Spm. nr. S 4367

4) Til statsministeren af:
Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
»Hvordan har statsministeren det med, at regeringens støtteparti består af medlemmer som f.eks. Søren Krarup, som ifølge Nyhedsavisen torsdag den 26. april mener, at »Homoseksuelle er handikappede, fordi de ikke kan opfylde betingelserne for et ægteskab og skabe en familie. Derfor kan de heller ikke forlange at blive ligestillet på det område«?«

Jeg er fuld af respekt for statsministerens evne til at slutte ethvert spørgsmål af med at kaste sådan en påstand ud
i stedet for at svare på de spørgsmål, vi faktisk stiller. Men statsministeren skulle prøve at tænke efter, hvad der står i den udtalelse: Vi skal ikke fremme hverken den ene, anden eller tredje religion. Nu kan jeg jo ikke nå at modgå det hele, men, nej, det er stadig væk Enhedslistens holdning, at vi ikke skal fremme hverken den ene, anden, tredje, fjerde eller ingen religion. Vi går ind for religionsfrihed. Vi skal ikke fremme den, men vi går ind for, at folk skal have ret til at tro på hvad som helst uanset hvad, og det har vi altid gjort. Så over til spørgsmålet, for hr. Søren Krarup har jo også udmærket sig ved i Nyhedsavisen at sige følgende:
Homoseksuelle er handicappede, fordi de ikke kan opfylde betingelserne for et ægteskab og skabe en familie, derfor kan de heller ikke forlange at blive ligestillet på det område. Er statsministeren enig med hr. Søren Krarup i det?

Først og fremmest vil jeg gerne sige, at jeg på det allerskarpeste tager afstand fra enhver udtalelse, der sidestiller homoseksuelle med handicappede, og jeg er også her glad for, at fru Pia Kjærsgaard har understreget, at udtalelserne står for hr. Søren Krarups egen regning, og at Dansk Folkeparti selvsagt ikke har fordomme over for homoseksuelle. Det hører ganske enkelt ikke hjemme i et frit og tolerant samfund som det danske.

Men så i forlængelse af det, konstaterer hr. Søren Krarup jo, uanset betegnelsen handicap eller ej: Derfor kan de heller ikke forlange at blive ligestillet på det område, altså på området med hensyn til ægteskab og at skabe familie, hvor meningen selvfølgelig er bl.a. kunstig befrugtning. Er statsministeren enig med hr. Søren Krarup i, at med udgangspunkt i, hvordan de homoseksuelle er, så kan de ikke blive ligestillet med andre i det danske samfund? Mener statsministeren også det?

Nej, jeg tror, hr. Jørgen Arbo-Bæhr udmærket kender min holdning, nemlig at homoseksuelle skal have samme rettigheder og pligter i samfundet som andre borgere, og at der naturligvis ikke skal være diskrimination.

Så kan der rundtomkring være helt konkrete hensyn, der ikke har noget at gøre med, om mennesker er homoseksuelle eller ej, men det kan være hensyn til børnene, det kan være forskellige juridiske problemstillinger osv., som gør, at man så må tilpasse lovgivningen helt konkret. Men i udgangspunktet og principielt skal der selvfølgelig være fuldstændig ligestilling.

Det synes jeg er meget interessant. Derfor må mit spørgsmål være: Gælder det også adgangen til kunstig befrugtning?

Den diskussion har vi jo haft i fuld længde her i Folketingssalen, hvor hr. Jørgen Arbo-Bæhr så udmærket kender regeringens holdning. Og der er i øvrigt forskellige holdninger i regeringspartierne til den sag. Det er et etisk spørgsmål, hvor nogle, skal vi sige vægter hensynet til rammerne for børnenes opvækst højt, og hvor andre vægter hensynet til at sikre lige rettigheder for homoseksuelle højt, og det kan jo for mange mennesker være en besværlig afvejning.
     Men jeg vil gerne gøre hr. Jørgen Arbo-Bæhr det fuldstændig klart, at min grundholdning er, som den hele tiden har været, at homoseksuelle selvfølgelig i princippet skal have de samme rettigheder som andre mennesker i samfundet.

Så er det hr. Rune Lund som medspørger.

Nu er det jo meget interessant, at statsministeren sådan er inde at se på Enhedslistens hjemmeside. Det er også en flot hjemmeside, som vi lige har fået, og der står mange interessante ting på Enhedslisten.dk. En af de ting, der står, er bl.a., at Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid støtter total ligestilling mellem homoseksuelle og heteroseksuelle, det vil sige, at hun også støtter kunstig befrugtning af homoseksuelle. Og det synes jeg da er en noget mere respektfuld tilgang til homoseksuelle end den tilgang, der netop er udvist af hr. Søren Krarup, som jo til Nyhedsavisen torsdag den 26. april siger:
     Homoseksuelle er handicappede, fordi de ikke kan opfylde betingelserne for et ægteskab og skabe en familie. Derfor kan de heller ikke forlange at blive ligestillet på det område.
     Synes statsministeren ikke, at man måske skulle blive lidt mere inspireret af Enhedslisten i det her spørgsmål end af Dansk Folkeparti?

Jeg har gjort min holdning klar, nemlig at jeg selvsagt tager afstand fra enhver sammenligning mellem homoseksualitet og det at være handicappet.
     Om man sådan skal lade sig inspirere af Enhedslisten, ved jeg ikke rigtig. Altså, nu kan jeg jo forstå, at hr. Rune Lund bliver mere og mere kyndig, for så vidt angår det religiøse, for det er jo den nye tid, som Enhedslisten begynder at skulle tilpasse sig. Og den omtalte folketingskandidat har jo på et tidspunkt sagt: Islam er sharia, og sharia er islam.
     Jeg tror, der bliver nogle store udfordringer for Enhedslisten i at tackle det her spørgsmål i den kommende tid.

Jeg har prøvet at forklare statsministeren det, men enten kan statsministeren ikke eller også vil han ikke forstå, hvad det citat går ud på.
     Men det, som står helt fast, er, at Enhedslisten går ind for at adskille kirke og stat. Og skal jeg forstå det sådan, at statsministeren, hvis nu Enhedslisten fremsætter et forslag om at adskille kirke og stat, så også går så meget op
i at skille religion og politik ad, at det er noget, som statsministeren vil stemme for? Det ville være interessant.

Nu bevæger vi os jo ganske vist langt ud over det spørgsmål, der er stillet, men jeg svarer meget gerne på hr. Rune Lunds spørgsmål, for jeg går ind for, at man skal holde politik og religion klart adskilt; man skal sondre mellem politik og religion. Men jeg må så til gengæld sige til hr. Rune Lund, at jeg er meget tilhænger af, at vi i Danmark har en folkekirkelig ordning, som skåner os imod, at religiøse fundamentalister skal sidde i et kirkeråd og fastlægge holdninger på kirkens vegne.

Hr. Søren Krarup er nævnt i spørgsmålet og har nu bedt om ordet, og jeg skal ikke afholde mig fra at give hr. Søren Krarup mulighed for at stille et spørgsmål til statsministeren. Værsgo.

Jeg vil begynde med at undskylde over for statsministeren, at jeg er anledning til den række af tumpede spørgsmål, men jeg kan kun svare, at jeg ikke er ansvarlig for Enhedslistens intellektuelle, åndelige, og jeg var lige ved at sige moralske niveau.

     Så vil jeg sige, at de ting, der er løbet rundt i offentligheden, jo stort set er et resultat af journalistisk misbrug af mine ord.
     Jeg vil lige sige, at spørgsmålet om homoseksuelle handlede om, at jeg af Nyhedsavisen blev bedt om at tage stilling til en artikel, jeg havde skrevet i 1995 om forskellen mellem ægteskab og registreret partnerskab. Der gjorde jeg opmærksom på, at der er den helt afgørende forskel, at i et ægteskab mellem en mand og en kvinde bliver der født børn, og det gør der ikke i et registreret partnerskab; kort sagt, to af samme køn kan ikke få børn sammen.
     Det var jeg så uforsigtig at betegne som et handicap. Jeg synes nok sprogligt, at det er yderst korrekt, men når man begynder sådan at dyrke det som en nedsættende betegnelse, vil jeg selvfølgelig sige, at det ville jeg ikke have gjort i dag.
     Men altså, det er simpelt hen en afvejning af et ægteskab kontra et registreret partnerskab, og derfor er det hele jo altså noget ganske andet, end det er blevet gjort til.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr for et afsluttende spørgsmål.

Jeg synes desværre, at statsministeren var en anelse uklar i sit sidste svar til mig. Statsministeren konstaterede jo, at han principielt var tilhænger af en ligestilling mellem homoseksuelle og heteroseksuelle, men med hensyn til det helt konkrete spørgsmål om den lige adgang til kunstig befrugtning forstod jeg simpelt hen ikke statsministerens svar, for det var noget med, at der var nogle, der tog hensyn til børnenes opvækst, og at nogle tog mere hensyn til ligestillingen på det område.
     Jeg kan kun forstå det på den måde, at det, statsministeren siger, er, at argumentationen for at være imod lige adgang til kunstig befrugtning øjensynlig skulle hænge sammen med en holdning om, at børnene får en ringere eller i hvert fald en anden opvækst, hvis de bor med homoseksuelle forældre, end hvis de bor med heteroseksulle forældre.
     Der vil jeg godt have statsministeren til at prøve at uddybe, hvordan man når frem til den holdning, eller om statsministeren er enig med mig i, at den principielle ligestilling også må være en konkret ligestilling f.eks. på området kunstig befrugtning.

Nej, jeg vil gerne sige til hr. Jørgen Arbo-Bæhr, at jeg er helt overbevist om, at homoseksuelle kan være ganske udmærkede forældre for børn. Og derudover er der jo mange børn, som altså vokser op i familier, hvor der er en enlig forsørger.
     Men det er jo et spørgsmål om, hvad det offentlige skal medvirke til. Jeg refererer kun, at det var den debat, der foregik. Den har vi jo haft, og regeringen fremsatte faktisk et lovforslag for et år siden, der gav en vis udvidelse af adgangen for enlige til kunstig befrugtning. Det var der en vældig diskussion om i Folketingssalen, og den sag er der stemt om i Folketingssalen.
     Det, jeg blot vil gøre klart over for hr. Jørgen Arbo-Bæhr, er, at min grundholdning er meget klar, nemlig at der naturligvis skal være ligestilling mellem homoseksuelle og andre. Men det ændrer jo ikke på, at der rejser sig rigtig mange interessante spørgsmål om forholdene i Enhedslisten, i lyset af at der nu er opstillet en folketingskandidat, som har meget markante religiøse synspunkter.

Hermed sluttede spørgsmålet.