L 159 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af dødsboskatteloven og forskellige andre love.
(Forhøjelse af grænser for skattefritagelse,
ændringer som følge af arveloven og nye
aktieavancebeskatningsregler m.v.).
Fremsat den 28. marts 2008 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af dødsboskatteloven
og forskellige andre love (Forhøjelse af grænser for
skattefritagelse, ændringer som følge af arveloven og
nye aktieavancebeskatningsregler m.v.)
§ 1
I lov om beskatning ved dødsfald
(dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af
28. august 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 460 af 31.
maj 2000, § 2 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, lov
nr. 348 af 18. april 2007, § 7 i lov nr. 516 af 6. juni
2007 og § 5 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer:
1.§ 2, stk. 1, nr. 4,
affattes således:
»4)
dødsboer, der udleveres til en efterlevende
ægtefælle efter § 58, stk. 1, nr. 4,
når den efterlevende ægtefælle har valgt
beskatning efter dette afsnit, jf. § 58,
stk. 5,«
2. I
§ 2, stk. 2,
ændres »§ 67, stk. 2-6,« til:
»§ 67, stk. 2-7,«.
3.§ 2, stk. 3,
ophæves.
4. I
§ 3, nr. 1, ændres
»§ 2, stk. 1, nr. 1 eller 2,« til:
»§ 2, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4,«.
5. I
§ 3, nr. 2, indsættes
efter »§ 72,«: »og«.
6.§ 3, nr. 3,
ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
7. I
§ 4, stk. 6,
indsættes som 2. pkt.:
»Er begge ægtefæller afgået
ved døden i samme indkomstår, og skiftes det uskiftede
bo og den efterlevende ægtefælles særbo hver for
sig, finder reglerne i dette afsnit om beskatning af
førstafdødes indkomst hos længstlevende kun
anvendelse på det uskiftede bo.«
8.§ 5, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. Ved
acontoudlodning ophører dødsboets indkomstskattepligt
vedrørende det udloddede på udlodningsdagen, hvis boet
giver told- og skatteforvaltningen skriftlig underretning om
acontoudlodningen. Underretningen skal, bortset fra tilfælde
omfattet af § 42, stk. 3, indgives senest 4 uger
efter udlodningsdagen, idet fristen for at indgive underretning dog
tidligst udløber 4 uger efter datoen for boets udlevering
fra skifteretten. Underretningen skal indeholde følgende
oplysninger:
1)
Udlodningsdagen.
2) Hvad
acontoudlodningen omfatter.
3) Hvem der har
modtaget acontoudlodning.
4) Værdien af
det udloddede på udlodningsdagen.«
9. I
§ 6 affattes
således:
»§ 6. Et dødsbo er
fritaget for at betale indkomstskat af den i §§ 4 og 5
omhandlede indkomst, herunder skat af aktieindkomst som omhandlet i
personskattelovens § 4 a og skat af CFC-indkomst som omhandlet
i personskattelovens § 4 b, hvis boets aktiver og dets
nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen
i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse,
hver især ikke overstiger et grundbeløb på
1.420.400 kr.
Stk. 2. Et
dødsbo, der er fritaget for beskatning efter stk. 1, skal
dog beskattes, hvis skifteretten i medfør af § 31, stk.
2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har
tilladt, at opgørelsen vedrørende nærmere
afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, og
hvis summen af boets aktiver og dets nettoformue i henholdsvis
boopgørelsen og tillægsopgørelsen overstiger
grænserne i stk. 1 for det kalenderår, hvori
skæringsdagen i boopgørelsen ligger. Eventuel
beskatning af mellemperioden efter §§ 13-17 ophæves
efter § 18.
Stk. 3. Var
afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes
andel af fællesboet og afdødes særbo hver for
sig, anvendes beløbsgrænserne i stk. 1 for det
kalenderår, hvori skæringsdagen for det først
skiftede bo ligger, på summen af henholdsvis aktiver og
nettoformue i de to boer.
Stk. 4 . Ved
anvendelsen af reglerne i stk. 1, 2 og 3 indgår
følgende beløb hverken ved opgørelsen af boets
aktiver eller dets nettoformue:
1)
Mellemperiodeskat opgjort efter §§ 14 og 15.
2)
Dødsboskat opgjort efter §§ 30 og 30 a.
3) Beløb,
der tilbagebetales efter § 31.
4) Passivposter
efter boafgiftslovens § 13 a.
Stk. 5 . Ved
anvendelsen af reglerne i stk. 1, 2 og 3 indgår
følgende beløb ikke ved opgørelsen af boets
aktiver:
1) Værdien af
fast ejendom, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens
§ 8.
2) For en blandet
benyttet fast ejendom en andel svarende til værdien af
stuehus med tilhørende grund og have eller værdien af
ejerboligen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 9,
stk. 1.
Stk. 6. Beløbene
i stk. 1, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter
personskattelovens § 20.«
10. I
§ 7 indsættes som 2. pkt.:
»Skulle afdøde tillige have
været beskattet af en tidligere afdød
ægtefælles indkomst efter § 62, anses den
tidligere afdøde ægtefælles indkomst ved
anvendelsen af reglerne i dette kapitel for oppebåret af
afdøde.«
11. I
§ 8 indsættes som 3. pkt.:
»Skulle afdøde tillige have
været beskattet af en tidligere afdød
ægtefælles indkomst efter § 62, finder 1. og
2. pkt. uanset § 62, stk. 2, tilsvarende anvendelse
på denne indkomst.«
12.§ 9, stk. 1, nr. 3,
affattes således:
»3)
Etableringskontoindskud inklusive tillæg efter
etableringskontolovens § 11, stk. 1, medregnes med
67 pct. af beløb, der er fradraget i indkomståret 2002
eller senere, og med 78 pct. af beløb, der er fradraget i
indkomståret 2001 eller tidligere, jf. dog § 43,
stk. 3.«
13. I
§ 9, stk. 1, nr. 4, 2.
pkt., ændres »stk. 7« to steder til:
»stk. 8«.
14.§ 9, stk. 1, nr. 5,
affattes således:
»5)
Beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J og
særligt befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C,
stk. 4, udgør dødsårets forskudsregistrerede
fradrag, der omregnes forholdsmæssigt efter mellemperiodens
længde.«
15.§ 13, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Var afdøde gift ved
dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af
fællesboet og afdødes særbo hver for sig, kan
hvert af boerne kræve afsluttende skatteansættelse
efter 1. pkt. Et krav efter 2. pkt. har virkning for begge
boer.«
16.§ 13, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. Told- og
skatteforvaltningens krav om afsluttende skatteansættelse
skal fremsættes senest 3 måneder efter modtagelsen af
en opgørelse over afdødes aktiver og passiver
på dødsdagen, medmindre der foreligger et forhold som
nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1,
nr. 5. Har told- og skatteforvaltningen anmodet om oplysninger
efter skattekontrollovens § 6 C, stk. 1, og
efterkommes anmodningen ikke inden for den frist, der er fastsat i
anmodningen, forlænges fristen med 2 måneder regnet fra
den dag, hvor forvaltningen modtager oplysningerne.
Fremsætter forvaltningen krav om afsluttende
ansættelse, skal boet senest 3 måneder herefter indgive
selvangivelse af indkomsten for mellemperioden.«
17. I
§ 13, stk. 5, nr. 3,
ændres: », eller« til: »,«.
18. I
§ 13, stk. 5, nr. 4,
ændres »afdøde.« til:
»afdøde, eller«.
19. I
§ 13, stk. 5,
indsættes som nr. 5:
»5)
afdøde har foretaget indskud på etableringskonto, der
ikke overtages af en efterlevende ægtefælle efter
§ 43, stk. 3.«
20.§ 13, stk. 7, affattes
således:
»Stk. 7 .
Når afsluttende skatteansættelse skal ske efter
stk. 5, skal der selvangives for mellemperioden senest
samtidig med, at boopgørelsen indsendes. I tilfælde,
hvor der efter reglerne i lov om skifte af dødsboer ikke
skal indgives en boopgørelse, gælder dog fristerne i
stk. 2.«
21. I
§ 14, stk. 1,
indsættes som 2.-4. pkt.:
»Endvidere betales skat af aktieindkomst
efter § 16, stk. 1. Negativ skat af aktieindkomst
efter § 16, stk. 4, modregnes i skatten opgjort
efter 1. pkt., i det omfang beløbet kan rummes heri. Et
eventuelt overskydende beløb udbetales ikke.«
22. I
§ 14 indsættes efter
stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3 .
Skulle afdøde tillige have været beskattet af en
tidligere afdød ægtefælles indkomst efter
§ 62, gives ud over fradrag efter stk. 2, 1. pkt.,
et fradrag med et grundbeløb på 1.000 kr. for hver
påbegyndt måned fra begyndelsen af
dødsåret til og med den måned, hvori den
førstafdøde ægtefælle er afgået ved
døden. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Udviser
afdødes skattepligtige indkomst i mellemperioden underskud,
modregnes det i afdødes positive aktieindkomst, i det omfang
det kan rummes heri.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
23. I
§ 14, stk. 3, der bliver
stk. 5, ændres »Grundbeløbet i
stk. 2,« til: »Grundbeløbene i stk. 2
og 3,«.
24. I
§ 15, stk. 4, 1. og
3. pkt. , og stk. 5, 1 . og 3.
pkt ., ændres »§ 16, stk. 2 og
3« til: »§ 16, stk. 3«.
25.§ 15, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Var afdøde gift ved
dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af
fællesboet og afdødes særbo hver for sig, skal
det manglende skattebeløb fordeles mellem summen af den
skattepligtige indkomst og aktieindkomsten i mellemperioden, der
kan henføres til hvert af de to boer. Har det ene bo negativ
sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i mellemperioden,
ansættes beløbet ved fordelingen mellem de to boer til
0 kr.«
26. I
§ 15, stk. 5, 2. pkt.,
ændres »Stk. 4, 2. pkt.,« til:
»Stk. 4, 2. og 3. pkt.«
27. I
§ 15 indsættes efter
stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6 .
Hvis boet bliver insolvent som følge af restskatten opgjort
efter stk. 4, nedsættes skatten efter stk. 4 til et
beløb svarende til boets aktiver med fradrag af alle
passiver undtagen den opgjorte restskat. Er der foretaget
acontoudlodninger før boets afslutning, forhøjes
skatten efter 1. pkt. med værdien af
acontoudlodningerne.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
28.Overskriften før § 16
affattes således:
»Skat af
aktieindkomst«
29.§ 16 affattes således:
»§ 16. Skat af
afdødes aktieindkomst i mellemperioden nedsat med eventuelt
underskud i skattepligtig indkomst, jf. § 14,
stk. 4, beregnes således:
1) 28 pct. af
beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 1,
2) 43 pct. af
beløb, der overstiger beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 1, og
3) 45 pct. af
beløb, der overstiger beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 2.
Stk. 1, nr. 3, finder dog ikke anvendelse i det omfang,
aktieindkomsten kan rummes i positiv overgangssaldo efter
aktieavancebeskatningslovens § 45 A.
Stk. 3. Den
indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65
indgår ved opgørelsen af de foreløbige
indkomstskattebeløb i § 15, stk. 4 og 5.
Stk. 4. Er
aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med:
1) 28 pct. af
beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 1,
2) 43 pct. af
beløb, der overstiger beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 1, og
3) 45 pct. af
beløb, der overstiger beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 5. Skulle
afdøde tillige have været beskattet af en tidligere
afdød ægtefælles indkomst efter § 62,
fordobles beløbsgrænserne efter personskattelovens
§ 8 a, stk. 1 og 2, ved anvendelsen af
stk. 1-4.«
30. I
§ 18, stk. 2, 1. pkt.,
og stk. 3, ændres
»§ 30« til »§§ 30 og 30
a«.
31.§ 19, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Skulle afdøde tillige have
været beskattet af en tidligere afdød
ægtefælles indkomst efter § 62, anses denne
indkomst ved anvendelsen af dette kapitel for oppebåret af
afdøde. Den tidligere afdøde ægtefælles
indkomst opgøres uanset § 62, stk. 2, efter
reglerne i dette kapitel. Summen af indkomst som nævnt i 1.
pkt. og eventuel indkomst som nævnt i 2. og 3. pkt.
benævnes bobeskatningsindkomst.«
32. I
§ 19 indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3 .
Afdødes og dødsboets aktieindkomst opgøres
under ét for bobeskatningsperioden. Stk. 2, 2. og 3.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
33.§ 22, stk. 1, nr. 3,
affattes således:
»3)
Etableringskontoindskud inklusive tillæg efter
etableringskontolovens § 11, stk. 1, medregnes med
67 pct. af beløb, der er fradraget i indkomståret 2002
eller senere, og med 78 pct. af beløb, der er fradraget i
indkomståret 2001 eller tidligere, jf. dog § 43,
stk. 3.«
34. I
§ 22, stk. 2, nr. 4,
ændres »§ 5, stk. 7, 1, pkt.,«
til: »§ 5, stk. 8, 1. pkt.,«.
35.§ 22, stk. 1, nr. 5,
affattes således:
»5)
Beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J og
særligt befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C,
stk. 4, udgør dødsårets forskudsregistrerede
fradrag, der omregnes forholdsmæssigt efter mellemperiodens
længde.«
36.§ 22, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
37.§ 30 ophæves, og i
stedet indsættes:
»§ 30. Af
bobeskatningsindkomsten betales dødsboskat med 50 pct.
Endvidere betales skat af aktieindkomst efter § 32,
stk. 1. Negativ skat af aktieindkomst efter § 32,
stk. 4, modregnes i skatten opgjort efter 1. pkt., i det
omfang beløbet kan rummes heri. Et eventuelt overskydende
beløb tilbagebetales til boet efter § 31.
Stk. 2. I skatten
beregnet efter stk. 1 gives et bofradrag med et
grundbeløb på 2.800 kr. for hver påbegyndt
måned efter den måned, hvori dødsfaldet er sket,
til og med den måned, hvori skæringsdagen i
boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse,
ligger. Der gives dog højst bofradrag i 12
måneder.
Stk. 3. I skatten
beregnet efter stk. 1 gives endvidere for hver påbegyndt
måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den
måned, hvori dødsfaldet er sket, et fradrag med et
grundbeløb på 1.000 kr. Hvis afdøde anvendte et
indkomstår, der udløber inden udgangen af det
kalenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt
indkomstår), gives fradraget dog først med virkning
fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er
sket.
Stk. 4 . Skulle
afdøde tillige have været beskattet af en tidligere
afdød ægtefælles indkomst efter § 62,
gives ud over fradrag efter stk. 3, 1. pkt., et fradrag med et
grundbeløb på 1.000 kr. for hver påbegyndt
måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den
måned, hvori den førstafdøde
ægtefælle er afgået ved døden.
Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Er
bobeskatningsindkomsten negativ, modregnes underskuddet i positiv
aktieindkomst i bobeskatningsperioden, i det omfang det kan rummes
heri.
Stk. 6.
Grundbeløbene i stk. 2-4, der er angivet i 1987-niveau,
reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 30
a. Der opgøres et beløb, der udgør
summen af skatter opgjort efter § 30 samt eventuel
overført restskat m.v. efter kildeskattelovens
§ 61, stk. 3, og § 61 A og med fradrag af
eventuelt overført beløb efter kildeskattelovens
§ 62 C, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 2.
Afdødes negative skat efter personskattelovens § 8
a, stk. 5, der ikke har kunnet modregnes i afdødes
slutskat m.v. for årene forud for dødsåret,
fremføres til modregning i skatter m.v. som opgjort efter
stk. 1, i det omfang beløbet kan rummes heri. Et
eventuelt overskydende beløb udbetales ikke.
Stk. 3. I de
tilfælde, der er nævnt i §§ 24 og 25,
indgår den til det beskattede opsparede overskud svarende
virksomhedsskat og den til den beskattede henlæggelse til
konjunkturudligning svarende konjunkturudligningsskat ved
opgørelsen af de foreløbige
indkomstskattebeløb som nævnt i stk. 4.
Stk. 4.
Foreløbige indkomstskattebeløb vedrørende
indtjeningen i dødsåret, der er forfaldet før
dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter,
som er indtjent før dødsfaldet, jf. § 32,
stk. 3, godskrives dødsboet. Skat vedrørende
indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter
kildeskattelovens § 48 E, bliver dog endelig ved
dødsfaldet.
Stk. 5. Hvis
afdøde anvendte et andet indkomstår end
kalenderåret (forskudt indkomstår), regnes som
foreløbige skatter i dødsåret de beløb,
som forfaldt før dødsfaldet, men i det
kalenderår, hvori dødsfaldet fandt sted. Endvidere
medregnes indkomstskatter, som skulle indeholdes af indtægter
indtjent i det nævnte tidsrum. Hvis afdøde anvendte et
forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det
kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt
indkomstår), og hvis dødsfaldet er indtruffet den 1.
januar eller senere i det forskudte indkomstår, medregnes
tillige de foreløbige indkomstskattebeløb, som
forfaldt til betaling, eller som skulle indeholdes af
indtægter, der er indtjent i kalenderåret forud for det
år, hvori dødsfaldet fandt sted.
Stk. 6. Hvis boet
bliver insolvent som følge af dødsboskatten opgjort
efter stk. 1-4, nedsættes skatten efter stk. 1-4
til et beløb svarende til boets aktiver med fradrag af alle
passiver undtagen dødsboskatten. Er der foretaget
acontoudlodninger før boets afslutning, forhøjes
skatten efter 1. pkt. med værdien af acontoudlodningerne.
Stk. 7. I det
omfang foreløbige indkomstskattebeløb som nævnt
i stk. 4 ikke kan rummes i skatterne opgjort efter stk. 1
og 2, udbetales de til dødsboet.
Stk. 8. Var
afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes
andel af fællesboet og afdødes særbo hver for
sig, opgøres skatterne efter stk. 1 og 2, jf.
stk. 4, under et for begge boer tilsammen og fordeles mellem
de to boer efter forholdet mellem den sum af bobeskatningsindkomst
og aktieindkomst i bobeskatningsperioden, der kan henføres
til hvert af de to boer. Har det ene bo negativ sum af
bobeskatningsindkomst og aktieindkomst i bobeskatningsperioden,
ansættes beløbet ved fordelingen mellem de to boer til
0 kr. Skatter efter stk. 3, § 32, stk. 3, og
acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C,
stk. 8-10, godskrives det bo, hvori de tilsvarende
indtægter indgår.«
38.§§ 31 og 32 affattes således:
»§ 31. Hvis
bobeskatningsindkomsten efter modregning af eventuel positiv
aktieindkomst i bobeskatningsperioden udviser et underskud,
udbetales et beløb svarende til 30 pct. af det resterende
beløb til boet. Endvidere udbetales resterende negativ
aktieskat efter § 30, stk. 1, 4. pkt.
Stk. 2. Den samlede
udbetaling efter stk. 1 kan dog ikke overstige summen af de
skatter, afdøde har betalt af skattepligtig indkomst og
aktieindkomst i de to senest afsluttede indkomstår forud for
dødsfaldet, samt de skatter, en efterlevende
ægtefælle har betalt af skattepligtig indkomst og
aktieindkomst i de to senest afsluttede indkomstår før
dødsfaldet, i dødsåret og i indkomstår,
der fuldt ud omfattes af boperioden.
Stk. 3. Skat af
indkomst, som er valgt beskattet efter bestemmelsen i
kildeskattelovens § 48 E, indgår ikke ved
opgørelsen af betalte skatter efter stk. 2.
Stk. 4. Var
afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes
andel af fællesboet og afdødes særbo hver for
sig, fordeles udbetaling efter stk. 1 mellem de to boer efter
forholdet mellem summen af bobeskatningsindkomst og aktieindkomst i
bobeskatningsperioden i de to boer. Har det ene bo positiv sum af
bobeskatningsindkomst og aktieindkomst i bobeskatningsperioden og
det andet negativ sum, udbetales hele beløbet til det bo,
der har negativ sum.
Skat af aktieindkomst
§ 32.
Skat af afdødes aktieindkomst i bobeskatningsperioden nedsat
med eventuelt underskud i bobeskatningsindkomsten, jf.
§ 30, stk. 5, beregnes således:
1) 28 pct. af
beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 1,
2) 43 pct. af
beløb, der overstiger beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 1, og
3) 45 pct. af
beløb, der overstiger beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 2.
Stk. 1, nr. 3, finder dog ikke anvendelse, i det omfang
aktieindkomsten kan rummes i positiv overgangssaldo efter
aktieavancebeskatningslovens § 45 A.
Stk. 3. Den
indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65
indgår ved opgørelsen af de foreløbige
indkomstskattebeløb i § 30 a, stk. 4.
Stk. 4. Er
aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med:
1) 28 pct. af
beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 1,
2) 43 pct. af
beløb, der overstiger beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 1, og
3) 45 pct. af
beløb, der overstiger beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 5. Skulle
afdøde tillige have været beskattet af en tidligere
afdød ægtefælles indkomst efter § 62,
fordobles beløbsgrænserne efter personskattelovens
§ 8 a, stk. 1 og 2, ved anvendelsen af
stk. 1-4.«
39. I
§ 37, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »ægtefælle,«:
»samlever, jf. § 96, stk. 5,«.
40.§ 39, stk. 1, affattes
således:
»Ved udlodning af en erhvervsvirksomhed kan
modtageren overtage forskudsafskrivninger, som afdøde eller,
hvis boet er indtrådt i den efterlevende
ægtefælles stilling efter § 20, stk. 2,
ægtefællen havde foretaget efter afskrivningsloven,
på de betingelser, der gjaldt for vedkommende. Hvis
virksomheden udloddes til flere modtagere, kan en af disse overtage
forskudsafskrivningerne.«
41.Overskriften til kapitel 7 affattes
således:
»Kapitel 7
Beskatningen af en efterlevende
ægtefælle eller samlever«
42. I
§ 41 indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2 .
Reglerne i § 42, stk. 1, 2. pkt., og § 43,
stk. 1, 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse, når
afdøde efterlader sig en samlever, jf. § 96,
stk. 5, og boet efter afdøde omfattes af
§ 3.«
43.§ 42, stk. 1 affattes
således:
»I dødsåret og de
efterfølgende år gælder for en efterlevende
ægtefælle skattelovgivningens almindelige regler for
personer med de ændringer, der følger af stk. 2 og 3
samt §§ 43-49. For en efterlevende samlever, jf.
§ 96, stk. 5, gælder skattelovgivningens
almindelige regler for personer med de ændringer, der
følger af stk. 3 og § 43, stk. 1, 2 og
4.«
44. I
§ 42 indsættes som s
tk. 3:
»Stk. 3 . Ved
acontoudlodning efter § 5, stk. 2, til den
efterlevende ægtefælle udløber fristen for at
underrette told- og skatteforvaltningen om acontoudlodningen uanset
fristerne i § 5, stk. 2, 2. pkt., tidligst 3
måneder efter boets udlevering fra skifteretten, i det omfang
acontoudlodningen vedrører nedenstående aktiver:
1) Fast ejendom,
der er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens
§ 8.
2) En blandet
benyttet fast ejendom, dog kun for så vidt angår en
andel svarende til værdien af stuehus med tilhørende
grund og have eller værdien af ejerboligen, jf.
ejendomsavancebeskatningslovens § 9,
stk. 1.«
45. I
§ 43, stk. 3,
indsættes som 2.-4. pkt.:
»Den efterlevende ægtefælle skal
senest samtidig med indsendelsen af boopgørelsen
tilkendegive over for told- og skatteforvaltningen, om
afdødes indskud overtages. I tilfælde, hvor der efter
reglerne i lov om skifte af dødsboer ikke skal indgives en
boopgørelse, skal tilkendegivelsen dog afgives inden for
fristerne i § 13, stk. 2. Overtager den efterlevende
ægtefælle ikke afdødes indskud, gælder
§ 9, stk. 1, nr. 3, eller § 22,
stk. 1, nr. 3.«
46.§ 45, stk. 1, affattes
således:
»Hvis afdøde ved udgangen af
indkomståret forud for dødsåret drev en
erhvervsvirksomhed, der tilhørte den efterlevende
ægtefælle, kan den efterlevende ægtefælle
med virkning fra begyndelsen af dødsåret overtage
forskudsafskrivninger, som afdøde havde foretaget efter
afskrivningsloven, på de betingelser, der gjaldt for
afdøde.«
47.§ 52 affattes
således:
»§ 52. Når
skifteretten efter § 69 i lov om skifte af
dødsboer har truffet beslutning om insolvensbehandling af et
bo, der omfattes af § 2, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, er
dødsboet uanset handelsværdien af boets aktiver
fritaget for at betale indkomstskat af indkomst efter
§ 4, herunder skat af aktieindkomst som omhandlet i
personskattelovens § 4 a og skat af CFC-indkomst som
omhandlet i personskattelovens § 4 b. Indeholdt
udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 tilbagebetales
dog ikke til boet. Reglerne i kapitel 4 finder anvendelse, jf. dog
stk. 2. For den efterlevende ægtefælle
gælder reglerne i kapitel 7.
Stk. 2. Afsluttende
skatteansættelse af indkomsten i mellemperioden efter
§ 13 kan ikke kræves. Krav på afsluttende
skatteansættelse af indkomsten i mellemperioden, der er
fremsat, før skifteretten traf afgørelse om
insolvensbehandling, bortfalder. Er der foretaget afsluttende
skatteansættelse af en afdød efter
§§ 13-16, før skifteretten traf
afgørelse om insolvensbehandling, ophæves en eventuel
beskatning, jf. dog 4. og 5 pkt. Eventuelle beløb, som boet
har indbetalt efter § 15, stk. 4, anses dog som
endelig betaling af afdødes indkomstskatter for
mellemperioden m.v. og udbetales ikke til boet. Eventuelle
beløb, som er udbetalt til boet efter 15, stk. 5, skal
ikke tilbagebetales.
Stk. 3. Er der
foretaget beskatning efter §§ 4-51 eller
§§ 58-65, ophæves sådan beskatning, hvis
skifteretten træffer bestemmelse om, at dødsboet som
helhed skal genoptages og undergives insolvensbehandling.
Stk. 2, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Bliver
dødsboet solvent, overgår det fra det tidspunkt, hvor
kreditorerne er dækket eller sikret dækning, til
behandling efter reglerne om solvente dødsboer. Er boet
efter § 6, stk. 1, fritaget for beskatning, skal der
dog kun ske afsluttende skatteansættelse af mellemperioden,
hvis dette følger af § 13, stk. 5, eller hvis
boet kræver det, jf. § 13, stk. 2. Boets krav
efter § 13, stk. 2, skal fremsættes senest
samtidig med indsendelse af boopgørelsen, jf.
§ 68, stk. 3, i lov om skifte af
dødsboer.«
48.§ 55, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3 .
Fristen i § 13, stk. 2, gælder ikke, jf.
§ 57, stk. 2, nr. 4. Ved anvendelsen af
§ 13, stk. 3, træder den særlige
boopgørelse, der er nævnt i § 57,
stk. 1, i stedet for en opgørelse af afdødes
aktiver og passiver på dødsdagen.«
49. I
§ 56, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§ 31, 2. pkt.« til:
»§ 31, stk. 2.«
50.§ 58, stk. 2, 4. og
5. pkt ., affattes således:
»Eventuelle beløb, der er indbetalt af
boet efter § 15, stk. 4, tilbagebetales til den
efterlevende ægtefælle. Eventuelle beløb, som er
udbetalt til boet efter § 15, stk. 5,
genopkræves hos den efterlevende
ægtefælle.«
51. I
§ 58 indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5 .
Når dødsboet efter førstafdøde udleveres
til den efterlevende ægtefælle efter stk. 1, nr.
4, kan den efterlevende ægtefælle uanset stk. 1
vælge, at beskatning skal ske efter afsnit II.
Erklæring om, at den efterlevende ægtefælle
ønsker beskatning efter afsnit II, skal afgives samtidig med
indgivelsen af en opgørelse over afdødes aktiver og
passiver på dødsdagen.«
52.§ 59, stk. 2, nr. 2,
ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
53.§ 59, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Erklæring om, at den efterlevende ægtefælle efter
stk. 2 ikke ønsker at indtræde i afdødes
skattemæssige stilling, skal afgives over for told- og
skatteforvaltningen senest samtidig med, at en formueoversigt som
nævnt i arvelovens § 22 eller en opgørelse
over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen
indgives til skifteretten.«
54. I
§ 60, stk. 2,
indsættes efter 2. pkt.:
»Hvis ægtefællerne for
dødsåret var forskudsregistreret med anvendelse af
reglerne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, om medarbejdende
ægtefælle, overføres et beløb fra den
ægtefælle, der i overvejende grad har drevet
virksomheden, til den anden ægtefælle. Beløbet
udgør 1/12 af det forskudsregistrerede beløb for hver
påbegyndt måned fra begyndelsen af
dødsåret til og med den måned, hvori
dødsfaldet er sket.«
55.§ 62, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2 .
Afdødes indkomst i mellemperioden opgøres efter
skattelovgivningens almindelige regler, jf. dog stk. 3-6,
§ 59, stk. 4, og § 60, stk. 2.
Stk. 3.
Afdødes beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens
§ 9 J og særligt befordringsfradrag efter ligningslovens
§ 9 C, stk. 4, beregnes på grundlag af de faktiske
indkomster i mellemperioden efter de regler, der ville have
været gældende, hvis dødsfaldet ikke var
indtruffet.
Stk. 4. I
afdødes indkomst for mellemperioden indgår
etableringskontoindskud inklusive tillæg efter
etableringskontolovens § 11, stk. 1, som den
efterlevende ægtefælle ikke ønsker at overtage,
jf. § 59, stk. 2, nr. 2.
Stk. 5. Hvis
afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der
udløb inden udgangen af det kalenderår, det
trådte i stedet for (bagudforskudt indkomstår), og
dødsfaldet er sket efter udløbet af det forskudte
indkomstår, men inden udgangen af det pågældende
kalenderår, forstås såvel dødsåret
som mellemperioden ved anvendelsen af reglerne i dette kapitel
uanset § 96, stk. 2 og 3, som perioden fra
slutningen af det sidst afsluttede indkomstår til og med
dødsdagen.
Stk. 6. Underskud i
den efterlevende ægtefælles indkomst i det
indkomstår, hvori førstafdøde er afgået
ved døden og i årene forud herfor kan overføres
til fradrag i førstafdødes indkomst i mellemperioden
efter de regler, der ville have været gældende, dersom
dødsfaldet ikke var indtruffet.«
56.§ 63, stk. 5, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Uudnyttede fradrag som nævnt i stk. 3
og 4 vedrørende afdøde udgøres af
afdødes uudnyttede fradrag ved beregning af
helårsskatten.«
57. I
§ 64, stk. 1, 1. pkt. ,
ændres »§ 10, stk. 3, « til: »§
10, stk. 4, «, og i 2. pkt.
ændres »§ 22 b, stk. 5, « til: »§
22 b, stk. 6, «.
58.§ 66, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. Ved
acontoudlodning ophører den efterlevende
ægtefælles indkomstskattepligt vedrørende det
udloddede på udlodningsdagen, hvis ægtefællen
giver told- og skatteforvaltningen skriftlig underretning om
acontoudlodningen. Underretningen skal indgives senest 4 uger efter
udlodningsdagen, idet fristen for at indgive underretning dog
tidligst udløber 4 uger efter datoen for boets udlevering
fra skifteretten. Underretningen skal indeholde følgende
oplysninger:
1)
Udlodningsdagen.
2) Hvilke aktiver
og passiver acontoudlodningen omfatter.
3) Hvem der har
modtaget acontoudlodning.
4) Værdien af
de udloddede aktiver og passiver på
udlodningsdagen.«
59.Kapitel 10 A ophæves.
60. I
§ 67 indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7 .
Afgår den efterlevende ægtefælle ved døden
i samme indkomstår som førstafdøde, finder
§ 7, 2. pkt., § 8, 3. pkt., § 16,
stk. 5, § 19, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3,
2. pkt., samt § 32, stk. 5, ikke anvendelse, i det
omfang beløbene er indgået i skifte af
førstafdødes særbo efter dette
kapitel.«
61.§ 68, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2 . Ved
opgørelsen af foreløbige indkomstskattebeløb
efter § 15, stk. 4 og 5, medregnes kun skatter efter
§ 15, stk. 3, § 16, stk. 3 og 4, samt
acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C,
stk. 8-10. Medregning sker kun, i det omfang de tilsvarende
indtægter indgår i særboet.«
62.§ 69, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2 . Ved
opgørelsen af foreløbige indkomstskattebeløb
efter § 30 a, stk. 4, medregnes kun skatter efter
§ 30 a, stk. 3, § 32, stk. 3 og 4,
samt acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C,
stk. 8-10. Medregning sker kun, i det omfang de tilsvarende
indtægter indgår i særboet.«
63.§ 70, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2 . Ved
anvendelsen af § 64, stk. 3, godskrives den
efterlevende ægtefælle afdødes forskudsskatter
bortset fra skattebeløb, der efter § 68,
stk. 2, eller § 69, stk. 2, er henført
til særboet.«
64. I
§ 72, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »§ 6, stk. 3,« til:
»§ 6, stk. 2,«.
65.§ 75 affattes
således:
»§ 75. Underskud i
bobeskatningsindkomsten kan ikke fradrages i den efterlevende
ægtefælles skattepligtige indkomst. Hvis
bobeskatningsindkomsten udviser et underskud, finder § 31
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Underskud i
den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst i
dødsåret og de efterfølgende indkomstår
kan ikke fradrages i bobeskatningsindkomsten.«
66. I
§ 80, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »fra og med dødsdagen« til:
»fra og med dagen efter dødsfaldet«.
67. I
§ 81, stk. 3, 3. pkt.,
ændres »§ 6, stk. 3,« til:
»§ 6, stk. 2,«.
68.§ 87, stk. 2-5, affattes
således:
»Stk. 2.
Skattekravet skal fremsættes over for den, der hæfter
for skattekrav mod afdøde, senest 3 måneder efter, at
told- og skatteforvaltningen har modtaget en opgørelse over
boets aktiver og passiver på dødsdagen eller en
formueoversigt som nævnt i arvelovens § 22.
Indsendes opgørelsen eller formueoversigten inden
udløbet af fristen efter skattekontrollovens § 4
for at selvangive for indkomståret før
dødsåret, skal skattekravet dog først
fremsættes senest 3 måneder efter fristen for at
selvangive for indkomståret før dødsåret.
I tilfælde som nævnt i § 58, stk. 1, nr.
2, skal skattekravet fremsættes over for den efterlevende
ægtefælle senest 3 måneder efter, at told- og
skatteforvaltningen har fået meddelelse om skifteformen.
Træffer skifteretten afgørelse om at udlevere boet
efter § 22 i lov om skifte af dødsboer inden
udløbet af fristen efter skattekontrollovens § 4
for at selvangive for indkomståret før
dødsåret, skal skattekravet dog først
fremsættes senest 3 måneder efter fristen for at
selvangive for indkomståret før dødsåret.
Overholder told- og skatteforvaltningen ikke fristen for
fremsættelse af skattekravet, bortfalder ansvaret for
betaling af skatten. Fristerne i 1.-4. pkt. gælder dog ikke,
hvis der foreligger et forhold som nævnt i
skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Stk. 3. Har told-
og skatteforvaltningen anmodet om oplysninger efter
skattekontrollovens § 6 C, stk. 1, og efterkommes
anmodningen ikke inden for den frist, der er fastsat i anmodningen,
forlænges fristen efter stk. 2 med 2 måneder
regnet fra den dag, hvor forvaltningen modtager oplysningerne.
Stk. 4.
Efterbetalingskrav, der hidrører fra afdødes
forskudsafskrivninger, skal uanset fristen i stk. 2
fremsættes senest 2 måneder efter, at told- og
skatteforvaltningen har modtaget meddelelse om, at afdødes
efterlevende ægtefælle, arvinger eller legatarer ikke
skal overtage forskudsafskrivninger efter § 39,
stk. 1.
Stk. 5. Skattekrav
omfattes ikke af et proklama udstedt efter reglerne i kapitel 20 i
lov om skifte af dødsboer, medmindre kravet er opgjort
på tidspunktet for udstedelsen af proklamaet. Dog omfattes
restskatter m.v., der er overført til dødsåret
efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og
§ 61 A, ikke af et udstedt proklama.«
69.§ 88, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4. I
det omfang et efterbetalingskrav efter § 87
hidrører fra afdødes forskudsafskrivninger, som i
forbindelse med udlodning er overtaget af en arving eller legatar,
jf. § 39, stk. 1, påhviler betalingen kun den
pågældende udlodningsmodtager.«
70. I
§ 89, stk. 1,
ændres »stk. 2-5« til:
»stk. 2-11«.
71.§ 89, stk. 5,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 5 .
Kildeskattelovens § 59 finder ikke anvendelse på
mellemperiode- og dødsboskat som nævnt i
stk. 2-4. Endvidere finder kildeskattelovens
§§ 61 og 62 for så vidt angår
henholdsvis procenttillæg og procentgodtgørelse samt
renteberegning fra 1. oktober i året efter indkomståret
ikke anvendelse på mellemperiode- og dødsboskat som
nævnt i stk. 2-4.
Stk. 6. Renter, der
efter kildeskattelovens § 63 skal opgøres en gang
om året, opgøres og opkræves for
dødsåret og senere indkomstår sammen med
mellemperiodeskat eller dødsboskat. Var afdøde gift
ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af
fællesboet og afdødes særbo hver for sig,
fordeles rentebeløbet mellem de to boer efter forholdet
mellem den sum af mellemperiodeindkomst og aktieindkomst i
mellemperioden, henholdsvis den sum af bobeskatningsindkomst og
aktieindkomst i bobeskatningsperioden, der kan henføres til
hvert af de to boer, og den samlede mellemperiodeindkomst
henholdsvis bobeskatningsindkomst i de to boer. Er dødsboet
fritaget for beskatning efter § 6, og foretages der ikke
afsluttende skatteansættelse for mellemperioden,
opgøres og opkræves renter som nævnt i 1. pkt.
ikke.
Stk. 7. Er
mellemperiodeskat eller dødsboskat ikke betalt rettidigt,
opgøres og opkræves rente heraf som nævnt i
kildeskattelovens § 63 for hver påbegyndt
måned, indtil betaling sker.
Stk. 8.
Medfører en ændret skatteberegning, at der skal
betales yderligere restskat for mellemperioden efter
§ 15, stk. 4, eller yderligere dødsboskat
efter § 30 a, forrentes det yderligere beløb med
renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning
af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint
pr. påbegyndt måned fra den 1. i den anden
kalendermåned regnet fra den først foretagne
skatteberegning og indtil udskrivningsdatoen for den ændrede
skatteberegning.
Stk. 9.
Medfører en ændret skatteberegning, at overskydende
skat, der allerede er udbetalt efter § 15, stk. 5,
eller § 30 a, stk. 6, nedsættes eller
bortfalder, forrentes beløbet med renten efter
§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned fra den 1. i den anden
kalendermåned regnet fra den først foretagne
skatteberegning og indtil udskrivningsdatoen for den ændrede
skatteberegning.
Stk. 10.
Medfører en ændret skatteberegning, at en tidligere
beregnet restskat for mellemperioden efter § 15,
stk. 4, eller dødsboskat efter § 30 a
nedsættes eller bortfalder, udbetales det beløb, som
restskatten eller dødsboskatten er nedsat med.
Beløbet forrentes med en rentesats svarende til renten efter
§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned regnet fra den først foretagne
skatteberegning og indtil udskrivningsdatoen for den ændrede
skatteberegning.
Stk. 11. Ved
ændret skatteberegning efter § 18 beregnes der
uanset stk. 8-10 ikke renter.«
72. I
§ 96 indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5 . Ved
en afdød persons efterladte samlever forstås i denne
lov en person, som ved dødsfaldet opfylder betingelserne for
at kunne arve afdøde efter et udvidet samlevertestamente,
jf. arvelovens §§ 87-89.«
§ 2
I lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte af
dødsboer, som ændret bl.a. ved § 102 i lov
nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved § 13 i lov nr. 523
af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:
1.§ 32, 1. pkt., affattes
således:
»Opgørelsen indsendes inden 3
måneder efter den valgte skæringsdag i to eksemplarer
til skifteretten, som videresender et eksemplar af
opgørelsen til told- og skatteforvaltningen.«
2. I
§ 80, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »et beløb på over 2 mio. kr.«
til: »et beløb på over 4 mio. kr.«
3. I
§ 80 indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Beløbet i stk. 2, 2. pkt., reguleres årligt
svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter
personskattelovens § 20 er ændret i forhold til
reguleringstallet for 2008. Procenten beregnes med én
decimal. Det således regulerede beløb afrundes opad
til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
hundredetusind.«
§ 3
I lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11.
oktober 2007, som ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af 24.
oktober 2007, foretages følgende ændring:
1. I
§ 35, stk. 3,
ændres »dødsboskattelovens § 39,
stk. 1, nr. 1, eller § 45, stk. 1, nr.
1,« til: »dødsboskattelovens § 39,
stk. 1, eller § 45, stk. 1,«.
§ 4
I lov om afgift af dødsboer og gaver
(boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1159 af 4.
oktober 2007, foretages følgende ændring:
1.§ 13 a, stk. 2, sidste
pkt ., ophæves.
§ 5
I lov om indskud på etableringskonto, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som
ændret ved § 5 i lov nr. 1580 af 20. december 2006,
§ 12 i lov nr. 1587 af 20. december 2006 og lov nr. 90 af
20. februar 2008, foretages følgende ændringer:
1.§ 11, stk. 1, affattes
således:
»I tilfælde af kontohaverens død
medregnes ikke hævede indskud med tillæg af 3 pct. for
hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori
indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af
dødsåret i den skattepligtige indkomst. § 9, stk.
3, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. I tilfælde af
kontohaverens konkurs medregnes ikke hævede indskud med
tillæg af 3 pct. for hvert år fra udløbet af de
indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og indtil
udløbet af konkursåret i den skattepligtige indkomst i
konkursåret. § 9, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Til og med indkomståret 2001 udgør tillægget i
1. og 3. pkt. dog 5 pct.«
2. I
§ 11, stk. 4,
ændres »§ 59, stk. 2, nr. 3« til:
»§ 59, stk. 2, nr. 2«.
§ 6
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 2
i lov nr. 460 af 31. maj 2000 og senest ved § 5 i lov nr.
1534 af 19. december 2007, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 5 C, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
»Er den skattepligtiges ægtefælle
afgået ved døden i løbet af indkomståret,
og havde ægtefællerne samme bopæl på
dødsdagen, anses ægtefællen ved
skatteberegningen for at have været fuldt skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1 fra indkomstårets begyndelse
til og med dødsdagen.«
2. I
§ 5 C, stk. 2, 4. pkt.,
som bliver 5. pkt., ændres »1.-3. pkt.« til:
»1.-4. pkt.«.
3.§ 23, stk. 1, affattes
således:
»Personlige skatter og kirkeskat kan ikke
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det
samme gælder personlige skatter, der pålignes i
udlandet af indkomst eller formue, samt tillæg som
nævnt i § 59, 4. pkt., tillæg til restskat
som nævnt i § 61, stk. 2, og renter som
nævnt i § 63 og dødsboskattelovens
§ 89, stk. 6 og 7.«
4.§ 23, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3 .
Renter som nævnt i § 62, stk. 3, 2. pkt.,
§ 62 A og dødsboskattelovens § 89,
stk. 4 og 10, medregnes ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.«
§ 7
I konkursskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1011 af 4. oktober 2006, som
ændret ved § 4 i lov nr. 343 af 18. april 2007,
foretages følgende ændring:
1.Kapitel 3 A ophæves.
§ 8
I lov om skattemæssig behandling af gevinst
og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 5.
februar 2008, som ændret ved § 6 i lov nr. 1534 af 19.
december 2007, foretages følgende ændring:
1. I
§ 22, stk. 4,
indsættes efter 3. pkt.:
»Stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse ved
indfrielse, som sker i forbindelse med, at en efterladt samlever,
jf. dødsboskattelovens § 96, stk. 5,
overtager en fast ejendom i forbindelse med skifte af et
dødsbo. 4. pkt. finder kun anvendelse, hvis den
afdøde samlever på tidspunktet for dødsfaldet
var ejer af den faste ejendom.«
§ 9
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1061 af 24. oktober 2006, som ændret senest ved § 8
i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007 og § 7 i lov nr. 1534 af
19. december 2007, foretages følgende ændring:
1.§ 9 F affattes
således:
»§ 9
F. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 1, og som opfylder en af
betingelserne i stk. 2, kan fradrage et grundbeløb
på 23.200 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end
1 år, er fradraget 1/12 af 23.200 kr. for hver måned,
ved hvis begyndelse skattepligt foreligger. Fradraget gives kun i
indkomst efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1,
og kan ikke overstige sådan indkomst.
Stk. 2. Fradraget
efter stk. 1 gives til:
1) En person, der
er gift og har samme bopæl som ægtefællen ved
udgangen af indkomståret. Det er en betingelse, at
ægtefællen ikke for dette indkomstår har
opnået skattenedsættelse gennem personfradrag efter
personskattelovens § 10.
2) En person, der
har været gift med en person, der er afgået ved
døden i indkomståret. Det er en betingelse, at
ægtefællerne havde samme bopæl ved
dødsfaldet. Fradrag efter stk. 1 gives med 1/12 af
22.900 kr. for hver måned til og med den måned, hvori
ægtefællen er afgået ved døden, jf. dog
stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2
finder ikke anvendelse på personer, der ansøger om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Stk. 4.
Grundbeløbene i stk. 1 og stk. 2, nr. 2, reguleres
efter personskattelovens § 20.«
§ 10
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1166 af 2. oktober 2007, foretages
følgende ændringer:
1.§ 2, stk. 1, nr. 6,
ophæves, og i stedet indsættes:
»6)
Omdannelsen finder sted senest 6 måneder efter den dato, der
er anført i § 3. Er ejeren et dødsbo, jf.
nr. 1, skal omdannelsen dog finde sted senest 6 måneder efter
dødsfaldet, dog således, at hvis boets
behandlingsmåde først afgøres senere end 4
måneder efter dødsfaldet, skal omdannelsen finde sted
senest 2 måneder efter, at afgørelsen er truffet.
7) Ejeren indsender
senest 1 måned efter omdannelsen kopi til told- og
skatteforvaltningen af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er
foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed, den i § 1,
stk. 3, nævnte opgørelse, en opgørelse
over anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne opgjort efter
§ 4, stk. 2 og 3, samt dokumentation for, at
selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, eller at overdragelsen til et allerede
eksisterende selskab omfattet af § 1, stk. 2, har
fundet sted, jf. dog stk. 5.«
Nr. 7 bliver herefter nr. 8.
2. I
§ 4, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »§ 2, stk. 1, nr. 7« til:
»§ 2, stk. 1, nr. 8«.
§ 11
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2008.
Stk. 2.
§§ 1, 2, 3, 4 og 5, § 6, nr. 3 og 4,
§§ 7, 8 og 10 finder anvendelse, når en person
er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden.
Ved skifte af uskiftet bo i den længstlevende
ægtefælles levende live finder bestemmelserne
anvendelse, når anmodning om skifte er indgivet efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 3.
§ 6, nr. 1 og 2, og § 9 finder anvendelse fra
og med indkomståret 2008.
§ 12
Stk. 1. I det omfang en
person, som er afgået ved døden den 1. juli 2008 eller
senere, efterlader sig ikke udnyttede
investeringsfondshenlæggelser efter lov om investeringsfonds,
finder bestemmelserne om investeringsfondshenlæggelser i
§ 9, stk. 1, nr. 3, § 22, stk. 1, nr.
3, § 22, stk. 3, § 39, stk. 1, nr. 2,
§ 45, stk. 1, nr. 2, § 59, stk. 2,
nr. 2, § 87, stk. 4, og § 88, stk. 4,
i lov om beskatning ved dødsfald, jf.
lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006, fortsat
anvendelse.
Bemærkninger til lovforslaget
Indholdsfortegnelse
| |
1. | Lovforslagets indhold
i hovedtræk |
| |
2. | Lovforslagets
baggrund |
| |
3. | Beskrivelse af
lovforslagets enkelte elementer |
| |
3.1. | Forhøjelse af
grænserne for skattefritagelse af
dødsboer |
3.1.1. | Gældende ret |
3.1.2. | Forslagets baggrund |
3.1.3. | Skatteministeriets overvejelser |
3.1.4. | Forslagets indhold |
| |
3.2. | Ligestilling af visse
efterladte samlevere med efterladte ægtefæller
m.v. |
3.2.1. | Gældende ret |
3.2.2. | Forslagets baggrund |
3.2.3. | Skatteministeriets overvejelser |
3.2.4. | Forslagets indhold |
| |
3.3. | Forenklede regler for
beskatning af aktieindkomst |
3.3.1. | Gældende ret |
3.3.2. | Forslagets baggrund |
3.3.3. | Skatteministeriets overvejelser |
3.3.4. | Forslagets indhold |
| |
3.4. | Ændrede regler
om gamle skattekrav |
3.4.1. | Gældende ret |
3.4.2. | Forslagets baggrund |
3.4.3. | Skatteministeriets overvejelser |
3.4.4. | Forslagets indhold |
| |
3.5. | Ændrede regler
for genbeskatning af etableringskontomidler |
3.5.1. | Gældende ret |
3.5.2. | Forslagets baggrund |
3.5.3. | Skatteministeriets overvejelser |
3.5.4. | Forslagets indhold |
| |
3.6. | Forenklede regler for
beskatning af to boer |
3.6.1. | Gældende ret |
3.6.2. | Skatteministeriets overvejelser |
3.6.3. | Forslagets indhold |
| |
3.7. | Forlængelse af
fristen for skattefri virksomhedsomdannelse i
dødsboer |
3.7.1. | Gældende ret |
3.7.2. | Skatteministeriets overvejelser |
3.7.3. | Forslagets indhold |
| |
3.8. | Ændrede regler
for beskæftigelsesfradrag, særligt befordringsfradrag
og medarbejdende ægtefælle |
3.8.1. | Gældende ret |
3.8.1.1. | Beskæftigelsesfradrag og
særligt befordringsfradrag |
3.8.1.2. | Medarbejdende ægtefælle |
3.8.2. | Skatteministeriets overvejelser |
3.8.2.1. | Beskæftigelsesfradrag og
særligt befordringsfradrag |
3.8.2.2. | Medarbejdende ægtefælle |
3.8.3. | Forslagets indhold |
3.8.3.1. | Beskæftigelsesfradrag og
særligt befordringsfradrag |
3.8.3.2. | Medarbejdende ægtefælle |
| |
3.9. | Konkursbeskatning af
insolvente dødsboer opgives |
3.9.1. | Gældende ret |
3.9.2. | Forslagets baggrund |
3.9.3. | Skatteministeriets overvejelser |
3.9.4. | Forslagets indhold |
| |
3.10. | Skattekrav fjernes
fra beløbsgrænser |
3.10.1. | Gældende ret |
3.10.2. | Forslagets baggrund |
3.10.3. | Skatteministeriets overvejelser |
3.10.4. | Forslagets indhold |
| |
3.11. | Ændrede
anmeldelsesfrister ved acontoudlodning |
3.11.1. | Gældende ret |
3.11.2. | Skatteministeriets overvejelser |
3.11.3. | Forslagets indhold |
| |
3.12. | Fravalg af
universalsuccession |
3.12.1. | Gældende ret |
3.12.2. | Skatteministeriets overvejelser |
3.12.3. | Forslagets indhold |
| |
3.13. | Referencer til
investeringsfonde fjernes |
3.13.1. | Gældende ret |
3.13.2. | Forslagets baggrund |
3.13.3. | Skatteministeriets overvejelser |
3.13.4. | Forslagets indhold |
| |
3.14. | Omplacering af
dødsboskattelovens kapitel 10 A |
3.14.1. | Gældende ret |
3.14.2. | Skatteministeriets overvejelser |
3.14.3. | Forslagets indhold |
| |
3.15. | Sikring af
grænsegængeres fradrag |
3.15.1. | Gældende ret |
3.15.2. | Skatteministeriets overvejelser |
3.15.3. | Forslagets indhold |
| |
3.16. | Øvrige
elementer |
3.16.1. | Indførelse af
procentnedslagsregler |
3.16.2. | Flytning af frist for at indgive
selvangivelse for mellemperioden |
3.16.3. | Ændrede regler for indlevering af
boopgørelser |
3.16.4. | Afskaffelse af særlig
skattepligtsregel for bobestyrerboer |
3.16.5. | Afskaffelse af underskudsoverførsel
ved skifte af uskiftet bo |
3.16.6. | Underskudsoverførsel fra
længstlevende til førstafdøde ved uskiftet
bo |
3.16.7. | Særlig definition af
dødsåret ved bagudforskudt indkomstår og
uskiftet bo |
3.16.8. | Flytning af skæringsdagen ved
boudlæg |
3.16.9. | Formueoversigt i uskiftede boer |
3.16.10. | Forhøjelse af grænsen for
SKATs revision af boopgørelser |
3.16.11. | Regler om forrentning m.v. |
3.16.12. | Regulering ved påbegyndt egentligt
skifte, der slutter som uskiftet bo |
3.16.13. | Ændret beregningsmetode ved
overførsel af uudnyttede fradrag ved uskiftet bo |
| |
4. | Økonomiske
konsekvenser for det offentlige |
| |
5. | Administrative
konsekvenser for det offentlige |
| |
6. | Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet |
| |
7. | Administrative
konsekvenser for erhvervslivet |
| |
8. | Miljømæssige konsekvenser |
| |
9. | Administrative
konsekvenser for borgerne |
| |
10. | Forholdet til
EU-retten |
| |
11. | Høring |
| |
12. | Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget |
1. Lovforslagets indhold i
hovedtræk
Lovforslaget er et led i finanslovaftalen for 2008 mellem
regeringspartierne (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og
Ny Alliance. For at mindske den administrative byrde for de
efterladte slægtninge og pårørende er parterne
enige om at justere kriterierne for, hvornår et dødsbo
er skattepligtigt. Justeringerne forventes at fritage ca. 1.500 af
de nuværende 3.500 skattepligtige dødsboer for
dødsbobeskatning. Justeringen indebærer et provenutab
på 15 mio. kr., men samtidigt administrative besparelser hos
SKAT på ca. 5 mio. kr.
Lovforslaget går ud på
- at udeholde fast
ejendom omfattet af parcelhusreglen fra beløbsgrænsen
for skattefritagelse af dødsboer. Efter gældende ret
er et selvstændigt skattepligtigt dødsbo fritaget for
beskatning, hvis boets aktivmasse ligger under 2.509.900 kr.
(2008), og dets nettoformue ligger under 1.882.400 kr. (2008).
Beløbsgrænsen for nettoformuen foreslås
forhøjet, så den svarer til beløbsgrænsen
for aktiver,
- at ligestille
visse efterladte samlevere med efterladte ægtefæller i
visse nærmere beskrevne sammenhænge og i forbindelse
hermed at overføre samleverdefinitionen i arveloven af 2007
til dødsboskatteloven og at fastlægge brugen
heraf,
- at forenkle
dødsboskattelovens regler om beskatning af aktieindkomst.
Lovens regler tilnærmes hermed til de regler, der er
indført for personer med reformen af aktiebeskatningen fra
2006,
- at ændre
reglerne om opgørelse og anmeldelse af skattekrav for
indkomstår før dødsåret under hensyn til
udviklingen i selvangivelsesreglerne for personer i perioden
1997-2007,
- at ændre
reglerne for genbeskatning af etableringskontomidler, der er i
behold ved dødsfaldet,
- at forenkle
dødsboskattelovens regler om skatteberegning m.v. i
tilfælde, hvor afdøde både efterlader sig et
særbo og et fællesbo, der behandles hver for sig,
- at forlænge
fristen for skattefri virksomhedsomdannelse i dødsboer,
- at indføre
regler, der sikrer, at afdødes forskudsregistrerede
beskæftigelsesfradrag og særlige befordringsfradrag
bevares, og at anvendelse af reglerne om medarbejdende
ægtefælle ikke udløser forøget betaling
af arbejdsmarkedsbidrag. Begge forslag vedrører en
problemstilling, der opstår, fordi afdødes
arbejdsmarkedsbidragsgrundlag bliver endeligt,
- at
overføre den skattemæssige behandling af insolvente
dødsboer fra konkursskatteloven til
dødsboskatteloven,
- at indføre
regler om, at skattekrav ikke medregnes ved beregning af et
dødsbos aktiver og nettoformue. Formålet hermed er at
undgå retsusikkerhed, der kan opstå, fordi
tilstedeværelsen af et skattekrav kan være
afgørende for, om et dødsbo er fritaget for
beskatning eller ej,
- at forlænge
fristen for at indberette acontoudlodning af et aktiv til SKAT,
således at det i alle tilfælde bliver muligt at
vælge og indberette a contoudlodning med virkning fra
dødsfaldet, efter at skifteretten har taget stilling til
boets behandlingsmåde, samt at indføre en
særligt lang frist for at indberette acontoudlodning af fast
ejendom omfattet af parcelhusreglen til en længstlevende
ægtefælle,
- at give en
længstlevende ægtefælle, som er enearving,
mulighed for at fravælge universalsuccession i den
førstafdøde ægtefælles
skattemæssige stilling,
- at genskabe
dødsboskattelovens struktur og gøre denne mere
overskuelig ved at ophæve det særlige kapitel om
beskatning af et uskiftet bo, hvor begge ægtefæller er
afgået ved døden inden for samme indkomstår, og
placere særregler om sådanne dødsboer på
de relevante steder i loven,
- at sikre, at
grænsegængere, der arbejder i Danmark, men har
bopæl i udlandet, ikke mister skattemæssige privilegier
her i landet med tilbagevirkende kraft, hvis deres
ægtefælle afgår ved døden.
Desuden indeholder lovforslaget en række mindre
justeringer og præciseringer i
dødsboskatteloven.
2. Lovforslagets baggrund
For så vidt angår justeringen af grænserne
for dødsboers skattefritagelse har lovforslaget baggrund i
den indgåede finanslovsaftale for 2008 mellem
regeringspartierne (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og
Ny Alliance.
Baggrunden for det aftalte er, at de nuværende
beløbsgrænser for, hvornår et skiftet
dødsbo er fritaget for beskatning, ikke er fulgt med de
seneste års vækst i ejendomsværdierne.
Beløbsgrænserne ligger i 2008 ved en nettoformue
på 1.882.400 kr. og en aktivmasse på 2.509.900 kr.
Begge beløb reguleres efter skattelovgivningens almindelige
reguleringsprincip. Antallet af ikke skattefritagne dødsboer
er steget i de seneste år, og andelen af boer, der ikke
betaler dødsboskat, er også stigende. Ud af hen ved
60.000 årlige dødsfald resulterer i dag ca. 3.500 i et
ikke skattefritaget dødsbo, og ca. ¼ af disse betaler
ikke dødsboskat, fordi deres indtægter ikke overstiger
de fradrag, der gives heri.
Især det stigende antal dødsboer, der er
selvangivelsespligtige, men ikke betaler skat, udgør et
voksende administrativt problem for både skattemyndigheder,
professionelle bobehandlere og arvinger, der selv ordner
bobehandlingen uden professionel bistand.
I tilknytning til forslaget om at ændre grænserne
for skattefritagelse er den gældende dødsboskattelov
fra 1997 blevet gennemgået. Skatteministeriet og SKAT har i
foråret 2007 gennemført en undersøgelse af, om
der - ud over det påpegede forhold - i øvrigt er
forhold i det 10 år gamle regelsæt, som er
uhensigtsmæssige, og som man med fordel kunne inddrage i en
revision af loven. Denne undersøgelse har resulteret i et
stort antal forenklingsforslag, som er medtaget i dette lovforslag.
Fælles for disse forslag er, at de forenkler sagsgange og
tilvejebringer klarhed over retstilstanden, hvor denne hidtil har
været uklar, enten på grund af, at andre skatteregler
er ændret siden det, der lå til grund for
dødsboskatteloven af 1997, eller fordi loven oprindelig har
været uhensigtsmæssigt formuleret. Flertallet af
forslagene har kun betydning for få boer, men enkelte,
primært forslagene vedrørende aktieindkomst og
skattekrav fra tidligere indkomstår, skønnes at ville
få betydning i et større antal boer. Forslagene er
stort set uden provenumæssig effekt.
Som baggrund for forståelsen af disse forenklingsforslag
kan det oplyses, at dødsboskatteloven fra 1997 var det
første forsøg på at samle alle regler om
beskatning i forbindelse med dødsfald i én lov.
Tidligere havde reglerne været spredt i skattelovgivningen.
Loven indeholder kun reglerne for indkomstbeskatning af
dødsboer. De boafgifter, som betales af bobeholdningen,
før den tilfalder arvingerne, er reguleret i boafgiftsloven.
Indholdsmæssigt indeholdt dødsboskatteloven fra 1997
en tilpasning til de nye skifteregler, men var i øvrigt i
alt væsentligt en materiel videreførelse af de
gældende indkomstskatteregler. Det vil sige, at der
både før og efter 1997 grundlæggende skelnes
mellem tre typer af boer: skiftede boer, uskiftede boer og boer,
der sluttes ved boudlæg (udlæg for
begravelsesomkostningerne).
Det grundlæggende karakteristiske ved
dødsboskattereglerne er, at de tilsigter at gøre
endeligt op med den afdøde persons mellemværende med
skattevæsenet, på samme måde som der
skiftemæssigt gøres endeligt op med afdødes
formue med henblik på at få nettoformuen fordelt mellem
arvingerne.
Beskatningssystemet for levende personer hviler på en
forudsætning om kontinuitet. Der opereres med perioder af
fast længde - et indkomstår ad gangen - og slutstatus i
det ene indkomstår bliver åbningsstatus i det
næste. Denne forudsætning om kontinuitet brydes,
når personen dør. I stedet må der laves en form
for afsluttende opgørelse. Allerede fordi dødsfaldet
kan indtræde på et hvilket som helst tidspunkt i
indkomståret, vil længden af den sidste periode
variere. Desuden bør der tages højde for, at personen
er forskudsregistreret fra indkomstårets begyndelse ud fra
nogle forudsætninger, der ikke længere holder. I mange
tilfælde er der heller ikke gjort op med det seneste
indkomstår før dødsfaldet, eftersom ligningen
af dette år iværksættes i løbet af det
efterfølgende år.
Derfor må beskatningen af dødsboer
uundgåeligt afvige i større eller mindre omfang fra de
regler, der gælder for levende personer.
Dødsboskattereglerne har både før og efter 1997
været tilrettelagt ud fra det overordnede synspunkt, at
såvel skattemyndighederne som de efterladte og andre, der
beskæftiger sig med den skiftemæssige behandling af
afdødes efterladte ejendele, skal befatte sig så lidt
som muligt med beskatning. Der er intet behov for at lægge en
større arbejdsindsats i at opgøre og beskatte
dødsboers indtægter, medmindre boet har
indtægter af en ekstraordinær størrelse.
Sammenlignet med personbeskatningen er
dødsbobeskatningen således tilrettelagt ud fra et
større hensyn til rationel sagstilrettelæggelse og et
mindre hensyn til en præcist udregnet og retfærdig
beskatning. Dette er gjort både af hensyn til
skattemyndighederne og af hensyn til efterladte og professionelle
bobehandlere. Reformen af dødsbobeskatningen i 1997 var i
øvrigt provenumæssigt neutral.
Den afsluttende beskatning af afdøde personer har siden
kildeskattens indførelse været tilrettelagt
sådan, at man i skiftede boer under en vis størrelse
og ved boudlæg (tidligere udlæg for
begravelsesomkostningerne) går ud fra, at afdødes
forudbetalte skatter svarer til, hvad der skulle være betalt
i skat indtil dødsfaldet. Derfor beskæftiger man sig
ikke skattemæssigt med disse boer, medmindre særlige
forhold gør sig gældende. Ved uskiftet bo laves i
dødsåret en opgørelse og beregning af begge
ægtefællers indkomstskatter i dødsåret, og
den efterlevende ægtefælle betaler skat med det samlede
beløb. I de efterfølgende indkomstår er der kun
én person, den længstlevende ægtefælle,
som er skattepligtig, og som beskattes efter almindelige
personskatteregler.
Kun ved skiftede dødsboer over en vis størrelse
betaler boet som sådant indkomstskat. Her har man ved
dødsboskatteloven fra 1997 forenklet beskatningen,
således at hele perioden fra begyndelsen af
dødsåret til afslutningen af boet behandles som
én samlet bobeskatningsperiode. De skiftemæssige
regler sikrer, at denne periode maksimalt kan strække sig
over 2-3 år, normalt dog maksimalt op til 2 år, alt
efter hvornår i indkomståret dødsfaldet er sket,
og hvilken skifteform der iværksættes.
Med de foreslåede ændringer i
skattefritagelsesgrænserne vil der fremover være
færre ikke skattefritagne dødsboer end i dag. Der vil
også være færre dødsboer, der ikke betaler
dødsboskat, selv om de ikke er fritaget for
skattepligten.
Endelig har Folketinget i 2007 vedtaget en ny arvelov, der
gælder for personer, der er afgået ved døden
efter årsskiftet 2007-8. Dødsboskatteloven bør
tilpasses de nye arveregler m.v., i det omfang der er en
sammenhæng.
En sammenhæng mellem de nye arveregler og
dødsboskatter er der for det første med hensyn til
efterladte samlevere. Arveretligt er en efterladt samlevers
stilling styrket, især med hensyn til mulighederne for at
bevare den hidtidige fælles bolig, men der kræves
fortsat en konkret tilkendegivelse - et testamente - fra en
samlevers side, for at den efterladte samlever kan blive arving.
Der er i forbindelse med den nye arvelov gennemført
ændringer i boafgiftsloven, således at ingen samlevere,
der opfylder arvelovens krav for at arve efter et såkaldt
udvidet samlevertestamente, fremover vil skulle betale mere end 15
pct. i afgift af arv, men samlevere er ikke som
ægtefæller fritaget for boafgift af indbyrdes arv.
Dødsboskatteloven er derimod ikke ændret materielt som
følge af samlevernes udvidede arverettigheder. Det
foreslås, at det sker nu, således at efterladte
samlevere i højere grad end hidtil ligestilles med
efterladte ægtefæller, når det gælder
overtagelse og videreførelse af fast ejendom.
I forbindelse med arvelovsreformen er der endvidere
gennemført nogle lovændringer, som generelt tilsigter
at skabe større klarhed over, hvad en afdød person
har efterladt sig af aktiver og passiver. Der er således
indført en formueoversigt ved uskiftet bo, som giver flere
oplysninger om begge ægtefællers respektive bodele og
særejer end den opgørelse, der hidtil har skullet
udarbejdes ved uskiftet bo. Desuden skal proklama i forbindelse med
dødsfald anvendes i videre udstrækning end hidtil.
Begge disse lovændringer har afledede konsekvenser for
tilrettelæggelsen af dødsbobeskatningen.
Det må anses som en forbedring af regelkomplekset
omkring dødsfald, at dødsboskattereglerne forenkles
og tydeliggøres. Dette skaber bedre muligheder for
efterladte og andre for at skabe sig overblik over, hvilke dele af
regelsættet der er relevante i den konkrete situation.
3. Beskrivelse af lovforslagets
enkelte elementer
3.1. Forhøjelse af
grænserne for skattefritagelse af dødsboer
3.1.1. Gældende ret
Efter dødsboskattelovens systematik opdeles
skattepligtige dødsboer i skattefritagne og ikke
skattefritagne boer. For at et dødsbo kan blive
skattefritaget i relation til dødsboskat, må dets
aktiver eller nettoformue ikke overstige visse
beløbsgrænser. De to beløbsgrænser
udgør i 2008 henholdsvis 2.509.900 kr. for aktiverne og
1.882.400 kr. for nettoformuen. Beløbsgrænserne
reguleres årligt efter personskattelovens § 20,
dvs. i takt med den generelle lønudvikling.
At der er fastsat skattepligtsgrænser for både
aktiver og nettoformue sikrer, at ikke bare boer med en pæn
nettoformue bliver underlagt et manuelt eftersyn af SKAT, men
også boer med betydelige aktiver, der har en mere beskeden
nettoformue som følge af en stor gæld.
For boer, der er skattefritagne efter
dødsboskatteloven, betragtes afdødes
foreløbigt betalte skat fra årsskiftet til
dødsdagen (mellemperioden) som hovedregel for endelig skat.
Formoder arvingerne eller SKAT, at der er en afvigelse mellem den
betalte forskudsskat og en beregnet skat på basis af en
selvangivelse, kan de anmode om en afsluttende ansættelse for
afdøde. Ved en afsluttende ansættelse beregnes skatten
med den proportionale dødsboskattesats på 50 pct., og
der gives som substitut for personfradraget et mellemperiodefradrag
i skatten på 1.800 kr. pr. måned (2008). Restskat
indbetales i det omfang den overstiger 31.600 kr. (2008), og
overskydende skat udbetales, hvis beløbet overstiger 2.700
kr. (2008).
For ikke skattefritagne boer, dvs. boer, hvis aktiver eller
nettoformue overstiger skattepligtsgrænserne, foretages der
altid en skatteansættelse. Den baseres på en
indkomstopgørelse for den samlede mellemperiode og boperiode
på baggrund af en selvangivelse, og beskatningen sker med
dødsboskattesatsen på 50 pct. Den samlede beregnede
dødsboskat reduceres dels med et fradrag pr. måned for
mellemperioden, dels med et fradrag pr. måned for boperioden.
Mellemperiodefradraget og bofradraget udgør henholdsvis
1.800 kr. og 5.000 kr. pr. måned (2008).
3.1.2. Forslagets baggrund
Forslaget om forhøjelse af skattepligtsgrænsen
har baggrund i, at der i de seneste år er konstateret en
kraftig stigning i antallet af skattepligtige dødsboer,
samtidig med at andelen af skattepligtige boer, som ikke betaler
skat, er steget væsentligt. Det har betydet en øget
administrativ belastning både for skatteyderne og
skattemyndighederne, uden at det har medført nogen
væsentlig forøgelse af skatteprovenuet.
3.1.3. Skatteministeriets
overvejelser
I 2000 blev beløbsgrænserne forhøjet
ekstraordinært begrundet med stigende ejendomsværdier.
Således blev aktivgrænsen forhøjet med ca.
600.000 kr. fra godt 1,4 mio. kr. til 2,0 mio. kr. og
nettoformuegrænsen med ca. 400.000 kr. fra ca. 1,1 mio. kr.
til 1,5 mio. kr. Det skønnedes i forbindelse med denne
ekstraordinære forhøjelse, at antallet af
skattepligtige dødsboer ville blive reduceret med ca.
1.000.
Siden 2000 har antallet af skattepligtige dødsboer
udviklet sig, som det fremgår af tabel 1. Ikke mindst i 2004
har stigningen været markant, således at niveauet
ligger ca. 18 pct. over 2000, og en simpel fremskrivning af de
foreløbige tal for 2005 tyder på, at antallet her
kommer på omkring 3.500 skattepligtige boer, svarende til en
stigning i forhold til 2000 på over 30 pct.
Tabel 1. Udvikling i
antal skattepligtige dødsboer1) |
Dødsår | Skattepligtige dødsboer | Heraf med skattebetaling på 0
kr. | Antal beregninger2) | Index (2000=100) | Antal | I pct. af alle |
|
2005 | 3.0233) | 1153) | 831 | 27,5 |
2004 | 3.115 | 118 | 760 | 24,4 |
2003 | 2.735 | 104 | 624 | 22,8 |
2002 | 2.758 | 105 | 586 | 21,2 |
2001 | 2.770 | 105 | 474 | 17,1 |
2000 | 2.637 | 100 | 404 | 15,3 |
Kilde: SKAT 1)
Opgjort pr. maj 2007. Opgørelsen dækker hele
landet. 2) Antal
beregninger omfatter både afsluttende ansættelse for
mellemperioden med beløb til opkrævning eller
udbetaling samt skatteberegninger for bobeskatningsperioden. 3) Tallet
for 2005 vil stige yderligere. |
Formodningen om, at en væsentlig del af stigningen i
antallet af skattepligtige dødsboer skyldes den senere tids
stigninger i ejendomspriserne, underbygges af, at der er
konstateret en endnu kraftigere stigning i antallet af
skattepligtige boer, der ikke betaler skat, jf. 3. og 4.
søjle i tabel 1. Herudover spiller generelle
indkomststigninger og stigende aktiekurser også en
rolle.
Stigningerne i ejendomspriserne bevirker, at
beløbsgrænserne for skattefrihed overskrides,
således at boet bliver skattepligtigt og skal indgive
selvangivelse. Ejerboligen, som udløser skattepligten,
afstås eller udloddes ofte uden beskatning (parcelhusreglen),
mens boet herefter for hele boperioden fra 1.januar i
dødsåret til skæringsdagen beskattes
proportionalt med 50 pct. Er der ingen indtægter i boet, vil
forskudsskatten, som afdøde har betalt i
dødsåret, ofte blive helt eller delvist tilbagebetalt
til boet.
3.1.4. Forslagets indhold
Stigningen i antallet af skattepligtige dødsboer har
betydet en øget administrativ belastning både for
borgerne og skattemyndighederne. På denne baggrund
foreslås det, at ejerboliger, der skattemæssigt er
omfattet af parcelhusreglen, ikke fremover medregnes ved
opgørelsen af boets aktiver. Boligen medregnes fortsat til
boets nettoformue. (Disse regler svarer til genindførelse af
reglerne fra før 1997). Samtidig foreslås
beløbsgrænsen for boets nettoformue forhøjet
til samme beløb som aktivgrænsen, dvs. til 2.509.900
kr. i 2008. Herved neutraliseres også den stigning i antallet
af skattepligtige boer, der kan henføres til de seneste
års markante stigninger i friværdierne på
ejerboliger. Skattefritagelsesgrænserne foreslås
herefter fortsat reguleret efter personskattelovens § 20,
dvs. i takt med den generelle lønudvikling.
Begrundelsen for, at der fortsat er
skattefritagelsesgrænser for både aktiver og
nettoformue, er, at det herved sikres, at ikke bare boer med en
pæn nettoformue bliver underlagt et manuelt eftersyn af SKAT,
men også boer med betydelige aktiver, der har en mere
beskeden nettoformue som følge af en stor gæld. Efter
forslaget drejer det sig således om boer med nettoformue
(inklusive eventuel friværdi) over ca. 2 ½ mio. kr.
eller boer med aktiver (eksklusive ejerbolig) over ca. 2 ½
mio. kr.
Det henvises til lovforslagets § 1, nr. 9
(dødsboskattelovens § 6), og bemærkningerne
hertil.
Det må betragtes som en fordel for de efterladte, at
markant færre boer fremover vil blive omfattet af reglerne om
ikke skattefritagne boer, da disse ud fra en samlet vurdering
må betragtes som mere komplicerede og vanskeligere at
overskue end de regler, der gælder for skattefritagne
boer.
3.2. Ligestilling af visse efterladte
samlevere med efterladte ægtefæller m.v.
3.2.1. Gældende ret
Dødsboskatteloven indeholder efter sin gældende
ordlyd ingen bestemmelser, der begunstiger efterladte samlevere,
der arver efter testamente. De regler i dødsboskatteloven,
der stiller efterladte ægtefæller anderledes end andre
efterladte arvinger, gælder således ikke for efterladte
samlevere. Endvidere er samlevere ikke nævnt i bestemmelsen i
dødsboskattelovens § 37, stk. 1. Denne
bestemmelse handler om situationer, hvor en arving kan succedere i
dødsboets skattemæssige status med hensyn til et
aktiv, som skal udloddes til den pågældende arving.
Bestemmelsen giver efterladte ægtefæller og en
række andre arvinger, der betragtes som særligt
nærtstående i forhold til afdøde, mulighed for
at succedere i den fulde værdi af aktivet, selv om dettes
værdi overstiger arvingens arvelod.
Derimod har boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven i en
årrække indeholdt en række regler, der
ligestiller efterladte samlevere med ægtefæller
og/eller med andre arvinger, bl.a. når en pensionsordning
begunstiger en samlever. De to love indeholder kriterier, som
samlevere skal overholde for at blive behandlet efter de
pågældende regler. Samleverkriteriet i disse love er
udvidet ved lov nr. 516 af 6. juni 2007 (Begunstigelser i
forsikringsordninger og ændringer som følge af
arveloven m.v.)
3.2.2. Forslagets baggrund
Den nye arvelov og følgeloven hertil indeholder to
regelsæt, der skal styrke en samlevers stilling i
tilfælde af, at den anden samlever dør.
For det første skabes der med den nye arvelov mulighed
for, at ugifte samlevende kan oprette et såkaldt udvidet
samlevertestamente. Et sådant testamente kan oprettes af et
samlevende par, hvis samlivsforholdet opfylder visse nærmere
angivne kriterier, og kan anvendes ved fordeling af arven efter en
af samleverne, hvis visse nærmere angivne kriterier er
opfyldt ved dødsfaldet. Den maksimale begunstigelse af den
efterladte samlever opnås ved, at parterne bestemmer, at de
fuldt ud vil arve hinanden og arves, som om de var
ægtefæller. I så fald svarer den efterladte
samlevers arveretlige status til den status, som en efterlevende
ægtefælle har i et ægteskab, hvor der var
fuldstændigt særeje mellem parterne.
For det andet indeholder følgeloven til arveloven, lov
nr. 516 af 6. juni 2007, en ny regel i dødsboskiftelovens
§ 111 a, der giver visse efterladte samlevere køberet
til den hidtidige fælles bolig og sædvanligt indbo,
uanset om samleveren har arveret eller ej.
3.2.3. Skatteministeriets
overvejelser
De civilretlige begunstigelser af efterladte samlevere, som
dels arveloven, dels følgeloven hertil indeholder, giver
efter Skatteministeriets vurdering anledning til overvejelser om,
hvorvidt og i hvilket omfang en civilretlig ligestilling med
ægtefæller også bør følges op af en
skattemæssig ligestilling med ægtefæller.
Skatteministeriet er herved på den ene side
opmærksom på, at der ikke i forbindelse med arveloven
er sket en ligestilling mellem efterladte samlevere og efterladte
ægtefæller i boafgiftsmæssig henseende. Samlevere
skal således fortsat betale en boafgift på 15 pct.,
mens ægtefæller ikke betaler boafgift af arv efter
hinanden. En generel ligestilling af efterladte samlevere med
efterladte ægtefæller kan efter Skatteministeriets
opfattelse ikke komme på tale. Dette gælder så
meget des mere for de skattemæssige særregler, som har
deres udspring og begrundelse i den gensidige
forsørgelsespligt mellem ægtefæller - en
forsørgelsespligt, som ikke har været til stede under
et samlivsforhold uanset dettes varighed og karakter i
øvrigt.
Skatteministeriet er på den anden side samtidig
opmærksom på, at arveloven og følgeloven hertil
især synes at have fokus på, at det i videre omfang end
hidtil bør være muligt for en efterladt samlever at
opretholde den hidtidige livsførelse ved at overtage den
hidtidige fælles bolig.
Skatteministeriet finder derfor, at
dødsboskattereglerne bør tilpasses, således at
de i højere grad end hidtil muliggør, at en efterladt
samlever kan overtage fast ejendom.
Endvidere finder Skatteministeriet, at en efterladt samlever
bør have adgang til at succedere i et aktiv, der overstiger
værdien af arvelodden, i samme omfang som den kreds af
nærtstående arvinger, der i forvejen er opregnet i
dødsboskattelovens § 37.
Selv om arvelovens udgangspunkt er, at samlevere skal have
mulighed for at stille hinanden som ægtefæller med
fuldstændigt særeje, finder Skatteministeriet det
uhensigtsmæssigt at give samlevere adgang til beskatning
efter dødsboskattelovens afsnit III om uskiftet bo m.v., et
regelsæt, der for så vidt kunne være relevant i
tilfælde, hvor samleveren var eneste arving.
Dødsboskattelovens afsnit III, der henfører hele
beskatningen af afdøde i dødsåret til den
efterlevende ægtefælle, vurderes at være så
tæt knyttet til den gensidige forsørgelsespligt, der -
uanset formueordning - har bestået under et ægteskab,
at det ikke er hensigtsmæssigt at ligestille en efterladt
samlever, der er enearving, med en efterladt ægtefælle.
Den efterladte samlever bør i stedet være stillet som
andre enearvinger, f.eks. en livsarving efter afdøde, det
vil sige at boet overordnet bør henføres til
beskatning efter dødsboskattelovens afsnit II, og at
samleveren bør omfattes af reglerne i lovens kapitel 6. Det
bemærkes, at gældende ret også fører til
dette resultat i tilfælde, hvor en efterladt samlever er
indsat som universalarving ved afdødes testamente.
Skatteministeriet finder, at det af hensyn til strukturen i
dødsboskatteloven er hensigtsmæssigt, at denne
forsynes med en generel definition af, hvad en efterladt samlever i
lovens forstand er. Da dødsboskatteloven ikke i forvejen
indeholder en sådan definition, er det hensigtsmæssigt,
at definitionen følger arvelovens kriterium for,
hvornår en efterladt samlever kan arve i henhold til et
udvidet samlevertestamente. Opfylder en samlever arvelovens
kriterier, skal det skal dog ikke være afgørende, om
det testamente, der tillægger samleveren arveret, rent
faktisk er et udvidet samlevertestamente i arvelovens forstand. Det
er således kravene til samlivsforholdets karakter og varighed
der bør være afgørende, og ikke de formelle
krav til testamentet.
3.2.4. Forslagets indhold
Det foreslås for det første, at
dødsboskatteloven forsynes med en definition af, hvad en
efterladt samlever er. Denne foreslås placeret i
dødsboskattelovens definitionsbestemmelse, § 96.
Det foreslås, at definitionen skal følge arvelovens
kriterier for, hvornår en efterladt samlever kan arve i
henhold til et udvidet samlevertestamente. For det nærmere
indhold af samleverdefinitionen henvises til bemærkningerne
til § 1, nr. 72 (dødsboskattelovens § 96,
stk. 5).
Det foreslås dernæst, at visse af bestemmelserne i
dødsboskattelovens kapitel 7 om beskatningen af en
efterlevende ægtefælle også skal gælde for
efterladte samlevere. Materielt skal dette således
gælde for reglerne i § 43, stk. 2, om ret til
fradrag, når samleveren betaler renteudgifter, som på
grund af afdødes forhold var omfattet af ligningslovens
§ 5, stk. 8, 1. pkt., og § 43,
stk. 4, der refererer til om kursgevinstlovens § 22,
stk. 4, om indfrielse af kontantlån i
realkreditinstitutter. I tilknytning hertil foreslås
anvendelsesområdet for kursgevinstlovens § 22,
stk. 4, udvidet til at gælde i tilfælde, hvor en
efterladt samlever, der opfylder kriterierne, i forbindelse med
skifte af et dødsbo overtager en fast ejendom, som
afdøde var ejer af. For det nærmere indhold af
ligningslovens § 5, stk. 8, 1. pkt., henvises til de
fælles bemærkninger til § 1, nr. 41
(dødsboskattelovens kapitel 7), nr. 42
(dødsboskattelovens § 41, stk. 2) og nr. 43
(dødsboskattelovens § 42, stk. 1). For det
nærmere indhold af kursgevinstlovens § 22,
stk. 4, henvises til bemærkningerne til § 8,
nr. 1 (kursgevinstlovens § 22, stk. 4). Endvidere
bemærkes, at dette lovforslag indeholder en særregel
om, at den efterlevende ægtefælle skal kunne overtage
fast ejendom omfattet af parcelhusreglen ved acontoudlodning med
virkning fra dødsdagen, selv om meddelelse til SKAT om
acontoudlodningen sker efter udløbet af den normale frist
herfor. Særreglen er omtalt i afsnit 3.11. og i de
fælles bemærkninger til § 1, nr. 8
(dødsboskattelovens § 5, stk. 2), nr. 44
(dødsboskattelovens § 42, stk. 3) og nr. 58
(dødsboskattelovens § 66 stk. 2). Det foreslås,
at også denne regel skal gælde for efterladte
samlevere.
Endelig foreslås det, at en efterladt samlever
bør have adgang til at succedere i et aktiv, der overstiger
værdien af arvelodden, i samme omfang som den kreds af
nærtstående arvinger, der i forvejen er opregnet i
dødsboskattelovens § 37. Der henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 39
(dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1. pkt).
3.3. Forenklede regler for beskatning
af aktieindkomst
3.3.1. Gældende ret
Efter gældende regler beskattes personers
indtægter fra aktier efter et særligt regelsæt om
aktieindkomst. Dette regelsæt gælder parallelt med
reglerne om skattepligtig indkomst og dennes bestanddele (personlig
indkomst, kapitalindkomst, fradrag m.v.) Reglerne om aktieindkomst
omfatter både aktieudbytte og gevinst og tab ved
afståelse af aktier m.v. Reglerne om, hvilke indtægter
der skal medregnes til aktieindkomsten, og hvordan de skal
beregnes, findes i personskattelovens § 4 a. Reglerne om,
hvilken skat der betales af aktieindkomst og med hvilke satser,
findes i personskattelovens § 8 a.
For dødsboer opgøres aktieindkomsten på
samme måde som for fysiske personer, men indkomsten beskattes
ikke på samme måde.
For fysiske personer, der ikke er næringsdrivende med
aktiehandel m.v., beskattes aktieindkomst under en reguleret
beløbsgrænse på 46.700 kr. (2008) med 28 pct.,
aktieindkomst over beløbsgrænsen med 43 pct. og
aktieindkomst over en ny beløbsgrænse (fra 2008)
på 102.600 kr. med 45 pct. fra indkomståret 2008.
Beregning af aktieskatten sker adskilt fra beregningen af skatter
af skattepligtig indkomst, men aktieindkomst og skat heraf
fremgår af fortrykte selvangivelsesblanketter,
årsopgørelser m.v.
Af aktieudbytte indeholdes en udbytteskat på 28 pct. Det
har den praktisk betydningsfulde virkning, at personer, der kun har
aktieudbytter, og hvis aktieindkomst holder sig under
beløbsgrænsen på 46.700 kr. (2008), ikke
udsættes for yderligere regulering eller beskatning af deres
aktieindkomst. Er der indeholdt for meget i udbytteskat, f.eks.
fordi personen har haft tab ved afståelse af aktier,
modregnes det overskydende beløb i slutskatten. Er
aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat
i slutskatten. Samtidig beregnes der negativ skat af den negative
aktieindkomst, og denne negative skat modregnes også i
slutskatten. I det omfang dette ikke kan ske, kan et resterende
negativt beløb fremføres til modregning i slutskatten
for de efterfølgende år. Er en person med negativ
aktieindkomst gift og samlevende med ægtefællen ved
indkomstårets udløb, sker der modregning i den anden
ægtefælles positive aktieindkomst, før der
beregnes negativ skat af et eventuelt overskydende
beløb.
I skiftede dødsboer sker beskatningen af aktieindkomst
på anden vis. Ligger aktieindkomsten - opgjort som for
personer - under beløbsgrænsen i personskattelovens
§ 8 a, stk. 1, 46.700 kr. (2008), beskattes
aktieindkomsten endeligt med de 28 pct., som er skattesatsen efter
personskattelovens § 8 a, stk. 1. Dog gælder
som for personer, at hvis den indeholdte udbytteskat efter
kildeskattelovens § 65 er for høj, f.eks. der er
lidt tab på afståelse af aktier, lægges det
overskydende beløb sammen med afdødes øvrige
foreløbige indkomstskattebeløb. Hvis afdøde
havde negativ skat af aktieindkomst, som kunne være
fremført til dødsåret efter personskattelovens
§ 8 a, stk. 5, kan den negative skat nu i stedet
modregnes i mellemperiodeskatten eller dødsboskatten.
Hvis aktieindkomsten - opgjort som for personer - overstiger
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 1, lægges aktieindkomsten derimod til den
skattepligtige indkomst i mellemperioden, hvis dødsboet er
fritaget for beskatning, og i bobeskatningsperioden, hvis
dødsboet ikke er fritaget for beskatning. I begge
tilfælde skal der tages hensyn til, at beskatningen i levende
live er lavere end de 50 pct., som er dødsboskattelovens
skatteprocent. Det sker ved regler om, at kun en del af
aktieindkomsten skal tillægges den skattepligtige indkomst.
Der medregnes således kun 86 pct. af det beløb, der
overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens
§ 8 a, stk. 1. Af aktieudbytte ud over den nye
beløbsgrænse i personskattelovens § 8 a,
stk. 2, 2. pkt., 102.600 kr. (2008), skal dog i visse
tilfælde medregnes 90 pct. Herved opnås de samme
effektive skatteprocenter som for personer, henholdsvis 43 og 45
pct.
Er aktieindkomsten negativ, fradrages henholdsvis 56, 86 og 90
pct. af beløbene i den skattepligtige indkomst for
mellemperioden eller i bobeskatningsindkomsten.
3.3.2. Forslagets baggrund
Reglerne om beskatning af aktieindkomst er ændret
betydeligt siden dødsboskattelovens indførelse i
1997, først og fremmest ved aktieskattereformen i 2006. Ved
den nye aktieavancebeskatningslov, lov nr. 1413 af 21. december
2005, og følgeloven hertil, lov nr. 1414, blev den
såkaldte 100.000 kr.s grænse for børsnoterede
aktier ejet i mere end 3 år afskaffet med den virkning, at
der fremover er generel skattepligt for personers aktieavancer
uanset ejertid. Samtidig blev alle skattepligtige aktieavancer
omkvalificeret til fremover at være aktieindkomst, hvor de
før i en vis udstrækning havde været
kapitalindkomst.
Der blev gennemført nogle ændringer i
dødsboskatteloven i forbindelse med aktieskattereformen, men
disse vedrørte kun udlodnings- og successionsreglerne. Der
blev således ikke rørt ved de generelle principper for
beskatning af aktieavancer i dødsboerne. Reformens udvidelse
af området for, hvilke indtægter der er kvalificeret
som aktieindkomst, medfører dermed i dødsboerne, at
der fremkommer flere tilfælde, hvor der i et skattefritaget
dødsbo bliver opkrævet ekstra aktieskat, fordi
indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 ikke
dækker den beregnede aktieskat. Mulige uhensigtsmæssige
konsekvenser heraf er beskrevet nedenfor under 3.3.3.
Ved lov nr. 540 af 6. juni 2007 er der for personer
indført en ekstra skattesats og en ny
beløbsgrænse i personskattelovens § 8 a,
stk. 2, 2. pkt., således at der fremover er ikke to, men
tre forskellige skattesatser. Det ligger for så vidt klart,
hvad de umiddelbare konsekvenser heraf bør være for
dødsbobeskatningen, og regler herom er også indsat
visse steder i dødsboskatteloven, men tilretningen er ikke
gennemført konsekvent.
Baggrunden for, at man ved dødsboskatteloven har valgt
at lade beskatningen af de små aktieindkomster
(aktieudbytter) være endelig, mens større
aktieindkomster blev lagt sammen med den skattepligtige indkomst,
var, at man har ønsket en beskatningsform for
dødsboerne, der var så enkel som muligt.
3.3.3. Skatteministeriets
overvejelser
Dødsboskattelovens intentioner om, at beskatningen af
aktieindkomst i dødsboerne bør være så
enkel som mulig, forekommer fortsat at være gældende.
De mellemkommende ændringer i aktieavancebeskatningsreglerne
m.v. har imidlertid medført, at reglerne i dag ikke i samme
grad opleves som enkle og forståelige som tidligere. I
nedenstående eksempler oplever de efterladte således
ikke aktiebeskatningen som rimelig:
Eksempel 1 - personen
er død 15. maj 2007: | | |
| | |
Mellemperiode: 1/1 - 15/5 2007 | | |
Skattepligtig indkomst 200.000 | | |
Aktieindkomst: | | |
Udbytte: | 5.000 | |
Afståelsesavance | 10.000 | |
Samlet aktieindkomst | 15.000 | |
| | |
Skatteberegning: | | |
Mellemperiodeskat, 50 % af 200.000 | | 100.000 |
Mellemperiodefradrag, 5 mdr. á
1.800 | | -9.000 |
Skat efter mellemperiodefradrag | | 91.000 |
Foreløbig indkomstskat | | -93.400 |
Overskydende skat for mellemperioden | | 2.400 |
| | |
Da beløbet er under 2.600 kr.,
udbetales det ikke, jf. dødsboskattelovens § 15,
stk. 5. |
| | |
Endelig skat efter personskattelovens
§ 8a, stk. 1: |
28 % af 15.000 | 4.200 | |
Indeholdt udbytteskat 28 % af 5.000 | -1.400 | |
For lidt betalt endelig skat | 2.800 | |
Samlet regning til
boet udgør 2.800 | | |
| | |
Eksempel
2 | | |
| | |
Samme forhold som eksempel 1, blot er
foreløbig indkomstskat mindre. |
| | |
Skat efter mellemperiodefradrag | | 91.000 |
Foreløbig indkomstskat | | 63.000 |
Restskat | | 28.000 |
Da beløbet er under 30.800, kr. skal beløbet
ikke indbetales, jf. dødsboskattelovens § 15,
stk. 4.
For lidt betalt endelig skat efter personskattelovens
§ 8 a, stk. 1 udgør 2.800 kr.
Selv om de 2 beløb tilsammen udgør 30.800 kr.
svarende til beløbsgrænsen i 2007 for, hvad der efter
dødsboskattelovens § 15, stk. 4, ikke skal
indbetales, skal boet alligevel indbetale den endelige skat efter
personskattelovens § 8 a, stk. 1, med 2.800
kr.
Forekomsten af situationer, hvor aktieindkomst under
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 1, ikke er dækket ved indeholdt udbytteskat efter
kildeskattelovens § 65, er stigende efter
aktieskattereformen, eftersom der er flere tilfælde, hvor
mindre aktieavancer skal behandles som aktieindkomst.
For de større aktieindkomsters vedkommende viser SKATs
erfaringer, at dødsboselvangivelserne ofte indeholder fejl,
fordi der er regnet forkert ved omregningen af aktieindkomst til
skattepligtig indkomst. Selv om sammenhængen mellem de
forskellige procenter burde være klar nok, er det erfaringen,
at det ikke er tilfældet i praksis. Dette problem må
forventes at blive forstærket, når der fremover skal
opereres med tre forskellige satser i stedet for to.
Disse problemkomplekser vil kunne løses, hvis man
også i dødsboerne beregner en aktieskat direkte
på grundlag af aktieindkomsten, og hvis man samtidig forlader
princippet om, at skat af aktieindkomst under
beløbsgrænsen er endelig.
Det foreslås derfor, at man med fremadrettet virkning
ændrer det overordnede beregningsprincip og går over
til, ligesom for personer, at beskatte aktieindkomsten
separat.
Forslaget indebærer, at reglerne bliver mere
forståelige end de nuværende, fordi de i højere
grad svarer til, hvad der gælder for personer i levende live,
og omregningstabeller undgås.
3.3.4. Forslagets indhold
Det foreslås, at dødsboskattelovens regler om
skat af aktieindkomst omstruktureres, så de følger
principperne i personskattelovens § 8 a. Det
foreslås således, at der skal beregnes en direkte
aktieskat. Det foreslås, at beregningen i dødsboerne
også skal omfatte de laveste aktieindkomster. Det
bemærkes herved, at beløbsgrænserne for
opkrævning og udbetaling af skatter i de skattefritagne boer
ligger sådan, at reguleringer på grund af for lav eller
for høj forudbetaling af udbytteskat vil være
sjældne. At man - som en afvigelse fra reglerne i levende
live - fastslår, at skatten af aktieindkomster under
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 1, ikke skal være
endelig, vil således i dødsboerne betyde, at man
får færre reguleringer, end tilfældet er i dag,
hvor et eventuelt manglende beløb i endelig aktieskat skal
indbetales, uanset at der ikke sker nogen regulering
vedrørende den skattepligtige indkomst. Eksempel 1 og 2 i
afsnit 3.3.3. ovenfor vil i fremtiden ikke udløse nogen
betaling af resterende aktieskat.
I de skattefritagneboer foreslås det, at al beregnet
aktieskat skal tillægges den beregnede mellemperiodeskat, og
at al indeholdt udbytteskat skal indgå ved opgørelsen
af afdødes foreløbige skatter.
Hvis en levende person har negativ aktieskat, kan den ikke
udbetales. I stedet skal denne modregnes i slutskatten og herefter
fremføres til modregning i slutskatten for de
følgende indkomstår. En tilsvarende
fremførselsmulighed foreligger ikke i dødsboer.
Det foreslås derfor, at der indføres en regel om,
at negativ aktieskat medregnes i det omfang, beløbet kan
rummes i den beregnede mellemperiodeskat, og at et eventuelt
overskydende beløb ikke udbetales.
Omvendt foreslås der indført en regel om, at
underskud i skattepligtig indkomst skal kunne modregnes i positiv
aktieindkomst i det omfang, det kan ske, og at et eventuelt
yderligere underskud ikke skal kunne kapitaliseres til en
udbetaling. Det skyldes, at den nuværende
sammenlægningsregel for aktieindkomst og skattepligtig
indkomst efter gældende regler indebærer, at der kan
finde en sådan modregning sted på indkomstniveau.
I de ikke skattefritagne boer
foreslås det på tilsvarende måde, at al beregnet
aktieskat skal tillægges den beregnede dødsboskat, og
at indeholdt udbytteskat skal indgå ved opgørelsen af
de foreløbige skatter.
Der foreslås tillige regler om, at negativ skattepligtig
indkomst i bobeskatningsperioden (bobeskatningsindkomst) skal
modregnes i eventuel positiv aktieindkomst i bobeskatingsperioden.
I det omfang der efter denne modregning fortsat er underskud, har
boet efter § 31 har ret til tilbagebetaling af 30 pct. af
underskuddet.
Der henvises nærmere til bemærkningerne til §
1, nr. 29 (dødsboskattelovens § 16), nr. 32
(dødsboskattelovens § 19, stk. 3), nr. 37
(dødsboskattelovens §§ 30 og 30 a) og nr. 38
(dødsboskattelovens §§ 31 og 32) og til
bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
3.4. Ændrede regler om gamle
skattekrav
3.4.1. Gældende ret
Dødsboskattelovens § 87 indeholder regler om
efterbetaling af skat for indkomstår, der ligger forud for
dødsåret.
Bestemmelsens stk. 1
fastslår indledningsvis, at hvis afdøde har betalt for
lidt i skat for indkomstår forud for dødsåret,
hæftes der herfor.
Bestemmelsens stk. 2
fastlægger frister for, hvornår skattekrav for
indkomstår før dødsåret skal rejses.
Bestemmelsen er specielt relevant for det seneste indkomstår
forud for dødsfaldet, hvor der - afhængig af
dødsfaldets placering i indkomståret - ofte endnu ikke
foreligger hverken selvangivelse, årsopgørelse eller
skatteansættelse. Som hovedregel har SKAT en frist på 3
måneder til at gøre skattekrav gældende mod den,
der hæfter for krav mod afdøde. Krav, der ikke er
gjort gældende i tide, kan ikke rejses senere, medmindre
nogen på boets vegne forsætligt eller uagtsomt har
bevirket, at skatteansættelsen er blevet foretaget på
et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf.
skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Fristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT må anses
for at have modtaget de nødvendige og tilstrækkelige
oplysninger til at kunne gøre kravet op. Hvornår det
tidspunkt indtræder, afhænger af, hvilken form for
bobehandling der er tale om.
Skiftes dødsboet, eller overtages boet af en
efterlevende ægtefælle, starter 3
månedersfristen, når SKAT har modtaget en
opgørelse over afdødes eller det uskiftede bos
aktiver og passiver på dødsdagen, det vil sige en
åbningsstatus for boet. Hvis åbningsstatus er indsendt
inden den selvangivelsesfrist, der var gældende for
afdøde efter skattekontrollovens § 4, fremrykkes
selvangivelsesfristen. Både afdøde og en eventuel
efterlevende ægtefælle skal derfor indgive
selvangivelse for året før dødsfaldet, samtidig
med at boets åbningsstatus indgives. Fristen efter
skattekontrollovens § 4 for at indgive selvangivelse for
året før dødsfaldet er for pensionister og
lønmodtagere almindeligvis 1. maj, for selvstændigt
erhvervsdrivende 1. juli i dødsåret.
Fra ovennævnte hovedregel gælder den
særregel, at hvis boet efter afdøde er udleveret til
den efterlevende ægtefælle efter reglen i
dødsboskiftelovens § 22, løber fristen
på 3 måneder fra det seneste af to tidspunkter: SKATs
modtagelse af selvangivelser for afdøde og den efterlevende
ægtefælle og SKATs modtagelse af meddelelse om, at boet
er udleveret efter dødsboskiftelovens § 22.
Dødsboskiftelovens § 22 omhandler de boer, hvor
der ganske vist er andre arvinger efter
førstafdøde, men hvor hele dødsboet
alligevel udleveres til den efterlevende ægtefælle,
fordi der efter reglerne om suppleringsarv til
ægtefællen, hovedsagelig 600.000 kr.s-reglen i
arvelovens § 11, stk. 2, intet bliver at udlodde til
de andre arvinger. Baggrunden for, at der gælder en
særlig fristregel for disse boer, er, at de ikke skal indgive
nogen åbningsstatus. Den praktiske hovedregel for disse boer
er derfor, at fristen løber fra indgivelsen af
selvangivelserne.
Efter stk. 3 gælder den
undtagelse fra stk. 2, at SKATs frist for at gøre
skattekrav gældende forlænges i tilfælde, hvor
SKAT har anmodet om oplysninger efter skattekontrollovens
§ 6 C, stk. 1, og oplysningerne ikke fremkommer
inden for den frist, som SKAT har sat for indgivelsen heraf.
Fristen forlænges i så fald til 2 måneder efter
den dag, hvor oplysningerne er modtaget. Oplysninger efter
skattekontrollovens § 6 C, stk. 1, er bl.a.
oplysninger fra skifteretten, bobestyreren, privatskiftende
arvinger eller en efterlevende ægtefælle om boets
forhold.
Stk. 4 er ligeledes en
undtagelse fra stk. 2. Bestemmelsen omhandler
efterbetalingskrav, der hidrører fra afdødes
forskudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser eller
indskud på etableringskonto. Efterbetalingskrav af denne type
skal fremsættes senest 2 måneder efter, at SKAT har
modtaget meddelelse om, at den efterlevende ægtefælle,
arvinger eller legatarer ikke skal overtage de
pågældende beløb.
Stk. 5 regulerer, i hvilket
omfang et proklama udstedt af dødsboet efter
dødsboskiftelovens kapitel 20 om proklama omfatter
skattekrav for årene før dødsfaldet. Disse
skattekrav er efter bestemmelsen omfattet af proklamaet, hvis de er
opgjort på tidspunktet for proklamaets udstedelse, og ellers
ikke. For restskatter m.v., der er overført til
dødsåret, gælder dog den særregel, at selv
om de er opgjort tidligere, omfattes de ikke af proklamaet.
3.4.2. Forslagets baggrund
Der er siden den seneste ajourføring af
dødsboskattelovens § 87 sket flere relevante
ændringer i lovgivning, der har været forudsat i
bestemmelsen.
For det første er selvangivelsesproceduren
ændret. Med virkning fra indkomståret 2008 får et
stort antal skatteydere med ukomplicerede skatteforhold ikke
længere en fortrykt selvangivelse, men alene en
årsopgørelse. Skatteydere, der enten har selvangivet
for det seneste indkomstår eller har ændret
forskudsregistreringen, modtager samtidig med
årsopgørelsen et oplysningskort til at selvangive
på. Skatteyderen kan selv anmode om et oplysningskort inden
1. februar. Fristen for at selvangive er som hidtil den 1. maj i
året efter indkomståret, for selvstændigt
erhvervsdrivende og deres sambeskattede ægtefæller dog
den 1. juli i året efter indkomståret.
For det andet er reglerne om proklama udvidet i forbindelse
med den nye arvelov. Efter de hidtil gældende regler har
proklama været obligatorisk, når boet blev skiftet.
Fremover vil proklama også være obligatorisk ved
uskiftet bo og ved udlevering af hele boet til en efterlevende
ægtefælle efter reglerne om suppleringsarv, jf. de
ændringer i dødsboskiftelovens §§ 22, stk. 4
og 24, stk. 4, der blev gennemført ved lov nr. 516 af 6.
juni 2007, § 3, nr. 4 og 6.
3.4.3. Skatteministeriets
overvejelser
Fristerne i dødsboskattelovens § 87,
stk. 2, for, hvornår skattekrav for indkomstår
før dødsåret skal rejses, er i visse
situationer urimeligt byrdefulde for de efterladte. Dette til trods
for, at fristerne oprindelig er fastlagt af hensyn til, at de
pårørende og bobehandlerne skal kende et eventuelt
skattekrav fra årene før dødsfaldet så
tidligt som muligt. Urimeligheden fremkommer, når fristerne
sammenholdes med de regler for selvangivelsesproceduren, der
gradvist er indført for personer igennem de seneste
år. Såvel skifte- som skatteregler tilskynder
således generelt til, at åbningsstatus bør
indgives så hurtigt som muligt. Er der f.eks. tale om et
mindre bo uden særlige forhold, der skal udleveres til den
længstlevende ægtefælle, er det almindeligt, at
skifteretten allerede under det første møde få
uger efter dødsfaldet bistår længstlevende med
at udfylde blanketten med boets åbningsstatus eller den nye
formueoversigt, der efter arvelovens § 22 skal indgives i
uskiftede boer. Om denne henvises i øvrigt til afsnit
3.16.9. Hvis dødsfaldet er sket tidligt i
indkomståret, og længstlevende så indleverer
åbningsstatus eller formueoversigt, udløser det
imidlertid et krav fra SKAT om, at han eller hun tillige skal
indgive selvangivelse for afdøde og sig selv straks, uden at
afvente den almindelige frist for selvangivelse for
dødsåret.
Det foreslås derfor, at 3 månedersfristen fremover
tidligst skal løbe fra det tidspunkt, hvor
selvangivelsesfristen udløber, uanset om en
åbningsstatus eller formueoversigt måtte være
indleveret forinden. Herved undgår de pårørende
og bobehandlerne at skulle indgive selvangivelse på et
tidspunkt, hvor de automatisk indberettede oplysninger fra
pensionsudbetalere, pengeinstitutter, arbejdsgivere og så
videre, som skal indgå i årsopgørelsen, endnu
ikke foreligger. I stedet kan man indgive åbningsstatus eller
formueoversigt, så snart den er færdig, og derefter i
de fleste tilfælde afvente den automatisk dannede
årsopgørelse. Ønsker SKAT at gøre
yderligere krav gældende i forhold til
årsopgørelsen, skal dette ske senest den 1. august,
henholdsvis 1. oktober i dødsåret, afhængig af,
om afdøde var pensionist/lønmodtager eller
selvstændig.
Desuden bør skattekrav fremover være omfattet af
det proklama, der udstedes ved uskiftet bo og ved udlevering af
hele boet til den efterlevende ægtefælle efter reglerne
om suppleringsarv, i samme omfang, som skattekrav i dag er omfattet
af det proklama, der udstedes i de skiftede boer.
3.4.4. Forslagets indhold
Det foreslås, at dødsboskattelovens
§ 87, stk. 2-5, omformuleres. Det foreslås, at der
ved omformuleringen tages hensyn til,
- at fristen for
SKATs krav vedrørende indkomstår før
dødsåret tidligst skal løbe fra udløbet
af selvangivelsesfristen,
- at der ikke
længere skal være en særlig frist for krav
vedrørende etableringskonto og investeringsfonds, jf. herom
henholdsvis afsnit 3.5. og afsnit 3.13,
- at skattekravene
skal omfattes af proklama i uskiftede boer m.v., og
- at der tages
hensyn til, at der i uskiftede boer skal indgives en
formueoversigt, hvilket gør en åbningsstatus
unødvendig, jf. herom afsnit 3.16.9.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 1, nr. 68 (dødsboskattelovens § 87, stk. 2-5),
og bemærkningerne hertil.
Forslagene må betragtes som en forbedring af de
efterladtes situation, når dødsfaldet er sket tidligt
i indkomståret. De efterladte vil ikke fremover blive
mødt med krav om indgivelse af selvangivelse for året
før dødsfaldet på et tidspunkt, hvor ingen af
de fornødne oplysninger foreligger. I stedet kan de
efterladte afvente, at den almindelige selvangivelsesprocedure
resulterer i en årsopgørelse for året før
dødsåret i løbet af nogle uger eller
måneder efter dødsfaldet. I forhold til de
gældende regler vil de efterladte eventuelt skulle vente
nogen tid længere, før de kan slutte boet med vished
for afdødes skattemæssige forhold for året
før dødsfaldet; men denne ulempe synes mindre end
ulempen ved at skulle indgive selvangivelse uden at kende de
automatisk indberettede oplysninger.
3.5. Ændrede regler for
genbeskatning af etableringskontomidler
3.5.1. Gældende ret
Etableringskontoordningen giver lønmodtagere, der
ønsker at blive selvstændige, skattemæssige
incitamenter til at foretage opsparing forud for
etableringen.
Indskuddet på en etableringskontoordning skal mindst
udgøre 5.000 kr. og kan højst udgøre 40 pct.
af nettolønindtægten i indkomståret. Dog kan der
årligt altid indskydes 100.000 kr. af
nettolønindtægten.
Der er fradrag for etableringskontoindskud i de kommunale
skatter og i sundhedsbidraget (ligningsmæssigt fradrag). Det
betyder, at skatteværdien af fradraget i dag ligger på
33,5 pct. i en gennemsnitskommune. Når
etableringskontoindskud på et senere tidspunkt anvendes til
anskaffelses af afskrivningsberettigede aktiver, udlignes dette
fradrag ved, at afskrivningsgrundlaget for de aktiver, som
virksomheden anskaffer, nedsættes.
Hvis kontohaveren dør, foreskriver
etableringskontoloven, at ikke-hævede etableringskontoindskud
med tillæg af 3 pct. for hvert år fra udløbet af
de indkomstår, hvor indskuddene er fradraget, og indtil
udløbet af dødsåret medregnes til den
skattepligtige indkomst i dødsåret. For indskud
foretaget til og med indkomståret 2001 udgør
tillægget dog 5 pct.
Dødsboskatteloven indeholder ingen regler om beskatning
af ikke-hævede etableringskontoindskud i
dødsåret. Derimod indeholder dødsboskatteloven
i § 87, stk. 4, regler om efterbetalingskrav fra
indkomstår forud for dødsåret, herunder
efterbetalingskrav, der hidrører fra afdødes indskud
på etableringskonto. Sådanne efterbetalingskrav kan
efter de nuværende efterbetalingsregler i
etableringskontoloven kun forekomme, når en anden begivenhed
end dødsfaldet undtagelsesvis har udløst et krav om
efterbeskatning i indkomstår før
dødsåret. Eksempelvis når indskud ikke er
anvendt inden for den frist, som loven fastsætter, eller
indskud er hævet, uden at etablering er sket.
Efter etableringskontolovens § 11, stk. 4, skal
der ikke ske efterbeskatning, hvis en efterlevende
ægtefælle overtager afdødes indskud på
etableringskonto efter dødsboskattelovens regler
herom.
For en nærmere redegørelse for de gældende
regler henvises til bemærkningerne til § 5, nr. 1
(etableringskontolovens § 11, stk. 1).
3.5.2. Forslagets baggrund
Efterbeskatning i dødsåret harmonerer ikke med
dødsboskattelovens regler om efterbetaling af
skattebeløb. Endvidere er der en regelkonflikt mellem den
efterbeskatning, der ifølge etableringskontoloven skal ske i
tilfælde af kontohaverens død, og efterbeskatningen i
dødsboskatteloven med hensyn til størrelsen af
skatten. For en nærmere redegørelse henvises til
bemærkningerne til § 5, nr. 1
(etableringskontolovens § 11, stk. 1).
De nævnte konflikter mellem etableringskontolovens og
dødsboskattelovens regler om efterbeskatning skal ses i
sammenhæng med, at etableringskontolovens regler er
ændret adskillige gange siden dødsboskattelovens
indførelse:
Princippet om, at ikke-hævede etableringskontoindskud
med tillæg skal efterbeskattes i det indkomstår, hvor
fristen for etablering udløber, eller indskuddene
hæves uden etablering, blev indført med virkning for
indskud, der hæves fra den 1. januar 1992, jf. lov nr. 887 af
21. december 1991. Formålet var at få en forenklet
efterbeskatningsmetode. Begrundelsen var, at den indtil da
gældende efterbeskatningsmetode, hvorefter efterbeskatningen
skete i de enkelte indskudsår, blev anset for at være
kompliceret, tidskrævende og administrativt tyngende. Den
pågældende type genoptagelsessager hørte
således til blandt de mest tyngende hos
skattemyndighederne.
Lovændringen i 1991 omhandlede dog ikke efterbeskatning
ved dødsfald. Her fastholdt man den hidtidige
efterbeskatningsmetode, hvorefter efterbeskatningen fortsat skulle
ske i de enkelte indskudsår. Dette var således fortsat
reglen ved dødsfald, men ikke hovedreglen i
etableringskontoloven, da dødsboskatteloven blev
indført.
Efterfølgende er efterbeskatningsmetoden ved
kontohaverens død blevet ændret ved lov nr. 434 af 28.
juni 1998. Herefter sker efterbeskatningen ved dødsfald i
det indkomstår, hvori dødsfaldet sker. Ændringen
har virkning, når kontohaveren er afgået ved
døden den 1. januar 1999 eller senere.
3.5.3. Skatteministeriets
overvejelser
Skatteministeriet finder, at etableringskontolovens hovedregel
om, at efterbeskatning sker i det aktuelle indkomstår og ikke
i det eller de indkomstår, hvori indskuddene er foretaget, er
den mest hensigtsmæssige. Den manglende koordination mellem
reglerne i dødsboskatteloven og etableringskontoloven
må imidlertid anses for uheldig.
Endvidere finder Skatteministeriet, at den effektive
beskatning af ikke hævede etableringskontomidler i skiftede
dødsboer er for høj sammenlignet med
skatteværdien af de fradrag, som indskyderen har haft. Der
henvises nærmere til bemærkningerne til § 5,
nr. 1 (etableringskontolovens § 11, stk. 1).
Ovenstående taler for, at der i dødsboskatteloven
indføres klare regler for, hvordan efterbeskatning af
ikke-hævede etableringskontomidler foretages. Samtidig
foreslås det, at indeståendet ikke skal medregnes med
det fulde beløb, men kun med henholdsvis 67 pct. og 78 pct.,
afhængig af, om indskuddet er fradraget i indkomstår
2002 eller senere, eller i indkomstår 2001 eller
tidligere.
3.5.4. Forslagets indhold
Det foreslås, at de nuværende regler i
dødsboskatteloven om efterbetalingskrav som følge af
efterbeskatning af etableringskontomidler i indkomstår forud
for dødsåret fjernes, idet de knytter sig til den
efterbeskatningsordning, der var gældende ved
dødsboskattelovens indførelse. Om
efterbetalingsbestemmelsen henvises til bemærkningerne til
§ 1, nr. 68 (dødsboskattelovens § 87, stk.
2-5).
Som alternativ hertil foreslås der indsat bestemmelser i
henholdsvis dødsboskattelovens § 9 om
skattepligtig indkomst i mellemperioden og § 22 om
bobeskatningsindkomsten, hvorefter etableringskontomidler skal
medregnes, men kun med 67 pct., respektive 78 pct. Der henvises til
§ 1, nr. 12 (dødsboskattelovens § 9, stk. 1, nr.
3), og nr. 33 (dødsboskattelovens § 22, stk. 1, nr. 3),
og de fælles bemærkninger dertil.
Tilstedeværelsen af ikke hævede
etableringskontomidler i et skattefritaget dødsbo
indebærer altid, at der forefindes en indkomst, der er
skattepligtig i mellemperioden, men som ikke er indgået i
forskudsregistreringen af afdøde. Det foreslås derfor,
at skatteansættelse af mellemperioden gøres
obligatorisk i tilfælde, hvor der foreligger
etableringskontomidler. Det svarer til, hvad der gælder, hvis
afdøde efterlader sig indestående på konto for
opsparet overskud i virksomhedsordningen. Der henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 19
(dødsboskattelovens § 13, stk. 5, nr. 5).
Endelig foreslås to præciserende regler om en
efterlevende ægtefælles overtagelse af
etableringskontomidler, henholdsvis i dødsboskattelovens
kapitel 7 om beskatningen af den efterlevende ægtefælle
ved skifte og i dødsboskattelovens afsnit III om beskatning
ved uskiftet bo m.v. I begge situationer har den efterlevende
ægtefælle mulighed for at overtage
etableringskontomidlerne på de betingelser, der var
gældende for afdøde. Det foreslås, at den
efterlevende ægtefælle ved skifte skal afgive en
erklæring til SKAT om, hvorvidt midlerne ønskes
overtaget eller ej. Ved uskiftet bo er udgangspunktet, at den
efterlevende ægtefælle overtager
førstafdødes etableringskontoindestående, men
ægtefællen kan vælge ikke at gøre det.
Både ved skifte og ved uskiftet bo skal der ske
efterbeskatning af beløbet, hvis ægtefællen ikke
ønsker at overtage indeståendet. Ifølge
etableringskontolovens § 11, stk. 1, i den
gældende formulering skal dette ske i
»dødsåret«. Det foreslås
præciseret, at beløbet ved skifte indgår i
skatteansættelsen af afdødes mellemperiode eller
bobeskatningsperioden, afhængig af, om boet er fritaget for
beskatning eller ej, og at beløbet indgår i
skatteansættelsen af førstafdøde ved uskiftet
bo, jf. henholdsvis dødsboskattelovens § 43,
stk. 3, og § 62, stk. 4, henholdsvis § 1,
nr. 45 og nr. 55, i lovforslaget.
Dødsboskattelovens bestemmelser om efterbeskatning i
årene før dødsåret har været
virkningsløse i en årrække, og beskatningen er
efter praksis foregået som beskrevet i forslaget, når
bortses fra skattesatsen. De foreslåede regler skaber klarhed
for, hvordan efterbeskatningen skal foregå.
3.6. Forenklede regler for beskatning
af to boer
3.6.1. Gældende ret
Efter gældende ægteskabslovgivning er der i
ethvert ægteskab en formueordning. Under ægteskabet har
hver ægtefælle enten formuefællesskab
(fælleseje), særeje eller en kombination heraf. Ved
død kan afdødes særeje enten overgå til
behandling som fælleseje (skilsmissesæreje) eller
fortsat være særeje (fuldstændigt
særeje).
En gift person, der afgår ved døden, kan
således efterlade sig to boer: en andel af det hidtidige
fællesbo og et særejebo. Det afhænger bl.a. af
arveforholdene i boet, om de to boer skifteretligt bliver
undergivet én samlet skiftebehandling, eller de skiftes
separat. Der kan således være forskellige arvingskredse
i de to boer, testamentsbestemmelser, der skal opfyldes på
forskellige tidspunkter m.v., der bevirker, at de to boer må
skiftes adskilt. Det er også almindeligt forekommende, at den
efterlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet
bo med hensyn til fællesejet, mens særboet skiftes.
Endelig forekommer det, at de to boer ønskes afsluttet med
forskellig skæringsdag, f.eks. hvis det ene bo indeholder
ukomplicerede forhold og det andet mere komplekse forhold.
Efter de gældende skatteregler for personer tages der
ikke hensyn til formueordningen i en gift persons
ægteskab.
Dødsboskatteloven indeholder derimod visse
særregler om den situation, hvor afdøde både
efterlader sig en andel af et fællesbo og et særbo.
Disse regler knytter sig dog til de skifteretlige regler,
således at et samlet skifte af de to boer medfører, at
de også skattemæssigt behandles som ét bo. Og
hvis begge boer overtages af den efterlevende
ægtefælle, behandles denne efter reglerne i
dødsboskattelovens kapitel 10 (uskiftet bo m.v.). De
skattemæssige særregler knytter sig dermed til
følgende to situationer:
- situationer, hvor
begge boer skiftes ved adskilt skiftebehandling og
- situationer, hvor
det ene bo overtages af den efterlevende ægtefælle,
mens det andet skiftes.
Når begge boer skiftes, men ved hver sin
skiftebehandling, gælder dødsboskattelovens
beløbsgrænser for skattefritagelse for begge boer
under ét. Der forekommer altså ikke situationer, hvor
det ene bo er fritaget for beskatning, mens det andet ikke
er.
3.6.2. Skatteministeriets
overvejelser
Selv om der ved dødsboskatteloven er søgt taget
hensyn til de særlige situationer, der kan forekomme,
må det konstateres, at de gældende særregler for
begge de ovennævnte situationer indeholder
uhensigtsmæssige elementer og endvidere er mangelfulde.
Der opstår uhensigtsmæssigheder omkring indgivelse
af selvangivelse, ansættelse af skattepligtig indkomst eller
skatteberegning. Disse uhensigtsmæssigheder skyldes bl.a., at
der ved personbeskatning ikke tages hensyn til formueordningen,
således at forskudsregistreringen for dødsåret
er foretaget ud fra en antagelse om, at der kun forefindes
ét skattesubjekt, nemlig den nu afdøde person.
Desuden mangler der i det gældende regelsæt
bestemmelser om, hvordan aktieindkomst skal behandles i
tilfælde, hvor begge boer oppebærer
aktieindkomst.
De gældende skatteregler må således anses
for uhensigtsmæssige i følgende situationer:
Situation 1:
Begge boer skiftes, og de er efter dødsboskattelovens
§ 6 fritaget for beskatning. Hvert af boerne kan da for
sit vedkommende kræve afsluttende skatteansættelse af
mellemperioden, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt.
Hvis en skatteansættelse af mellemperioden af det ene bo
resulterer i en overskydende skat, der skal udbetales efter
§ 15, stk. 5, skal udbetalingen fordeles mellem de
to boer efter forholdet mellem den skattepligtige indkomst i
mellemperioden, der kan henføres til hvert af boerne.
Hvis en skatteansættelse af mellemperioden resulterer i
restskat, der skal indbetales efter § 15, stk. 4,
skal betalingen fordeles på tilsvarende måde mellem
boerne indbyrdes, og i øvrigt hæfter boerne solidarisk
for betalingen efter dødsboskattelovens § 88,
stk. 1.
Det ses heraf, at selv om kun det ene bo har anmodet om
afsluttende skatteansættelse, er det andet bo nødt til
også at indlevere en indkomstopgørelse, for at
beregningen og fordelingen kan foregå korrekt. Hvis kun
ét af boerne har anmodet om afsluttende
skatteansættelse, opstår endvidere
spørgsmålet, om det kun er dette bo, der har krav
på udbetaling af sin andel af en beregnet overskydende
skat.
Det er mere hensigtsmæssigt, at reglerne umiddelbart
fastslår, at hvis ét af boerne kræver
afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, gælder
kravet herom for begge boer. Ved skatteberegning efter
§ 15, stk. 4 og 5, fordeles skatten mellem de to
boer efter forholdet mellem den del af summen af skattepligtig
indkomst og aktieindkomst i mellemperioden, der kan henføres
til det enkelte bo, og afdødes samlede skattepligtige
indkomst og aktieindkomst i mellemperioden. Hvis summen af
skattepligtig indkomst og aktieindkomst i mellemperioden er negativ
for det ene bos vedkommende, ansættes summen ved fordelingen
til 0 kr.
Situation 2:
Begge boer skiftes, og de er ikke fritaget for
dødsbobeskatning efter § 6. Beregningen af
dødsboskat foregår da efter dødsboskattelovens
§ 30, som bl.a. betyder, at der gives bofradrag og
mellemperiodefradrag i den beregnede skat. Disse fradrag fordeles
mellem de to boer efter forholdet mellem bobeskatningsindkomsten i
de to boer. Afdødes foreløbige
indkomstskattebeløb skal indgå i den videre
skatteberegning efter § 30 (i nærværende
lovforslag reglerne i den nye § 30 a, jf. § 1, nr.
37, og bemærkningerne hertil), men der er efter
gældende ret ingen regler om, hvordan de foreløbige
indkomstskattebeløb skal fordeles mellem de to boer.
Det forekommer rimeligt, at de foreløbige
indkomstskatter fordeles mellem de to boer. At fordele
forholdsmæssigt efter indkomsten i mellemperioden er
imidlertid i disse tilfælde uhensigtsmæssigt, fordi
boerne er skattepligtige og derfor ikke skal opgøre
indkomsten i mellemperioden særskilt. Endvidere indgår
der beløb i de foreløbige indkomstskatter fra
årene før dødsåret - beløb, som
ikke med mening kan splittes op nu, fordi beskatningen i levende
live ikke har været baseret på en adskillelse af
særbo og fællesbo.
En rimelig fordeling af de foreløbige indkomstskatter
synes derimod at kunne baseres på følgende:
- Der foretages
én samlet skatteberegning af boernes samlede skattepligtige
indkomst og aktieindkomst under ét.
- De beregnede
skatter reguleres samt fratrækkes indeholdt A-skat og
forfalden B skat, efter at endelig ejendomsværdiskat er
modregnet i A-skat og/eller B-skat.
- Fremkommer der
herefter en yderligere skat, som boerne skal betales, eller en
overskydende skat, som skal tilbagebetales til boerne, fordeles
beløbet efter forholdet mellem summen af hvert bos
bobeskatningsindkomst og aktieindkomst og den samlede sum af
boernes bobeskatningsindkomst og aktieindkomst. Er summen af
bobeskatningsindkomst og aktieindkomst positiv for det ene bo og
negativ for det andet bo, påhviler hele skatten det bo, der
har positiv sum.
- Hvert enkelt bos
skattetilsvar reguleres herefter med indeholdt udbytteskat,
virksomhedsskat eller konjunkturudligningsskat svarende til
beskattet opsparet overskud eller beskattet
konjunkturudligningsopsparing samt acontoskat efter
afskrivningslovens § 30 C, stk. 8-10, der kan
henføres til hvert af boerne.
- Har boerne
tilsammen negativ bobeskatningsindkomst og aktieindkomst, foretages
beregning af tilbagebetalingsbeløb efter
dødsboskattelovens § 31 også under
ét, og tilbagebetaling fordeles forholdsmæssigt. Har
det ene bo positiv sum og det andet bo negativ sum, tilbagebetales
hele beløbet til det bo, der har negativ sum.
Situation 3:
Den efterlevende ægtefælle overtager
fællesboet til uskiftet bo, mens særejet skiftes.
Både ved skatteberegning i en afsluttende
skatteansættelse for mellemperioden (hvis særboet er
fritaget for beskatning) og ved dødsboskatteberegningen
(hvis særboet ikke er fritaget for beskatning) foreskriver de
gældende regler, at afdødes foreløbige
indkomstskattebeløb skal godskrives særboet efter
forholdet mellem på den ene side afdødes
indtægter og udgifter i mellemperioden, i det omfang de
hidrører fra afdødes fuldstændige særeje,
og på den anden side afdødes samlede indtægter
og udgifter i mellemperioden.
For den efterlevende ægtefælle foretages der en
skatteberegning i dødsåret efter reglerne i
dødsboskattelovens kapitel 10, hvilket bl.a.
indebærer, at den efterlevende ægtefælle betaler
skat af afdødes indtægter i mellemperioden, i det
omfang de ikke har vedrørt særboet (eksempelvis er
det, i en blandet formueordning som her, den efterlevende
ægtefælle, der beskattes af afdødes pension
eller lønindkomst i mellemperioden). Den efterlevende
ægtefælle får godskrevet den del af
afdødes foreløbige indkomstskatter, som ikke skal
henføres til særejet.
Denne fordelingsregel betyder, at der altid skal udarbejdes en
indkomstopgørelse for særejeboets mellemperiode, for
at fordelingen af de foreløbige skatter mellem boet og
ægtefællen kan foregå korrekt. Dette
gælder,
- uanset om boet
eller SKAT i øvrigt har krævet afsluttende
skatteansættelse, og
- uanset om
særboet er skattepligtigt, og der derfor skal laves en samlet
skatteansættelse for bobeskatningsperioden, der både
indeholder mellemperioden og boperioden.
Fordelingsreglen fører således til
uhensigtsmæssige resultater med hensyn til
indkomstopgørelserne. Det forekommer mere
hensigtsmæssigt, at der konstrueres en fordelingsregel, der
ikke forudsætter en skatteansættelse. En sådan
fordelingsregel kan lægges tæt op ad forslagene
vedrørende de skiftede dødsboer og i hovedtræk
gå ud på følgende:
- Indeholdt
udbytteskat godskrives det bo, hvori udbytteskatten er
indtægtsført.
- Betalt
virksomhedsskat/konjunkturudligningsskat af beskattet opsparet
overskud efter virksomhedsskatteloven/henlæggelse til
konjunkturudligning, godskrives det bo, som har
indtægtsført overskuddet. Beløb, der anses som
indbetalt som acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C,
stk. 8-10, som boerne hver for sig har selvangivet, godskrives
skatteberegningen for det bo, som acontoskatten
vedrører.
3.6.3. Forslagets indhold
Der foreslås følgende ændringer i forhold
til gældende ret, når begge boer skiftes og er fritaget
for beskatning:
- Hvis ét af
boerne kræver afsluttende skatteansættelse for
mellemperioden, gælder kravet herom for begge boer.
- Der foretages
én samlet skatteansættelse for mellemperioden af
skattepligtig indkomst og aktieindkomst, uanset om det er SKAT
eller ét af boerne der har anmodet om det.
- Ved
skatteberegning efter dødsboskattelovens § 15,
stk. 4 og 5, fordeles skatten mellem de to boer efter
forholdet mellem den del af summen af skattepligtig indkomst og
aktieindkomst i mellemperioden, der kan henføres til det
enkelte bo, og afdødes samlede skattepligtige indkomst og
aktieindkomst i mellemperioden. For så vidt angår
løbende indtægter, f.eks. pension eller
lønindkomst, afhænger det af den generelle
formueordning i afdødes ægteskab, til hvilket bo disse
indtægter skal henføres. Som udgangspunkt og
hovedregel henføres de dermed til afdødes andel af
fællesboet.
- Hvis summen af
skattepligtig indkomst og aktieindkomst i mellemperioden er negativ
for det ene bos vedkommende, ansættes summen ved fordelingen
til 0 kr.
Der foreslås følgende ændringer i forhold
til gældende ret, når begge boer skiftes og ikke er
fritaget for beskatning:
- Der foretages
én samlet skatteberegning af boernes samlede skattepligtige
indkomst i bobeskatningsperioden (bobeskatningsindkomsten) og
aktieindkomst under ét.
- Skatteberegning
efter dødsboskattelovens §§ 30, 30 a, 31 og
32 foretages ligeledes under ét for boernes samlede
bobeskatningsindkomst og aktieindkomst.
- De beregnede
skatter reguleres efter dødsboskattelovens § 30 a,
stk. 1 og 2, og fratrækkes indeholdt A-skat og forfalden
B-skat, efter at endelig ejendomsværdiskat er modregnet i
A-skat og/eller B-skat.
- Hvis der herved
fremkommer en yderligere skat, som boerne skal betale, eller en
overskydende skat, som skal tilbagebetales til boerne, fordeles
beløbet mellem de to boer efter forholdet mellem den del af
summen af bobeskatningsindkomst og aktieindkomst, der kan
henføres til det enkelte bo, og den samlede
bobeskatningsindkomst og aktieindkomst. For så vidt
angår løbende indtægter, f.eks. afdødes
pension eller lønindkomst i tiden frem til
dødsfaldet, afhænger det af den generelle
formueordning i afdødes ægteskab, til hvilket bo disse
indtægter skal henføres. Som udgangspunkt og
hovedregel henføres de dermed til afdødes andel af
fællesboet.
- Hvert enkelt bos
skattetilsvar reguleres herefter med indeholdt udbytteskat,
virksomhedsskat eller konjunkturudligningsskat svarende til
beskattet opsparet overskud eller beskattet
konjunkturudligningsopsparing samt acontoskat efter
afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10, der kan
henføres til hvert af boerne.
- Har boerne
tilsammen negativ bobeskatningsindkomst og aktieindkomst, foretages
beregning af tilbagebetalingsbeløb efter
dødsboskattelovens § 31 også under
ét, og tilbagebetaling fordeles forholdsmæssigt. Har
det ene bo positiv sum og det andet bo negativ sum, tilbagebetales
hele beløbet til det bo, der har negativ sum.
Der henvises til § 1, nr. 15 (dødsboskattelovens
§ 13, stk. 1, 2.-3. pkt.), nr. 25 (dødsboskattelovens
§ 15, stk. 4, 2.-3. pkt.), nr. 26 (dødsboskattelovens
§ 15, stk. 5, 2. pkt.), nr. 37 (dødsboskattelovens
§§ 30 og 30 a), nr. 38 (dødsboskattelovens
§§ 31 og 32), nr. 61 (dødsboskattelovens §
68, stk. 2), nr. 62 (dødsboskattelovens § 69, stk. 2),
og nr. 63 (dødsboskattelovens § 70, stk. 2), og til
bemærkningerne til § 1, nr. 15, nr. 37 (ad
dødsboskattelovens § 30 a, stk. 8), nr. 38 (ad
dødsboskattelovens § 31, stk. 4), samt til de
fælles bemærkninger til nr. 25 og 26 og de fælles
bemærkninger til nr. 61, 62 og 63.
3.7. Forlængelse af fristen for
skattefri virksomhedsomdannelse i dødsboer
3.7.1. Gældende ret
Når en selvstændigt erhvervsdrivende person
dør uden at have forberedt et generationsskifte eller
lignende, og dødsboet ikke er fritaget for beskatning, har
dødsboet efter virksomhedsomdannelsesloven mulighed for at
anvende virksomhedsomdannelseslovens regler om skattefri
virksomhedsomdannelse under skiftet. Herefter kan dødsboet
udlodde aktierne i selskabet med succession i stedet for at udlodde
selve virksomheden.
For et dødsbo, der er skattefritaget, har det intet
formål at foretage en skattefri virksomhedsomdannelse, idet
aktierne ikke vil kunne udloddes med succession, jf.
dødsboskattelovens § 36, hvorefter det er en
forudsætning for udlodning med succession, at dødsboet
ikke er skattefritaget. Derimod kan det i visse situationer
være hensigtsmæssigt at anvende reglerne, når
dødsboet ikke er fritaget for beskatning.
Virksomhedsomdannelsesloven indeholder hjemmel til, at et
dødsbo kan anvende loven, jf. § 2, stk. 1,
nr. 1, hvorefter ejeren på omdannelsestidspunktet skal
være undergivet fuld skattepligt efter kildeskattelovens
§ 1 (personer) eller dødsboskattelovens
§ 1, stk. 2 (dødsboer). I øvrigt
indeholder loven ikke særregler for dødsboer.
Ifølge virksomhedsomdannelseslovens § 2,
stk. 1, nr. 6, sammenholdt med § 3, stk. 1, er
det en betingelse, at omdannelsen finder sted senest 6
måneder efter statusdatoen for det sidste årsregnskab i
den personligt drevne virksomhed, og at ejeren - her
dødsboet - indsender de dokumenter, der er foreskrevet i
selskabslovgivningen, til SKAT senest en måned efter
omdannelsen.
Reglen om op til 6 måneders tilbagevirkende kraft
betyder, at selv om dødsboer kan anvende reglerne om
skattefri virksomhedsomdannelse, er det i praksis kun muligt at
opfylde lovens krav, hvis dødsfaldet sker inden for de
første 3-4 måneder af det efterfølgende
regnskabsår. Sker dødsfaldet i sidste halvdel af
året, er det objektivt umuligt at opfylde kravene. Sker
dødsfaldet mere end 3-4 måneder inde i
regnskabsåret, bevirker den tid, der forløber fra
dødsfaldet og indtil skifteretten har truffet beslutning om
boets behandling og udleveret boet til arvingerne eller en
bobestyrer, at der i praksis ikke er tid til at beslutte og
gennemføre en virksomhedsomdannelse inden for de 6
måneder.
3.7.2. Skatteministeriets
overvejelser
Som det fremgår af afsnit 3.7.1., er adgangen for et
dødsbo til at anvende virksomhedsomdannelsesloven
afhængig af, hvornår i det efterfølgende
regnskabsår dødsfaldet er sket. Dette udgør
efter Skatteministeriets opfattelse en uheldig forskelsbehandling
af boerne indbyrdes.
3.7.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at der skabes lige muligheder for
virksomhedsomdannelse, uanset hvornår dødsfaldet er
sket. Dette sker ved, at den gældende regel om 6
måneders tilbagevirkende kraft suppleres med en
særregel, der for dødsboer fastsætter en frist
på 6 måneder efter dødsfaldet, dog
således, at hvis boets behandlingsmåde først
afgøres af skifteretten senere end 4 måneder efter
dødsfaldet, forlænges fristen til 2 måneder
efter, at afgørelsen er truffet. Denne frist anvendes i
forskellige andre sammenhænge i dødsboskatteloven og
er således kendt af bobehandlerne.
Der henvises til § 10, nr. 1
(virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 6).
3.8. Ændrede regler for
beskæftigelsesfradrag, særligt befordringsfradrag og
medarbejdende ægtefælle
3.8.1. Gældende ret
Efter arbejdsmarkedsbidragsloven betaler såvel
lønmodtagere som selvstændigt erhvervsdrivende
arbejdsmarkedsbidrag af deres indkomst, og der opgøres et
bidragsgrundlag for henholdsvis lønmodtagere, lovens §
8, og selvstændigt erhvervsdrivende, lovens § 10. For
lønmodtagere indeholdes arbejdsmarkedsbidraget af
arbejdsgiveren i tilknytning til indeholdelsen af A-skatter efter
lovens § 11. For selvstændigt erhvervsdrivende
opgøres og indbetales der foreløbige bidrag efter
lovens § 12.
Efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 13, stk. 8, anses
betalingen af indeholdte bidrag efter § 11, stk. 1 og 6, og
betalingen af foreløbige bidrag efter § 12, som
forfaldt før dødsfaldet, for endelige for
afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har
fundet sted.
Det betyder samtidig, at der ikke fastsættes et
bidragsgrundlag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 8, stk. 1,
eller § 10 for dødsåret.
At det forskudsbetalte bidrag anses for endeligt, og at der
ikke opgøres et bidragsgrundlag, har indflydelse i
følgende situationer:
For det første tilfælde, hvor bidragsgrundlag
efter arbejdsmarkedsbidragsloven indgår som en faktor ved
beregningsgrundlaget for et fradrag.
For det andet tilfælde, hvor virksomhedsoverskud -
herunder indtægt som medarbejdende ægtefælle - er
forskudsregistreret hos den ene ægtefælle, men
dødsfaldet bevirker, at den anden
ægtefælle/dødsboet bliver skattepligtig
heraf.
3.8.1.1. Beskæftigelsesfradrag
og særligt befordringsfradrag
Bidragsgrundlaget opgjort efter arbejdsmarkedsbidragslovens
§ 8, stk. 1, og § 10 indgår ved beregningen af
beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J og
særligt befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C,
stk. 4. Beregningsgrundlagene for de to fradrag er i øvrigt
ikke fuldstændig parallelle.
Var afdøde en erhvervsaktiv person, der var berettiget
til et af disse fradrag, vil fradraget typisk indgå ved
forskudsregistreringen for det år, hvori personen er
afgået ved døden. Afdødes foreløbige
skatter er således beregnet ud fra en forudsætning om,
at afdøde har ret til fradragene.
Som beskrevet ovenfor bliver betalingen af indeholdte bidrag
efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 11, stk. 1 og 6, og
betalingen af foreløbige bidrag efter § 12, som
forfaldt før dødsfaldet, anset for endelige for
afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har
fundet sted. Der er derfor heller ikke noget grundlag at beregne
beskæftigelsesfradrag eller særligt befordringsfradrag
efter.
Konsekvensen heraf er, at de to fradrag bortfalder for
så vidt angår mellemperioden. Dette gælder, hvad
enten mellemperioden er selvstændigt skattepligtig (i et i
øvrigt skattefritaget dødsbo), eller mellemperioden
indgår i bobeskatningsperioden i et skattepligtigt
dødsbo. Bortfald af retten til et fradrag vil alt andet lige
kunne få den virkning, at der opstår restskat på
grund af dødsfaldet.
Hvis en efterlevende ægtefælle overtager hele
boet, og der sker beskatning efter dødsboskattelovens afsnit
III, indgår fradragene derimod efter praksis i den
skatteberegning vedrørende afdøde (mellemperioden) i
dødsåret, som skal foretages efter
dødsboskattelovens § 62. Som beregningsgrundlag bruges
de faktiske indkomster i mellemperioden efter de regler, der ville
have været gældende, dersom dødsfaldet ikke var
indtruffet.
3.8.1.2. Medarbejdende
ægtefælle
Kildeskattelovens § 25 A regulerer fordelingen af et
virksomhedsresultat mellem to ægtefæller.
Virksomhedsresultatet skal beskattes hos den ægtefælle,
der driver virksomheden eller i overvejende grad driver
virksomheden. Hvis den anden ægtefælle deltager i
driften, er der efter bestemmelsen flere muligheder for at
overføre en del af virksomhedsresultatet til denne. Det kan
ske efter reglerne om medarbejdende ægtefælle,
kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, efter reglerne om
lønaftale mellem ægtefæller, kildeskattelovens
§ 25 A, stk. 4, eller der kan ske fordeling på
interessentskabslignende vilkår, kildeskattelovens § 25
A, stk. 9. Fælles for disse regler er, at det er uden
betydning, hvem af ægtefællerne der formueretligt er
ejer af virksomheden.
Dør en af ægtefællerne, bliver virksomheden
med virkning fra begyndelsen af dødsåret beskattet hos
den ægtefælle/dødsboet efter den
ægtefælle, der ejer virksomheden. Der sker altså
et principskifte med hensyn til, hos hvilken ægtefælle
beskatningen sker. Desuden bortfalder muligheden for at
overføre en del af overskuddet efter reglerne om
medarbejdende ægtefælle. Det er en betingelse herfor
efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, at
ægtefællerne er sambeskattede ved indkomstårets
udløb, og denne betingelse er ikke opfyldt. En
lønaftale eller en fordelingsordning kan derimod
fortsætte.
Som alternativ til reglerne om fordeling af
virksomhedsresultatet er der regler i dødsboskattelovens
afsnit II om skiftede boer, hvorefter et beløb svarende til
et vederlag for den ydede arbejdsindsats i mellemperioden enten kan
eller skal overføres til beskatning hos den
ægtefælle, der ikke ejer virksomheden. Hvis den
efterlevende ægtefælle arbejder for dødsboet
efter dødsfaldet, skal der overføres et beløb
som vederlag herfor.
Hvis den efterlevende ægtefælle i stedet skal
beskattes efter dødsboskattelovens afsnit III om uskiftet bo
m.v., sker der ikke principskifte som ved skiftede boer.
Virksomhedsoverskuddet beskattes uanset ejerforholdet fortsat hos
den ægtefælle, der har drevet virksomheden eller drevet
den i overvejende grad. Dette har betydning for den
skatteansættelse af afdøde i mellemperioden, som
indgår i beskatningen af den efterlevende
ægtefælle i dødsåret, jf.
dødsboskattelovens § 62 og § 63.
3.8.2. Skatteministeriets
overvejelser
3.8.2.1. Beskæftigelsesfradrag
og særligt befordringsfradrag
Både særligt befordringsfradrag og
beskæftigelsesfradrag er efter deres art og formål
fradrag, som kun bør kunne tildeles fysiske personer. Det er
grundlæggende korrekt, at dødsboer ikke har ret til
disse fradrag.
Samtidig er det imidlertid uhensigtsmæssigt, at
dødsfaldet medfører, at forskudsregistrerede fradrag
bortfalder med tilbagevirkende kraft til begyndelsen af
dødsåret, hvis boet skiftes. Det skyldes, at bortfald
af retten til fradrag alt andet lige kan betyde, at der
opstår en skatterestance alene på grund af
dødsfaldet.
Retten til beskæftigelsesfradrag og særligt
befordringsfradrag i mellemperioden vil kunne bevares, hvis der i
dødsboskatteloven indsættes særregler, der
samtidig fastlægger en beregningsregel for fradragene i disse
situationer.
3.8.2.2. Medarbejdende
ægtefælle
Samspillet mellem endelighedsreglen for afdødes
arbejdsmarkedsbidrag og reglerne om placering af beskatningen af
virksomhedsoverskud medfører i en række situationer,
at ægtefællerne samlet betaler et andet beløb i
arbejdsmarkedsbidrag i dødsåret, end de skulle have
gjort, dersom begge havde været i live ved
indkomstårets udgang. Når dødsboet beskattes
efter dødsboskattelovens afsnit II, har boet og den
efterlevende ægtefælle dog mulighed for at aftale,
hvorvidt der skal overføres beløb vedrørende
mellemperioden, og hermed undgå situationer, hvor
ægtefællerne samlet kommer til at betale et for stort
arbejdsmarkedsbidrag.
Anderledes forholder det sig ved uskiftet bo. Hvis den
medarbejdende ægtefælle dør, og denne har
været forskudsregistreret som medarbejdende
ægtefælle, har denne betalt et foreløbigt
arbejdsmarkedsbidrag, som bliver endeligt ved død. Samtidig
betaler den efterlevende ægtefælle fuldt
arbejdsmarkedsbidrag af virksomhedsresultatet, eftersom dette fuldt
ud indgår i den efterlevende ægtefælles indkomst.
Der er ikke som ved skifte mulighed for at bestemme, at et
beløb skal fragå i den efterlevende
ægtefælles indkomst og beskattes i mellemperioden hos
den nu afdøde ægtefælle. Der er heller ikke
adgang til at anvende reglerne om medarbejdende
ægtefælle i kildeskattelovens § 25 A, stk. 3,
fordi ægtefællerne på grund af dødsfaldet
ikke kan opfylde betingelsen om, at de skal være
sambeskattede ved indkomstårets udløb.
Det samlede resultat ved uskiftet bo er således, at
dødsfaldet efter omstændighederne kan medføre,
at ægtefællerne samlet kommer til at betale betydeligt
større beløb i arbejdsmarkedsbidrag, end der skulle
være betalt som udgangspunkt. Beløbet fremkommer som
et restbidrag hos den efterlevende ægtefælle, da
afdødes bidrag er blevet endeligt ved dødsfaldet. Der
sker en effektiv dobbelt bidragsbetaling vedrørende dele af
virksomhedsresultatet.
Skatteministeriet anser en sådan dobbelt bidragsbetaling
for uhensigtsmæssig. Situationen opstår kun få
gange årligt og forudsætter, at afdøde har
været forskudsregistreret som medarbejdende
ægtefælle. I det enkelte tilfælde kan der
imidlertid være tale om betydelige beløb. Er
virksomhedsoverskuddet således på 600.000 kr., er der
forskudsregistreret i forventning om dette overskud, og sker
dødsfaldet sidst på året, betaler
ægtefællerne således samlet 16.160 kr. mere i
arbejdsmarkedsbidrag, end der skulle være betalt i levende
live.
Det er ikke hensigtsmæssigt at søge problemet
løst ved at foreskrive, at arbejdsmarkedsbidraget
undtagelsesvis ikke skal være endeligt, når
afdøde var forskudsregistreret som medarbejdende
ægtefælle. Systemmæssigt ville det således
være meget kompliceret at håndtere en sådan
undtagelsesbestemmelse, idet der forekommer tilfælde, hvor
den medarbejdende ægtefælle ud over sin indkomst som
sådan også har indtægter fra andre arbejdsgivere.
Derimod kan en praktisk løsning bestå i, at der tages
udgangspunkt i forskudsregistreringen ligesom ved
beskæftigelses- og særligt befordringsbidrag, jf.
afsnit 3.8.2.1. ovenfor.
3.8.3. Forslagets indhold
3.8.3.1. Beskæftigelsesfradrag
og særligt befordringsfradrag
Det foreslås, at der indsættes
særbestemmelser i dødsboskatteloven, der
fastslår, hvordan henholdsvis særligt
befordringsfradrag og beskæftigelsesfradrag skal
opgøres, når boet skiftes og er henholdsvis
skattefritaget og ikke skattefritaget.
I stedet for et beregningsgrundlag opgjort efter
arbejdsmarkedsbidragslovens regler tages der udgangspunkt i den
forskudsregistrerede størrelse af fradraget. Dette
indebærer, at det er en forudsætning for at
oppebære disse fradrag vedrørende mellemperioden, at
afdøde har været forskudsregistreret med
fradragene.
Samtidig foreslås der indsat en bestemmelse i
dødsboskattelovens afsnit III om beskatning af den
efterlevende ægtefælle ved uskiftet bo m.v., der danner
udtrykkelig lovhjemmel for den ovenfor beskrevne praksis.
Der henvises til § 1, nr. 14 (dødsboskattelovens
§ 9, stk. 1, nr. 5), nr. 35 (dødsboskattelovens
§ 22, stk. 1, nr. 5) og nr. 55 (dødsboskattelovens
§ 62, stk. 3) og til de fælles bemærkninger
til nr. 14 og 35 samt bemærkningerne til nr. 55 (ad nyt stk.
3).
Efter hidtidig praksis er skatteberegningen ved uskiftede boer
foregået som beskrevet i forslaget. Det må anses som en
forbedring, at der med de foreslåede regler skabes klarhed
over, hvordan skatteberegningen skal foregå, ligesom det
må anses for en forbedring, at fradragene fremover kan
bevares ved skifte, dersom de indgår i
forskudsregistreringen.
3.8.3.2. Medarbejdende
ægtefælle
Det foreslås, at der indsættes en
særbestemmelse i dødsboskattelovens afsnit III om
beskatning af den efterlevende ægtefælle ved uskiftet
bo m.v. Bestemmelsen gælder kun, hvis afdøde var
forskudsregistreret som medarbejdende ægtefælle efter
kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, og der tages udgangspunkt i
den forskudsregistrerede størrelse af overførslen.
Det foreskrives, at i så fald overføres et
beløb til beskatning hos den nu afdøde, medarbejdende
ægtefælle i mellemperioden. Beløbet skal
forholdsmæssigt svare til det forskudsregistrerede
beløb i det antal påbegyndte måneder af
indkomståret, hvori den nu afdøde medarbejdende
ægtefælle har været i live. Er dødsfaldet
f.eks. sket den 5. oktober, beskattes et beløb svarende til
10/12 af det forskudsregistrede beløb hos
afdøde.
Der henvises til § 1, nr. 54 (dødsboskattelovens
§ 60, stk. 2), og bemærkningerne dertil.
3.9. Konkursbeskatning af insolvente
dødsboer opgives
3.9.1. Gældende ret
Insolvente dødsboer beskattes efter et særligt
regelsæt i konkursskattelovens § 13 A, det vil sige
efter konkursskattelovens hovedprincip, men med visse
særregler. Alle dødsboer forudsættes som
udgangspunkt omfattet af dødsboskatteloven, og overgang til
behandling efter konkursskatteloven sker, hvis og kun hvis
skifteretten træffer bestemmelse om insolvensbehandling efter
dødsboskiftelovens § 69.
Konkursskattelovens hovedprincip er, at konkursboer ikke er
skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre SKAT undtagelsesvis
træffer bestemmelse om skattepligt. Sådan bestemmelse
træffes kun, hvis det skønnes, at konkursindkomsten
opgjort efter fradrag af tidligere års underskud vil
overstige 100.000 kr. og kan undlades, hvis SKAT antager, at kun en
mindre del af skatten vil kunne inddrives.
Dødsboskatteloven indeholder i § 52,
stk. 3-5, regler om samspillet mellem konkursskatteloven og
dødsboskattelovens regler for solvente
dødsboer.
For det første forekommer det i praksis, at
bobehandlingen indledes som normalt, og at man først
på et sent tidspunkt under bobehandlingen bliver
opmærksom på, at dødsboet er insolvent.
Dødsboskattelovens § 52, stk. 3,
indeholder derfor regler om, at en gennemført beskatning
vedrørende mellemperioden ophæves. Hvis
mellemperiodebeskatningen har resulteret i at boet har indbetalt
beløb, skal sådanne beløb godskrives boet ved
opkrævning af konkursskat, og i det omfang sådan
godskrivning ikke kan ske, skal beløbet i stedet udbetales
til boet.
For det andet forekommer det i praksis ligeledes, at
bobehandlingen afsluttes såvel skifte- som
skattemæssigt, men at boet efterfølgende viser sig at
være insolvent. Reglerne i dødsboskifteloven giver her
arvingerne visse muligheder for at frigøre sig fra
hæftelse for afdødes gæld ved at tilbagelevere,
hvad de har modtaget, og forlange dødsboet genoptaget og
undergivet insolvensbehandling.
I denne situation kan dødsboet være afsluttet
enten som skattefritaget eller som ikke skattefritaget.
Dødsboskattelovens § 52, stk. 4, indeholder
regler om, at genoptagelsen medfører, at en
gennemført beskatning af mellemperioden eller en
gennemført beskatning af dødsboet skal ophæves.
Hvis beskatningen har resulteret i at boet har indbetalt
beløb, skal sådanne beløb godskrives boet ved
opkrævning af konkursskat, og i det omfang sådan
godskrivning ikke kan ske, skal beløbet i stedet udbetales
til boet.
Endelig forekommer det i praksis, at et dødsbo, som
skifteretten har henvist til insolvensbehandling efter
dødsboskiftelovens § 69, efterfølgende
viser sig at være solvent alligevel.
Dødsboskattelovens § 52, stk. 5,
bestemmer her, at hvis skifteretten træffer bestemmelse om
ophævelse af insolvensbehandling, finder reglerne i
dødsboskatteloven anvendelse i samme omfang som normalt. En
eventuel konkursbeskatning skal ophæves.
3.9.2. Forslagets baggrund
Efter 10 års erfaring med det gældende
regelsæt kan det konstateres, at skattemyndighederne kun i
ganske få tilfælde har truffet afgørelse efter
konkursskatteloven om skattepligt for insolvente dødsboer.
Provenuet ved konkursbeskatning af insolvente dødsboer har
følgelig været meget lavt, men dog pga. det meget lave
antal dødsboer stærkt svingende fra år til
år.
Det er endvidere skattemyndighedernes erfaring, at
overførslen af insolvente dødsboer fra udgangspunktet
- beskatning efter dødsboskatteloven - til beskatning efter
konkursskatteregler er administrativt kompliceret. Dertil kommer,
at reglerne i dødsboskattelovens § 52 er
utilstrækkelige, og at en række detaljer i
regelsættet derfor burde tydeliggøres i forbindelse
med en lovrevision. Som eksempel kan nævnes, at
dødsboskattelovens § 52, stk. 5, om
insolvente dødsboer, der efterfølgende konstateres
solvente, efter sin ordlyd er indholdsløst, idet
skifteretterne i disse tilfælde i praksis aldrig
træffer beslutning om ophævelse af
insolvensbehandling.
3.9.3. Skatteministeriets
overvejelser
På grundlag af de 10 års erfaringer med det
gældende regelsæt er det Skatteministeriets vurdering,
at de administrative komplikationer ved at opretholde den
særlige skattemæssige behandling af de insolvente
dødsboer ikke set over tid står mål med
skatteprovenu, der kan opnås ved, at enkelte af de insolvente
dødsboer erklæres skattepligtige efter
konkursskatteloven.
Det foreslås derfor, at konkursbeskatningen af de
insolvente dødsboer forlades. I stedet skal de insolvente
dødsboer behandles efter dødsboskattelovens
regelsæt om skattefritagne dødsboer med enkelte
særregler. I tilfælde, hvor det efterfølgende
viser sig, at et bo alligevel er solvent, men ligger under
skattefritagelsesgrænsen, udgør beskatning af
mellemperioden et praktisk og administrativt problem for
såvel bobestyrere som SKAT, eftersom en eventuel
mellemperiodebeskatning i et oprindelig solvent bo ville have
været gennemført på et tidligere tidspunkt under
bobehandlingen, jf. dødsboskattelovens § 13.
Skatteministeriet har overvejet, om det er muligt og
hensigtsmæssigt at pålægge bobestyrerne, at de
ikke alene - som foreskrevet i bemærkningerne til
dødsboskifteloven - skal holde sig orienteret om
dødsboets status, men også skal underrette SKAT om en
ændring fra insolvent til solvent status og i den forbindelse
skal gøre et eventuelt krav på
mellemperiodeskatteansættelse gældende. En sådan
underretningsordning må imidlertid anses for
uhensigtsmæssig, bl.a. fordi visse boer kan ændre
status flere gange i løbet af bobehandlingsperioden. I
stedet kan problemerne løses ved at begrænse SKATs
adgang til at kræve afsluttende ansættelse af
mellemperioden.
3.9.4. Forslagets indhold
Det foreslås, at konkursskattelovens kapitel 3 A om
insolvente dødsboer ophæves.
Det foreslås, at de fornødne særregler om
den skattemæssige behandling af insolvente dødsboer
placeres i dødsboskattelovens § 52, der hidtil har
indeholdt regler om samspillet mellem dødsboskatteloven og
konkursskatteloven.
Forslaget går indledningsvis ud på, at et
insolvent dødsbo er fritaget for beskatning uanset
størrelsen, og at hverken boet eller SKAT kan kræve
afsluttende skatteansættelse af mellemperioden. Desuden er
der særregler om situationer, hvor et bo skifter
status.
Hvis boet skifte- og skattemæssigt er afsluttet, og
skifteretten efterfølgende beslutter, at dødsboet som
helhed skal genoptages og undergives insolvensbehandling,
foreslås det, at den beskatning, der tidligere er
gennemført efter dødsboskatteloven, skal
ophæves.
Det bemærkes, at det må forventes, at der vil
blive færre af disse genoptagelsesboer, efter at der i
forbindelse med den nye arvelov er indført regler om
obligatorisk udstedelse af præklusivt proklama også ved
uskiftet bo og ved den efterlevende ægtefælles
overtagelse af hele boet efter reglerne om suppleringsarv (600.000
kr.s-reglen m.v.), jf. dødsboskiftelovens §§ 22,
stk. 4, og 24, stk. 4, som indsat ved lov nr. 516 af 6. juni 2007
(følgeloven til arveloven). Der må herefter forventes
færre tilfælde, hvor insolvensen først bliver
afsløret efter afslutningen af bobehandlingen.
I den omvendte situation, hvor et dødsbo er blevet
undergivet insolvensbehandling ud fra en antagelse om, at det er
insolvent, men hvor det efterfølgende viser sig at
være solvent, foreslås det, at et sådant
dødsbo skal beskattes efter dødsboskattelovens
almindelige regler med enkelte tilpasninger, særligt for
så vidt angår boer, der er skattefritagne.
Efter gældende regler er det forudsat, at skifteretten
træffer bestemmelse om ophævelse af en iværksat
insolvensbehandling, og at dette også gælder, når
boet sluttes efter konkurslovens § 144. Konkurslovens
§ 144 foreskriver, at et bo udleveres til fri
rådighed, når der som led i en aftale om tvangsakkord
er sikret alle kreditorer dækning.
I dødsboskiftelovens § 73 står
imidlertid blot, at bliver boet solvent, overgår det fra det
tidspunkt, hvor kreditorerne er dækket eller sikret
dækning, til behandling efter reglerne om solvente boer. Af
forarbejderne til denne bestemmelse - i lovforslag L 120,
folketingsåret 1995/96 - fremgår det, at en formel
afgørelse fra skifteretten om, at boet nu er solvent, ikke
er nødvendig, og at det i stedet påhviler bobestyreren
at holde sig orienteret om boets status og i givet fald gå
frem efter bestemmelsen.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen om overgangen fra
insolvens- til solvensbehandling ændres, således at der
ikke lægges vægt på en beslutning fra
skifteretten, men alene på, at boet har ændret status.
Herved er der ikke behov for at videreføre særreglen i
konkursskattelovens § 13 H, idet ordlyden også
omfatter et bo, der udleveres efter konkurslovens
§ 144.
Det vil forekomme, at et dødsbo som udgangspunkt er
solvent, men at anmeldelsen af et skattekrav vedrørende
mellemperioden i et skattefritaget dødsbo eller
vedrørende dødsboskat i et ikke skattefritaget
dødsbo bevirker, at boet bliver insolvent. Boet vil da
skulle overgå til insolvensbehandling med den virkning, at
mellemperiodebeskatningen, henholdsvis bobeskatningen på ny
skal ophæves efter det foreslåede § 52,
stk. 2, henholdsvis stk. 3. Boet bliver herved på
ny solvent. For at undgå, at boets status i disse
tilfælde kører i ring, foreslås det, at
skattekravet nedsættes, således at det svarer til den
nettoformue, der er tilbage i boet, efter at alle øvrige
passivposter er dækket.
For nærmere detaljer henvises til § 1, nr. 27
(dødsboskattelovens § 15, stk. 6), og nr. 47
(dødsboskattelovens § 52) og de fælles
bemærkninger dertil.
3.10. Skattekrav fjernes fra
beløbsgrænser
3.10.1. Gældende ret
Efter gældende ret er størrelsen af et
dødsbos aktiver og nettoformue på skæringsdagen
i boopgørelsen afgørende for, om dødsboet er
fritaget for beskatning eller ej. Efter dødsboskattelovens
§ 6, stk. 5, indgår dødsboskat efter
§ 30, stk. 1-4, ikke ved opgørelsen af
nettoformuen ved afgørelsen af, om et bo ligger over eller
under skattefritagelsesgrænsen.
Reglerne om dødsboskat findes i §§ 30
ff. i dødsboskatteloven. Efter § 30,
stk. 1-4, beregnes dødsboskatten som 50 pct. af
bobeskatningsindkomsten, og der reduceres med fradrag for bo- og
mellemperiode. Herefter foretages en række justeringer. Det
justerede beløb sammenholdes med forfaldne eller indeholdte
foreløbige indkomstskattebeløb vedrørende
afdødes indkomst i dødsåret. De
foreløbige indkomstskatter godskrives dødsboet. Hele
beregningen efter dødsboskattelovens § 30,
stk. 1-9, kan således enten resultere i en
nettoopgørelse af dødsboskat m.v., som skal betales,
eller - hvor de foreløbige indkomstskatter overstiger
beregnet dødsboskat m.v. - i et beløb, som skal
tilbagebetales til dødsboet efter § 30,
stk. 10. En boopgørelse i et ikke skattefritaget
dødsbo indeholder derfor enten en skyldig skat, som skal
betales, eller et tilgodehavende, som skal udbetales til
dødsboet efter dødsboskattelovens § 30,
stk. 10.
Eftersom der ikke er henvist til dødsboskattelovens
§ 30, stk. 10, i § 6, stk. 5,
fremgår det ved en modsætningsslutning, at
tilgodehavender efter § 30, stk. 10, skal medregnes
til boets nettoformue.
Endvidere fremgår det, at alle beløb efter
§ 30, også skat efter stk. 1-4, skal medregnes
ved opgørelsen af boets aktivmasse.
Endelig er der ingen tilsvarende regler om, at
indkomstskattebeløb vedrørende afdødes
mellemperiode i de skattefritagne boer skal holdes ude af
opgørelsen af boets nettoformue. Sådanne beløb
indgår derfor.
Af motiverne til dødsboskattelovens § 6,
stk. 5, i lovforslag L 90, folketingsåret 1996-97,
fremgår det, at passivposter, der er beregnet efter
boafgiftslovens § 13 a, skal holdes uden for
opgørelsen af boets aktiver og nettoformue. Det
fremgår til gengæld ikke af lovteksten. Passivposter
efter boafgiftslovens § 13 a er passivposter, der
beregnes ved udlodning med succession af aktiver, hvorpå der
hviler en latent skat, f.eks. en aktiepost. Formålet hermed
er at undgå, at arvingen skal betale boafgift af den latente
skat. Da der ikke er tale om en aktualiseret beskatning, har
passivposten ingen betydning for opgørelsen af boets aktiver
eller nettoformue.
3.10.2. Forslagets baggrund
Dødsboskattelovens § 6, stk. 5, blev
indsat i loven ved lov nr. 166 af 24. marts 1999. Allerede på
det tidspunkt var man opmærksom på, at beregnet
dødsboskat, der fragik i nettoformuen, kunne få den
virkning, at nettoformuen efter skatteberegningen kom under den
beløbsgrænse, der var afgørende for, om boet
var fritaget for beskatning eller ej. Det er angivet i
bemærkningerne til bestemmelsen (lovforslag L 87,
folketingsåret 1998/99, § 4, nr. 6), at
formålet med indsættelsen af dødsboskattelovens
§ 6, stk. 5, var at undgå dette. Med andre ord
var formålet at undgå, at boets skattemæssige
status gik i ring. Man ville således afbryde kæden i
følgende situation:
Eksempel: Et dødsbo er
på grund af boets nettoværdier ikke skattefritaget. Der
beregnes derfor en dødsboskat. Dødsboskatten
fragår i nettoformuen. Herved bringes nettoformuen ned under
beløbsgrænsen for skattefritagelse. Hermed bliver boet
fritaget for beskatning. Derfor er dødsbobeskatning
uberettiget og skal ophæves. Men når kravet på
dødsboskat annulleres, stiger nettoformuen igen til et
beløb, der ligger over beløbsgrænsen, og boet
er på ny ikke skattefritaget.
Denne kæde er blevet brudt ved, at det er foreskrevet i
dødsboskattelovens gældende § 6,
stk. 5, at dødsboskat efter lovens § 30,
stk. 1-4, ikke indgår ved opgørelsen af boets
nettoformue. Boet i eksemplet forbliver altså
skattepligtigt.
3.10.3. Skatteministeriets
overvejelser
Skatteministeriet har ved en gennemgang af regelkomplekset
konstateret, at dødsboskattelovens § 6,
stk. 5, som indsat ved lov nr. 166 af 24. marts 1999, kun
delvis har løst problemerne omkring ring-situationer, hvor
et skattekrav fra boperiode eller mellemperiode får boet til
at skifte skattemæssig status i en uendelig kæde.
Nedenfor gennemgås to eksempler på tilsvarende
situationer, hvor en videreførelse af det gældende
§ 6, stk. 5, ikke ville have nogen effekt:
Eksempel
1: | |
Af boopgørelsen
fremgår: | |
Aktiver før skat | 2.500.000 kr. |
Tilgodehavende tilbagebetaling af
forskudsskat større end boskat | 25.000
kr. |
Aktiver efter skat | 2.525.000
kr. |
| |
Nettoformue før afsat skat
udgør | 1.830.000 kr. |
Tilgodehavende tilbagebetaling af
forskudsskat større end boskat | 25.000
kr. |
Samlet nettoformue | 1.855.000
kr. |
Grænsebeløb for, om boet er skattefritaget, er
foreslået til 2.509.900 kr. (2008) for såvel aktiverne
som nettoformuen, jf. afsnit 3.1.4. ovenfor.
Før skatteberegning vil både boets aktiver og
dets nettoformue være under grænsebeløbene, og
boet vil være skattefritaget. Skal
tilbagebetalingsbeløbet indgå, er
grænsebeløbet vedrørende aktiverne overskredet,
og boet er ikke mere skattefritaget - i kraft af det tilbagebetalte
skattebeløb.
I eksemplet kan tilbagebetalingen i stedet for skyldes reglen
i § 31 om tilbagebetaling af 30 pct. af negativ
skattepligtig indkomst i et ikke skattefritaget bo. Har boet selv
beregnet beløbet og medtaget det som tilgodehavende i
boopgørelsen, er grænsebeløbene overskredet.
Igen skyldes overskridelsen tilbagebetalingsbeløbet, som kun
et ikke skattefritaget bo kan tilkomme. Der er ingen tilsvarende
regel for et skattefritaget bo.
Eksempel
2: | |
Af boopgørelsen
fremgår: | |
Aktiver før skat | 2.700.000 kr. |
Restskat for mellemperioden (pga. opsparet
overskud) | -300.000
kr. |
Aktiver efter skat | 2.400.000
kr. |
| |
Nettoformue før afsat skat
udgør | 2.400.000 kr. |
Restskat for mellemperioden | -300.000
kr. |
Samlet nettoformue | 2.100.000
kr. |
Grænsebeløb for, om boet er skattefritaget, er
2.509.900 kr. (2008) for såvel aktiverne som nettoformuen,
jf. afsnit 3.1.4. ovenfor.
Det vil bero på tilfældigheder, om boet vil
være skattefritaget eller ikke. Ud fra nettoformuen vil boet
efter den gældende § 6, stk. 5, være
skattefritaget. Hvis skatteberegningen kommer boet i hænde
før den valgte skæringsdag, kan boet selv bestemme, om
restskatten skal betales før eller efter
skæringsdagen. Ved betaling før skæringsdagen
vil aktiverne være under grænsebeløbet, og boet
er skattefritaget. Ved betaling efter skæringsdagen vil
aktiverne være større end grænsebeløbet,
da skyldig skat vil være en del af gældsposterne. Boet
vil derfor ikke være skattefritaget.
Skatteministeriet finder den nuværende retstilstand i de
ovenfor beskrevne eksempler betænkelig. I ingen af
eksemplerne yder lovteksten i øjeblikket den fornødne
vejledning om, hvad gældende ret er. Der kan ikke ud fra
lovteksten svares sikkert på spørgsmålet om,
hvorvidt dødsboet er fritaget for beskatning eller ej.
Den fornødne klarhed kan skabes i de beskrevne
situationer ved, at der indsættes en generel regel om, at
skattekrav hidrørende fra dødsboet eller
mellemperioden hverken indgår i opgørelsen af
dødsboets aktivmasse eller dets nettoformue. Dette skal
gælde, hvad enten der er tale om beløb i boets
favør eller beløb i det offentliges
favør.
Det foreslås endvidere, at det lovfæstes, at
passivposter efter boafgiftslovens § 13 a heller ikke
indgår i opgørelsen af boets aktivmasse eller
nettoformue. Eftersom passivposterne indgår i
boopgørelsen, er det nærliggende for de efterladte at
tro, at passivposterne også skal indgå ved
opgørelsen af nettoformuen; men det er og bør ikke
være tilfældet, eftersom der ikke er tale om et
aktualiseret krav med boet.
3.10.4. Forslagets indhold
Det foreslås, at der foretages følgende
justeringer i regelsættet:
-
skattebeløb m.v. holdes uden for opgørelsen af boets
aktivmasse,
- hele
dødsboskatteberegningen efter forslagene til
dødsboskattelovens §§ 30 og 30 a holdes uden
for opgørelserne,
- også
tilbagebetaling efter dødsboskattelovens § 31
(carry back) holdes uden for opgørelserne,
- også
mellemperiodens skatter efter dødsboskattelovens
§§ 14 og 15 holdes uden for opgørelserne,
og
- det nævnes
udtrykkelig i bestemmelsen, at beregnede passivposter efter
boafgiftslovens § 13 a holdes uden for
opgørelserne.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 9
(dødsboskattelovens § 6) og bemærkningerne hertil
(ad dødsboskattelovens § 6, stk. 4).
3.11. Ændrede
anmeldelsesfrister ved acontoudlodning
3.11.1. Gældende ret
Et dødsbos indkomstskattepligt varer som hovedregel fra
dagen efter dødsfaldet til og med skæringsdagen i
boopgørelsen. Dødsboets skattepligt ophører
dog tidligere for aktiver, der acontoudloddes til arvinger.
Acontoudlodning har desuden betydning for, af hvilken værdi
der skal betales boafgift. Efter boafgiftslovens hovedregel er det
aktivets værdi på skæringsdagen, men ved
acontoudlodning er det i stedet aktivets værdi på
udlodningstidspunktet.
For begge disse retsvirkninger af acontoudlodning gælder
det, at det er en betingelse, at boet har givet en række
oplysninger til SKAT senest 4 uger efter udlodningsdagen. Der skal
bl.a. oplyses om udlodningsdagen, hvad udlodningen omfatter, hvem
der har modtaget udlodningen, og om værdien af det udloddede
på udlodningsdagen. Giver boet ikke SKAT meddelelse om
acontoudlodningen inden for fristen, kan udlodningen ikke få
skatte- og afgiftsmæssigvirkning fra udlodningstidspunktet,
men først fra skæringsdagen i
boopgørelsen.
En efterlevende ægtefælle, der overtager boet
efter afdøde til uskiftet bo eller som eneste legale arving,
har en tilsvarende mulighed for acontoudlodde enkelte aktiver til
andre arvinger eller legatarer efter førstafdøde og
derved frigøre sig for indkomstskattepligt af de udloddede
aktiver med virkning fra udlodningen.
3.11.2. Skatteministeriets
overvejelser
Der er fra rådgiverside, senest i Advokatsamfundets
høringssvar vedrørende et udkast til lovforslaget,
gjort opmærksom på, at betingelsen om, at SKAT skal
underrettes om en acontoudlodning senest 4 uger efter
udlodningsdagen, har uheldige konsekvenser. Der er i praksis ikke
altid taget stilling til boets behandlingsmåde og ikke
nødvendigvis overhovedet afholdt møde i skifteretten,
før der er forløbet 4 uger fra dødsfaldet. I
sådanne boer er muligheden for at anvende dødsdagen
som acontoudlodningsdag slet ikke til stede. Konsekvenserne heraf
er i særdeleshed uheldige for efterlevende
ægtefæller, der skal overtage en hidtil fælles
bolig, og som ønsker, at denne overtagelse skal have
skattemæssig virkning fra dødsfaldet. I praksis
acontoudloddes boligen sjældent, før proklamafristen
er udløbet, det vil sige op til 3 måneder efter, at
boet er udleveret til skifte. Er dødsboet fritaget for
beskatning, kan fradragsretten for renteudgifter vedrørende
ejendommen i boperioden derfor ikke udnyttes af nogen. Samtidig
skal den efterlevende ægtefælle nu udrede
renteudgifterne ud af kun én løbende
indtægt.
Betingelsen om, at SKAT skal underrettes senest 4 uger efter
udlodningsdagen, er en værnsregel, der skal sikre, at der
ikke vilkårligt kan spekuleres i placeringen af
udlodningsdagen i forbindelse med visse typer af aktiver, hvis
handelsværdi kan variere kraftigt over kort tid, eksempelvis
aktier eller investeringsbeviser.
Skatteministeriet finder fortsat, at begrundelsen for
værnsreglen er til stede. Samtidig findes det imidlertid
rimeligt, at der i alle boer skal være adgang til
acontoudlodning med virkning fra dødsdagen. Det kan
konstateres, at dette ikke er tilfældet i dag. Adgangen til
at acontoudlodde med virkning fra dødsdagen bør ikke
afhænge af, hvor lang tid der går, før
skifteretten afholder det første møde med de
efterladte. Det foreslås derfor, at underretningsreglen
modificeres, således at 4 ugersfristen for underretning om
acontoudlodning fortsat er på 4 uger, som hovedregel regnet
fra udlodningsdagen, men dog tidligst regnet fra 4 ugersdagen for
boets udlevering til skifte.
Samtidig med, at det generelt gøres muligt at anvende
dødsdagen som acontoudlodningsdag i alle dødsboer, er
Skatteministeriet enig med Advokatsamfundet i, at der er behov for
en særregel, der sikrer, at efterlevende
ægtefæller kan overtage rentefradragsretten
vedrørende fast ejendom, der tjener boligformål, selv
om acontoudlodningen først gennemføres, efter at
proklamafristen i boet er udløbet. Reglen bør
også gælde for den kreds af samlevere, der i
øvrigt begunstiges ved dette lovforslag, jf. herom i afsnit
3.2.
3.11.3. Forslagets indhold
Det foreslås for det første, at den
gældende 4 ugers frist for underretning om acontoudlodning
bevares, og at fristen som hidtil som hovedregel skal løbe
fra udlodningsdagen. Det foreslås dog som en undtagelse, at
fristen tidligst udløber, når der er forløbet 4
uger fra udleveringen af boet.
Det foreslås for det andet, at der skal gælde en
særligt lang frist for underretning om acontoudlodning,
når det udloddede er en fast ejendom, der kunne sælges
skattefrit efter parcelhusreglen, og modtageren af udlodningen er
afdødes efterlevende ægtefælle eller
samlever.
Der henvises til § 1, nr. 8 (dødsboskattelovens
§ 5, stk. 2), nr. 44 (dødsboskattelovens § 42,
stk. 3) og nr. 58 (dødsboskattelovens § 66, stk. 2), og
de fælles bemærkninger hertil. For en beskrivelse af,
hvilke faste ejendomme der er omfattet af parcelhusreglen, henvises
til § 1, nr. 9 (dødsboskattelovens § 6) og
bemærkningerne hertil (ad dødsboskattelovens § 6,
stk. 5). I afsnit 3.2. og bemærkningerne til § 1,
nr. 72 (dødsboskattelovens § 96, stk. 5), er der
redegjort for, hvilke samlevere der begunstiges af dette lovforslag
og dermed bl.a. af den foreslåede regel.
3.12. Fravalg af
universalsuccession
3.12.1. Gældende ret
Efter gældende regler skelnes i dødsboskatteloven
mellem dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter,
afsnit II, og dødsboer, der overtages af en efterlevende
ægtefælle, afsnit III. Afsnit III har historisk rod i
det civilretlige retsinstitut uskiftet bo, men
anvendelsesområdet for afsnit III er - og har også
før dødsboskatteloven været - bredere end
anvendelsesområdet for uskiftet bo, idet skattereglerne for
uskiftet bo også anvendes i tilfælde, hvor den
efterlevende ægtefælle overtager hele - eller
næsten hele - boet.
De særlige beskatningsregler i dødsboskattelovens
afsnit III om uskiftet bo m.v. går i korthed ud på, at
der ikke opstår et selvstændigt skattepligtigt
dødsbo, at den efterlevende ægtefælle
indtræder i afdødes skattemæssige stilling med
hensyn til aktiver og passiver, der har tilhørt
afdøde (universalsuccession), og at beskatning af
førstafdødes indkomst i dødsåret frem
til dødsdagen beskattes hos den efterlevende
ægtefælle efter personskatteregler. Hvorvidt denne
beskatningsmåde er lempeligere eller mere byrdefuld end
beskatning efter dødsboskattelovens afsnit II,
afhænger af individuelle forhold.
Efter dødsboskattelovens § 58, stk. 1,
anvendes reglerne i følgende tilfælde:
- når
ægtefællernes hidtidige fællesbo og
skilsmissesæreje udleveres til den efterlevende
ægtefælle til uskiftet bo,
- når
dødsboet udleveres til den efterlevende
ægtefælle efter dødsboskiftelovens
§ 22, fordi der efter reglerne om suppleringsarv til
ægtefællen, herunder især 600.000 kr.s-reglen i
arvelovens § 11, stk. 2, intet bliver at udlodde til
andre arvinger efter førstafdøde,
- når den
efterlevende ægtefælle er eneste arving efter
førstafdøde, og boet derfor udleveres til
ægtefællen efter dødsboskiftelovens
§ 34 om forenklet privat skifte, og
- når den
efterlevende ægtefælle i øvrigt er eneste legale
arving efter førstafdøde. Herunder hører
f.eks. tilfælde, hvor førstafdøde ved
testamente har oprettet et legat, som skal udredes ved
førstafdødes død. I så fald opfylder
boet ikke betingelserne for at kunne udleveres til forenklet privat
skifte efter dødsboskiftelovens § 34.
Det civilretlige retsinstitut uskiftet bo indebærer
efter sin natur et tilvalg fra den længstlevende
ægtefælles side. Er der livsarvinger efter
førstafdøde, har længstlevende i visse
tilfælde ret, men aldrig pligt til at gå i uskiftet bo.
Længstlevende kan til enhver tid vælge at skifte og er
i nogle situationer forpligtet til at gøre dette.
Er der ingen livsarvinger efter førstafdøde, er
beskatning efter dødsboskattelovens afsnit III derimod
obligatorisk. Længstlevende kan ikke fravælge denne
beskatningsform og navnlig ikke fravælge
universalsuccessionen.
3.12.2. Skatteministeriets
overvejelser
Det er såvel fra rådgiverside som af SKAT
kritiseret, at en længstlevende ægtefælle, der er
enearving, ikke har mulighed for at undgå universalsuccession
og dermed vælge, at f.eks. førstafdødes
personligt drevne erhvervsvirksomhed eller aktiebesiddelse skal
ophørsbeskattes i dødsboet. En sådan
ophørsbeskatning kan efter omstændighederne være
til økonomisk fordel for længstlevende på sigt
og ville i så fald, hvis der havde været livsarvinger
efter førstafdøde, have medført, at
længstlevende havde fravalgt uskiftet bo til fordel for et
generationsskifte i forbindelse med skifte af
dødsboet.
Reglerne om, at den efterlevende ægtefælle, der er
enearving, skal være omfattet af de samme skatteregler som en
efterlevende ægtefælle, der vælger uskiftet bo,
har historisk sammenhæng med den efterlevende
ægtefælles mulighed for at undgå eller
udsætte betalingen af arveafgift samt med den
omstændighed, at den efterlevende ægtefælle
også civilretligt overtager alle afdødes rettigheder
og forpligtelser.
Det kan i dag konstateres, at efterlevende
ægtefæller ikke har betalt boafgift siden 1995, og at
efterlevende ægtefæller efter 1. januar 2008 ganske
vist stadig hæfter for førstafdødes gæld,
men at der nu skal udstedes præklusivt proklama, også
når ægtefællen vil overtage boet til uskiftet bo
eller efter reglerne om suppleringsarv. Dette indgår i de
ændringer i dødsboskiftelovens § 22 og
§ 24, som er indført ved lov nr. 516 af 6. juni
2007 (Begunstigelser i forsikringsordninger og ændringer som
følge af arveloven m.v.).
Efter disse lovændringer finder Skatteministeriet det
rimeligt, at der indføres en regel, hvorefter en
efterlevende ægtefælle, der overtager hele - eller
næsten hele - boet efter førstafdøde, kan
fravælge beskatning efter dødsboskattelovens afsnit
III og således kan vælge, at boet efter
førstafdøde ikke alene i skiftemæssig, men
også i skattemæssig henseende skal behandles som et
almindeligt skiftet dødsbo.
Derimod finder Skatteministeriet ikke grundlag for at
foreslå, at der skal være en tilsvarende valgmulighed
ved uskiftet bo, eftersom længstlevende i disse
tilfælde kan vælge at skifte.
Skatteministeriet finder heller ikke, at en valgmulighed er
hensigtsmæssig i de små boer, der udleveres til
ægtefællen. Det skyldes, at det er tvivlsomt, om
forslaget om valgret generelt kan betragtes som en forbedring af
den efterlevende ægtefælles situation. Valgretten
skaber således i forhold til den gældende rets
entydighed en vis usikkerhed. Et valg vil kun sjældent
være relevant i praksis, selv i større boer, men der
kan i undtagelsestilfælde - efter omstændighederne -
være betydelige økonomiske fordele for den enkelte i
at gøre brug af valgretten. Den retsusikkerhed, der skabes
ved at indføre valgretten, findes derfor at måtte vige
for hensynet til de enkeltstående tilfælde, når
der er tale om større boer. I de mindre boer fastholdes den
nuværende entydige retstilstand.
Forslaget tjener til at forbedre den efterlevende
ægtefælles overblik over sin økonomiske
situation.
3.12.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at en efterlevende ægtefælle,
der overtager boet efter afdøde som eneste legale arving,
får adgang til at vælge, at boet efter afdøde
skal beskattes efter reglerne i dødsboskattelovens afsnit
II.
Det foreslås, at valget skal træffes under
ét for hele boet, og at valget skal træffes i
forbindelse med, at der indleveres en åbningsstatus for
boet.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 1
(dødsboskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4), og nr. 51
(dødsboskattelovens § 58, stk. 5) og de fælles
bemærkninger hertil.
3.13. Referencer til
investeringsfonde fjernes
3.13.1. Gældende ret
Dødsboskatteloven indeholder en række regler om
de skattemæssige forhold omkring afdødes
henlæggelser til investeringsfonde efter lov om
investeringsfonds. For en gennemgang heraf henvises til
bemærkningerne til overgangsbestemmelsen i § 12.
3.13.2. Forslagets baggrund
I perioden fra 1957 til 1997 kunne en person, der drev
selvstændig erhvervsvirksomhed, årligt henlægge
en del af overskuddet til en investeringsfond med henblik på
senere investeringer. En sådan henlæggelse kunne
fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for henlæggelsesåret.
Investeringsfondshenlæggelser kan anvendes til forlods
afskrivning, når den skattepligtige senere anskaffer sig
afskrivningsberettigede aktiver. Anskaffelsessummen for disse
aktiver reduceres på denne måde med et beløb
svarende til en henlæggelse, der anvendes til forlods
afskrivning.
Investeringsfondsordningen blev indført ved lov nr. 198
af 6. juli 1957 om investeringsfonds. Efter denne lov kunne
henlæggelser til investeringsfonde første gang
foretages for det indkomstår, der sluttede den 31. december
1957 eller var løbende pr. denne dato.
Ved § 1 i lov nr. 484 af 30. juni 1993 om
ændring af forskellige skattelove blev adgangen til at
henlægge til investeringsfonde nedtrappet og ophævet
over en periode på fire år. Muligheden for
henlæggelser blev nedsat fra 25 pct. til 20 pct. af
overskuddet for indkomståret 1995, 15 pct. for
indkomståret 1996 og 10 pct. for indkomståret 1997. For
indkomståret 1998 og senere indkomstår blev adgangen
til at henlægge til investeringsfonde ophævet.
Begrundelsen herfor var, at investeringsfondsordningen var et
unødigt komplicerende led i skattesystemet, og at
virksomhedsordningen tilgodeser de selvstændigt
erhvervsdrivendes behov for konjunkturudligning.
Henlæggelser til investeringsfonde skal efter
hovedreglen være anvendt i sin helhed inden seks år
efter udløbet af henlæggelsesåret. Fristen kan
dog forlænges i det enkelte tilfælde, hvis den
skattepligtige dokumenterer, at en henlæggelse ikke er
anvendt af årsager, der har været utilregnelige for den
skattepligtige. Hvis en henlæggelse ikke eller ikke fuldt ud
er benyttet til forlods afskrivning inden udløbet af fristen
på seks år eller inden udløbet af en tilladt
forlængelse af denne frist, medregnes det ikke anvendte
henlæggelsesbeløb med tillæg af tre pct. for
hvert år fra henlæggelsesårets udløb og
indtil fristens udløb i den skattepligtige indkomst for
henlæggelsesåret. Til og med indkomståret 2001
udgør tillægget dog fem pct.
For at undgå beskatning skulle henlæggelser til
investeringsfonde for indkomståret 1997, der er det seneste
år, hvori det har været muligt at henlægge til
investeringsfonde, således være anvendt inden udgangen
af indkomståret 2003, medmindre der er givet tilladelse til
forlængelse af fristen på seks år.
3.13.3. Skatteministeriets
overvejelser
Som det fremgår af ovenstående, er sandsynligheden
for, at man vil finde ikke udnyttede
investeringsfondshenlæggelser i boet efter en person, der
dør i 2008 eller senere, meget ringe, om end det ikke
fuldstændig kan udelukkes.
Den gældende dødsboskattelov indeholder dermed en
række bestemmelser, som må forudsættes at
være indholdsløse i normalsituationen, hvor
investeringsfondshenlæggelser er anvendt eller efterbeskattet
efter reglerne, og som kun skal finde anvendelse i
ekstraordinære situationer, hvor investeringsfondsmidler er i
behold.
Under disse omstændigheder foreslås det, at
særreglerne om investeringsfondshenlæggelser fjernes
fra den aktuelle version af dødsboskatteloven.
3.13.4. Forslagets indhold
Det foreslås, at særreglerne om den
skattemæssige behandling af
investeringsfondshenlæggelser ved død fjernes fra den
aktuelle version af dødsboskatteloven, men dog
således, at ifald der skulle blive behov for reglerne,
gælder disse fortsat. Dette sikres ved, at der
indsættes en overgangsregel i denne lov, der
fastsætter, at reglerne i den p.t. gældende
lovbekendtgørelse af dødsboskatteloven i givet fald
fortsat finder anvendelse.
Der henvises til bemærkningerne til
overgangsbestemmelsen i § 12.
3.14. Omplacering af
dødsboskattelovens kapitel 10 A
3.14.1. Gældende ret
Efter gældende ret behandles dødsboer efter
personer, der i levende live har siddet i uskiftet bo efter en
tidligere afdød ægtefælle eller har været
enearving efter denne, skatteretligt som ethvert andet
dødsbo. Boet kan således være et
selvstændigt skattesubjekt, det være sig fritaget eller
ikke fritaget for beskatning, eller det kan skiftemæssigt
blive afsluttet ved boudlæg og behandles da efter
skattereglerne herom. Har afdøde overtaget boet som
enearving, kan en ny ægtefælle overtage boet til
uskiftet bo eller som enearving og beskattes da efter
dødsboskattelovens afsnit III. Det er som udgangspunkt uden
betydning, hvor lang tid der er forløbet, siden den nu
afdøde overtog boet efter sin tidligere afdøde
ægtefælle. I de mellemliggende år har
afdøde selv været beskattet efter
personbeskatningsregler, jf. dødsboskattelovens kapitel 10;
men dette har som udgangspunkt ingen indflydelse på
dødsboets skattemæssige forhold.
Dødsboskatteloven indeholder dog i kapitel 10 A
særregler om beskatningen ved skifte, når afdøde
har overtaget boet efter en tidligere afdød
ægtefælle og derefter selv er afgået ved
døden inden for det samme
indkomstår som førstafdøde. Reglerne er
placeret i dødsboskattelovens afsnit III i forlængelse
af kapitel 10. der handler om beskatningen i levende live af den
efterlevende ægtefælle.
Dødsboskatteloven indeholder desuden i § 2,
stk. 1, nr. 4, og § 3, nr. 3, regler, der
særligt fastslår, at dødsboet efter den
længstlevende ægtefælle i denne situation er et
selvstændigt skattesubjekt og skattemæssigt behandles
som et skiftet dødsbo.
Reglerne om situationen, hvor ægtefællerne
dør i samme indkomstår, er indsat i
dødsboskatteloven under folketingsbehandlingen af lovforslag
L 87, folketingsåret 1998/99 (Objektiveringer, justeringer af
reglerne for beskatning ved død samt afgrænsning af
told- og afgiftsområdet), lov nr. 166 af 24. marts 1999.
Motiverne til regelsættet findes optrykt i betænkningen
til dette lovforslag.
3.14.2. Skatteministeriets
overvejelser
Baggrunden for, at man i 1999 har anset det for
nødvendigt at indsætte særregler om situationen,
hvor ægtefæller dør i samme indkomstår,
er, at dødsboskattelovens kapitel 10 om beskatningen af den
efterlevende ægtefælle indeholder nogle særregler
om beskatningen i førstafdødes dødsår.
Disse regler har til formål endeligt at afslutte beskatningen
af afdøde med hensyn til løbende indtægter m.v.
Der foretages en skatteberegning vedrørende afdøde,
men beskatningen foregår hos den efterlevende
ægtefælle. Reglerne gælder kun i
dødsåret. I årene efter dødsåret
eksisterer der kun et skattesubjekt, nemlig den efterlevende
ægtefælle, som beskattes efter almindelige
personskatteregler.
Dør den længstlevende ægtefælle i
samme indkomstår som førstafdøde, er en
afslutning af førstafdødes skatteforhold efter
reglerne i dødsboskattelovens kapitel 10 ikke mulig.
Afslutningen må i stedet foregå i tilknytning til
beskatningen af længstlevendes dødsbo. Dette
kræver en række særregler, som i gældende
ret findes indeholdt i dødsboskattelovens § 66 A,
stk. 2, 2.-6. pkt.
Reglerne i dødsboskattelovens § 66 A,
stk. 2, 2.-6. pkt., er således i et vist omfang
indholdsmæssigt nødvendige, men i forhold til
dødsboskattelovens overordnede struktur er de uheldigt
placeret i et særligt kapitel i dødsboskattelovens
afsnit III.
Tilstedeværelsen af dødsboskattelovens kapitel 10
A og navnlig bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 4, og
§ 3, nr. 3, kan således lede til fejlslutninger
angående den skattemæssige behandling af andre
dødsboer.
Bestemmelserne kan således lede til den fejlslutning, at
dødsboet efter en person, der i levende live har været
i uskiftet bo eller været enearving efter en tidligere
afdød ægtefælle, kun er et selvstændigt
skattesubjekt i de tilfælde, hvor begge
ægtefæller er døde i samme indkomstår.
Bestemmelsen i § 3, nr. 3, kan endvidere lede til den
fejlslutning, at den omstændighed, at begge
ægtefæller er døde i samme indkomstår,
skaber en ganske særlig form for dødsbo. Dette er
hverken tilfældet efter gældende ret eller efter
forslaget.
Det foreslås derfor, at § 2, stk. 1, nr.
4, § 3, nr. 3, og kapitel 10 A ophæves. Samtidig
skal de nødvendige materielle særbestemmelser
bevares.
3.14.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at dødsboskattelovens kapitel 10 A
og de tilknyttede referencebestemmelser i dødsboskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 4, og § 3, nr. 3,
ophæves. De nødvendige særregler for
beskatningen foreslås i stedet placeret i tilknytning til de
bestemmelser om skiftede boer, dødsboskattelovens afsnit II,
hvor de er relevante. Der foreslås ingen materielle
ændringer i de særlige beskatningsregler bortset fra
sådanne, der følger af lovforslagets øvrige
elementer.
Om omplaceringen af de materielle bestemmelser henvises til
§ 1, nr. 1 (dødsboskattelovens § 2, stk. 1, nr.
4), nr. 6 (dødsboskattelovens § 3, nr. 3), nr. 7
(dødsboskattelovens § 4, stk. 6, 2. pkt.), nr. 10
(dødsboskattelovens § 7, 2. pkt.), nr. 11
(dødsboskattelovens § 8, 3. pkt.), nr. 22
(dødsboskattelovens § 14, stk. 3), nr. 29
(dødsboskattelovens § 16, stk. 5), nr. 31
(dødsboskattelovens § 19, stk. 2), nr. 37
(dødsboskattelovens § 30, stk. 4), nr. 38
(dødsboskattelovens § 32, stk. 5), nr. 59
(dødsboskattelovens kapitel 10 A) og nr. 60
(dødsboskattelovens § 67, stk. 7), samt til de
fælles bemærkninger til § 1, nr. 6, 7, 10, 11, 31,
59 og 60.
3.15. Sikring af
grænsegængeres fradrag
3.15.1. Gældende ret
Den gældende skattelovgivning kompenserer i visse
situationer grænsegængere, dvs. personer, der bor i
udlandet, men arbejder i Danmark, for det tab, de lider ved, at de
ikke kan gøre brug af særregler, der begunstiger
ægtefæller, der begge er bosat i Danmark. Det
gælder dels det særlige
»grænsegængerfradrag« efter ligningslovens
§ 9 F, dels kildeskattelovens § 5 C, hvorefter
en gift grænsegænger ved skatteberegningen anses for at
være gift med en person, der er fuldt skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, selv om
grænsegængerens ægtefælle i virkeligheden
er skattemæssigt hjemmehørende i udlandet. For en
nærmere beskrivelse af indholdet af ligningslovens
§ 9 F henvises til de særlige bemærkninger
til § 9, nr. 1, (ligningslovens § 9 F), og for en
nærmere beskrivelse af kildeskattelovens § 5 C til
de særlige bemærkninger til § 6, nr. 1 og 2
(kildeskattelovens § 5 C, stk. 2, 2. og 5. pkt).
For begge disse regelsæt gælder en betingelse om,
at grænsegængeren skal have samme bopæl som
ægtefællen ved indkomstårets udløb. Det
betyder, at hvis grænsegængerens ægtefælle
afgår ved døden i løbet af et indkomstår,
mister grænsegængeren sine skattemæssige fordele
med tilbagevirkende kraft til indkomstårets begyndelse.
3.15.2. Skatteministeriets
overvejelser
Det findes ikke rimeligt, at en gift grænsegænger,
der mister sin ægtefælle i løbet af et
indkomstår, skattemæssigt skal stilles som en enlig
grænsegænger med virkning fra begyndelsen af det
indkomstår, hvori dødsfaldet er sket.
Dødsfaldet kan udløse en efterregulering og restskat
for grænsegængeren begrundet i, at
grænsegængeren fra indkomstårets begyndelse har
været forskudsregistreret ud fra en forudsætning om
bestående ægteskab, således at f.eks.
grænsegængerfradraget efter ligningslovens
§ 9 F indgår i forskudsregistreringen.
Det foreslås derfor, at reglerne ændres,
således at dødsfaldet alene betyder, at fradrag m.v.
mistes med fremadrettet virkning, men ikke med virkning tilbage til
indkomstårets begyndelse.
Problematikken omkring gifte grænsegængere, hvis
ægtefælle dør, har ikke direkte tilknytning til
den danske dødsbobeskatning. Det er således en
forudsætning for grænsegængerreglerne, at
grænsegængerens ægtefælle ikke har
tilknytning til Danmark; det er denne manglende tilknytning til
Danmark, som reglerne tilsigter at kompensere
grænsegængeren for. Dødsboet efter
grænsegængerens ægtefælle er således
forudsætningsvis heller ikke skattepligtigt efter danske
regler. Ikke des mindre findes det hensigtsmæssigt at medtage
forslagene om disse marginale forbedringer af
grænsegængerreglerne i dette lovforslag, henset til at
problematikken udløses af et dødsfald.
3.15.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at kildeskattelovens § 5 C og
ligningslovens § 9 F ændres, således at
reglerne heri fremover skal gælde indtil udløbet af
den måned, hvori grænsegængerens
ægtefælle er afgået ved døden, og ikke som
nu ophører med at gælde ved udgangen af
indkomståret forud for det indkomstår, hvori
grænsegængerens ægtefælle afgår ved
døden.
Forslaget betyder, at grænsegængere fremover
også på dette område bliver ligestillet med fuldt
skattepligtige personer.
3.16. Øvrige elementer
Lovforslaget indeholder endvidere en række mindre
justeringer og præciseringer af dødsboskatteloven, som
er omtalt nedenfor.
3.16.1. Indførelse af
procentnedslagsregler
Ligningslovens § 7 O, stk. 2, indeholder en
regel, hvorefter visse indtægter kun medregnes til den
skattepligtige indkomst med 85 pct. af beløb, der overstiger
en beløbsgrænse. Endvidere indeholder
afskrivningsloven i § 9, stk. 4, og § 21,
stk. 6, regler, hvorefter visse afskrivninger kun skal
medregnes til den skattepligtige indkomst med 90 pct. Fælles
for disse procentnedslagsregler er, at de efter
dødsboskatteloven ikke gælder for
dødsboer.
Der er tale om indtægter, som grundet deres karakter af
éngangsindtægter historisk har været beskattet
efter de lempelige beskatningsregler i lov om særlig
indkomstskat. Procentnedslagsreglerne er oprindelig indført
i forbindelse med overførslen af særlig indkomst til
beskatning efter reglerne om skattepligtig almindelig indkomst for
at sikre en fortsat lempeligere beskatning af disse
engangsindtægter. Baggrunden for, at procentnedslagsreglerne
ikke har været gældende ved beskatning efter
dødsboskatteloven er, at beskatningsprocenten heri, 50 pct.,
historisk har været lavere end marginalskatteprocenterne
efter personbeskatningssystemet, og at det derfor ved
dødsboskattelovens indførelse er skønnet
urimeligt at inkludere dødsboerne i den kreds, som
måtte kompenseres for overgangen fra særlig
indkomstbeskatning til almindelig indkomstbeskatning af de
pågældende indtægter.
Den sænkning af marginalskatteprocenterne for personer,
der er gennemført siden 1997, bevirker imidlertid, at det i
dag fremstår som mindre åbenbart, at
procentnedslagsreglerne ikke bør gælde ved beskatning
efter dødsboskatteloven.
Samtidig har SKAT gennem årene konstateret, at
særreglerne om, at procentnedslagsreglerne ikke gælder
ved beskatning efter dødsboskatteloven, ikke er almindeligt
kendt blandt de rådgivere, der bistår arvingerne. Det
kan derfor med en høj grad af vished forudses, at hvis et
dødsbo eller en mellemperiodeselvangivelse indeholder
indtægter af de nævnte arter, så skal SKAT
efterfølgende kontrolberegne og korrigere
bobeskatningsindkomsten eller mellemperiodeindkomsten.
Det må på det foreliggende grundlag anses for
materielt rimeligt, at procentnedslagsreglerne også
sættes i kraft for så vidt angår beskatning efter
dødsboskatteloven. Der opnås herved tillige en
praktisk administrativ forenkling og besparelse, idet korrektion af
selvangivelser af denne årsag fremover undgås.
Der henvises til § 1, nr. 14 (dødsboskattelovens
§ 9, stk. 1, nr. 5), og nr. 35 (dødsboskattelovens
§ 22, stk. 1, nr. 5) og de fælles bemærkninger
hertil.
3.16.2. Flytning af frist for at
indgive selvangivelse for mellemperioden
Efter dødsboskattelovens § 13, stk. 5,
skal der i visse tilfælde foretages en skatteansættelse
af mellemperioden i skattefritagne dødsboer, selv om hverken
boet eller SKAT har krævet det. I disse tilfælde skal
boet indgive selvangivelse senest 6 måneder efter
dødsfaldet, dog tidligst 2 måneder efter, at
skifteretten har truffet afgørelse om boets
behandlingsmåde. Der gælder dog en særregel for
tilfælde, hvor afdøde i mellemperioden har drevet
eller i væsentligt omfang deltaget i driften af en
erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdødes efterlevende
ægtefælle, og hvor ægtefællen kræver
et beløb beskattet hos afdøde. Et sådant krav
har ægtefællen mulighed for at stille helt frem til det
tidspunkt, hvor ægtefællen selv skal indgive
selvangivelse for det pågældende år.
Efter praksis gives der i dag ofte henstand med indgivelse af
selvangivelsen inden 6 måneder fra dødsfaldet, hvis
boets formueforhold indikerer, at boet ikke vil opfylde
skattefritagelseskravene, eller hvis der er tvivl om dette. Det kan
først endeligt konstateres, om boet er skattefritaget eller
ej, når boopgørelsen er udarbejdet. Henstanden er
således begrundet i, at det ikke er hensigtsmæssigt, at
boet først indgiver selvangivelse for mellemperioden for
senere at skulle selvangive for bobeskatningsperioden i
stedet.
I de tilfælde, hvor den efterlevende
ægtefælle kræver et beløb beskattet hos
afdøde, volder det såvel skifteretter m.fl. som SKAT
betydelige administrative problemer, hvis kravet først
fremsættes, efter at behandlingen af boet efter afdøde
er afsluttet. Selvangivelsesfristen for den efterlevende
ægtefælle kan således udløbe helt op til
knap 1½ år efter dødsfaldet. I givet fald kan
der blive tale om at genoptage bobehandlingen for at
gennemføre beskatningen af det pågældende
beløb og om vanskeligheder med at kontakte arvinger og
få inddrevet et eventuelt skattekrav.
Det foreslås derfor, at fristen for at indgive
selvangivelse i de tilfælde, hvor skatteansættelse af
mellemperioden er obligatorisk, fremover skal være
sammenfaldende med fristen for at indgive boopgørelse. Dette
indebærer en fristforlængelse i de tilfælde, hvor
fristen i dag er 6 måneder efter dødsfaldet. I de
tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle
kræver et beløb henført til beskatning hos
afdøde, er der tale om en afkortning af fristen. Den
efterlevende ægtefælle har imidlertid i kraft af sin
status som arving i boet typisk indflydelse på, hvornår
boopgørelsen indgives, og har i det mindste mulighed for at
holdes sig orienteret. Det findes derfor rimeligt at
pålægge ægtefællen at træffe
beslutningen på dette tidspunkt.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 20
(dødsboskattelovens § 13, stk. 7), og
bemærkningerne hertil.
3.16.3. Ændrede regler for
indlevering af boopgørelser
Efter gældende regler i dødsboskifteloven skal
den endelige boopgørelse både i privat skiftede boer
og i bobestyrerboer indsendes i ét eksemplar til
skifteretten og i ét eksemplar til SKAT.
For så vidt angår de privat skiftede boer afviger
proceduren for indsendelse af boopgørelser dermed fra
proceduren for indsendelse af åbningsstatus i
dødsboer, idet åbningsstatussen skal indsendes i to
eksemplarer til skifteretten, som videresender det ene eksemplar
til SKAT, jfr. § 25, stk. 5, i dødsboskifteloven.
Det må anses for uheldigt, især af hensyn til
privat skiftende arvinger uden professionel bistand, at der er
denne forskel i indsendelsesproceduren. En i praksis ikke
ualmindelig misforståelse er da også, at
boopgørelsen kun indsendes til SKAT, idet arvingerne
fejlagtigt tror, at SKAT skal godkende værdiansættelser
og beregne eventuel dødsboskat, før
boopgørelsen må indgives til skifteretten.
Sådanne misforståelser sinker afslutningen af
dødsboerne.
Risikoen for uhensigtsmæssige forløb vil kunne
minimeres, hvis indsendelsesreglerne ensrettes. Det foreslås
derfor, at den endelige boopgørelse i de privat skiftede
boer fremover skal indleveres i to enslydende eksemplarer til
skifteretten, som videresender det ene eksemplar til SKAT.
Der henvises til § 2, nr. 1
(dødsboskiftelovens § 32, 1. pkt.), og
bemærkningerne hertil.
3.16.4. Afskaffelse af særlig
skattepligtsregel for bobestyrerboer
Efter dødsboskattelovens § 6, stk. 2,
bliver et bobestyrerbo i dag skattepligtigt uanset
størrelsen, hvis skifteretten benytter sin adgang efter
dødsboskiftelovens § 66, stk. 2, til at
tillade, at skæringsdagen for boopgørelsen udskydes ud
over 2 årsdagen for dødsfaldet.
Baggrunden for bestemmelsen er ifølge forarbejderne til
dødsboskatteloven, lovforslag L 90, folketingsåret
1996-97, at den medvirker til at sikre, at
mellemperiodeskatteansættelse altid vil kunne
iværksættes senest i løbet af det andet
indkomstår efter dødsfaldet. Bestemmelsen er endvidere
tænkt som en form for værnsregel imod, at bobestyrerne
anmoder skifteretterne om udsættelse med boopgørelsen
alene for at afvente, at dødsboet har oppebåret
så store skattepligtige indtægter, at bofradraget kan
udnyttes fuldt ud.
Det har været anført, at bestemmelsen ingen
effekt har på adfærden hos bobehandlerne, og at det er
en yderligere belastning, at der i boer, der er så
komplicerede, at de ikke kan afsluttes inden for to år,
også skal udarbejdes boselvangivelse uanset dødsboets
størrelse. Det er SKATs erfaring, at skifteretterne kun
anvender udskydelsesmuligheden i ganske få tilfælde, og
at det da ikke har skattemæssige årsager, men skyldes
komplicerede forhold i boerne, eksempelvis problemer med at
afsætte boets eneste væsentlige aktiv. Endelig vurderes
det, at en afskaffelse af reglen ikke vil kunne medføre, at
skattekrav vedrørende mellemperioden fortabes.
Da der herefter ikke ses noget behov for at opretholde reglen
for de fuldt skattepligtige dødsboers vedkommende,
foreslås den afskaffet. Den tilsvarende regel for
begrænset skattepligtige dødsboer,
dødsboskattelovens § 54, stk. stk. 5,
bevares derimod som et værn imod, at bobehandleren udskyder
afslutningen af et begrænset skattepligtigt dødsbo i
det uendelige. I disse tilfælde skal en udskydelse ud over 2
årsdagen for dødsfaldet ikke sanktioneres af en dansk
skifteret.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 9
(dødsboskattelovens § 6), og bemærkningerne
hertil (ad ophævelse af det gældende § 6, stk.
2).
3.16.5. Afskaffelse af
underskudsoverførsel ved skifte af uskiftet bo
Dødsboskattelovens kapitel 12 indeholder regler om
skifte af et uskiftet bo i den længstlevende
ægtefælles levende live. Kapitlet består
hovedsagelig af henvisninger til reglerne om skiftede boer, men
indeholder enkelte særregler, bl.a. en række
særregler i § 75 om underskudsoverførsel
mellem den efterlevende ægtefælle og det uskiftede bo
under skifte. En nærmere beskrivelse af de gældende
regler findes i bemærkningerne til § 1, nr. 65
(dødsboskattelovens § 75).
Reglerne er oprindelig tilblevet af hensyn til, at den
efterlevende ægtefælle ikke ved at kræve skifte
af det uskiftede bo skal gå glip af en mulighed for at
udnytte eget underskud. I dag må behovet for en sådan
regel anses for væsentligt formindsket siden
indførelsen af regelsættet, idet personer i dag har
ubegrænset adgang til at fremføre underskud.
Regelsættet medfører endvidere, at det eneste der
normalt skal beskattes i boet, er eventuelle avancer i forbindelse
med udlodning af aktiver til andre arvinger. Har den efterlevende
ægtefælle underskud, kan den samlede effekt
således blive, at den efterlevende ægtefælle kan
overføre sit underskud til boet og få underskuddet
kapitaliseret og udbetalt. Skiftet stiller dermed den efterlevende
ægtefælle bedre end enhver anden person med underskud i
skattepligtig indkomst. Personer, der ikke sidder i uskiftet bo,
kan ikke få deres underskud kapitaliseret, men må
fremføre underskuddet til senere indkomstår eller
eventuelt overføre det til en ægtefælle.
Henset til de lempede vilkår for fremførsel af
underskud i personers skattepligtige indkomst sammenlignet med 1997
findes det ikke rimeligt at opretholde det i øvrigt meget
komplicerede regelsæt om underskudsoverførsel i
dødsboskattelovens § 75. Det foreslås
derfor, at der ikke længere skal være adgang til at
overføre underskud mellem boet og den efterlevende
ægtefælle overhovedet. Det svarer til de regler, der
gælder ved et almindeligt umiddelbart skifte af et
dødsbo, hvor der er en efterlevende ægtefælle,
jf. dødsboskattelovens § 50. Udviser
bobeskatningsindkomsten underskud, skal dette underskud kunne
kapitaliseres og udbetales efter samme regler, som gælder,
når bobeskatningsindkomsten i et almindeligt umiddelbart
skiftet bo udviser underskud, det vil sige efter reglerne i
dødsboskattelovens § 31. Det må anses for
unødvendigt først at søge underskuddet
overført til den efterlevende ægtefælle gennem
de administrativt komplicerede regler i den nuværende
§ 75, stk. 3.
For en nærmere redegørelse for de gældende
regler og forslagets indhold henvises til § 1, nr. 65
(dødsboskattelovens § 75), og bemærkningerne
dertil.
3.16.6. Underskudsoverførsel
fra længstlevende til førstafdøde ved uskiftet
bo
Dødsboskattelovens § 59, stk. 5, om den
efterlevende ægtefælles skattemæssige forhold ved
uskiftet bo m.v. indeholder efter gældende ret en bestemmelse
om, at den førstafdødes underskud i
dødsåret og årene forud for
dødsåret kan overføres til fradrag hos den
efterlevende ægtefælle efter de regler, der ville have
været gældende for førstafdøde.
Der findes ingen tilsvarende lovregel om, at underskud hos den
efterlevende ægtefælle i førstafdødes
dødsår og årene forud herfor kan
overføres til den skatteberegning, der foretages for
førstafdøde vedrørende dødsåret
(mellemperioden) efter dødsboskattelovens § 63,
stk. 1, 1. pkt. Der er imidlertid fast administrativ praksis
for, at sådan underskudsoverførsel kan ske, idet
personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, og
virksomhedsskattelovens § 13 anvendes analogt.
Det foreslås, at der indsættes lovhjemmel for
denne underskudsoverførsel fra længstlevende til den
indkomstopgørelse, der foretages for
førstafdøde i dødsåret. Forslaget
udgør en kodificering af gældende administrativ
praksis.
Der henvises til § 1, nr. 55 (dødsboskattelovens
§ 62, stk. 2-5), og bemærkningerne dertil (ad det nye
stk. 6).
3.16.7. Særlig definition af
dødsåret ved bagudforskudt indkomstår og
uskiftet bo
Efter gældende ret er dødsåret i
dødsboskatteloven defineret som det indkomstår, hvor
dødsfaldet er sket. Hvis afdøde havde bagudforskudt
indkomstår, dvs. at indkomståret udløber inden
udløbet af det kalenderår, som det træder i
stedet for, gælder der dog en særregel, jf.
dødsboskattelovens § 96, stk. 2, 2. pkt.
Særreglen gælder kun, hvis dødsfaldet er sket
efter udløbet af det bagudforskudte indkomstår, men
inden udløbet af det pågældende
kalenderår. I disse tilfælde er dødsåret
defineret som det senest afsluttede forskudte indkomstår med
tillæg af perioden frem til dødsdagen.
Denne definition harmonerer ikke med en praksis, der er
videreført fra tiden før dødsboskatteloven for
så vidt angår uskiftede boer. Det har her været
praksis, at der blev lavet en delårsopgørelse for den
førstafdøde ægtefælle alene omfattende
mellemperioden, dvs. perioden fra afslutningen af seneste
indkomstår frem til dødsdagen (dvs. den periode, som
dødsboskattelovens § 96, stk. 3, definerer
som mellemperioden). Denne praksis er videreført efter
dødsboskatteloven og er senest lagt til grund af
Landsskatteretten i en afgørelse offentliggjort i
SKM2007.287.LSR.
Den pågældende praksis indebærer, at det
ikke er nødvendigt at genoptage et bagudforskudt
indkomstår, der er afsluttet før dødsfaldet,
hvilket må anses for hensigtsmæssigt. Der
foreslås derfor indført en særlig definition,
der sikrer, at mellemperioden og dødsåret er
sammenfaldende i de tilfælde, hvor afdøde havde
bagudforskudt indkomstår, hvor dødsfaldet er sket
efter udløbet af det forskudte indkomstår, men inden
udløbet af kalenderåret, og hvor beskatningen skal ske
efter dødsboskattelovens kapitel 10 (uskiftet bo
m.v.).
For en nærmere redegørelse for de gældende
regler og forslagets indhold henvises til § 1, nr. 55
(dødsboskattelovens § 62), og bemærkningerne
dertil (ad det nye stk. 5).
3.16.8. Flytning af
skæringsdagen ved boudlæg
Efter gældende ret beskattes modtageren af et
boudlæg af de udleverede aktiver fra og med dødsdagen.
Dette kan f.eks. være relevant, hvis der blandt aktiverne
befinder sig en mindre aktiepost eller et investeringsbevis, som
giver et løbende skattepligtigt afkast.
Reglen om, at aktiverne overgår til beskatning hos
modtageren fra og med dødsdagen, harmonerer ikke med de
regler, der gælder for skiftede boer, hvor overgang til
beskatning hos en ny ejer konsekvent sker dagen efter begivenhedens
indtræden. Der henvises til § 1, nr. 66
(dødsboskattelovens § 80, stk. 1, 1. pkt.), og
bemærkningerne dertil.
Det foreslås derfor af hensyn til konsekvens og
overskuelighed i dødsboskatteloven, at beskatningen
også ved boudlæg overgår til modtageren med
virkning fra dagen efter dødsdagen.
3.16.9. Formueoversigt i uskiftede
boer
Med den nye arvelovs § 22 pålægges det
en længstlevende ægtefælle i uskiftet bo at
indlevere en formueoversigt til skifteretten inden 6 måneder
efter dødsfaldet. Formueoversigten skal bl.a. specificere
førstafdødes og længstlevendes
fællesejemidler samt begge ægtefællers eventuelle
fuldstændige særejer. Justitsministeriet har i
medfør af § 22, stk. 6, i arveloven udstedt
bekendtgørelse nr. 1554 af 18. december 2007 om
formueoversigten i uskiftet bo. Af bekendtgørelsens
§ 3 fremgår det, at formueoversigten skal indgives
i to eksemplarer til skifteretten, og at skifteretten skal
videresende det ene eksemplar til SKAT.
Dødsboskatteloven indeholder i dag to bestemmelser, der
refererer specifikt til en åbningsstatus over aktiver og
passiver i et uskiftet bo. Kravene til formueoversigten betyder, at
denne opfylder SKATs behov for information om åbningsstatus i
et uskiftet bo. Det foreslås derfor, at
dødsboskatteloven tilrettes, således at det
fremgår, at formueoversigten træder i stedet for den
hidtil krævede åbningsstatus vedrørende
uskiftede boer. Der henvises til § 1, nr. 53
(dødsboskattelovens § 59, stk. 3), og nr. 68
(dødsboskattelovens § 87, stk. 2-5), og
bemærkningerne til nr. 53 og til nr. 68 (ad
dødsboskattelovens § 87, stk. 2).
3.16.10. Forhøjelse af
grænsen for SKATs revision af boopgørelser
Efter de gældende regler i dødsboskiftelovens
§ 80, stk. 2, skal SKAT underrettes om
boafgiftsgrundlaget og afgiftsberegningen i boer, hvor der skal
beregnes afgift af et beløb på over 2 mio. kr.
Beløbsgrænsen er fastsat ved lov og er ikke reguleret,
siden dødsboskifteloven trådte i kraft i 1997.
Bestemmelsens oprindelige hensigt var, at SKAT skulle have
mulighed for at foretage ekstra kontrol af afgiftsberegningen i
boer, hvor der er større økonomiske interesser for
det offentlige. Prisudviklingen siden 1997 har imidlertid
medført, at SKAT nu i kraft af bestemmelsen underrettes med
henblik på revision af mere end halvdelen af alle
dødsboer, hvori der skal betales boafgifter, hvilket
må anses for en uhensigtsmæssigt stor
procentandel.
Det foreslås derfor, at beløbsgrænsen
forhøjes til 4 mio. kr., og at der samtidig indsættes
en reguleringsbestemmelse, der sikrer, at
beløbsgrænsen fremover forhøjes
løbende.
Der henvises til § 2, nr. 2 (dødsboskiftelovens
§ 80, stk. 2, 2. pkt.), og nr. 3 (dødsboskiftelovens
§ 80, stk. 6), og til de fælles bemærkninger
hertil.
3.16.11. Regler om forrentning
m.v.
Efter de gældende regler i dødsboskattelovens
§ 89 skal skattelovgivningens almindelige regler om
forfaldstidspunkt, forrentning, opkrævning og inddrivelse af
personskatter finde tilsvarende anvendelse på
dødsboskat og afdødes skatter i
dødsåret. Der gælder dog visse særregler,
som imidlertid ikke er tilstrækkeligt udbygget til at opfylde
behovet for fast lovhjemmel for forrentning, procenttillæg og
procentgodtgørelse vedrørende skattekrav mod
dødsboer. Bl.a. mangler der særregler om forrentning
af ikke betalt mellemperiode- og dødsboskat og regler om
forrentning af skattekrav, hvis der sker ændring af
skatteansættelsen af et dødsbo eller en
mellemperiodeskatteansættelse. De tilsvarende bestemmelser i
kildeskatteloven, som efter lovens udgangspunkt skal finde
anvendelse, indeholder en række detaljer, der ikke giver
mening, når der er tale om en
mellemperiodeskatteansættelse eller en skatteansættelse
af et dødsbo.
Det foreslås derfor, at regelsættet i
dødsboskattelovens § 89 udbygges med
særregler om disse tilfælde.
For det nærmere indhold af de gældende regler og
forslaget henvises til § 1, nr. 71 (dødsboskattelovens
§ 89, stk. 5-11), og bemærkningerne hertil.
3.16.12. Regulering ved
påbegyndt egentligt skifte, der slutter som uskiftet bo
Et påbegyndt egentligt skifte kan afsluttes ved, at den
efterlevende ægtefælle overtager boet til uskiftet bo
eller overtager hele boet efter reglerne om suppleringsarv (600.000
kr.s-reglen). Dette kan ske så sent under bobehandlingen, at
der kan være gennemført beskatning af mellemperioden i
forventning om, at boet ville slutte som et selvstændigt
skattepligtigt, men skattefritaget bo. Mellemperiodebeskatningen
skal da ophæves. Hvis dødsboet har indbetalt restskat,
skal beløbet ifølge de gældende regler
godskrives den efterlevende ægtefælle,
forudsætningsvis som en form for foreløbig
indkomstskat for denne. Hvis dødsboet har fået
udbetalt overskydende skat, skal denne opkræves sammen med
den efterlevende ægtefælles indkomstskatter for det
indkomstår, hvor ægtefællen har overtaget
boet.
Bestemmelserne herom har ikke været anvendt efter deres
ordlyd, idet man ikke systemmæssigt har efterkommet
forudsætningerne om, at der skulle ske en egentlig
overførsel og henholdsvis godskrivning og opkrævning
hos den efterlevende ægtefælle. Dette har ikke
afstedkommet kritik i praksis.
Det foreslås derfor, at boets indbetalte restskat
fremover umiddelbart skal udbetales til den efterlevende
ægtefælle, mens overskydende skat, der er udbetalt til
boet, skal genopkræves hos ægtefællen.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 50
(dødsboskattelovens § 58, stk. 2, 4. og 5. pkt.), og
bemærkningerne dertil.
3.16.13. Ændret
beregningsmetode ved overførsel af uudnyttede fradrag ved
uskiftet bo
Efter de gældende regler er en længstlevende
ægtefælle i uskiftet bo i dødsåret
skattepligtig af begge ægtefællers indtægter i
dødsåret. Der foretages en skatteansættelse for
længstlevende og en skatteansættelse for
førstafdøde for perioden fra indkomstårets
begyndelse frem til dødsfaldet. Hvis en af
ægtefællerne har uudnyttet personfradrag eller
uudnyttet bundfradrag vedrørende mellemskat, kan fradrag
overføres til den anden ægtefælle. Er det
afdøde, der har uudnyttede fradrag, skal fradraget omregnes
forholdsmæssigt efter det antal måneder af
indkomståret, hvori afdøde har været i
live.
Den længstlevende ægtefælle stilles dermed
ringere end en gift person, hvis ægtefælle kun er
skattepligtig i en del af indkomståret pga. indvandring eller
udvandring. I sådanne tilfælde skal uudnyttede
helårlige fradrag ikke omregnes før overførsel
til ægtefællen. Denne forskel i den skattemæssige
behandling forekommer ikke umiddelbart velbegrundet.
En ligestilling af de uskiftede boer (i
førstafdødes dødsår) med sambeskattede
ægtefæller vil endvidere muliggøre enklere
IT-løsninger og dermed besparelser ved fremtidige
ændringer, som vedrører personfradrag eller
mellemskat.
Det foreslås derfor, at kravet om, at uudnyttede fradrag
skal nedsættes forholdsmæssigt, ophæves.
Der henvises til § 1, nr. 56 (dødsboskattelovens
§ 63, stk. 5, 1. og 2. pkt.), og bemærkningerne
hertil.
4. Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Forslaget om ikke fremover at medregne ejerboliger, der
skattemæssigt er omfattet af parcelhusreglen, ved
opgørelsen af boets aktiver, samt forslaget om at
forhøje beløbsgrænsen for boets nettoformue til
samme beløb som aktivgrænsen skønnes at
medføre et fald i antallet af skattepligtige dødsboer
fra omkring 3.500 boer årligt til under 2.000 boer, og det
skønnes at medføre et umiddelbart provenutab på
ca. 15 mio. kr. årligt. Heraf vedrører ca. 5 mio. kr.
kommunerne. For finansåret 2008 skønnes provenutabet
at udgøre ca. 5 mio. kr.
Uddybende kan det tilføjes, at forhøjelsen af
skattepligtsgrænsen medfører, at færre
dødsboer fremover vil få status som skattepligtige. De
skattemæssige konsekvenser heraf for boet og tilsvarende
provenumæssige konsekvenser for det offentlige består
af flere modsatrettede effekter. På den ene side slipper boet
for dødsboskat af en eventuel indkomst i boperioden
(perioden fra dødsfaldet til boafslutningen).
Størrelsen af denne skat, som beregnes proportionalt med
dødsboskattesatsen på 50 pct., afhænger dels af
indkomstens størrelse, dels af bobehandlingstiden, idet der
gives et bofradrag i dødsboskatten på 5.000 kr. pr.
måned (2008), dog maksimalt for 12 måneder. Da
indkomsten for mellemperioden (fra årsskiftet til
dødsdagen) beskattes sammen med indkomsten i boperioden, kan
et eventuelt uudnyttet bofradrag anvendes til nedsættelse af
skatten for mellemperioden, hvilket i en del tilfælde
medfører en reduktion af den betalte forskudsskat. På
den anden side bliver der tale om en modsatrettet
skattemæssig effekt af, at det skattefritagne dødsbo i
stedet for dødsboskat svarer indkomstskat ved, at
forskudsskatten for mellemperioden anses for endelig
skattebetaling.
Den økonomiske konsekvens af statusændringen for
dødsboet er således forskellen mellem disse to
skatteopgørelser. Såfremt statusændringen til
skattefritaget dødsbo medfører en skattelettelse, vil
der dog skulle betales boafgift heraf, når arven efter
afdøde udloddes til andre arvinger end den efterlevende
ægtefælle. Alt i alt bliver der i mange tilfælde
tale om relativt beskedne skattemæssige konsekvenser ved
statusændringen.
Herudover indeholder lovforslaget en række mindre
tilpasninger, justeringer og reparationer af de gældende
lovbestemmelser.
Der foreligger ingen tilgængelige statiske oplysninger,
der kan danne grundlag for velunderbyggede skøn for de
provenumæssige konsekvenser af disse forslag. Det vurderes,
at ændringerne hver især kun omfatter ganske få
personer eller dødsboer og har meget begrænsede
provenumæssige konsekvenser. Samlet set skønnes de
provenumæssige konsekvenser af ændringerne at ligge
indenfor den usikkerhed, der er forbundet med skønnet over
ændringen af skattepligtsgrænsen.
Tabel 2 sammenfatter de provenu- og antalsmæssige
konsekvenser af forslaget.
Tabel 2.
Lovforslagets provenu- og antalsmæssige
konsekvenser |
Provenuændring i 2007-niveau.Ca.
mio. kr. | Antal skattepligtigedødsboer efter
ændring1) | Reduktion i antalskattepligtige
dødsboer1) |
÷ 15 | 2.000 | 1.500 |
1)
Antallet er opgjort med udgangspunkt i, at der i 2005
skønnes at blive tale omkring 3.500 skattepligtige
dødsboer. |
5. Administrative konsekvenser for
det offentlige
En gennemførelse af lovforslaget skønnes at
medføre administrative besparelser hos SKAT på ca. 5
mio. kr. årligt. Besparelsen er hovedsagelig knyttet til
forslaget om at fjerne fast ejendom omfattet af parcelhusreglen fra
beløbsgrænsen og forhøje
nettoformuegrænsen for skattefritagelse.
Forslagene om ændrede regler for
beskæftigelsesfradrag, særligt befordringsfradrag og
medarbejdende ægtefælle, jf. afsnit 3.8., og forslaget
om en ændret beregningsmetode ved overførsel af
uudnyttede fradrag fra afdøde til længstlevende ved
uskiftet bo, jf. afsnit 3.16.13., skønnes samlet at ville
medføre omkostninger til systemtilretninger på ca.
900.000 kr. På længere sigt vil ændringen
vedrørende fradragsoverførsel medføre enklere
løsninger og dermed besparelser ved fremtidige
ændringer, som vedrører personfradrag eller
mellemskat.
Både procedurerne omkring valg vedrørende skifte
af et bo og situationen vedrørende grænsegængere
vil skulle behandles manuelt af SKAT, hvorfor der ikke
påregnes systemmæssige tilretninger.
De ændrede regler vil kræve en ajourføring
og trykning af pjecen »Dødsbo«. Da der er tale
om en omfattende revidering af loven, vil det endvidere være
hensigtsmæssigt at informere om de nye regler i store
annoncer. De samlede omkostninger herved skønnes til ca.
150.000 kr.
6. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget medfører ingen økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
8. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
9. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget medfører administrative lettelser for
efterladte slægtninge og pårørende i
dødsboer, der efter gældende regler ville være
skattepligtige, men med de foreslåede højere
skattefritagelsesgrænser slipper for udfærdigelse af
selvangivelse mv. for boet.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Høring
Ud over i ministerier har lovforslaget været i
høring i Advokatsamfundet, Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret, Dansk Told- og Skatteforbund, Den Danske
Dommerforening, Den Danske Skatteborgerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,
Forsikring og Pension, Kommunernes Landsforening,
Realkreditrådet, retspræsidenterne ved byretterne,
SKAT, SKATs retssikkerhedschef, Skatterevisorforeningen, Sø-
og Handelsretten, Vestre landsret og Østre landsret.
Lovforslagets § 2 har dog alene været til
høring i Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen og Domstolsstyrelsen.
I bilag 1 til lovforslaget kommenteres de indkomne
høringssvar.
12. Samlet vurdering af konsekvenser
af lovforslaget
| Positive
konsekvenser | Negative
konsekvenser |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Ingen. | Lovforslaget skønnes at
medføre et årligt provenutab på ca. 15 mio. kr.
Heraf vedrører ca. 5 mio. kr. de kommunale skatter. For finansåret 2008 skønnes
provenutabet at udgøre ca. 5 mio. kr. |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Årlige besparelser på ca. 5
mio. kr. | Udgifter til trykning af pjece 150.000 kr.
Udgifter til systemtilretning 900.000 kr. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Ingen. |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Lovforslaget medfører en
række administrative lettelser for efterladte
slægtninge og pårørende i dødsboer. | Ret til valg af beskatningsmåde for
længstlevende ægtefæller, der overtager hele
boet, udgør en administrativ belastning af disse. |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til
§ 1
Til nr. 1 og 51
Efter gældende ret bliver en efterlevende
ægtefælle, der overtager boet efter afdøde som
eneste legale arving, beskattet efter dødsboskattelovens
afsnit III. Der er ikke adgang til at vælge, at boet efter
afdøde i stedet skal beskattes efter reglerne i
dødsboskattelovens afsnit II, der gælder for
dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter. Det
foreslås, at der indføres en sådan valgmulighed.
Om baggrunden for forslaget henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.12.
Valgmuligheden foreslås lovfæstet i
dødsboskattelovens § 58, der afgrænser
anvendelsesområdet for dødsboskattelovens afsnit III,
mens der foreslås indsat en ny bestemmelse i
dødsboskattelovens § 2, stk. 1, om
anvendelsesområdet for afsnit II, der hjemler, at boer, hvor
valgmuligheden er udnyttet, skal beskattes efter dette afsnit.
Bestemmelsen forslås placeret som nr. 4.
Det foreslås, at udgangspunktet, hvis
ægtefællen ikke træffer et aktivt valg, som
hidtil skal være, at der i disse tilfælde sker
beskatning efter dødsboskattelovens afsnit III.
Det foreslås, at valgmuligheden ikke skal gælde,
når den efterlevende ægtefælle går i
uskiftet bo, idet ægtefællen i så fald har
mulighed for at fravælge regelsættet ved at kræve
boet efter førstafdøde skiftet.
Det foreslås også, at valgmuligheden ikke skal
gælde, når den efterlevende ægtefælle
får hele boet udleveret efter dødsboskiftelovens
§ 22, fordi reglerne om suppleringsarv bevirker, at der
intet bliver at udlodde til andre arvinger. Dødsboer, der er
så små, at de kan udleveres efter
dødsboskiftelovens § 22, ville, hvis de blev
overført til beskatning efter afsnit
dødsboskattelovens kapitel II være fritaget for
beskatning efter dødsboskattelovens kapitel 4. Under hensyn
til de fordele, den efterlevende ægtefælle har ved at
kunne overtage hele boet uden at skulle afstå noget til andre
arvinger findes det rimeligt, at ægtefællen i disse
tilfælde succederer i afdødes skattemæssige
stilling.
Endelig foreslås det, at valgmuligheden formelt heller
ikke skal gælde, når den efterlevende
ægtefælle får hele boet udleveret efter
dødsboskiftelovens § 34. Dette hænger sammen
med, at det efter dødsboskiftelovens § 34,
stk. 1, nr. 4, er en materiel betingelse for udlevering af
dødsboet efter bestemmelsen, at den efterlevende
ægtefælle indtræder i afdødes
skattemæssige stilling. Denne betingelse er ikke opfyldt,
hvis den efterlevende ægtefælle ønsker boet
beskattet efter dødsboskattelovens afsnit II. Boet må
i sådanne tilfælde udleveres til almindeligt privat
skifte. Det bemærkes, at en tilsvarende problemstilling
eksisterer i gældende ret i tilfælde, hvor en
efterlevende ægtefælle i øvrigt opfylder
betingelserne for udlevering af boet efter
dødsboskiftelovens § 34, men hvor
ægtefællen erklærer ikke at ville indtræde
i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til
investeringsfondshenlæggelser, indestående på
etableringskonto eller forskudsafskrivninger, jf.
dødsboskattelovens § 59, stk. 2.
Ifølge motiverne til dødsboskattelovens
§ 59, stk. 2, lovforslag L 90, folketingsåret
1996/97, medfører en sådan erklæring, at
udlevering af boet til forenklet privat skifte efter
dødsboskiftelovens § 34 ikke kan ske.
Det foreslås af hensyn til tilrettelæggelsen af
administrationen hos såvel bobehandlere som SKAT, at
valgmuligheden skal være total, således at der er tale
om et fuldstændigt valg af beskatning enten efter afsnit II
eller afsnit III i dødsboskatteloven. En mulighed for at
vælge afsnit II-beskatning af visse dele af boet, f.eks. en
erhvervsvirksomhed, og afsnit III-beskatning af resten, ville skabe
uoverskuelige administrative komplikationer.
Det foreslås, at valget skal træffes allerede i
forbindelse med indgivelse af status over afdødes aktiver og
passiver på dødsdagen. Det skyldes, at valg af
beskatning efter afsnit II vil indebære, at skifteretten ikke
kan udlevere boet til den efterlevende ægtefælle efter
reglerne om forenklet privat skifte, da det efter
dødsboskiftelovens § 34, nr. 4, er en betingelse
herfor, at den efterlevende ægtefælle indtræder i
afdødes skattemæssige stilling. Fristen svarer til den
frist, der gælder efter dødsboskattelovens
§ 59, stk. 3, om erklæring om, at den
efterlevende ægtefælle ikke vil overtage afdødes
forskudsafskrivninger eller indskud på
etableringskonto.
Valgmuligheden foreslås placeret som et nyt stk. 5
i dødsboskattelovens § 58, stk. 5, der
afgrænser anvendelsesområdet for afsnit III-beskatning.
Dette suppleres med et nyt nr. 4 i dødsboskattelovens
§ 2, stk. 1, der afgrænser
anvendelsesområdet for afsnit II-beskatning.
For så vidt angår ophævelsen af det
gældende nr. 4 i dødsboskattelovens § 2,
stk. 1, henvises til de fælles bemærkninger til
nr. 6, 7, 10, 11, 31, 59 og 60 (dødsboskattelovens kapitel
10 A m.v.).
Til nr. 2
Det foreslås at konsekvensændre referencen i
dødsboskattelovens § 2, stk. 2, til lovens
§ 67 som følge af forslaget under nr. 60 om at
udvide § 67 med et nyt stykke. Der henvises til de
fælles bemærkninger til nr. 6, 7, 10, 11, 31, 59 og
60.
Til nr. 3
Det foreslås, at dødsboskattelovens
§ 2, stk. 3, om insolvente dødsboer,
ophæves. Efter bestemmelsen finder lovens regler kun
anvendelse på insolvente dødsboer i det - meget
begrænsede - omfang, der fremgår af lovens
§ 52. Som omtalt i de almindelige bemærkninger,
afsnit 3.8., foreslås det nu, at insolvente dødsboer
skattemæssigt overgår fra behandling efter
konkursskatteloven til behandling efter dødsboskatteloven,
dog med enkelte tekniske modifikationer, som fremgår
§ 52, og som er nærmere omtalt i
bemærkningerne til nr. 27 og 47.
Da de insolvente dødsboer fremover grundlæggende
skal behandles efter dødsboskatteloven, giver bestemmelsen i
§ 2, stk. 3, ikke længere hensigtsmæssig
vejledning om den skattemæssige behandling af disse boer.
Bestemmelsen foreslås derfor ophævet.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslaget under nr. 1 om at ophæve det gældende nr. 4 i
§ 2, stk. 1, og indsætte et nyt nr. 4. Det nye
nr. 4 beskriver - i modsætning til det gældende nr. 4 -
en type dødsbo, der fuldt ud skal behandles efter de
almindelige regler i dødsboskattelovens kapitel 3. Det
foreslås derfor, at nr. 4 nævnes i
dødsboskattelovens § 3, som angiver
anvendelsesområdet for kapitel 3.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 1 og 51 (fravalg
af universalsuccession).
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring af
dødsboskattelovens § 3, nr. 2, som følge
af, at § 3, nr. 3, foreslås ophævet, jf. nr.
6.
Til nr. 6, 7, 10, 11, 31, 59 og 60
Dødsboskatteloven indeholder i kapitel 10 A
særregler om beskatningen ved skifte, når afdøde
har overtaget hele boet efter en tidligere afdød
ægtefælle og derefter selv er afgået ved
døden inden for det samme indkomstår som den
førstafdøde. Dødsboskatteloven indeholder
desuden i § 2, stk. 1, nr. 4, og § 3, nr.
3, regler, der fastslår, at dødsboet efter den
længstlevende ægtefælle i den særlige
situation, hvor ægtefællerne er afgået ved
døden inden for samme indkomstår, er
selvstændige skattesubjekter og skattemæssigt behandles
som skiftede dødsboer.
Det foreslås, at disse regler ophæves, og at de
nødvendige særlige beskatningsregler placeres i
dødsboskattelovens afsnit II i tilknytning til de
bestemmelser, hvor de er relevante. Der foreslås ingen
materielle ændringer i de særlige beskatningsregler
bortset fra sådanne, der følger af lovforslagets
øvrige elementer.
Om baggrunden for forslaget henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.14.
Det foreslås, at de regler, der efter gældende ret
er indeholdt i dødsboskattelovens § 66 A,
stk. 2, placeres i henholdsvis kapitel 4 om dødsboer,
der er fritaget for beskatning, og kapitel 5 om dødsboer,
der ikke er fritaget for beskatning.
Efter dødsboskattelovens § 66 A, stk. 2, 2. pkt. , skal
den førstafdøde ægtefælles indkomst i
førstafdødes mellemperiode medregnes til indkomsten i
længstlevendes mellemperiode, hvis længstlevendes bo er
fritaget for beskatning, og til bobeskatningsindkomsten i
længstlevendes bo, hvis dette ikke er fritaget for
beskatning. I begge tilfælde skal den
førstafdøde ægtefælles indkomst dog
opgøres efter de regler, der gælder ved skiftede boer,
selv om opgørelsen efter dødsboskattelovens
§ 62, stk. 2, skulle være foregået efter
skattelovgivningens almindelige regler for personer (med enkelte
undtagelser.)
Reglerne om, hvor førstafdødes skattepligtige
indkomst skal beskattes, og om, at indkomsten opgøres efter
de regler, der gælder ved skifte, foreslås placeret i
§ 7 og § 8 for så vidt angår de
skattefritagne boer og § 19, stk. 2, for så
vidt angår de ikke skattepligtige boer. I § 19,
stk. 2, foreslås det samtidig fastsat, at udtrykket
»bobeskatningsindkomst« i disse tilfælde
også omfatter førstafdødes indkomst.
Efter dødsboskattelovens § 66 A, stk. 2, 3. pkt., skal
der ved beregningen af henholdsvis afdødes mellemperiodeskat
i de skattefritagne boer og boskatten i de ikke skattefritagne boer
tildeles et yderligere mellemperiodefradrag af samme
størrelse som afdødes mellemperiodefradrag, dvs.
på 1.000 kr. (reguleret) pr. måned, i det antal
måneder af indkomståret, hvori den først
afdøde ægtefælle har været i live. Der er
tale om skatteberegningsregler.
Det foreslås, at der indsættes særregler om
dette ekstra mellemperiodefradrag i umiddelbar tilknytning til
reglerne om mellemperiodefradrag vedrørende afdøde.
Reglerne indsættes således henholdsvis som et nyt
stk. 3 i § 14 (efter stk. 2 om
mellemperiodefradrag vedrørende afdøde, når
boet er fritaget for beskatning) og som et nyt stk. 4 i
§ 30 (efter stk. 3 om mellemperiodefradrag
vedrørende afdøde, når boet ikke er fritaget
for beskatning; § 30 foreslås opdelt i to
paragraffer ved § 1, nr. 37, i dette lovforslag.)
Efter dødsboskattelovens § 66 A, stk. 2, 4. pkt. , skal
den tidligere afdøde ægtefælles negative skat af
aktieindkomst, der ikke har kunnet rummes i slutskat for
årene før dødsfaldet, medregnes ved anvendelsen
af reglerne om modregning af negativ skat af sådan
aktieindkomst i slutskatten i henholdsvis afdødes
mellemperiode, når boet er skattefritaget, og
bobeskatningsperioden, når boet ikke er skattefritaget. Der
er tale om skatteberegningsregler.
Særregler herom må anses for overflødige,
når det fremgår af henholdsvis § 7 og
§ 19, stk. 2, at den tidligere afdøde
ægtefælles indkomst i dødsåret anses for
oppebåret af afdøde.
Af dødsboskattelovens § 66 A, stk. 2, 5. pkt. ,
fremgår det, at beløbsgrænsen for endelig skat
af aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a,
stk. 1, forhøjes til det dobbelte, når en
tidligere afdød ægtefælles aktieindkomst
indgår.
Det foreslås, at særreglerne om forhøjelse
af beløbsgrænsen placeres som et afsluttende
stk. 5 i henholdsvis § 16 om afdødes
aktieindkomst i mellemperioden, hvor dødsboet er fritaget
for beskatning, og § 32 om boets aktieindkomst, når
boet ikke er fritaget for beskatning. Fordoblingen foreslås i
øvrigt at skulle gælde begge
beløbsgrænserne i personskattelovens § 8 a
fremover.
Dødsboskattelovens § 66
A, stk. 2, 6. pkt. , indeholder regler om, at
foreløbige indkomstskattebeløb, der vedrører
den tidligere afdøde ægtefælle, skal godskrives
ved skatteberegningen for henholdsvis afdødes mellemperiode
og boperioden.
Særregler herom må anses for overflødige,
når det fremgår af henholdsvis § 7 og
§ 19, stk. 2, at den tidligere afdøde
ægtefælles indkomst i dødsåret anses for
oppebåret af afdøde.
Derudover indeholder dødsboskattelovens § 66
A, stk. 3-5, særregler om nogle sjældent
forekommende situationer.
Den første situation, § 66 A, stk. 3, handler om en
situation, hvor den først afdøde
ægtefælle både har efterladt sig et særeje,
som er skiftet eller er under skifte ved længstlevendes
død, og et fælleseje, som længstlevende har
overtaget til uskiftet bo. Det foreskrives, at fire af de fem
særregler i § 66 A, stk. 2, ikke finder
anvendelse, i det omfang beløbene er anvendt ved skifte af
førstafdødes særbo. Det drejer sig efter
sammenhængen om
- reglen om, at
førstafdøde ægtefælles indkomst i
førstafdødes mellemperiode medregnes til indkomsten i
længstlevendes mellemperiode, hvis længstlevendes bo er
fritaget for beskatning, og til bobeskatningsindkomsten i
længstlevendes bo, hvis dette ikke er fritaget for
beskatning. I det omfang førstafdødes indkomst
undergives beskatning i førstafdødes særbo,
skal indkomsten ikke også beskattes i forbindelse med skiftet
efter længstlevende,
- reglen om, at den
førstafdøde ægtefælles negative skat af
aktieindkomst, der ikke har kunnet rummes i slutskat for
årene før dødsfaldet, medregnes ved anvendelsen
af reglerne om modregning af negativ skat af sådan
aktieindkomst i slutskatten i henholdsvis længstlevendes
mellemperiode, når boet er skattefritaget, og
bobeskatningsperioden, når længstlevendes bo ikke er
skattefritaget,
- reglen om, at
beløbsgrænsen for endelig skat af aktieindkomst efter
personskattelovens § 8 a, stk. 1, forhøjes
til det dobbelte, og
- reglen om, at
foreløbige indkomstskattebeløb, der er betalt af den
førstafdøde ægtefælle, skal godskrives
henholdsvis længstlevendes mellemperiode og boperioden i
længstlevendes bo.
Derimod gælder reglen om et ekstra mellemperiodefradrag
vedrørende førstafdøde for skiftet af
længstlevendes uskiftede bo, uanset om
førstafdøde har haft et særbo, der er skiftet
eller er under skifte ved længstlevendes død.
Da der er tale om en
usædvanlig situation, da
særreglerne herom er komplicerede, og da dødsboskatteloven indeholder et
særligt kapitel 11 om skifte af et særbo, samtidig med
at en efterlevende ægtefælle overtager det hidtidige
fælleseje og skilsmissesæreje til uskiftet bo,
foreslås det, at særreglen i § 66 A,
stk. 3, placeres i dette kapitel. Bestemmelsen foreslås
placeret som et nyt stk. 7 i § 67 umiddelbart efter
stk. 6, der regulerer, hvilke regler der gælder for den
efterlevende ægtefælle i levende live, når der
forefindes et særbo efter førstafdøde.
Den anden særlige situation, dødsboskattelovens
§ 66 A, stk. 4, er en
situation, hvor den længstlevende ægtefælle
både efterlader sig det hidtidige uskiftede bo og et
særbo. Det foreskrives, at reglerne i § 66 A,
stk. 1-3, finder anvendelse, når begge boer undergives
en fælles skiftebehandling.
Efter sin umiddelbare ordlyd indeholder bestemmelsen ikke
regler om, hvordan der skal forholdes, hvis de to boer undergives
hver sin skiftebehandling. Af sammenhængen med § 66
A, stk. 1, kan imidlertid udledes, at i disse tilfælde
gælder § 66 A for det hidtidige uskiftede bo, men
ikke for det særbo, der skiftes separat ved siden af.
Dødsboskattelovens § 4, stk. 6,
omhandler generelt den situation, at en afdød både
efterlader sig et uskiftet bo og et særeje. Det
fastslås, at de regler i dødsboskatteloven, der
gælder, når en afdød gift person umiddelbart
efterlader sig både fælleseje og særeje,
også finder anvendelse i disse tilfælde.
Den bagvedliggende forudsætning er således, at
enten skiftes særboet, mens
fællesboet overtages til uskiftet bo, eller også undergives de to boer en
fælles skiftebehandling. Der er kun behov for få
særregler i dødsboskattelovens afsnit II om de
skiftede boer, der regulerer situationen med to samtidige skifter,
jf. herom afsnit 3.6. i de almindelige bemærkninger.
Da dødsboskattelovens § 4, stk. 6, i
forvejen regulerer situationen, hvor en afdød person
efterlader sig både et uskiftet bo og et særeje, synes
§ 66 A, stk. 4, for så vidt overflødig.
Til gengæld ses der at være behov for en særregel
om situationen, hvor de to boer skiftes hver for sig, således
at det sikres, at særreglerne da kun anvendes på det
uskiftede bo. Det foreslås derfor, at der indsættes en
særregel herom afslutningsvis i § 4, stk. 6.
At særreglerne om to dødsfald inden for samme
indkomstår gælder for det samlede bo, når boerne
skiftes samlet, følger af stk. 6, 1. pkt.
Den tredje særlige situation, dødsboskattelovens
§ 66 A, stk. 5, er en
situation, hvor den sidst afdøde ægtefælles bo
opfylder betingelserne for at kunne afsluttes ved boudlæg.
Det foreskrives, at de skatteretlige regler om boudlæg
gælder.
Bestemmelsen må anses for overflødig, eftersom de
to successive dødsfald i samme indkomstår ikke skaber
en særlig botype, hverken skifteretligt eller skatteretligt,
jf. ovenfor. Det foreslås derfor, at denne bestemmelse ikke
videreføres.
Til nr. 8, 44 og 58
Dødsboskattelovens § 5 fastlægger
varigheden af et dødsbos indkomstskattepligt. Hovedreglen
er, at boets indkomstskattepligt omfatter boperioden. Stk. 2
fastslår som en undtagelse hertil, at når der sker
acontoudlodning af aktiver fra dødsboet, ophører
dødsboets indkomstskattepligt vedrørende det
udloddede på udlodningsdagen. Indkomstskattepligten
overgår i så fald til udlodningsmodtageren.
Efter dødsboskattelovens § 5, stk. 2, er
det dog en betingelse for at tillægge acontoudlodningen
skattemæssig virkning, at boet har givet en række
oplysninger til SKAT senest 4 uger efter udlodningsdagen. Der skal
oplyses om udlodningsdagen, hvad udlodningen omfatter, hvem der har
modtaget udlodningen og værdien af det udloddede på
udlodningsdagen.
Efter dødsboskattelovens § 66, stk. 2,
har en efterlevende ægtefælle, der overtager boet efter
afdøde til uskiftet bo eller som eneste legale arving, en
tilsvarende mulighed for at frigøre sig for
indkomstskattepligt af aktiver, som acontoudloddes til andre
arvinger eller legatarer efter førstafdøde. De to
bestemmelser er helt parallelle.
Det foreslås for det første, at den
gældende 4 ugers frist i dødsboskattelovens
§ 5, stk. 2, suppleres med en særregel om, at
fristen dog tidligst udløber 4 uger efter udleveringen af
boet. Om baggrunden for forslaget henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.11. Herved får modtagere af
skatterelevante aktiver således under alle
omstændigheder en frist på 4 uger regnet fra
udleveringen af boet til at beslutte og indberette, at
dødsdagen ønskes anvendt som acontoudlodningsdag
vedrørende det pågældende aktiv. Samtidig
foreslås det præciseret, at underretningen til SKAT
skal gives skriftligt, hvilket ikke fremgår tydeligt af den
gældende bestemmelse.
Der foreslås en parallel ændring af
dødsboskattelovens § 66, stk. 2,
således at den efterlevende ægtefælle får
en tilsvarende frist til at indberette en acontoudlodning til en
anden arving eller legatar efter førstafdøde.
Der foreslås for det andet en særregel, der alene
skal gælde til fordel for efterlevende ægtefæller
og samlevere, jf. om sidstnævnte bemærkningerne til nr.
41, 42 og 43, og som alene skal finde anvendelse, når det
acontoudloddede aktiv er en fast ejendom, der kunne være
solgt skattefrit efter parcelhusreglen, det vil sige fast ejendom
til beboelse eller anden privat benyttelse. For en beskrivelse af,
hvilke faste ejendomme der er omfattet af bestemmelsen, henvises
til bemærkningerne til nr. 9 (ad dødsboskattelovens
§ 6, stk. 5).
Særreglen går ud på, at den almindelige
frist for underretning af SKAT om acontoudlodningen - 4 uger fra
udlodningsdagen, dog tidligst 4 uger fra boets udlevering fra
skifteretten - ikke gælder, og at der i stedet gælder
en frist på 3 måneder fra boets udlevering fra
skifteretten.
Virkningen af særreglen er, at hvis underretningen
indgives senest 3 måneder efter boets udlevering fra
skifteretten, kan den efterlevende ægtefælle frit
vælge udlodningsdagen og dermed den dag, fra hvilken
ægtefællen ønsker at overtage
indkomstskattepligten vedrørende ejendommen. Den tidligst
mulige dato er dødsdagen. Vælges en dato, der ligger
mindre end 4 uger forud for fristens udløb, erstattes
fristen af den generelle 4 ugersfrist i § 5, stk. 2,
2. pkt., der regnes fra udlodningsdagen.
Sker der acontoudlodning, men underrettes SKAT ikke herom
inden udløbet af den relevante frist efter § 5,
stk. 2, 2. pkt., eller § 42, stk. 3,
tillægges acontoudlodningen ikke skattemæssig virkning,
jf. § 5, stk. 2, 1. pkt.
Til nr. 9
Der foreslås en ny affattelse af
dødsboskattelovens § 6 om fritagelse for
skattepligt.
Efter det gældende stk. 1 er
et dødsbo fritaget for beskatning, hvis det opfylder to
betingelser: For det første skal boets aktiver på
skæringsdagen i boopgørelsen ligge under 2.509.900 kr.
(2008 - reguleret grundbeløb), og for det andet skal boets
nettoformue på skæringsdagen i boopgørelsen
ligge under 1.882.400 kr. (2008 - reguleret
grundbeløb.)
Beløbsgrænsen for boets nettoformue
foreslås forhøjet til samme beløb som
aktivgrænsen, dvs. til 2.509.900 kr. i 2008. Dette sker ved,
at grundbeløbet, der er angivet i 1987-niveau, for begge
grænser fastsættes til 1.420.400 kr.
Efter det gældende stk. 2 bliver et dødsbo, der
behandles ved bobestyrer i dag skattepligtigt uanset sin
størrelse, hvis skifteretten tillader, at boets
skæringsdag udskydes ud over 2 årsdagen for
dødsfaldet, hvilket er dødsboskiftelovens almindelige
frist for afslutning af et bobestyrerbo.
Det foreslås, at denne bestemmelse afskaffes. Selv om et
bobestyrerbo først afsluttes - med skifterettens tilladelse
- efter 2 årsdagen for dødsfaldet, skal boet
således være skattefritaget, hvis såvel aktiver
som nettoværdi på skæringsdagen holder sig inden
for de beløbsgrænser, der gælder for
dødsåret.
Om baggrunden for dette forslag henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.16.4.
Det gældende stk. 3, der bliver
stk. 2, om tilfælde, hvor en
tillægsopgørelse ændrer boets status, og det
gældende stk. 4, der bliver stk.
3, om adskilt skifte af fællesbo og særbo
foreslås videreført uden ændringer.
Efter gældende ret er værdien af et dødsbos
aktiver og nettoformue på skæringsdagen i
boopgørelsen afgørende for, om dødsboet er
fritaget for beskatning eller ej, jf. stk. 1. Efter stk. 5, der bliver stk. 4, indgår
dødsboskat efter § 30, stk. 1-4, jf. dog
§ 72, stk. 4, ikke ved opgørelsen af
nettoformuen.
Der foreslås en række indholdsmæssige
justeringer i det nye stk. 4, således at bestemmelsen kommer
til at omfatte alle skattekrav hidrørende fra beskatning af
dødsboet og afdøde i mellemperioden samt passivposter
beregnet efter boafgiftslovens § 13 a. Om baggrunden for
forslaget henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
3.10.
Det foreslås for det første, at beløbene
ikke kun holdes uden for opgørelsen af dødsboets
nettoformue, men også af dets aktivmasse. Baggrunden herfor
er, at nogle af de beløb, der kan forrykke boets
skattemæssige status, er beløb i boets favør.
Se eksempel 1 under afsnit 3.10.3. i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslås for det andet, at referencen til
dødsboskattelovens § 30 udvides i forhold til den
gældende formulering. Herefter omfattes beløb efter
hele § 30 og den tilknyttede § 30 a og ikke kun
dødsboskat efter § 30, stk. 1-4.
Reglerne i §§ 30 og 30 a, således som de
fremgår af nr. 37, kan kort beskrives således: Efter
§ 30, stk. 1-4, beregnes dødsboskatten som 50
pct. af bobeskatningsindkomsten, og der reduceres med fradrag for
bo- og mellemperiode. Herefter foretages en række
justeringer. Det justerede beløb sammenholdes herefter i den
nye § 30 a med forfaldne eller indeholdte
foreløbige indkomstskattebeløb vedrørende
dødsåret og godskrives dødsboet. Hele
beregningen efter dødsboskattelovens §§ 30 og
30 a kan enten resultere i en nettoopgørelse af
dødsboskat, som skal betales, eller - hvor de
foreløbige indkomstskatter overstiger beregnet
dødsboskat m.v. - i et beløb, som skal tilbagebetales
til dødsboet efter § 30 a, stk. 6. En
boopgørelse i et ikke skattefritaget dødsbo
indeholder derfor enten en skyldig skat, som skal betales, eller et
tilgodehavende, som skal udbetales til dødsboet. Disse
differencebeløb kan forrykke boets skattemæssige
status og bør derfor holdes ude af beregningen.
Det foreslås for det tredje, at også
mellemperiodeskat opgjort efter dødsboskattelovens
§§ 14 og 15 skal holdes ude af beregningen. Ligesom
i de ikke skattefritagne boer kan differencebeløb forrykke
boets skattemæssige status. Se eksempel 2 under afsnit
3.10.3. i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås for det fjerde, at krav på
tilbagebetaling vedrørende underskud i
bobeskatningsindkomsten i ikke skattefritagne boer efter
dødsboskattelovens § 31 også skal holdes ude
af beregningen. Disse tilgodehavender kan forrykke boets
skattemæssige status på samme måde som
tilgodehavende skatter.
Det foreslås for det femte, at det præciseres i
loven, at der også skal ses bort fra passivposter opgjort
efter boafgiftslovens § 13 a. Eftersom passivposterne
indgår i boopgørelsen, er det for bobehandlere,
arvinger m.fl. nærliggende at tro, at passivposterne
også skal indgå ved opgørelsen af nettoformuen;
men dette er og bør ikke være tilfældet. Det
foreslås derfor, at det præciseres i bestemmelsens
ordlyd, at det forholder sig således.
Endelig foreslås det, at referencen til § 72,
stk. 4, udelades. Der tilsigtes ingen materiel ændring
hermed, men henvisningen må anses for overflødig.
Dødsboskattelovens § 72 handler om
fuldstændigt skifte af et uskiftet bo i den
længstlevende ægtefælles levende live. Referencen
til § 72, stk. 4, skal efter motiverne, lovforslag L
87, folketingsåret 1998-99, § 4, nr. 6,
forstås således, at det ved disse skifter er
dødsboskatten som opgjort efter § 30 sammenholdt med § 72, stk. 4,
der skal holdes uden for opgørelsen af boets formue. At
§ 30 skal sammenholdes med § 72, stk. 4,
fremgår imidlertid allerede af indholdet af § 72,
stk. 4.
Det foreslås i et nyt stk.
5, at ejerboliger, der skattemæssigt er omfattet af
parcelhusreglen, ikke fremover medregnes ved opgørelsen af
boets aktiver.
Ejendomme omfattet af den såkaldte parcelhusregel kan
afstås skattefrit. Reglerne findes i
ejendomsavancebeskatningslovens § 8, suppleret med
§ 9 om blandet benyttede ejendomme. Parcelhusreglen
omfatter en- og tofamiliehuse, der har tjent til bolig for ejeren,
og hvis samlede grundareal er mindre end 1.400 m2. Er arealet større, er
fortjeneste ved afståelse som udgangspunkt skattepligtig.
Afståelsen er dog alligevel skattefri, hvis a) der
ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen
kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse, eller b)
udstykning ifølge erklæring fra skatteministeren vil
medføre væsentlig værdiforringelse af
restarealet eller den bestående bebyggelse. Reglen omfatter
også sommerhuse, der har været benyttet til private
formål, andelsboliger, ejerlejligheder, huse på lejet
grund og anpartslejligheder. Desuden omfatter reglen også for
landbrugsejendomme og blandet benyttede ejendomme den del af
fortjenesten, der knytter sig til ejerboligdelen henholdsvis den
del af fortjenesten, der knytter sig til stuehus med
tilhørende grund og have.
Med den foreslåede ændring indgår de
aktiver, der ved afståelse vil være skattefri efter
parcelhusreglen, ikke længere ved opgørelsen af boets
aktiver.
Endelig foreslås reguleringsbestemmelsen i stk. 6 videreført uden
ændringer.
Til nr. 12 og 33
Der foreslås, i et nyt nr.
3, indsat bestemmelser i henholdsvis
dødsboskattelovens § 9, stk. 1, og
§ 22, stk. 1, om, at afdødes
indestående på etableringskonto skal indgå ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst i mellemperioden,
hvis dødsboet er fritaget for beskatning, og i
bobeskatningsindkomsten, hvis dødsboet ikke er fritaget for
beskatning, men kun med 78 respektive 67 pct., afhængig af om
indskuddet er foretaget før eller efter indkomståret
2002. Indeståendet skal forhøjes med
procenttillæg efter etableringskontolovens § 11,
stk. 1, dvs. med 3 pct. for hvert år fra udløbet
af det indkomstår, hvor indskuddet er foretaget, til og med
mellemperioden henholdsvis bobeskatningsperioden. Til og med
indkomståret 2001 udgør tillægget dog 5
pct.
Beløb, der vedrører indskud fradraget i
indkomståret 2002 og senere, skal medregnes med 67 pct., mens
beløb, der vedrører indskud fradraget i tidligere
indkomstår, skal medregnes med 78 pct. Om baggrunden herfor
henvises til bemærkningerne til § 5, nr. 1.
Om etableringskontoindskud henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.5.
For så vidt angår ophævelsen af de
gældende bestemmelser i henholdsvis dødsboskattelovens
§ 9, stk. 1, nr. 3, og § 22, stk. 1,
nr. 3, om investeringsfondshenlæggelser henvises til
bemærkningerne til § 12 i dette lovforslag.
Til nr. 13 og 34
De foreslåede ændringer af
dødsboskattelovens § 9, stk. 1, nr. 4, og
§ 22, stk. 1, nr. 4, er konsekvenser af, at den
daværende bestemmelse i ligningslovens § 5,
stk. 7, er blevet stk. 8, da ligningslovens § 5
blev udvidet med et stykke ved § 13, nr. 1, i lov nr. 166
af 24. marts 1999.
En tilsvarende reference i dødsboskattelovens
§ 43, stk. 2, er ændret ved § 4, nr.
5, i lov nr. 458 af 9. juni 2004.
Til nr. 14 og 35
For så vidt angår ophævelsen af de
nuværende bestemmelser i dødsboskattelovens § 9,
stk. 1, nr. 5, og § 22, stk. 1, nr. 5, bemærkes:
Ligningslovens § 7 O, stk. 2, indeholder en
regel, hvorefter indkomster som nævnt i bestemmelsens
stk. 1 kun medregnes til den skattepligtige indkomst med 85
pct. af beløb, der overstiger en beløbsgrænse
på 14.000 kr. (reguleret) i 2008. Stk. 1 omfatter bl.a.
visse gave- og legatbeløb, vederlag for afløsning af
pensionstilsagn og dele af indkomsten fra et opfinderarbejde eller
arbejde af litterær, skabende kunstnerisk eller videnskabelig
karakter.
Endvidere indeholder afskrivningsloven i § 21,
stk. 6, en regel om beskatning af personers genvundne
afskrivninger og i § 9, stk. 4, regler om
beskatningen af tidligere foretagne afskrivninger i det
indkomstår, hvor en virksomhed ophører. Afskrivninger
omfattet af reglerne skal kun medregnes til den skattepligtige
indkomst med 90 pct.
Fælles for disse procentnedslagsregler er, at de ikke
gælder for dødsboer. De pågældende
indtægter skal altså fuldt ud medregnes til
mellemperiodeindkomsten, hvis dødsboet er fritaget for
beskatning, jf. dødsboskattelovens § 9,
stk. 1, nr. 5, eller til bobeskatningsindkomsten, hvis
dødsboet ikke er fritaget for beskatning, jf.
dødsboskattelovens § 22, stk. 1, nr. 5.
Det foreslås, at de ovennævnte særregler i
dødsboskattelovens § 9, stk. 1, nr. 5, og
§ 22, stk. 1, nr. 5, ophæves. Herved kommer
procentnedslagsreglerne i ligningslovens § 7 O,
stk. 2, og afskrivningslovens § 9, stk. 4, og
§ 21, stk. 6, også til at gælde ved
beskatning efter dødsboskatteloven. Om baggrunden herfor
henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.16.1. Der
opnås herved en praktisk administrativ forenkling og
besparelse, idet korrektion af dødsbo- og
mellemperiodeselvangivelser af denne årsag fremover
undgås.
For så vidt angår indsættelsen af nye
bestemmelser i dødsboskattelovens § 9, stk. 1, nr. 5,
og § 22, stk. 1, nr. 5, bemærkes:
Dødsboskatteloven indeholder i øjeblikket ikke
bestemmelser om bevarelse af særligt befordringsfradrag og
beskæftigelsesfradrag ved dødsfald. Det betyder, at
retten til disse fradrag bortfalder i dødsåret
på grund af dødsfaldet, fordi der mangler et
opgørelsesgrundlag for fradragene. Der henvises
nærmere til de almindelige bemærkninger, afsnit
3.8.
Det foreslås, at disse fradrag skal indgå i
indkomstopgørelsen for mellemperioden i de skattefritagne
dødsboer og i bobeskatningsindkomsten i ikke skattefritagne
dødsboer. Grundlaget for fradraget skal være den
forskudsregistrerede størrelse af fradraget, hvilket
indebærer, at fradrag kun kan foretages i de tilfælde,
hvor der er forskudsregistreret et sådant fradrag. Det
forskudsregistrerede fradrag omregnes i forhold til mellemperiodens
længde, hvilket indebærer, at der kun kan opnås
fradrag for den periode af bobeskatningsperioden, hvor
afdøde har været i live.
Til nr. 15
Dødsboskattelovens § 13 angiver, at
såvel dødsboet som SKAT kan kræve afsluttende
skatteansættelse af mellemperioden i et skattefritaget
dødsbo. I stk. 1, 2. pkt. angives det, at hvis
afdødes fælleseje og særeje skiftes hver for
sig, kan hvert af boerne kræve afsluttende
skatteansættelse.
For at beregning af mellemperiodeskatten og opgørelse
og fordeling af et eventuelt beløb til ind- eller udbetaling
efter § 15, stk. 4 og 5, mellem de to boer kan
gennemføres korrekt, er det nødvendigt, at ikke kun
det bo, der kræver afsluttende skatteansættelse,
indgiver selvangivelse, men at det andet bo også gør
det. Det foreslås derfor præciseret, at et krav fra
ét af boerne i disse tilfælde gælder for begge
boer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.6., om situationer, hvor afdøde
efterlader sig to boer.
Til nr. 16
Dødsboskattelovens § 13, stk. 3, angiver
fristerne for, hvornår SKAT skal fremsætte krav om
afsluttende skatteansættelse af mellemperioden, når et
dødsbo er fritaget for beskatning. Hovedreglen er, at kravet
skal fremsættes senest 3 måneder efter SKATs modtagelse
af en åbningsstatus for dødsboet. Der henvises dog til
dødsboskattelovens § 87, stk. 2 og 3.
Fristen for SKAT til at gøre efterbetalingskrav efter
dødsboskattelovens § 87, stk. 2,
gældende er senest 3 måneder efter modtagelsen af en
opgørelse over afdødes aktiver og passiver på
dødsdagen, medmindre der foreligger et forhold som
nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1,
nr. 5 (forsætlig eller uagtsom vildledning af
skattemyndighederne). Fristen er altså sammenfaldende med
fristen efter § 13, stk. 3, og den nuværende
reference i § 13, stk. 3, til § 87,
stk. 2 og 3, har alene betydning, hvis der foreligger
vildledning.
§ 13, stk. 3, refererer endvidere til
§ 87, stk. 3. Efter denne bestemmelse
forlænges SKATs frist for at gøre efterbetalingskrav
gældende i tilfælde, hvor SKAT har anmodet om
oplysninger efter skattekontrollovens § 6 C, stk. 1,
og oplysningerne ikke kommer inden for den frist, som SKAT har sat
for indgivelsen. Fristen forlænges i så fald til 2
måneder efter den dag, hvor oplysningerne er modtaget.
Oplysninger efter skattekontrollovens § 6 C, stk. 1,
er bl.a. oplysninger fra skifteretten, bobestyreren,
privatskiftende arvinger eller en efterlevende
ægtefælle om boets skifteretlige
behandlingsmåde.
Det foreslås, at referencen i § 13,
stk. 3, til § 87, stk. 2 og 3, udgår, og
at det i stedet angives i § 13, stk. 3, hvad
undtagelserne går ud på.
Til nr. 17 og 18
Der er tale om konsekvensændringer af
dødsboskattelovens § 13, stk. 5, nr. 3 og 4,
som følge af, at der ved nr. 19 foreslås indsat et nyt
afsluttende nr. 5 i § 13, stk. 5.
Til nr. 19
Dødsboskattelovens § 13, stk. 5,
opregner en række tilfælde, hvor der skal ske
obligatorisk afsluttende skatteansættelse af mellemperioden i
skattefritagne dødsboer. Det skal der, hvis afdøde
har anvendt virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, og
indskud på konto for opsparet overskud henholdsvis
konjunkturudligningskonto overstiger en beløbsgrænse.
Det samme er tilfældet, hvis den efterlevende
ægtefælle i mellemperioden har drevet afdødes
erhvervsvirksomhed og skal beskattes af et vederlag herfor, eller
hvis omvendt afdøde har drevet den efterlevende
ægtefælles virksomhed i mellemperioden.
Det foreslås, at der derudover også skal ske
obligatorisk afsluttende skatteansættelse af mellemperioden,
hvis afdøde efterlader sig midler på etableringskonto,
som skal efterbeskattes efter etableringskontoloven. Baggrunden
herfor er, at der med sikkerhed fremkommer en indkomst til
beskatning i mellemperioden, men at der ikke har været taget
hensyn til, at denne indkomst ville fremkomme, ved
forskudsregistreringen af afdøde. Der er derfor en relativt
stor sandsynlighed for, at der er divergens imellem afdødes
forudbetalte skatter og den beregnede skat vedrørende
mellemperioden. Situationen svarer dermed til de øvrige
opregnede situationer i dødsboskattelovens § 13,
stk. 5, hvor skatteansættelse af mellemperioden er
obligatorisk.
Om etableringskontoindskud henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.5.
Til nr. 20
Dødsboskattelovens § 13, stk. 7, angiver
fristerne for indgivelse af selvangivelsen i de tilfælde,
hvor afsluttende skatteansættelse af mellemperioden er
obligatorisk efter stk. 5. Det foreslås, at
selvangivelse fremover skal indgives til SKAT senest samtidig med,
at boopgørelsen indsendes til skifteretten.
Dette indebærer en forlængelse af fristen for
så vidt angår de tilfælde, der er nævnt i
§ 13, stk. 5, nr. 1-3, hvor selvangivelsen i dag
skal indgives senest 6 måneder efter dødsfaldet, dog
tidligst 2 måneder efter, at skifteretten har truffet
afgørelse om boets behandlingsmåde, jf. stk. 2.
For så vidt angår de tilfælde, der er nævnt
i § 13, stk. 5, nr. 4, udgør forslaget en
fremrykning af selvangivelsesfristen i forhold til gældende
regler. Om baggrunden for forslaget om at ændre fristerne
henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
3.16.2.
Også i de tilfælde, hvor der efter det nye
§ 13, stk. 5, nr. 5, skal foretages afsluttende
skatteansættelse, fordi afdøde efterlader sig
etableringskontomidler, foreslås det, at fristen for
indgivelse af selvangivelse skal være sammenfaldende med
fristen for indgivelse af boopgørelse.
Reglerne om boopgørelser findes i
dødsboskifteloven og ikke i dødsboskatteloven. I
visse tilfælde stiller dødsboskifteloven ikke krav om,
at der skal indgives en boopgørelse, selv om der er tale om
et egentligt skifte af dødsbo. Det gælder, når
boet udleveres til forenklet privat skifte efter
dødsboskiftelovens § 33. Det foreslås, at i
de tilfælde, hvor dødsboskifteloven ikke stiller krav
om en boopgørelse, skal fristen for indgivelse af
selvangivelse følge hovedreglen for indgivelse af
selvangivelse, når dødsboet har anmodet om afsluttende
skatteansættelse, jf. § 13, stk. 2. Det
betyder, at selvangivelsen i disse tilfælde skal indgives
senest 6 måneder efter dødsfaldet, dog tidligst 2
måneder efter, at skifteretten har truffet afgørelse
om boets behandlingsmåde.
Til nr. 21 og 22
Dødsboskattelovens § 14 omhandler
mellemperiodeskatten i de skattefritagne dødsboer. Der
foreslås ændringer i bestemmelsen dels som følge
af omlægningen af beskatningen af aktieindkomst efter
dødsboskatteloven, dels som følge af forslaget om at
afskaffe et særligt kapitel i dødsboskatteloven om
skifte af uskiftet bo ved længstlevendes død,
når begge ægtefæller er døde inden for
samme indkomstår. Om aktieindkomstomlægningerne
henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3. Om de
uskiftede boer, jf. nyt stk. 3,
henvises til de fælles bemærkninger til nr. 6, 7, 10,
11, 31, 59 og 60 (dødsboskattelovens kapitel 10 A
m.v.).
Det foreslås tilføjet i stk. 1, at der ud over skat af
mellemperiodens skattepligtige indkomst også betales skat af
aktieindkomst efter § 16, stk. 1. Efter
gældende ret er indeholdt udbytteskat af aktieindkomst under
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8,
stk. 1, endelig betaling af skatten, mens aktieindkomst, der
overstiger beløbsgrænsen, medregnes til den
skattepligtige indkomst med 86 eller 90 pct. af det overskydende
beløb.
Som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.
foreslås det, at aktieindkomsten fremover skal opgøres
og opkræves særskilt i dødsboerne. Hvis
aktieindkomsten er negativ, beregnes der negativ skat af
aktieindkomsten, og denne skal efter forslaget til nyaffattelse af
stk. 1 modregnes i mellemperiodeskatten, i det omfang den kan
rummes deri. Negativ aktieskat herudover udbetales ikke. Det svarer
til, hvad der gælder i dag, idet negativ aktieindkomst efter
§ 16 fragår i skattepligtig indkomst, hvorved denne
kan blive negativ. Der er imidlertid ingen regel i
dødsboskatteloven om udbetaling af beregnet negativ
mellemperiodeskat.
Hvis omvendt afdødes skattepligtige indkomst i
mellemperioden er negativ, men aktieindkomsten er positiv,
foreslås det i et nyt stk. 4, at underskuddet i skattepligtig
indkomst skal kunne modregnes i aktieindkomsten, i det omfang det
kan rummes heri. Herved opnås et tilsvarende samlet resultat
som efter gældende ret, hvor positiv aktieindkomst omregnes
og lægges til den skattepligtige indkomst, hvorved den kan
nedbringe et underskud i skattepligtig indkomst.
Til nr. 23
Reguleringsbestemmelsen i dødsboskattelovens § 14
foreslås konsekvensrettet som følge af, at § 14
er udvidet med et nyt stk. 3, der indeholder en
beløbsgrænse, jf. nr. 22 og de fælles
bemærkninger til nr. 6, 7, 10, 11, 31, 59 og 60
(dødsboskattelovens kapitel 10 A m.v.).
Til nr. 24
Dødsboskattelovens § 15, stk. 4 og 5,
omhandler situationer, hvor de samlede skattebeløb
vedrørende mellemperioden er henholdsvis højere og
lavere end de foreløbige skatter. Begge bestemmelser
indeholder referencer til dødsboskattelovens § 16,
stk. 2 og 3, som er foreslået ændret ved nr. 29.
Det foreslås, at referencerne ændres i konsekvens af de
ændringer, der er sket i § 16, hvor indeholdt
udbytteskat fremover kun omtales i stk. 3.
Til nr. 25 og 26
Dødsboskattelovens § 15, stk. 4, 2.
pkt., indeholder en regel om fordeling af et manglende
skattebeløb, hvis afdødes fælleseje og
særeje skiftes hver for sig. Beløbet fordeles da
mellem de to boer efter forholdet mellem boernes respektive
skattepligtige indkomst i mellemperioden.
Det foreslås, at der fremover ved fordelingen skal tages
udgangspunkt i summen af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i
mellemperioden. Baggrunden for forslaget er, at der efter dette
lovforslag fremover skal ske en separat opgørelse af
aktieindkomst i mellemperioden, hvilket ikke er tilfældet i
dag. Om baggrunden herfor henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.3. Det foreslås som supplement
hertil, at hvis det ene bo har negativ sum af skattepligtig
indkomst og aktieindkomst i mellemperioden, sættes
beløbet vedrørende dette bo til 0 kr. ved
fordelingen. Virkningen heraf er, at hele det manglende
skattebeløb opkræves i det bo, der har positiv sum af
skattepligtig indkomst og aktieindkomst i mellemperioden.
Dødsboskattelovens § 15, stk. 5, 2.
pkt., indeholder i dag en reference til bestemmelsen i stk. 4,
2. pkt. Da indholdet af 2. pkt. efter forslaget under nr. 25
videreføres i to adskilte sætninger, foreslås
det i nr. 26, at referencen udvides tilsvarende.
Til nr. 27 og 47
Efter gældende ret beskattes insolvente dødsboer
efter konkursskatteloven. Et dødsbo formodes imidlertid at
være solvent, indtil skifteretten eventuelt træffer
bestemmelse om insolvensbehandling efter dødsboskiftelovens
§ 69. Dødsboskattelovens § 52 indeholder
derfor regler om samspillet mellem dødsboskatteloven og
konkursskatteloven.
Det foreslås, at konkursbeskatningen af de insolvente
dødsboer forlades til fordel for dødsboskattelovens
regelsæt om skattefritagne dødsboer med enkelte
tilpasninger. Om baggrunden for forslaget henvises til de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.9.
Der foreslås derfor en ny affattelse af
dødsboskattelovens § 52, således at
bestemmelsen fremover indeholder de fornødne særregler
om den skattemæssige behandling efter
dødsboskatteloven af de insolvente dødsboer.
Det foreslås indledningsvis i stk. 1, at når skifteretten har
truffet beslutning om insolvensbehandling af et dødsbo,
behandles dette skattemæssigt som et skattefritaget
dødsbo uanset værdien af boets aktiver i
åbningsstatus. Efter hovedreglen for solvente
dødsboer, dødsboskattelovens § 6,
stk. 1, er et dødsbo under en vis størrelse
fritaget for beskatning. Efter forslaget til ændringer i
§ 6, stk. 1, jf. § 1, nr. 9, i dette
lovforslag, skal boet være fritaget for beskatning, hvis
såvel dets aktiver som dets nettoformue i boopgørelsen
har en værdi på 2.509.900 kr. eller derunder i 2008
(reguleret). Selv om et bo er insolvent, og nettoformuen
således er negativ, kan dets aktivmasse meget vel ligge over
beløbsgrænsen. Det foreslås derfor i
§ 52, stk. 1, at grænsen for aktivernes
værdi ikke skal være relevant for beskatningsformen,
når dødsboet er insolvent. Det foreslås
endvidere, at reglerne i § 52 som hidtil skal gælde
for boer omfattet af dødsboskatteloven § 2,
stk. 1, nr. 1-4 eller nr. 6, men ikke for boer omfattet af nr.
5, dvs. dødsboer, der behandles i udlandet, men er
begrænset skattepligtige af indtægter omfattet af
kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven.
Baggrunden er, at insolvensbehandling i Danmark af sådanne
dødsboer, der behandles i udlandet, ikke kan finde
sted.
Stk. 2 har til formål
at sikre, at skifterettens beslutning om insolvensbehandling af et
dødsbo bevirker, at hverken bobestyreren eller SKAT skal
befatte sig yderligere med skattemæssige forhold
vedrørende dødsåret. Dette skal efter forslaget
gælde, uanset hvornår i afviklingsforløbet
skifteretten træffer sin afgørelse.
Stk. 2, 1. pkt.,
fastslår indledningsvis, at der ikke kan kræves
afsluttende skatteansættelse af mellemperiodeindkomsten.
Bestemmelsen er således en undtagelse til
dødsboskattelovens § 13, som i øvrigt
regulerer, i hvilke situationer der kan eller skal kræves
afsluttende skatteansættelse. Hverken boet eller SKAT kan
kræve afsluttende ansættelse. For en efterlevende
ægtefælle betyder det, at selv om denne behandles efter
reglerne i kapitel 7, kan reglen i § 44, stk. 2,
ikke anvendes. Reglen går ud på, at hvis afdøde
i mellemperioden har drevet - eller har deltaget i væsentligt
omfang i driften af - en erhvervsvirksomhed, der tilhørte
ægtefællen, kan den efterlevende ægtefælle
i sin skattepligtige indkomst for dødsåret fradrage et
beløb, der svarer til den betaling, der skulle være
ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og
omfang. Det er dog en betingelse for dette fradrag, at et
tilsvarende beløb medregnes ved en skatteansættelse af
afdødes indkomst i mellemperioden efter § 13,
stk. 1, nr. 4. Denne betingelse kan ikke opfyldes, når
afdødes bo skiftes som insolvent.
Det forekommer i praksis, at bobehandlingen indledes som
normalt, og at man - arvinger eller bobestyrer - først
senere bliver opmærksom på, at dødsboet er
insolvent, hvorefter skifteretten træffer bestemmelse om
insolvensbehandling. Som supplement til reglen om, at der ikke kan
kræves afsluttende skatteansættelse af mellemperioden,
foreslås det derfor i bestemmelsens 2.
pkt., at hvis der er stillet krav om afsluttende
ansættelse - enten af boet eller af SKAT - så
bortfalder kravet. Er der krævet, men endnu ikke foretaget,
en afsluttende skatteansættelse, skal denne således
ikke forfølges yderligere.
Er der gennemført en afsluttende
skatteansættelse, foreslås det i bestemmelsens 3. pkt., at beskatningen ophæves. Det
betyder, at både SKATs krav på betaling af
differencebeløb efter dødsboskattelovens
§ 15, stk. 4, og boets krav på tilbagebetaling
efter § 15, stk. 5, som udgangspunkt bortfalder.
Træffes skifterettens beslutning om overgang til
insolvensbehandling på et så sent tidspunkt, at boet
allerede har indbetalt skat vedrørende mellemperioden efter
dødsboskattelovens § 15, stk. 4, eller har
fået udbetalt for meget betalt skat efter § 15,
stk. 5, foreslås det dog, at sådanne beløb
ikke kan forlanges tilbageført, jf. bestemmelsens 4. og 5. pkt. Den skat, der faktisk er betalt
vedrørende mellemperioden, træder dermed i stedet for
de foreløbige skattebeløb, som afdøde har
indbetalt før dødsfaldet, og som efter gældende
ret heller ikke kan kræves tilbagebetalt til dødsboet
i tilfælde af konkurs som følge af
endelighedsbestemmelsen i konkursskattelovens § 13 B,
stk. 2, 2. pkt.
Stk. 3 handler om en
situation, hvor boet både skifte- og skattemæssigt er
afsluttet, inden skifteretten beslutter, at dødsboet som
helhed skal genoptages og undergives insolvensbehandling.
Bestemmelsen er i alt væsentligt en videreførelse af
den gældende § 52, stk. 4. Det foreslås
således i 1. pkt., at den
beskatning, der tidligere er gennemført efter
dødsboskatteloven, skal ophæves, hvad enten boet har
været behandlet som skattefritaget eller som ikke
skattefritaget. Det foreslås dog i bestemmelsens 2. pkt., at
reglerne om, at mellemperiodeskatten i de skattefritagne boer
bliver endelig med den virkning, at hverken indbetalt eller
tilbagebetalt mellemperiodeskat kan kræves
tilbageført, også skal gælde, når der er
tale om et genoptagelsesbo.
Stk. 4 omhandler den omvendte
situation, hvor et dødsbo er blevet undergivet
insolvensbehandling ud fra en antagelse om, at det er insolvent,
men hvor det efterfølgende viser sig at være
solvent.
Det foreslås, i stk. 4, 1.
pkt. , at et dødsbo, der ændrer status til
solvent, skal beskattes efter dødsboskattelovens almindelige
regler. Heraf følger, at beskatning af et ikke
skattefritaget dødsbo iværksættes i forbindelse
med indgivelsen af boopgørelsen.
For så vidt angår de boer, der er skattefritagne,
foreslås det i 2.-4. pkt.,
- at bobestyrerens
krav på boets vegne om afsluttende skatteansættelse
senest skal indgives samtidig med boopgørelsen,
- at afsluttende
skatteansættelse i øvrigt kun skal ske i de
tilfælde, hvor det fremgår af dødsboskattelovens
§ 13, stk. 5, at ansættelsen er obligatorisk;
bobestyreren ved på forhånd - eller burde vide - at et
sådant forhold foreligger,
- at SKAT ikke kan
kræve afsluttende skatteansættelse i andre
tilfælde og
- at bobestyreren
skal indgive mellemperiodeselvangivelse samtidig med
boopgørelsen i de tilfælde, hvor der skal ske
afsluttende skatteansættelse.
Som beskrevet i de almindelige bemærkninger, afsnit
3.9.4., vil det kunne forekomme, at et skattekrav er
afgørende for et bos skattemæssige status.
For at undgå, at boets status i disse situationer
kører i ring, foreslås det, at der indføres en
særlig maksimeringsregel for skattekravets størrelse.
Skattekravet kan ikke overstige det nettobeløb, som er i
behold i boet, efter at alle andre krav er dækket.
Skattekravet kan således bevirke, at boets nettobeholdning
nedsættes til 0 kr., men kan ikke bevirke, at boet bliver
insolvent.
De særlige maksimeringsregler foreslås indsat i
bestemmelserne om skattekrav vedrørende henholdsvis
mellemperioden og bobeskatningsperioden, henholdsvis
dødsboskattelovens § 15 og § 30 a, begge
steder som nyt stk. 6. Om den foreslåede nye § 30 a
henvises til nr. 37 og bemærkningerne dertil.
Til nr. 28 og 29
Efter gældende ret handler dødsboskattelovens
§ 16 om, hvordan aktieindkomst i mellemperioden
indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i
mellemperioden i et skattefritaget dødsbo, og hvordan der
forholdes med indeholdte udbytteskatter og negativ aktieindkomst. I
dødsboskattelovens § 32 findes en tilsvarende
bestemmelse om, hvordan aktieindkomst i et ikke skattefritaget
dødsbo indgår i bobeskatningsindkomsten, og hvordan
der her forholdes med indeholdte udbytteskatter og negativ
aktieindkomst i bobeskatningsperioden.
Som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.
foreslås det, at skat af aktieindkomst fremover skal
opgøres og opkræves særskilt i
dødsboerne. Det foreslås derfor, at § 16
nyaffattes, og at overskriften ændres fra
»Aktieindkomst« til »Skat af
aktieindkomst«. I nr. 38 foreslås helt parallelle
ændringer vedrørende § 32.
Stk. 1 fastsætter
regler for, hvordan skatten af aktieindkomsten beregnes.
Først nedsættes aktieindkomsten med eventuel negativ
skattepligtig indkomst i mellemperioden, respektive eventuel
negativ bobeskatningsindkomst. Herefter udgøres skatten af
summen af
- 28 pct. af
beløb, der overstiger beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 1 (46.700 kr. i
2008),
- 43 pct. af
beløb, der ligger mellem beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 1 og stk. 2, 2.
pkt. (46.700 kr. i 2008) og beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt. (102.600
kr. i 2008) og
- 45 pct. af
beløb, der ligger over beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt. (102.600
kr. i 2008).
Skatteprocenter og beløbsgrænser svarer til, hvad
der gælder for personer efter personskattelovens
§ 8 a.
Stk. 2 skal ses i
sammenhæng med den overgangsordning, der blev indført
i forbindelse med forhøjelsen af aktieindkomstbeskatningen
for fysiske personer ved lov nr. 540 af 6. juni 2007 (L 213).
Ved lovens § 9, nr. 1, blev der indsat et nyt 2.
pkt. i personskattelovens § 8 a, stk. 2, hvorefter
fysiske personer beskattes med 45 pct. af aktieindkomst, der
overstiger en reguleret beløbsgrænse på 102.600
kr. (i 2008).
Ved lovens § 9, nr. 1, og § 3, nr. 11,
blev der samtidig indsat bestemmelser i personskattelovens
§ 8 a, stk. 2, 3.-6. pkt., og i
aktieavancebeskatningslovens § 45 A, om en særlig
overgangsordning til den forhøjede
aktieindkomstbeskatning.
Overgangsordningen indebærer, at fysiske personer - hvis
visse nærmere betingelser er opfyldt - skal opgøre en
såkaldt overgangssaldo efter bestemmelserne i
aktieavancebeskatningslovens § 45 A. Når en
eventuel overgangssaldo er opgjort, skal saldoen nedskrives med den
positive nettoaktieindkomst, som personen erhverver i
indkomståret 2007 og senere indkomstår.
Så længe overgangssaldoen er positiv, vil den
fysiske person alene blive beskattet af sin aktieindkomst med de
hidtil gældende satser på 28 procent henholdsvis 43
procent. Overgangsordningen indebærer således, at
personen først vil blive beskattet med den forhøjede
sats på 45 procent, når vedkommendes aktieindkomst i et
indkomstår ikke længere kan rummes i overgangssaldoen.
Personen vil i så fald blive beskattet med den
forhøjede sats af den del af aktieindkomsten, der ikke kan
rummes i overgangssaldoen, jf. bestemmelsen i personskattelovens
§ 8 a, stk. 2, 3. pkt.
For en nærmere beskrivelse af overgangsordningen
henvises til de almindelige og specielle bemærkninger til de
ovennævnte bestemmelser i lov nr. 540 af 6. juni 2007 (L
213).
Forslaget til dødsboskattelovens § 16,
stk. 2, og § 32, stk. 2, indebærer, at
dødsboet indtræder i den afdødes eventuelle
overgangssaldo. Bestemmelserne indebærer således, at
dødsboet først vil blive beskattet med den
forhøjede sats på 45 procent, når
aktieindkomsten ikke længere kan rummes i afdødes
overgangssaldo.
Stk. 3 fastslår, at den
indeholdte udbytteskat indgår ved opgørelsen af
foreløbige indkomstskattebeløb, som skal godskrives
henholdsvis afdøde i mellemperioden og dødsboet.
Dette forslag medfører, at indeholdt udbytteskat af
aktieindkomst under beløbsgrænsen i personskattelovens
§ 8 a, stk. 1, undtagelsesvis ikke bliver endelig i
det indkomstår, hvori personen er afgået ved
døden. Om baggrunden for forslaget henvises til de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.
Stk. 4 foreskriver, at hvis
aktieindkomsten er negativ, skal der beregnes en negativ skat.
Stk. 4 afspejler stk. 1 om beregning af positiv skat, der
følger personskattelovens beløbsgrænser og
procentsatser. Dette modsvarer reglerne i gældende ret om, at
negativ aktieindkomst omregnet efter procentsatser, der afspejler
skattesatserne, fragår i den skattepligtige indkomst i
mellemperioden, henholdsvis bobeskatningsindkomsten.
For så vidt angår stk. 5 henvises til de fælles
bemærkninger til nr. 6, 7, 10, 11, 31, 59 og 60
(dødsboskattelovens kapitel 10 A m.v.).
Til nr. 30
Det foreslås, at referencerne i bestemmelsen i
dødsboskattelovens § 18, stk. 2 og 3, om
ophævelse af mellemperiodebeskatning ændres som
følge af de ændringer § 30, der er omtalt
under nr. 37. Der er alene tale om konsekvensrettelser.
Til nr. 32
Dødsboskattelovens § 19 er
indledningsbestemmelsen til kapitel 5 om ikke skattefritagne
dødsboer. I bestemmelsens stk. 2 fastslås det, at
afdødes og dødsboets skattepligtige indkomst
opgøres under ét for perioden fra udløbet af
afdødes sidste indkomstår før dødsfaldet
til og med skæringsdagen i boopgørelsen. Samtidig
defineres denne periode som bobeskatningsperioden og skattepligtig
indkomst i perioden som bobeskatningsindkomst.
Det foreslås, at bestemmelsen tilføjes et nyt
stykke, der på tilsvarende måde fastslår, at
afdødes og dødsboets aktieindkomst opgøres
samlet for bobeskatningsperioden. Aktieindkomsten indgår
derimod ikke i begrebet bobeskatningsindkomst, som kun omfatter
skattepligtig indkomst.
Om baggrunden for, at der foreslås regler om, at
aktieindkomsten fremover opgøres og beskattes adskilt fra
den skattepligtige indkomst i dødsboerne, henvises til de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.
Til nr. 36, 40, 46 og 52
Dødsboskatteloven indeholder en række
bestemmelser om investeringsfondshenlæggelser, som
foreslås ophævet. Der henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.13, og til overgangsbestemmelsen i
§ 12 og bemærkningerne dertil.
Til nr. 37
Dødsboskattelovens § 30 omhandler beregning
og opgørelse af dødsboskat i ikke skattefritagne
dødsboer. Den gældende bestemmelse foreslås
opbrudt i to paragraffer, hvoraf § 30 omhandler selve
beregningen af dødsboskatten, mens § 30 a
omhandler efterfølgende reguleringer som følge af
overført restskat, negativ skat af aktieindkomst, indeholdte
indkomstskattebeløb m.v. Opdelingen svarer til opdelingen
mellem § 14 og § 15 i kapitel 4, der handler om
mellemperiodeskat i de skattefritagne boer.
Der foreslås endvidere en række ændringer
som følge af
- omlægningen
af beskatningen af aktieindkomst efter
dødsboskatteloven,
- forslaget om
ændrede fordelingsregler, hvor afdøde efterlader sig
to boer, der skiftes hver for sig og
- forslaget om at
afskaffe et særligt kapitel i dødsboskatteloven om
skifte af uskiftet bo ved længstlevendes død,
når begge ægtefæller er døde inden for
samme indkomstår.
Om aktieindkomstomlægningerne og fordelingsreglerne
henvises til de almindelige bemærkninger, henholdsvis afsnit
3.3. og 3.6. Om de uskiftede boer, hvor begge
ægtefæller dør inden for samme indkomstår,
henvises til de fælles bemærkninger til nr. 6, 7, 10,
11, 31, 59 og 60 (dødsboskattelovens kapitel 10 A
m.v.).
Til § 30
Stk. 1, 1. pkt.,
fastslår indledningsvis, som efter gældende ret, at der
betales dødsboskat med 50 pct. af
bobeskatningsindkomsten.
2. pkt. fastslår endvidere,
at der betales skat af aktieindkomst efter § 32,
stk. 1. Bestemmelsen hjemler således den separate
beskatning af aktieindkomst, som er foreslået i de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.
Efter 3. og 4. pkt. foreslås det, at negativ skat
af aktieindkomst beregnet efter § 32, stk. 4, skal
modregnes i dødsboskatten i det omfang, den negative skat
kan rummes heri. Et eventuelt overskydende negativt
aktieskattebeløb skal udbetales til dødsboet efter
reglerne i § 31. Dette svarer til, at der efter
gældende ret er mulighed for at få negativ
aktieindkomst overført til fradrag i bobeskatningsindkomsten
og at få underskud i bobeskatningsindkomst udbetalt, jf. den
gældende lovs § 32, stk. 4, og
§ 31.
Stk. 2 er en
videreførelse af det gældende stk. 2 om
bofradrag, og stk. 3 er en videreførelse af det
gældende stk. 3 om
mellemperiodefradrag.
Der foreslås indsat et nyt stk. 4 om det ekstra
mellemperiodefradrag, der skal gives i tilfælde, hvor
afdøde har overtaget boet efter en ægtefælle,
der er afgået ved døden tidligere i samme
indkomstår. Dette mellemperiodefradrag, der er af samme
størrelse som det almindelige mellemperiodefradrag, gives
kun for det antal måneder af indkomståret, hvori den
førstafdøde ægtefælle har været i
live.
Der foreslås indsat et nyt stk. 5 om modregning af
negativ bobeskatningsindkomst i positiv aktieindkomst. Bestemmelsen
svarer til det foreslåede nye stk. 4 i
dødsboskattelovens § 14 vedrørende de
skattefritagne dødsboer, jf. nr. 22 og de fælles
bemærkninger til nr. 21 og 22.
Stk. 6 er en
videreførelse af det gældende stk. 11 med den
tilføjelse, at reguleringen også omfatter det ekstra
mellemperiodefradrag efter stk. 4.
Til § 30 a
Stk. 1 svarer til det
gældende § 30, stk. 5, og fastslår, at
der, når dødsboskatten er opgjort efter
§ 30, foretages regulering med eventuel overført
restskat efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og
§ 61 A og fradrag for eventuelt overført
beløb efter kildeskattelovens § 62, stk. 2,
2. pkt.
Restskat efter kildeskattelovens § 61, stk. 3,
er restskat for indkomståret 2 år før
dødsfaldet, som er indregnet i dødsårets
forskudsregistrering. Beløbet kan højst udgøre
17.700 kr. (2008) plus tillæg. Restskat efter § 61
A er ældre restskatter, der kan rummes inden for
beløbsgrænsen. Overført beløb efter
§ 62 C, stk. 2, 2. pkt., er overskydende skat fra
tidligere indkomstår, der ikke overstiger 100 kr., og som
derfor ikke er udbetalt.
Stk. 2 er en
videreførelse af det gældende § 30,
stk. 6, der omhandler afdødes negative skat af
aktieindkomst for årene forud for dødsåret.
Denne kan efter gældende ret fremføres til modregning
i dødsboskatten i det omfang den kan rummes heri, og et
eventuelt overskydende negativt beløb udbetales ikke.
Stk. 3 er en
videreførelse af det gældende § 30,
stk. 7 og stk. 4 er en
videreførelse af det gældende § 30,
stk. 8.
Stk. 5 er en
indholdsmæssig videreførelse af det gældende
§ 30, stk. 9, idet ordlyden dog er tilpasset
ordlyden af det gældende § 12, stk. 2, der
også omhandler forskudsskatter i situationer med forskudt
indkomstår.
Stk. 6 er en særlig
maksimeringsregel, der tilsigter at hindre, at et bo kan
ændre status fra solvent til insolvent alene på grund
af, at der opgøres et krav på dødsboskat m.v.
Om baggrunden for dette forslag henvises til bemærkningerne
til nr. 27 og 47 (dødsboskattelovens § 15, stk. 6, og
§ 52).
Stk. 7 er en
videreførelse af det gældende § 30,
stk. 10.
Som nyt stk. 8 foreslås
indsat en regel om situationen, hvor en afdød gift person
efterlader sig både et fællesbo og et særbo, og
boerne skiftes hver for sig. Efter gældende regler findes i
§ 30, stk. 4, en bestemmelse, hvorefter bo- og
mellemperiodefradragene skal fordeles mellem de to boer efter
forholdet mellem bobeskatningsindkomsten i de to boer.
Det foreslås for det første, at fordelingsreglen
flyttes, således at skatteberegning m.v. foretages samlet i
de to boer, og der først sker fordeling, når beregning
m.v. er resulteret i enten en restskat, der skal indbetales, jf.
stk. 4 og 5, eller en overskydende skat til udbetaling, jf.
stk. 6.
Det foreslås for det andet, at der fremover ved
fordelingen skal tages udgangspunkt i summen af skattepligtig
indkomst i bobeskatningsperioden (bobeskatningsindkomsten) og
aktieindkomst i bobeskatningsperioden. Baggrunden for forslaget er,
at der efter dette lovforslag fremover skal ske en separat
opgørelse af dødsboets aktieindkomst, hvilket ikke er
tilfældet i dag. Om baggrunden herfor henvises til de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.3. Det foreslås som
supplement hertil, at hvis det ene bo har negativ sum af
bobeskatningsindkomst og aktieindkomst, sættes beløbet
vedrørende dette bo til 0 kr. ved fordelingen. Endelig
foreslås det, at virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat og
acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C,
stk. 8-10, godskrives det bo, hvori de tilsvarende
indtægter indgår.
Til nr. 38
Dødsboskattelovens §§ 31 og 32 foreslås
nyaffattet.
§ 31 indeholder regler om tilbagebetaling til
dødsboet i tilfælde af, at bobeskatningsindkomsten
udviser et underskud. Udbetalingen udgør 30 pct. af
underskuddet, men kan dog ikke overstige summen af betalte skatter,
jf. stk. 2.
Det foreslås, at bestemmelsen tilrettes under hensyn
til, at der fremover særskilt beregnes negativ skat af
aktieindkomst, jf. § 32, stk. 4, og
bemærkningerne til nr. 29 (dødsboskattelovens §
16).
For det første skal et underskud i
bobeskatningsindkomsten efter stk. 1, 1.
pkt., først modregnes i eventuel positiv
aktieindkomst i det omfang, den kan rummes deri. For det andet
bestemmes i stk. 1, 2. pkt., at skat af
negativ aktieindkomst fremover også skal kunne udbetales til
dødsboet, i det omfang den ikke kan rummes i
dødsboskatten, jf. forslaget til § 30,
stk. 1, og bemærkningerne til nr. 37. Maksimeringsreglen
i det gældende 2. pkt. i § 31, der foreslås
videreført som stk. 2, skal dog
også gælde for udbetaling af negativ aktieskat.
Det gældende 3. pkt. foreslås videreført
som stk. 3, mens det gældende 4.
pkt. bortfalder som følge af ophævelsen af § 6,
stk. 2, jf. herom bemærkningerne til nr. 9 (nyaffattelse af
dødsboskattelovens § 6).
Endelig forslås et nyt stk.
4 om den situation, hvor en afdød gift person
efterlader sig både et fællesbo og et særbo, og
boerne skiftes hver for sig. Efter gældende ret foregår
skatteberegning m.v. adskilt i de to boer, og eventuel udbetaling
efter § 31 sker også særskilt. Det
foreslås som beskrevet ovenfor under nr. 37 (ad nyt
§ 30 a, stk.8), at skatteberegningen fremtidig skal
foretages samlet og baseres på summen af
bobeskatningsindkomst og aktieindkomst i bobeskatningsperioden.
Resulterer den samlede beregning i et underskud, skal det
beløb, der kommer til udbetaling efter § 31, efter
forslaget fordeles mellem de to boer på tilsvarende
måde. Har det ene af boerne positiv sum af
bobeskatningsindkomst og aktieindkomst, sker hele udbetalingen til
det bo, der har negativ sum.
Om nyaffattelsen af § 32 henvises til
bemærkningerne til nr. 29 ad den parallelle bestemmelse i
dødsboskattelovens § 16.
Til nr. 39
Dødsboskattelovens § 37, stk. 1,
omhandler en situation, hvor et selvstændigt skattepligtigt,
ikke skattefritaget dødsbo udlodder et aktiv til en arving,
og arvingen har mulighed for at succedere i dødsboets
skattemæssige stilling efter reglerne i § 36. I
tilknytning til § 36 tillægger § 37,
stk. 1, 1. pkt., en nærmere angivet kreds af arvinger
adgang til at succedere fuldt ud i værdien af det udloddede
aktiv, selv om værdien af aktivet overstiger den
pågældende arvings arvelod. Omfattede arvinger er efter
bestemmelsen afdødes efterlevende ægtefælle,
barn, barnebarn, bror, søster, brors eller søsters
barn eller barnebarn. Adoptivforhold og stedbarnsforhold
sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Efterladte
samlevere, der arver efter testamente, er derimod ikke nævnt
i bestemmelsen.
Det foreslås, at personkredsen i § 37,
stk. 1, 1. pkt., udvides, så også en efterladt
samlever får adgang til at succedere i værdier, der
overstiger den pågældendes - testamentariske - arvelod.
Om baggrunden herfor henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.2. For en nærmere beskrivelse af
dødsboskattelovens samleverdefinition i § 96, stk. 5,
henvises til bemærkningerne til nr. 72 nedenfor.
Til nr. 41, 42 og 43
Dødsboskattelovens kapitel 7 indeholder særlige
regler om beskatningen af en efterlevende ægtefælle,
når et dødsbo skiftes, og dødsboet er
selvstændigt skattepligtigt efter dødsboskattelovens
§ 3. Reglerne i kapitel 7 knytter sig til reglerne i
kapitel 6, som gælder for beskatningen af alle arvinger, der
modtager udlodning fra et dødsbo, herunder for
ægtefællen. Efterladte samlevere, der arver efter
testamente, er omfattet af kapitel 6, men ikke af kapitel 7.
Det foreslås, at enkelte af bestemmelserne i kapitel 7
fremover skal finde tilsvarende anvendelse på efterladte
samlevere, og følgelig, at overskriften til kapitlet
ændres til »Beskatningen af en efterlevende
ægtefælle eller samlever«. Det foreslås, at
det i et nyt stk. 2 i § 41 afgrænses, hvilke
af kapitlets bestemmelser der finder anvendelse på
samlevere.
At § 42, stk. 1, finder anvendelse, er en
selvfølge, for så vidt som den efterlevende samlever i
dødsåret og de efterfølgende år omfattes
af skattelovgivningens almindelige regler for personer. Da det
imidlertid kun er enkelte af kapitlets øvrige bestemmelser,
der finder tilsvarende anvendelse på samlevere, nemlig det
foreslåede nye stk. 3 i § 42 samt
§ 43, stk. 1, 2 og 4, foreslås § 42,
stk. 1, dog præciseret.
Efter § 42, stk. 3, som foreslået ved nr.
44, skal der gælde en særregel for indberetning af
acontoudlodning af fast ejendom omfattet af parcelhusreglen,
når ejendommen udloddes til den efterlevende
ægtefælle. For en beskrivelse af, hvilke faste
ejendomme der er omfattet af bestemmelsen, henvises til
bemærkningerne til nr. 9 (nyaffattelse af
dødsboskattelovens § 6, ad nyt stk. 5). Særreglen
går ud på, at den almindelige frist for underretning af
SKAT om acontoudlodningen - 4 uger fra udlodningsdagen, dog
tidligst 4 uger fra boets udlevering fra skifteretten - ikke
gælder, og at der i stedet gælder en frist på 3
måneder fra boets udlevering fra skifteretten. Virkningen af
særreglen er, at hvis underretningen indgives senest 3
måneder efter boets udlevering fra skifteretten, kan den
efterlevende ægtefælle frit vælge udlodningsdagen
og dermed den dag, fra hvilken ægtefællen ønsker
at overtage indkomstskattepligten vedrørende ejendommen. Den
tidligst mulige dato er dødsdagen. Der henvises til de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.11., samt de fælles
bemærkninger til nr. 8, 44 og 58 (dødsboskattelovens
§ 5, stk. 2, § 42, stk. 3, og § 66, stk. 2).
Efter § 43, stk. 1, omfattes en efterlevende
ægtefælle af §§ 34-40, det vil sige
samtlige regler i kapitel 6 om beskatningen af udlodning hos
modtageren. Tilsvarende gælder for en efterlevende samlever,
der modtager udlodning, allerede i kraft af affattelsen af kapitel
6.
§ 43, stk. 2, bestemmer, at hvis den
efterlevende har betalt renteudgifter m.v., der på grund af
afdødes forhold var omfattet af ligningslovens
§ 5, stk. 8, 1. pkt., kan den efterlevende fuldt ud
fradrage udgifterne i det indkomstår, hvori betalingen
sker.
Baggrunden for ligningslovens § 5, stk. 8, 1.
pkt., er en hovedregel i ligningsloven om, at renteudgifter
vedrørende gæld kan fratrækkes i det år,
hvor renten forfalder til betaling, dvs. efter et
forfaldsprincip.
Ligningslovens § 5, stk. 8, 1. pkt., indeholder
en undtagelse hertil, hvorefter udgifter først
fratrækkes i det indkomstår, hvor betaling sker, hvis
renteudgifter vedrørende tidligere indkomstår i samme
gældsforhold endnu ikke er betalt ved udgangen af det
indkomstår, som indkomstopgørelsen vedrører.
Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige
godtgør, at han ved udgangen af det år,
indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at
betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed
herfor i sine aktiver.
Opgørelsen af fradragsbeløbet for renteudgifter
efter reglerne i ligningslovens § 5, stk. 8, 1.
pkt., er illustreret i nedenstående eksempel:
Eksempel
Indkomstår | Rente | Betaling | Fradragsbeløb |
1 | 12.000 kr. | 0 kr. | 12.000 kr. |
2 | 12.000 kr. | 6.000 kr. | 0 kr. |
3 | 12.000 kr. | 18.000 kr. | 24.000 kr. |
Den skattepligtige opnår i år 1 (det år,
hvor gælden stiftes) fradrag for de forfaldne renteudgifter,
selv om udgiften ikke er betalt.
I år 2 betales 6.000 kr., som afskrives på
restancen for år 1. Da der er en yderligere restance
vedrørende år 1, udskydes fradragsretten i år 2,
og den skattepligtige kan derfor ikke fradrage noget beløb i
år 2.
I år 3 betales 18.000 kr., der dækker både
restancen fra år 1 og år 2. Rentebeløbet, der
forfaldt i år 2, kan derfor nu fradrages med 12.000 kr., og
selv om ingen del af renten, der forfaldt i år 3, er betalt,
kan renten fratrækkes fuldt ud, idet der ikke er restancer
for tidligere år.
§ 43, stk. 2, i dødsboskatteloven giver
en efterlevende ægtefælle, der betaler renteudgifter,
som førstafdøde var i restance med, adgang til at
fratrække beløbet fuldt ud i det indkomstår,
hvor betalingen er sket. Dette gælder, hvad enten den
efterlevende ægtefælle betaler i dødsåret,
i efterfølgende indkomstår under skiftet eller i
indkomstår, der ligger efter skiftets afslutning. Denne
rettighed foreslås udvidet til også at omfatte
efterlevende samlevere, der betaler den førstafdøde
samlevers renteudgifter.
Efter § 43, stk. 4, gælder
kursgevinstlovens § 22, stk. 4, ved udlodning af
fast ejendom. Kursgevinstlovens § 22, stk. 4,
foreslås ved § 8, nr. 1, udvidet til at gælde
i tilfælde, hvor en efterladt samlever, der opfylder
kriterierne i dødsboskattelovens § 96,
stk. 5, som foreslået ved nr. 72, i forbindelse med
skifte af et dødsbo overtager en fast ejendom, som
afdøde var ejer af. Der henvises til bemærkningerne
til § 8, nr. 1 (kursgevinstlovens § 22, stk.
4).
Om baggrunden for forslagene henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.2. For en nærmere beskrivelse af
dødsboskattelovens samleverdefinition i § 96, stk. 5,
som foreslået ved nr. 72 henvises til bemærkningerne
til nr. 72.
Til nr. 45
Efter dødsboskattelovens § 43, stk. 3,
kan den efterlevende ægtefælle ved skifte overtage
afdødes indskud på etableringskonto på de
betingelser, der var gældende for afdøde.
Det foreslås, at det pålægges den
efterlevende ægtefælle at give SKAT meddelelse om,
hvorvidt etableringskontomidlerne ønskes overtaget eller ej,
senest samtidig med indgivelsen af boopgørelsen
vedrørende førstafdøde. Fristen for
meddelelsen foreslås fastlagt, så den er sammenfaldende
med fristen for at indgive selvangivelse for afdødes
mellemperiode i et skattefritaget bo, jf. dødsboskattelovens
§ 13, stk. 5, nr. 5, og stk. 7, som
foreslået ved nr. 19 og 20, jf. bemærkningerne dertil.
Fristen for meddelelsen er også i de ikke skattefritagne
dødsboer sammenfaldende med fristen for indgivelse af
selvangivelse, jf. dødsboskattelovens § 85,
stk. 2.
Hvis den efterlevende ægtefælle ikke ønsker
at overtage etableringskontomidlerne, skal disse beskattes i
afdødes mellemperiode eller i bobeskatningsperioden,
afhængig af, om dødsboet er fritaget for beskatning
eller ej. Det foreslås, at der indsættes en reference i
dødsboskattelovens § 43, stk. 3, 3. pkt., til
reglerne herom, henholdsvis § 9, stk. 1, nr. 3, og
§ 22, stk. 1, nr. 3, som foreslået ved nr. 12
og 33.
Om etableringskontoindskud henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.5.
Til nr. 48
Dødsboskattelovens § 55, stk. 3,
omhandler fristerne for henholdsvis dødsboet og SKAT for at
kræve afsluttende skatteansættelse af mellemperioden i
et begrænset skattepligtigt dødsbo, der er fritaget
for beskatning. Den gældende bestemmelse fastslår, at
de almindelige frister i dødsboskattelovens § 13,
stk. 2 (for boet), og § 13, stk. 3 (for SKAT)
ikke gælder. For boet gælder i stedet efter
§ 57, stk. 2, nr. 4, at anmodningen skal indgå
i den særlige boopgørelse, der skal laves i
begrænset skattepligtige dødsboer efter
§ 57, stk. 1. SKAT har efter 2. pkt. i
§ 55, stk. 3, en frist på 3 måneder fra
modtagelsen af den særlige boopgørelse.
Den ændrede formulering af dødsboskattelovens
§ 13, stk. 3, der er foreslået ved nr. 19,
giver mulighed for at omformulere § 55, stk. 3. Det
foreslås således, at det angives udtrykkelig i
bestemmelsen, at fristen i § 13, stk. 2, er fraveget
til fordel for kravet i § 57, stk. 2, nr. 4.
Samtidig angives det, at § 13, stk. 3, finder
anvendelse alene med den modifikation, at den særlige
boopgørelse erstatter en åbningsstatus. Herved skabes
der samtidig sikker hjemmel for, at undtagelserne i § 13,
stk. 3, også gælder i disse tilfælde,
således at 3 måneders fristen ikke omfatter
tilfælde, hvor der foreligger svigagtigt forhold, eller hvor
SKAT forinden har anmodet om oplysninger.
Til nr. 49
Dødsboskattelovens § 56, stk. 3, 1.
pkt., om begrænset skattepligtige dødsboer
fastslår, at der ved opgørelse af betalte skatter, som
efter dødsboskattelovens § 31, 2. pkt., kan
tilbagebetales til dødsboet, kun skal medregnes dansk
skat.
Der foreslås en konsekvensrettelse af bestemmelsen som
følge af den omformulering af dødsboskattelovens
§ 31, der er foreslået ved nr. 38. Den bestemmelse,
der svarer til det gældende 2. pkt., i § 31,
foreslås herved flyttet til stk. 2.
Om formuleringen af dødsboskattelovens § 31
henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 38.
Til nr. 50
Dødsboskattelovens § 58, stk. 2,
omhandler en situation, hvor et påbegyndt egentligt skifte
afsluttes ved, at den efterlevende ægtefælle overtager
boet til uskiftet bo eller efter en af de øvrige regler i
§ 58, stk. 1. Dette kan ske på et sent
tidspunkt under bobehandlingen, og der kan derfor være
gennemført beskatning af mellemperioden i forventning om, at
boet ville slutte som et selvstændigt skattepligtigt, men
skattefritaget bo. Ifølge bestemmelsens 3. pkt. skal
mellemperiodebeskatningen da ophæves. Bestemmelsens 4. og 5.
pkt. omhandler de situationer, hvor dødsboet enten har
indbetalt restskat vedrørende mellemperioden, jf.
§ 15, stk. 4, eller har fået udbetalt
overskydende skat vedrørende mellemperioden, jf.
§ 15, stk. 5.
Efter gældende ret skal indbetalt restskat godskrives
den efterlevende ægtefælle, mens udbetalt overskydende
skat skal opkræves sammen med den efterlevende
ægtefælles indkomstskatter for det indkomstår,
hvor ægtefællen har overtaget boet.
Det foreslås, at reguleringsbeløbene fremover
ikke skal indgå i den efterlevende ægtefællers
skatteansættelser og skatteberegninger. I stedet skal
indbetalt restskat umiddelbart kunne udbetales til den efterlevende
ægtefælle, mens overskydende skat genopkræves hos
ægtefællen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
3.16.12.
Til nr. 53
Dødsboskattelovens § 59, stk. 2, giver
en efterlevende ægtefælle, som overtager boet efter
førstafdøde til uskiftet bo m.v., mulighed for at
vælge, at ægtefællen ikke ønsker at
indtræde i afdødes skattemæssige stilling med
hensyn til forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven eller
indskud på etableringskonto. Efter bestemmelsens stk. 3
skal erklæring herom afgives samtidig med indgivelsen af en
opgørelse over afdødes eller det uskiftede bos
aktiver og passiver på dødsdagen.
Med den nye arvelovs § 22 er der i uskiftede boer
indført en formueoversigt, som den længstlevende
ægtefælle skal indlevere til skifteretten i uskiftede
boer inden 6 måneder efter dødsfaldet. Det
foreslås, at denne formueoversigt skal erstatte en
åbningsstatus over det uskiftede bos aktiver og passiver. Om
formueoversigten henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.16.9.
Samtidig foreslås det præciseret, at selv om
åbningsstatus eller formueoversigt skal indleveres til
skifteretten, skal erklæringen indgives til SKAT. Der er
derfor ikke behov for at opretholde kravet om absolut samtidighed.
Det kræves blot, at erklæringen er indgivet til SKAT
senest samtidig med, at åbningsstatus eller formueoversigt
indleveres til skifteretten.
Til nr. 54
Dødsboskattelovens § 60, stk. 2, omhandler
indkomstopgørelsen for den efterlevende
ægtefælle i tilfælde, hvor denne har overtaget
boet efter afdøde til uskiftet bo m.v. Den efterlevende
ægtefælles skattepligtige indkomst opgøres da
som hovedregel efter skattelovgivningens almindelige regler, jf.
bestemmelsens stk. 1. Stk. 2 er en undtagelse, der henfører
indkomst vedrørende en erhvervsvirksomhed, til den af
ægtefællerne, der har drevet eller i overvejende grad
har drevet virksomheden.
Det foreslås, at reglen suppleres med særregler om
den situation, hvor den ene ægtefælle har været
forskudsregistreret som medarbejdende ægtefælle i den
anden ægtefælles erhvervsvirksomhed, jf.
kildeskattelovens § 25 A, stk. 3. Efter kildeskattelovens
bestemmelse er det en forudsætning for, at en del af
virksomhedsoverskuddet kan overføres til beskatning hos den
medarbejdende ægtefælle, at ægtefællerne er
sambeskattet ved indkomstårets udløb. Denne betingelse
kan ikke opfyldes i det indkomstår, hvori en af
ægtefællerne dør. Det foreslås imidlertid,
at det fremover skal fastholdes, at en forholdsmæssig andel
af det forskudsregistrerede virksomhedsoverskud skattemæssigt
henføres til den medarbejdende ægtefælle
også i dødsåret. Beløbet udgør
1/12 af det forskudsregistrerede beløb for hver
påbegyndt måned i mellemperioden.
Formålet med forslaget er at undgå, at der skal
ske efterreguleringer i den efterlevende ægtefælles
arbejdsmarkedsbidrag. Der henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.8.
Til nr. 55
Dødsboskattelovens § 62 omhandler
opgørelsen af afdødes indkomst i mellemperioden i
tilfælde, hvor en efterlevende ægtefælle har
overtaget boet efter afdøde til uskiftet bo m.v.
Efter bestemmelsens gældende stk. 2 opgøres
afdødes indkomst i mellemperioden efter skattelovgivningens
almindelige regler, dog med to undtagelser. Den ene undtagelse er
reglen i dødsboskattelovens § 59, stk. 4,
hvorefter en virksomhed, der ved udgangen af indkomståret
før dødsåret blev drevet af afdøde, men
tilhørte den efterlevende ægtefælle,
overgår til beskatning hos den efterlevende
ægtefælle fra dødsårets begyndelse. Den
anden undtagelse er reglen i dødsboskattelovens
§ 60, stk. 2, hvorefter indkomst i mellemperioden
vedrørende en virksomhed beskattes hos den
ægtefælle, der har drevet eller i overvejende grad har
drevet virksomheden.
Det foreslås, at dødsboskattelovens
§ 62 udvides med en række nye særregler, der
i modsætning til de ovennævnte ingen indflydelse har
på indkomstopgørelsen for den efterlevende
ægtefælle selv.
Indledningsvis foreslås det gældende stk. 2 konsekvensændret som
følge af tilføjelsen af nye stykker.
Der foreslås tilføjet et nyt stk. 3 om afdødes
beskæftigelsesfradrag og særligt befordringsfradrag.
Fradragene beregnes på grundlag af de faktiske indkomster i
mellemperioden efter de regler, der ville have været
gældende, hvis dødsfaldet ikke var indtruffet.
Forslaget er en lovfæstelse af en gældende
administrativ praksis. Der henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.8.
Der foreslås tilføjet et nyt stk. 4 om efterbeskatning af
afdødes indestående på etableringskonto.
Baggrunden herfor er bestemmelsen i dødsboskattelovens
§ 59, stk. 2, nr. 2, hvorefter den efterlevende
ægtefælle kan vælge ikke at overtage
etableringskontomidlerne. I så fald skal der ske
efterbeskatning efter reglerne i etableringskontoloven. Det betyder
efter gældende ret, at der skal ske efterbeskatning af
indeståendet med tillæg efter etableringskontolovens
§ 11, stk. 1, i »dødsåret«.
Ved uskiftet bo m.v. udgøres
»dødsåret« af en opgørelse af
afdødes indkomst i mellemperioden efter
dødsboskattelovens § 62.
Forslaget er således alene en præcisering af, hvad
der i dag følger af etableringskontoloven.
Om etableringskontoindskud henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.5.
Der foreslås tilføjet et nyt stk. 5. Bestemmelsen er en særlig
definitionsbestemmelse, der bestemmer, at i tilfælde, hvor
afdøde havde et forskudt indkomstår, der udløb
inden udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet
for (bagudforskudt indkomstår), er mellemperioden og
dødsåret sammenfaldende. Definitionen skal alene
anvendes i tilfælde, hvor dødsfaldet er sket i
perioden mellem udløbet af det bagudforskudte
indkomstår og udløbet af kalenderåret.
Det foreslås, at såvel mellemperiode som
dødsår i disse tilfælde defineres som perioden
fra slutningen af det sidst afsluttede indkomstår til og med
dødsdagen.
Definitionen strider imod den særlige definition af
dødsåret ved bagudforskudt indkomstår i
dødsboskattelovens § 96, stk. 2, hvor det
fastslås, at dødsåret her omfatter både
det seneste afsluttede indkomstår og mellemperioden. Den
særlige definition, der foreslås her, muliggør,
at man - i disse særlige tilfælde - undlader at
genoptage det afsluttede bagudforskudte indkomstår.
Lovgivningen bringes hermed formelt i overensstemmelse med en
praksis, der har eksisteret før dødsboskatteloven, og
som er videreført under dødsboskatteloven med
reference til dennes generelle bemærkninger, afsnit 3, om, at
».foreslås reglerne om uskiftet bo og boudlæg
(begravelsesudlæg) videreført uden væsentlige
ændringer.«.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
3.16.7.
Endelig foreslås der tilføjet et nyt stk. 6 om overførsel af underskud
fra den længstlevende ægtefælle til den
førstafdøde ægtefælles indkomst i
mellemperioden. De underskud, der kan overføres, er
længstlevendes underskud i førstafdødes
dødsår og i årene forinden, og det angives, at
ved underskudsfremførslen gælder de regler, der ville
have været gældende, dersom førstafdøde
havde været i live ved indkomstårets udløb. Det
drejer sig om underskudsfremførselsregler i
personskatteloven og virksomhedsskatteloven.
Der er tale om lovfæstelse af en fast administrativ
praksis, der hidtil har været baseret på
analogislutninger fra personskatteloven og virksomhedsskatteloven.
Om baggrunden henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.16.6.
Til nr. 56
Dødsboskattelovens § 63 omhandler
skatteberegningen for en længstlevende i uskiftet bo, m.v. i
førstafdødes dødsår. § 63, stk. 2
og 3, indeholder regler om, at henholdsvis uudnyttet personfradrag
og uudnyttet bundfradrag vedrørende mellemskat kan
overføres til den anden ægtefælle. Er det
afdøde, der har uudnyttede fradrag, fremgår det dog af
§ 63, stk. 5, 2. pkt., at fradraget skal nedsættes
forholdsmæssigt i forhold til det antal måneder af
indkomståret, hvori afdøde har været i
live.
Det foreslås, at omregningsreglen ophæves,
således at det fulde uudnyttede fradrag kan overføres
til længstlevende. § 63, stk. 5, 1. og 2. pkt.,
sammenskrives herved. Der henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.16.13.
Til nr. 57
Efter de gældende regler i dødsboskattelovens
§ 64, stk. 1, kan afdødes resterende virksomhedsskat i
virksomhedsordningen eller resterende konjunkturudligningsskat i
kapitalafkastordningen overføres til den efterlevende
ægtefælle efter reglerne herom i
virksomhedsskatteloven, henholdsvis § 10, stk. 3, og § 22
b, stk. 5. De pågældende bestemmelser i
virksomhedsskatteloven blev ophævet ved lov nr. 1217 af 27.
december 1996 med virkning fra indkomståret 1997, dog med en
overgangsordning, der var aktuel i indkomstårene 1997 og
1998.
Ved lov nr. 1283 af 20. december 2000 indførtes som
henholdsvis virksomhedsskattelovens § 10, stk. 4, og § 22
b, stk. 6, regler om den situation, hvor en person har overtaget en
virksomheds konto for opsparet overskud eller konto for
konjunkturudligning, enten efter kildeskattelovens § 33 C,
stk. 5 eller 6 (succession i virksomhedsindehaverens levende live)
eller efter dødsboskattelovens § 39, stk. 2 eller 3
(succession ved virksomhedsindehaverens død).
Virksomhedsskat eller konjunkturudligningsskat kan efter disse
bestemmelser fremføres til fradrag i personens og en
eventuel ægtefælles slutskat i de følgende
indkomstår.
Afgår en person, der har overtaget en virksomhed efter
de ovennævnte regler, selv ved døden på et
tidspunkt, hvor der stadig resterer virksomhedsskat eller
konjunkturudligningsskat til fremførsel, er
dødsboskattelovens § 64, stk. 1, blevet fortolket
således, at der er hjemmel til at overføre resterende
virksomhedsskat eller konjunkturudligningsskat til en efterlevende
ægtefælle i uskiftet bo. Imidlertid er referencerne til
virksomhedsskattelovens § 10 og § 22 b ikke blevet
ajourført.
Det foreslås, at referencerne til virksomhedsskatteloven
korrigeres.
Til nr. 61, 62 og 63
Dødsboskattelovens kapitel 11 omhandler situationen,
hvor en afdød gift person både efterlader sig en andel
af et fællesbo, der overtages af den efterlevende
ægtefælle til uskiftet bo m.v., og et særbo, der
skiftes. Det skiftede særbo behandles da som udgangspunkt som
et almindeligt skiftet dødsbo efter reglerne i
dødsboskattelovens afsnit II, men med visse tilpasninger,
som fremgår af kapitel 11.
Bestemmelserne i § 68 om skattefritagne boer,
§ 69 om ikke skattefritagne boer og § 70 om den
skattemæssige behandling af den efterlevende
ægtefælle indeholder alle i stk. 2 regler om
fordeling af foreløbige indkomstskattebeløb
vedrørende afdøde i mellemperioden. De
foreløbige indkomstskatter skal fordeles efter forholdet
mellem på den ene side afdødes indtægter og
udgifter i mellemperioden i det omfang de hidrører fra
særejet, og på den anden side afdødes samlede
indtægter og udgifter i mellemperioden.
Som omtalt i de almindelige bemærkninger, afsnit 3.6.,
foreslås disse fordelingsregler ændret, fordi de i den
gældende formulering tvinger særboet til at
opgøre afdødes indtægter og udgifter i
mellemperioden, selv om boet i øvrigt ikke ønsker at
gøre krav på afsluttende skatteansættelse af
mellemperioden eller afkræves en sådan af SKAT, og i
øvrigt også i tilfælde, hvor boet er
skattepligtigt efter dødsboskattelovens kapitel 5 og derfor
ikke skal udarbejde nogen separat opgørelse
vedrørende mellemperioden.
Det foreslås, at særreglerne ændres,
således at særboet ikke fremover tvinges til at indgive
selvangivelse. Som udgangspunkt skal al foreløbig skat
vedrørende afdøde i dødsåret godskrives
den efterlevende ægtefælle, jf. § 64,
stk. 4, og forslaget til ny affattelse af § 68,
stk. 2. Det bliver dog muligt for særboet at sikre sig
godskrivning af foreløbige indkomstskattebeløb i
tilfælde, hvor afdøde har anvendt
virksomhedsordningen, kapitalafkastordningen eller
afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10.
Til nr. 64 og 67
Der foreslås konsekvensrettelser af henvisningerne i
dødsboskattelovens § 72, stk. 2, 3. pkt., og
§ 81, stk. 3, 3. pkt., til lovens § 6,
stk. 3. Den nye affattelse af § 6, der er foreslået
ved nr. 9, indebærer, at det gældende stk. 3 fremover
bliver stk. 2.
Til nr. 65
Dødsboskattelovens kapitel 12 indeholder regler om
skifte af et uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles
levende live. Det fremgår af dødsboskattelovens
§ 71, stk. 3, at hvis der gennemføres et
fuldstændigt skifte, gælder dødsboskattelovens
almindelige regelsæt for skifte af selvstændigt
skattepligtige dødsboer, §§ 3-6 og
§§ 19-52, med de ændringer, der følger
af særreglerne i kapitel 12 i øvrigt. Derimod
gælder reglerne om beskatning af afdøde i
mellemperioden ikke; der er ikke er sket noget dødsfald, og
den efterlevende ægtefælle er som udgangspunkt
selvstændigt skattepligtig efter personskatteregler uanset
skiftet.
I dødsboskattelovens § 75 findes en
række særregler om underskudsoverførsel mellem
den efterlevende ægtefælle og det uskiftede bo under
skifte. Den efterlevende ægtefælles underskud i
imødekommelsesåret og i senere indkomstår, der
fuldt ud omfattes af skiftet, kan overføres til boet, i det
omfang underskuddene ikke kan udnyttes fuldt ud ved
overførsel til den efterlevende ægtefælles
senere indkomstår. Derimod kan den efterlevende
ægtefælles underskud i det indkomstår, hvor
skæringsdagen i boopgørelsen ligger, ikke
overføres til dødsboet, medmindre skæringsdagen
er sammenfaldende med udløbet af den efterlevende
ægtefælles indkomstår. Underskud i boets
skattepligtige indkomst kan fradrages i den efterlevende
ægtefælles skattepligtige indkomst. Kan et underskud i
boets skattepligtige indkomst ikke udnyttes ved overførsel
til ægtefællen, udbetales et beløb svarende til
30 pct. af underskuddet. Reglen om udbetaling af ikke udnyttet
underskud er parallel med den tilsvarende regel om udbetaling af
udbetaling af negativ bobeskatningsindkomst i de almindelige
skiftede dødsboer, dødsboskattelovens
§ 31.
Regelsættet i dødsboskattelovens § 75
foreslås afskaffet og erstattet af regler, der svarer til,
hvad der gælder, når et dødsbo skiftes
umiddelbart ved dødsfaldet, og afdøde efterlader sig
en ægtefælle. Om baggrunden herfor henvises til de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.16.5.
Der foreslås derfor en ny affattelse af
dødsboskattelovens § 75. Efter det
foreslåede stk. 1, der handler om underskud i
bobeskatningsindkomsten, skal underskud ikke kunne overføres
til den efterlevende ægtefælles skattepligtige
indkomst, men i stedet umiddelbart kunne udbetales efter reglerne i
dødsboskattelovens § 31. Efter det
foreslåede stk. 2, der handler om den efterlevende
ægtefælles underskud i skattepligtig indkomst, skal
underskuddet ikke kunne overføres til boet. Den efterlevende
ægtefælle er henvist til at fremføre
underskuddet efter personskattelovens regler, hvilket kan ske
ubegrænset.
For så vidt indeholder dødsboskattelovens
§ 75 i den nye affattelse ikke noget, som ikke
følger allerede af § 71, stk. 3, sammenholdt
med § 50 og § 31. Bestemmelsen foreslås
medtaget af hensyn til overskueligheden i regelsættet i
kapitel 12.
Til nr. 66
Dødsboskattelovens § 80, stk. 1,
indeholder regler om beskatningen af modtageren af et boudlæg
efter dødsboskiftelovens § 18. Aktiver, som
udleveres, overgår til beskatning hos modtageren med virkning
fra og med dødsdagen. Dette harmonerer ikke med de regler,
der gælder for skiftede boer, hvor overgang til beskatning
hos en ny ejer konsekvent sker dagen efter begivenhedens
indtræden. Jf. herved dødsboskattelovens
§ 96, stk. 3, der henfører dødsdagen
til mellemperioden i skattefritagne boer, § 96,
stk. 4, hvorefter boperioden starter dagen efter
dødsfaldet og § 35, stk. 1, hvorefter
indkomstskattepligten af udloddede aktiver påhviler
modtageren fra og med dagen efter den dag, hvor boets
indkomstskattepligt ophørte.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 80,
stk. 1, 1. pkt., omformuleres, således at modtageren af
et boudlæg fremover ikke er skattepligtig af aktiverne
på selve dødsdagen, men først med virkning fra
dagen efter dødsdagen. Om baggrunden herfor henvises til de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.16.8.
Til nr. 68
Dødsboskattelovens § 87 indeholder regler om
efterbetaling af skat for indkomstår, der ligger forud for
dødsåret. Bestemmelsens stk. 2-5 foreslås
omformuleret.
Bestemmelsens stk. 2
fastlægger, at SKAT har en frist på 3 måneder til
at rejse et skattekrav for indkomstår før
dødsåret. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor
SKAT må anses for at have modtaget de nødvendige og
tilstrækkelige oplysninger til at kunne gøre kravet
op. Hvornår det tidspunkt indtræder, afhænger
efter de gældende regler af boets behandlingsmåde, og
hvornår i indkomståret dødsfaldet er sket.
Det foreslås, at reglerne ændres, så fristen
fremover i alle tilfælde tidligst begynder at løbe fra
udløbet af selvangivelsesfristen for det
pågældende indkomstår. Desuden foreslås
bestemmelsen omformuleret, så der tages hensyn til, at der
efter omlægninger i selvangivelsesproceduren ikke
nødvendigvis skal indgives en selvangivelse. Dette har ingen
indflydelse på fristerne, idet fristerne efter
skattekontrolloven for at selvangive fortsat gælder for de
tilfælde, hvor der skal indgives
en selvangivelse. Om baggrunden for fristforlængelsen m.v.
henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.4. Endelig
foreslås bestemmelsen formuleret under hensyntagen til, at
den nye arvelov har indført en formueoversigt i uskiftede
boer. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger,
afsnit 3.16.9.
Efter stk. 3 gælder der
en undtagelse fra stk. 2, hvis SKAT har anmodet om oplysninger
efter skattekontrollovens § 6 C, stk. 1, og
oplysningerne ikke kommer inden for den frist, som SKAT har sat for
indgivelsen. Det foreslås, at stk. 3 videreføres
med uændret indhold.
Stk. 4 er ligeledes en
undtagelse fra stk. 2. Bestemmelsen omhandler
efterbetalingskrav, der hidrører fra afdødes
forskudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser eller
indskud på etableringskonto.
Det foreslås, at bestemmelsen videreføres for
så vidt angår efterbetalingskrav, der hidrører
fra forskudsafskrivninger. Bestemmelsen foreslås ikke
videreført for så vidt angår etableringskonto og
investeringsfondshenlæggelser. For etableringskontoindskud
har bestemmelsen været uden indhold, siden
efterbeskatningsreglerne blev ændret med virkning fra 1999,
jf. afsnit 3.5. i de almindelige bemærkninger. Om baggrunden
for, at det foreslås, at referencen til
investeringsfondshenlæggelser udgår af bestemmelsen,
henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.13., og
til overgangsbestemmelsen i § 12 i dette lovforslag og
bemærkningerne hertil.
Stk. 5 regulerer, i hvilket
omfang et proklama udstedt af dødsboet efter
dødsboskiftelovens kapitel 20 om proklama omfatter
skattekrav for årene før dødsfaldet og for
mellemperioden i skattefritagne dødsboer.
Det foreslås, at bestemmelsen grundlæggende
bevares, men omformuleres under hensyntagen til, at den nye arvelov
indfører proklama også ved uskiftet bo og i boer, der
udleveres til en efterlevende ægtefælle efter reglerne
om suppleringsarv. Det foreslås således, at proklama
udstedt i disse tilfælde skal omfatte skattekrav i
nøjagtigt samme omfang som proklama udstedt i de skiftede
boer.
Til nr. 69
Dødsboskattelovens § 88, stk. 4, om
hæftelsen for efterbetalingskrav, der hidrører fra
afdødes forskudsafskrivninger,
investeringsfondshenlæggelser eller indskud på
etableringskonto, foreslås ændret under hensyn til, at
investeringsfondshenlæggelser ikke længere
foreslås omtalt i loven, og at efterbeskatningsordningen for
etableringskontoindskud er ændret. Om etableringskontoindskud
henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.5. Om
investeringsfonds henvises til de almindelige bemærkninger
afsnit 3.13. og til overgangsbestemmelsen i § 12 i dette
lovforslag og bemærkningerne dertil.
Til nr. 70
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslaget under nr. 71, hvorved dødsboskattelovens
§ 89 udvides med 6 nye stykker, stykke 6-11. Efter
dødsboskattelovens § 89, stk. 1, finder
skattelovgivningens almindelige regler om bl.a. forrentning
tilsvarende anvendelse på skatter efter
dødsboskatteloven, medmindre andet følger af de
øvrige stykker i paragraffen. Da de foreslåede nye
stykker udgør en række fravigelser af
kildeskatteloven, foreslås det, at der refereres hertil i
dødsboskattelovens § 89, stk. 1.
Til nr. 71
Efter dødsboskattelovens § 89, stk. 1,
finder skattelovgivningens almindelige regler om bl.a. forrentning
tilsvarende anvendelse på skatter efter
dødsboskatteloven, medmindre andet følger af de
øvrige stykker i paragraffen. Der foreslås en
række nye fravigelser af kildeskatteloven.
Forslaget til nyaffattelse af stk. 5 vedrører tidspunktet for
renteberegning vedrørende mellemperiode- og
dødsboskat. Efter den gældende affattelse finder
kildeskattelovens § 59 (om frivillig indbetaling af
foreløbig skat) samt kildeskattelovens §§ 61
og 62 for så vidt angår henholdsvis
procentgodtgørelse og procenttillæg til slutskatten
ikke anvendelse på mellemperiode- og dødsboskat. Det
foreslås, at heller ikke den del af reglerne i
kildeskattelovens §§ 61 og 62, der handler om
forrentning, hvis udskrivningsdatoen for den første
skatteberegning ligger senere end 1. oktober i året efter
indkomståret, skal gælde for mellemperiode- og
dødsboskat. Datoen 1. oktober i året efter
indkomståret er ikke relevant her; i nogle tilfælde er
selvangivelsesfristen end ikke udløbet på det
tidspunkt. Er dødsfaldet sket sent i et indkomstår,
kan skæringsdagen i et ikke skattefritaget bo f.eks.
være placeret efter 1. oktober i året efter
dødsåret. Forrentning af for sent betalt
mellemperiode- eller dødsboskat foreslås i stedet
reguleret ved det nye stk. 7.
Forslaget i stk. 6
vedrører renter efter kildeskattelovens § 63 af
ikke rettidig betaling af beløb til det offentlige. Efter
kildeskattelovens § 63 skal sådanne renter
opgøres en gang om året. Der foreslås
indført en særregel i dødsboskatteloven, der
sikrer, at sådanne renter for dødsåret og senere
indkomstår opgøres og opkræves sammen med
mellemperiodeskat eller dødsboskat. Hvis dødsboet er
fritaget for beskatning, skal der dog hverken opgøres eller
opkræves renter, medmindre der sker afsluttende
skatteansættelse af mellemperioden. Hvis to boer efter
afdøde skiftes hver for sig, skal rentebeløbet
fordeles efter forholdet mellem mellemperiodeindkomst eller
bobeskatningsindkomst i de to boer.
Forslaget i stk. 7
vedrører for sen betaling af mellemperiode- eller
dødsboskat. Det foreslås, at forrentning efter
kildeskattelovens § 63 her sker pr. påbegyndt
måned, indtil betaling sker. Det bemærkes, at
inddrivelsesmyndigheden efter praksis foretager en sådan
forrentning i dag.
Forslagene i stk. 8-11
vedrører forrentning af dødsboskat og skat for
mellemperioden, når en skatteansættelse
ændres.
Referencen i stk. 1 til skattelovgivningens almindelige regler
medfører her, at kildeskattelovens § 63 om
forrentning af restskat skal anvendes tilsvarende. Rentesatsen
ifølge kildeskattelovens § 63 er renten i henhold
til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned fra forfaldsdagen.
Opkrævningslovens § 7, stk. 2,
fastsætter, at renten gælder for et kalenderår ad
gangen, offentliggøres årligt og beregnes på
nærmere angiven måde. Renten er i 2008 0,2
procent.
Kildeskattelovens § 63 og dødsboskattelovens
§ 89 indeholder dermed hjemmel til forrentning af
restskat for mellemperiode og dødsboskat, hvis betaling ikke
sker til tiden.
Endvidere indeholder kildeskattelovens § 62 A regler
om forrentning, hvis der sker en ændring af en persons
årsopgørelse. Også disse regler skal efter
dødsboskattelovens § 89 anvendes tilsvarende i
dødsboer. Denne bestemmelse kan imidlertid efter sit indhold
ikke umiddelbart anvendes »tilsvarende« på
dødsboer, idet det er foreskrevet, at rentetilskrivning
starter den 1. oktober i året efter indkomståret og,
som hovedregel, vedvarer indtil udskrivningsdatoen.
Eksempel: Dødsfaldet er
indtrådt 15. oktober 2008. Dødsboet er ikke fritaget
for beskatning. Boet vælger at anvende 1 årsdagen for
dødsfaldet, 15. oktober 2009, som skæringsdag.
Dødsboets skattepligt (bobeskatningsperioden) omfatter
dermed perioden 1. januar 2008 til 15. oktober 2009. Efter
skæringsdagen indleverer boet boopgørelse og
dødsboselvangivelse, og SKAT foretager derefter
skatteansættelse af bobeskatningsperioden. Denne
skatteansættelse bliver senere ændret, f.eks. fordi
boet har påklaget den til Landsskatteretten, eller fordi SKAT
har imødekommet en anmodning fra boet om at få
skatteansættelsen genoptaget. Forrentning af eventuel
restskat eller tilbagebetalingsbeløb skal - efter ordlyden
af kildeskattelovens § 62 A - påbegyndes den 1.
oktober 2009. På det tidspunkt er dødsboets
skattepligtsperiode endnu ikke udløbet. Den første
skatteansættelse af dødsboet - den, der
efterfølgende bliver ændret - er derfor endnu ikke
foretaget på det tidspunkt, hvor forrentningen af
reguleringsbeløbet skal begynde ifølge
lovteksten.
Det er i ovenstående eksempel ikke rimeligt, at
forrentning af et eventuelt krav på restskat eller yderligere
tilbagebetaling skal starte på et tidspunkt, hvor den
første skatteansættelse i sagen endnu ikke er
foretaget. Forrentning bør i stedet påbegyndes i
tilknytning til, at SKAT foretager den første
skatteansættelse af boet.
Det foreslås derfor, at der indsættes et
regelsæt i dødsboskattelovens § 89,
stk. 8-10, som regulerer forrentningen i tilfælde, hvor
en skatteansættelse af et dødsbo eller en
mellemperiode efterfølgende ændres. Reglerne er
parallelle med kildeskattelovens § 62 A for så vidt
angår situationer, der udløser forrentning, og
rentesatsen. Forrentningen starter imidlertid ikke som efter
kildeskattelovens § 62 A den 1. oktober i året
efter indkomståret, men derimod fra den 1. i den anden
kalendermåned regnet fra den første skatteberegning.
Forrentningen ophører på udskrivningsdatoen for den
ændrede skatteberegning.
Dødsboskattelovens § 18 indeholder
særregler om den særlige situation, hvor man fra
starten har antaget, at et dødsbo var skattefritaget, men
status i boopgørelsen er, at boet alligevel ikke er
skattefritaget. Hvis der i den situation er lavet en
skatteansættelse af mellemperioden, skal denne ophæves,
og der skal i stedet gennemføres en skatteansættelse
af dødsboet. Indbetalte beløb vedrørende
mellemperioden godskrives dødsboet.
Der er efter gældende ret ingen særregler om
forrentning af reguleringsbeløb, der fremkommer som
konsekvens af denne ændring af boets skattemæssige
status. Det findes ikke i denne situation rimeligt at
pålægge hverken dødsboet eller SKAT en
forpligtelse til at forrente reguleringsbeløbet. Det
foreslås derfor, at der indsættes en særregel som
stk. 11 i dødsboskattelovens § 89, hvorefter
der ikke skal ske forrentning i den situation, der beskrives i
§ 18.
Til nr. 72
Det foreslås, at definitionsbestemmelsen i
dødsboskatteloven, § 96, udvides med et stykke,
der definerer en afdød persons efterladte samlever.
Definitionen består i en henvisning til arvelovens
§§ 87-89 om efterladte samlevere, som indeholder en
række kriterier, som skal være opfyldt, for at
samlevere kan arve hinanden efter et udvidet samlevertestamente.
For en udtømmende beskrivelse af, hvilke samlivsforhold der
er omfattet af bestemmelsen, henvises til bemærkningerne til
arvelovsforslaget, lovforslag L 100, Folketingsåret 2006-7,
afsnit 15 i de almindelige bemærkninger samt specielle
bemærkninger til de tre paragraffer.
Arvelovens kriterier handler hovedsagelig, men ikke
udelukkende om karakteren af det forudgående samliv mellem
parterne. For at kunne arve hinanden efter et udvidet
samlivstestamente skal parterne således for det første
leve sammen på fælles bopæl ved
dødsfaldet. Samlivet anses dog ikke for ophørt, hvis
den fælles bopæl er ophørt, fordi en af parterne
er blevet institutionsanbragt eller er flyttet i
ældrebolig.
For det andet skal parterne enten
have levet sammen i et ægteskabslignende forhold i 2 år
forud for dødsfaldet eller 2 år forud for det
tidspunkt, hvor en af parterne flyttede på institution eller
i ældrebolig, eller have, vente
eller have haft fælles barn. I så fald er der ikke
noget krav om, at samlivet skal have bestået i 2 år
eller været ægteskabslignende.
Det foreslås, at disse kriterier også skal
indgå i definitionen af de samlevere, der - i begrænset
omfang - skal være begunstiget efter
ægtefællereglerne i dødsboskatteloven. Derimod
foreslås definitionsbestemmelsen formuleret sådan, at
arvelovens krav til selve testamentet ikke gælder. For at
samleveren i det hele taget kan blive arving, kræves et
testamente; dette ændrer dødsboskatteloven ikke ved.
Men det testamente, der foreligger, behøver ikke at opfylde
arvelovens krav til udvidet samlevertestamente, blot betingelserne
for at arve i henhold til et sådant er opfyldt.
Om baggrunden for forslaget om at medtage de
pågældende samlevere i dødsboskatteloven
henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.
Til § 2
Til nr. 1
Dødsboskiftelovens § 32 omhandler
boopgørelsen i boer, der skiftes privat af arvingerne.
Bestemmelsen foreskriver, at boopgørelsen inden 3
måneder efter den valgte skæringsdag skal sendes i et
underskrevet eksemplar til SKAT og et underskrevet eksemplar til
skifteretten.
Det foreslås, at dette ændres, således det
foreskrives, at begge eksemplarer fremover skal indsendes til
skifteretten, som videresender det ene eksemplar til SKAT.
Om baggrunden for forslaget henvises til lovforslagets
almindelige bemærkninger, afsnit 3.16.3.
Til nr. 2 og 3
Dødsboskiftelovens § 80 omhandler beregningen
af bo- og tillægsboafgift efter reglerne i boafgiftsloven.
Efter bestemmelsens stk. 2, 2. pkt., skal SKAT underrettes om
afgiftsgrundlaget og afgiftsberegningen i boer, hvis der skal
beregnes afgift af et beløb på over 2 mio. kr.
Det foreslås, at beløbsgrænsen for,
hvornår SKAT skal underrettes, forhøjes fra 2 til 4
mio. kr. Samtidig foreslås det, at beløbsgrænsen
fremover skal reguleres, således at de 4 mio. kr. er
grænsen i 2008. Beløbet reguleres herefter
årligt med den procentvise stigning i reguleringstallet efter
personskattelovens § 20 for det pågældende
år sat i forhold til reguleringstallet efter
personskattelovens § 20 for 2008 på 176,7.
Reguleringsprocenten beregnes med én decimal, og det
regulerede beløb afrundes opad til nærmeste hele
100.000 kr.
Denne metode til regulering af beløbsgrænsen
foreslås, fordi en direkte regulering efter
personskattelovens § 20 er unødigt
nøjagtig, når det tages i betragtning, at
udgangspunktet er et beløb på 4 mio. kr., og at der er
tale om en beløbsgrænse, der alene tjener
administrative formål. Regulering efter personskattelovens
§ 20 sker således under oprunding til
nærmeste hele 100 kr.
Om baggrunden for forslaget henvises til lovforslagets
almindelige bemærkninger, afsnit 3.16.10.
Til § 3
Til nr. 1
Afskrivningslovens § 35 om efterbeskatning af
forskudsafskrivninger indeholder i stk. 3 referencer til de
bestemmelser i dødsboskatteloven, der tillader arvinger og
efterlevende ægtefæller at overtage
forskudsafskrivninger på de vilkår, der var
gældende for afdøde.
Bestemmelsen foreslås ændret som følge af
de ændrede affattelser af henholdsvis
dødsboskattelovens § 39, stk. 1, og
§ 45, stk. 1, jf. § 1, nr. 40 og 46 i
dette lovforslag. Der er tale om en ren
konsekvensændring.
Til § 4
Til nr. 1
Boafgiftslovens § 13 a indeholder regler om den
passivpost, der skal beregnes, når et skatterelevant aktiv
udloddes med succession til en arving. Disse passivposter er omtalt
i de almindelige bemærkninger, afsnit 3.10. Stk. 2 giver
regler for, hvilken beregnet fortjeneste der skal lægges til
grund for passivpostberegningen. Sidste punktum fastslår, at
ved opgørelse af fortjeneste, der ville være
aktieindkomst, skal der ikke ske nedsættelse efter
dødsboskattelovens § 32, stk. 2 og 4.
Dødsboskattelovens § 32, stk. 2 og 4, er
regler om, at visse aktieindkomster i bobeskatningsperioden skal
omregnes og tillægges den skattepligtige indkomst ved
opgørelsen af bobeskatningsindkomsten.
Som omtalt i de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.,
foreslås det ved dette lovforslag, at principperne for
aktiebeskatning i dødsboerne ændres. Fremover skal
aktieindkomst ikke lægges sammen med den skattepligtige
indkomst, men opgøres særskilt.
Dødsboskattelovens § 32 indeholder derfor ikke
længere regler om omberegning af aktieindkomst. Se om
bestemmelsens nye formulering § 1, nr. 38, i dette lovforslag
og bemærkningerne til § 1, nr. 29 (ad
dødsboskattelovens § 16 og § 32).
Boafgiftslovens § 13 a, stk. 2, sidste pkt.,
kan dermed ophæves.
Til § 5
Til nr. 1
Det er i etableringskontolovens § 11, stk. 1,
bl.a. fastsat, at når kontohaveren dør, skal
ikke-hævede indskud med tillæg af 3 pct. for hvert
år fra udløbet af de indkomstår, hvori
indskuddene er fradraget ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, og indtil udløbet af
dødsåret medregnes til den skattepligtige indkomst i
dødsåret. For indskud foretaget til og med
indkomståret 2001 udgør tillægget dog 5 pct.
Efterbeskatningen sker efter reglerne i etableringskontolovens
§ 9, stk. 3.
Beskatningen i etableringskontolovens § 9,
stk. 3, sker med satsen for sundhedsbidrag i
personskattelovens § 8 (8 pct.) og med satserne for
kommunal indkomstskat (i 2008 gennemsnitligt 24,8 pct.) og
kirkeskat (i 2008 gennemsnitligt 0,7 pct.) for det
indkomstår, hvor indskudsbeløbet mv. medregnes i den
skattepligtige indkomst. Det hævede indskudsbeløb, der
er fradraget i indkomståret 2002 eller senere, beskattes
således med 33,5 pct. i en gennemsnitskommune. Det
indebærer, at de hævede etableringskontoindskud - i
princippet - beskattes med en sats, der modsvarer
fradragsværdien af indskuddene. For indskud, der er fradraget
til og med indkomståret 2001, anvendes dog satsen for
indkomstskat efter personskattelovens § 6
(bundskatteprocenten) og satserne for de kommunale og amtskommunale
indkomstskatter og kirkelige skatter. Da bundskatteprocenten i 2008
er 5,48 pct., beskattes det hævede indskudsbeløb i
disse tilfælde således med ca. 39 pct. i en
gennemsnitskommune.
Efterbeskatning i dødsåret harmonerer ikke med
dødsboskattelovens regler om efterbetaling af
skattebeløb. Dødsboskattelovens § 87
omhandler tilfælde, hvor afdøde har betalt for lidt i
skat for år forud for dødsåret, og angiver,
inden for hvilke frister SKAT skal anmelde krav over for boet om,
at for lidt betalt skat skal betales. Efter
dødsboskattelovens § 87, stk. 4, skal
efterbetalingskrav, der hidrører fra afdødes
etableringskontoindskud, fremsættes senest 2 måneder
efter, at SKAT har modtaget meddelelse om, at afdødes
ægtefælle ikke skal overtage afdødes
etableringskontoindskud efter dødsboskattelovens
§ 43, stk. 3. Da beskatningen af ikke-hævede
indskud på etableringskonto sker i dødsåret i
stedet for i indskudsårene, giver bestemmelsen i
dødsboskattelovens § 87 om etableringskontoindskud
ikke mening. Indtil 1999 skete efterbeskatningen ved kontohaverens
død imidlertid i indskudsårene således, at der
frem til dette tidspunkt ikke var nogen regelkonflikt.
Endvidere er der uoverensstemmelse mellem den efterbeskatning,
der ifølge etableringskontoloven skal ske i tilfælde
af kontohaverens død, og efterbeskatningen i
dødsboskatteloven for så vidt angår
størrelsen af skatten. Beskatning i dødsboet sker med
satsen for enten mellemperiodeskat eller dødsboskat. Satsen
er i begge tilfælde 50 pct., mens beskatningen er ca. 33,5
pct. henholdsvis ca. 39 pct. afhængig af indskudsåret,
når efterbeskatningen gælder en person i levende live.
Der sker dermed en lidt højere beskatning, når
ikke-hævede etableringskontoindskud beskattes i
dødsboet i tilfælde, hvor afdøde ikke
efterlader sig en ægtefælle, eller en eventuel
efterlevende ægtefælle ikke ønsker at overtage
afdødes indskud. Den højere beskatning kan ikke
nærmere begrundes.
Det foreslås, at denne uoverensstemmelse fjernes ved at
fastsætte, at i tilfælde af kontohaverens død
skal ikke-hævede indskud medregnes med tillæg af 3 pct.
henholdsvis 5 pct. for hvert år fra udløbet af de
enkelte indskudsår og indtil udløbet af
dødsåret, ligesom tilfældet er i dag, uanset at
bobeskatningsperioden i et ikke skattefritaget dødsbo kan
strække sig over mere end et år.
Efterbeskatningen sker i mellemperioden, hvis dødsboet
er fritaget for beskatning efter dødsboskattelovens
§ 6, og i bobeskatningsperioden, hvis boet ikke er
fritaget for beskatning. Hvis boet er overtaget af en efterlevende
ægtefælle efter reglerne i dødsboskattelovens
kapitel 10, sker efterbeskatningen i den skatteansættelse
vedrørende afdøde i dødsåret, der
foretages efter dødsboskattelovens § 62.
Der foreslås i dødsboskattelovens § 9
og § 22 regler om, at hævede
etableringskontoindskud skal medregnes til den skattepligtige
indkomst i mellemperioden henholdsvis bobeskatningsperioden, jf.
§ 1, nr. 12 og 33, i dette lovforslag og de fælles
bemærkninger dertil. For indskud fradraget i
indkomståret 2002 eller senere medregnes kun 67 pct., og for
indskud fradraget i indkomståret 2001 eller tidligere
medregnes kun 78 pct.
Når kun 67 pct. af etableringskontoindskuddene, der er
fradraget i indkomståret 2002 eller senere, medregnes til den
skattepligtige indkomst for dødsboet (der beskattes med en
skattesats på 50 pct.), opnås en effektiv beskatning af
indskuddene på ca. 33,5 pct. Dette svarer til beskatningen i
en gennemsnitskommune, når etableringskontoindskuddene
hæves i levende live.
Når 78 pct. af etableringskontoindskuddene, der er
fradraget i indkomståret 2001 eller tidligere, medregnes til
den skattepligtige indkomst for dødsboet, opnås en
effektiv beskatning af indskuddene på ca. 39 pct. Dette
svarer ligeledes til beskatningen i en gennemsnitskommune,
når etableringskontoindskuddene hæves i levende live.
Når satsen for disse år er højere, skyldes det,
at efterbeskatningen i levende live for disse år som
nævnt ovenfor også er højere.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12
(dødsboskattelovens § 9, stk. 1, nr. 3), og nr. 33
(dødsboskattelovens § 22, stk. 1, nr. 3), og de
fælles bemærkninger dertil.
Reglerne for efterbeskatning i tilfælde af kontohaverens
konkurs ændres ikke.
Til nr. 2
Der er tale om en ren konsekvensændring som følge
af forslaget under § 1, nr. 52 (dødsboskattelovens
§ 59, stk. 2, nr. 2).
Etableringskontolovens § 11, stk. 4, indeholder
referencer til en række bestemmelser i
dødsboskatteloven om overtagelse af etableringskontoindskud,
bl.a. til § 59, stk. 2, nr. 3, om en efterlevende
ægtefælles indtræden i afdødes
skattemæssige stilling ved uskiftet bo m.v. Som følge
af forslaget under § 1, nr. 52, om at ophæve
dødsboskattelovens § 59, stk. 2, nr. 2,
bliver det nuværende nr. 3 til nr. 2.
Til § 6
Til nr. 1 og 2
Kildeskattelovens § 5 C er en del af de
såkaldte grænsegængerregler (kildeskattelovens
§§ 5A-5D). Disse regler har til formål at
ligestille begrænset skattepligtige (personer med bopæl
i udlandet), der har hovedparten af deres indkomst fra
lønarbejde eller selvstændig virksomhed i Danmark, med
fuldt skattepligtige (personer med bopæl i Danmark) for
så vidt angår deres familiemæssige og personlige
forhold.
Hovedprincippet i grænsegængerreglerne er, at
begrænset skattepligtige, som har mindst 75 pct. af deres
samlede indkomst fra lønarbejde eller selvstændig
virksomhed i Danmark, kan opgøre deres skattepligtige
indkomst efter reglerne for fuldt skattepligtige. Dermed kan den
begrænset skattepligtige få fradrag i Danmark for
udgifter, som ikke vedrører erhvervelsen af den indkomst,
som Danmark kan beskatte.
Der gives dog kun fradrag for udgifter, der vedrører
den begrænset skattepligtiges familiemæssige og
personlige forhold. Et typisk eksempel er renteudgifter vedr.
prioritetslån i familiens bolig. Der gives derimod ikke
fradrag ved indkomstopgørelsen i Danmark for andre udgifter,
eksempelvis underskud ved erhvervsmæssig virksomhed i
hjemlandet.
Efter kildeskattelovens § 5 C, stk. 1,
får begrænset skattepligtige, der opfylder de
nævnte kriterier, beregnet skatten på samme måde
som fuldt skattepligtige. Er den begrænset skattepligtige
gift, og har ægtefællerne ved indkomstårets
udgang samme bopæl, anses den anden ægtefælle ved
skatteberegningen af grænsegængeren for at være
fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Hermed
har grænsegængeren mulighed for at overføre
ægtefællens uudnyttede personfradrag efter
personskattelovens regler på samme måde som fuldt
skattepligtige.
Afgår grænsegængerens ægtefælle
ved døden i løbet af indkomståret, kan
ægtefællen ved skatteberegningen ikke anses som fuldt
skattepligtig, og grænsegængeren har dermed - i
modsætning til fuldt skattepligtige gifte personer - ikke
adgang til at overføre uudnyttet personfradrag fra
ægtefællen fra tidspunktet fra indkomstårets
begyndelse til dødsdagen (det vil sige den periode, der i
dødsboskattelovens terminologi betegnes
mellemperioden).
Det foreslås ved indsættelse af et nyt punktum i
kildeskattelovens § 5 C, stk. 2, at hvis
grænsegængerens ægtefælle afgår ved
døden i løbet af indkomståret, anses
afdøde ved grænsegængerens skatteberegning for
at have været fuldt skattepligtig til Danmark i perioden fra
indkomstårets begyndelse til og med dødsdagen
(mellemperioden). Det skal være en betingelse, at
ægtefællerne har samme bopæl ved
dødsfaldet. Herved får grænsegængeren i
modsætning til i dag mulighed for at overføre
uudnyttet personfradrag for ægtefællen i
mellemperioden.
Om baggrunden for forslaget henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.15. (sikring af
grænsegængeres fradrag)
Til nr. 3 og 4
Ændringerne er konsekvenser af forslaget under
§ 1, nr. 71, hvor der foreslås en række
præciseringer i rentebestemmelserne i
dødsboskattelovens § 89.
Kildeskattelovens § 23, stk. 1, fastslår
som hovedregel, at personlige skatter ikke er fradragsberettigede i
skattepligtig indkomst. Det samme gælder en række
tillæg til og renter af skattekrav, der opgøres efter
regler i kildeskatteloven. Tilsvarende fremgår det af
§ 23, stk. 3, at renter, der er knyttet til
tilbagebetaling af skatter, ikke er skattepligtige.
Dødsboskattelovens § 89 indeholder en
hovedregel om, at skattelovgivningens almindelige bestemmelser om
bl.a. forrentning, opkrævning og inddrivelse af personskatter
finder tilsvarende anvendelse på skatter efter
dødsboskatteloven. Det betyder bl.a., at de bestemmelser i
kildeskatteloven, der er nævnt i kildeskattelovens
§ 63, stk. 1 og 3, efter gældende ret finder
anvendelse på skatter efter dødsboskatteloven. Dog
indeholder dødsboskattelovens § 89 visse
særregler.
Ved § 1, nr. 71, foreslås imidlertid en
række udvidelser og præciseringer af
rentebestemmelserne vedrørende skatter efter
dødsboskatteloven. For det nærmere indhold heraf
henvises til bemærkningerne til bestemmelsen. Forslagene er
særregler, der afviger fra kildeskattelovens almindelige
regler, og betyder, at kildeskattelovens rentebestemmelser fremover
kun vil finde anvendelse på skatter efter
dødsboskatteloven i begrænset omfang.
Forslagene til de nye rentebestemmelser tilsigter ikke at
ændre ved den gældende hovedregel i kildeskattelovens
§ 23 om, at renterne er indkomstopgørelsen
uvedkommende.
Det foreslås derfor, at kildeskattelovens § 23
fremover skal indeholde udtrykkelige referencer til de relevante
rentebestemmelser i dødsboskatteloven.
Til § 7
Til nr. 1
Det foreslås, at det særlige regelsæt i
konkursskattelovens kapitel 13 A om den skattemæssige
behandling af insolvente dødsboer ophæves i
forbindelse med, at disse boer overgår til behandling efter
dødsboskattelovens regler. Der henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.9. (konkursbeskatning af insolvente
dødsboer ophæves), og til § 1, nr. 3
(dødsboskattelovens § 2, stk. 3), nr. 27
(dødsboskattelovens § 15, stk. 6), og nr. 47
(dødsboskattelovens § 52) og til bemærkningerne
til § 1, nr. 3, og de fælles bemærkninger til
§ 1, nr. 27 og 47.
Til § 8
Til nr. 1
Den nye arvelov og følgeloven hertil indeholder regler,
der styrker en samlevers stilling i tilfælde af, at den anden
samlever dør. Som det fremgår af de almindelige
bemærkninger afsnit 3.2., finder Skatteministeriet, at
dødsboskattereglerne bør tilpasses, således at
de i højere grad end hidtil muliggør, at en efterladt
samlever kan overtage fast ejendom. Det foreslås
således, at visse af bestemmelserne i
dødsboskattelovens kapitel 7 om beskatningen af en
efterlevende ægtefælle også skal gælde for
efterladte samlevere. Det gælder bl.a.
dødsboskattelovens § 43, stk. 4, hvorefter
kursgevinstlovens § 22, stk. 4, gælder ved
udlodning af fast ejendom.
En afdød persons efterladte samlever foreslås i
lovforslagets § 1, nr. 72 (forslaget til
dødsboskattelovens § 96, stk. 5), defineret
som en person, der ved dødsfaldet opfylder betingelserne for
at kunne arve afdøde efter et udvidet samlevertestamente,
jf. arvelovens §§ 87-89. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 72.
Kursgevinstlovens § 22, stk. 3 og 4, indeholder
regler om beskatning af gevinst, som debitor opnår ved
ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et
kontantlån i danske kroner. Som udgangspunkt skal gevinsten
beskattes.
Efter den gældende bestemmelse i § 22,
stk. 4, 2. og 3. pkt., skal gevinsten ikke beskattes ved
indfrielse, som sker i forbindelse med en efterlevende
ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i forbindelse
med skifte af et dødsbo eller udlevering til
ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo. Det
gælder dog kun, såfremt den afdøde
ægtefælle på tidspunktet for dødsfaldet
var ejer af den faste ejendom.
Det foreslås, at der i stk. 4 efter 3. pkt. (som 4.
og 5. pkt.) indsættes bestemmelser om, at gevinsten heller
ikke skal beskattes ved indfrielse, som sker i forbindelse med, at
en efterladt samlever, som defineret i. dødsboskattelovens
§ 96, stk. 5, overtager en fast ejendom i
forbindelse med skifte af et dødsbo. Det skal dog kun
gælde, såfremt den afdøde samlever på
tidspunktet for dødsfaldet var ejer af den faste
ejendom.
Indfrielsen skal, jf. gældende 4 pkt., der med den
foreslåede ændring bliver 6. pkt., sammenholdt med
stk. 3, 2. pkt., ske inden for en periode fra 6 måneder
før til 6 måneder efter udlodningstidspunktet.
Om baggrunden for forslaget henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.2. (ligestilling af visse
efterladte samlevere med efterladte ægtefæller
m.v.).
Til § 9
Til nr. 1
Efter ligningslovens § 9 F kan der gives et
særligt »grænsegængerfradrag«,
når følgende betingelser alle er opfyldt:
1) Skatteyderen
skal være begrænset skattepligtig til Danmark af
lønindkomst (dvs. den pågældende skal bo i
udlandet og arbejde i Danmark).
2) Skatteyderen
skal være gift ved udgangen af indkomståret.
3) Skatteyderen
skal have samme bopæl som ægtefællen ved udgangen
af indkomståret.
4) Skatteyderens
ægtefælle må ikke have opnået
skattenedsættelse gennem et personfradrag her i landet.
Når disse betingelser er opfyldt, kan skatteyderen
få et særligt fradrag - det såkaldte
grænsegængerfradrag - på 41.000 kr.
(2008-niveau), dvs. et fradrag svarende til det personfradrag, som
ægtefællen ikke har adgang til. Omfatter
indkomstansættelsen en periode på mindre end et
år, gives grænsegængerfradraget
forholdsmæssigt.
Grænsegængerfradraget skal således
kompensere for, at personskatteloven ikke giver gifte
begrænset skattepligtige personfradrag for
ægtefællen. Som nævnt er det en betingelse for at
få grænsegængerfradrag, at den skattepligtige er
gift og har samme bopæl som ægtefællen ved
udgangen af indkomståret. Afgår ægtefællen
ved døden i løbet af indkomståret, har den
skattepligtige således ikke adgang til
grænsegængerfradrag for det pågældende
indkomstår - heller ikke for tiden fra indkomstårets
begyndelse frem til dødsdagen (den periode, der i
dødsboskattelovens terminologi betegnes
mellemperioden).
Det foreslås ved en ændret affattelse af
ligningslovens § 9 F, at hvis den skattepligtiges
ægtefælle afgår ved døden i løbet
af indkomståret, kan den skattepligtige oppebære
grænsegængerfradrag i et antal måneder fra
indkomstårets begyndelse til og med den måned, hvori
ægtefællen er død. Det skal være en
betingelse, at ægtefællerne har samme bopæl ved
dødsfaldet. I modsætning til i dag fortabes adgangen
til grænsegængerfradrag således ikke fra
indkomstårets begyndelse, men først fra første
månedsskifte efter dødsfaldet.
Om baggrunden for forslaget henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.15. (Sikring af
grænsegængeres fradrag).
Til § 10
Til nr. 1
Lov om skattefri virksomhedsomdannelse indeholder regler om
skattefri omdannelse af en personligt ejet virksomhed til
aktieselskab eller anpartsselskab. Lovens regler kan anvendes,
såfremt betingelserne i § 2 er opfyldt.
Ifølge § 2, stk. 1, nr. 1, er det en
betingelse, at ejeren af virksomheden på
omdannelsestidspunktet er undergivet fuld skattepligt efter
kildeskattelovens § 1 (dvs. en fysisk person) eller
dødsboskattelovens § 1, stk. 2, (dvs. et
dødsbo) og efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i Danmark
Ifølge § 2, stk. 1, nr. 6, sammenholdt
med § 3, stk. 1, er det en betingelse, at
omdannelsen finder sted senest 6 måneder efter statusdatoen
for det sidste årsregnskab i den personligt drevne
virksomhed, og at ejeren indsender de dokumenter, der er
foreskrevet i selskabslovgivningen, til SKAT senest en måned
efter omdannelsen.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger, afsnit
3.7. (Forlængelse af fristen for skattefri
virksomhedsomdannelse i dødsboer), betyder reglen om op til
6 måneders tilbagevirkende kraft, at selv om dødsboer
kan anvende reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, er det i
praksis kun muligt at opfylde lovens krav, hvis dødsfaldet
sker inden for de første 3-4 måneder af det
efterfølgende regnskabsår. Sker dødsfaldet i
sidste halvdel af året, er det objektivt umuligt at opfylde
kravene. Sker dødsfaldet mere end 3-4 måneder inde i
regnskabsåret, bevirker den tid, der forløber fra
dødsfaldet og indtil skifteretten har truffet beslutning om
boets behandling og udleveret boet til arvingerne eller en
bobestyrer, at der i praksis ikke er tid til at beslutte og
gennemføre en virksomhedsomdannelse inden for de 6
måneder.
Det foreslås derfor at supplere den gældende regel
om 6 måneders tilbagevirkende kraft med en regel om, at hvis
ejeren er et dødsbo, skal omdannelsen finde sted senest 6
måneder efter dødsfaldet, dog således, at hvis
boets behandlingsmåde først afgøres senere end
4 måneder efter dødsfaldet, skal omdannelsen finde
sted senest 2 måneder efter, at afgørelsen er
truffet.
Den foreslåede frist anvendes i forskellige andre
sammenhænge i dødsboskatteloven og er således
kendt af bobehandlerne.
Det foreslås endvidere, at § 2, stk. 1,
nr. 6, rent redaktionelt deles op i et nr. 6 indeholdende fristen,
inden for hvilken omdannelsen skal foretages, og et nr. 7
indeholdende betingelsen om, at ejeren senest 1 måned efter
omdannelsen skal indsende de dokumenter, der er foreskrevet i
selskabslovgivningen til SKAT.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
ændringen under nr. 1, hvorved den gældende
§ 2, stk. 1, nr. 6, i virksomhedsomdannelsesloven
deles op i nr. 6 og nr. 7
Til § 11
Det foreslås i stk. 1, at
loven træder i kraft den 1. juli 2008.
Det foreslås i stk. 2, at
lovens bestemmelser skal finde anvendelse i forbindelse med
dødsfald, der er sket efter ikrafttrædelsen, dvs. den
1. juli 2008 eller senere. Ved skifte af uskiftet bo i den
længstlevende ægtefælles levende live, hvor
beskatningen ikke er udløst af et dødsfald, skal
tidspunktet for indgivelsen af skifteanmodningen dog være
afgørende.
For så vidt angår de bestemmelser, der
vedrører grænsegængere, og som derfor ikke har
tilknytning til et dødsbo, der er under behandling i
Danmark, men derimod indkomstopgørelsen for en person
(grænsegængeren), foreslås det i stk. 3, at de skal have virkning fra
indkomståret 2008. Disse ændringer er entydigt af
begunstigende karakter for de berørte skattepligtige.
Til § 12
Dødsboskatteloven indeholder en række regler om
de skattemæssige forhold omkring afdødes
henlæggelser til investeringsfonde efter lov om
investeringsfonds. Da dødsboskatteloven blev indført
i 1997, var det fortsat muligt for fysiske personer at
henlægge til investeringsfonde.
Det foreslås, at særregler om den
skattemæssige behandling af
investeringsfondshenlæggelser fjernes fra den aktuelle
version af dødsboskatteloven, men dog således, at
ifald der skulle blive behov for reglerne, gælder disse
fortsat. Dette sikres ved nærværende paragraf, hvori
det fastsættes, at reglerne i den p.t. gældende
lovbekendtgørelse af dødsboskatteloven fortsat finder
anvendelse.
Følgende bestemmelser i dødsboskatteloven
foreslås ophævet:
§ 9, stk. 1, nr. 3, hvorefter der ikke kan
henlægges til investeringsfonde i mellemperioden, når
dødsboet er fritaget for beskatning, jf. § 1, nr.
12.
§ 22, stk. 1, nr. 3, hvorefter et dødsbo
ikke kan henlægge til investeringsfonde ved opgørelsen
af bobeskatningsindkomsten, jf. § 1, nr. 33.
§ 22, stk. 3, hvorefter afdødes
investeringsfondshenlæggelser ikke kan hæves til
forlods afskrivning på dødsboets anskaffelser, jf.
§ 1, nr. 36.
§ 39, stk. 1, nr. 2, hvorefter den, der
modtager en erhvervsvirksomhed ved udlodning, kan overtage
investeringsfondshenlæggelser, jf. § 1, nr. 40.
§ 45, stk. 1, nr. 2, hvorefter en efterlevende
ægtefælle, der arver, kan overtage afdødes
investeringsfondshenlæggelser med virkning fra begyndelsen af
dødsåret, hvis afdøde har drevet en virksomhed,
der tilhørte ægtefællen, jf. § 1, nr.
46.
§ 59, stk. 2, nr. 2, hvorefter en efter
efterlevende ægtefælle, der overtager hele boet, uanset
universalsuccessionen kan vælge ikke at indtræde i
afdødes skattemæssige stilling med hensyn til
investeringsfondshenlæggelser, jf. § 1, nr. 52.
Desuden foreslås § 87, stk. 4, om SKATs
frist for at gøre efterbetalingskrav gældende og
§ 88, stk. 4, om hæftelsen for betaling af
sådanne efterbetalingskrav omformuleret, således at det
ikke længere fremgår af bestemmelsernes ordlyd, at
efterbetalingskrav, der hidrører fra afdødes
investeringsfondshenlæggelser, omfattes deraf. Om
bestemmelsen i § 87, stk. 4, henvises i
øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 68, og om
§ 88, stk. 4, til bemærkningerne til § 1,
nr. 69.
Bilag 1
Oversigt over modtagne høringssvar og
kommentarer hertil
Organisationer | Bemærkninger
ihøringssvar | Kommentar tilbemærkninger |
Advokatsamfundet | Advokatsamfundet finder det overordentlig
positivt, at Skatteministeriet, i forbindelse med den nye arvelov,
har fundet anledning til at give dødsboskatteloven et
grundigt eftersyn. | |
| Advokatsamfundet foreslår, at
fristen for at underrette SKAT om en foretagen acontoudlodning skal
forlænges til 3 måneder regnet fra boets udlevering til
skifte, når modtageren er afdødes efterlevende
ægtefæller eller samlever, eventuelt kun for så
vidt angår fast ejendom, der har tjent som bolig eller
fritidsbolig. | Skatteministeriet finder, at
Advokatsamfundets forslag om en 3 månedersfrist vil give en
håndterbar, praktisk mulighed for med de gældende
regler om proklama at få fuld klarhed over boets status,
inden der sker acontoudlodning af aktiver. Der er ikke
afgørende grunde, der taler imod Advokatsamfundets forslag.
En regel som foreslået af Advokatsamfundet indgår
derfor nu i lovforslaget, dog kun for så vidt angår
efterlevende ægtefælle/samlever og kun for så
vidt angår fast ejendom omfattet af parcelhusreglen. |
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret og Dansk Landbrug | Dansk Landbrug finder overordnet, at bo-
og gaveafgifterne bør afskaffes. | Formålet med lovforslaget er at
gennemføre en revision og forenkling af den gældende
dødsboskatteordning fra 1997. Lovforslaget omhandler ikke
gaveafgift og kun meget perifert boafgifterne. |
| | Den nye arvelov indeholder visse
ændringer, der i arvemæssig henseende kan lette
generationsskifte af erhvervsvirksomheder. Regeringen har
imidlertid ingen aktuelle planer om at afskaffe bo- og
gaveafgifterne, heller ikke som følge af den nye
arvelov. |
| | En afskaffelse af bo- og gaveafgifterne
må i øvrigt anses for en meget bred løsning
på lettelse af generationsskifte af danske virksomheder, idet
alle andre arvefald og gaveoverdragelser også vil blive
begunstiget ved en afskaffelse. Hertil kommer, at en afskaffelse af
bo- og gaveafgifterne ville medføre et betydeligt provenutab
i milliardklassen, der i givet fald ville skulle finansieres. |
| Dansk Landbrug er tilfreds med
intentionerne i lovforslaget, som vil indebære en
væsentlig forenkling af dødsbobeskatningen. | |
| Landscentret bemærker, at det
bør være så enkelt som muligt at konstatere, om
et dødsbo er skattefritaget eller ej. Afskaffelse af
beløbsgrænsen for boets nettoformue samt klarheden om,
at skattekrav ikke indgår i grænsen, er et godt skridt
på vejen. Landscentret opfordrer til, at der skabes
yderligere klarhed om, hvordan aktivmassen opgøres, gennem
eksempler i lovforslagets bemærkninger. Landscentret
opstiller to taleksempler, som man ønsker kommenteret i
lovforslaget. | Forudsætningen for, at en
beløbsgrænse for boets nettoformue kunne
undværes, var, at beløbsgrænsen for boets
aktiver kunne forhøjes markant. Lovforslaget indeholder ikke
længere en sådan markant forhøjelse, hvorfor
nettoformuegrænsen er fastholdt. Principperne for, hvordan aktivmassen skal
opgøres, er ikke foreslået ændret ved
lovforslaget, og lovforslagets bemærkninger er ikke udvidet
med taleksempler på, hvordan de gældende regler skal
forstås. |
| | De taleksempler, som Landscentret
ønsker kommenteret, synes i øvrigt hentet fra en
konkret sag, som for tiden er under behandling ved
Landsskatteretten. Skatteministeriet kan under hensyn hertil ikke
kommentere eksemplerne. |
| Dansk Landbrug bemærker, at
lovforslaget indebærer en skævvridning af neutraliteten
mellem personligt ejede og selskabsejede virksomheder. En
personligt ejet virksomhed indgår således i boet med
sin aktivmasse, mens et selskab indgår med sin
nettoværdi. Denne skævvridning foreslår DL
løst ved, at man lader personligt ejede virksomheder
indgå (i opgørelsen af boets aktivmasse) med
nettoformuen opgjort ud fra virksomhedsskatteordningen. | Med ændringen af lovforslaget,
således at det nu indeholder et forslag om, at fast ejendom
omfattet af parcelhusreglen holdes uden for opgørelsen af
boets aktiver samt bevarelse af nettoformuegrænsen ses der
ikke at blive tale om skævvridning med hensyn til valg af
driftsform for en virksomhed. Den påpegede forskel findes
også i det gældende regelsæt. |
| Endelig påpeges det, at efterladte
samlevere ikke fuldt ud bliver ligestillet med efterladte
ægtefæller. Det er således ikke foreslået,
at samlevere skal kunne succedere i værdier, der overstiger
arvelodden, jf. dødsboskattelovens § 37, ligesom
der peges på, at en række regler for efterladte
ægtefællers overtagelse af virksomheder ikke er
foreslået anvendt på efterladte samlevere. | Der indgår nu i lovforslaget et
forslag om, at en efterladt samlever skal være omfattet af
den meget brede personkreds, der har mulighed for med succession at
overtage værdier, der overstiger vedkommendes arvelod, jf.
dødsboskattelovens § 37. Der er ikke foreslået yderligere
ændringer. Der er i lovforslagets motiver, afsnit 3.2.3.,
redegjort for, hvorfor der ikke er foreslået en fuld
skattemæssig ligestilling af efterladte samlevere med
efterladte ægtefæller. |
Dansk Told- og Skatteforbund | DTS påpeger, at forslaget om at
hæve beløbsgrænsen for skattefritagelse markant
medfører, at latente skatter af en betydelig
størrelse ikke vil blive opkrævet. Som alternativ
foreslås, at boliger omfattet af
ejendomsavancebeskatningslovens §§ 8 og 9
(parcelhusreglen) holdes ude af beløbsgrænserne. | Lovforslaget er ændret på
dette punkt, således at det indeholder et forslag om, at fast
ejendom omfattet af parcelhusreglen holdes uden for
opgørelsen af boets aktiver. Samtidig forhøjes
beløbsgrænsen for boets nettoformue til samme
beløb som grænsen for boets aktiver. |
| DTS påpeger endvidere - med
udgangspunkt i et konkret taleksempel - at lovforslaget fortsat
giver ægtefæller mulighed for at opnå
skattemæssige fordele ved at oprette særeje. DTS finder
det ikke rimeligt, at erhvervsdrivende og andre med
»skattetunge aktiver« etablerer særeje
udelukkende af skattemæssige årsager. | Det er korrekt, at der i eksempler som det
beskrevne fortsat kan opnås skattemæssige fordele ved
at oprette særeje. Det falder ikke inden for formålet
med dette lovforslag at gribe ind over for den civilretlige adgang
for ægtefæller til at indrette sig med den
formueordning, de måtte ønske. |
| DTS drager med udgangspunkt i en analyse
udarbejdet til brug for fusionsorganisationen i 2005 de
administrative konsekvenser af lovforslaget i tvivl. | Der er i lovforslaget nævnt en
årsværksbesparelse på 20 årsværk.
SKAT har i sit høringssvar bemærket, at denne
årsværksbesparelse forudsætter et betydeligt
kompetenceløft. Som følge af de foretagne
ændringer af lovforslaget er forventningerne til de
administrative besparelser nu nedjusteret. |
| Endelig bemærker DTS, at flere
skattecentre har foretaget manuelle undersøgelser af det
nuværende provenu af dødsboskat m.v., der tyder
på, at provenutabet vil blive betydeligt større end
det, som Skatteministeriet har beregnet. | I erkendelse af, at den først
foreslåede forhøjelse af skattepligtsgrænsen til
10 mio. kr. kunne medføre ikke ubetydelige de facto
skattefritagelser for latente skatter, og provenutabet dermed ville
blive større end skønnet, er der nu indsat en
alternativ lempelse af grænsen for, hvornår et
dødsbo erklæres skattepligtigt, jf. ovenfor. |
Den Danske Dommerforening | Dommerforeningen har efter en telefonisk
høring vedrørende de foreslåede ændringer
af dødsboskiftelovens § 32 og § 80, samt en
ændring af § 68 svarende til den foreslåede
ændring af § 32, oplyst, at foreningen ikke har
indvendinger herimod. | |
| Dommerforeningen har ikke afgivet
bemærkninger til lovforslaget i øvrigt. | |
Den Danske Skatteborgerforening | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
Dommerfuldmægtigforeningen | Dommerfuldmægtigforeningen har efter
en telefonisk høring vedrørende de foreslåede
ændringer af dødsboskiftelovens § 32 og §
80, samt en ændring af § 68 svarende til den
foreslåede ændring af § 32, stillet
spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden i, at
skifteretterne vil blive pålagt at videresende et eksemplar
af boopgørelserne til SKAT.
Dommerfuldmægtigforeningens betænkeligheder
vedrører den ekstra ekspedition, som skifteretternes
personale vil skulle foretage. | I forhold til høringsudkastet er
forslaget om en ændring af procedurerne for indsendelse af
boopgørelsen, således at boopgørelsen sendes i
to eksemplarer til skifteretten i stedet for i ét eksemplar
til skifteretten og i ét eksemplar til SKAT, jf.
dødsboskiftelovens § 32 og 68, i lovforslaget
begrænset til de privatskiftede boer, jf. den
foreslåede ændring af § 32 i lovforslagets §
2. Lovforslaget vil dermed indebære, at procedurerne for
indsendelse af boopgørelser til skifteretten/SKAT bliver den
samme som den, der gælder for indsendelse af
åbningsstatus. |
| Ad en forhøjelse af
beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 80,
stk. 2, er det foreningens opfattelse, at
beløbsgrænsen generelt bør hæves mest
muligt. | |
| Dommerfuldmægtigforeningen har ikke
afgivet bemærkninger til lovforslaget i øvrigt. | |
Domstolsstyrelsen | Ad den foreslåede ændring af
dødsboskiftelovens § 32 og en tilsvarende ændring
af § 68 har Domstolsstyrelsen ikke bemærkninger.
Ifølge styrelsen har flere skifteretter ikke
håndhævet reglen om, at arvinger/bobestyrer selv skal
sende et eksemplar af boopgørelsen til SKAT, men selv
fremsendt dette, fordi mange arvinger og bobestyrere er forvirrede
omkring de forskellige regler for åbningsstatus og
boopgørelse. | |
| Ad den foreslåede ændring af
beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 80,
stk. 2, er ændringen foreslået på styrelsens
initiativ. | |
| Domstolsstyrelsen har ingen
bemærkninger til lovforslaget i øvrigt. | |
Finansrådet | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer | FSR ønsker at anerkende det
generelle indhold i forslaget, der på væsentlige
punkter vil medvirke til at forbedre retssikkerheden på
dødsbobeskatningsområdet. | |
| Ad forslag til ændret formulering af
dødsboskattelovens § 87, stk. 5, om proklama
og skattekrav fra tidligere år foreslår FSR, at
bestemmelsen præciseres. | FSR tænker formentlig på
tilfælde, hvor en selvangivelse er indsendt, eller hvor en
afgørelse er truffet, uden at det har resulteret i en
årsopgørelse på tidspunktet for proklamaets
udstedelse. Anmeldelseskravet er opfyldt, hvis en
årsopgørelse i disse situationer kommer boet i
hænde inden for 8 ugersfristen for anmeldelse, selv om der
ikke er sket en særskilt anmeldelse i brevform forinden.
Skatteministeriet finder ikka anledning til yderligere
præciseringer. |
| Ad forslagets
ikrafttrædelsesbestemmelse foreslår FSR af hensyn til
retssikkerheden, at denne ændres, således at boer efter
personer, der er afgået ved døden i 2007 får
mulighed for at lade sig omfatte af de nye regler. | Forslaget om, at dødsdagen skal
være afgørende for, hvilket regelsæt der
gælder for dødsboet, følger et
dødsboskattelovens hovedregel, jf. § 97 i den
gældende lov. Denne afgrænsning er valgt for at hindre,
at bobehandlingstiden af skattemæssige grunde
udstrækkes i længere tid end nødvendigt. |
| FSR finder, at forslaget bør tage
højde for den fremtidige skattemæssige behandling af
SP-bidraget. | Der er ingen aktuelle ændringer i
den skattemæssige behandling af SP-bidrag ved
dødsfald. FSR's bemærkning har derfor ikke
medført ændringer i lovforslaget. |
| FSR finder, at det
retssikkerhedsmæssigt må anses for en betydelig fordel
for de efterladte, hvis der indføres en særlig kort
ligningsfrist for dødsboer. | Skatteministeriet finder ikke, at der
umiddelbart er påvist et behov for at fravige den almindelige
ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26. |
| FSR foreslår endvidere, at en
række yderligere bestemmelser i dødsboskatteloven
passende vil kunne præciseres i forbindelse med
lovrevisionen: | |
| Ad dødsboskattelovens
§ 58, stk. 1, nr. 4, ønsker FSR det
præciseret, at bestemmelsen finder anvendelse, hvis den
efterlevende ægtefælle får udleveret hele boet,
efter at alle livsarvinger har givet arveafkald. | I modsætning til FSR finder
Skatteministeriet, at det følger af bestemmelsens
nuværende ordlyd, at den finder anvendelse i denne situation.
En præcisering anses derfor for ufornøden. |
| Ad dødsboskattelovens
§ 59, stk. 5, om overførsel af underskud fra
den førstafdøde til den længstlevende
ægtefælle foreslår FSR, at det præciseres,
at underskud i længstlevendes indkomst kan modregnes i
afdødes indkomst i mellemperioden. | Lovforslaget indeholder nu en
præcisering som ønsket af FSR. |
| Ad dødsboskattelovens
§ 67 om separat skifte af førstafdødes
særbo foreslår FSR, at det præciseres i
bestemmelsen, at reglerne om begrænset skattepligtige
dødsboer også finder anvendelse ved sådanne
skifter, således at der er sikker hjemmel for den
gældende retstilstand. | Behovet for en regel som den
foreslåede må anses for minimal. Reglen indlægger
desuden en forudsætning om, at SKAT kender til afdødes
udenlandske formueordning efter udenlandsk ægtetskabsret - en
forudsætning, der sjældent kan opfyldes. Forslaget er
derfor ikke fulgt. |
| Ad dødsboskattelovens
§§ 78 og 79 om boudlæg foreslår FSR det
præciseret i lovteksten, at bestemmelserne ikke gælder,
hvis afdøde både efterlader et særbo og en andel
i et fællesbo, og kun det ene bo sluttes med
boudlæg. | Overtager den efterlevende
ægtefælle det andet bo efter reglerne om uskiftet bo
m.v., er forholdet lovreguleret i dødsboskattelovens
§ 58, stk. 3, 3. pkt. Skiftes det andet bo, er der
intet behov for en præcisering. Reglerne om afsluttende
skatteansættelse vedrørende mellemperioden
gælder for begge boer, og en eventuel skatteansættelse
omfatter al indkomst, uanset hvilket bo den måtte
hidrøre fra. |
Foreningen Danske Revisorer | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
Foreningen Registrerede Revisorer | FRR finder overvejende, at der er tale om
forenklinger, som foreningen hilser velkomne. | |
| FRR finder, at forslaget om ændret
anmeldelsesfrist for acontoudlodninger ikke er vidtgående
nok. Det er FRR's holdning, at hvis f.eks. en virksomhed eller en
landbrugsejendom er udtaget, og man har foretaget de normale
sikringsaktier såsom tinglysning m.v., bør det efter
en konkret vurdering være muligt at beskatte hos modtageren,
selv om 4 ugers fristen ikke er overholdt. | FRR tænker særligt på
»fodfejlssager«, hvor der ikke hersker tvivl om, at
hensigten har været at acontoudlodde til en arving, og hvor
denne via sikringsakter, f.eks. tinglysning med heri liggende
offentlig registrering, har tilkendegivet, at aktivet er udlagt til
denne. Indberetningen om acontoudlodningen til
SKAT er enkel og er ikke mere kompliceret end foretagelse af
sikringsakter, f.eks. tinglysning. |
| | Skatteministeriet finder derfor ikke, at
der er afgørende grunde, der taler for indførelse af
en særlig dispensationsregel. Der er herved henset til, at
den ville medføre øget administration hos SKAT. |
Forsikring og Pension | Har ingen bemærkninger, idet man
antager, at lovforslaget ikke ændrer på, hvilke aktiver
der skal medregnes ved afgørelsen af, om boet er
skattepligtigt. Herved tænkes navnlig på
indsættelse af begunstigede i forsikrings- eller
pensionsordninger. | F&P har ret i sin antagelse for
så vidt angår forsikrings- og pensionsordninger og
øvrige aktiver. Dog foreslås fast ejendom omfattet af
parcelhusreglen nu holdt uden for opgørelsen af boets
aktiver. |
Kommunernes Landsforening | Har ingen bemærkninger. | |
Realkreditrådet | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
Retspræsidenterne ved
byretterne | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
SKAT | Bemærker, at den skønnede
besparelse på 20 løbende årsværk
forudsætter et betydeligt kompetenceløft. Da der er tale om en omfattende revision
af loven, vil det være hensigtsmæssigt at informere om
de nye regler i store annoncer. Udgifterne til information vil
hermed blive øget med 50.000 kr. | Lovforslaget er ændret på
dette punkt, således at det indeholder et forslag om, at fast
ejendom omfattet af parcelhusreglen holdes uden for
opgørelsen af boets aktiver. Samtidig forhøjes
beløbsgrænsen for boets nettoformue til samme
beløb som grænsen for boets aktiver. Som følge heraf er forventningen
til årsværksbesparelsen nedsat til 10
årsværk. |
SKAT's retssikkerhedschef | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
Skatterevisorforeningen | SRF finder generelt, at der er tale om et
godt revisionsarbejde af den 10 år gamle lov. | |
| SRF bemærker, at det naturligvis er
et politisk valg, hvilket provenu man ønsker indkrævet
i forbindelse med ophørsbeskatningen ved død. Man har
noteret, at der i lovforslagets bemærkninger står, at
der ikke foreligger tilgængelige statistiske oplysninger, der
kan danne grundlag for velunderbyggede skøn over de
provenumæssige konsekvenser af disse forhold, og
påpeger i den forbindelse, at det på grundlag af de
tilgængelige provenustatistikker umiddelbart forekommer at
være et misforhold mellem det samlede provenu af
dødsboskatten og det skønnede provenutab. | Det fremgår af bemærkningerne
til lovforslaget, at der ikke foreligger tilgængelige
statiske oplysninger, der kan danne grundlag for velunderbyggede
skøn for de provenumæssige konsekvenser af de
foreslåede mindre tilpasninger, justeringer og reparationer
af de gældende lovbestemmelser. Det skal endvidere understreges, at det er
forbundet med stor usikkerhed at skønne over de
provenumæssige konsekvenser af ændringen af
skattefritagelsesgrænsen. Der henvises i øvrigt til
kommentaren til DTS. |
| SRF påpeger, at forslaget om at
hæve beløbsgrænsen for skattefritagelse markant
medfører, at latente skatter af en betydelig
størrelse ikke vil blive opkrævet. Forslaget vil
ligeledes medføre store forskelle i beskatningen
afhængig af, om en erhvervsejendom sælges før
eller efter dødsfaldet. Som alternativ til
beløbsgrænseforhøjelsen foreslås, at
boliger omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens
§§ 8 og 9 (parcelhusreglen) holdes ude af
beløbsgrænserne. | Lovforslaget er ændret på
dette punkt, således at det indeholder et forslag om, at fast
ejendom omfattet af parcelhusreglen holdes uden for
opgørelsen af boets aktiver. Samtidig forhøjes
beløbsgrænsen for boets nettoformue til samme
beløb som grænsen for boets aktiver. |
| SRF bemærker, at
beløbsgrænsen for skattefrihed reelt synes at
være 11,5 mio. kr. og ikke 10 mio. kr. som følge af
Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM 2007.431
LSR og skatteministerens efterfølgende svar på
spørgsmål 325 af 30. juli 2007. | Det er korrekt, at
værdiansættelsescirkulæret fra 1982 fortsat er
gældende. |
| Endelig bemærker SRF, at forslaget
om, at længstlevende ægtefælle, der er eneste
arving, skal kunne vælge beskatning efter
dødsboskattelovens afsnit II, kan medføre, at
urealiserede kapitalgevinster kan undgå beskatning.
Tilsvarende gælder ved uskiftet bo, hvis de
pågældende aktiver udloddes til en anden end den
efterlevende ægtefælle. SRF har dog ikke overvejet, om
der kunne være behov for værnsregler imod dette. | Reglerne herom for uskiftet bo
foreslås ikke ændret ved dette lovforslag. Der er
redegjort i lovforslagets bemærkninger, afsnit 3.12. for,
hvorfor Skatteministeriet ikke mener at efterlevende
ægtefæller, der arver alene, bør stilles ringere
end efterlevende ægtefæller, der har mulighed for at
skifte. Der er ikke planer om at indføre værnsregler,
heller ikke i forbindelse med uskiftet bo. |
Sø- og Handelsretten | Har ikke afgivet bemærkninger. | |
Vestre landsret | Har ingen bemærkninger. | |
Østre landsret | Har ingen bemærkninger. | |
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | ForslagtilLov om ændring af
dødsboskatteloven og forskellige andre love
(Forhøjelse af grænser for skattefritagelse,
ændringer som følge af arveloven og nye
aktieavancebeskatningsregler m.v.) |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om beskatning ved dødsfald
(dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af
28. august 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 460 af 31.
maj 2000, § 2 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, lov
nr. 348 af 18. april 2007, § 7 i lov nr. 516 af 6. juni
2007 og § 5 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 2. | | |
Reglerne i dette afsnit finder anvendelse
i forbindelse med: | | |
Reglerne i dette afsnit finder anvendelse
i forbindelse med: | | |
1)-3) --- | | |
4) skiftede boer og dødsboer efter
en efterlevende ægtefælle, som skiftes ved den
efterlevende ægtefælles død, når den
efterlevende ægtefælle har overtaget dødsboet
efter førstafdøde ægtefælle efter
§ 58, stk. 1, nr. 2- 4, eller stk. 2, 1. pkt.,
og ægtefællerne er afgået ved døden i
samme indkomstår, jf. § 66 A, | | 1.§ 2,
stk. 1, nr. 4, affattes således: »4) dødsboer, der udleveres
til en efterlevende ægtefælle efter § 58,
stk. 1, nr. 4, når den efterlevende
ægtefælle har valgt beskatning efter dette afsnit, jf.
§ 58, stk. 5,«. |
5) - 6) --- | | |
Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 1,
finder reglerne i dette afsnit i forbindelse med dødsboer
omfattet af § 67, stk. 1, kun anvendelse i det i
§ 67, stk. 2-6, angivne omfang. | | 2. I
§ 2, stk. 2, ændres »§ 67,
stk. 2-6,« til: »§ 67,
stk. 2-7,«. |
Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2
finder reglerne i dette afsnit kun anvendelse i det i
§ 52 angivne omfang, hvis skifteretten efter
§ 69 i lov om skifte af dødsboer har besluttet, at
et bo skal undergives insolvensbehandling. | | 3.§ 2,
stk. 3, ophæves. |
| | |
§ 3.
Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på | | |
1) sboer, der omfattes af § 2,
stk. 1, nr. 1 eller 2, 2) iftede boer som nævnt i
§ 2, stk. 1, nr. 3, jf. dog § 72, 3) iftede boer og dødsboer, som
nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4, jf. dog
§ 66 A, stk. 2, og 4) optagelsesboer som nævnt i
§ 2, stk. 1, nr. 6, jf. dog § 81,
stk. 2 og 3. | | 4. I
§ 3, nr. 1, ændres »§ 2,
stk. 1, nr. 1 eller 2,« til: »§ 2,
stk. 1, nr. 1, 2 eller 4,«. 5. I
§ 3, nr. 2, indsættes efter
»§ 72,«: »og«. 6.
§ 3, nr. 3, ophæves. Nr. 4 bliver herefter nr. 3. |
| | |
§ 4.
--- Stk. 2.-
5.--- | | |
Stk. 6.
Skiftes et uskiftet bo og et særbo ved den efterlevende
ægtefælles død, finder reglerne i denne lov, der
gælder for en afdød gift person, der efterlader sig
såvel fælleseje som særeje, tilsvarende
anvendelse. Stk. 7.--- | | 7. I
§ 4, stk. 6, indsættes som 2. pkt.: »Er begge ægtefæller
afgået ved døden i samme indkomstår, og skiftes
det uskiftede bo og den efterlevende ægtefælles
særbo hver for sig, finder reglerne i dette afsnit om
beskatning af førstafdødes indkomst hos
længstlevende kun anvendelse på det uskiftede
bo.« |
| | |
§ 5.
--- | | |
Stk. 2.
Ved a contoudlodning ophører dødsboets
indkomstskattepligt vedrørende det udloddede på
udlodningsdagen, hvis boet senest 4 uger fra udlodningsdagen
oplyser følgende til told- og skatteforvaltningen: 1) Udlodningsdagen. 2) Hvad acontoudlodningen omfatter. 3) Hvem der har modtaget
acontoudlodning. 4) Værdien af det udloddede på
udlodningsdagen. | | 8.§ 5, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2.
Ved acontoudlodning ophører dødsboets
indkomstskattepligt vedrørende det udloddede på
udlodningsdagen, hvis boet giver told- og skatteforvaltningen
skriftlig underretning om acontoudlodningen. Underretningen skal,
bortset fra tilfælde omfattet af § 42, stk. 3,
indgives senest 4 uger efter udlodningsdagen, idet fristen for at
indgive underretning dog tidligst udløber 4 uger efter
datoen for boets udlevering fra skifteretten. Underretningen skal
indeholde følgende oplysninger: |
| | 1) Udlodningsdagen. |
| | 2) Hvad acontoudlodningen omfatter. |
| | 3) Hvem der har modtaget
acontoudlodning. |
| | 4) Værdien af det udloddede på
udlodningsdagen. |
Stk. 3.-5.--- | | |
| | |
| | 9. I
§ 6 affattes således: |
§ 6.
Et dødsbo er fritaget for at betale indkomstskat af den i
§§ 4 og 5 omhandlede indkomst, herunder skat af
aktieindkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 a og
skat af CFC-indkomst som omhandlet i personskattelovens
§ 4 b, hvis boets aktiver og dets nettoformue efter
handelsværdien på skæringsdagen i
boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse,
ikke overstiger et grundbeløb på henholdsvis 1.420.400
kr. og 1.065.300 kr. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens
§ 65 tilbagebetales dog ikke til boet. | | »§ 6.
Et dødsbo er fritaget for at betale indkomstskat af den i
§§ 4 og 5 omhandlede indkomst, herunder skat af
aktieindkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 a og skat
CFC-indkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 b, hvis
boets aktiver og dets nettoformue efter handelsværdien
på skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en
tillægsopgørelse, hver især ikke overstiger et
grundbeløb på 1.420.000 kr. |
Stk. 2.
Et dødsbo, der behandles ved bobestyrer, skal uanset
stk. 1 altid beskattes, hvis skifteretten i medfør af
§ 66, stk. 2, i lov om skifte af dødsboer har
bestemt, at skæringsdagen for boopgørelsen
udskydes. | | |
Stk. 3.
Et dødsbo, der er fritaget for beskatning efter stk. 1, skal
dog beskattes, hvis skifteretten i medfør af § 31, stk.
2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har
tilladt, at opgørelse vedrørende nærmere
afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, og
hvis summen af boets aktiver og dets nettoformue i henholdsvis
boopgørelsen og tillægsopgørelsen overstiger de
i stk. 1 nævnte grænser for det kalenderår, hvori
skæringsdagen i boopgørelsen ligger. Eventuel
beskatning af mellemperioden efter §§ 13-17 ophæves
efter § 18. | | Stk. 2. Et
dødsbo, der er fritaget for beskatning efter stk. 1, skal
dog beskattes, hvis skifteretten i medfør af § 31, stk.
2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har
tilladt, at opgørelsen vedrørende nærmere
afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, og
hvis summen af boets aktiver og dets nettoformue i henholdsvis
boopgørelsen og tillægsopgørelsen overstiger
grænserne i stk. 1 for det kalenderår, hvori
skæringsdagen i boopgørelsen ligger. Eventuel
beskatning af mellemperioden efter §§ 13-17 ophæves
efter § 18. |
Stk. 4.
Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes
afdødes andel af fællesboet og afdødes
særbo hver for sig, anvendes beløbsgrænserne i
stk. 1 for det kalenderår, hvori skæringsdagen for
det først skiftede bo ligger, på summen af henholdsvis
aktiver og nettoformue i de to boer. | | Stk. 3. Var
afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes
andel af fællesboet og afdødes særbo hver for
sig, anvendes beløbsgrænserne i stk. 1 for det
kalenderår, hvori skæringsdagen for det først
skiftede bo ligger, på summen af henholdsvis aktiver og
nettoformue i de to boer. |
Stk. 5.
Dødsboskat efter § 30, stk. 1-4, jf. dog
§ 72, stk. 4, indgår ikke ved
opgørelsen af nettoformuen ved anvendelsen af reglerne i
stk. 1, 3 og 4. | | Stk. 4.
Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1, 2 og 3 indgår
følgende beløb hverken ved opgørelsen af boets
aktiver eller dets nettoformue: | | 1) Mellemperiodeskat opgjort efter
§§ 14 og 15. | | 2) Dødsboskat opgjort efter
§§ 30 og 30 a. | | 3) Beløb, der tilbagebetales efter
§ 31. | | 4) Passivposter efter boafgiftslovens
§ 13 a. | | Stk. 5.
Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1, 2 og 3 indgår
følgende beløb ikke ved opgørelsen af boets
aktiver: | | 1) Værdien af fast ejendom, der er
omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8. | | 2) For en blandet benyttet fast ejendom en
andel svarende til værdien af stuehus med tilhørende
grund og have eller værdien af ejerboligen, jf.
ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1. |
|
Stk. 6.
Beløbene i stk. 1, der er angivet i 1987-niveau, reguleres
efter personskattelovens § 20. | | Stk. 6.
Beløbene i stk. 1, der er angivet i 1987-niveau, reguleres
efter personskattelovens § 20.« |
| | |
§ 7.
Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på afdødes
skattepligtige indkomst for mellemperioden, når
afdødes bo er fritaget for beskatning efter
§ 6. | | 10. I
§ 7 indsættes som 2. pkt.: »Skulle afdøde tillige have
været beskattet af en tidligere afdød
ægtefælles indkomst efter § 62, anses den
tidligere afdøde ægtefælles indkomst ved
anvendelsen af reglerne i dette kapitel for oppebåret af
afdøde.« |
| | |
§ 8.
Afdødes skattepligtige indkomst, aktieindkomst og
CFC-indkomst for mellemperioden opgøres efter
skattelovgivningens regler for personer, medmindre andet
følger af reglerne i dette kapitel. CFC-indkomsten er
skattepligtig, men medregnes ikke ved opgørelsen af
skattepligtig indkomst, jf. § 17. | | 11. I
§ 8 indsættes som 3. pkt.: »Skulle afdøde tillige have
været beskattet af en tidligere afdød
ægtefælles indkomst efter § 62, finder 1. og
2. pkt. uanset § 62, stk. 2, tilsvarende anvendelse
på denne indkomst.« |
| | |
§ 9.
--- 1) - 2) --- | | |
3) Henlæggelse til investeringsfond,
jf. lov om investeringsfonds, kan ikke foretages. 4) Renter, der forfalder i mellemperioden,
samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med
dødsdagen medregnes. For renteudgifter som nævnt i
ligningslovens § 5, stk. 7, 1. pkt., finder
ligningslovens § 5, stk. 7, dog anvendelse. 5) Der gives ikke procentnedslag som
nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 2, og
afskrivningslovens § 9, stk. 4, og § 21,
stk. 6. 6)- 7) --- | | 12.§ 9, stk. 1, nr. 3, affattes
således: »3) Etableringskontoindskud
inklusive tillæg efter etableringskontolovens § 11,
stk. 1, medregnes med 67 pct. af beløb, der er
fradraget i indkomståret 2002 eller senere, og med 78 pct. af
beløb, der er fradraget i indkomståret 2001 eller
tidligere, jf. dog § 43, stk. 3.« 13. I
§ 9, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., ændres
»stk. 7« to steder til: »stk. 8«. |
| | |
| | 14.§ 9, stk. 1, nr. 5, affattes
således: »5) Beskæftigelsesfradrag
efter ligningslovens § 9 J og særligt befordringsfradrag
efter ligningslovens § 9 C, stk. 4, udgør
dødsårets forskudsregistrerede fradrag, der omregnes
forholdsmæssigt efter mellemperiodens
længde.« |
§ 13.
Afsluttende skatteansættelse af indkomsten i mellemperioden
kan kræves af told- og skatteforvaltningen og af
dødsboet. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og
skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes
særbo hver for sig, kan hvert af boerne for sit vedkommende
kræve afsluttende skatteansættelse efter 1. pkt. Stk. 2.
--- | | 15.§ 13, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes: »Var afdøde gift ved
dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af
fællesboet og afdødes særbo hver for sig, kan
hvert af boerne kræve afsluttende skatteansættelse
efter 1. pkt. Et krav efter 2. pkt. har virkning for begge
boer.« |
| | |
| | 16.§ 13, stk. 3, affattes
således: |
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningens krav om afsluttende
skatteansættelse skal fremsættes senest 3 måneder
efter modtagelsen af en opgørelse over afdødes
aktiver og passiver på dødsdagen, jf. dog
§ 87, stk. 2 og 3. Fremsætter forvaltningen
krav om afsluttende ansættelse, skal boet senest 3
måneder herefter indgive selvangivelse af indkomsten for
mellemperioden. Stk. 4.
--- Stk. 5.
Der skal foretages afsluttende skatteansættelse for
mellemperioden, hvis 1)-2) --- | | »Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningens krav om afsluttende
skatteansættelse skal fremsættes senest 3 måneder
efter modtagelsen af en opgørelse over afdødes
aktiver og passiver på dødsdagen, medmindre der
foreligger et forhold som nævnt i skatteforvaltningslovens
§ 27, stk. 1, nr. 5. Har told- og
skatteforvaltningen anmodet om oplysninger efter
skattekontrollovens § 6 C, stk. 1, og efterkommes
anmodningen ikke inden for den frist, der er fastsat i anmodningen,
forlænges fristen med 2 måneder regnet fra den dag,
hvor forvaltningen modtager oplysningerne. Fremsætter
forvaltningen krav om afsluttende ansættelse, skal boet
senest 3 måneder herefter indgive selvangivelse af indkomsten
for mellemperioden.« |
3) en efterlevende ægtefælle i
mellemperioden har drevet eller i væsentligt omfang deltaget
i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte
afdøde, og boet efter § 44, stk. 1,
kræver et beløb beskattet hos den efterlevende
ægtefælle, eller | | 17. I
§ 13, stk. 5, nr. 3, ændres: »,
eller« til: »,«. |
4) afdøde i mellemperioden har
drevet eller i væsentligt omfang deltaget i driften af en
erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdødes efterlevende
ægtefælle, og ægtefællen efter
§ 9, stk. 1, nr. 7, kræver et beløb
beskattet hos afdøde | | 18. I
§ 13, stk. 5, nr. 4, ændres
»afdøde.« til: »afdøde,
eller«. |
Stk. 6.
--- Stk. 7. I
de i stk. 5, nr. 1-3, nævnte tilfælde skal der
selvangives for mellemperioden inden for de frister, der er
nævnt i stk. 2. I de i stk. 5, nr. 4, nævnte
tilfælde skal der selvangives for mellemperioden senest ved
udløbet af den selvangivelsesfrist, der gælder for den
efterlevende ægtefælle for dødsåret. Stk. .
--- | | 19. I
§ 13, stk. 5, indsættes som nr. 5: »5) afdøde har foretaget
indskud på etableringskonto, der ikke overtages af en
efterlevende ægtefælle efter § 43,
stk. 3.«. 20.§ 13, stk. 7, affattes
således: »Stk. 7. Når afsluttende
skatteansættelse skal ske efter stk. 5, skal der
selvangives for mellemperioden senest samtidig med, at
boopgørelsen indsendes. I tilfælde, hvor der efter
reglerne i lov om skifte af dødsboer ikke skal indgives en
boopgørelse, gælder dog fristerne i
stk. 2.« |
| | |
§ 14.
Af afdødes skattepligtige indkomst i mellemperioden betales
mellemperiodeskat med 50 pct. Stk. 2.
--- Stk. 3.
Grundbeløbet i stk. 2, der er angivet i 1987-niveau,
reguleres efter personskattelovens § 20. | | 21. I
§ 14, stk. 1, indsættes som 2.-4. pkt.: »Endvidere betales skat af
aktieindkomst efter § 16, stk. 1. Negativ skat af
aktieindkomst efter § 16, stk. 4, modregnes i
skatten opgjort efter 1. pkt., i det omfang beløbet kan
rummes heri. Et eventuelt overskydende beløb udbetales
ikke.« |
| | |
| | 22. I
§ 14 indsættes efter stk. 2 som nye
stykker: |
| | »Stk. 3. Skulle afdøde
tillige have været beskattet af en tidligere afdød
ægtefælles indkomst efter § 62, gives ud over
fradrag efter stk. 2, 1. pkt., et fradrag med et
grundbeløb på 1.000 kr. for hver påbegyndt
måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den
måned, hvori den førstafdøde
ægtefælle er afgået ved døden.
Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. |
| | Stk. 4.
Udviser afdødes skattepligtige indkomst i mellemperioden
underskud, modregnes det i afdødes positive aktieindkomst, i
det omfang det kan rummes heri.« |
| | Stk. 3 bliver herefter
stk. 5. |
| | |
| | 23. I
§ 14, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres
»Grundbeløbet i stk. 2,« til:
»Grundbeløbene i stk. 2 og 3,«. |
| | |
§ 15.
--- Stk. 2.-3. --- | | |
Stk. 4.
Hvis forskellen mellem det efter stk. 1 og 2 opgjorte
beløb og de foreløbige indkomstskattebeløb,
der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle
indeholdes af indtægter, som er erhvervet før
dødsfaldet, jf. § 16, stk. 2 og 3,
udgør et grundbeløb på 17.850 kr. eller
derover, skal dødsboet betale det beløb, hvormed
forskellen overstiger grundbeløbet. Var afdøde gift
ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af
fællesboet og afdødes særbo hver for sig, skal
det manglende skattebeløb fordeles mellem de to boer efter
forholdet mellem den skattepligtige indkomst i mellemperioden, der
kan henføres til hvert af de to boer. Hvis afdøde
anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt
indkomstår), finder § 12, stk. 2, anvendelse
ved opgørelsen af de foreløbige
indkomstskattebeløb, jf. § 16, stk. 2 og
3. | | 24. I
§ 15, stk. 4, 1. og 3. pkt., og stk. 5, 1. og
3. pkt., ændres »§ 16, stk. 2 og
3« til: »§ 16, stk. 3«. 25.§ 15, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes: »Var afdøde gift ved
dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af
fællesboet og afdødes særbo hver for sig, skal
det manglende skattebeløb fordeles mellem summen af den
skattepligtige indkomst og aktieindkomsten i mellemperioden, der
kan henføres til hvert af de to boer. Har det ene bo negativ
sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i mellemperioden,
ansættes beløbet ved fordelingen mellem de to boer til
0 kr.« |
Stk. 5.
Hvis differencen mellem de foreløbige
indkomstskattebeløb, der er forfaldet før
dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter,
som er indtjent før dødsfaldet, jf. § 16,
stk. 2 og 3, og det efter stk. 1 og 2 opgjorte
beløb udgør et grundbeløb på 1.500 kr.
eller derover, skal det for meget betalte beløb udbetales
til dødsboet. Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår
end kalenderåret (forskudt indkomstår), finder
§ 12, stk. 2, anvendelse ved opgørelsen af de
foreløbige indkomstskattebeløb, jf. § 16,
stk. 2 og 3. | | 26. I
§ 15, stk. 5, 2. pkt., ændres
»Stk. 4, 2. pkt.,« til: »Stk. 4, 2. og
3. pkt.« |
Stk. 6.
Grundbeløbene i stk. 4 og 5, der er angivet i
1987-niveau, reguleres efter personskattelovens
§ 20. | | 27. I
§ 15 indsættes efter stk. 5 som nyt
stykke: »Stk. 6. Hvis boet bliver
insolvent som følge af restskatten opgjort efter
stk. 4, nedsættes skatten efter stk. 4 til et
beløb svarende til boets aktiver med fradrag af alle
passiver undtagen den opgjorte restskat efter stk. 4. Er der
foretaget acontoudlodninger før boets afslutning,
forhøjes skatten efter 1. pkt. med værdien af
acontoudlodningerne.« Stk. 6 bliver herefter
stk. 7. |
| | |
| | 28. Overskriften
før § 16 affattes således: |
Aktieindkomst | | »Skat af aktieindkomst«. |
| | |
| | 29.
§ 16 affattes således: |
§ 16.
Afdødes aktieindkomst i mellemperioden, der ikke overstiger
den i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2,
nævnte beløbsgrænse, indgår ikke i den
skattepligtige indkomst, men beskattes endeligt efter reglerne i
personskattelovens § 8 a, stk. 1. Stk. 2.
Aktieindkomst, der overstiger beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., medregnes
til den skattepligtige indkomst i mellemperioden med 86 pct. af det
overskydende beløb, der ikke overstiger
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 2, 2. pkt., og med 90 pct. af det overskydende
beløb derover. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del
af udbyttet i medfør af kildeskattelovens § 65,
indgår ved opgørelsen af de foreløbige
indkomstskattebeløb i § 15, stk. 4 og
5. Stk. 3.
Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens
§ 65 den i personskattelovens § 8 a,
stk. 1, nævnte procent af den samlede aktieindkomst,
indgår det overskydende beløb ved opgørelsen af
de foreløbige indkomstskattebeløb i § 15,
stk. 4 og 5. Er aktieindkomsten negativ, indgår hele den
indeholdte udbytteskat ved opgørelsen af de
foreløbige indkomstskattebeløb i § 15,
stk. 4 og 5. Stk. 4.
Er aktieindkomsten negativ, fradrages 56 pct. af beløb, der
ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens
§ 8 a, stk. 2, 1. pkt., 86 pct. af beløb, der
overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens
§ 8 a, stk. 2, 1. pkt., men ikke overstiger
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 2, 2. pkt., og 90 pct. af beløb, der overstiger
sidstnævnte beløbsgrænse, i den skattepligtige
indkomst for mellemperioden. | | »§ 16. Skat af afdødes
aktieindkomst i mellemperioden nedsat med eventuelt underskud i
skattepligtig indkomst, jf. § 14, stk. 4, beregnes
således: 1) 28 pct. af beløb, der ikke
overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens
§ 8 a, stk. 1, 2) 43 pct. af beløb, der overstiger
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 1, og 3) 45 pct. af beløb, der overstiger
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 2, 2. pkt. Stk. 2.
Stk. 1, nr. 3, finder dog ikke anvendelse i det omfang,
aktieindkomsten kan rummes i positiv overgangssaldo efter
aktieavancebeskatningslovens § 45 A. Stk. 3.
Den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65
indgår ved opgørelsen af de foreløbige
indkomstskattebeløb i § 15, stk. 4 og
5. Stk. 4.
Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med: 1) 28 pct. af beløb, der ikke
overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens
§ 8 a, stk. 1, 2) 43 pct. af beløb, der overstiger
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 1, og 3) 45 pct. af beløb, der overstiger
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 2, 2. pkt. Stk. 5.
Skulle afdøde tillige have været beskattet af en
tidligere afdød ægtefælles indkomst efter
§ 62, fordobles beløbsgrænserne efter
personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, ved
anvendelsen af stk. 1-4.« |
| | |
§ 18.
--- | | |
Stk. 2.
Afdødes og dødsboets skattepligtige indkomst
opgøres under ét for perioden fra udløbet af
afdødes sidste indkomstår forud for dødsfaldet
til og med skæringsdagen i boopgørelsen
(bobeskatningsperioden). Indkomst som nævnt i 1. pkt.
benævnes bobeskatningsindkomst. | | 30. I
§ 18, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, ændres
»§ 30« til »§§ 30 og 30
a«. |
| | |
§ 19.
--- | | 31.§ 19, stk. 2, 2. pkt.
ophæves, og i stedet indsættes: |
Stk. 2.
Afdødes og dødsboets skattepligtige indkomst
opgøres under ét for perioden fra udløbet af
afdødes sidste indkomstår forud for dødsfaldet
til og med skæringsdagen i boopgørelsen
(bobeskatningsperioden). Indkomst som nævnt i 1. pkt.
benævnes bobeskatningsindkomst. | | »Skulle afdøde tillige have
været beskattet af en tidligere afdød
ægtefælles indkomst efter § 62, anses denne
indkomst ved anvendelsen af dette kapitel for oppebåret af
afdøde. Den tidligere afdøde ægtefælles
indkomst opgøres uanset § 62, stk. 2, efter
reglerne i dette kapitel. Summen af indkomst som nævnt i 1.
pkt. og eventuel indkomst som nævnt i 2. og 3. pkt.
benævnes bobeskatningsindkomst.« |
| | |
| | 32. I
§ 19 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Afdødes og
dødsboets aktieindkomst opgøres under ét for
bobeskatningsperioden. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.« |
| | |
§ 22.
Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten gælder
følgende: 1)-2) --- | | 33.§ 22, stk. 1, nr. 3, affattes
således: |
3) Henlæggelse til investeringsfond,
jf. lov om investeringsfonds, kan ikke foretages. 4) Renter, der forfalder i
bobeskatningsperioden, samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag
til og med skæringsdagen i boopgørelsen medregnes.
Renteudgifter, der på grund af afdødes forhold var
omfattet af ligningslovens § 5, stk. 7, 1. pkt.,
skal dog alene fradrages, i det omfang de er betalt af
afdøde i dødsåret, eller betales af boet. | | »3) Etableringskontoindskud
inklusive tillæg efter etableringskontolovens § 11,
stk. 1, medregnes med 67 pct. af beløb, der er
fradraget i indkomståret 2002 eller senere, og med 78 pct. af
beløb, der er fradraget i indkomståret 2001 eller
tidligere, jf. dog § 43, stk. 3.« 34. I
§ 22, stk. 2, nr. 4, ændres
»§ 5, stk. 7,« til:
»§ 5, stk. 8,«. |
5) Der gives ikke procentnedslag som
nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 2, og
afskrivningslovens § 9, stk. 4, og § 21,
stk. 6. 6) - 9) --- Stk. 2.
--- Stk. 3.
Afdødes investeringsfondshenlæggelser kan ikke
hæves til forlods afskrivning på dødsboets
anskaffelser. Stk. 4.-6. --- | | 35. § 22, stk. 1, nr. 5 , affattes således: »5) Beskæftigelsesfradrag
efter ligningslovens § 9 J og særligt befordringsfradrag
efter ligningslovens § 9 C, stk. 4, udgør
dødsårets forskudsregistrerede fradrag, der omregnes
forholdsmæssigt efter mellemperiodens
længde.« |
| | |
| | 36.§ 22, stk. 3,
ophæves. Stk. 4-6 bliver herefter
stk. 3-5. |
| | |
| | 37.
§ 30 ophæves, og i stedet indsættes: |
§ 30.
Af bobeskatningsindkomsten betales dødsboskat med 50
pct. Stk. 2. I
dødsboskatten gives et bofradrag med et grundbeløb
på 2.800 kr. for hver påbegyndt måned efter den
måned, hvori dødsfaldet er sket, til og med den
måned, hvori skæringsdagen i boopgørelsen, dog
ikke en tillægsopgørelse, ligger. Der gives dog
højst bofradrag i 12 måneder. Stk. 3. I
dødsboskatten gives endvidere for hver påbegyndt
måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den
måned, hvori dødsfaldet er sket, et fradrag med et
grundbeløb på 1.000 kr. Hvis afdøde anvendte et
indkomstår, der udløber inden udgangen af det
kalenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt
indkomstår), gives fradraget dog først med virkning
fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er
sket. Stk. 4.
Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes
afdødes andel af fællesboet og afdødes
særbo hver for sig, fordeles fradragene efter stk. 2 og
3 mellem de to boer efter forholdet mellem bobeskatningsindkomsten
i de to boer. Stk. 5.
Der opgøres et beløb, der udgør summen af
dødsboskatten som opgjort efter stk. 1-4 samt eventuel
overført restskat mv. efter kildeskattelovens
§ 61, stk. 3, og § 61 A og med fradrag af
eventuelt overført beløb efter kildeskattelovens
§ 62 C, stk. 2, 2. pkt. | | »§ 30. Af
bobeskatningsindkomsten betales dødsboskat med 50 pct.
Endvidere betales skat af aktieindkomst efter § 32,
stk. 1. Negativ skat af aktieindkomst efter § 32,
stk. 4, modregnes i skatten opgjort efter 1. pkt., i det
omfang beløbet kan rummes heri. Et eventuelt overskydende
beløb tilbagebetales til boet efter § 31. Stk. 2. I
skatten beregnet efter stk. 1 gives et bofradrag med et
grundbeløb på 2.800 kr. for hver påbegyndt
måned efter den måned, hvori dødsfaldet er sket,
til og med den måned, hvori skæringsdagen i
boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse,
ligger. Der gives dog højst bofradrag i 12
måneder. Stk. 3. I
skatten beregnet efter stk. 1 gives endvidere for hver
påbegyndt måned fra begyndelsen af
dødsåret til og med den måned, hvori
dødsfaldet er sket, et fradrag med et grundbeløb
på 1.000 kr. Hvis afdøde anvendte et indkomstår,
der udløber inden udgangen af det kalenderår, det
træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), gives
fradraget dog først med virkning fra begyndelsen af det
kalenderår, hvori dødsfaldet er sket. Stk. 4
Skulle afdøde tillige have været beskattet af en
tidligere afdød ægtefælles indkomst efter
§ 62, gives ud over fradrag efter stk. 3, 1. pkt.,
et fradrag med et grundbeløb på 1.000 kr. for hver
påbegyndt måned fra begyndelsen af
dødsåret til og med den måned, hvori den
førstafdøde ægtefælle er afgået ved
døden. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse. |
Stk. 6.
Afdødes negative skat efter personskattelovens § 8
a, stk. 5, der ikke har kunnet modregnes i afdødes
slutskat mv. for årene forud for dødsåret,
fremføres til modregning i dødsboskatten mv. opgjort
efter stk. 5, i det omfang beløbet kan rummes i
dødsboskatten mv. Et eventuelt overskydende beløb
udbetales ikke. Stk. 7. I
de i §§ 24 og 25 nævnte tilfælde
indgår den til det beskattede opsparede overskud svarende
virksomhedsskat og den til den beskattede henlæggelse til
konjunkturudligning svarende konjunkturudligningsskat ved
opgørelsen af de foreløbige
indkomstskattebeløb som nævnt i stk. 8, 1.
pkt. Stk. 8. Foreløbige
indkomstskattebeløb vedrørende indtjeningen i
dødsåret, der er forfaldet før
dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter,
som er indtjent før dødsfaldet, jf. § 32,
stk. 2 og 3, godskrives dødsboet. Skat
vedrørende indkomst, som afdøde tidligere har valgt
beskattet efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 48 E,
bliver dog endelig ved dødsfaldet. Stk. 9.
Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der
udløb efter udgangen af det kalenderår, det
trådte i stedet for (fremadforskudt indkomstår),
godskrives dødsboet tillige de i stk. 8 nævnte
foreløbige indkomstskattebeløb vedrørende
indtjeningen efter dødsåret. Stk. 10.
I det omfang de i stk. 8, 1. pkt., nævnte
indkomstskattebeløb ikke kan rummes i den efter stk. 5
og 6 opgjorte dødsboskat mv., udbetales de til
dødsboet. Stk. 11.
Grundbeløbene i stk. 2 og 3, der er angivet i
1987-niveau, reguleres efter personskattelovens
§ 20. | | Stk. 5.
Er bobeskatningsindkomsten negativ, modregnes underskuddet i
positiv aktieindkomst i bobeskatningsperioden, i det omfang det kan
rummes heri. Stk. 6.
Grundbeløbene i stk. 2-4, der er angivet i 1987-niveau,
reguleres efter personskattelovens § 20. § 30
a. Der opgøres et beløb, der udgør
summen af skatter opgjort efter § 30 samt eventuel
overført restskat m.v. efter kildeskattelovens
§ 61, stk. 3, og § 61 A og med fradrag af
eventuelt overført beløb efter kildeskattelovens
§ 62 C, stk. 2, 2. pkt. Stk. 2.
Afdødes negative skat efter personskattelovens § 8
a, stk. 5, der ikke har kunnet modregnes i afdødes
slutskat m.v. for årene forud for dødsåret,
fremføres til modregning i skatter m.v. som opgjort efter
stk. 1, i det omfang beløbet kan rummes heri. Et
eventuelt overskydende beløb udbetales ikke. Stk. 3. I
de tilfælde, der er nævnt i §§ 24 og 25,
indgår den til det beskattede opsparede overskud svarende
virksomhedsskat og den til den beskattede henlæggelse til
konjunkturudligning svarende konjunkturudligningsskat ved
opgørelsen af de foreløbige
indkomstskattebeløb som nævnt i stk. 4. Stk. 4.
Foreløbige indkomstskattebeløb vedrørende
indtjeningen i dødsåret, der er forfaldet før
dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter,
som er indtjent før dødsfaldet, jf. § 32,
stk. 3, godskrives dødsboet. Skat vedrørende
indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter
kildeskattelovens § 48 E, bliver dog endelig ved
dødsfaldet. |
| | Stk. 5.
Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end
kalenderåret (forskudt indkomstår), regnes som
foreløbige skatter i dødsåret de beløb,
som forfaldt før dødsfaldet, men i det
kalenderår, hvori dødsfaldet fandt sted. Endvidere
medregnes indkomstskatter, som skulle indeholdes af indtægter
indtjent i det nævnte tidsrum. Hvis afdøde anvendte et
forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det
kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt
indkomstår), og hvis dødsfaldet er indtruffet den 1.
januar eller senere i det forskudte indkomstår, medregnes
tillige de foreløbige indkomstskattebeløb, som
forfaldt til betaling, eller som skulle indeholdes af
indtægter, der er indtjent i kalenderåret forud for det
år, hvori dødsfaldet fandt sted. |
| | Stk. 6.
Hvis boet bliver insolvent som følge af dødsboskatten
opgjort efter stk. 1-4, nedsættes skatten efter
stk. 1-4 til et beløb svarende til boets aktiver med
fradrag af alle passiver undtagen dødsboskatten. Er der
foretaget acontoudlodninger før boets afslutning,
forhøjes skatten efter 1. pkt. med værdien af
acontoudlodningerne. |
| | Stk. 7. I
det omfang foreløbige indkomstskattebeløb som
nævnt i stk. 4 ikke kan rummes i skatterne opgjort efter
stk. 1 og 2, udbetales de til dødsboet. |
| | Stk. 8.
Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes
afdødes andel af fællesboet og afdødes
særbo hver for sig, opgøres skatterne efter
stk. 1 og 2, jf. stk. 4, under et for begge boer
tilsammen og fordeles mellem de to boer efter forholdet mellem den
sum af bobeskatningsindkomst og aktieindkomst i
bobeskatningsperioden, der kan henføres til hvert af de to
boer. Har det ene bo negativ sum af bobeskatningsindkomst og
aktieindkomst i bobeskatningsperioden, ansættes
beløbet ved fordelingen mellem de to boer til 0 kr. Skatter
efter stk. 3, § 32, stk. 3, og acontoskat efter
afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10, godskrives det
bo, hvori de tilsvarende indtægter indgår.« |
| | |
| | 38.§§ 31 og 32 affattes
således: |
§ 31.
Hvis bobeskatningsindkomsten udviser et underskud, udbetales et
beløb svarende til 30 pct. af det resterende beløb
til dødsboet. Beløbet kan dog ikke overstige summen
af de skatter, afdøde har betalt af skattepligtig indkomst
og aktieindkomst i de to senest afsluttede indkomstår forud
for dødsfaldet, samt de skatter, en efterlevende
ægtefælle har betalt af skattepligtig indkomst og
aktieindkomst i de to senest afsluttede indkomstår forud for
dødsfaldet, i dødsåret og i indkomstår,
der fuldt ud omfattes af boperioden. Skat af indkomst, som er valgt
beskattet efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 48 E,
indgår ikke ved opgørelsen af betalte skatter efter 2.
pkt. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis dødsboets
skattefritagelse er bortfaldet i medfør af § 6,
stk. 2. | | »§ 31. Hvis
bobeskatningsindkomsten efter modregning af eventuel positiv
aktieindkomst i bobeskatningsperioden udviser et underskud,
udbetales et beløb svarende til 30 pct. af det resterende
beløb til boet. Endvidere udbetales resterende negativ
aktieskat efter § 30, stk. 1, 4. pkt. Stk. 2. Den
samlede udbetaling efter stk. 1 kan dog ikke overstige summen af de
skatter, afdøde har betalt af skattepligtig indkomst og
aktieindkomst i de to senest afsluttede indkomstår forud for
dødsfaldet, samt de skatter, en efterlevende
ægtefælle har betalt af skattepligtig indkomst og
aktieindkomst i de to senest afsluttede indkomstår før
dødsfaldet, i dødsåret og i indkomstår,
der fuldt ud omfattes af boperioden. Stk. 3. Skat
af indkomst, som er valgt beskattet efter bestemmelsen i
kildeskattelovens § 48 E, indgår ikke ved
opgørelsen af betalte skatter efter stk. 2. |
| | Stk. 4.
Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes
afdødes andel af fællesboet og afdødes
særbo hver for sig, fordeles udbetaling efter stk. 1
mellem de to boer efter forholdet mellem summen af
bobeskatningsindkomst og aktieindkomst i bobeskatningsperioden i de
to boer. Har det ene bo positiv sum af bobeskatningsindkomst og
aktieindkomst i bobeskatningsperioden og det andet negativ sum,
udbetales hele beløbet til det bo, der har negativ
sum. |
| | |
| | Skat af aktieindkomst |
§ 32.
Hvis bobeskatningsperiodens aktieindkomst ikke overstiger den i
personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte
beløbsgrænse, indgår aktieindkomsten ikke i
bobeskatningsindkomsten, men beskattes endeligt efter reglerne i
personskattelovens § 8 a, stk. 1. Stk. 2.
Hvis bobeskatningsindkomsten overstiger beløbsgrænsen
i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt.,
indgår aktieindkomsten i bobeskatningsindkomsten med 86 pct.
af det overskydende beløb, der ikke overstiger
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 2, 2. pkt., og med 90 pct. af det overskydende
beløb derover. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del
af udbyttet i medfør af kildeskattelovens § 65,
indgår ved opgørelsen af de foreløbige
indkomstskattebeløb i § 30, stk. 8, 1.
pkt. Stk. 3.
Hvis den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens
§ 65 overstiger den i personskattelovens § 8 a,
stk. 1, nævnte procent af den samlede aktieindkomst i
bobeskatningsperioden, indgår det overskydende beløb
ved opgørelsen af de foreløbige
indkomstskattebeløb i § 30, stk. 8, 1. pkt.
Er aktieindkomsten negativ, indgår hele den indeholdte
udbytteskat ved opgørelse af de foreløbige
indkomstskattebeløb i § 30, stk. 8, 1.
pkt. | | § 32.
Skat af afdødes aktieindkomst i bobeskatningsperioden nedsat
med eventuelt underskud i bobeskatningsindkomsten, jf.
§ 30, stk. 5, beregnes således: 1) 28 pct. af beløb, der ikke
overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens
§ 8 a, stk. 1, 2) 43 pct. af beløb, der overstiger
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 1, og 3) 45 pct. af beløb, der overstiger
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 2, 2. pkt. Stk. 2.
Stk. 1, nr. 3, finder dog ikke anvendelse, i det omfang
aktieindkomsten kan rummes i positiv overgangssaldo efter
aktieavancebeskatningslovens § 45 A. Stk. 3.
Den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65
indgår ved opgørelsen af de foreløbige
indkomstskattebeløb i § 30 a, stk. 4. Stk. 4.
Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med: 1) 28 pct. af beløb, der ikke
overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens
§ 8 a, stk. 1, 2) 43 pct. af beløb, der overstiger
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 1, og 3) 45 pct. af beløb, der overstiger
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 2, 2. pkt. Stk. 5.
Skulle afdøde tillige have været beskattet af en
tidligere afdød ægtefælles indkomst efter
§ 62, fordobles beløbsgrænserne efter
personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, ved
anvendelsen af stk. 1-4.« |
Stk. 4.
Hvis bobeskatningsperiodens aktieindkomst er negativ, fradrages 56
pct. af beløb, der ikke overstiger
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 2, 1. pkt., 86 pct. af beløb, der overstiger
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 2, 1. pkt., men ikke overstiger
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 2, 2. pkt., og 90 pct. af beløb, der overstiger
sidstnævnte beløbsgrænse, i
bobeskatningsindkomsten. | | |
| | |
§ 37.
Udloddes der værdier, der overstiger modtagerens andel i
boet, kan udlodning med succession efter § 36,
stk. 1, med hensyn til den fulde værdi kun ske, hvis
modtageren er arveladerens efterlevende ægtefælle,
barn, barnebarn, bror eller søster, brors eller
søsters barn eller barnebarn. Adoptivforhold og
stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
Hvis modtageren ikke omfattes af den i 1. og 2. pkt. nævnte
personkreds, kan udlodning med succession efter § 36,
stk. 1, kun ske for så vidt angår værdier,
der svarer til modtagerens andel af boet. Overskydende udlodning
anses for omfattet af § 27 og
§ 35. Indgår der i en udlodning aktiver, der
er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de aktiver,
der er erhvervet sidst, for fortrinsvis at indgå i den del af
udlodningen, med hensyn til hvilken der efter 3. pkt. kan
succederes. Stk. 2.
--- | | 39. I
§ 37, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»ægtefælle,«: »samlever, jf.
§ 96, stk. 5,«. |
| | |
§ 39.
Ved udlodning af en erhvervsvirksomhed kan modtageren eller, hvis
erhvervsvirksomheden udloddes til flere, en af disse, 1) overtage forskudsafskrivninger, som
afdøde eller, hvis boet er indtrådt i den efterlevende
ægtefælles stilling efter § 20, stk. 2,
ægtefællen havde foretaget efter afskrivningsloven,
på de for vedkommende gældende betingelser, og 2) overtage
investeringsfondshenlæggelser, som afdøde eller, hvis
boet er indtrådt i den efterlevende ægtefælles
stilling efter § 20, stk. 2, ægtefællen
havde foretaget, på de for vedkommende gældende
betingelser. Stk. 2.
---- | | 40.§ 39, stk. 1, affattes
således: »Ved udlodning af en
erhvervsvirksomhed kan modtageren overtage forskudsafskrivninger,
som afdøde eller, hvis boet er indtrådt i den
efterlevende ægtefælles stilling efter § 20,
stk. 2, ægtefællen havde foretaget efter
afskrivningsloven, på de betingelser, der gjaldt for
vedkommende. Hvis virksomheden udloddes til flere, kan en af disse
overtage forskudsafskrivningerne.« |
| | |
| | 41.Overskriften
til kapitel 7 affattes således: |
Kapitel 7 | | »Kapitel 7 |
Beskatningen af en efterlevende
ægtefælle | | Beskatningen af en efterlevende
ægtefælle eller samlever«. |
| | |
§ 41.
Reglerne i dette kapitel finder anvendelse, når afdøde
efterlader sig en ægtefælle, som afdøde ikke var
separeret fra ved dødsfaldet, og boet efter
afdøde om-fattes af § 3. | | 42. I
§ 41 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Reglerne i
§ 42, stk. 1, 2. pkt., og § 43,
stk. 1, 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse, når
afdøde efterlader sig en samlever, jf. § 96,
stk. 5, og boet efter afdøde omfattes af
§ 3.« |
| | |
§ 42.
I dødsåret og de efterfølgende år
gælder skattelovgivningens almindelige regler for personer
med de ændringer, der følger af stk. 2 og
§§ 43-49. Stk. 2.
--- | | 43.§ 42, stk. 1 affattes
således: »I dødsåret og de
efterfølgende år gælder for en efterlevende
ægtefælle skattelovgivningens almindelige regler for
personer med de ændringer, der følger af stk. 2 og 3
samt §§ 43-49. For en efterlevende samlever, jf.
§ 96, stk. 5, gælder skattelovgivningens
almindelige regler for personer med de ændringer, der
følger af stk. 3 og § 43, stk. 1, 2 og
4.« |
| | |
| | 44. I
§ 42 indsættes som stk. 3: |
| | »Stk. 3. Ved acontoudlodning efter
§ 5, stk. 2, til den efterlevende
ægtefælle udløber fristen for at underrette
told- og skatteforvaltningen om acontoudlodningen uanset fristerne
i § 5, stk. 2, 2. pkt., tidligst 3 måneder
efter boets udlevering fra skifteretten, i det omfang
acontoudlodningen vedrører nedenstående aktiver: |
| | 1) Fast ejendom, der er omfattet af
ejendomsavancebeskatningslovens § 8. |
| | 2) En blandet benyttet fast ejendom, dog
kun for så vidt angår en andel svarende til
værdien af stuehus med tilhørende grund og have eller
værdien af ejerboligen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens
§ 9, stk. 1.« |
| | |
§ 43. | | |
Stk. 2. | | |
Stk. 3.
Den efterlevende ægtefælle kan overtage afdødes
indskud på etableringskonto på de for afdøde
gældende betingelser. Stk. 4. | | 45. I
§ 43, stk. 3, indsættes som 2.-4. pkt.: »Den efterlevende
ægtefælle skal senest samtidig med indsendelsen af
boopgørelsen tilkendegive over for told- og
skatteforvaltningen, om afdødes indskud overtages. I
tilfælde, hvor der efter reglerne i lov om skifte af
dødsboer ikke skal indgives en boopgørelse, skal
tilkendegivelsen dog afgives inden for fristerne i § 13,
stk. 2. Overtager den efterlevende ægtefælle ikke
afdødes indskud, gælder § 9, stk. 1,
nr. 3, eller § 22, stk. 1, nr. 3.« |
| | |
| | 46.§ 45, stk. 1, affattes
således: |
§ 45.
Hvis afdøde ved udgangen af indkomståret forud for
dødsåret drev en erhvervsvirksomhed, der
tilhørte den efterlevende ægtefælle, kan den
efterlevende ægtefælle med virkning fra begyndelsen af
dødsåret 1) overtage forskudsafskrivninger, som
afdøde havde foretaget efter afskrivningsloven på de
for afdøde gældende betingelser, og 2) overtage
investeringsfondshenlæggelser, som afdøde
havde foretaget, på de for afdøde gældende
betingelser. Stk. 2-5.
--- | | »Hvis afdøde ved udgangen af
indkomståret forud for dødsåret drev en
erhvervsvirksomhed, der tilhørte den efterlevende
ægtefælle, kan den efterlevende ægtefælle
med virkning fra begyndelsen af dødsåret overtage
forskudsafskrivninger, som afdøde havde foretaget efter
afskrivningsloven, på de betingelser, der gjaldt for
afdøde.« |
| | |
| | 47.§ 52 affattes således: |
§ 52.
Stk. 2-4 finder anvendelse, når skifteretten har truffet
beslutning om insolvensbehandling af et bo, der omfattes af
§ 2, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, jf. § 69 i
lov om skifte af dødsboer. Stk. 2.
Dødsboet omfattes af konkursskattelovens kapitel 3 A. Stk. 3.
Er der foretaget afsluttende skatteansættelse af en
afdød efter §§ 13-16, og træffer
skifteretten efterfølgende bestemmelse om
insolvensbehandling efter § 69 i lov om skifte af
dødsboer, ophæves eventuel beskatning efter
§§ 13-16. Eventuelle af boet indbetalte beløb
efter § 15, stk. 4, godskrives boet ved
opkrævning af den beregnede skat af konkursindkomst. I det
omfang, sådan godskrivning ikke kan ske, udbetales
beløbet til boet. Stk. 4.
Er der foretaget beskatning efter §§ 4-51 eller
§ 58-65, ophæves sådan beskatning, hvis
skifteretten træffer bestemmelse om, at dødsboet som
helhed skal genoptages og undergives insolvensbehandling.
Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5.
Træffer skifteretten bestemmelse om ophævelse af
insolvensbehandling, finder reglerne i denne lov anvendelse i samme
omfang, som det ville have været tilfældet, hvis
insolvensbehandlingen ikke var blevet iværksat. Eventuel
konkursbeskatning ophæves. | | »§ 52. Når skifteretten
efter § 69 i lov om skifte af dødsboer har truffet
beslutning om insolvensbehandling af et bo, der omfattes af
§ 2, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, er dødsboet
uanset handelsværdien af boets aktiver fritaget for at betale
indkomstskat af indkomst efter § 4, herunder skat af
aktieindkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 a og
skat af CFC-indkomst som omhandlet i personskattelovens
§ 4 b. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens
§ 65 tilbagebetales dog ikke til boet. Reglerne i kapitel
4 finder anvendelse, jf. dog stk. 2. For den efterlevende
ægtefælle gælder reglerne i kapitel 7. Stk. 2.
Afsluttende skatteansættelse af indkomsten i mellemperioden
efter § 13 kan ikke kræves. Krav på
afsluttende skatteansættelse af indkomsten i mellemperioden,
der er fremsat, før skifteretten traf afgørelse om
insolvensbehandling, bortfalder. Er der foretaget afsluttende
skatteansættelse af en afdød efter
§§ 13-16, før skifteretten traf
afgørelse om insolvensbehandling, ophæves en eventuel
beskatning, jf. dog 4. og 5 pkt. Eventuelle beløb, som boet
har indbetalt efter § 15, stk. 4, anses dog som
endelig betaling af afdødes indkomstskatter for
mellemperioden m.v. og udbetales ikke til boet. Eventuelle
beløb, som er udbetalt til boet efter 15, stk. 5, skal
ikke tilbagebetales. |
| | Stk. 3.
Er der foretaget beskatning efter §§ 4-51 eller
§§ 58-65, ophæves sådan beskatning, hvis
skifteretten træffer bestemmelse om, at dødsboet som
helhed skal genoptages og undergives insolvensbehandling.
Stk. 2, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. |
| | Stk. 4.
Bliver dødsboet solvent, overgår det fra det
tidspunkt, hvor kreditorerne er dækket eller sikret
dækning, til behandling efter reglerne om solvente
dødsboer. Er boet efter § 6, stk. 1, fritaget
for beskatning, skal der dog kun ske afsluttende
skatteansættelse af mellemperioden, hvis dette følger
af § 13, stk. 5, eller hvis boet kræver det,
jf. § 13, stk. 2. Boets krav efter § 13,
stk. 2, skal fremsættes senest samtidig med indsendelse
af boopgørelsen, jf. § 68, stk. 3, i lov om
skifte af dødsboer.« |
| | |
§ 55. | | |
Stk. 2. | | 48.§ 55, stk. 3, affattes
således: |
Stk. 3.
De i § 13, stk. 2, og stk. 3, 1. pkt., angivne
frister for at kræve afsluttende skatteansættelse
gælder ikke, jf. § 57, stk. 2, nr. 4.
Told | | »Stk. 3. Fristen i § 13,
stk. 2, gælder ikke, jf. § 57, stk. 2,
nr. 4. Ved anvendelsen af § 13, stk. 3, træder
den særlige boopgørelse, der er nævnt i
§ 57, stk. 1, i stedet for en opgørelse af
afdødes aktiver og passiver på
dødsdagen.« |
| | |
§ 56.
--- | | |
Stk. 2.
--- | | |
Stk. 3.
Ved opgørelsen af betalte skatter efter § 31, 2.
pkt., medregnes alene dansk skat. Ved opgørelsen medregnes
betalte skatter som nævnt i stk. 2, 2. pkt. | | 49. I
§ 56, stk. 3, 1. pkt., ændres
»§ 31, 2. pkt.« til: »§ 31,
stk. 2.« |
| | |
§ 58.
--- | | 50.§ 58, stk. 2, 4. og 5. pkt.,
affattes således: |
Stk. 2.
Reglerne i dette kapitel finder endvidere anvendelse, når et
påbegyndt egentligt skifte omfattet af denne lovs afsnit II
afsluttes ved, at boet efter førstafdøde overtages af
den efterlevende ægtefælle til uskiftet bo, eller ved,
at den efterlevende ægtefælle overtager hele boet i
medfør af arvelovens § 7 a eller § 7 b.
1. pkt. gælder dog ikke, hvis der før en overtagelse
til uskiftet bo er skiftet med en eller flere livsarvinger efter
førstafdøde. Er der sket beskatning af
afdødes indkomst i mellemperioden efter
§§ 13-16, ophæves sådan beskatning.
Eventuelle af boet indbetalte beløb efter § 15,
stk. 4, godskrives den efterlevende ægtefælle.
Eventuelle til boet udbetalte beløb efter § 15,
stk. 5, opkræves sammen med den efterlevende
ægtefælles indkomstskatter for det indkomstår,
hvor overtagelsen af boet er sket, og behandles som en del af disse
med hensyn til hæftelse og inddrivelse. | | »Eventuelle beløb, der er
indbetalt af boet efter § 15, stk. 4, tilbagebetales
til den efterlevende ægtefælle. Eventuelle
beløb, som er udbetalt til boet efter § 15,
stk. 5, genopkræves hos den efterlevende
ægtefælle.« |
Stk. 3.-4. --- | | |
| | |
| | 51. I
§ 58 indsættes som stk. 5: »Stk. 5. Når dødsboet
efter førstafdøde udleveres til den efterlevende
ægtefælle efter stk. 1, nr. 4, kan den
efterlevende ægtefælle uanset stk. 1 vælge,
at beskatning skal ske efter afsnit II. Erklæring om, at den
efterlevende ægtefælle ønsker beskatning efter
afsnit II, skal afgives samtidig med indgivelsen af en
opgørelse over afdødes aktiver og passiver på
dødsdagen.« |
| | |
§ 59.
--- Stk. 2.
Den efterlevende ægtefælle kan uanset stk. 1
vælge ikke at indtræde i afdødes
skattemæssige stilling med hensyn til: --- 2) Afdødes
investeringsfondshenlæggelser. | | 52.§ 59, stk. 2, nr. 2,
ophæves. Nr. 3 bliver herefter nr. 2. |
3) Afdødes indskud på
etableringskonto. Stk. 3.
Erklæring om, at den efterlevende ægtefælle efter
stk. 2 ikke ønsker at indtræde i afdødes
skattemæssige stilling, skal afgives samtidig med indgivelsen
af en opgørelse over afdødes eller det uskiftede bos
aktiver og passiver på dødsdagen. Stk. 4. -
5. --- | | 53.§ 59, stk. 3, affattes
således: »Stk. 3. Erklæring om, at
den efterlevende ægtefælle efter stk. 2 ikke
ønsker at indtræde i afdødes
skattemæssige stilling, skal afgives over for told- og
skatteforvaltningen senest samtidig med, at en formueoversigt som
nævnt i arvelovens § 22 eller en opgørelse
over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen
indgives til skifteretten.« |
| | |
§ 60.
--- | | |
Stk. 2.
Indkomst i mellemperioden, der vedrører en
erhvervsvirksomhed, medregnes ved
indkomstopgørelsen for den af
ægtefællerne, der har drevet eller i overvejende grad
har drevet virksomheden. Indkomst i dødsåret, der
vedrører en virksomhed som nævnt i § 59, stk. 4,
opgøres for begge ægtefæller under ét for
hele dødsåret. Indkomsten fordeles
forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. | | 54. I § 60, stk. 2, indsættes efter 2.
pkt.: »Hvis ægtefællerne for
dødsåret var forskudsregistreret med anvendelse af
reglerne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, om medarbejdende
ægtefælle, overføres et beløb fra den
ægtefælle, der i overvejende grad har drevet
virksomheden, til den anden ægtefælle. Beløbet
udgør 1/12 af det forskudsregistrerede beløb for hver
påbegyndt måned fra begyndelsen af
dødsåret til og med den måned, hvori
dødsfaldet er sket.« |
| | |
§ 62.
--- Stk. 2.
Afdødes indkomst i mellemperioden opgøres efter
skattelovgivningens almindelige regler, jf. dog § 59,
stk. 4, og § 60, stk. 2. | | 55.§ 62, stk. 2, ophæves,
og i stedet indsættes: »Stk. 2. Afdødes indkomst i
mellemperioden opgøres efter skattelovgivningens almindelige
regler, jf. dog stk. 3-6, § 59, stk. 4, og
§ 60, stk. 2. |
| | Stk. 3.
Afdødes beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens
§ 9 J og særligt befordringsfradrag efter ligningslovens
§ 9 C, stk. 4, beregnes på grundlag af de faktiske
indkomster i mellemperioden efter de regler, der ville have
været gældende, hvis dødsfaldet ikke var
indtruffet. |
| | Stk. 4. I
afdødes indkomst for mellemperioden indgår
etableringskontoindskud inklusive tillæg efter
etableringskontolovens § 11, stk. 1, som den
efterlevende ægtefælle ikke ønsker at overtage,
jf. § 59, stk. 2, nr. 2. |
| | Stk. 5.
Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der
udløb inden udgangen af det kalenderår, det
trådte i stedet for (bagudforskudt indkomstår), og
dødsfaldet er sket efter udløbet af det forskudte
indkomstår, men inden udgangen af det pågældende
kalenderår, forstås såvel dødsåret
som mellemperioden ved anvendelsen af reglerne i dette kapitel
uanset § 96, stk. 2 og 3, som perioden fra
slutningen af det sidst afsluttede indkomstår til og med
dødsdagen.« |
| | Stk. 6.
Underskud i den efterlevende ægtefælles indkomst i det
indkomstår, hvori førstafdøde er afgået
ved døden og i årene forud herfor kan overføres
til fradrag i førstafdødes indkomst i mellemperioden
efter de regler, der ville have været gældende, dersom
dødsfaldet ikke var indtruffet. |
| | |
§ 63.
--- | | 56.§ 63, stk. 5, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes: |
Stk. 5.
Uudnyttede fradrag som nævnt i stk. 3 og 4 vedrørende
afdøde beregnes som en forholdsmæssig del af
afdødes uudnyttede fradrag ved beregningen af
helårsskatten. Beregningen sker efter forholdet mellem
perioden fra begyndelsen af kalenderåret til og med udgangen
af den måned, hvori dødsfaldet er sket, og hele
kalenderåret. | | »Uudnyttede fradrag som nævnt
i stk. 3 og 4 vedrørende afdøde udgøres af
afdødes uudnyttede fradrag ved beregning af
helårsskatten.« |
| | |
§ 64.
Afdødes resterende virksomhedsskat kan overføres til
den efterlevende ægtefælle efter § 10, stk. 3, i
virksomhedsskatteloven. Afdødes resterende
konkunkturudligningsskat kan overføres til den efterlevende
ægtefælle efter § 22 b, stk. 5, i
virksomhedsskatteloven. | | 57. I § 64, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 10, stk. 3,« til: »§ 10, stk.
4,«, og i 2. pkt. ændres
»§ 22 b, stk. 5,« til: »§ 22 b, stk.
6,«. |
| | |
§ 66.
--- Stk. 2.
Ved acontoudlodning ophører den efterlevende
ægtefælles indkomstskattepligt dog vedrørende
det udloddede, hvis ægtefællen inden 4 uger fra
udlodningen til told- og skatteforvaltningen oplyser: | | 58.§ 66, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2.
Ved acontoudlodning ophører den efterlevende
ægtefælles indkomstskattepligt vedrørende det
udloddede på udlodningsdagen, hvis ægtefællen
giver told- og skatteforvaltningen skriftlig underretning om
acontoudlodningen. Underretningen skal indgives senest 4 uger efter
udlodningsdagen, idet fristen for at indgive underretning dog
tidligst udløber 4 uger efter datoen for boets udlevering
fra skifteretten. Underretningen skal indeholde følgende
oplysninger: |
1) Udlodningsdagen. | | 1) Udlodningsdagen. |
2) Hvilke aktiver og passiver a
contoudlodningen omfatter. | | 2) Hvilke aktiver og passiver
acontoudlodningen omfatter. |
3) Hvem der har modtaget a
contoudlodning. | | 3) Hvem der har modtaget
acontoudlodning. |
4) Værdien af de udloddede aktiver
og passiver på udlodningsdagen. | | 4) Værdien af de udloddede aktiver
og passiver på udlodningsdagen.« |
Stk. 3.-6. --- | | |
| | |
Kapitel 10 A Ægtefællerne dør i
samme indkomstår | | 59.Kapitel 10 A
ophæves. |
§ 66
A. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse i forbindelse
med indkomstbeskatning ved den efterlevende ægtefælles
død af uskiftede boer og dødsboer, når den
efterlevende ægtefælle har overtaget dødsboet
efter førstafdøde ægtefælle efter
§ 58, stk. 1, nr. 2-4, eller stk. 2, 1. pkt.,
og ægtefællerne er afgået ved døden i
samme indkomstår. | | |
Stk. 2.
Beskatning ved skifte af det uskiftede bo eller af dødsboet
efter den sidstafdøde ægtefælle sker efter
reglerne i afsnit I, II og V-XI, jf. dog 2.-6. pkt. Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst mv. for
henholdsvis mellemperioden og bobeskatningsperioden medregnes den
førstafdøde ægtefælles skattepligtige
indkomst mv. opgjort efter reglerne i afsnit II. Ved
opgørelsen af mellemperiodeskatten eller
dødsboskatten indrømmes der et yderligere
månedligt fradrag i den beregnede skat efter § 14,
stk. 2, eller § 30, stk. 3, regnet fra
begyndelsen af dødsåret til og med den måned,
hvori den førstafdøde ægtefælle er
afgået ved døden. Den førstafdøde
ægtefælles negative skat af aktieindkomst efter
personskattelovens § 8 a, stk. 5, der ikke har
kunnet rummes i slutskatten mv. for årene forud for
dødsåret, medregnes ved anvendelsen af reglerne i
§ 15, stk. 2, eller § 30, stk. 6. Ved
anvendelsen af reglerne i §§ 16 og 32
forhøjes den i personskattelovens § 8 a,
stk. 1, nævnte beløbsgrænse til det
dobbelte. Foreløbige indkomstskattebeløb, der er
betalt af den førstafdøde ægtefælle,
godskrives den sidstafdøde ægtefælle ved
mellemperiode- eller dødsbobeskatningen. | | |
Stk. 3.
Reglerne i stk. 2, 2. og 4.-6. pkt., finder ikke anvendelse, i
det omfang beløbene er anvendt ved skifte af
førstafdødes særbo, jf. kapitel 11. | | |
Stk. 4.
Reglerne i stk. 1-3 finder tillige anvendelse ved skifte af
uskiftet bo og den sidstafdøde ægtefælles
særbo, når det uskiftede bo og særboet undergives
en fælles skiftebehandling. | | |
Stk. 5.
Hvis det uskiftede bo eller dødsboet efter den
sidstafdøde ægtefælle er sluttet med
boudlæg i medfør af § 18 i lov om skifte af
dødsboer, gælder reglerne i afsnit IV. | | |
| | |
§ 67.
--- Stk. 2.-6. --- | | 60. I
§ 67 indsættes som stk. 7: »Stk. 7. Afgår den
efterlevende ægtefælle ved døden i samme
indkomstår som førstafdøde, finder
§ 7, 2. pkt., § 8, 3. pkt., § 16,
stk. 5, § 19, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3,
2. pkt., samt § 32, stk. 5, ikke anvendelse, i det
omfang beløbene er indgået i skifte af
førstafdødes særbo efter dette
kapitel.« |
| | |
§ 68.
--- Stk. 2.
Ved opgørelsen af foreløbige
indkomstskattebeløb efter § 15, stk. 4 og 5,
medregnes kun en andel af de foreløbige
indkomstskattebeløb, som svarer til forholdet mellem
på den ene side afdødes indtægter og udgifter i
mellemperioden, i det omfang de hidrører fra afdødes
fuldstændige særeje, og på den anden side
afdødes samlede indtægter og udgifter i
mellemperioden. | | 61.§ 68, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2. Ved opgørelsen af
foreløbige indkomstskattebeløb efter § 15,
stk. 4 og 5, medregnes kun skatter efter § 15,
stk. 3, § 16, stk. 3 og 4, samt acontoskat
efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10.
Medregning sker kun, i det omfang de tilsvarende indtægter
indgår i særboet.« |
| | |
§ 69.
--- Stk. 2.
Ved anvendelsen af § 30, stk. 8, godskrives boet kun
en andel af afdødes skatter for dødsåret, der
svarer til forholdet mellem på den ene side afdødes
indtægter og udgifter i mellemperioden, i det omfang de
hidrører fra afdødes fuldstændige særeje,
og på den anden side afdødes samlede indtægter
og udgifter i mellemperioden. | | 62.§ 69, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2. Ved opgørelsen af
foreløbige indkomstskattebeløb efter § 30
a, stk. 4, medregnes kun skatter efter § 30 a,
stk. 3, § 32, stk. 3 og 4, samt acontoskat
efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10.
Medregning sker kun, i det omfang de tilsvarende indtægter
indgår i særboet.« |
| | |
§ 70.
--- Stk. 2.
Ved anvendelsen af § 64, stk. 3, godskrives den
efterlevende ægtefælle kun den del af afdødes
forudbetalte skatter for dødsåret, der ikke skal
henregnes til afdøde efter § 68, stk. 2,
eller godskrives boet efter § 69, stk. 2. 1. pkt.
finder dog anvendelse, selv om der ikke foretages afsluttende
skatteansættelse af mellemperioden. | | 63.§ 70, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2. Ved anvendelsen af
§ 64, stk. 3, godskrives den efterlevende
ægtefælle afdødes forskudsskatter bortset fra
skattebeløb, der efter § 68, stk. 2, eller
§ 69, stk. 2, er henført til
særboet.« |
| | |
§ 72.
--- | | |
Stk. 2.
Det uskiftede bo er fritaget for beskatning, hvis det opfylder
betingelserne herfor, jf. § 6. Hvis et særbo efter
førstafdøde er skiftet i umiddelbar forbindelse med
dødsfaldet, anvendes beløbsgrænserne i
§ 6, stk. 1, dog på summen af det uskiftede bo
og afdødes særbo. Der regnes med aktivernes og
nettoformuernes værdi på skæringsdagen i
boopgørelserne, idet § 6, stk. 3, dog finder
anvendelse. 2. og 3. pkt. gælder dog ikke i det omfang, den
efterlevende ægtefælles arv af
førstafdødes særbo er indgået i det
uskiftede bo. Stk. 3.-5. --- | | 64. I
§ 72, stk. 2, 3. pkt., ændres
»§ 6, stk. 3,« til:
»§ 6, stk. 2,«. |
| | |
| | 65.§ 75 affattes således: |
§ 75.
Underskud, som den efterlevende ægtefælle kan
fremføre til fradrag i sin skattepligtige indkomst i
imødekommelsesåret og i senere indkomstår, der
fuldt ud omfattes af skiftet, kan, i det omfang de ikke kan
udnyttes fuldt ud ved overførsel til den efterlevende
ægtefælles senere indkomstår efter
personskattelovens og virksomhedsskattelovens regler, fradrages i
boets skattepligtige indkomst. | | »§ 75. Underskud i
bobeskatningsindkomsten kan ikke fradrages i den efterlevende
ægtefælles skattepligtige indkomst. Hvis
bobeskatningsindkomsten udviser et underskud, finder § 31
tilsvarende anvendelse. Stk. 2.
Underskud i den efterlevende ægtefælles skattepligtige
indkomst i dødsåret og de efterfølgende
indkomstår kan ikke fradrages i
bobeskatningsindkomsten.« |
Stk. 2.
Underskud i den efterlevende ægtefælles skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori skæringsdagen i
boopgørelsen ligger, kan ikke overføres til fradrag i
boets skattepligtige indkomst. Hvis skæringsdagen i
boopgørelsen er sammenfaldende med udløbet af den
efterlevende ægtefælles indkomstår, kan underskud
i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst
dog fradrages i boets skattepligtige indkomst. | | |
Stk. 3.
Underskud i boets skattepligtige indkomst kan fradrages i den
efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst i
dennes seneste afsluttede indkomstår forud for
skæringsdagen i den endelige boopgørelse. Hvis
skæringsdagen i den endelige boopgørelse er
sammenfaldende med udløbet af den efterlevende
ægtefælles indkomstår, kan underskud i boets
skattepligtige indkomst dog fradrages i den efterlevende
ægtefælles skattepligtige indkomst i dette
indkomstår. | | |
Stk. 4.
Hvis boets skattepligtige indkomst udviser et underskud, skal der,
i det omfang underskuddet ikke kan udnyttes ved overførsel
til den efterlevende ægtefælle efter stk. 3,
udbetales et beløb svarende til 30 pct. af underskuddet.
§ 31, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. | | |
| | |
§ 80.
Indkomst af aktiver, der udleveres fra et dødsbo i
medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer,
beskattes hos modtageren af boudlægget fra og med
dødsdagen. Ved beskatningen af indkomst som nævnt i 1.
pkt., herunder ved modtagerens afståelse af et aktiv, der er
udleveret efter § 18 i lov om skifte af dødsboer,
gælder skattelovgivningens almindelige regler. | | 66. I
§ 80, stk. 1, 1. pkt., ændres »fra og
med dødsdagen« til: »fra og med dagen efter
dødsfaldet«. |
Stk. 2.
--- | | |
| | |
§ 81.
--- | | |
Stk. 2.
--- | | |
Stk. 3.
Et genoptagelsesbo, der er omfattet af § 3, er fritaget
for beskatning, hvis det opfylder betingelserne herfor, jf.
§ 6. Beløbsgrænserne i § 6,
stk. 1, anvendes dog på summen af genoptagelsesboet og
det genoptagne bo. Der regnes med aktivernes og nettoformuernes
værdi på skæringsdagen i boopgørelserne,
idet § 6, stk. 3, dog finder tilsvarende
anvendelse. | | 67. I
§ 81, stk. 3, 3. pkt., ændres
»§ 6, stk. 3,« til:
»§ 6, stk. 2,«. |
Stk. 4.
--- | | |
| | |
§ 87.
--- | | 68.§ 87, stk. 2-5, affattes
således: |
Stk. 2.
Skattekravet skal fremsættes over for den, der hæfter
for skattekrav mod afdøde, senest 3 måneder efter
modtagelsen af en opgørelse over afdødes eller et
uskiftet bos aktiver og passiver på dødsdagen,
medmindre der foreligger et forhold som nævnt i
skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Indsendes opgørelsen inden udløbet af
selvangivelsesfristen i skattekontrollovens § 4,
fremrykkes selvangivelsesfristen for såvel afdøde som
en eventuelt sambeskattet ægtefælle for
indkomståret forud for dødsåret til tidspunktet
for indsendelsen af opgørelsen. I de i § 58,
stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde skal skattekravet
dog fremsættes over for den efterlevende
ægtefælle senest 3 måneder efter modtagelsen af
såvel selvangivelsen for afdøde og en eventuelt
sambeskattet ægtefælle for indkomståret forud for
dødsåret som meddelelsen om, at boet er udleveret
i medfør af § 22 i lov om skifte af
dødsboer, medmindre der foreligger et forhold som
nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1,
nr. 5. Overholdes fristen ikke, bortfalder ansvaret for
betaling af skatten. | | Stk. 2.
Skattekravet skal fremsættes over for den, der hæfter
for skattekrav mod afdøde, senest 3 måneder efter, at
told- og skatteforvaltningen har modtaget en opgørelse over
boets aktiver og passiver på dødsdagen eller en
formueoversigt som nævnt i arvelovens § 22.
Indsendes opgørelsen eller formueoversigten inden
udløbet af fristen efter skattekontrollovens § 4
for at selvangive for indkomståret før
dødsåret, skal skattekravet dog først
fremsættes senest 3 måneder efter fristen for at
selvangive for indkomståret før dødsåret.
I tilfælde som nævnt i § 58, stk. 1, nr.
2, skal skattekravet fremsættes over for den efterlevende
ægtefælle senest 3 måneder efter, at told- og
skatteforvaltningen har fået meddelelse om skifteformen.
Træffer skifteretten afgørelse om at udlevere boet
efter § 22 i lov om skifte af dødsboer inden
udløbet af fristen efter skattekontrollovens § 4
for at selvangive for indkomståret før
dødsåret, skal skattekravet dog først
fremsættes senest 3 måneder efter fristen for at
selvangive for indkomståret før dødsåret.
Overholder told- og skatteforvaltningen ikke fristen for
fremsættelse af skattekravet, bortfalder ansvaret for
betaling af skatten. Fristerne i 1.-4. pkt. gælder dog ikke,
hvis der foreligger et forhold som nævnt i
skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. |
Stk. 3.
Har told- og skatteforvaltningen fremsat en anmodning om
oplysninger efter § 6 C, stk. 1, i
skattekontrolloven, og efterkommes anmodningen ikke inden for en i
anmodningen nærmere fastsat frist, forlænges fristen
efter stk. 2 med 2 måneder regnet fra den dag, hvor
oplysningerne modtages. | | Stk. 3.
Har told- og skatteforvaltningen anmodet om oplysninger efter
skattekontrollovens § 6 C, stk. 1, og efterkommes
anmodningen ikke inden for den frist, der er fastsat i anmodningen,
forlænges fristen efter stk. 2 med 2 måneder
regnet fra den dag, hvor forvaltningen modtager
oplysningerne. |
Stk. 4.
Efterbetalingskrav, der hidrører fra afdødes
forskudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser eller
indskud på etableringskonto, skal uanset fristen i
stk. 2 fremsættes senest 2 måneder efter, at told-
og skatteforvaltningen har modtaget meddelelse om, at
afdødes efterlevende ægtefælle, arvinger eller
legatarer ikke skal overtage forskudsafskrivninger,
investeringsfondshenlæggelser eller indskud på
etableringskonto efter § 39, stk. 1, og
§ 43, stk. 3. | | Stk. 4.
Efterbetalingskrav, der hidrører fra afdødes
forskudsafskrivninger, skal uanset fristen i stk. 2
fremsættes senest 2 måneder efter, at told- og
skatteforvaltningen har modtaget meddelelse om, at afdødes
efterlevende ægtefælle, arvinger eller legatarer ikke
skal overtage forskudsafskrivninger efter § 39,
stk. 1. |
Stk. 5.
Skattekrav omfattes ikke af et af dødsboet udstedt proklama,
medmindre kravet er opgjort på tidspunktet for proklamaets
udstedelse. Dog omfattes restskatter mv., der er overført
til dødsåret efter kildeskattelovens § 61,
stk. 3, og § 61 A, ikke af et af dødsboet
udstedt proklama. | | Stk. 5.
Skattekrav omfattes ikke af et proklama udstedt efter reglerne i
kapitel 20 i lov om skifte af dødsboer, medmindre kravet er
opgjort på tidspunktet for udstedelsen af proklamaet. Dog
omfattes restskatter m.v., der er overført til
dødsåret efter kildeskattelovens § 61,
stk. 3, og § 61 A, ikke af et udstedt
proklama.« |
| | |
§ 88.
--- | | |
Stk. 2.-3. --- | | 69.§ 88, stk. 4, affattes
således: |
Stk. 4. I
det omfang et efterbetalingskrav efter § 87
hidrører fra afdødes forskudsafskrivninger,
investeringsfondshenlæggelser eller indskud på
etableringskonto, som i forbindelse med udlodningen er overtaget af
en efterlevende ægtefælle, arving eller legatar, jf.
§ 39, stk. 1, og § 43,
stk. 3, påhviler betalingen kun den
pågældende udlodningsmodtager. | | »Stk. 4. I det omfang et
efterbetalingskrav efter § 87 hidrører fra
afdødes forskudsafskrivninger, som i forbindelse med
udlodning er overtaget af en arving eller legatar, jf.
§ 39, stk. 1, påhviler betalingen kun den
pågældende udlodningsmodtager.« |
Stk. 5.
--- | | |
| | |
§ 89.
Skattelovgivningens almindelige regler om forfaldstidspunkt,
forrentning, opkrævning og inddrivelse af personskatter
finder tilsvarende anvendelse på de skatter, der omhandles i
denne lov med de undtagelser, der følger af
stk. 2-5. | | 70. I
§ 89, stk. 1, ændres
»stk. 2-5« til:
»stk. 2-11«. |
Stk. 2.-4. --- | | |
Stk. 5.
Kildeskattelovens § 59 og kildeskattelovens
§§ 61 og 62, for så vidt angår
henholdsvis procenttillæg og procentgodtgørelse,
finder ikke anvendelse på mellemperiode- og dødsboskat
som nævnt i stk. 2-4. | | 71.§ 89, stk. 5, ophæves,
og i stedet indsættes: »Stk. 5. Kildeskattelovens § 59
finder ikke anvendelse på mellemperiode- og dødsboskat
som nævnt i stk. 2-4. Endvidere finder kildeskattelovens
§§ 61 og 62 for så vidt angår
henholdsvis procenttillæg og procentgodtgørelse samt
renteberegning fra 1. oktober i året efter indkomståret
ikke anvendelse på mellemperiode- og dødsboskat som
nævnt i stk. 2-4. |
| | Stk. 6.
Renter, der efter kildeskattelovens § 63 skal
opgøres en gang om året, opgøres og
opkræves for dødsåret og senere indkomstår
sammen med mellemperiodeskat eller dødsboskat. Var
afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes
andel af fællesboet og afdødes særbo hver for
sig, fordeles rentebeløbet mellem de to boer efter forholdet
mellem den sum af mellemperiodeindkomst og aktieindkomst i
mellemperioden, henholdsvis den sum af bobeskatningsindkomst og
aktieindkomst i bobeskatningsperioden, der kan henføres til
hvert af de to boer, og den samlede mellemperiodeindkomst
henholdsvis bobeskatningsindkomst i de to boer. Er dødsboet
fritaget for beskatning efter § 6, og foretages der ikke
afsluttende skatteansættelse for mellemperioden,
opgøres og opkræves renter som nævnt i 1. pkt.
ikke. |
| | Stk. 7.
Er mellemperiodeskat eller dødsboskat ikke betalt rettidigt,
opgøres og opkræves rente heraf som nævnt i
kildeskattelovens § 63 for hver påbegyndt
måned, indtil betaling sker. |
| | Stk. 8.
Medfører en ændret skatteberegning, at der skal
betales yderligere restskat for mellemperioden efter
§ 15, stk. 4, eller yderligere dødsboskat
efter § 30 a, forrentes det yderligere beløb med
renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning
af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint
pr. påbegyndt måned fra den 1. i den anden
kalendermåned regnet fra den først foretagne
skatteberegning og indtil udskrivningsdatoen for den ændrede
skatteberegning. |
| | Stk. 9.
Medfører en ændret skatteberegning, at overskydende
skat, der allerede er udbetalt efter § 15, stk. 5,
eller § 30 a, stk. 6, nedsættes eller
bortfalder, forrentes beløbet med renten efter
§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned fra den 1. i den anden
kalendermåned regnet fra den først foretagne
skatteberegning og indtil udskrivningsdatoen for den ændrede
skatteberegning. |
| | Stk. 10.
Medfører en ændret skatteberegning, at en tidligere
beregnet restskat for mellemperioden efter § 15,
stk. 4, eller dødsboskat efter § 30 a
nedsættes eller bortfalder, udbetales det beløb, som
restskatten eller dødsboskatten er nedsat med.
Beløbet forrentes med en rentesats svarende til renten efter
§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned regnet fra den først foretagne
skatteberegning og indtil udskrivningsdatoen for den ændrede
skatteberegning. |
| | Stk. 11.
Ved ændret skatteberegning efter § 18 beregnes der
uanset stk. 8-10 ikke renter.« |
| | |
§ 96.
--- | | 71. I
§ 96 indsættes som stk. 5: |
| | »Stk. 5. Ved en afdød
persons efterladte samlever forstås i denne lov en person,
som ved dødsfaldet opfylder betingelserne for at kunne arve
afdøde efter et udvidet samlevertestamente, jf. arvelovens
§§ 87-89.« |
| | |
| | § 2 |
| | I lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte af
dødsboer, som ændret bl.a. ved § 102 i lov
nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved og § 13 i lov nr.
523 af 6. juni 2007, foretages følgende
ændringer: |
| | |
| | 1.§ 32, 1. pkt., affattes
således: |
§ 32.
Opgørelsen indsendes inden 3 måneder efter den valgte
skæringsdag i et eksemplar til told- og skatteforvaltningen
og i et eksemplar til skifteretten. Uanset valg af
skæringsdag har arvingerne dog altid en frist på 9
måneder fra dødsdagen til indsendelse af
opgørelsen. Begge eksemplarer af opgørelsen skal
være underskrevet af samtlige arvinger. | | »Opgørelsen indsendes inden 3
måneder efter den valgte skæringsdag i to eksemplarer
til skifteretten, som videresender et eksemplar af
opgørelsen til told- og skatteforvaltningen.« |
| | |
§ 80.
--- Stk. 2.
Opkrævningen sendes i privatskiftede boer til den i henhold
til § 25, stk. 6, udpegede person og i boer, der
behandles ved bobestyrer, til denne, der derefter straks
underretter arvingerne og legatarerne. Told- og skatteforvaltningen
underrettes om afgiftsgrundlaget og afgiftsberegningen i boer, hvis
der skal beregnes afgift af et beløb på over 2 mio.
kr. Stk. 3.-5. --- | | 2. I
§ 80, stk. 2, 2. pkt., ændres »et
beløb på over 2 mio. kr.« til: »et
beløb på over 4 mio. kr.« |
| | 3. I
§ 80 indsættes som stk. 6: »Stk. 6. Beløbet i
stk. 2, 2. pkt., reguleres årligt svarende til den
procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens
§ 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for
2008. Procenten beregnes med én decimal. Det således
regulerede beløb afrundes opad til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med hundredtusind.« |
| | |
| | § 3 |
| | I lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11.
oktober 2007, som ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af 24.
oktober 2007, foretages følgende ændring: |
| | |
§ 35.
--- Stk. 2.
--- Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang
forskudsafskrivningerne overtages efter dødsboskattelovens
§ 39, stk. 1, nr. 1, eller § 45,
stk. 1, nr. 1, eller en efterlevende ægtefælle
indtræder i afdødes skattemæssige stilling efter
dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf. dog
§ 59, stk. 2, nr. 1. | | 1. I
§ 35, stk. 3, ændres
»dødsboskattelovens § 39, stk. 1, nr.
1, eller § 45, stk. 1, nr. 1,« til:
»dødsboskattelovens § 39, stk. 1, eller
§ 45, stk. 1,«. |
| | |
| | § 4 |
| | I lov om afgift af dødsboer og
gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1159 af 4.
oktober 2007, foretages følgende ændring: |
| | |
§ 13
a. --- | | |
Stk. 2.
Passivposten efter stk. 1 beregnes på grundlag af den
lavest mulige skattepligtige fortjeneste, som ville være
fremkommet, hvis dødsboet havde solgt aktivet på
skæringsdagen i boopgørelsen. Indtræder en
efterlevende ægtefælle, arving eller legatar i
dødsboets skattemæssige stilling i forhold til en fast
ejendom, beregnes passivposten udelukkende på grundlag af den
eller de gevinster, hvori der indtrædes. Er aktivet
acontoudloddet, og er der givet told- og skatteforvaltningen
meddelelse herom i henhold til dødsboskattelovens
§ 5, stk. 2, træder udlodningsdagen dog i
stedet for skæringsdagen. Som salgssum anses den værdi,
hvortil aktivet skal medtages i boopgørelsen. Ved
opgørelsen af fortjeneste, der ville være
aktieindkomst, skal der ikke ske nedsættelse efter
dødsboskattelovens § 32, stk. 2 og 4. Stk. 3.-6. --- | | 1.
§ 13 a, stk. 2, sidste pkt., ophæves. |
| | |
| | § 5 |
| | I lov om indskud på
etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5.
oktober 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 1580 af 20.
december 2006, § 12 i lov nr. 1587 af 20. december 2006
og lov nr. 90 af 20. februar 2008, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 11.
I tilfælde af kontohavers død eller konkurs medregnes
ikke hævede indskud med tillæg af 3 pct. for hvert
år fra udløbet af de indkomstår, hvori
indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af døds-
eller konkursåret i den skattepligtige indkomst i
døds- eller konkursåret. Til og med indkomståret
2001 udgør tillægget dog 5 pct. § 9,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2.-3. --- Stk. 4.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang indskuddet
overtages af en efterlevende ægtefælle efter
dødsboskattelovens § 43, stk. 4, eller
§ 80, stk. 2, eller en efterlevende
ægtefælle indtræder i afdødes
skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens
§ 59, stk. 1, jf. dog § 59, stk. 2,
nr. 3. | | 1.§ 11, stk. 1, affattes
således: »I tilfælde af kontohaverens
død medregnes ikke hævede indskud med tillæg af
3 pct. for hvert år fra udløbet af de
indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og indtil
udløbet af dødsåret i den skattepligtige
indkomst. § 9, stk. 3, 4. pkt., finder tilsvarende
anvendelse. I tilfælde af kontohaverens konkurs medregnes
ikke hævede indskud med tillæg af 3 pct. for hvert
år fra udløbet af de indkomstår, hvori
indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af
konkursåret i den skattepligtige indkomst i
konkursåret. § 9, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Til og med indkomståret 2001 udgør tillægget i
1. og 3. pkt. dog 5 pct.« |
| | |
| | 2. I
§ 11, stk. 4, ændres »§ 59,
stk. 2, nr. 3« til: »§ 59, stk. 2,
nr. 2«. |
| | |
| | § 6 |
| | I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 460 af 31. maj 2000 og
senest ved § 5 i lov nr. 1534 af 19. december 2007,
foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 5 C.
--- Stk. 2.
Er den skattepligtige gift, og havde ægtefællerne ved
udgangen af indkomståret samme bopæl, anses
ægtefællen ved skatteberegningen som værende
fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Ved
skatteberegningen tages hensyn til ægtefællens samlede
indkomst opgjort efter danske regler, medmindre
ægtefællen selv vælger beskatning efter dette
afsnit. Der overføres kun underskud mellem
ægtefællerne i henhold til personskattelovens
§ 13, stk. 2 og 4, samt virksomhedsskattelovens
§ 13, såfremt begge ægtefæller, i det
indkomstår underskuddet er opstået, vælger
beskatning efter dette afsnit. Er begge ægtefæller
skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, finder 1.-3.
pkt. ikke anvendelse. | | 1. I
§ 5 C, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.: »Er den skattepligtiges
ægtefælle afgået ved døden i løbet
af indkomståret, og havde ægtefællerne samme
bopæl på dødsdagen, anses ægtefællen
ved skatteberegningen for at have været fuldt skattepligtig
efter kildeskattelovens § 1 fra indkomstårets
begyndelse til og med dødsdagen.« 2. I
§ 5 C, stk. 2, 4. pkt., som bliver 5. pkt.,
ændres »1.-3. pkt.« til: »1.-4.
pkt.«. |
| | |
§ 23.
Personlige skatter og kirkeskat kan ikke fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme
gælder personlige skatter, der pålignes i udlandet af
indkomst eller formue, samt det i § 59, 4. pkt.,
nævnte tillæg, det i § 61, stk. 2,
nævnte tillæg til restskat og de i § 63
nævnte renter. Stk. 2.
--- Stk. 3.
De i § 62, stk. 3, 2. pkt., og § 62 A
nævnte renter medregnes ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. | | 3.§ 23, stk. 1, affattes
således: »Personlige skatter og kirkeskat kan
ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Det samme gælder personlige skatter, der
pålignes i udlandet af indkomst eller formue, samt
tillæg som nævnt i § 59, 4. pkt.,
tillæg til restskat som nævnt i § 61,
stk. 2, og renter som nævnt i § 63 og
dødsboskattelovens § 89, stk. 6 og
7.« 4.
§ 23, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Renter som nævnt i
§ 62, stk. 3, 2. pkt., § 62 A og
dødsboskattelovens § 89, stk. 4 og 10,
medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.« |
| | |
| | § 7 |
| | I konkursskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1011 af 4. oktober 2006, som
ændret ved § 4 i lov nr. 343 af 18. april 2007,
foretages følgende ændring: |
| | |
Kapitel 3 A | | 1.Kapitel 3 A
ophæves. |
Insolvente dødsboer | | |
| | |
§ 13A.
Dødsboer, for hvilke skifteretten har truffet beslutning om
insolvensbehandling, jf. lov om skifte af dødsboer
§ 69, stk. 1, er ikke skattepligtige af
konkursindkomsten, medmindre der er truffet beslutning om
skattepligt efter kapitel 4. | | |
| | |
§ 13B.
For dødsboer, der er under insolvensbehandling, omfatter
konkursindkomsten boets indtægter og udgifter i perioden fra
det tidspunkt, hvor skifteretten træffer beslutning om
insolvensbehandling af boet, og indtil insolvensbehandlingens
slutning. | | |
Stk. 2.
Endvidere omfatter konkursindkomsten afdødes og boets
indtægter og udgifter fra begyndelsen af det
indkomstår, hvori afdøde er afgået ved
døden, og indtil det tidspunkt, hvor skifteretten
træffer beslutning om insolvensbehandling af boet. Skat af
afdødes A-indkomst eller indkomst fra driften eller
deltagelse i driften af en ægtefælles virksomhed i det
indkomstår, hvori afdøde er afgået ved
døden, er endelig, idet den skat, der er indeholdt heraf,
modregnes i skatten efter denne lov. | | |
Stk. 3.
Ved skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles
levende live træder datoen for imødekommelse af
skiftebegæringen (imødekommelsesdagen) i stedet for
skifterettens beslutning om insolvensbehandling af boet. Den
efterlevende ægtefælles indkomst i perioden fra
begyndelsen af det indkomstår, hvori
imødekommelsesdagen ligger, og frem til
imødekommelsesdagen medregnes ikke i boets konkursindkomst.
Uudnyttet underskud hos den efterlevende ægtefælle ved
udgangen af det indkomstår, hvori imødekommelsesdagen
ligger, som efter lovgivningens almindelige regler ville kunne
fremføres til fradrag i de følgende år, kan
alene fradrages i boets konkursindkomst. Dette gælder, hvad
enten underskuddet hidrører fra det indkomstår, hvori
i mødekommelsesdagen ligger, eller fra tidligere
indkomstår. | | |
| | |
§ 13C.
Kildeskattelovens § 25 A, stk. 7 og
8, gælder fra indkomstårets begyndelse indtil det
tidspunkt, hvor skifteretten træffer beslutning om
insolvensbehandling. | | |
Stk. 2.
Afdødes ægtefælle beskattes af løn,
understøttelse og andre ydelser, der udbetales den
pågældende af boet, uanset boet er indtrådt i en
eventuel lønaftale mellem ægtefællerne. | | |
| | |
§ 13D.
Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er
skattepligtig, skal der indgives særskilte selvangivelser for
det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning
om insolvensbehandling af boet, for hvert af de følgende
indkomstår under insolvensbehandlingen samt for perioden fra
begyndelsen af det sidste indkomstår under
insolvensbehandlingen og indtil insolvensbehandlingens slutning.
Selvangivelserne skal indgives inden udløbet af den frist,
der gælder for indgivelse af selvangivelse det
indkomstår, hvori insolvensbehandlingen sluttes. | | |
Stk. 2. I
boer for hvilke skifteretten har truffet beslutning om
insolvensbehandling, påhviler pligten til at indgive
selvangivelser, jf. stk. 1, bobestyreren. | | |
Stk. 3.
Skatten af konkursindkomsten betales efter de regler, der
gælder for indkomstskatten i det indkomstår, hvori
insolvensbehandlingen sluttes. | | |
| | |
§ 13E.
Med de undtagelser, der følger af §§ 13 A-13
D, er konkursindkomsten og skatten af denne i boer, for hvilke
skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling,
omfattet af lovgivningens regler for skattepligtig indkomst og skat
af skattepligtig indkomst, herunder også reglerne om
indkomstopgørelse. | | |
Stk. 2. I
konkursindkomsten medtages 70 pct. af hvert indkomstårs
positive eller negative aktieindkomst. Udbytteskat af udbytter, der
indgår i konkursindkomsten, kan ikke udbetales, men alene
modregnes i eventuel skat af konkursindkomsten. | | |
Stk. 3.
Afdødes ægtefælles betaling af leje til boet
indtægtsføres ikke hos boet og kan ikke fradrages hos
ægtefællen. | | |
Stk. 4.
Beløb, som nævnt i § 13 C, stk. 2,
fradrages i konkursindkomsten. Det gælder dog ikke
lejeværdi af fast ejendom samt ejendomsværdiskat. | | |
Stk. 5.
Skatten udgør 45 pct. af konkursindkomsten. Ved skattens
beregning foretages et fradrag i konkursindkomsten på 100.000
kr. | | |
| | |
§ 13F.
Træffer skifteretten beslutning om insolvensbehandling af
boet, kan underskud fra tidligere indkomstår, som efter
personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, kan
fratrækkes i afdødes indkomst i det indkomstår,
hvori afdøde er afgået ved døden, alene
fratrækkes i konkursindkomsten. | | |
Stk. 2.
Inden for perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori
skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af
boet, og indtil konkursens slutning kan underskud ved
opgørelsen af konkursindkomsten i de enkelte
indkomstår fremføres eller tilbageføres til
fradrag i konkursindkomsten i de øvrige
indkomstår. | | |
Stk. 3.
Underskud fra ejerens virksomhed for året før det
indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om
insolvensbehandling af boet, eller for tidligere indkomstår,
som blev fradraget hos afdødes ægtefælle i det
pågældende år, kan ikke fremføres til
fradrag i det indkomstår, hvori skifteretten træffer
beslutning om insolvensbehandling, eller senere indkomstår
hos ægtefællen. Sådanne underskud kan fradrages i
konkursindkomsten efter reglerne i stk. 1. | | |
Stk. 4.
Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos afdødes
ægtefælle nedsættes ægtefællens
indtægter, der ikke vedrører virksomheden, med
ægtefællens udgifter, der ikke vedrører
virksomheden. | | |
Stk. 5.
Underskud i afdødes ægtefælles indkomst kan ikke
fradrages i konkursindkomsten ud over, hvad der følger af
stk. 1 og 3. | | |
| | |
§ 13G.
I det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning
om insolvensbehandling af boet, og senere indkomstår kan
resterende negativ skat fra negativ aktieindkomst ikke modregnes i
slutskat hos den skattepligtige eller dennes
ægtefælle. | | |
Stk. 2.
Resterende negativ skat hos afdøde fra tidligere
indkomstår, som efter personskattelovens § 8 a kan
fratrækkes i slutskatten for det indkomstår, hvori
skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af
boet, kan fratrækkes i skatten af konkursindkomsten. | | |
Stk. 3.
Negativ aktieindkomst, der medtages med 70 pct. i
konkursindkomsten, jf. § 13 E, stk. 2, kan ikke
fradrages i afdødes ægtefælles indkomst i
indkomstår, hvor afdødes bo er under
insolvensbehandling, eller senere indkomstår. | | |
| | |
§ 13H.
Sluttes et dødsbo, for hvilket skifteretten har truffet
beslutning om insolvensbehandling, efter konkurslovens
§ 144, bortfalder skattefriheden efter § 13 A
og de særlige beskatningsregler i §§ 13 B-13
G. Reglen i dødsboskattelovens § 52, stk. 5,
finder tilsvarende anvendelse. | | |
| | |
| | § 8 |
| | I lov om skattemæssig behandling af
gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle
kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 140
af 5. februar 2008, som ændret ved § 6 i lov nr. 1534 af
19. december 2007, foretages følgende ændring: |
| | |
§ 22.
--- | | |
Stk. 2.-3. --- | | 1. I
§ 22, stk. 4, indsættes efter 3. pkt.: |
Stk. 4.
Stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse, såfremt
indfrielsen sker efter krav fra kreditor. Stk. 3, 1. pkt.,
finder endvidere ikke anvendelse ved indfrielse, som sker i
forbindelse med en efterlevende ægtefælles overtagelse
af en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo
eller ved udlevering til ægtefællen, herunder til
hensidden i uskiftet bo. 2. pkt. finder kun anvendelse,
såfremt den afdøde ægtefælle på
tidspunktet for dødsfaldet var ejer af den faste ejendom.
Tidsfristerne i stk. 3, 2. pkt., for indfrielse eller
opsigelse til indfrielse af gælden finder tilsvarende
anvendelse, idet der ved afståelsestidspunktet eller
anskaffelsestidspunktet i denne sammenhæng forstås
henholdsvis udlodningstidspunktet eller tidspunktet for
udlevering. | | »Stk. 3, 1. pkt., finder ikke
anvendelse ved indfrielse, som sker i forbindelse med, at en
efterladt samlever, jf. dødsboskattelovens § 96,
stk. 5, overtager en fast ejendom i forbindelse med skifte af
et dødsbo. 4. pkt. finder kun anvendelse, hvis den
afdøde samlever på tidspunktet for dødsfaldet
var ejer af den faste ejendom.« |
| | |
| | § 9 |
| | I ligningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som
ændret senest ved § 8 i lov nr. 1235 af 24. oktober
2007 og § 7 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages
følgende ændring: |
| | |
| | 1.§ 9
F affattes således: |
§ 9 F.
Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 1, og som er gift ved
udløbet af indkomståret, kan fradrage et
grundbeløb på 22.900 kr. ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Omfatter indkomstansættelsen en
kortere periode end 1 år, er fradraget højst 1/12 af
22.900 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt
foreligger. Beløbene på 22.900 kr. reguleres efter
personskattelovens § 20. Fradraget gives kun i indkomst
efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, og kan
ikke overstige sådan indkomst. Stk. 2.
Det er en betingelse, at den skattepligtige har samme bopæl
som ægtefællen ved udgangen af indkomståret, og
at ægtefællen ikke for dette indkomstår har
opnået skattenedsættelse gennem personfradrag efter
personskattelovens § 10. Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på personer, der
ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7. | | »§ 9
F. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 1, og som opfylder en af
betingelserne i stk. 2, kan fradrage et grundbeløb
på 23.200 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end
1 år, er fradraget 1/12 af 23.200 kr. for hver måned,
ved hvis begyndelse skattepligt foreligger. Fradraget gives kun i
indkomst efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1,
og kan ikke overstige sådan indkomst. Stk. 2.
Fradraget efter stk. 1 gives til: 1) En person, der er gift og har samme
bopæl som ægtefællen ved udgangen af
indkomståret. Det er en betingelse, at ægtefællen
ikke for dette indkomstår har opnået
skattenedsættelse gennem personfradrag efter
personskattelovens § 10. 2) En person, der har været gift med
en person, der er afgået ved døden i
indkomståret. Det er en betingelse, at
ægtefællerne havde samme bopæl ved
dødsfaldet. Fradrag efter stk. 1 gives med 1/12 af
22.900 kr. for hver måned til og med den måned, hvori
ægtefællen er afgået ved døden, jf. dog
stk. 1, 2. pkt. |
| | Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på personer, der
ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7. |
| | Stk. 4.
Grundbeløbene i stk. 1 og stk. 2, nr. 2, reguleres
efter personskattelovens § 20.« |
| | |
| | § 10 |
| | I lov om skattefri virksomhedsomdannelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 2. oktober 2007, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 2.
--- 1)-5) --- | | 1.§ 2,
stk. 1, nr. 6, ophæves, og i stedet
indsættes: |
6) Omdannelsen finder sted senest 6
måneder efter den dato, der er anført i
§ 3, og ejeren indsender senest 1 måned efter
omdannelsen genpart til told- og skatteforvaltningen af de
dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i
forbindelse hermed, den i § 2, stk. 3, nævnte
opgørelse, en opgørelse over anskaffelsessummen for
aktierne eller anparterne opgjort efter § 4, stk. 2
og 3, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til
registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at
overdragelsen til et allerede eksisterende selskab omfattet af
§ 1, stk. 2, har fundet sted, jf. dog
stk. 5. 7) I den åbningsbalance, som
udarbejdes i forbindelse med omdannelsen, hensættes uanset
bestemmelserne i årsregnskabsloven enhver skat, som forventes
afregnet ved fremtidig udligning af forskellen mellem den
bogførte værdi og den skattemæssige værdi.
Almindeligt anerkendte danske regnskabsvejledninger finder
anvendelse ved indregning og opgørelse heraf. Stk. 2.-5. --- | | »6) Omdannelsen finder sted senest 6
måneder efter den dato, der er anført i § 3.
Er ejeren et dødsbo, jf. nr. 1, skal omdannelsen dog finde
sted senest 6 måneder efter dødsfaldet, dog
således, at hvis boets behandlingsmåde først
afgøres senere end 4 måneder efter dødsfaldet,
skal omdannelsen finde sted senest 2 måneder efter, at
afgørelsen er truffet. 7) Ejeren indsender senest 1 måned
efter omdannelsen kopi til told- og skatteforvaltningen af de
dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i
forbindelse hermed, den i § 1, stk. 3, nævnte
opgørelse, en opgørelse over anskaffelsessummen for
aktierne eller anparterne opgjort efter § 4, stk. 2
og 3, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til
registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at
overdragelsen til et allerede eksisterende selskab omfattet af
§ 1, stk. 2, har fundet sted, jf. dog
stk. 5.« Nr. 7 bliver herefter nr. 8. |
| | |
§ 4.
--- | | |
Stk. 2.
Aktier eller anparter, som ejeren erhverver ved omdannelsen, anses
for erhvervet for et beløb, der svarer til den
skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og
passiver på omdannelsesdatoen. Den ifølge
§ 2, stk. 1, nr. 7, hensatte skat indgår dog
ikke i opgørelsen af aktiernes eller anparternes
anskaffelsessum. Den skattemæssige værdi af
virksomhedens aktiver og passiver opgøres til det kontante
beløb, som ville være opnået ved
sædvanligt salg af virksomheden (handelsværdien) med
fradrag af skattepligtig fortjeneste, der ville være
konstateret ved et sådant salg. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om opgørelsen af den
skattemæssige værdi af virksomheden. Stk. 3.-5. --- | | 2. I
§ 4, stk. 2, 2. pkt., ændres
»§ 2, stk. 1, nr. 7« til:
»§ 2, stk. 1, nr. 8«. |