L 2 Forslag til lov om ændring af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenå.

(Forlængelse af Gudenaacentralens koncession til den 8. januar 2014).

Af: Miljøminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 14-12-2007

Lovforslag som vedtaget

20072_l2_som_vedtaget (html)

L 2 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenå. (Forlængelse af Gudenaacentralens koncession til den 8. januar 2014).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 14. december 2007

Forslag

til

Lov om ændring af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenå

(Forlængelse af Gudenaacentralens koncession til den 8. januar 2014)

§ 1

I lov nr. 184 af 20. marts 1918 om udnyttelse af vandkraften i Gudenå, som ændret ved lov nr. 1274 af 20. december 2000 og lov nr. 1054 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 ændres »indtil den 8. januar 2008« til: »indtil den 8. januar 2014«.

2.§ 1, litra o, ophæves.

Litra p og q bliver herefter litra o og p.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2008.