Den næste sag på dagsordenen var:
9) Første behandling af lovforslag nr. L 156:
Forslag til lov om De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Af miljøministeren (Connie Hedegaard). (Fremsat 8/2 2007).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Med det lovforslag, vi her behandler, placerer vi den geologiske forskning for Grønland og Danmark i en selvstændig og uafhængig instituion under Miljøministeriet.
     Det finder vi i Venstre er en ganske fornuftig løsning, især fordi området her løser en række opgaver i forbindelse med Grønland, i forbindelse med soklen og den grønlandske undergrund.
     Vi er også sikre på, at vi med den her løsning placerer Danmark langt fremme på det her område, i det internationale førerfelt med hensyn til forskning på området.
     Venstre kan støtte lovforslaget.

Så er det fru Vibeke Grave som ordfører.

Lovforslaget, som vi behandler i dag, indebærer, at GEUS forbliver en selvstændig forskningsinstitution frem for en sektorforskningsinstitution tilknyttet universiteterne. Lovforslaget er et resultat af det nye danmarkskort for universitets- og forskningsområdet.
     Socialdemokraterne er meget tilfredse med lovforslaget, der sikrer, at GEUS omdannes til en national selvstændig og uafhængig forskningsinstitution med en selvstændig, uafhængig bestyrelse. Det er vi, fordi GEUS' arbejde både omfatter forskning i udnyttelsen af vores undergrund og - hvad der er mindst lige så vigtigt - beskyttelsen af vores geologiske naturværdier. Instituttets opgaver omfatter således meget væsentlige nationale anliggender og myndighedsopgaver.
     Socialdemokraterne skønner, at lovforslaget både tilgodeser den fortrolighedssikring, der er i forbindelse med de firmaer, der skal indberette resultater af boringer til GEUS, samtidig med at det giver forskningsinstitutionen de redskaber, der skal til for at udforske og opbevare og rådgive interessenter i Danmarks og Grønlands undergrund.
     En anden og for Socialdemokraterne meget væsentlig opgave er, at GEUS' arbejde omfatter en beskyttelse af både Danmarks og Grønlands undergrund.
     Herudover er der i lovforslaget tillagt GEUS uforandrede uddannelsesmæssige opgaver i forhold til en række universiteter og institutioner. Samtidig kan GEUS indgå bindende aftaler om forskning, kortlægning og udredningsopgaver med både private og offentlige myndigheder.
     Socialdemokratiet har hele tiden ment, at en så betydelig forskningsinstitution som GEUS skal være uafhængig. Der ligger i institutionens arbejde både omfattende nationale interesser og også fortrolige oplysninger, der gør, at man skal kunne agere uafhængigt og stabilt. Det fortsatte samarbejde med universiteterne er sikret i loven, der samtidig giver universiteterne formel repræsentation i bestyrelsen.
     Høringssvarene har givet anledning til en række præciseringer af lovforslaget. Et forhold, som flere høringssvar peger på, er, at en direktør for GEUS bør være en anerkendt forsker. Dette forhold er ikke imødekommet, idet GEUS mener, at det vil udelukke relevante potentielle ansøgere. Til gengæld forventes det af ansøgeren, at vedkommende skal kunne være forskningsmæssigt kyndig inden for de områder, som GEUS dækker.
     Derimod er det imødekommet, at GEUS bør have en parallel stillingsstruktur i forhold til universiteterne, idet det skal indgå i et forpligtende samarbejde med dem. Samtidig er der sket en tydeliggørelse i loven om, hvilke samarbejdspartnere GEUS har.
     Socialdemokratiet er tilfredse med disse præciseringer i loven.
     Så afslutningsvis skal jeg derfor fastslå, at Socialdemokraterne er tilfredse med lovforslaget og dets intentioner, og at vi kan sende det videre med anbefaling.

Så er det hr. Jørn Dohrmann som ordfører.

Dansk Folkeparti er også tilfreds med lovforslaget her. Vi synes jo, at når nu regeringen har fremlagt et nyt danmarkskort for universitets- og forskningsområdet, er det også meget passende, at man justerer på nogle af de andre områder, som ligger under universitets- og forskningsområdet.
     Så at man bibeholder nogle selvstændige forskningsinstitutioner er selvfølgelig naturligt, men selvfølgelig skal det også ses ud fra den karakter, som man kan sige at GEUS har på nuværende tidspunkt. Det er jo vigtigt, at vi selvfølgelig har de her undersøgelser af undergrunden, så vi ved, hvad det er, vi gør, og hvordan vi udnytter og beskytter vores naturressourcer, også i fremtiden.
     Så vi mener i hvert fald, at der med lovforslaget her ikke er lagt op til nogen store eller væsentlige ændringer i forhold til hele regelgrundlaget for institutionen, men vi synes, det er vigtigt, at alle er tilfredse, og det ser med de høringssvar, der er kommet her, ud til, at alle bakker op om det og de ændringer, der er lagt op til her.
     Så Dansk Folkeparti er positiv over for lovforslaget, som ligger.

Så er det hr. Christian Wedell-Neergaard som ordfører.

Også Det Konservative Folkeparti kan støtte dette lovforslag. En række sektorforskningsinstitutioner er blevet tilknyttet universiteterne, men her har man altså valgt at lade GEUS forblive en selvstændig forskningsinstitution under Miljøministeriet. Det er i respekt for rigsfællesskabet; det giver grønlænderne en mulighed for én indgang til viden om de geologiske forhold, og GEUS kan fortsat bidrage til, at der uddannes kandidater og ph.d.er på det her område.
     GEUS skal i fremtiden ledes af en bestyrelse og skal med på finansloven med en årlig bevilling. Dermed synliggøres det også, hvilken aktivitet der er på det her område, og det kan Det Konservative Folkeparti støtte.

Så er det hr. Poul Erik Christensen som ordfører.

I den radikale ordfører hr. Johs. Poulsens fravær skal jeg meddele, at Det Radikale Venstre er tilfreds med den løsning, der er lagt op til for GEUS. Vi kan tilslutte os lovforslaget, medmindre der under udvalgsbehandlingen dukker forhold op, der endnu ikke har været belyst.

Så er det hr. Steen Gade som ordfører.

Jeg får lige lyst til, inden jeg skal komme til lovforslaget, at sige nogle ord om sektorforskningens skæbne. Man kunne have ønsket sig, at en række af de andre institutioner havde fået den samme mulighed, som GEUS her får, for at blive en selvstændig institution og fået mulighed for at udvælge direktør efter de kriterier, som også er blevet præciseret i det her lovforslag.
     Jeg tror, vi havde fået stærkere modeller, hvis det var anvendt på andre områder, hvor man nu med vold og magt har villet tvinge næsten al sektorforskning ind i nogle mere eller mindre naturlige samarbejdskonstruktioner og ind under universiteterne. Men det er jo ikke det, det her forslag handler om. Det handler om det ene sted, hvor man faktisk gjorde det rigtigt.
     Derfor vil jeg så sige, at GEUS jo har været heldig, men det var vel ikke lotteriet, GEUS trak i. Det er vel, fordi GEUS er vigtig for vores olieefterforskning, og der har været nævnt Grønland osv. Men jeg kunne da i hvert fald godt lige have lyst til at se, om der var nogle fra regeringens side, der måske ville redegøre for, hvorfor det var GEUS, der vandt
i lotteriet og fik mulighed for at lave den her konstruktion. Vi er positive over for konstruktionen, og vi vil støtte den. Jeg synes på mange måder, man har været igennem mange fornuftige overvejelser. Vi vil nok i udvalget stille et enkelt spørgsmål om den bestyrelsesudpegning, hvor jeg måske gerne vil have nogle af ministerens overvejelser om, at der, har jeg forstået, er otte, som ministeren udpeger, og så er der to, der skal repræsentere interesser. Det kunne jo være interessant nok at få nogle af de ting belyst i udvalgsarbejdet. Men vi går positivt til det og agter at medvirke til lovforslagets vedtagelse.

Så er det hr. Per Clausen som ordfører.

Det tyder på at blive en ganske udramatisk debat, helt modsat de diskussioner, der har været om de strukturændringer, som i øvrigt er gennemført med sammenslutninger mellem sektorforskningsinstitutioner og universiteter. Jeg skal da heller ikke på det her punkt bidrage til at forsøge at konstruere nogen dramatik, for forslaget er jo i al væsentlighed en fornuftig sikring af GEUS' uafhængighed, i hvert fald i større udstrækning, end der har været tale om tidligere. Så det synes jeg ikke der er nogen grund til at kaste sig ud i nogen stor kritik af.
     Der er nogle enkelte elementer i lovforslaget at se på. Sådan er det jo typisk, at når der ikke er nogen store ting at gå til angreb på, så finder man nogle mindre sager at gøre lidt ved. Der har været lidt diskussion med nogle af høringsparterne om de kvalifikationskrav, der stilles til direktøren for GEUS, altså hvorfor de er anderledes end de krav, man stiller til en tilsvarende stilling, hvis man ansatte et andet sted i forskningssystemet.
     Der kan være en diskussion om nogle formuleringer i lovforslaget om stillingsstrukturen i GEUS. Det har i hvert fald givet anledning til nogen bekymring om, hvorvidt man faktisk her satser på at lave en stillingsstruktur, som afviger fra den, man har aftalt på universitetsområdet.

     Endelig kan der være et spørgsmål om, hvorvidt det ikke kunne have været det rette tidspunkt at styrke Grønlands repræsentation i bestyrelsen. Der har været ønske fra Grønlands Kommuneforening, mener jeg, som har givet udtryk for, at den gerne ville være repræsenteret. Det er også nogle af de ting, vi kan kigge lidt på i udvalgsarbejdet.
     Men uanset det vil jeg bare sige, at Enhedslisten
- selvfølgelig under forudsætning af, at der ikke dukker en eller anden skandale op, som den radikale ordfører antydede - vil stemme for det her lovforslag.

Tak for den entydige opbakning hele vejen rundt til, at De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland skal være en af de sektorforskningsinstitutioner, som ikke skal integreres i et universitet. Det er jo ikke rigtigt, at det er den eneste. Socialforskningsinstituttet er f.eks. også holdt uden for strukturen, og der kan være andre, hvor der er nogle særlige grunde.
     Her har der i hvert fald været det, fordi Danmark og Grønland har brug for en sammenhængende og opdateret viden om undergrunden for at kunne forvalte vores naturressourcer bedst muligt; og fordi den langsigtede beskyttelse og anvendelse af de geologiske ressourcer og naturværdier kræver en forskningsinstitution, der har det som sin helt selvstændige opgave, sit helt selvstændige formål at udforske de geologiske forhold i Danmark og Grønland. Der er brug for en institution, som kan stå for den løbende opbygning af viden og for den løbende forskning i de store og bekostelige datamængder, der er blevet indsamlet og indberettet til GEUS igennem mere end 100 år.
     Jeg synes også, at en af de allervæsentligste grunde til, at GEUS skal være for sig selv som en sektorforskningsinstitution, er, at det derved sikres, at man kan udføre sine helt særlige myndighedsopgaver. Der mener jeg
i virkeligheden hovedargumentet ligger: både i den centrale opgave som nationalgeologisk datacenter og i rollen som geofaglig rådgiver for myndighederne vedrørende energiressourcer og andre råstoffer i undergrunden, på miljøområdet og på spørgsmål af betydning for afgrænsning af rigets kontinentalsokkel. Regeringen har således også lagt vægt på, at de grønlandske myndigheder sikres en optimal viden om Grønlands undergrund og geologiske ressourcepotentiale. Det er også et vigtigt element i lovforslaget, at GEUS i højere grad end tidligere skal bidrage til uddannelsen af geologer i Danmark, ikke kun på ph.d.-niveau som hidtil, men nu også på kandidat- og bachelorniveau. GEUS' data og viden skal med andre ord nyttiggøres bedre i universitetsuddannelserne. GEUS er den største offentlige arbejdsplads for geologer
i Danmark og det største samlede geologiske forskningsmiljø. Derfor bør GEUS også være en central medspiller, når det gælder rekrutteringen til geovidenskaberne og uddannelsen af geologer. Geologer er jo bl.a. efterspurgt i energi- og råstofsektoren og af kommunerne på grundvandsområdet, og der uddannes i dag for få til at dække arbejdsmarkedets behov. Derfor er det besluttet at indgå et forpligtende samarbejde mellem universiteterne i København og Århus, der står for den danske uddannelse af geologer, og GEUS. Det nye Geocenter Danmark skal skabe et geovidenskabeligt uddannelses- og forskningsmiljø, som kan styrke rekrutteringen og de geovidenskabelige uddannelser i hele landet. Det vil bringe GEUS' forskningskompetencer ind i uddannelserne i både København og Århus og gøre GEUS' fokus på anvendt forskning til et aktiv i universiteternes professions- og erhvervsrettede uddannelser. Regeringen ser frem til resultaterne af det nye samarbejde for forskning og uddannelse på det geovidenskabelige område. Jeg håber også, at vi vil se samarbejdsaftaler om undervisning og forskning mellem GEUS og andre relevante uddannelsesinstitutioner. Så jeg mener, det er et rigtig godt forslag, vi har her, og jeg er glad over, at der er så bred opbakning til det i Folketinget.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.