Det sidste punkt på dagsordenen er:

25) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 134:

Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af bødeniveauet for overtrædelse af fødevarelovens vildledningsbestemmelser m.v.

Af Benny Engelbrecht (S) m.fl.

(Fremsættelse 17.03.2009).

Det er sidste punkt, før vi kan komme hjem til de varme hveder.

Forhandlingen er åbnet. Fødevareministeren.

Beslutningsforslaget lægger op til, at vi hæver bøderne for vildledning, og at bøderne skal sættes i relation til virksomhedernes omsætning.

Som begrundelse for at hæve bøderne for vildledning henvises der i forslaget til resultaterne af Fødevarestyrelsens vildledningskampagne i 2008. Allerede i februar redegjorde jeg i et svar på spørgsmål 231 fra Fødevareudvalget mere detaljeret for resultaterne af vildledningskampagnen. Og det, jeg i den her sammenhæng især hæfter mig ved, er, at der kun i 2,7 pct. af tilfældene var så alvorlige problemer, at vi måtte sanktionere med bøde eller påbud. Jeg mener derfor, at resultaterne af vildledningskampagnen ikke kan tages til indtægt for, at der er behov for højere bøder for vildledning.

Der var så flere mindre overtrædelser, som viser, at virksomhederne kan have svært ved at holde styr på mærkningsreglerne. Det skyldes ofte de mange og komplicerede regler, hvor afgørelserne tit vil være baseret på et skøn i den konkrete sag. Efter min opfattelse bekræftes dette af de to konkrete sager, som er nævnt i beslutningsforslaget.

Sagen om Becel pro.activ havde vi lejlighed til at drøfte ved et samråd i udvalget den 10. december sidste år. Og som jeg sagde ved den lejlighed, finder jeg ikke, at sagen giver anledning til at skærpe straffen for vildledning.

I sagen vedrørende Harboe var det centrale spørgsmål, om udtryk som »friskpresset« for juice harmonerede med en holdbarhed på 6 måneder. Kontrolafdelingen i Ringsted afgjorde, at det var vildledende. Virksomheden mente, at det var tilstrækkeligt, at juicen var fremstillet af frisk frugt, og indbragte spørgsmålet for Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager. Klagesagen blev afgjort for godt en måned siden, og det blev fastholdt, at der var tale om vildledning. Virksomheden havde allerede forinden rettet ind og ændret mærkningen.

Som jeg ser det, er sagen et typisk eksempel på en skønsmæssig afgørelse, hvor virksomheden havde foretaget et fejlskøn. At en sådan sag skulle udløse en bøde på væsentlig mere end 20.000 kr., finder jeg faktisk ikke rimeligt. Ofte vil virksomheden jo også have ikke ubetydelige udgifter til ændring af emballage og markedsføring.

Regeringen er naturligvis enig i, at vi skal se på mulighederne for at reducere antallet af overtrædelser af mærkningsreglerne. Højere bøder generelt eller kun til de store virksomheder er efter min mening ikke løsningen. Derimod gælder det om at se på mulighederne for, at virksomhederne kan få en mere direkte hjælp til en korrekt mærkning. Det kan f.eks. være i form af at give virksomhederne mulighed for forhåndsgodkendelse på mærkningsområdet.

Jeg planlægger derfor til efteråret at fremsætte forslag om ændring af fødevareloven, der giver mulighed for, at virksomhederne kan få en forhåndsgodkendelse af f.eks. mærkning på emballage. Overtrædelse af en sådan forhåndsgodkendelse vil blive betragtet som en skærpende omstændighed, der medfører en højere bøde. Også en bevidst undladelse af at ansøge om forhåndsgodkendelse, fordi et afslag forventes, vil være en skærpende omstændighed.

I beslutningsforslaget lægges der også op til, at bøder generelt skal sættes i relation til virksomhedens omsætning. Fødevareloven giver allerede i dag mulighed for at sætte bøden i direkte forhold til en virksomheds omsætning. Domstolene kan derfor give virksomheder med en meget stor omsætning bøder, der er meget højere end de normalbøder, som er fastsat i bemærkningerne til fødevareloven.

Forslaget vil derfor primært være relevant ved administrative bødeforlæg. Her er det imidlertid en forudsætning, at sagen kan behandles enkelt og ukompliceret. Fødevarekontrollens muligheder for at anvende virksomheders omsætning ved fastsættelse af administrative bøder har været vurderet flere gange. Senest blev det vurderet i forbindelse med den ændring af fødevareloven, som vi vedtog i begyndelsen af året. Som det også er nævnt i lovforslagets bemærkninger, har fødevarekontrollen kun begrænsede muligheder for at få oplysninger om virksomhedernes omsætning. Det betyder, at det ikke altid er muligt for fødevarekontrollen at anvende omsætningen ved bødeforlæg. I stedet anvendes antal ansatte som indikator for virksomhedens størrelse.

Hvis overtrædelsen er så grov eller har et sådant omfang, at en fordobling af bøden vurderes ikke at være tilstrækkelig, ja, så skal sagen politianmeldes. Ved vurderingen indgår bl.a., om sagen har omfattet en større mængde varer, eller om der været en stor uberettiget fortjeneste. Dette vil naturligvis især være relevant i relation til de større virksomheder, og jeg har bedt Fødevarestyrelsen være særlig opmærksom på, at sådanne sager skal afgøres ved domstolene.

Der er derfor allerede inden for de eksisterende regler mulighed for, at store virksomheder får markant højere bøder, og denne mulighed mener jeg at vi skal benytte i større omfang. Samlet mener regeringen derfor, at der ikke er grundlag for et hurtigtarbejdende udvalg, som beslutningsforslaget lægger op til. I stedet bør vi bruge kræfterne på at drøfte, hvordan vi kan forbedre virksomhedernes muligheder for korrekt mærkning. Der er en frivillig forhåndsgodkendelse en oplagt mulighed, og derfor tager jeg initiativ til det.

Tak til ministeren. Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Jeg havde jo ikke en forventning om, at ministeren og regeringen ville støtte et beslutningsforslag fra oppositionens side, men jeg må sige, at jeg er positivt og behageligt overrasket over det, som ministeren lægger op til i form af en særlig opmærksomhed på domstolsafgørelser. I den forbindelse vil jeg gerne spørge, om vi kan forvente, at der vil blive fulgt op på dette med en redegørelse, når vi kan se nogle konsekvenser? Det er klart, at vi jo ikke kan gøre det i morgen - det vil tage noget tid at nå frem til det - men vi kan måske løbende få en opdatering af status på det her område for netop at se, om denne fokus på domstolsafgørelser virker.

Ministeren.

Jo, men det vil jeg notere, og så vil jeg på et tidspunkt finde ud af at orientere Fødevareudvalget om hvordan og hvorledes. Men hr. Benny Engelbrecht kan regne med, at Fødevarestyrelsen vil tage flere sager op. Altså, nu kræver det så selvfølgelig, at de sager, som berettiger til, at man tager dem op, forefindes, men indstillingen vil være, at vi skal have flere domstolsafgørelser for at finde det rigtige bødeniveau. Det er der, jeg synes afgørelsen bedst kan træffes, og derfor vil Fødevarestyrelsen se på, hvilke sager der kan sendes videre.

Hr. Benny Engelbrecht.

Ja, der er jo ingen tvivl om, at en administrativt vedtaget bøde alt andet lige vil få en bedre vægtning. Det vil ganske enkelt være lettere at argumentere for en sag, hvis der også er en juridisk præcedens - derom er der ingen tvivl.

Blot for lige at give en lille indikation af, at det her jo ikke alene er et problem, som vi prøver at adressere i Danmark, vil jeg sige, at man også kan relatere det internationalt til en sag, som den svenske forbrugerombudsmand netop har taget op, hvor en stor virksomhed i Sverige - dog ikke inden for fødevareområdet - trues med bøder, der er på op imod 0,5 mio. skr., og det er jo ikke så mange som 0,5 mio. dkr., men ikke desto mindre. Med andre ord er der altså også i landene omkring os fokus på, at der skal være en størrelsesforskel mellem små og store virksomheder. Men jeg er meget tilfreds med ministerens imødekommenhed på det område.

Ministeren.

Det glæder mig, at hr. Benny Engelbrecht er tilfreds, og jeg håber også, at hr. Benny Engelbrecht er tilfreds med, at jeg tager det her initiativ omkring forhåndsgodkendelser, for jeg synes jo i virkeligheden ikke, at det centrale er bødestørrelserne. Det centrale er at undgå vildledning af forbrugerne, og derfor gælder det om at tænke i, hvordan vi kan undgå, at der overhovedet kommer vildledningssager. Der mener jeg, at vi ved nu at åbne mulighed for, at man kan få en forhåndsgodkendelse, i virkeligheden mindsker forekomsten af sager. Og som nævnt vil det også være skærpende, hvis man har fået en forhåndsgodkendelse og alligevel overtræder reglerne.

Så ved at sende flere sager videre til domstolsbehandling og især ved at sørge for, at man på forhånd kan sikre sig, at man overholder reglerne, tror jeg, at vi vil se, at der kommer færre sager fremover.

Tak til ministeren. Hr. Henrik Høegh som ordfører.

Dette forslag foreslår, at der nedsættes et udvalg, som skal analysere mulighederne for at differentiere bødeniveauet for overtrædelser af fødevarelovens vildledningsbestemmelser, altså om det kan differentieres efter virksomhedernes størrelse.

I Venstre er vi indstillet på, at overtrædelserne af fødevarelovens vildledningsbestemmelser skal begrænses mest muligt, men vi mener ikke, at højere bødestraffe generelt eller alene kun for store virksomheder i alle henseender er den eneste mulige løsning på det.

Når det er sagt, skal der naturligvis være forskel på bødestørrelser alt efter, om der er tale om bevidste overtrædelser eller problemer med at forstå de til tider komplicerede regler. Derfor er vi også positive over for det af fødevareministeren omtalte planlagte forslag her om forhåndsgodkendelser, som skal fremsættes til efteråret.

Det foreliggende forslag, som vi i aften behandler, foreslår jo alene - kun - den her højere bødestraf, og det mener vi ikke gør det alene. Vi mener, at det skal være bredere. Vi mener, at vi skal have de her forhåndsgodkendelser med.

Derfor kan vi i Venstre ikke støtte forslaget. Og jeg skal også meddele fra ordføreren for Det Konservative Folkeparti, at De Konservative heller ikke kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Jørn Dohrmann som ordfører.

Vi i Dansk Folkeparti synes også, det er godt, at vi får debatten om fødevarerne og fødevaresikkerheden og vildledningen i det hele taget, hvad angår fødevarelovens vildledningsbestemmelser. Vi mener jo i Dansk Folkeparti, at det ikke skal være sådan, at der kan tjenes penge på at vildlede forbrugerne. Forbrugerne skal have den maksimale sikkerhed for, at de ikke bliver netop vildledt.

Vi ved godt, at der er nogle eksempler, som jo også er nævnt her i forslaget, på, at det her ikke ser særlig godt ud på nuværende tidspunkt. Derfor er vi glade for det, vi også hører i dag, nemlig at ministeren nu tager initiativ til, at man jo kan få en forhåndsgodkendelse om bl.a. mærkning af emballagen, og at det er en skærpende omstændighed, hvis man så vælger at tilsidesætte det, man nu har fået at vide kan lade sig gøre, og som betragtes som den rigtige måde at behandle tingene på. Derfor må vi jo også sige, at vi ser frem til, at der bliver rettet op på det her.

Men jeg vil i hvert fald takke hr. Benny Engelbrecht for, at man tager debatten her og viser, at man ikke bare læner sig tilbage, men tager forbrugerne alvorligt, og at man selvfølgelig også er indstillet på, som jeg hørte det, at man gerne vil anerkende, at der nu er sket nogle ting; der tages nogle initiativer fra regeringens side om, at man nu får taget hånd om den her problemstilling.

Så vi ser frem til den videre diskussion om, hvad det nøjagtig er, der skal ske på området. Hvad er det for et forslag, ministeren rent faktisk fremsætter? Det kender vi jo ikke endnu. Men vi glæder os i hvert fald til debatten og takker for diskussionen her i dag.

Tak til ordføreren. Fru Pia Olsen Dyhr som ordfører.

Der er simpelt hen stadig væk alt for mange virksomheder, der vælger at vildlede forbrugerne. Det synes vi selvfølgelig ikke er acceptabelt, og vi har brug for, at der bliver rettet op på det. Derfor er det også meget positivt, at ministeren nu lægger op til, at der skal laves forhåndsgodkendelser, og at det vil virke som en skærpende omstændighed, hvis virksomhederne ikke overholder det. Det synes vi er et godt initiativ fra ministeren, og derfor er det jo glimrende, at Socialdemokraterne har fremsat det her forslag for at få det her initiativ på banen.

Desuden lægger ministeren op til, at man vil benytte muligheden for domstolsafgørelser for netop at fastsætte højere bøder. Alt det er et skridt i den rigtige retning, og vi har brug for det.

I bemærkningerne til forslaget fra Socialdemokratiet er det netop tydeligt, at Forbrugerstyrelsen i 2008 har gennemført en omfattende undersøgelse af mærkning af fødevarer, og ud af de 587 kontroller, der blev foretaget, var der altså fejl ved hver femte. Så der er noget, der tyder på, at der er brug for, at det bliver taget alvorligt.

Jeg ved, at fødevareministeren desuden allerede har taget nogle initiativer i forhold til bødeniveauet for de små virksomheder, så måske kan vi med det her komme et skridt på vejen. Vi vil i hvert fald være åbne over for, at det skal undersøges, om det er muligt at få virksomhederne til at gøre endnu mere i forhold til at deklar… - det er lidt sent på aftenen – deklarere produkternes indhold korrekt.

Derfor kan vi godt støtte Socialdemokraternes ønske om et hurtigt arbejdende udvalg, der kigger nærmere på problemstillinger og på en yderligere skærpelse af bødeniveauet. Men hvis vi kan finde en løsning, som også inkluderer regeringen, herunder også fødevareministerens initiativer, så stiller vi os selvfølgelig positivt over for det og ser videre på det i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Fru Bente Dahl som ordfører.

Socialdemokraternes ordfører, hr. Benny Engelbrecht, m.fl. har fremsat et beslutningsforslag, der tager fat på noget uhyre relevant, nemlig at det for nogle virksomheder kan betale sig at overtræde fødevarelovens vildledningsbestemmelser.

Regeringen erklærede ved vedtagelsen af den nye fødevarelov, at der fremover skulle være ensartethed i behandlingen af samtlige virksomheder, men en række eksempler peger på, at de administrative bøder i mange sammenhænge udstedes på et forskelligt grundlag fra region til region. Eksemplerne fra beslutningsforslagets bemærkninger lyder ganske uretfærdige. Jeg skal ikke læse eksemplerne op, da de står i bemærkningerne.

Med baggrund i disse og flere andre eksempler ønskes der en bedre og større balance i bødestørrelserne. Det Radikale Venstre anerkender, at forslagsstillerne har fat i noget rigtigt, men vi er ikke enige i, at det er bødestørrelsen, der er det største problem. Det er fornuftigt at se på justeringen af bødesatserne, så der er balance mellem forseelsen og den indtjening, som virksomheden kan have ved at begå lovbrud.

Det Radikale Venstre anerkender ligesom forslagsstillerne de initiativer, som fødevareministeren har taget med hensyn til bødeniveauet for de små virksomheder, og vi mener ligesom forslagsstillerne, at der er behov for at undersøge, om der kan gøres noget for at få virksomhederne til at deklarere produkternes indhold korrekt.

Vi kan ikke stemme for B 134, og vi ser frem til ministerens omtalte tiltag.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Benny Engelbrecht. Der er ikke mange tilhørere i salen, men hr. Benny Engelbrecht har alligevel 10 minutter til sin rådighed.

Hr. Benny Engelbrecht.

Tak. Hr. formand, det er en kende sent at nå hjem til de varme hveder, men jeg skal prøve at gøre mit indlæg lidt kortere end de 10 minutter. Det er jo en maksimumsgrænse. (Tredje næstformand (Holger K. Nielsen): Det var ikke sådan ment).

Forbrugerne skal altid se sig godt for, det ændrer dette beslutningsforslag ikke på. Men producenterne skal også tale sandt, når de deklarerer deres varer, ikke mindst på fødevareområdet. Det beslutningsforslag, vi i dag har debatteret - og tak for debatten - skal derfor ses som svar på en række udfordringer, vi er blevet præsenteret for i de seneste år.

De problemer, der er opstået om netop vildledende oplysninger om bestemte produkter, er grundlaget for fødevareloven og det seneste fødevareforlig, som alle partier herinde står bag. Det gør Socialdemokraterne også, men vi må samtidig pege på nye forhold, der kan gøre ændringer af forliget nødvendigt. Vi er ikke glade for at skulle foreslå noget, der egentlig burde være helt indlysende for producenterne, nemlig at de skal angive indholdet på varedeklarationerne korrekt, og at de skal rette ind efter de påbud, myndighederne giver dem i tilfælde af overtrædelse.

Ikke desto mindre må det også være sådan, at hvis der kan spekuleres i overtrædelserne, fordi straffemulighederne er for beskedne, må vi se nærmere på det. For det første kan vi konstatere, at flere og flere store virksomheder ser stort på at oplyse sandfærdigt om deres varer. Lad mig nævne et par eksempler: Et bryggeri fik en bøde på 20.000 kr., fordi det på en juicekarton havde kaldt juicen for ny og friskpresset. Eksemplet er nævnt tidligere i dag. Basisproduktet i varen, appelsinkoncentrat, havde forladt appelsinskallen mindst 1 år tidligere, men virksomheden, der ikke er en af Danmarks største, havde på bødetidspunktet en årsomsætning på 1,4 mia. kr. På samme måde lykkedes det for en stor multinational koncern at slippe med en bøde på blot 40.000 kr. - ministeren har også nævnt eksemplet - da den 5 år efter et påbud om varedeklaration fortsat ikke havde indført de krævede ændringer. Det er også en sag, vi har drøftet tidligere i Fødevareudvalget.

Meget peger således på, at sanktionernes beskedne størrelse kan være en indkalkuleret risiko for virksomhederne, som af en milliardomsætning nok skulle få råd til at afsætte 20.000 eller 40.000 kr. til at betale bøder med. Sat i relation kan man sige, at i forhold til en annonce i en stor landsdækkende avis er det jo ikke mange penge. Vi mener, at fødevareforliget nu bør følges op af et udvalgsarbejde, hvor denne ubalance mellem forseelsen og bødestørrelsen skal kulegraves. Vi er såmænd slet ikke interesserede i bare at skovle flere bødekroner ned i statskassen, for det er egentlig ret underordnet, hvad der kommer ind ved sådan en ordning. Vi opfatter det blot som afgørende, at der skal herske en større balance og bedre retfærdighed. Og jeg er glad for, at der også i debatten i dag er indikeret en enighed i, at dette relativitetsprincip selvfølgelig skal passe.

Derfor håber jeg på, at partierne bag fødevareforliget kan være enige i hensigten bag dette forslag og hurtigt kan handle og tage udfordringen op. Jeg er glad for de imødekommende ord, der er kommet i dag. Som nævnt havde jeg ikke forventet, at vi stod her med en klar tilkendegivelse fra ministeren, der sagde, at man ville støtte dette, men jeg synes, at de ord, der er kommet fra ministeren, har været meget positive. Man indikerede sig godt i forhold til de grundprincipper, som vi også foreslår.

Jeg vil ud over det gerne takke Dansk Folkepartis ordfører for de roser, som er givet for, at vi har sat emnet til debat, og i lighed med hr. Jørn Dohrmann sætter vi naturligvis forbrugerbeskyttelsen højt. Det er også derfor, vi har bragt forslaget til torvs. Jeg vil også gerne takke SF's ordfører for de imødekommende ord og ikke mindst, fordi SF indikerer at ville støtte forslaget. Også til Det Radikale Venstre vil jeg sige tak for roserne og for støtten. Jeg kan også forstå, at Det Radikale Venstre vil gå konstruktivt ind i arbejdet, selv om man ikke umiddelbart kan støtte det foreliggende. Og også en tak til Venstre for de imødekommende ord og for netop at se vigtigheden af denne debat.

Med de mange imødekommende ord, der har været i debatten her i dag, kan vi i hvert fald sige, at vi ser frem til det videre konstruktive arbejde, der måtte komme, og vi ser selvfølgelig også frem til at blive inviteret til konkrete forhandlinger om de af ministeren foreslåede ændringer, som vi kan forstå vil blive fremlagt i næste samling. Så med disse ord vil jeg blot sige tusind tak for behandlingen, tak for de imødekommende ord, og jeg ser frem til en fortsat god udvalgsbehandling.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.