(Ordfører for forslagstillerne)
Per Clausen (EL):
Det har været meget interessant at lytte til debatten om det her forslag, også den del af den, der sådan har handlet om energiforliget. Det er jo rigtigt, som nogle har sagt, at der er tale om et forlig, som rækker frem til år 2011, og at det af den grund, og måske også af andre grunde, ikke løfter de udfordringer, vi står over for energi- og klimamæssigt frem til år 2020, bare for at nævne et af de første fikspunkter.
Der har jo også udfoldet sig den sådan traditionelle snak om, at Enhedslisten holder sig uden for forhandlingerne, holder sig uden for forligene. Jeg har prøvet at bore lidt i, hvad man mener vi kan gøre ved det. Jeg forstod ikke helt svarene, men jeg er bange for, at når jeg får dem studeret lidt nærmere, er svarene de sædvanlige, nemlig at når det kommer til stykket, er bekymringen for, om Enhedslisten nu kan få mulighed for at påvirke energipolitikken i Danmark, lidt påtaget, fordi man måske i virkeligheden ikke har noget ønske om, at vi skal have indflydelse på den.
En af de måder, man så kan gøre det på, er ved at forsøge at fremsætte nogle forslag for på den måde at påvirke den debat, der foregår. Og jeg ser jo sådan på det, at netop ud fra en erkendelse af, at vi i år 2011 står over for at skulle løfte en ganske omfattende opgave, er der brug for også på nuværende tidspunkt at komme med nogle bud på, hvad der skal til. Jeg vil godt sige, at Enhedslistens forslag jo ikke bare er et forslag om en udbygningsplan for vedvarende energi med solceller, solvarme, vindmølleparker på havet, termisk energi og bioenergi, for økologisk omstilling , udvikling og ibrugtagning af bølgekraft og nye energilæringsteknologier, herunder også brint til transport, og for en øget satsning på el i transportsektoren - det er også noget andet. Det er et forslag til faktisk at sikre, at vi også får udviklet et element i den vedvarende energisektor i Danmark; et element, som er baseret på, at man har mere lokalt engagement, mere lokalt initiativ, mere demokrati, og at man faktisk også får udviklet elementer i den sektor, hvor formålet primært er at sikre udvikling af vedvarende energi og ikke udvikling af en sådan meget markeds- og profitorienteret del. Man kan sige, at når vi kommer til den del af vores forslag, plejer vi at kunne være nogenlunde sikre på, at kritikken bliver meget massiv, men jeg synes, at det er vigtigt at understrege.
Vi er jo i den situation, at der er to grundlæggende årsager til at fokusere på vedvarende energi og energibesparelser. Den ene årsag er spørgsmålet om CO2-udslippet, klimaforandringerne, som fylder ganske meget i debatten. Men der er jo også den kendsgerning, at hvad angår olien, er vi i den situation, hvor knapheden bliver en mere og mere overhængende trussel; i hvert fald kan man konstatere, at de fossile brændstoffer i alt for stor udstrækning befinder sig under andre landes kontrol. Det fører jo i nogle tilfælde til direkte krig, som vi har set det i Irak. I andre tilfælde fører det til en helt usædvanlig ydmyghed over for nationer, som overtræder menneskerettigheder, som tryner demokratiet osv., som heller ikke godt. Der er altså gode grunde til at satse på at blive uafhængig af de fossile brændstoffer, og der skal satses på vedvarende energi, der skal satses på energibesparelser.
I den sammenhæng har vi så sagt, at der jo ikke er nogen grund til ikke at benytte sig af den kendsgerning, at vi i Danmark er i en heldig situation. Vi er i en heldig situation, fordi vi faktisk, kan man sige, på et nogenlunde rigtigt tidspunkt fandt olie; prisen på olie er steget; vi producerer mere olie, end vi forbruger - i hvert fald i nogle ganske få år endnu - og det giver faktisk muligheder for ganske store ekstraordinære indtægter.
Jeg vil gerne advare imod det, som den konservative ordfører mente, nemlig at det var klogt at bruge de penge til sådan bare i almindelighed at øge de offentlige udgifter. Det tror jeg ikke er nogen klog idé. Jeg tror, at man selvfølgelig kan bruge nogle af de her midler til det, men at det vil være meget, meget fornuftigt, hvis man ikke bruger en uvæsentlig del af dem til at investere i det, der skal træde i stedet for de fossile brændstoffer, det, der skal træde i stedet for olien på længere sigt. Derfor er det altså efter vores opfattelse en god idé at bruge de her midler til udvikling af vedvarende energi. Det betyder, at vi er i besiddelse af nogle penge på et tidspunkt, hvor vi har et stort behov for at gennemføre et løft, og det tror jeg sådan set vil være en ganske god idé - også fordi en del af de andre finansieringsmetoder, man har til at sikre den vedvarende energi med, jo ikke nødvendigvis er særlig afbalancerede socialt set, vil jeg sige.
Vi har så foreslået at lave en fond. Der synes jeg også, at det er vigtigt at understrege, at når vi netop foreslår at lave en fond, er det jo for at kunne sikre, at der kan blive en demokratisk styring; at man kan have en bestyrelse og et repræsentantskab, hvor der kan være repræsentanter for en række af de aktører og interesser, der er på energiområdet. Der har de mulighed for at træffe nogle beslutninger om, hvordan man skal sikre, at der bliver skaffet midler til nye ideer, at der bliver sikret ressourcer til innovative ideer, at der bliver sikret forbindelse mellem forbrugere og den offentlige sektor, og at man også sørger for at understøtte lokale initiativer, der kan skabe lokal opbakning til den udvikling af vedvarende energi, der skal til.
Der har vi så sagt, at der er en række elementer i det her, som vi synes kunne være vigtige at inddrage; det er et spørgsmål om omstilling til vedvarende energi, det er et spørgsmål om energibesparelser, men det er selvfølgelig også et spørgsmål om transportsektoren. Og mens Socialdemokraterne og Venstre og De Konservative jo kan diskutere heftigt, hvem det nu er, der har gjort mindst eller mest op gennem årene, når det handler om vedvarende energi - jeg synes for så vidt, at kendsgerningen og tallene taler for sig selv også på det område, men lad det nu være - så kan vi i hvert fald rolig sige, at når det handler om at sikre, at der inden for transportsektoren er sket en udvikling, hvor vi har fået flyttet transport fra privat til kollektiv transport, flyttet transport fra veje til skinner, udviklet energikilder, der kunne bruges i transportsektoren på en miljømæssigt forsvarlig måde, så er der i grunden ikke ret mange af de store partier i Folketinget, der har ret meget at lade hinanden høre, fordi der er udviklingen stort set systematisk gået i den forkerte retning indtil i dag.
Jeg har godt hørt, at nu vil det blive bedre i fremtiden. Hver eneste gang, der så kommer konkrete forslag til, hvordan man kan gøre det bedre i fremtiden ved f.eks. at investere massivt i udvikling af bedre skinneforbindelser, bedre kollektiv trafik, stilles man over for et meget rimeligt, meget fornuftigt krav om, at der skal være bud på, hvordan man finansierer de her investeringer.
Der vil jeg så bare i al beskedenhed sige, at vores forslag til en sådan fond, som er målrettet til udvikling af den kollektive trafik, forbedringer af jernbanenettet, ændringer af de drivmidler, som vi bruger til vores biler, vil kunne spille en fantastisk vigtig rolle i forbindelse med den nødvendige omlægning af vores transportsektor.
I stedet for at gøre det her, hvor man altså faktisk bruger nogle midler, der eksisterer, så er der jo allehånde ideer til, hvordan man kan overlade det til private firmaer at vedligeholde vores veje, organisere det og strukturere det sådan, at vi er fri for at have en politisk debat hvert år i forbindelse med budgettet i kommunerne og finansloven i Folketinget om, hvordan vi skal prioritere at bruge vores penge, for det har vi afgjort. Vi har nemlig afsat nogle penge hvert år 30 år ud i fremtiden, og vi kan bruge meget energi på at diskutere, hvordan vi gennem forskellig inddragelse af pensionskasser og andre, som går ind i de her ting for at tjene ekstra penge og dermed i virkeligheden gør projekterne dyrere, kan få råd til de fornødne fornyelser i den infrastruktur, som vi skal bruge til også at omlægge transporten, så den bliver mere miljømæssigt fornuftig.
Der siger vi så: Vi har faktisk nogle penge, og vi kunne bruge dem. I modsætning til, hvad hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti sagde, behøver vi ikke, som situationen er nu, at lave en ny aftale eller at gribe ind i den aftale, der er lavet med olieselskaberne om nordsøenergien - vi skal medgive, at vi faktisk synes, man skulle gøre det, for vi kan overhovedet ikke forstå, hvorfor en stigning i oliepriserne skal føre til, at de virksomheder, vi har lavet en aftale med om, at de skal sørge for at hente olien op af Nordsøen, skal have flere penge på grund af prisstigningerne; de udfører præcis det samme arbejde med præcis den hastighed, som man kunne forvente, men det er en anden sag, og det har ikke nogen betydning for det her forslag.
Det forslag, der er fremsat her i dag, vil kunne finansieres ved hjælp af de indtægter, vi allerede har, og vil altså kunne danne et godt udgangspunkt for en omlægning til vedvarende energi både i transportsektoren og i andre sektorer. Og det er også baseret på et langt større folkeligt engagement og en langt større folkelig deltagelse end den, vi ser nu.