvesteringer er mellem 0 og 10 pct. Og det her er jo i starten af den type byggeri, så den merpris vil jo falde efterhånden, og så får man til gengæld også en væsentlig lavere energiregning. Det tror jeg da også gør indtryk på ministeren.

Jeg kan selvfølgelig ikke garantere, hvad klima- og energiministeren vil være med til. Det har jeg jo ikke en kinamands chance for at garantere. Det her er et politisk slagsmål, og jeg vil bare sige, at jeg personligt har investeret rigtig, rigtig meget tid i, at vi kommer fremad på den her vej og får meldt meget, meget hurtigt ud, at det bliver kravene til næste år.

Så er det hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Nu kender jeg fru Anne Grete Holmsgaard godt nok til at vide, dels at hun brænder for den her sag, dels at hun arbejder ihærdigt med de sager, hun brænder for, så det er jeg slet ikke i tvivl om. Men det, jeg bare synes er problemet her, er, at det jo ikke er første gang, der er lavet energiaftaler med den regering; det er ikke første gang, vi kan konstatere, at det at få regeringen til at leve op til det aftalte næsten er umuligt.

Så kunne man jo godt stille sig det spørgsmål, om det at blive ved med ligesom at sprede indtrykket af, at der kan laves aftaler med den her regering på klima- og energiområdet, der holder, er skadeligt for den proces, der handler om at slippe af med regeringen og få et flertal i Folketinget, der for alvor vil noget nyt. Og jeg har da bemærket mig, at fru Mette Gjerskov fra Socialdemokraterne har talt om at genforhandle energiforliget, netop fordi situationen klimamæssigt var meget mere alvorlig, end vi var sikre på, den var, da den her aftale blev indgået. Så jeg savner lidt at høre, om fru Anne Grete Holmsgaards tålmodighed med den her regering alligevel ikke er ved at nå bristepunktet.

Så er det fru Anne Grete Holmsgaard for en kort bemærkning.

Jeg er frygtelig utålmodig af natur, og jeg vil gerne have, at tingene sker her og nu, og i en pokkers fart. Men jeg og mit parti har altså valgt den linje, der går ud på, at vi prøver at forhandle os frem til resultater, og inden vi er gået i gang med forhandlingerne om, hvad der skal gælde af krav fra 2010 i byggereglementet, ville det da være fuldstændig håbløst at stå og sige, at man på forhånd udelukker, at der kan ske en skærpelse. Det ville være helt fjollet.

Det er da simpelt hen et spørgsmål om at prøve at øge det pres og sige, at vi er mange, der gerne vil have det her. Jeg er sådan set ret sikker på, at der er rigtig mange andre partier i Folketinget, der også gerne vil have det, og jeg satser selvfølgelig på, at vi får det sådan. Jeg tror bare mere på vores metode end på at sidde uden for forhandlingerne og gentage, at det, der sker, er alt for lidt. Ja, det, der sker, er alt for lidt, men så må man altså bare gå i gang med at få fremmet den politiske proces, der rent faktisk kan skaffe resultater.

Jeg er utilfreds med, at regeringen ikke overholder frister, men jeg må også sige, at vi har fået væsentligt mere VE, vedvarende energi, og energibesparelser ud af at være med, end hr. Per Clausens parti har fået ved at stå udenfor. Sådan er de faktiske forhold.

Tak til ordføreren. Så er det fru Margrethe Vestager som ordfører.

I direkte forlængelse af fru Anne Grete Holmsgaards ordførertale, så bare en ganske kort beskrivelse af det arbejde, der gøres for at sørge for, at dansk byggeri har en energiklasse, der svarer til vores klimaudfordring.

Der er slet ikke nogen tvivl om, at vi deler de ambitioner, som også Enhedslisten lægger for dagen, for så vidt angår at give en impuls til innovation i dansk byggeri, men selvfølgelig også at skabe et marked, der gør, at det, der allerede eksisterer - der må man sige, at dansk byggeri på mange punkter er rigtig godt fremme - faktisk bliver brugt og bliver virkeliggjort.

Det er en helt central pointe, at det er en underlig ting at bygge ting i dag, som vi udmærket godt ved vil skulle energirenoveres inden for en ganske kort periode. Derfor er der naturligvis også en stor påskønnelse af de kommuner, som allerede nu er begyndt at stille det krav til nybyggeri, at det skal leve op til de højeste energistandarder.

Jeg synes også, det er værd at bemærke, at den vækstpakke, som Det Radikale Venstre har fremsat, netop bygger på det helt centrale, at skal vi sætte noget i gang - det er der altså meget, der tyder på, og de seneste ledighedstal peger også på, at dansk økonomi er på vej ind i en alvorlig krise - skal vi gøre det med det perspektiv, at vi arbejder hen imod et grønt vidensamfund. Og derfor, når vi renoverer bygninger, det være sig skoler, børnehaver, universiteter og private bygninger, så gør vi det med energibesparelser for øje. Så gør vi det for at få den absolut bedste energiudnyttelse - selvfølgelig også gerne med perspektivet passivhuse.

Af den grund håber jeg naturligvis også, at det i samarbejde med regeringen lykkes at få lavet et bygningsreglement, der har disse tilstrækkelig høje ambitioner, og vi samarbejder i øvrigt udmærket med SF om det i forligskredsen for at sørge for, at tingene bliver fremrykket så hurtigt som overhovedet muligt, herunder selvfølgelig også, hvad der er teknisk muligt.

Jeg tror, det vil være gavnligt for den dagsorden, som er den fælles dagsorden, nemlig Danmarks omstilling til et grønt vidensamfund, at vi bruger vores kræfter på at skubbe regeringen så langt som overhovedet muligt i den rigtige retning. Man kan jo se, hvor svært de har ved det. I det samarbejde, der er i regeringen, kan vi jo konstatere, at De Konservative på mange måder deler impulsen og ønsket om at sætte noget i gang, der kan gøre renoveringer og nybyggeri energirigtigt, men naturligvis bliver holdt tilbage af et støtteparti, der ikke har de samme ambitioner.

Derfor, for at virkeliggøre det, for ikke at udsætte det, men for at sikre, at der faktisk sker noget, tror jeg fortsat, det er vigtigt, at det bygningsreglement, der kommer, bliver inspireret og bygger på det arbejde, der gøres i forligskredsen. Derfor håber jeg, at de intentioner og ambitioner, vi har tilfælles, kan virkeliggøres. Jeg har i hvert fald stadig væk formodningen om, at det kan lade sig gøre.

Tak til ordføreren. Så går vi til anden omgang, og det er hr. Per Clausen som ordfører.

Først vil jeg sige, at der jo i hvert fald er en god forklaring på, at Enhedslisten ikke er med i det forlig, der er indgået på det her område. Den ene rigtig gode forklaring er, at vi aldrig blev inviteret med til forhandlingerne, og så er det jo svært at blive forligspart.

Det andet er så, at aftalen på målsætningssiden er utilstrækkelig og har sendt en række af de konkrete initiativer, der skulle tages, i arbejdsgrupper, og det er det med bygningsreglementet jo bare et godt eksempel på. Derfor står det jo fuldstændig hen i det uvisse, om det går anderledes med den her energiaftale, end det er gået med de tidligere energiaftaler, som et bredt flertal i Folketing har indgået, nemlig at de målsætninger, der var i aftalen, ikke blev overholdt.

Derfor synes jeg måske, at jeg, lige præcis når vi snakker energipolitik og klimapolitik, hvor det jo er rigtigt, at det haster ekstremt meget at få vedtaget nogle ting og få sat noget i værk, måske er lidt skeptisk over for taktikken med at indgå forlig med regeringen, fordi at de både bliver for dårlige, og fordi regeringen derefter har meget, meget svært ved at levere den vare, der skal leveres.

Dernæst vil jeg sige, at det har været godt at se den række af gode, fornuftige, visionære vækstpakker, som SF, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre har fremlagt, i forlængelse af at Enhedslisten fremlagde sin. Men det ærgerlige består jo i, og en række af de mest visionære dele af de vækstpakker, slet ikke kan fremsættes i Folketinget som forslag, fordi man har indgået forlig, der forhindrer det. Og det er det her såmænd et meget godt udtryk for. I den situation, hvor man altså faktisk har en række bud på, hvad der skal gøres i den konkrete situation for at løse arbejdsløshedsproblemet, for at løse klimaproblemerne - og at oppositionen står samlet om en række konkrete forslag - synes jeg, at det måske er ærgerligt, at deltagelse i visionsløse forlig med regeringen og Dansk Folkeparti forhindrer, at man i Folketingssalen kan stemme for forslag, man selv går ind for.

Jeg tror desværre, det slører det klare alternativ, som vi ellers har alle muligheder for at opstille i den nuværende situation, efter at diskussionen om den økonomiske krise og diskussionen om skat så tydeligt har demonstreret, at der findes to forskellige opfattelser af, hvordan udfordringerne skal løftes.

Derfor er det ærgerligt, at der ikke er flere end Enhedslisten, der stemmer det her forslag i dag, men jeg håber da, at debatten i dag vil gøre det yderligere vanskeligt for regeringen at opretholde sin fodslæbende linje i det her spørgsmål.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse. Jeg starter afstemningen nu. Man behøver ikke at løbe, for jeg afslutter ikke, før alle har stemt. Det er tilfældet nu.

Afstemningen slutter.

For stemte: 2 (EL), imod stemte: 104 (V, S, DF, SF, KF, RV og LA), hverken for eller imod stemte: 0.

Dermed er forslaget til folketingsbeslutning forkastet.