Med den forventede vækst i lastbiltrafikken er det jo på høje tid, at der bliver grebet ind, at der kommer noget politisk styring, sådan at vejene ikke klumper til med lastbiler og personbiler, sådan at vi kan få en ordentlig trafik på vores veje. Derfor er det sådan, at vi i Enhedslisten hilser det her forslag velkommen, og vi påskønner intentionerne om, at vognmændene skal dække en større del af det slid, de påfører vejene.
Det er kun rimeligt, specielt i betragtning af, at en lastbil, som ikke er overlæsset, jo faktisk slider for, hvad der svarer til 25.000 almindelige personbiler. Det vil sige, at når man ser en lastbil, der kører på vejen, kan man sige, at der kører ca. 25.000 personbiler, og alene det faktum siger jo noget om, at det er klart, at vi bliver nødt til at regulere området mere, end vi gør i dag, fordi det jo faktisk er lastbilerne, der i meget, meget høj grad slider på vejnettet.
Bliver afgiften tilstrækkelig høj, vil en vejbenyttelsesafgift kunne få en positiv effekt på miljøforholdene og på omladning af gods fra vej til bane og skib. Når det så er sagt, skal det også nævnes, at vi fra Enhedslistens side synes, der er nogle skønhedsfejl i forslaget, og dem medvirker vi gerne til at få fjernet.
Det er bl.a. forslaget om, at afgiften kun skal gælde for lastbiler over 12 t, svarende til den vægtgrænse, der er gældende i Tyskland. I Enhedslisten kan vi godt se nytten af ensartede, europæiske normer, men hvem siger, at den tyske vægtgrænse på 12 t er den rette? Hvorfor ikke lade forslaget omfatte alle vare- og lastbiler over 3½ t, sådan som det er tilfældet i Østrig og Schweiz? Da 3½ t alligevel skal gælde fra 2012, er der jo ingen grund til at opholde sig ved de 12
t. Det er jo ikke kun de store lastbiler, der slider på vejene, det er også de mindre. Heller ikke, når det gælder afgiftens størrelse, har tyskerne haft en heldig hånd, kan man sige, idet de afgifter, vi kender fra Tyskland, jo kun dækker en del af de udgifter, der er forbundet med lastbilernes vejslid, de dækker jo ikke miljøomkostningerne. Det, som måske i virkeligheden er det værste ved den tyske afgift, er jo, at den ikke har været høj nok til at kunne motivere den nødvendige omladning af gods fra vej til bane og skib. I stedet for skal vi hellere se lidt på, hvad schweizerne har gjort. De har nemlig sat afgiften til 2-3 kr. pr. kilometer, alt afhængig af emissionsniveauet, og bl.a. takket være den høje afgift er den indenlandske lastbilstrafik i de senere år faldet med ca. 10 pct. Foreløbig bliver der kun opkrævet for kørsel på motorveje, men det er meningen, at alle hovedlandeveje med tiden skal med. Samtidig med at afgiften blev indfaset i Schweiz, blev der overalt anlagt læssespor ved de virksomheder, der er lokaliseret i nærheden af en jernbane. Sådan handler man altså fremsynet i et land, der har erkendt, hvilke store problemer der er med en næsten ureguleret lastbilstrafik. Så synes vi også, det er en smule perspektivløst at lade ordningen være provenuneutral. I så fald vil der efter vores opfattelse ikke ske den nødvendige omladning fra vej til bane og skib, og det bør jo faktisk være et af de væsentligste formål med afgiften. Vi synes heller ikke, at provenuet skal bruges til en omlægning af bilbeskatningen. Vi synes, at man hellere skal bruge den til andre fornuftige ting, f.eks. at fremme den kollektive trafik eller fremme transporten af gods på skinner.
Vi ser det her forslag som en mulighed for at motivere virksomhederne til at stræbe efter en mere hensigtsmæssig logistik, til en bedre udnyttelse af lastekapaciteten, ændrede transportruter m.v. Hertil kommer, at afgiften også vil give vognmændene et incitament til at udskifte de mere forurenende lastbiler. Og det er jo alt sammen godt. Men skal afgiften komme samfundet til gode, skal der ske en udbygning af kombitrafikken, af jernbanegodstrafikken, vi skal have flere læssespor ved virksomhederne, vi skal have flere decentrale omladeterminaler osv. osv. Vi skal simpelt hen have udbygget infrastrukturen i forbindelse med jernbanetransporten.
Hvis man skal se på flere ting, som man kunne gøre, bør forslaget endelig også have indbygget en bestemmelse om regelmæssig justering af afgiften for at se, hvorvidt den medvirker til at tackle de opstillede målsætninger. Det kunne
f.eks. være hvert andet år. Jeg har jo noteret i dag, at der blandt regeringspartierne og Dansk Folkeparti ikke er vilje til at gå konstruktivt ind i de her diskussioner. Det er ikke nødvendigvis noget, vi begræder i Enhedslisten. Vi ved, at der kommer et valg på et tidspunkt. Og så synes jeg, at skatteministeren skulle høre på den tale, som Enhedslisten har holdt her i dag, for så kan skatteministeren se, hvilke fornuftige tiltag der vil blive gennemført, når vi på et tidspunkt får en ny regering efter et kommende valg. Jeg ved ikke rigtig, om jeg håber, at det her skal få skatteministeren til ligesom at bide til bolle og lave et forlig med Socialdemokraterne, men jeg kan være ret sikker på, at det, som bliver resultatet efter et kommende valg, vil blive betydelig bedre end det kompromis, som skatteministeren vil kunne lave med Socialdemokraterne.