Den sidste sag på dagsordenen var:
14) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 73:
Forslag til folketingsbeslutning om offentliggørelse af, hvilke landbrugsbedrifter der overtræder reglerne for dyrevelfærd. Af Mette Gjerskov (S) m.fl. (Fremsat 9/1 2007).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Beslutningsforslaget fra Socialdemokratiet pålægger regeringen at sikre, at det offentliggøres på internettet, hvilke landbrugsbedrifter der flere gange overtræder reglerne om dyrevelfærd. Den foreslåede ordning er ikke nærmere beskrevet i forslagets bemærkninger, men umiddelbart synes bemærkningerne at måtte forstås således, at der også sigtes på offentliggørelse af politianmeldelser for overtrædelse af dyreværnslovgivningen.
     Brud på dyreværnslovgivningen er efter regeringens opfattelse en alvorlig lovovertrædelse, og regeringen lægger stor vægt på, at det ikke skal betale sig at begå sådan nogle overtrædelser. Netop derfor var noget af det første, regeringen tog initiativ til på dyrevelfærdsområdet efter sin tiltræden i 2001, således at bede Rigsadvokaten om at undersøge sanktionsniveauet i dyreværnssager, en undersøgelse, der resulterede i en ændring af dyreværnsloven
i 2003, hvor bl.a. sanktionsniveauet i dyreværnssager generelt blev skærpet. Efter regeringens opfattelse giver forslaget fra Socialdemokratiet anledning til en række væsentlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Det følger således af persondatalovens § 8, stk. 1, at der i den offentlige forvaltning ikke må behandles oplysninger om bl.a. person- og strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. Herudover følger det af persondatalovens § 8, stk. 2, at oplysninger om bl.a. personforhold og strafbare forhold som udgangspunkt ikke må videregives. En offentliggørelse på internettet af navnene på landbrugsbedrifter, som anmeldes for overtrædelse af dyreværnslovgivningen, vil, i det omfang oplysningerne kan henføres til fysiske personer, også være i strid med reglerne i persondataloven. Det er muligt at fravige persondataloven og udvide adgangen til at offentliggøre oplysninger om strafbare forhold. Det forudsætter imidlertid, at Folketinget vedtager en lov, hvori der skabes hjemmel til offentliggørelse. Loven skal dog være i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesdirektiv. Efter regeringens opfattelse bør et sådant lovgivningsinitiativ kun gennemføres i tilfælde, hvor meget vægtige samfundsinteresser, f.eks. hensynet til fødevaresikkerheden, taler for det. Sådanne hensyn gør sig jo ikke umiddelbart gældende i denne sag, hvor der er tale om primærproducenter, og hvor der
i langt de fleste tilfælde således ikke vil være mulighed for forbrugeren for at spore f.eks. producentens svin til pakken med svinekød i køledisken. Den foreslåede ordning vil således ikke varetage hensynet til, at forbrugerne kan fravælge produkter fra landmænd, der overtræder dyreværnslovgivningen. En tilsvarende tankegang lå i øvrigt også bag ændringerne i 2001 af den offentliggørelsesordning, der siden 1996 havde været på fødevareområdet. Ved ændringen, som det jo var den tidligere regering der tog initiativ til, blev det således besluttet fremover ikke at offentliggøre resultaterne fra kontrollen i primærproduktionen, idet de ikke havde relevans for forbrugerne. En offentliggørelse af navnene på politianmeldte landbrugsbedrifter vil således have karakter af en særlig sanktion med det formål at udstille de pågældende bedrifter i en offentlig gabestok.

     Helt generelt er det i denne sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at en offentliggørelse og oplysninger om strafbare forhold på internettet er den mest vidtgående form for videregivelse af oplysninger. Erfaringsmæssigt er oplysninger på internettet meget vanskelige at rette eller slette effektivt på grund af søgemaskiner og lignende.
     Betænkelighederne ved en offentliggørelsesordning bliver
i øvrigt særlig udtalte, når det drejer sig om en ordning, der også omfatter politianmeldelser. Der forekommer som bekendt ubegrundede politianmeldelser, og jeg håber, at forslagsstillerne kan være enige med mig i, at det i alle tilfælde ikke er acceptabelt, at en veldrevet landbrugsbedrift skal offentliggøres på internettet som et broddent kar på grundlag af en politianmeldelse, som efterfølgende viser sig ikke at kunne give grundlag for en straffesag eller en domfældelse. Hertil kommer, som forslagsstillerne også er inde på, at der udestår en række spørgsmål, der i givet fald må tages nærmere stilling til, før det er muligt at forholde sig til det nærmere indhold af en eventuel offentliggørelsesordning. Som det fremgår, kan regeringen på det foreliggende grundlag ikke støtte beslutningsforslaget.

Jeg forstod på justitsministeren, at det her ikke var noget med at tage hensyn til forbrugerne, og at det heller ikke var noget med at tage hensyn til fødevaresikkerheden, men alene var et spørgsmål om at udstille de brodne kar. Det vil jeg godt have at justitsministeren uddyber lidt nærmere.
     Sådan som forslaget er lagt frem her, er det faktisk et forebyggelsesforslag, og det betyder, at man selvfølgelig kan kigge på alle de der bureaukratiske og juridiske spørgsmål, men det fjerner ikke det grundlæggende, som handler om fødevaresikkerhed, som handler om, hvordan forbrugerne oplever, at dyr bliver behandlet, og derfor også tager afstand.

Jeg har to helt generelle indvendinger mod det her beslutningsforslag. Punkt 1 er - og det er meget vigtigt at forstå - at det i sig selv at foreslå, at politianmeldelser skal offentliggøres på internettet, jo udgør et kæmpemæssigt retssikkerhedsmæssigt problem.
     Jeg ved ikke, om hr. Ole Vagn Christensen kunne forstille sig, hvor skadeligt det kunne være for hr. Ole Vagn Christensen, hvis der blev indgivet en politianmeldelse mod hr. Ole Vagn Christensen, og uanset hvor grundløs den var, var den ude at flagre på internettet, før politiet overhovedet gik i gang med at behandle den.
     Det er et kæmpemæssigt problem, og jeg håber, det er et problem, som de retspolitisk kyndige, der er i Socialdemokratiet, på et tidspunkt kan interessere sig for, for det kan simpelt hen ikke være rigtigt, at et parti, der trods alt har været regeringsbærende i mange år, kan komme med et så vidtgående forslag.
     Det andet omkring forbrugersynspunktet er såmænd, at der jo kunne være god grund til at hænge pizzabutikken eller andre, som overtræder reglerne, ud. Der kan forbrugerne nemlig sige, at så går de ikke mere i den butik. Men når det drejer sig om landmænd, der producerer svinekød, så har forbrugeren ikke en mulighed for at fravælge det svinekød, for der står jo ikke på pakken, at den kommer fra præcis den bedrift.

Angående politianmeldelse er det jo helt klart, at sådan noget er en alvorlig sag og derfor skal behandles efter disse principper. Men det udelukker vel ikke, at vi skal have fat i de brodne kar, og at de skal vide, hvad konsekvenserne sådan set er af det, de ikke foretager sig.
     Angående forbrugersynspunktet er det jo altså sådan, at det lægges på hele branchen at der er brodne kar, og det vil sige, at man på den måde så kan vinde modstand imod det, at man sådan set ønsker at spise svinekød, og man er også i den situation, at det her kan komme til at dreje sig om store eksportindtægter og den slags ting og dermed også mange arbejdspladser.
     Er det slet, slet ikke indgået i ministerens overvejelser?

Jeg vil sige til hr. Ole Vagn Christensen, at det jo netop er det, der er min pointe. Hvis det her skal gøre gavn, for nu at omskrive hr. Ole Vagn Christensens eget valgsprog, så er det jo vigtigt, at det er de brodne kar, man går efter, og at det ikke er hvem som helst, der bliver politianmeldt.

     Jeg er meget enig i, at man skal gå efter de brodne kar, og det er heller ikke sådan, at jeg står her og siger, at et hvilket som helst forslag, der kunne rummes inden for det her beslutningsforslag, ikke ville være et forslag, som regeringen ville kunne støtte. Det kunne det måske være på nogle områder, men det, der for mig at se er forudsætningen punkt 1: Der kan ikke sås tvivl om retssikkerheden. Vi kan altså ikke have et system, hvor politianmeldelse i sig selv medfører offentliggørelse. Punkt 2: Det vil i hvert fald kræve meget grundige overvejelser, hvis man skulle gå den vej og sige, at af hensyn til generelle præventive tiltag er der visse typer af domme eller bødeforlæg, eller hvad ved jeg, som man ville offentliggøre på nettet.
     Man gør det på nogle områder i dag inden for landbrugsområdet. Jeg ved, at overtrædelser i forbindelse med gødskningsregnskaber bliver offentliggjort. Så det er ikke sådan, at jeg afviser, at man kan gå den vej på nogle områder, men retssikkerheden skal være i orden.

Må jeg sige, at der umiddelbart ikke står så meget i forslaget her om fødevaresikkerhed, så måske er det ikke lige det, vi skal drøfte i forbindelse hermed. Sådan som jeg forstod ministeren, var det selvfølgelig en afvisning af forslaget her. Så afvisende er jeg nok ikke, når jeg går på talerstolen lidt senere, men kunne det tænkes, at ministeren kunne gå ind for en model, hvis man sørgede for, at den retssikkerhedsmæssigt var i orden, nemlig sådan at dem, der blev offentliggjort, var der fældet dom over, før man gjorde det? Det må være mit første spørgsmål, jeg har jo et mere.

Jeg vil sige til hr. Christian H. Hansen, at det bestemt ville gøre alting langt, langt, langt mere spiseligt, hvis man lavede et forslag til en ordning, hvor der ikke var nogen retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Der er jo ikke andre steder i vores samfund, hvor politianmeldelse i sig selv gør, at man kommer ud og flagre på internettet.
     Så hvis det er sådan, at det i stedet for politianmeldelser kommer til at handle om endelige afgørelser, domme, bødeforlæg eller andet, hvor man kan sige, at sagen er prøvet og afklaret ved de instanser, hvor man kan klage, så forholder det sig anderledes, og så er det bestemt noget, man kan gå ind og vurdere.

Ja, for spørgsmålet er jo egentlig, om det i virkeligheden ikke er sådan, at hvis man virkelig skal det her til livs, så er det her forslag simpelt hen for svagt i forhold til, hvordan man ellers kunne præcisere det nærmere, men det kommer jeg ind på senere.
     Jeg vil nu spørge ministeren, om ministeren ville være villig, hvis det kom dertil, til at nedsætte en arbejdsgruppe, som kiggede på det her område, og som hermed fik afdækket de mange spørgsmål og aspekter, det i øvrigt også er beskrevet i selve beslutningsforslaget at man alligevel skal have fastlagt.

Jeg vil sige til hr. Christian H. Hansen, at det vil jeg gerne medvirke til at tage initiativ til, for jeg tror, at der er behov for, hvis man skal gå den her vej, at man først får afklaret det retssikkerhedsmæssigt, så der ikke er nogen problemer i det.
     Så er der den anden store diskussion, og det er, hvad begrundelsen så er, hvis der skal skabes hjemmel, om det er det dyrevelfærd, eller om det er fødevaresikkerhed, og hvilke typer af sager det typisk vil være, hvor man kan argumentere for, at offentliggørelse vil have en forebyggende effekt på længere sigt.
     Så jeg vil sige, at jeg gerne medvirker til - og det er jo noget, der så kan arbejdes videre med under udvalgsbehandlingen - at der bliver nedsat en arbejdsgruppe, som kan se på, hvor det her vil være formålstjenligt, og så vil regeringen se på det med positive briller.

Jeg har nu taget det som en forudsætning, at der i forslaget opereres med, at man enten er dømt eller har fået en bøde. Det er i hvert fald den forudsætning, jeg står med. Jeg vil gerne spørge ministeren: Hvad ville forskellen, ud fra den forudsætning, jeg har bygget ind her, være på, om man bruger det forslag her på dyrevelfærd og så den omstændighed, at man faktisk i øjeblikket gør det med hensyn til gødningsregnskaber - man har formodentlig også nogle andre områder inden for landbrugsområdet, hvor man gør det? Men hvad ville forskellen være?

Jeg vil sige til hr. Kristen Touborg, at det for det første altså på ingen som helst måde klart fremgår af det her beslutningsforslag, at det ikke vedrører politianmeldelser.
     Punkt 2: Det er et utrolig løst, bredt formuleret forslag, og vi har altså her at gøre med helt centrale elementer i et retssamfund, så jeg mener, at forudsætningen måtte være - og der synes jeg sådan set ikke, at Folketinget skal slippe så nemt - at der altså bliver lavet et grundigt stykke arbejde, og man så siger, at det præcis er på de her områder, at det ud fra almenvellets interesse kan være fornuftigt, at man går ind og giver hjemmel til at lave offentliggørelse. Men det er lidt for nemt at komme rendende og sige, at alt, hvad der på den ene eller anden måde har noget med dyrevelfærd at gøre, bare skal ud og offentliggøres på nettet.

     Jeg synes, at man skal gøre sig mere umage med så at sige, som jeg også sagde i min tidligere besvarelse, at netop den regel og den måde, man har lavet det på, for så vidt angår gødskningsregnskaber, jo viser, at det godt kan lade sig gøre inden for nogle områder, og der skal vi så bare gøre os umage med at lave en ordning, der ikke retssikkerhedsmæssigt er betænkeligheder ved.

Jeg vil godt sige, at jeg er meget tilhænger af, at vi gør vores arbejde ordentligt, og at vi får lovgivet på en måde, så det er forståeligt, og så vi ikke giver anledning til misforståelser i nogen retning. Men jeg forstår også ministeren på den måde, at hvis man får styr på de ting, så vil regeringen ikke principielt være imod at gå ind for at fremme dyrevelfærden og benytte det redskab her. Det er altså forudsat, at der er en ordentlig faglig baggrund for det.

Det er helt korrekt forstået, og jeg mener, at det er helt afgørende, hvis man skal gå den her vej. Jeg har allerede redegjort for, hvordan persondatalovens regler og det forbud, der er der, er. Hvis man skal gå ind og skabe hjemmel til at fravige de regler, der ellers gælder i vores samfund, skal det jo være velbegrundet.
     Jeg tror sådan set, at hvis vi beder fagfolk om at se sagligt på, at det her og her og her kunne være relevant, ja, så tror jeg faktisk, det er muligt at nå et meget langt stykke ad vejen. Så er regeringen ikke modstandere af det og vil ikke modsætte sig det, så er det faktisk noget, regeringen gerne vil se på med positive briller. Men som forslaget foreligger lige nu, synes jeg først og fremmest, der er meget store retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved det, men det er altså heller ikke klart nok med hensyn til, hvilke typer dyrevelfærdsmæssige overtrædelser der er. Og med hensyn til gentagelsestilfælde, hvad er det så for typer af tilfælde, er en grov overtrædelse nok osv.?
     Der er en masse detaljer, der ikke er taget stilling til, og det synes jeg egentlig vi skal lade folk, der har forstand på den type overtrædelser, prøve at se nærmere på.

Tak til justitsministeren. Så er det hr. Karsten Nonbo som ordfører.

Jeg må nok sige, at det her beslutningsforslag hviler på et meget, meget, meget løst grundlag. Man kan vel kort sagt sige, at der står: Hvis der er nogen dyr, der lider, så må vi gøre noget. Det er stort set alt, hvad der står i det her beslutningsforslag. Der står ikke ret meget om, hvad det »noget« er med hensyn til at lægge ud på internettet. Der står flere gange »overtræder reglerne om dyrevelfærd«. Hvor mange gange er flere gange?
     Når man går ind og læser de få bemærkninger, der er til beslutningsforslaget, så står der intet om domme, der står intet om bødevedtagelser, der står udelukkende om anmeldelser. Man argumenterer med anmeldelser, og anmeldelser kan være anmeldelser med hold i, og det kan også være anmeldelser uden hold i, det kan være decideret chikane eller falsk anklage. Så jeg går også ud fra, at hvis der skal snakkes videre om det her, så skal det være i forbindelse med domme eller bødevedtagelse.
     Jeg havde godt kunnet lide, hvis forslagsstillerne bare var kommet med lidt konkret, for der står sådan set til sidst, at hvis nu vi beslutter det her, så skal der derudover træffes beslutning om, hvor lang tid den enkelte bedrift skal være på listen. Og endelig skal det helt præcist angives, hvilke overtrædelser der medfører offentliggørelse. Det er, som om forslagsstillerne overhovedet ikke selv har villet tænke sig om eller villet komme med et forslag til noget, der kunne diskuteres. Det er da det mindste, man kunne forlange, når man kommer med et beslutningsforslag. Så jeg synes, det er ualmindelig tyndt.
     Så er der så også hele problematikken omkring offentliggørelse på internettet. Har man en gang været offentliggjort på internettet i de her sager, så er spørgsmålet, hvor længe man ligger der. Der er måske taget et print, som ligger og flyder et par år efter.
     Et er så overtrædelse af reglerne for dyrevelfærd. Det er ikke et princip, jeg normalt hører fra retsordførerne hos Socialdemokraterne, og man må vel sige, at sammenlagt med vold over for børn, voldtægt osv., så var det i hvert fald noget, man kunne forholde sig til, hvis man vidste, hvilke overtrædere der var halvmordere, og hvilke overtrædere der var voldsmænd. Skulle man også lægge dem ud på nettet? Er det den vej, man fra Socialdemokraternes side går ud ad? Det ville undre mig ganske gevaldigt med mit kendskab til Socialdemokraternes retspolitik; den bærer i hvert fald ikke præg af gabestok.

Nu kan man jo henføre ting til forskellige kategorier, og jeg forstår, at det, hr. Karsten Nonbo har interesseret sig for, er det juridiske og det retmæssige, og den måde, som han vurderer vores beslutningsforslag på, er simpelt hen ud fra disse principper.
     Vi vurderer det ud fra noget andet, nemlig dyrenes velfærd, og vi vurderer det ud fra den misrøgt, der er foregået, som ser alvorlig ud, ikke kun når den bliver set på billeder, men sandelig også når dyrene mærker, hvad der foregår omkring dem.
     Så må jeg sige, at selv om der bliver sagt, at det er meget lidt, der er i det her forslag, så er der dog noget, hvorimod vi her fik at vide, at regeringen i 2003 gjorde en indsats, men siden har det her spørgsmål været diskuteret i 2005, og det har været diskuteret i 2006. Nu lægger vi det så op her i 2007, og jeg synes faktisk, at vi i stedet for at blive ved med at mundhugges skulle gøre, som også justitsministeren, har jeg forstået på det der blev sagt, er interesseret i at gøre.

Man ser også ret voldsomme billeder af børn, der er blevet slået, og ret voldsomme billeder efter overtrædelse af straffeloven, men desuagtet lægger vi altså ikke gerningsmændene ud på nettet. Vi ser børn, der har fået tæsk, det gør man som kriminalefterforsker, man ser virkelig grove billeder. Der har vi i hvert fald endnu ikke besluttet os til at lægge gerningsmændene ud på nettet, selv om det også er en grov forbrydelse. Jeg spørger bare: Er det den vej, man vil gå fra Socialdemokraternes side? Man er nødt til at forholde sig til juraen. Det plejer, i hvert fald som jeg hører Socialdemokraterne, at være en mærkesag for dem, det plejer virkelig at være noget, som Socialdemokraterne går op i, også retssikkerhed. Jeg synes, at det smutter gevaldigt i det her beslutningsforslag.

Det juridiske og de retsmæssige principper skal være i orden. Det kan vi hurtigt blive enige om. Det skal ikke være det, der skiller os med hensyn til beslutningsforslaget. Det, det handler om, er sådan set, at der til den dyrevelfærd og de bødestørrelser og de kontrolforanstaltninger skal være mulighed for at kunne tilknytte det, at hvis ikke man kan leve op til et sæt etiske spilleregler, så bliver man hængt ud. Men selvfølgelig skal det retssikkerhedsmæssige være på plads. Det håber jeg at hr. Karsten Nonbo nu har forstået, så vi kan komme til at snakke om det, der er det konkrete.

Vi er nødt til at forholde os til det, og det har man altså valgt ikke at forholde sig til i det her beslutningsforslag, og det er derfor, jeg betegner det som meget, meget tyndt. Jeg tror i hvert fald, at hvis den tidligere retsordfører, hr. Morten Bødskov, læste det her igennem, så ville han gøre, som den tidligere statsminister gjorde med en vis bog. Han ville have revet en side ud af det her. Og en side er sådan set nok, for så havde der ikke været mere tilbage, og det havde det nok været bedst tjent med.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Christian H. Hansen som ordfører.

Jeg synes da lige, man med de sidste bemærkninger heroppefra også skylder at sige, at den statsminister, der så rev siden ud, ikke var så heldig med sin udtalelse, men det glemte ordføreren at sige.
     Jeg må dog anerkende, at forslaget her er meget tyndt. Jeg synes også, det var lidt fortvivlende, da ordføreren startede med at snakke om fødevaresikkerhed for den enkelte forbruger, for det er der slet ikke beskrevet noget om i beslutningsforslaget, men det er da anerkendende at vide, at det sådan set er baggrunden for hele beslutningsforslaget.
     Jeg synes, at det retssikkerhedsmæssige mangler at blive præciseret på området her. For Dansk Folkeparti er det væsentligt at slå fast, at hvis man gør sådan noget her - jeg vil godt anerkende, at det kunne være en god idé, at man offentliggør syndere - så bør det i hvert fald først ske, efter der faldet dom. Man må altså ikke hænge nogen ud på nettet, når der ikke er faldet dom endnu. Det er vi i Dansk Folkeparti modstandere af.

     Så er spørgsmålet egentlig også, om forslaget i virkeligheden er for tyndt, om det i virkeligheden er for svagt i forhold til det, man vil opnå. Nu har vi tidligere på dagen haft en debat om sodomi, forbud mod dyresex, hvor vi drøftede dyreværnslovgivningen meget, og hvis man kigger i dyreværnslovens § 29, kan man læse, og nu vil jeg citere fra den:
     »Den, der ved dom findes skyldig i mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr, kan ved dommen for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr.«
     Det er spørgsmålet, om man i virkeligheden ikke skulle sørge for, at § 29 i dyreværnsloven bliver håndhævet meget mere, end den faktisk bliver i dag, således at de, der overtræder dyreværnsloven, også får en dom, hvor der så bliver gjort brug af § 29, nemlig muligheden for at frakende dem retten til overhovedet at have med dyr at gøre. Vi synes
i Dansk Folkeparti, at det selvfølgelig ville være noget strammere end forslaget her fra Socialdemokratiet, men det kunne faktisk være et af de redskaber, det ville være bedre at gøre brug af. Jeg synes, det var anerkendende, at vi hørte, at ministeren på et af mine spørgsmål sagde, at ministeren var villig til at nedsætte en arbejdsgruppe og for nu lige at få ministerens nik til, at det også var rigtigt, vil jeg bede ministeren vende sig om og lige give mig et nik til, at det var korrekt opfattet. Det var det. Så har vi fået det præciseret. Så får vi gjort det, og det vil være en rigtig god måde at komme videre med det her forslag på. Det kunne enten være, at vi skal hænge folk ud på internettet, når der er faldet dom - eller hvad arbejdsgruppen i øvrigt peger på - eller det kunne være, at vi i virkeligheden skulle få præciseret over for dommerne i Danmark, at vi skal gøre langt mere brug af § 29 i dyreværnsloven.

Det var et meget interessant indlæg, vi her hørte fra hr. Christian H. Hansen. Men jeg hørte ikke nogen afvisning af forslaget. Jeg hørte, at der blev rejst et spørgsmål omkring fødevaresikkerheden, men jeg håber sandelig, at hr. Christian
H. Hansen er enig med mig i, at det her handler om dyrevelfærd, og at vi skal gøre noget for dyrevelfærden, som hr. Christian H. Hansen gang på gang har slået sig op på. Det er nævnt, så vidt jeg kan se, adskillige gange i det her beslutningsforslag, så jeg håber, hr. Christian H. Hansen vil give mig ret i, at selv om man prøver på at sige, at det er tyndt, indeholder det dog det principielle, nemlig hvad vi yderligere kan gøre med den værktøjskasse, vi har.

Tak for spørgsmålet. Jeg stillede sådan set ikke noget spørgsmål om fødevaresikkerhed overhovedet. Det eneste, jeg sagde, var, at jeg blev fortvivlet over, at den socialdemokratiske ordfører startede med at fortælle om fødevaresikkerhed, når det slet ikke var beskrevet i beslutningsforslaget.
     Jeg anerkender da langt, at der står noget om dyrevelfærd. Det står som det allerførste som overskrift - og så har man altså i hvert fald slet ikke læst forslaget, hvis man ikke ved, at det omhandler dyrevelfærd. Det anerkender jeg fuldt ud, og det er også derfor, jeg nævnte, at en præcisering af § 29 i dyreværnsloven måske var bedre. Det var faktisk den socialdemokratiske ordfører, der selv i en dialog med ministeren begyndte at tale om fødevaresikkerhed. Det er jo, som jeg nævnte, slet ikke beskrevet i forslaget.

Jeg er glad for, vi har på det rene nu, at med hensyn til dyrevelfærden går jeg ud fra de udtalelser, som hr. Christian
H. Hansen er kommet med tidligere, nemlig at det her forslag til forveksling ligner et, som han har fremsat. Jeg har ikke noget ønske om, vi skal gå ind i en diskussion om, hvem der har rettighederne til det, for lang tid før hr. Christian H. Hansens parti kom i Folketinget, har Socialdemokratiet jo også arbejdet med den her slags sager, så lad det ligge. Det er ikke det, det handler om.

     Det, det handler om, er sådan set: Kan vi være enige om, at vi bevæger os i den her retning, og at det, der ligger i forslaget, er et nyt instrument til en arbejdskasse? Så skal vi så finde ud af, hvordan den skal indrettes. Er vi enige om det?

Jeg tror bestemt, at det er rigtigt, at Socialdemokratiet før 1998, hvor jeg kom i Folketinget, har arbejdet med den slags sager. Jeg kan så bare ikke forstå, hvorfor jeg står her en tirsdag aften kl. 19.15 og behandler det her forslag, for Socialdemokraterne kunne jo bare have fået det gennemført, da de havde magten. Så så meget har Socialdemokratiet alligevel ikke arbejdet med det. Men lad nu det ligge.
     Forslaget her, sagde jeg som udgangspunkt, er et udmærket forslag, som kan sendes i en arbejdsgruppe og få udfyldt de mangler og fejl, som jeg kan forstå ordføreren faktisk anerkender, at der er.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste taler er hr. Allan Niebuhr.

Jeg vil indledningsvis sige, at jeg vil vælge at se på det positive i det her beslutningsforslag, og det er, at jeg tror, at de, de har fremsat beslutningsforslaget, har haft nogle gode intentioner med det. Når det er sagt, vil jeg sige, at det nok er det mest rummelige beslutningsforslag, jeg nogen sinde har set fremsat i Folketinget. Der er plads til både det ene og det andet.
     Nu kan jeg da forstå, at der også er plads til fødevaresikkerhed. Der er også plads til, hvis der er nogle mennesker, der kommer til at stå på den her internetside, at det kan være, det skræmmer nogle kunder fra at købe svinekød. Jeg må indrømme, jeg har svært ved præcis at se, hvad der er linjen i det her, så jeg vil godt tillade mig at kalde det et lidt lemfældigt beslutningsforslag.
     Nu er det sådan, at beslutningsforslaget er et oplæg til, at ministeren så skal lave et lovforslag. Jeg må sige, at der i hvert fald er plads til al det engagement, som ministeren ønsker at lægge i sådan et lovforslag, hvis det her beslutningsforslag nyder fremme. Det kan jeg så forstå at det ikke gør i det udseende, det har nu. Det synes jeg sådan set er vældig fornuftigt.
     Der står intet i det her om, hvorvidt den pågældende skal være dømt eller bare skal være anklaget af en eller anden tilfældig, der har anmeldt den pågældende til politiet. Der står intet om, hvad det er for en forseelse inden for dyrevelfærdsloven, som skal være begrundelsen for det her.
     Er det, fordi dyrlægen ved en kontrol i en stald finder en gris, som måske burde have været anbragt i en sygesti, og som så efterfølgende bliver anbragt i en sygesti? Drejer det sig om, at man ved en dyrlægekontrol ser, at her måske ikke er tilstrækkelig strøelse, og så er den pågældende lige til internetsiden, eller skal vi op i nogle væsentlig strammere og større overtrædelser af dyrevelfærdsloven? Alt det her mangler vi helt klart en beskrivelse eller en vurdering af.
     Så jeg må sige, at på baggrund af det her må jeg afvise, at Det Konservative Folkeparti kan støtte beslutningsforslaget.

Hr. Allan Niebuhr var lidt inde på det her med, om man kunne afskrække nogen fra at spise svinekød, og der har han faktisk ikke forstået, hvad det er, der ligger i at gøre en forebyggende indsats. En forebyggende indsats bygger jo på, at vi ikke skal have de der skrækscenarier om de forfærdelige forhold, som dyrene eksisterer under. Det går jeg ud fra, og jeg forstod også, at man var enig i intentionerne. Det var jo faktisk den første bemærkning, som hr. Allan Niebuhr brugte, så jeg kan ikke forstå, hvorfor man så afviser den her problemstilling, og at man ikke siger, vi er åbne over for at gå ind i det udvalgsarbejde, som er blevet foreslået.

Men min indledning skulle sådan set prøve på at fortælle, at det var så åbent et beslutningsforslag, at vi kunne lægge alt muligt ind i det her. Der er ingen næsten grænser for, hvad man kan lægge ind i det her. Og med hensyn til spørgsmålet om at skræmme folk fra at spise svinekød var det faktisk hr. Ole Vagn Christensens egne ord i et af hans tidligere indlæg til Venstres ordfører, nemlig at det at få folk lagt ud på nettet kunne været et af formålene med det her, således at man kunne få noget fødevaresikkerhed.

     Jeg har utrolig svært ved at se, at man kan få fødevaresikkerhed ved at køre det her, for som ministeren også ganske rigtigt sagde, er der jo så langt fra det led, hvor dyrevelfærden bliver overtrådt, hvis vi ser sådan på det, og til, at der ligger noget svinekød henne i Brugsens montre. Så det har ikke rigtig noget med sikkerhed for fødevaren og for forbrugeren at gøre, og det er det, jeg har utrolig svært ved at se sammenhængen i.

Jeg går ud fra, at man er klar over, at det kød, der frembringes på den her måde, er det kød, der ligger i supermarkederne. Det håber jeg vi er enige om, at det er sådan, situationen er. Det, det så handler om, er, at vi undgår, at vi får alle de her skrækkelige sager, hvor man siger, at dyrene mishandles, og derfor vil man også, når man kigger på det billede rundtomkring i verdenen, sige: Hvad er det for et ansigt, de har i Danmark?
     Jeg går virkelig ud fra, at hr. Allan Niebuhr er enig i, at sådan et ansigt vil vi ikke have, og at det her er et led i, hvordan man kan forebygge den slags ting.

Jeg mener ligesom alle andre fornuftige mennesker her i Folketinget, at vi skal gøre alt muligt for at give den bedst tænkelige dyrevelfærd for dyrene i produktionsleddet. Men jeg vil bare fastholde, når hr. Ole Vagn Christensen kommer hen til Brugsens montre og står og kigger ned til flæskefarsen, kan han altså overhovedet ikke se, om den flæskefars stammer fra en stald, hvor dyrevelfærden ikke har været overholdt, og hvor landmanden står på en internetside, eller om det er en af de utrolig mange dygtige landmænd, der overholder loven, der har bibragt Brugsens montre det her produkt. Derfor er det fuldstændig horribelt at sige, at man ved at hænge nogle landmænd ud bevidst eller korrekt eller ikkekorrekt på internetsiden dermed sikrer fødevaresikkerheden for kunderne, for der er utrolig mange gode produkter i montrene, som er kommet til veje ved dygtigt landmandsskab, og man kan ikke se forskel, og det kan hr. Ole Vagn Christensen heller ikke.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Ole Glahn som ordfører.

Det er et meget stort problem, at dyrevelfærden alt for ofte sættes til side i en landbrugsproduktion, hvor produktionens størrelse og økonomi erstatter hensynet til produktionsdyrenes liv. Det er, som om nogle landmænd med en animalsk produktion ikke er bevidste om, at det er levende dyr, de har med at gøre. I stedet opfatter de dem nærmest, som om det er produktionsenheder, der bare skal yde mest muligt, som om man er i en industriel produktion.
     Det er vores oplevelse, at dette kun forekommer hos nogle få landmænd, men de få landmænd skader til gengæld hele erhvervet. Derfor er vi på kort sigt indstillet på at prøve nye veje for at få stoppet dem, der på det groveste overtræder lovgivningen om dyrevelfærd.
     Vi har sidst set det i DR's tv med skuldersår på søer, et tydeligt resultat af en helt uacceptabel driftsledelse i en produktionsform med meget ringe dyrevelfærd. Det er ikke søernes natur, at de ikke kan andet end at stå eller ligge. Det er ikke søernes natur, at de ikke kan komme til deres skrigende grise. Det er ikke søernes natur, at de skal støde ind i et hårdt gitter, hver gang de forsøger at efterkomme deres behov for at snuse eller skubbe lidt til deres smågrise.
     Det kan let give skader, som så forstærkes, når de det meste af tiden lægger sig på samme side for at give pattegrisene adgang til patterne, fordi pattegrisene er på den ene side, hvor varmen er. Hvis man som landmand og driftsansvarlig ikke sørger for blødt underlag og mere plads til soen, skal der en meget stor omhyggelighed til for at forebygge skuldersår. Der er for mange, som svigter den omhu, men det er ikke alle landmænd, der gør det, og det er vigtigt at understrege.
     Ud over de økologiske producenter, der slet ikke har problemer eksempelvis med skuldersår, fordi søerne her lever et dyrevelfærdsmæssigt godt liv, er der mange traditionelle svineproducenter og kvægproducenter, der styrer bedriften forsvarligt. For at få forbedret dyrevelfærden betydeligt skal der mange tiltag til.
     I dag præsenteres vi for et, mere marginalt måske, men et forslag, som jeg også godt vil indrømme ikke er det mest klare forslag, jeg har set, men vi har valgt at fortolke det på den måde, at det her skal ses som et eksempel på en sanktion, som kan have et præventivt sigte i forhold til de landbrugsbedrifter, der bryder loven.
     I Det Radikale Venstre er vi enige i, at det i den nuværende situation kan være en måde til at mindske overtrædelserne af dyrevelfærdsloven. Det skal, som det understreges i forslaget, ske på en retssikkerhedsmæssig ordentlig måde og udelukkende i tilfælde af grove og gentagne overtrædelser, hvor der er faldet dom.

     Fordelene ved forslaget er samtidig, at vi ikke i et helt erhverv hænger alle ud, men i stedet går efter dem, der rent faktisk har gjort sig skyldige i grove overtrædelser. Og
i den forbindelse kan jeg glæde mig over, at ministeren har tilkendegivet, at man vil nedsætte en arbejdsgruppe, som kan arbejde videre med det her, og det vil vi støtte meget. Vi mener, der skal flere og mere gennemgående tiltag til for at stoppe den uheldige og ulykkelige udvikling, vi ser i dyrevelfærden. Og en vej kan være - og det er noget, vi vil arbejde videre med - at man certificerer sine landbrugsbedrifter. Ligesom man har certificeret det økologiske mærke, skal landmænd garantere, at hvis man køber deres produkter, så er der visse krav, der er overholdt. Man har set det med forskellige former for landbrugsproduktion,
f.eks. velfærdsgrise. Man har set det på andre områder, hvor man selv som landmand bestemmer, at man vil give en højere dyrevelfærdsgrad, og man er så selv som landmand interesseret i, at den dyrevelfærdsgrad, som man vil have på et højere niveau, kan dokumenteres, og derfor er man interesseret i, at der udøves kontrol med en. Det skal være en neutral og uafhængig kontrol, og det vil sige, det skal være en statslig kontrol, ligesom vi kender det fra det økologiske område, ligesom vi kender det fra æggeområdet, hvor man har burhøns, man har skrabehøns, man har fritgående høns, og man har økologiske høns. Så det kan lade sig gøre at finde nogle særlige mærker, som forbrugerne så netop, som man har været inde på i dag i debatten, får mulighed for at handle efter, for det er også meget vigtigt, at markedet får mulighed for at reagere, sådan at man siger: Vi køber de produkter, hvor vi er sikre på at dyrevelfærden er i orden.

Vi beder ordføreren om at blive stående. Så er det hr. Allan Niebuhr for en kort bemærkning.

Der var en enkelt ting, som jeg lige skal være helt sikker på jeg forstod rigtigt. Kan Det Radikale Venstre stemme for det her beslutningsforslag, der alene bygger på en politianmeldelse, eller skal jeg forstå det, der blev sagt om det retssikkerhedsmæssige grundlag, sådan, at Det Radikale Venstre kun kan støtte forslaget, hvis det er som følge af en dom?

Det kan jeg svare meget klart på. Det skal være som følge af en dom. Jeg har nu heller ikke læst forslaget på den anden måde. Det står tydeligt i forslaget, at der er tale om, at det skal være anmeldelser. Der opridses som baggrund for det, at der har været mange anmeldelser, men der står ikke direkte, at det er anmeldelser. Og det er klart, at selvfølgelig skal det ikke være på anmeldelser. Det skal være på domme, og det skal også være grove domme.

Jeg siger tak til ordføreren, og så er det hr. Kristen Touborg som ordfører.

Der er i de senere årtier sket en meget stor forandring i den måde, vi har vores dyr på i landbruget. Vi har fået industrialiseret, vi har fået stordrift, vi har fået en holdning hos en del producenter, der går på, at produktionsdyrene mere betragtes som maskiner end som dyr. Det er selvfølgelig en gal udvikling, det er en gal holdning at have til tingene. Men vi kommer jo ikke uden om, at det er forhold, man ikke ændrer fra år til år. For der er jo bygget meget store stalde; der er investeret voldsomt store beløb, mange milliarder i staldsystemer, som reelt ikke er egnede til at have dyr i, for det er alt for hård en måde at producere dyr på.
     At der er behov for nogle store ændringer er da også noget, som en tidligere rapport fra Dyreværnsrådet har påpeget. Men da det jo altså ikke kan ske sådan lige fra år til år, er vi nødt til her i Folketinget at prøve på at afhjælpe nogle af de ulemper, der er i den måde, vi producerer på.
     Derfor vil jeg godt sige, at SF er positiv over for principperne i forslaget her om at offentliggøre navnet på de producenter, som forløber sig i forhold til dyrevelfærd.
     Men jeg vil samtidig gerne sige, at SF's forudsætning helt klart er, at man enten er dømt eller har fået en bøde for den forseelse, man har begået. Det har vi nu taget som en forudsætning for forslaget. Det er der så rejst lidt tvivl om her i dag, men det skal i hvert fald være sagt herfra nu, at det er vores forudsætning.

     Så er vi i øvrigt ikke et øjeblik i tvivl om, at det vil have en præventiv virkning, hvis man foretager en sådan offentliggørelse. Jeg vil egentlig godt bruge en aktuel sag til at belyse det, nemlig sagen om skuldersår. Jeg vil jo sige, at det er en sørgelig aktuel sag, for det er ikke et nyt problem. Det er præsenteret på ny, fordi der er sket en stor eksplosion i anmeldelserne af skuldersår. Men der er jo ingen tvivl om, at skuldersår hos søer lige bestemt er en af de følgesygdomme, der kommer til, fordi vi har det produktionssystem, vi har.
     Jeg har bemærket mig, at når pressen tager voldsomt fat på et problem, går landbruget i aktion og prøver på at aflede de værste ulykker. Man er så gået ind og lavet en aftale med dyrlægerne om, at nu skal man have helt særlig opmærksomhed på netop det her problem. Det får mig til at sige: Og hvad er så det nye i den situation?
     Så vidt jeg ved, er der en meget stor del af svineproducenterne, der har en aftale med dyrlægen om at få det, der hedder en sundhedsaftale, og det vil sige, at dyrlægen kommer i stalden minimum en gang pr. måned. Det har jo hele tiden ifølge § 19 i dyreværnsloven været sådan, at dyrlægen skulle skride ind, hvis der foregår ting i stalden, som ikke er gode nok, og det kan man jo ikke just sige er det, der sker ude i det rigtige liv. Problemet er ganske givet, at dyrlægen jo er afhængig af, at svineproducenten fortsat ønsker at have den praktiserende dyrlæge, og derfor er han ikke særlig uvildig i sin vurdering af, om der foregår dyremishandlinger, om der foregår uacceptable ting. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at en offentliggørelse kan være medvirkende til at give en præventiv virkning, og jeg synes, det er udmærket, at vi får bearbejdet forslaget noget mere.
     Jeg vil også godt sige, at der helt uden tvivl er behov for, at vi sætter væsentligt ind i forhold til det almindelige dyrevelfærdskontrolsystem. Jeg er ikke i tvivl om, at det eksisterende system ikke fungerer, og vil vi have et ordentligt dyrevelfærd, er det simpelt hen piskende nødvendigt at gøre væsentligt mere ud af det offentliges kontrol ude i staldene. Vi kan slet ikke nøjes med, at det i gennemsnit kun foregår hvert 20. år. Så der har vi en stor opgave, vi skal have taget fat på.

Tak til ordføreren. Og så er det den sidste ordfører inden ordføreren for forslagsstillerne, hr. Per Clausen.

Der er jo ikke nogen, der behøver at være i tvivl om, at det her forslag falder på et relevant og rigtigt tidspunkt, fordi det hele tiden er sådan, at vi skal arbejde for at forbedre dyrevelfærden i det danske landbrug.
     Det kunne vi se i søndags på DR 1, hvor man så, hvordan der var sket en dramatisk stigning i antallet af anmeldelser af skuldersår, og hvor man også kunne se, at der var tale om meget slemme skuldersår, hvor der var åbne sår med skader på vævet, og man kunne se soens skulderknogler. Det er jo en meget alvorlig situation, og jeg tror, man må erkende, at når man ser sådan nogle meget dramatiske ting, er det udtryk for, at der er nogle generelle problemer med dyrevelfærden.
     Det er klart nok, at med det forslag, der ligger her, hvor man vil kunne offentliggøre landbrugsbedrifter, der er dømt - går jeg ud fra - eller har vedtaget en bøde, som også SF's ordfører sagde, får man mulighed for at offentliggøre på nettet. Det rammer formentlig kun de værste af de dyrevelfærdsproblemer, der er i landbruget i dag, men kan selvfølgelig medvirke til både at skabe debat og sætte fokus på det. Derfor er Enhedslisten i udgangspunktet positiv over for forslaget.
     På den anden side må man jo sige, at hvis det var sådan, at man for alvor ville give forbrugerne information om, hvilke produkter de skulle købe, hvis de ville være sikre på, at de dyrevelfærdsmæssige forhold var i orden, så ville det jo i dag være helt oplagt at starte en kampagne, som også Dyrenes Beskyttelse har gjort, som handler om at fokusere på økologiske produkter eller i hvert fald på frilandsprodukter.

     Det kan jo godt være, som Det Radikale Venstres ordfører var inde på, at man kunne arbejde videre med de her mærkningsordninger, selv om jeg tror, man skal være opmærksom på, at der er grænser for, hvor mange forskellige mærker man kan have, hvis folk skal være i stand til at rumme det. Jeg tror, det er meget vigtigt, at man i så tilfælde i hvert fald har nogle mærker, hvor man er fuldstændig sikker på, at de dyrevelfærdsmæssige forhold er i orden.
     Det er ikke, fordi - tror jeg - vi ikke godt ved, hvad der skal til for f.eks. at undgå skuldersår. Der skal være plads til, at søerne har mulighed for at bevæge sig. Der skal være mulighed for, at de ikke ligger på betongulve, asfaltgulve, men tværtimod ligger rimelig blødt. Sådan set ved vi alt om, hvordan liggesår udvikles, fordi de jo også kan forekomme på mennesker. Så der er altså nogle initiativer, der kan tages, og jeg er også meget enig med SF's ordfører i, at vi bliver nødt til i den videre diskussion at være meget fokuseret på, hvordan vi sikrer en effektiv kontrol af dyrevelfærden.
     Selv om man kan sige, som det ofte siges, at der jo kommer dyrlæger ud på landbrugsbedrifterne en gang om måneden, er der åbenbart alligevel en tilbøjelighed til, at disse dyrlæger muligvis eller bl.a. på grund af deres økonomiske afhængighed af de mennesker, de er ude ved, ikke på samme måde er i stand til at se de problemer, som eksisterer med dyrevelfærden. Så jeg tror sådan set også, vi bliver nødt til at se på et offentligt kontrolsystem, som er mere effektivt end det, vi har i dag.
     Men jeg er da tilfreds med, at den her debat her sidst på dagen er endt med, at ministeren har erklæret, at hun vil se på, om man med udgangspunkt i nogle af de tanker, der ligger i det her forslag, kan gennemføre nogle ting, som kan være til fordel for dyrevelfærden. Det tror jeg sådan set er en god udgang på den her sag og vel også en forholdsvis god afslutning på dagen.
     Så Enhedslisten kunne sådan set godt støtte det her forslag, under forudsætning af at vi fik præciseret de uklarheder, der er med hensyn til, om der er tale om virksomheder, som er dømt eller har vedtaget en bøde, fordi det er klart, at man ikke kan begynde at hænge folk ud på nettet, med baggrund i at de er blevet anklaget for noget. Med den præcisering kunne vi godt stemme for det her forslag, men vi er på den anden side også ret overbeviste om, at et grundigt udvalgsarbejde vil kunne føre til, at vi også på det her område vil kunne opnå nogle forbedringer, så det ser vi frem til.

Tak til ordføreren. Og så er det hr. Ole Vagn Christensen som ordfører for forslagsstillerne.

Der er jo faldet mange ord, og det var også forventeligt, at der ville falde mange ord, fordi det, der har været formålet med forslaget, har været at få sat en bevægelse i gang, og vi må jo sige, at den aktion sådan set er lykkedes. Jeg ved, at man før har diskuteret, at regeringen er en trillebørsregering, der skal skubbes, og jeg føler også, at det er lykkedes på en pæn måde, nemlig ved, at ministeren er kommet med de udtalelser om, at her er der nogle alvorlige problemer i de intentioner, der ligger i forslaget, og dem vil man gerne gå dybere ind i.
     Men jeg må sige, når jeg sidder og kigger på forslaget - jeg har læst nogle stykker efterhånden - har jeg altså svært ved at se, at vi ikke har taget det nødvendige forbehold over for de retssikkerhedsmæssige aspekter, fordi vi siger:
     »I forbindelse med udarbejdelsen af systemet til offentliggørelse på internettet skal der tages højde for de retssikkerhedsmæssige aspekter.«
     Mere klart kan man vel ikke sige, at man finder, at her er der nogle problemer, som selvfølgelig skal finde deres løsninger. Man har så brugt en stigning i antallet af anmeldelser til at skrive forslaget, og det skal siges, at det er det alvorlige i den udvikling, der har været siden 2003, hvor der faktisk har været et voksende antal af disse sager om misrøgt, i hvert fald om den dyremishandling, som står noteret her.

     Det andet, vi også har været inde og se på, er, hvor mange politianmeldte forhold der har været i perioden ud af de velfærdskontrolbesøg, der har været. Og her må vi jo konstatere, at vi ligger på 7-8 pct. af dem, der har været undersøgt, og så kan man som statistiker begynde at finde ud af, hvor mange der ville have været, hvis vi havde taget dem alle sammen, altså havde kigget på alle bedrifter i forhold til det her, og det ville jo have været et kolossalt antal.
     Jeg var glad for de positive bemærkninger fra ministeren. Og jeg forstod også på Det Radikale Venstre, at der var opbakning bag intentionerne. Det samme gælder for SF og Enhedslisten, og det er der selvfølgelig god grund til at sige tak for.
     Angående Dansk Folkeparti har jeg også forstået, at her er der mulighed for, at vi kan etablere det fornødne samarbejde netop i forbindelse med den arbejdsgruppe. Og det er jo ikke så dårligt endda, som det blev sagt fra Enhedslistens ordfører, at vi nu prøver på at samle os om noget, der er fremadrettet i stedet for at blive ved med at hænge i det dynd, hvor vi føler, at vi ikke kommer ud af stedet. Så tak for det.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.