Beslutningsforslaget lægger op til, at vi hæver bøderne for vildledning, og at bøderne skal sættes i relation til virksomhedernes omsætning.
Som begrundelse for at hæve bøderne for vildledning henvises der i forslaget til resultaterne af Fødevarestyrelsens vildledningskampagne i 2008. Allerede i februar redegjorde jeg i et svar på spørgsmål 231 fra Fødevareudvalget mere detaljeret for resultaterne af vildledningskampagnen. Og det, jeg i den her sammenhæng især hæfter mig ved, er, at der kun i 2,7 pct. af tilfældene var så alvorlige problemer, at vi måtte sanktionere med bøde eller påbud. Jeg mener derfor, at resultaterne af vildledningskampagnen ikke kan tages til indtægt for, at der er behov for højere bøder for vildledning.
Der var så flere mindre overtrædelser, som viser, at virksomhederne kan have svært ved at holde styr på mærkningsreglerne. Det skyldes ofte de mange og komplicerede regler, hvor afgørelserne tit vil være baseret på et skøn i den konkrete sag. Efter min opfattelse bekræftes dette af de to konkrete sager, som er nævnt i beslutningsforslaget.
Sagen om Becel pro.activ havde vi lejlighed til at drøfte ved et samråd i udvalget den 10. december sidste år. Og som jeg sagde ved den lejlighed, finder jeg ikke, at sagen giver anledning til at skærpe straffen for vildledning.
I sagen vedrørende Harboe var det centrale spørgsmål, om udtryk som »friskpresset« for juice harmonerede med en holdbarhed på 6 måneder. Kontrolafdelingen i Ringsted afgjorde, at det var vildledende. Virksomheden mente, at det var tilstrækkeligt, at juicen var fremstillet af frisk frugt, og indbragte spørgsmålet for Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager. Klagesagen blev afgjort for godt en måned siden, og det blev fastholdt, at der var tale om vildledning. Virksomheden havde allerede forinden rettet ind og ændret mærkningen.
Som jeg ser det, er sagen et typisk eksempel på en skønsmæssig afgørelse, hvor virksomheden havde foretaget et fejlskøn. At en sådan sag skulle udløse en bøde på væsentlig mere end 20.000 kr., finder jeg faktisk ikke rimeligt. Ofte vil virksomheden jo også have ikke ubetydelige udgifter til ændring af emballage og markedsføring.
Regeringen er naturligvis enig i, at vi skal se på mulighederne for at reducere antallet af overtrædelser af mærkningsreglerne. Højere bøder generelt eller kun til de store virksomheder er efter min mening ikke løsningen. Derimod gælder det om at se på mulighederne for, at virksomhederne kan få en mere direkte hjælp til en korrekt mærkning. Det kan f.eks. være i form af at give virksomhederne mulighed for forhåndsgodkendelse på mærkningsområdet.
Jeg planlægger derfor til efteråret at fremsætte forslag om ændring af fødevareloven, der giver mulighed for, at virksomhederne kan få en forhåndsgodkendelse af f.eks. mærkning på emballage. Overtrædelse af en sådan forhåndsgodkendelse vil blive betragtet som en skærpende omstændighed, der medfører en højere bøde. Også en bevidst undladelse af at ansøge om forhåndsgodkendelse, fordi et afslag forventes, vil være en skærpende omstændighed.
I beslutningsforslaget lægges der også op til, at bøder generelt skal sættes i relation til virksomhedens omsætning. Fødevareloven giver allerede i dag mulighed for at sætte bøden i direkte forhold til en virksomheds omsætning. Domstolene kan derfor give virksomheder med en meget stor omsætning bøder, der er meget højere end de normalbøder, som er fastsat i bemærkningerne til fødevareloven.
Forslaget vil derfor primært være relevant ved administrative bødeforlæg. Her er det imidlertid en forudsætning, at sagen kan behandles enkelt og ukompliceret. Fødevarekontrollens muligheder for at anvende virksomheders omsætning ved fastsættelse af administrative bøder har været vurderet flere gange. Senest blev det vurderet i forbindelse med den ændring af fødevareloven, som vi vedtog i begyndelsen af året. Som det også er nævnt i lovforslagets bemærkninger, har fødevarekontrollen kun begrænsede muligheder for at få oplysninger om virksomhedernes omsætning. Det betyder, at det ikke altid er muligt for fødevarekontrollen at anvende omsætningen ved bødeforlæg. I stedet anvendes antal ansatte som indikator for virksomhedens størrelse.
Hvis overtrædelsen er så grov eller har et sådant omfang, at en fordobling af bøden vurderes ikke at være tilstrækkelig, ja, så skal sagen politianmeldes. Ved vurderingen indgår bl.a., om sagen har omfattet en større mængde varer, eller om der været en stor uberettiget fortjeneste. Dette vil naturligvis især være relevant i relation til de større virksomheder, og jeg har bedt Fødevarestyrelsen være særlig opmærksom på, at sådanne sager skal afgøres ved domstolene.
Der er derfor allerede inden for de eksisterende regler mulighed for, at store virksomheder får markant højere bøder, og denne mulighed mener jeg at vi skal benytte i større omfang. Samlet mener regeringen derfor, at der ikke er grundlag for et hurtigtarbejdende udvalg, som beslutningsforslaget lægger op til. I stedet bør vi bruge kræfterne på at drøfte, hvordan vi kan forbedre virksomhedernes muligheder for korrekt mærkning. Der er en frivillig forhåndsgodkendelse en oplagt mulighed, og derfor tager jeg initiativ til det.