(Ordfører)
Frank Aaen(EL):
Om lidt får finansministeren bemyndigelse til at sætte DONG på Børsen. Det er et klimapolitisk tilbageslag af enorme dimensioner. Alternativet var, at staten i stedet overtog alle aktier i DONG og besluttede sig for, at DONG ikke skulle styres ud fra, hvad der tjener aktionærerne bedst, men ud fra, hvad der tjener klimaet og miljøet bedst.
Vi synes, det er ærgerligt, at man siger, at landets største energiselskab, som i den grad står for udledning af CO2 her i landet, fremover skal styres ud fra, hvad der giver det størst mulige overskud, i stedet for ud fra, hvad der sikrer det mindst mulige udslip af CO2.
Vi har jo allerede se konsekvenserne af det, for man har i et stykke tid styret DONG efter de principper, at det kun skal være efter, hvad der bedst kan betale sig. Man har besluttet sig for at investere i et CO2-forurenende kulværk i Tyskland, samtidig med at man har besluttet sig for af økonomiske grunde at droppe investeringer i en havvindmøllepark ved Lolland. Altså kul i stedet for vind - det er konsekvensen af at styre et selskab benhårdt efter, hvad der giver det størst mulige overskud, i stedet for at lægge en klimapolitisk målsætning ind over som det vigtigste.
Samtidig med at miljøministeren er på Bali og svinger miljøfanen og hver eneste dag i tv og radio fortæller os, hvor meget ministeren gør for at få de bedst mulige målsætninger om CO2-reduktion, tager man altså herhjemme i Danmark og sætter DONG på aktier, hvilket gør, at det bliver vanskeligere at opnå CO2-reduktioner i Danmark. Og skulle danskerne spare på energien - og det gør de jo, ansvarlige danskere sparer på energien og nedbringer dermed udledningen af CO2 - har det den fuldstændig bizarre effekt, at DONG får frigivet nogle CO2-kvoter, og de CO2-kvoter kan efterfølgende bruges til at bygge flere kulkraftværker og dermed give mere CO2-forurening. Således bliver det samlede regnskab for Danmark i virkeligheden negativt i stedet for positivt, når en dansker sparer på energien.
Det er helt ude i hampen at prøve at føre klimapolitik på den måde, men det viser jo også, at regeringen siger et, samtidig med at den gør noget andet på klimaområdet, sådan som den desværre har gjort i hele dens regeringstid. Det er vigtigere for regeringen at få privatiseret et energiselskab, end det er at få etableret et redskab, der kan gavne miljøet.
Jeg må sige, at jeg blev fuldstændig paf, da jeg fik et svar fra finansministeren om, at det slet ikke er meningen, at statens selskaber skal drives ud fra klimapolitiske mål; statens selskaber skal udelukkende drives ud fra, hvad der er økonomisk mest fornuftigt. Hvordan kan man i 2007, hvor man prøver at få skabt basis for CO2-forbedringer og for, at der skal være et godt topmøde i Danmark, skrive til Folketinget, at statens selskaber, som for nogles vedkommende er meget store selskaber, ikke skal drives ud fra klimapolitiske målsætninger, men udelukkende ud fra økonomiske målsætninger?
Man kan så heller ikke undre sig over, at da vi stillede klimaministeren nogle spørgsmål om, hvad det har af konsekvenser for klimapolitikken i Danmark at privatisere DONG, videresendte klimaministeren et par af spørgsmålene til finansministeren. Så det er finansministeren, der svarer på, hvad regeringen mener privatiseringen af DONG har af klimapolitiske konsekvenser. Det, den her regering står for, er altså finans og penge før klima.
Lad mig til sidst sige: Det er regeringens politik, og det vidste jeg godt, men det er møj, møj ærgerligt, at samtlige partier fra SF og ud til Dansk Folkeparti og Ny Alliance er blevet trukket med på den galej, at man altså på den måde er med til at sige, at tingene skal styres efter økonomi i stedet for efter klimapolitiske målsætninger. Ærgerligt, ærgerligt. Det gør det endnu sværere at nå de mål, vi skal have for at få et bedre klima, at isen ikke skal forsvinde fuldstændigt og halvdelen af verden blive oversvømmet.