Den næste sag på dagsordenen var:
12) Forhandling om redegørelse nr. R 8:
Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse af 25/1 2006 om dansk turisme. Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Redegørelsen anmeldt 25/1 2006. Redegørelsen givet 25/1 2006. Meddelelse om forhandling 25/1 2006).

Forhandling

En turismepolitisk redegørelse imødeses altid med spænding blandt turistfolk over hele landet, og forventningerne går mest på, hvilke tiltag regeringen vil foreslå branchen at lægge sine kræfter i. Med anvendelsen af satellitregnskabsmetoden har turismen nu fået en langt større betydning for landets BNP - 66,6 mia. kr. er et stort tal, der gør turisme til det tredjestørste erhverv, og det må skabe respekt hos os alle.

     Selv om erhvervet løbende giver udtryk for ønsker om en række konkrete mere detaljerede visioner, er der ingen tvivl om, at denne redegørelse har de elementer i sig, som branchen har efterlyst. Men spørgsmålet er, om de enkelte elementer i redegørelsen er vidtrækkende og ambitiøse nok til, at vi kan udnytte turismens store potentiale.
     Vi glæder os over det vigtige afsnit i redegørelsen, der omhandler det fremadrettede, de tanker, regeringen gør sig om de kommende 4-5 års målrettede arbejde med at skabe opmærksomhed om Danmark i udlandet, med at implementere en effektiv struktur og med at investere i udvikling, fornyelse og forskning med de rigtige tiltag de rigtige steder.
     Denne redegørelse lægger bl.a. vægt på, at der skal ske en grundig koordinering på det regionale niveau til gavn for den del af erhvervsudviklingen, der omfatter turismen. Vi skal se kommunalreformen udmøntet på dette specielle erhvervsområde med etablering af stærke regionale enheder.
     Vi finder det glædeligt, at redegørelsen i punkt 5.1 lægger op til, at VisitDenmarks rolle i forhold til de regionale organisationer lægges i mere faste rammer. Der kommer helt klare linjer op og ned gennem den nationale struktur. Ejerskab tilde tiltag, der skal skabe udvikling, er af vældig stor betydning, derfor er dette tiltag meget positivt.
     Det er vigtigt at påpege behovet for, at turismen med implementeringen af kommunalreformen får strukturel ro i en årrække. Strukturændringer har i mange år været en ofte selvskabt plage for turistfolkene, der kun sjældent har haft mulighed for at fuldende en iværksat udvikling, førend der forelå et nyt oplæg til organisatoriske ændringer og dermed ny forvirring. Giv nu dansk turisme arbejdsro, det vil uden tvivl medføre en positiv udvikling.
     Finansloven for 2006 understøtter nu VisitDenmark på en måde, der skal kunne give arbejdsro, selv om mange gerne ser, at turismen tilføres endnu flere midler.
     Men det går ikke, at de nationale, regionale, lokale og private interesser og aktører trækker i hver sin retning. Når de kan samarbejde, kan vi så også bedre give en hånd med.
     Endelig vil det blive spændende at følge, hvorledes de nu afsatte 43,5 mio. kr. som vækstmidler bliver omsat til innovative projekter. Det er rigtigt, at den meget lange danske kystlinje er et enormt aktiv for landet som turistmål. Ud over kystturismen er erhvervsturismen, der har vist så markant fremgang de seneste år, sat højt på dagsordenen sammen med events og sportsarrangementer.
     Det er alle aktiviteter, der er økonomisk krævende at bringe til succes. Her ser regeringen rigtigt, når der forventes en øget privat medfinansiering. Aktiviteter af den slags skal kunne skabe indtjening for det lokale erhvervsliv, hvorfor det er unaturligt at forvente, at staten alene står for finansieringen.
     De udmærkede kom i gang-lån er til gengæld en mulighed for finansiering af de mindre, private projekter, hvor iværksættere sætter sig for at starte en virksomhed, der henvender sig til både turister og fastboende.
     Og der skal udvikles via forskning. Rigtigt! Lad os håbe, at forskningen kan pege på de bedste af vore muligheder, samtidig med at de udbygningsmuligheder, der peges på, bliver få, men til gengæld kan praktiseres med en positiv effekt til følge. Forskningen skal opfange internationale trends og virkemidler med henblik på at styrke bl.a. produktudviklingen. Ikke forskning for forskningens skyld, men for turismens skyld.
     Syddansk Universitet har allerede igangsat forskning og uddannelse i turisme- og fritidsområdets betydning både nationalt og internationalt. Selv om der på SDU er tale om kandidatniveau, må vi sikre, at der også tilbydes uddannelse på andre niveauer gennem forskning, hvor vi identificerer behovet og formulerer kravene til sådanne uddannelsers indhold.

     Samlet set udgør markedsføringen, globaliseringens negative virkning på det danske samfund samt integrationen pejlemærker i landets turismeindsats. Turismen har noget at byde på i forbindelse med beskæftigelse af personer uden længere skolegang, og disse arbejdspladser kan jo ikke eksporteres.
     Venstre er tilfreds med denne redegørelse. Den viser regeringens agt. Vi må håbe, at de nationale, regionale og lokale niveauer hermed får magt til at skærpe Danmarks profil, øge tilstrømningen af turister, forny turistproduktet og udbrede oplevelser til hele landet med en styrket beskæftigelse og en øget indtjening til følge.
     Venstre takker for redegørelsen og tager den til efterretning.

Venstres ordfører er jo meget rigtigt inde på, at vores meget lange kystlinje er et utroligt aktiv i forbindelse med tiltrækningen af turister. Men jeg synes, jeg manglede et eller andet konkret om, hvad Venstre synes man skal gøre ved den kystturisme, som jo dramatisk falder hvert eneste år.

Vi har jo sat 43,5 mio. kr. i spil for at udvikle nogle nye produkter. Vi ser jo meget gerne, at vi sammen med erhvervet kan bruge de her midler til at være matchpenge, at erhvervet er dem, der udvikler de nye produkter, sådan at vi måske bedre kan få de tyske turister i tale.
     Jeg giver spørgeren ret i, at det er der, vi har den store udfordring. Vi har tabt mange tyske gæster de senere år, så det er der, vi har en stor udfordring.

Nu med hensyn til de der 43,5 mio. kr. siger hr. Troels Christensen også, at vi skal give dansk turisme arbejdsro. Men uanset de 43 mio. kr., som man, når man læser redegørelsen, måske kunne finde ud af er en ekstraordinær tilførsel til turismen, er bevillingerne, som jeg ser det, faldet støt og roligt siden 2001.
     Nu snakker hr. Troels Christensen jo også om, at det er godt at give turismen arbejdsro, og det kan godt være, man kan få mere arbejdsro, hvis man ingen midler har. Men mener hr. Troels Christensen ikke, når man også er inde på, at det her skal være samarbejde mellem det private og det offentlige, at der skal nogle midler til for at tiltrække disse turister?

Der skal midler til, og vi har jo heldigvis også over en årrække haft et ret fast, konstant beløb til VisitDenmark på omkring 110-115 mio. kr., som ligger fast til at kunne være med til at brande Danmark og sikre, at vi har et godt samarbejde med de andre områder, de andre turistorganisationer. Men vi ser meget gerne, at vi i forbindelse med kommunalreformen og de nye regioner får fasttømret det samarbejde endnu mere til gavn for dansk turisme.

Jeg vil spørge hr. Troels Christensen, hvordan han, som han udtrykte det indledningsvis, har fået den opfattelse, at redegørelsen indeholder de elementer, branchen har efterlyst.
     Jeg synes, at modtagelsen i branchen var ret entydig, da redegørelsen blev offentliggjort, nemlig entydig på den måde, at man tværtimod sagde, at de elementer, som branchen gang på gang havde efterlyst, var manglende i redegørelsen.
     Så jeg vil spørge: Hvad er det, der får hr. Troels Christensen til at få den opfattelse, at de elementer, branchen har efterlyst, er til stede i redegørelsen? Og hvorfor tror hr. Troels Christensen så, at det stort set hele vejen rundt gav anledning til negative kommentarer?

Som jeg gav udtryk for, er det sådan, at jeg gerne ser, at vi måske går endnu længere end det, som redegørelsen giver udtryk for, specielt på de områder, hvor det drejer sig om at benytte de muligheder, som dansk turisme jo har for at sikre, at vi bliver bedre til at få noget ud af vores integration. Med hensyn til yderkantsområdeproblematikken tror jeg også turismen kan bidrage til nogle af de svar, vi har på de felter, og også hvad angår det, der drejer sig om de negative følger af globaliseringen. Der tror jeg også, at vi kan sikre, at turismen kan bidrage på de felter.

Det synes jeg var en positiv åbning, for jeg hørte faktisk, at ordføreren sagde, at der kunne være områder, hvor man ønskede at gå videre end redegørelsen, og det er jo en åbning for, at vi også debatterer den fremtidsrettede indsats. Det synes jeg er positivt. Jeg vil derfor også spørge hr. Troels Christensen, om hr. Troels Christensen og Venstre har den opfattelse, at der, hvis man i øvrigt gør det klogt, er en sammenhæng mellem investering og udvikling.

Jeg er helt med på, at der er en sammenhæng mellem investering og udvikling, også når det gælder turisme, så vi har øjne og ører åbne, og vi er helt klart modtagelige for nye gode ideer til, hvordan vi kan komme videre i den her branche.

Ordføreren snakkede om, at midlerne til VisitDenmark blev overført uforandret. Er det en signalændring, som betyder, at beløbet vil blive overført og den almindelige omkostningsstigning, der nu er, vil blive lagt på? For det er jo en nedskæring i beløbet, når det bare overføres nominelt, uden at man medregner de omkostninger, som der nu er. Skal jeg forstå det sådan, at der er en ændring i politikken der?

Beløbet ligger ret fast på omkring de her 110-112 mio. kr. Omvendt vil jeg også sige, at vi jo sætter penge af til de projekter, som der nu er brug for. Samtidig vil jeg også godt gøre opmærksom på, at Danmark jo ligger om ikke helt oppe så næsten helt oppe i superligaen, når det drejer sig om at medfinansiere turisterhvervet og i det hele taget at sikre, at der er penge til udvikling. Det er faktisk kun Irland, der ligger med et højere tilskud pr. indbygger end Danmark, når vi ser på de lande, som vi normalt sammenligner os med.

O.k., så skal jeg jo nok være lidt mere direkte. Ordføreren siger hermed, at beløbet skal overføres nominelt. Betyder det så ikke en reel nedskæring, når den almindelige omkostningsstigning ikke føres med over?

Det gør det ikke nødvendigvis, for vi sætter jo hele tiden penge af til andre projekter, hvor VisitDenmark ligesom er regeringens forlængede arm og sørger for, at de bliver implementeret i samarbejde med regionerne, i samarbejde med turistforeningerne, i samarbejde med erhvervslivet.

Venstres ordfører er vel enig i, at redegørelsen viser, at noget er stabilt, nemlig at antallet af udenlandske turister, der kommer til kystområdet i Danmark, er meget stabilt. Er Venstres ordfører ikke enig i, at set sådan fra et liberalt, markedsrettet synspunkt må man gøre noget for at investere, og hvis man skal investere, så skal man altså investere der, hvor folk er? Det vil sige, at man skal have investeret andre steder end i Nordtyskland, nemlig længere nede i Tyskland i de andre områder.
     Og er ordføreren ikke enig i, at den instans, der skal brande dette område, bør være staten, samfundet, hvorimod de enkelte virksomheder skal markedsføre sig selv? Kan jeg få Venstres ordfører til at være enig i, at vi skal bruge nogle flere midler til at brande Danmark?

Jeg er enig i, at det er statens opgave at være med til at brande Danmark, til at sikre, at folk får øje på Danmark som turistland. Jeg er også enig i, at turistvirksomhed i Danmark typisk udføres af små og mellemstore virksomheder, der har nok i at sikre synlighed for deres produkt, så den paraply, der skal ligge over selve produkterne, er en af de opgaver, vi løser i samarbejde med VisitDenmark.

Jeg synes, det er positivt at høre, at Venstres ordfører trods alt giver udtryk for en vis forståelse, men det er jo ikke nok for turisterhvervet. Man er nødt til, hvis man skal investere, at bruge flere penge på at markedsføre, at brande området. Jeg var her i weekenden rundt i en stor del af kystområdet netop for at være klar til denne debat, og man er dybt deprimeret over, at der bliver brandet så lidt fra statens side.
     Kan jeg høre, at Venstres ordfører vil være positiv over for, at vi sætter flere penge af, og også at der bliver lavet en plan, hvor man sikrer, ligesom den tidligere regering gjorde, at vi får lavet en fælles langsigtet strategi, hvor der også skal sættes flere penge af?

Jeg er helt klart lydhør over for gode argumenter i den her sag, og jeg er også åben for at diskutere, om der på nogle felter er muligheder for, at vi samlet puljer flere midler, men det er vigtigt for mig at sige, at det skal ske i et forpligtende samarbejde, meget gerne et privat-offentligt samarbejde, sådan at vi får mere fokus på Danmark som ferieland. Så jeg er klar til at tage en diskussion af det her i udvalget.

Tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Frode Sørensen.

Omsætning: 66,6 mia. kr. svarende til knap 5 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt og 110.000 fuldtidsansatte. Turismedebatten i dag handler så altså ikke bare om en lille bolsjefabrik, der er i problemer. Det handler om et af Danmarks vigtigste erhverv, det tredjevigtigste, som vi har hørt fra Venstres ordfører, i nogle områder endog det vigtigste; men et erhverv, som i dag har problemer.
     Udenlandske turister betyder valutaindtjening til landet, og turister er ensbetydende med, at der skabes beskæftigelse i et ikke ubetydeligt omfang. Det gælder ikke mindst blandt gruppen af folk med kortvarige uddannelser, og som er bosat i områder, hvor antallet af folk med videregående uddannelser ligger langt under landsgennemsnittet.
     Ikke mindst er turisterhvervet det erhverv i Danmark, som reelt gør mest for integrationen. Ingen branche beskæftiger flere folk med anden etnisk baggrund end turismeerhvervet. 7,7 pct. af de ansatte har anden etnisk baggrund end dansk. Gennemsnittet i andre brancher er 3,7 pct., altså under halvdelen.
     Derfor burde vi heller ikke kunne være uenige om her, at udviklingen af og supporten til dansk turisme skal have vores fulde opmærksomhed og skal gives topprioritet.
     Hvad oplever vi så? Der fremlægges i dag den tyndeste redegørelse, fysisk som indholdsmæssigt, som noget dansk ministerium nogen sinde har lagt frem. Det, som jeg rent faktisk troede var et resumé, viste sig at være hele redegørelsen. Regeringen tegner et billede af, at det faktisk går helt udmærket. Vi holder så nogenlunde de sidste
10 års niveau, men det er vist kun regeringen, der føler, at det går godt. Campingpladser, hoteller, specielt uden for Københavnsområdet - nu har vi lige fået en lille tilføjelse, så jeg vil også lige sige uden for Århusområdet - vandrerhjem og sommerhuse oplever på ingen måde, at det går godt. Situationen er faktisk den, at såfremt det ikke var her
i salen, turismeerhvervet var til debat, men f.eks. i kreditafdelingen i min gamle sparekasse, så var risikoen for, at kassekreditten blev lukket, til stede. Derfor er det også på tide, at vi får diskuteret branchens vilkår og de muligheder og de forhindringer, der ligger foran os. Når jeg siger »os«, er det som tidligere nævnt, fordi turismeerhvervet opfylder mange af de målsætninger, som vi også her i Folketinget dagligt beskæftiger os med. Men lad os prøve at se på, hvordan det gik, se på overnatninger. De sidste 10 år er der forsvundet 4 millioner overnatninger fra turismens landkort. Det svarer til 16 pct. Nu er det ikke sådan, at de der 16 pct. sådan er jævnt fordelt over hele landet, eksempelvis er antallet i området Viborg Amt faldet med hele 40 pct. I perioden er altså knap
26 millioner overnatninger blevet til 21 millioner overnatninger, men da København og et par af storbyerne har pæne stigninger, er provinsens fald på katastrofale 6-7 millioner overnatninger. Disse fald skal ses i lyset af et globalt stigende turismemarked. Lad os også prøve at se på, hvor tyskerne blev af. Fra 1994 til 2004 er der sket et fald på 5,6 millioner overnatninger svarende til 3 pct. pr. år, så det kræver egentlig ikke den helt store regnestok at finde ud af, hvornår det er slut. Situationen er måske den i dag, at i Tyskland kender man Danmark som ferieland ned til omkring Hamburg, og så er det slut. Hvorfor mener regeringen ikke, at det er en national opgave at brande Danmark? Hvorfor vil regeringen ikke være med til at samle guld op på gaden, guld, som ligger uberørt hen bare nogle få hundrede kilometer syd for grænsen? Som der så rigtigt står i redegørelsen, er aktørerne på turismemarkedet de små og mellemstore virksomheder, og der må vi jo erkende, at de ikke kan løse en total dansk markedsføringsopgave. Det kan VisitDenmark, men for at Danmark kan skaffe sig fremtidige indtægter, så kræver det, at vi investerer, og det, VisitDenmark har oplevet siden 2001, er nedskæringer hvert år fra 130 mio. kr. til 112 mio. kr.

     Lad os se på beskæftigelsen. Tidligere er nævnt 100.000 ansatte svarende til 3,7 pct. af den samlede beskæftigelse, men det er jo ikke 3,7 pct., som er fordelt jævnt over landet. Bag tallene ligger der store geografiske forskelle. Eksempelvis på Bornholm er mere end 9 pct. af befolkningen beskæftiget med turister.
     Kystturismen er absolut det største problem. Langs den jyske vestkyst, i Nordjylland og andre steder mærker man det markante fravær af specielt de tyske turister. Når disse områder så samtidig er kendetegnet ved at have utrolig mange kortuddannede, må man alvorligt bekymres for fremtiden, bekymres, hvad angår job i fremtiden for denne gruppe.
     I Socialdemokratiet er vi enige med regeringen i, at der skal skabes job til nydanskerne af hensyn til integrationen, men det kniber gevaldigt med at se, at det er noget, regeringen beskæftiger sig med, når vi ser på de initiativer, som regeringen fremlægger i forbindelse med redegørelsen. Bare tingene går nogenlunde, som de går nu, så går det nok. Det gør det bare ikke. Skal skuden vendes, må det ske i et offentlig-privat samarbejde, hvor enhver statsligt investeret turistkrone med garanti vil vende tilbage igen med renter og renters rente. Hvis man ikke har været helt grundig i læsningen af denne korte redegørelse, så kunne man forledes til at tro, at turismeindustrien fremover kan disponere over yderligere godt
43 mio. kr. til vækstinitiativer. Hvis det var rigtigt, var det jo godt, men det er ikke rigtigt. Rent faktisk passer det jo ikke. Jeg nævnte før, at VisitDenmarks bevillinger var nedsat fra 130 mio. kr. årligt til 112 mio. kr., og de 43 mio. kr., som omtales her, godtgør jo ikke det, som udløb med den tidligere handlingsplan. Men så vil jeg sige, at der trods alt er lidt friskhed over redegørelsen, idet man jo konkluderer, at VisitDenmark får 23 kr. pr. indbygger til sin virksomhed, og det er fint i forhold til Tyskland, hvor man i henhold til redegørelsen kun ofrer 2 kr. pr. indbygger. Jeg vil egentlig gerne bede ministeren dokumentere, at de 2 kr. både indeholder de beløb, som forbundsregeringen i Berlin betaler, og de beløb, som de enkelte Länder investerer
i turismen. Jeg påstår, at de 2 kr. alene dækker forbundsregeringens investering, og at Ländernes beløb så skal lægges oveni, og så kommer vi til et andet resultat. Men det må vi have undersøgt i tiden fremover. Nu sammenligner regeringen Tysklands godt 85 millioner indbyggere med Danmarks godt 5 millioner. Det kunne jo egentlig også være interessant, når vi nu sammenligner indbyggere, at se, hvordan situationen er i Grønland, på Færøerne og i Island. Det kunnne være, vi så fik en anden situation. Vi er rent faktisk i en grotesk situation. Regeringen gider ikke bøje sig ned efter guldet. Hvis ikke de private turismeaktører selv kan finde det, ja, så virker det, som om det er ligegyldigt. Den internationale turisme vil stige markant frem til 2020. Et købedygtigt publikum står parat til at komme ind i Danmark. Regeringen er passiv. Nu vil jeg komme med to citater fra redegørelsen, og det første er: Hvis Danmark også fremover skal være blandt de førende turistdestinationer, er det nødvendigt, at fornyelsen og udviklingen af Danmark som turistdestination fortsættes. Jeg er enig, jeg er ganske, ganske enig. Det andet citat er: Og derfor er der lagt op til en nogenlunde uændret statslig finansiering. Altså ikke yderligere midler til markedsføring af Danmark. Ingen virksomhed har nogen sinde kunnet overleve endsige forny sig eller udvikle sig ved kraftige nedskæringer. Vi har ikke noget imod privat medvirken, men staten må altså også være med. Og hvis regeringens forhåbninger om, at initiativer for kystturismen kan medfinansieres af EU's landdistriktmidler, håber jeg da ikke, at det ligger i ministerens planer, at man så skal slippe billigere end de 112 mio. kr. Markedsføring af Danmark er ikke alene en privat opgave, det er en fælles opgave, og situationen, specielt hvad angår kystturismen, er katastrofal. Uden en målrettet og ihærdig indsats vil faldet af tyske gæster fortsætte med lavinefart, og derfor undrer det mig, når jeg læser, at ministeren mener, at faldende turister i kystområderne kan modvirkes af flere sommerhuse. Der er planlagt igangsat yderligere 6.500 sommerhuse de næste år, og på grund af den svigtende tilstrømning til de danske kyster er der for øjeblikket mange ledige huse året rundt, også i højsæsonen. Hvordan så endnu flere huse kan blive fyldt op med endnu færre kystturister, er en gåde for mig.

     Turismeerhvervet har fortjent et klap på skulderen og ikke i bagdelen. De skaber valutaindtjening, og jeg er sikker på, at de har ret, når de siger, at med de rigtige rammer og vilkår er der endnu større muligheder, og som bekendt, når det regner på præsten, så drypper det også på finansministeren. Turister skaffer beskæftigelse for dem, som på grund af manglende uddannelse har det svært, og som får det endnu sværere i fremtiden, og turismefolket åbner deres arbejdspladser for danskere af anden etnisk baggrund.
     Jeg vil til sidst bede ministeren forholde sig til forslaget fra turismens aktører om en turismefond som en form for erstatning af de årlige 1-årige bevillinger på finansloven. Er vi ikke alle interesserede i, at et af landets vigtigste erhverv på den måde sikres arbejdsro og mulighed for at kunne disponere på længere sigt end 1 år?
     Jeg skal ikke her i dag komme mere konkret ind på dannelsen af en turismefond, men blot bede ministeren tilkendegive, om det ikke var en tanke værd.
     Jeg beklager, at der ikke var voldsomt mange rosende ord til ministerens redegørelse. Det var skuffende læsning for os politikere. Turismens aktører må føle sig dybt frustrerede over denne redegørelses mangel på visioner, så bedømmelsen er hård og kan kun få karakteren en ommer.

Tak til Socialdemokraternes ordfører for talen. Jeg synes, den var ganske interessant angående antallet af turistovernatninger, og jeg må forstå det sådan, at Socialdemokraternes ordfører, hr. Frode Sørensen, kun beskæftigede sig med de udenlandske overnatninger, for virkeligheden er jo, at hvis man tager det samlede antal turistovernatninger i Danmark, så er der i perioden fra 1994 til 2004 reelt kun et fald på 1 pct., altså fra 42,7 millioner og til 42,2 millioner, så det reelt kun er et fald på 0,5 millioner.
     Men det, jeg egentlig gerne vil spørge hr. Frode Sørensen om, er: Jeg fornemmer ligesom mellem linjerne, at der skal flere penge på bordet, at det er det, Socialdemokraterne ønsker. Skal det være på samme måde som i Norge, hvor man jo hævede bevillingen fra 78 mio. kr. til 164 mio. i perioden fra 1999 til 2006?

Lad mig starte bagfra og sige, at vi ikke nødvendigvis behøver at plagiere Norge. Jeg er godt opmærksom på, at Norge heller ikke har haft den allerbedste turismemæssige udvikling. Lad os hellere se på de lande, der har denne udvikling. Det, det drejer sig om, er, at vi gør turisterne opmærksom på, at her har vi et attraktivt land at flytte hen til, og det drejer sig om en fælles markedsføringsindsats, som både indbefatter det offentlige, altså staten, og de private.
     Lad mig så også sige, at naturligvis har jeg da set i redegørelsen, at danskerne i mange situationer bliver mere hjemme. Det er sådan set udmærket. Nu har jeg nok den opfattelse, at danskerne godt kan være sådan lidt troløse i forbindelse med det der. I løbet af kort tid finder de ud af det. Og jeg må så nok sige, at når jeg rejser fra Sønderborg til Rømø, skaber det ikke voldsomt meget valutaindtjening for den danske stat, at jeg bruger mine penge, men købmanden på Rømø er naturligvis godt tilfreds med det.

Jeg synes bare, at det måske gav et mere nuanceret billede også med hensyn til den indtægt, som turismeerhvervets aktører har her i landet. Der er danske kroner jo også ganske gode for dem, når de ligger i kassen.
     Men jeg vil godt lige vende tilbage til Norge. Et eller andet sted må man jo sige, at med hensyn til vores broderland
- vi har snart næsten lige så meget sne, synes jeg, som Norge
- burde det være naturligt også at se på, hvad der er sket i Norge, når vi ligesom skal vurdere os og sammenligne os med andre nationer. Det var vel meget naturligt også at kigge på, for i Norge er der jo sket det, at de udenlandske overnatninger, samtidig med at man har hævet bevillingen voldsomt, er faldet med 15 pct. igennem de sidste 5 år. Så man kan vel ikke umiddelbart sige, at bare man hæver bevillingen, så er den hellige grav velforvaret. Det kan man vel ikke umiddelbart sige?

Nej, det vil jeg give den konservative ordfører helt ret i. Man kan ikke bare putte penge ind i systemet og så regne med, der sker noget. Der skal være en kvalificeret brug af disse penge.
     Men lad mig så sige det på den måde: Jeg ved ikke, om hr. Per Ørum selv har været i Norge på ferie, men Danmark er
i hvert fald et af de steder, som vi kan sige er et rimelig billigt ferieland, når vi sammenligner med Norge, og det har måske også en vis betydning for det her. Men jeg synes jo ikke, det kan være tilfredsstillende, at vi kan finde et enkelt eller to lande, hvor det går lidt dårligere, end det gør i Danmark. Det, det drejer sig om, er vel, at vi får anledning til at få andel i den udvikling af den globale turisme, som er i rivende fart for øjeblikket.

Tak til ordføreren. Næste ordfører bliver fru Colette Brix.

Der skal ikke herske tvivl om, at Dansk Folkeparti lægger vægt på turismen som et af vore vigtige erhverv. Det er der en række åbenlyse grunde til, nemlig 100 pct. fuldtidsansatte og en omsætning, der svarer til ca. 5 pct. af bruttonationalproduktet eller mere nøjagtigt 66,6 mia. kr. årligt. Det taler jo selvfølgelig sit tydelige sprog.
     Andre årsager til, at turismen er vigtig for Dansk Folkeparti, er, at turisterhvervet har et enestående miks af både ufaglært og faglært arbejdskraft. Turisterhvervet spiller også en stor rolle for integrationen. Andelen af ansatte af ikkevestlig herkomst i turisterhvervene er markant højere end i gennemsnittet af andre erhverv.
     Når man så lægger oven i hatten, at turismen tiltrækker investeringer til Danmark, gavner importen og spiller en stor rolle i yderområderne, burde det være det mest naturlige i verden, at vi står med et endeligt produkt, som vi politikere skal være særdeles opmærksomme på.
     I redegørelsen er der en rimelig gennemgang af dansk turisme, hvor Dansk Folkeparti lægger vægt på den stigende betydning, som erhvervs- og storbyturismen har fået og fortsat vil få. Som der redegøres for, skyldes en del af faldet i kystturismen et fald i antallet af tyske børnefamilier. Derfor skal det måske overvejes i den videre strategi at markedsføre sig mere specifikt over for ældre tyske turister, og det budskab skulle jo gerne nå ud til hele Tysklands befolkning.
     I redegørelsen præsenterer regeringen klare målsætninger, som Dansk Folkeparti som udgangspunkt kan bakke op om. Jeg vil gerne understrege, at det er Dansk Folkepartis politik, at der er et klart behov for at forbedre markedsføringen af Danmark. I regeringens eget oplæg til Globaliseringsrådet hedder det, at den samlede danske markedsføring af Danmark er for svag og for spredt. Jeg har derfor bedt ministeren om, at der gennem arbejdet i Globaliseringsrådet lægges vægt på at diskutere yderligere initiativer, der skal fremme markedsføringen af Danmark som helhed. Det er i den sammenhæng vigtigt at erkende, at oplevelsesøkonomien kommer til at spille en større og større rolle set i lyset af den skærpede konkurrence om at tiltrække udenlandske investeringer. Globaliseringsrådet er jo netop det helt rigtige forum at diskutere markedsføring af Danmark i, da alle relevante parter er enten direkte eller indirekte repræsenteret. Globaliseringsrådets udspil kunne skabe en vigtig overordnet sammenhæng mellem markedsføring af Danmark og dets rolle i forhold til det samlede erhvervsliv og arbejdsmarked. Den foreslåede linje om at tage diskussionen op i Globaliseringsrådet om eventuelle yderligere initiativer vil Dansk Folkeparti følge helt til dørs. Dansk Folkeparti mener, at den lancerede model til en sammenhængende turismeindsats nationalt og lokalt er fornuftig. I forbindelse med kommunalreformen får vi de nye vækstfora, som vil have ansvaret for at udvikle væksten i turisterhvervene regionalt. Derfor klinger det særdeles rigtigt, at forbindelsen mellem vækstforaene og VisitDenmark styrkes igennem gensidig repræsentation. Denne gensidige repræsentation vil være med til at skabe sammenhæng mellem det regionale og nationale spor i turismestrategien. Dansk Folkeparti har været med til at presse på for at få udfasning af flypassagerafgiften, vi har også været med til at presse på for at få en Danmarksfilm, og vi ser frem til, at det må have en positiv afsmitning også på turismen. Så kan jeg jo ikke lade være her i dag at nævne, at vi i Dansk Folkeparti også tidligere på året fremsatte et forslag, der gik på, at hotelmomsen skulle sættes ned, men det fik jeg desværre ikke opbakning til. Alle partier sagde nej til det her i salen. Jeg er jo altid meget glad for at tale om rammebetingelser, for jeg synes, at rammebetingelser for virksomhederne gælder alle virksomheder i hele landet, og så er der ikke nogen, der bliver forfordelt, de skal bare have de rigtige rammebetingelser. Desværre fik jeg ikke opbakning til det, men det kan jo være, det kan komme på et senere tidspunkt. Så har jeg også set her de sidste par dage, at EU lige har godkendt, at man lader aftalen løbe lidt længere med hensyn til den differentierede moms, og det er jo selvfølgelig, fordi man har set en eller anden indtægtskilde
i den retning. Når det er sagt, så vil jeg også her opsummerende sige, at det er en række positive initiativer, regeringen lancerer her, men at det er Dansk Folkepartis budskab, at markedsføring af Danmark må være genstand for en fortsat debat i Globaliseringsrådet.

Jeg vil gerne spørge Dansk Folkepartis ordfører: Nu kom det jo ikke som nogen overraskelse, at vi lige nævnte hotelmomsen igen, og fru Colette Brix gav jo selv svaret, at det er svært at finde 90 grønne knapper til at gennemføre det.
     På en måde drejer det sig jo om at give branchen lidt bedre muligheder. Hotelbranchen specielt i provinsen, campingpladser og ikke mindst kystturismen har problemer. Er det ikke problemer, som fru Colette Brix mener det er nødvendigt, at vi i fællesskab med branchen prøver at se på, også selv om det skulle komme til at koste staten lidt ekstra millioner i markedsføringstilskud?

Jeg synes jo, at turisme er lige vigtig over hele landet. Lige meget om det er kystturisme, byturisme, erhvervsturisme, synes jeg bestemt, at turisme er utrolig vigtig. Men jeg vil da også gerne sige, at man måske bliver nødt til at udvikle nogle nye produkter.
     Vi har en stor pose penge. Der går jo en stor pose penge til turisme hvert eneste år, og det kan hr. Frode Sørensen nok også bevidne, men hvem siger, at de penge bliver brugt lige nøjagtig rigtigt der, hvor de skal bruges. Man har før gjort det på en måde, måske skal man til at gøre det på en anden måde.
     Derfor er det, Dansk Folkeparti siger: Der sidder et Globaliseringsråd. Der sidder alle de dygtigste aktører på markedet. De ved nøjagtigt, hvad de skal gøre. Lad dem komme ind her og sige, hvad vi skal gøre, hvad vi skal gøre ved kystturismen. Det kan vi politikere da ikke sige, vi har slet ikke forstand nok på den forretning, men det har de, der sidder der.

Altså, der må jeg jo give Dansk Folkepartis ordfører fuldstændig ret. Det er ikke det, vi skal, men det, vi skal her, er jo at diskutere, om vi har en mulighed for at understøtte nogle af de aktiviteter, der skal til.
     Når kystturismen falder med 3 pct., så er det jo katastrofalt, og jeg glæder mig ligesom fru Colette Brix over, at storbyturismen, erhvervsturismen egentlig går udmærket, men den foregår jo i visse områder og kystturismen af helt naturlige årsager i andre områder.
     Så vil jeg da egentlig stille spørgsmålet: Er det ikke vigtigt for fru Colette Brix og Dansk Folkeparti, at vi gør noget for beskæftigelsen blandt dem, der er kortuddannede, og blandt de nydanskere, som kan blive beskæftiget inden for turisterhvervet? Jeg går ud fra, at det ikke er undgået fru Colette Brix' opmærksomhed, at branchen beskæftiger 7,7 pct. med anden etnisk baggrund, altså 7.700 ud af de 100.000 har anden etnisk baggrund.

Jeg vil da give hr. Frode Sørensen ret i, at turistbranchen tager utrolig mange med anden etnisk baggrund, og at den tager mange korttidsuddannede og mange, som har en anden form for uddannelse, måske endda nogle, der slet ikke har nogen uddannelse. Det har vi da selvfølgelig også lagt vægt på, og det synes vi er utrolig vigtigt. Det er der også andre brancher, der gør, men her er der en branche, der virkelig tager for sig. Det er fuldstændig rigtigt, og det er da vigtigt, for hvis man har noget at lave, så laver man ikke så mange ulykker. Det er rigtigt, at det er bedre at arbejde end ikke at arbejde.
     Men når det er sagt, så vil jeg også sige med hensyn til kystturisme, at kystturisme er fuldstændig lige så vigtig, som det er, at vi har en byturisme, og at vi har en erhvervsturisme, men et eller andet sted er det, jeg siger:
Lad nu de der mennesker, som selv er eksperter på det her område, komme og angive nogle veje og sige, at så gør vi sådan. Vi giver et antal millioner om året. Kan de bruges noget bedre? Jeg ved, at hr. Frode Sørensen godt ved, at det kan pengene nogle gange. Det kan de også i en virksomhed.
     Det kan godt være, man har brugt 40 mia. kr. til markedsføring, men det kan godt være, at der er en, der kommer og peger på, at hvis vi kun brugte 30 mia. kr. og så gjorde det på den her måde, så fik vi mere ud af pengene. Sådan er det faktisk også, når det gælder turismen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål, og derfor bliver næste ordfører hr. Per Ørum Jørgensen.

Når man ser turismeredegørelsen, så er det selvfølgelig også meget vigtigt, hvilke øjne man ser med. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt kan genkende den karakteristik, som hr. Frode Sørensen gav redegørelsen før. Tværtimod synes jeg faktisk, at turistredegørelsen afslører, at der er masser af potentiale, at der er nogle spændende udfordringer, og at der også er muligheder i fremtiden for dansk turisme.

     Jeg tror, at man måske lidt firkantet af og til stirrer sig lidt blind på nogle få bevillinger frem for egentlig at se alle de ting, der reelt sker på området, alle de initiativer, der er generelt, når det gælder forskning, når det gælder væksten og det gælder nye strukturer osv. osv. osv.
     Vi er enige i, og det synes jeg også redegørelsen understreger meget klart, at der er en konkret opgaveudfordring i at få flere tyske turister tilbage ikke mindst til at styrke kystturismen. Det er ikke sikkert, at vi skal gøre, som vi altid har gjort, når det gælder tyskerne. Det kan godt være, at vi skal tænke os godt om, udvikle nye koncepter og den vej igennem få de tyske turister tilbage og få styrket den del, for som det også er sagt flere gange i forbindelse med debatten, er der jo ganske gode tegn, både når det gælder erhvervsturismen, og når det gælder storbyturismen.
     Der er afsat vækstmidler, som igennem VisitDenmark skal videre ud i systemet, ud i regionerne, og dermed bliver der skabt samarbejde på det nationale, på det regionale og på det kommunale plan. Det synes jeg er en god måde at gøre det på, og jeg mener også, at det er en facon, som giver mulighed for også at kunne hæve den private medfinansiering af de her projekter. Det giver mere slagkraft til også at kunne søge flere midler gennem EU og på den måde løfte den samlede ramme.
     Jeg synes, det er vigtigt, at vi fortsat arbejder på den positive udvikling, der er inden for erhvervsturismen og inden for storbyturismen. Vi ser nye markeder, som er meget, meget spændende. Når det f.eks. gælder Asien, så er der et kæmpe marked, hvor der er ved at være en købekraft, som er meget, meget interessant.
     Det er også derfor, jeg ikke er så pessimistisk, når det gælder dansk turismes fremtid. Jeg synes, der ligger utrolig mange muligheder og venter derude. Nu kræver det, at man tænker sig rigtig godt om og får skabt nogle nye koncepter og nogle nye muligheder.
     Ordet oplevelsesøkonomi har vi hørt flere gange nævnt i forbindelse med debatten. Nu er det begreb jo ikke, hvad man ellers skulle tro efter nogle indlæg, noget, som den her regering aldrig har hørt før. Det er jo faktisk sådan, at så sent som i foråret blev der her i Folketinget blandt Folketingets partier indgået et forlig, som gik ud på bl.a. at styrke oplevelsesøkonomien. 78 mio. kr. skulle placeres på de såkaldte hotspots, hvor et af de fem elementer, man skulle satse på, netop var styrkelse af turisme eller oplevelsesøkonomien, som jo også rummer turismen, og som rummer hele eventdelen.
     Jeg synes, man glemmer, at flere partier altså har deltaget i et forlig, hvor netop oplevelsesøkonomien er blevet prioriteret. Jeg siger ikke, at det ikke er noget, vi skal arbejde videre med at udvikle, men der sker dog forskning på det område, som jeg også synes fortjener en form for anerkendelse.
     I den forbindelse synes jeg også, det er væsentligt at kigge på Globaliseringsrådet. Så sent som i sidste uge har man netop også debatteret branding af Danmark, hvordan vi generelt kan styrke det danske erhvervsliv internationalt og sikre, at der bliver flere, der søger mod Danmark. Det indebærer selvfølgelig også turismen. Jeg synes også, at den nye struktur er en af de helt centrale ting og bør være en af de helt centrale ting i den debat, vi har her i dag. Vi har set i Nordjylland, hvor man allerede nu har samlet alle gode kræfter regionalt og har fået væsentligt mere power til at gøre en sammenhængende indsats. Jeg hørte lidt på hr. Jens Christian Lunds spørgsmål, at nu skal virksomhederne bare markedsføre sig selv, og så skal staten stå for den nationale del. Det skal staten nok klare. Jeg er bare bange for, at den megen spredte fægtning, som det vil give, måske ikke vil give samme effekt, som hvis man i højere grad får de private aktører på området draget ind i arbejdet, så de bidrager mere generelt til arbejdet. Jeg tror faktisk, at det vil give en væsentlig større gennemslagskraft for at markedsføre Danmark internationalt.

     Jeg ser også, at der er en videndeling, som der er et kæmpe perspektiv i, i de nye regioner, og jeg ser at den nye struktur med VisitDenmark i tæt samarbejde med de regionale turismeudviklingsselskaber gør, at man i højere grad kan implementere en national turismestrategi og dermed også igen få mere slagkraft. Det mener jeg egentlig har en umådelig stor værdi, at man får den her struktur til at styrke dansk turisme generelt.
     Til sidst synes jeg, det igen er vigtigt at påpege, at når vi ser bevillingen i dag og den direkte støtte fra de private aktører på området til VisitDenmark, så er den på knap 37 pct. Jeg synes, det er en fornuftig målsætning. Det håber jeg da også, der er vilje blandt Folketingets partier til at arbejde mod: en målsætning om, at erhvervet i højere grad bidrager til markedsføringen, og at regeringens målsætning om at nå op på omkring 50 pct. inden 2010 er noget, som man også kan få tilslutning til blandt Folketingets partier.
     Generelt fornemmer jeg, der er en positiv vilje blandt partierne til videre at drøfte de her ting, så vi i fællesskab kan søge nogle løsninger til bedre gavn for dansk turisme, men jeg synes ikke, det er en ommer, som hr. Frode Sørensen sagde. Tværtimod synes jeg faktisk, at vi står over for masser af perspektiv, masser af muligheder og masser af udfordringer, som vi absolut er klædt på til at imødekomme.

Nu skal jeg nok lade være med at spørge De Konservatives ordfører, om han vil give karakter efter den nye karakterskala. Det skal jeg undlade, det kunne måske blive pinligt.
     Hr. Per Ørum Jørgensen siger, at redegørelsen viser, at der er mange udfordringer. Vi er et hundrede procent enige. Jeg tror faktisk, der er så mange udfordringer, at turismebranchen godt kan undvære et par stykker af dem. Hr. Per Ørum Jørgensen ser heller ikke så pessimistisk på den danske turisme og henfører det så til, at det går udmærket med erhvervsturismen og storbyturismen.
     Vi har et kæmpestort område, der er problemer i, og det, jeg gerne vil spørge hr. Per Ørum Jørgensen om, er, om hr. Per Ørum Jørgensen og Det Konservative Folkeparti vil være med til at løse nogle af de problemer. Nu ved jeg godt, at der sådan er et vist familieskab mellem ministeren og Det Konservative Folkeparti, men jeg ved også, at hr. Per Ørum Jørgensen er en mand med en vis slagkraft, og når jeg så også tænker på, at hr. Per Ørum Jørgensen vist ikke bor i Viborg Amt, men næsten så tæt på, at man kan skue derover - og der vil jeg da gerne gøre opmærksom på det store tab på 40 pct., man har haft i antallet af overnatninger - vil hr. Per Ørum Jørgensen så være med til at arbejde for, at vi ser lidt mere utraditionelt på kystturismen, og at vi gør noget for den?

Jeg ved ikke, om jeg skal begynde at begive mig ind i den nye karakterskala. Det tror jeg nok jeg skal lade ligge.
     Om udfordringer: Jeg tror da ikke, at der er noget erhverv i Danmark, der ikke har udfordringer. Det kan vel ikke komme bag på hr. Frode Sørensen, at turismebranchen også har udfordringer. Det tror jeg alle brancher har. Men vi har jo heldigvis nogle ildsjæle derude, som er gode til at tage de udfordringer op, og det gælder også i turismenbranche. Vi skal jo passe på, at vi ikke tror, at vi ved alt, alt for meget i forhold til dem, der er derude i marken.
     Så ved jeg ikke, om hr. Frode Sørensen fik undertegnede placeret i Viborg Amt. Det er godt nok Ringkøbing Amt, så jeg kender udmærket de problemer. Men jeg mener faktisk, at der netop står i redegørelsen, at der er fokus på kystturismen. Det er først og fremmest der, der skal investeres, og det har jeg det faktisk som vestjyde rigtig godt med.

Nej, jeg havde min geografi i orden. Jeg sagde nemlig, at så vidt jeg vidste, boede hr. Per Ørum Jørgensen ikke i Viborg Amt, men så tæt på, at han næsten kunne se ind i amtet - der kan så selvfølgelig ligge en bakke imellem.
     Mit sidste spørgsmål skal alene gå på det her med oplevelsesøkonomi, som hr. Per Ørum Jørgensen var inde på, og som vi sikkert kan blive meget enige om, og så de såkaldte hot spot-millioner, 78 mio. kr. er det vistnok. Kunne hr. Per Ørum Jørgensen give et bud, når han nu sidder tæt på ministeren: Hvor meget tror hr. Per Ørum, at turismen kan forvente af de der 78 mio. kr.? Nu er de jo nævnt i redegørelsen, så lidt må der kunne dryppe på degnen.

Nu får hr. Frode Sørensen det næsten til at lyde, som om undertegnede er direkte i familie med ministeren. Det skal jeg så dog sige, at det er jeg ikke.

     Men om de 78 mio. kr.: Vi afventer i øjeblikket, at Det Strategiske Forskningsråd kommer med en tilbagemelding til forligskredsen om, hvordan midlerne skal udmøntes. Det er altså dem, der har bedst forstand på de ting, og så kigger vi jo på det efterfølgende. Det synes jeg er en helt naturlig og rigtig fremgangsmåde: at der kommer et bud fra Det Strategiske Forskningsråd, ligesom der gør på alle de satsninger, vi har på det strategiske område. Så kigger vi efterfølgende på det politisk.

Jeg synes altid, det er positivt, når der er positive mennesker, og jeg vil da selvfølgelig sige, at den konservative ordfører kommer med en meget positiv ordførertale her.
     Nu er vi ikke valgt i samme amt, men jeg ved, at vi kommer i samme kreds på et eller andet tidspunkt. Jeg vil gerne spørge den konservative ordfører, om den konservative ordfører egentlig er vildt begejstret for det, der nu kommer til at stå i Herning Folkeblad, i Ringkjøbing Amts Dagblad og
i Viborg Stifts Folkeblad om De Konservatives støtte til kystturismen. Jeg har brugt hele weekenden på at tage rundt i Ringkøbing Amt for at tale med folk inden for denne branche, og de er bestemt ikke begejstrede, hverken over redegørelsen, intentionerne eller den manglende støtte. Vi kan se det i avisen i morgen, og jeg vil gerne bede ordføreren om at svare på, om det ikke er de mennesker derude, vi skal tænke på.

Jeg tror, at hr. Jens Christian Lund nok er klar over, at jeg ikke er så bange for, hvad de skriver i avisen i morgen - så skulle jeg nok have fundet et andet gebet at beskæftige mig med.
     Men jeg tror altså, at de folk, som hr. Jens Christian Lund har talt med, måske ikke helt har forstået, hvad der står i redegørelsen. Det, der reelt står, er, at der skal særlig fokus på kystturismen, plus at der er alle de her gode tiltag for at styrke innovationen, nytænkningen, forskningen på området, hvad jo er den helt rigtige medicin, hvis vi skal videre herfra, i stedet for at man blindt skyder penge efter det. Det tror jeg egentlig er meget, meget vigtigt.
     Jeg ser også et kæmpe potentiale, når vi snakker Midt- og Vestjylland, i de her nye regioner, hvor man kan samle indsatsen, styrke indsatsen og dermed også generelt skabe en mere slagkraftig indsats på turismeområdet.
     Jeg er såmænd ikke så nervøs, og er der en journalist, der ringer fra området, så skal jeg nok forklare, at det her faktisk ser ganske fornuftigt ud.

Jeg er glad for, at ordføreren igen er positiv, og så har jeg selvfølgelig en forventning om, at ordføreren her har fuldstændig opbakning fra turisterhvervet, som har den samme positive holdning som ordføreren. Hvis ikke det er tilfældet, er der selvfølgelig et eller andet galt med en konservativ, som ikke vil forstå, at det er vigtigt her at få samlet guldet op.
     Jeg vil igen gerne referere til min weekend, hvor jeg har været ude i landet: Der er altså virkelig et stort behov for en branding af Danmark, ikke bare i det område, vi har gjort det nu, men også længere nede i Tyskland, i Holland og
i andre lande. Det kan man ikke uden penge; man kan ikke forvente, at det er erhvervet selv, der skal gøre det. Det duer altså ikke, må jeg sige til ordføreren. Så jeg vil gerne have, at ordføreren her til de mennesker, som vi kender, og hvis huse står tomme, fordi der ikke er turister nok, vil sige, at De Konservative gerne vil sørge for at samle guldet op, vil støtte kystturismen med væsentligt bedre bevillinger.

Jeg vil godt advare, vil jeg sige til hr. Jens Christian Lund, imod at gøre denne debat så unuanceret, at det er et spørgsmål om rammen. Vi har tidligere i debatten drøftet, hvordan det gik i Norge: masser af penge, men altså ikke rigtig den effekt, man ønsker.
     Jeg synes, det er klogt at se på, hvor de reelle problemer er:
     Hvorfor er det, at tyskerne tager lidt tidligere hjem? Er det de rigtige målgrupper, vi får herop? Skal vi have nogle flere seniorer op, som vi jo med den demografiske udvikling i Tyskland ved, der bliver rigtig, rigtig mange af? Er vores koncepter rigtige, når vi markedsfører Danmark?
     Der har vi nogle kompetente mennesker omkring os, som kan komme med nogle gode bud på det.
     Det er altså en misforståelse, hvis man tror, der ikke er afsat penge på det her område, dels fordi der er bevillingen til VisitDenmark, som er stabil, dels fordi der er afsat ekstra midler til at styrke innovationen, forskningen og vækstprojekter i samarbejde med det regionale led, og det tror jeg faktisk man kan få glæde og gavn af også
i Midt- og Vestjylland.

Jeg har lyttet og forstået, at hr. Per Ørum Jørgensen har fokus på yderområderne, har fokus på, at der skal investeres og udvikles. Jeg har også hørt, at den ambition, der er for at skaffe midler til det, er, at erhvervet, som er i krise, skal betale mere, og at staten fortsat skal skære ned. Er det korrekt opfattet?

Jeg vil egentlig godt bringe Norge frem igen, selv om det er dyrere at være i Norge.
     Man øgede den statslige bevilling fra 78 mio. kr. til
164 mio. kr. i perioden 1999-2006. Antallet af udenlandske overnatninger er faldet med 15 pct. inden for de seneste 5 år. De er faldet med 15 pct., selv om man har øget sin bevilling markant. Derfor mener jeg, at det er unuanceret kun at snakke bevilling i den her sammenhæng. Jeg mener, at man kan få glæde af at styrke kystturismen og af nye koncepter: Er det den rigtige måde, vi markedsfører os på? Er det de rigtige steder, vi markedsfører os, og skal vi frembringe nogle nye koncepter, nogle nye tilbud, som kan tiltrække turister, der kan komme ud til vores kyster i Danmark? Det mener jeg faktisk er mere konstruktivt, og så må vi se, om det kræver flere penge fra staten. Men det ville da ikke skade, hvis de private også spyttede lidt mere i kassen. Det tror jeg da også SF's ordfører er enig med mig i.

Så må jeg forstå det sådan, at fordi Norge har haft et projekt, som ikke lykkedes godt nok, så kan Danmark ikke tage nogle fornuftige beslutninger om at sætte initiativer i gang.
     Ordføreren efterspørger initiativer og siger, at de skal sættes i gang. Der skal bare ikke afsættes nogen midler til at sætte dem i gang. Fordi de har gjort noget i Norge, som tilsyneladende ikke fungerede rigtig godt, så er det forbudt at gøre den slags i Danmark. Så er det forbudt at komme med nogle midler, fordi det kunne skade mere, end det gavnede. Det anses simpelt hen for skadeligt at komme med midler, så det bedste, man kan gøre ved branchen, er at skære ned. Så er det jo også forkert at opfordre branchen til at komme med midler, for det kunne også skade, at de leverer flere midler. Det kunne gå helt galt.

Jeg fornemmer, at ironien suser gennem salen.
     Nej, selvfølgelig behøver det ikke absolut at skade, at der kommer flere midler; det siger sig selv. Det, jeg bare forsøger at understrege, er, at der ikke nødvendigvis behøver at være en sammenhæng mellem den bevilling, man giver, og så det output, man får i den sidste ende, hvis man ikke tænker sig godt om, med hendsyn til hvordan man bruger midlerne.
     Jeg synes altså, der ligger et potentiale, når vi siger dels forskning, dels oplevelsesøkonomi - vækstinitiativer, hvor man regionalt og nationalt kan arbejde sammen om at skabe nogle gode koncepter. Det synes jeg faktisk der er rigtig meget perspektiv i, så man netop lokalt og regionalt kan få skabt de rigtige ting og de rigtige initiativer, så man får muskelkraft til reelt at skabe nogle initiativer, der har stor gennemslagskraft, i stedet for at det foregår som spredt fægtning. Det ser jeg som en af de helt væsentlige ting for dansk turismes fremtid.

Jeg vil også godt bevæge mig en tur til Norge. Det har ordføreren jo været glad for at gøre adskillige gange, og de har brug for, at vi bevæger os den vej.
     Jeg vil spørge ordføreren - sådan lidt i forlængelse af det, hr. Poul Henrik Hedeboe også spurgte om - om det er sådan, at man kan lave omvendt bevisførelse på området. Er det ifølge ordføreren sådan, at Norge er sådan en slags bevis på, at jo færre penge, man bruger, jo bedre går det, eller er det dog sådan, at der måske er en slags sammenhæng mellem, at man i øvrigt investerer klogt og så skaber udvikling?

Jeg tror faktisk, vi er enige et godt stykke hen ad vejen. Norge er beviset på, at hvis man ikke investerer klogt, er det ikke bare et spørgsmål om bevillinger. Men det, det handler om, er jo netop at investere klogt. Det tror jeg vi alle sammen er enige om.
     Derfor er det jo også vigtigt, når man ser på en ny struktur, at få skabt de her samarbejdsformer, som er rigtige, og som er kloge. Det mener jeg helt er en forudsætning, at det må være det næste skridt. Og så ligger der, selv om man skulle tro, der ikke gjorde, altså midler til at skabe nogle gode projekter, til at få noget slagkraft, til at få del i nogle EU-midler og også nogle perspektiver i at få mere privat finansiering ind i det. Samlet set må det være godt for dansk turisme, hvis vi kan løfte på flere fronter.

Jeg glæder mig over, at ordføreren så på baggrund af den debat, vi har haft her, når frem til, at hvis man investerer klogt, er der faktisk udvikling i det, og så er der noget at hente i det.

Det ville nok også komme som en overraskelse for de fleste erhverv, hvis det ikke forholdt sig sådan, men sådan forholder det sig altså også inden for det her område.

     Jeg vil derfor spørge ordføreren: Hvis vi i den videre proces kan nå frem til, at der er bred enighed om at investere på bestemte måder, fordi det er klogt, er det så noget, der vil nyde opbakning fra Det Konservative Folkeparti?

I Det Konservative Folkeparti er vi altid modtagelige for kloge tiltag. Det er faktisk dem, vi har det allerbedst med. Det er klart, at vi har finansloven, hvor alle partier er velkomne til at deltage og komme med gode og kloge ideer til, hvordan de her ting skal køres. Det synes jeg da er noget vi kan snakke videre om. Det er for tidligt at lægge sig fast på tingene nu. Der er sat midler af til nogle år frem, men lad os få de kloge ideer frem på banen, og lad os kigge på dem.

Den næste ordfører bliver hr. Johs. Poulsen.

I Det Radikale Venstre synes vi, at det egentlig på mange måder er en spændende dag i dag, fordi vi har lejlighed til at beskæftige os med noget, som i sin grundnatur og grebet rigtigt an er en debat om, hvordan vi får taget pulsen på en branche, der aktuelt, men også på kort og lang sigt kan indeholde meget, meget store muligheder, og som også indholdsmæssigt har det i sig, at det nærmest er sjovt og interessant at beskæftige sig med den. Det er derfor en branche, som vi bør have en meget stærk fokus på. Man kan måske også tilføje, at i den kontekst, vi har været i de sidste dage og måske efterhånden uger, kan det i sig selv være positivt at beskæftige sig med, hvordan man i virkeligheden og på helt andre fronter diskuterer mulighederne for på mange måder at tegne et positivt billede af Danmark. Derfor synes vi, at det er godt, at redegørelsen er kommet som baggrund for den debat, vi bør have både om den aktuelle situation i branchen og ikke mindst om, hvad der skal ske fremover. Vi må konstatere, som flere allerede har været inde på, at det billede, der tegner sig, er et billede, der absolut giver anledning til, at der bliver taget fat på den række udfordringer, vi har foran os; det er der god brug for. Situationen er helt klart, at der er en tilbagegang, som er ganske markant, især for den udenlandske turisme i Danmark. Danmark er blandt de lande i Nordeuropa, som har tabt allerflest markedsandele, og det har vi altså gjort i en situation, hvor der ellers er en generel fremgang i verden i turismebranchen og vækst inden for hele området, og hvor der
i de sidste 10 år har været en fremgang på 16 pct. i Nordeuropa.
     I den kontekst, hvor der samlet set har været fremgang over hele linjen, er det altså lykkedes for os at tabe markedsandele; der er det lykkedes for os ikke i tilstrækkelig grad at få tag i den udvikling. Der er allerede sagt meget - jeg skal derfor lade være med at gå i detaljer med det - om, at der rent faktisk i den samme periode har været et fald i statens bevillinger til området. Jeg er enig med dem, der har sagt, at man naturligvis ikke i enhver sammenhæng kan slutte direkte fra, at der er et fald i bevillingerne, og til, at det så giver anledning til et fald i antallet af overnatninger og samlet set i omsætningen i turismeerhvervet, men det er dog påfaldende, at vi har haft en årrække, hvor der både har været nedgang i bevillingerne og altså også nedgang i turismeerhvervet, specielt når det gælder overnatningerne fra udlandet. Man har sagt i redegørelsen, at det, at man samlet set har en nogenlunde stabilitet i antallet af overnatninger, er noget, der tegner et billede af, at det går nogenlunde. Til det synes jeg at der er grund til at nævne, at det er, fordi man med hensyn til danske overnatninger har klaret sig fornuftigt. Dem tager man så alle sammen og tæller med som en slags turismeovernatninger. Det tror jeg man skal være varsom med at gøre. Der er ingen tvivl om, at der nok også er en større del af overnatningerne, som vil kunne tælles med som dansk turisme, men jeg tror faktisk også, at en del af overnatningerne er udtryk for, at vi samlet set måske har fået en større købekraft i vores samfund og derfor i to sammenhænge oplever flere indenlandske overnatninger. Den ene er, at vi, fordi vi har flere penge til rådighed som privatpersoner og familier, måske i højere grad benytter det nærmeste hotel, når vi er på familiebesøg, eller når vi er til familiebegivenheder, end man gjorde før, hvor man overnattede på loftsværelset eller på en luftmadras. Det tror vi rent faktisk at det er et udtryk for. Vi tror også, at det er et udtryk for, at man i erhvervslivet bruger eksterne konferencefaciliteter og lignende i højere grad, end man har gjort tidligere, fordi det samlet set går godt i erhvervslivet. Men begge dele er ting, som er meget konjunkturfølsomme, og derfor synes vi i Det Radikale Venstre, at det er vigtigt, at vi får genoprettet en langt mere stabil tilgang af turisme fra udlandet, som kan være fundamentet for, at vi samlet set får del i den vækstøkonomi, som vi taler om her. Som jeg forsøgte at sige indledningsvis, er det i virkeligheden en spændende opgave at stå med for os, der deltager i den her debat. Det er en branche, som har alle elementer i sig til at kunne udvikle sig og skabe øget beskæftigelse, øget omsætning og dermed også øget indtjening til den danske stat, for den sags skyld. Derfor må vi sige, at vi finder det lidt besynderligt, at man ikke fra regeringens side i langt højere grad vælger at satse på udvikling af det erhverv, som vi taler om her, med alle de perspektiver, der er i det. Det er, slår jeg fast igen, et globalt væksterhverv. Det er et erhverv, som i alle økonomiske sammenhænge spås en vældig udvikling i de kommende år. Og hvis vi ikke forsøger at få del i de markedsandele, der kommer af den vækst, som vil være i de kommende år, vil der være andre, der løber med dem. Vi bør naturligvis deltage i den konkurrence på en gennemtænkt og klog måde, og derfor er det set med radikale øjne uforståeligt, at regeringen ikke i langt højere grad satser på turismen som et udviklingserhverv. Vi har allerede fået blotlagt i debatten, at der desuden er nogle sideelementer, som må anses for at være særdeles positive. Ud over det, at man generelt set skaber flere arbejdspladser i branchen, og ud over det, at man generelt set genererer en vældig omsætning til gavn også for statskassen, så er det sådan, som det er påpeget flere steder fra, at det her er et erhverv, som er i stand til at give svar på i al fald nogle af de udfordringer, der ligger i, at vi har svært ved i dag at skabe tilstrækkelig økonomisk omsætning, specielt i vores udkantsområder. Der er turismeerhvervet et af de steder, hvor man kan sige at der er en mulighed for at give et kvalificeret svar, som på en indholdsmæssig spændende måde tager udfordringen op, og som er i stand til at møde nogle af de udfordringer, vi står med, uden at der nødvendigvis skal være store strukturelle tiltag og alt muligt andet. Så vi har altså her en branche, hvor det bare handler om at investere på den rigtige måde for også at få udvikling i udkantsområderne. Det synes vi er spændende. Vi synes, at det perspektiv burde forfølges langt mere, og vi synes ikke ligefrem, at det, der gennemsyrer turismeredegørelsen, er, at man tager fat på problemstillingen, som den opleves der. Så er det påpeget fra flere ordførere, at det samtidig er en branche, som er i stand til også at tage fat på det, som i mange andre sammenhænge debatteres rigtig meget i den her Folketingssal, måske ikke lige blandt de ordførere, der er til stede i dag, men blandt andre ordførere, nemlig:
Hvordan sikrer vi, at der er en fornuftig beskæftigelse blandt indvandrere, specielt indvandrere fra tredjeverdenslande? Det er noget, der fylder meget i Folketingets debatter. Her står vi med en mulighed, som grebet rigtigt an kan give nogle af svarene på området, fordi man i den her branche altså i højere grad end i andre brancher er i stand til at opsuge arbejdskraft fra den nævnte del af det arbejdskraftudbud, der er. Det er da også et spændende perspektiv. Vi ved godt, at en del af de job fra starten måske ikke er de mest attraktive job i den her verden. Vi ved også godt, at det er job, som det måske i nogle sammenhænge kan være svært at skaffe arbejdskraft til, men det gør det da ikke mindre interessant, at man rent faktisk kan klare det i branchen med den indgangsvinkel. Tværtimod synes vi, at det er godt. Og det viser sig i øvrigt, at hvis de, som kommer den vej ind i et aktivt erhvervsliv, har baggrund for det og vil noget med det, er der også et potentiale for, at de kan udvikle sig således i deres erhverv, at de får spændende arbejdsfunktioner. Så der er mange perspektiver at forfølge, og de perspektiver synes vi ikke at man i tilstrækkelig grad gør noget ud af i redegørelsen. Vi synes måske, at der er lidt for letkøbte forklaringer på, hvordan tingene ser ud, og at der er lidt for letkøbte bud på, hvordan man skaber den videre udvikling i branchen. Det er nogle tiltag, som enten er sat i værk, eller nogle, som ikke har nogen væsentlig virkning, apropos det, der allerede har været sagt om f.eks. at bygge flere sommerhuse, hvilket ikke i sig selv skaber løsninger. Men vi vil gerne appellere til at kigge fremad, og derfor får vi også lejlighed til at drøfte det her videre under et yderligere punkt på dagsordenen. Vi vil gerne kigge fremad, og det vil vi gøre, fordi det som sagt er et spændende område, som har et stort potentiale i sig. Der er vækstmuligheder fremover. Så synes vi, at det er lidt interessant, at det samtidig er et sted, hvor man beskæftiger sig med spændende oplevelser, udvikling af spændende natur og spændende enkeltbegivenheder, f.eks. store sportsbegivenheder eller lignende, alt sammen noget, der gør mennesker glade. Det har vi vel også brug for en gang imellem.

Tak til ordføreren. Så bliver det den næste ordfører, hr. Poul Henrik Hedeboe.

I SF er vi også glade for - vi kan godt lide at starte med noget positivt - at der er kommet en redegørelse, og jeg er personligt glad for, at den er overskuelig. Men jeg er ikke så glad for indholdet. Hvis jeg skal gå igennem den, kan jeg sige, at den status, der ridses op, er, at specielt i udkantsområderne, kystområderne, er der en markant tilbagegang for udenlandske turister, lidt opvejet af, at der samlet set kommer flere danske. Storbyturisme og erhvervsturisme er i fremgang, og det er i virkeligheden en balance modsat den, vi kunne ønske os, når vi kigger på og snakker om Det Skæve Danmark. Så tilbagegangen er lidt værre, end tallene faktisk viser. Med hensyn til den indsats, som ministeren lægger op til
i forslaget her, kan vi starte med at se på de økonomiske midler. Der er en reel tilbagegang på 10 pct., fordi en krone overført fra et år til det næste år ikke er en krone værd. Der er en omkostningsmæssig ting i det, som gør, at den er mindre værd. Hvis vi ser på det her, er der omkring 10 pct. færre midler på området. Der er en masse hensigter om samarbejde. Det er godt, og det kan vi bygge videre på, men det er lidt kejserens nye klæder. Der bliver sagt, at der skal nogle ting i gang, men der er ikke rigtig noget at have det i. Ministeren er simpelt hen ikke klædt på til at løfte opgaven. Når det gælder de mål, der er ridset op, er der et mål om, at vi skal op på den samme vækst som landene omkring os. Hvis vi kigger lidt tilbage, har vi været foran; det er kun Irland, der har stået bedre, så det er ikke specielt ambitiøst. Altså, vi er kommet bagud, og nu skal vi op på niveau med landene omkring os. Men det er selvfølgelig en fremgang. Der skal være innovation, helt rigtigt. Men når der skal være innovation og udvikling, så skal der også være nogle igangsættende ting til det, og de mangler. Der er en tydelig ambition om, at den private andel skal højere op, jeg tror, at den er på omkring nogle og tredive procent nu, 36-37 pct. Ambitionen er, at den skal op på 50 pct., og det er måske her, midlerne til udvikling skal findes, men det skal ses på baggrund af, at det er et erhverv
i krise. Den her regering gør meget ud af at snakke erhvervspolitik på den måde, at det er markedet, der skal klare tingene. Vi kunne betragte det her som en virksomhed i krise, og hvad gør man så? Man skærer ned på de nødvendige investeringer, som skal udvikle. Det er ikke god erhvervspolitik. Det er heller ikke god turismepolitik, når vi overfører det hertil. Hvad angår initiativer, er der et udvidet samarbejde med regionerne omkring VisitDenmark. Det er det, der fører frem til et større og mere koordineret samarbejde, og det mål er vi helt med på. Der er noget med en turismeportal og en danmarksfilm, og det er jo ting, der har været på tegnebordet og vel nærmest er gennemført; ikke filmen, mener jeg, men turismeportalen vil jeg erklære som et initiativ, der ikke er nyt. Så er der ting, som også går som initiativer; det er bortfald af flyafgifter, og det er udstykning af sommerhusgrunde, og de to ting kan vi under ingen omstændigheder se som fremadrettede positive initiativer. Hvis vi tager flyafgifterne, er det miljømæssigt en tilbagegang; man kan sige, at det er en skævvridning inden for transporten. Fly, som er de mest forurenende, skal have ekstra nem adgang. Andre, som er mindre problematiske, bliver pålagt afgifter, mens flyene bliver frataget deres. Det er grundlæggende en forkert udvikling.

     Hvis vi ser på det turismemæssigt, tror jeg såmænd heller ikke, at det virker. Det kan nok give flere storbyturister, men jeg tror også, at det får langt flere danskere til at søge andetstedshen. Det medfører i høj grad storbyturisme og turisme til de centrale steder, og det har i hvert fald ikke noget med udkantsområderne at gøre. Vi er meget imod det initiativ.
     Med hensyn til flere sommerhusgrunde tror jeg ikke, at vi, hvis vi skal være attraktive og specielle, skal plastre naturen til med nye sommerhuse. Jeg tror, at vi skal værne om den og sørge for, at den er lige præcis det attraktive gode, som man kan komme ud at se på og bruge.
     Så de to sidste ting er ikke gode initiativer.
     De bemærkninger, vi kunne komme med til det, er, at der er brug for at gøre noget i udkantsområderne. Det er en unik chance. Vi snakker i mange andre sammenhænge, f.eks. i forbindelse med udviklingsmidler, som der bliver mange af i denne tid, om, at vi skal styrke de små erhverv, de specielle erhverv, de særlige produkter og de særlige oplevelsesting ude i yderområderne. Det er det, der kan trække turister til. Så vil der også være åbenhed for specielle turistoplevelsesområder.
     Det er godt, at der er lagt op til et samarbejde, men det er som sagt ikke nok. Der skal virkelig ske en udvikling ude i de områder. Turismeerhvervet er specielt ved, at det har en anden beskæftigelsesprofil, end vi ellers ser. Der er markant flere lavtuddannede, og der er markant flere indvandrere. Andre har været inde på det, men det er så markant i det her erhverv, og sammenkædet med nødvendigheden af udvikling i udkantsområderne passer det sammen.
     Derfor er det et område, hvor vi er pisket til at gøre noget. Vi kan ikke bare sige, at erhvervet nu selv må komme med nogle flere penge. Vi er et sted, hvor der er krise, og så må vi som ansvarlige samfundsudviklere også komme med nogle midler, ikke for at give en pose penge, men for at skabe nogle initiativfremmende incitamenter, som kan sætte ting i gang. Vi har set fantastiske udviklinger på andre felter, når der er en politisk vilje med nogle midler til at igangsætte.
     Jeg kan tage et helt andet område og snakke om vindmølleøkologi - nu tog jeg det i et ord - altså vindmølleudvikling og økologi. Det er områder, der er styrket ved initiativer, og det samme kunne vi gøre her.
     I stedet for at lukke flere grise ud i landskabet kunne vi lægge mere op til, at vi får flere små bryggerier, flere specialproduktioner, som er et særkende for Danmark og for den pågældende egn, og som ender med at tiltrække stabile turister. Det er den vej, vi skal gå, men det går altså ikke bare at skære ned. Det er ikke nok, og det er et dårligt signal at starte med. Vi skal styrke yderkanterne, vi skal styrke igangsætning derude.

Jeg synes, at det var et meget sort billede, som SF's ordfører fik tegnet af dansk turisme, man kan næsten sige med en mangel på respekt for den store indsats, som dagligt gøres i turismeerhvervet, og også for, at det giver positive resultater.
     Det har været nævnt flere gange i forbindelse med erhvervsturismen og storbyturismen, at der er fremgang, og at der lige pludselig render kinesere rundt i København som turister. Det synes jeg er alt andet end en krise. Jeg synes faktisk, at der ligger et kæmpe potentiale på det område.
     Vi har set det i Nordjylland, hvor man nu sætter 35 mio. kr. af til at styrke den regionale indsats i samarbejde med VisitDenmark og den nationale indsats. Det synes jeg ikke er en krise. Jeg synes, at det er utrolig positivt, at man kan gå den vej.
     Vi ser, at der bliver sat penge af til oplevelsesøkonomi, og vi ser, at der bliver sat penge af til innovation og vækstinitiativer. Er hr. Poul Henrik Hedeboe ikke enig med mig i, at det ikke er det, vi kalder krise? Tværtimod er det konstruktive tiltag.

Ord er noget taknemligt noget. Jeg sagde faktisk, at storbyturismen var i stigning, og det er rigtigt, at specielt København har haft en stor fremgang. Jeg sagde også, at et bredere samarbejde var en positiv ting. Det kan Nordjylland være et eksempel på.
     Men vi må erkende, at der er kommet færre midler. Det kan hr. Poul Ørum Jørgensen altså ikke tale sig ud af. Der er et skævt signal på den front, det kan man ikke tale sig ud af. Jeg ved ikke, hvoraf det kommer, det er frit i luften svævende.

Jeg noterede mig, at hr. Poul Henrik Hedeboe nævnte miljøet, som skulle være ret tungt. Vil hr. Poul Henrik Hedeboe ikke gerne være med til at sige her, at der igennem de sidste 20 år er kommet kæmpemæssige beløb og ressourcer ind på miljøområdet?
     Må jeg så ikke godt få at vide, hvor der er problemer med miljøet kontra turismen? For det har jeg ikke hørt noget om. Jeg mener faktisk, at turismen og miljøet har det temmelig fint sammen.

Jeg nævnte et helt konkret eksempel, nemlig flyafgifterne. Det var dem, jeg snakkede om i den her forbindelse. Flyafgifterne er for mig og for SF at se et miljøproblem af dimensioner. Hvis vi ser på turismeerhvervet, er det absolut et erhverv, der passer fint ind i et fremtidigt miljø. Det skal der ikke herske nogen tvivl om.
     Men lige præcise det tiltag om fravalg af passagerafgifter, som regeringen er kommet med med Dansk Folkepartis støtte, er til gengæld dårligt rent miljømæssigt.

Nu talte vi om rammebetingelser før, og det her var så en rammebetingelse, hvor man sagde, at vi skulle stå nogenlunde lige med andre lande. Derfor fjernede man flyafgiften.
     Nu ved jeg godt, at SF helst vil have, at vi skal køre på cykel alle sammen, men det er jo lidt svært, hvis man skal nå noget og tjene nogle penge; der skal jo lidt tempo på.
     Men et eller andet sted kan jeg ikke forstå, at man har så stor modvilje mod, at vi fjerner en afgift, som vi udmærket godt ved at branchen har kæmpet for at få fjernet i mange, mange år. Så forstår jeg ikke, hvorfor SF, som er så positive over for turismen i dag, ikke vil være med til at sige, at det nu var et godt tiltag, Dansk Folkeparti og regeringen kom med her.

Det drejer sig simpelt hen om internationale miljøaftaler. Samtidig med at vi fjerner afgiften, sætter de den op i Sverige og indfører den i Frankrig. Der var et initiativ på EU-niveau om at få den på banen, og det stemte Danmark imod. Det var et forsøg på at gøre det i internationalt regi.
     Så det er et forkert signal.

Tak til ordføreren. Så bliver det økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg vil gerne sige tak til de ordførere, der har taget positivt imod redegørelsen. Det er jo synd at sige, at alle ordførere synes, at det er en god redegørelse. Sådan er det ofte at være i opposition, så er man imod regeringen. Det er velkomment, men jeg er nu glad for, at jeg her fra talerstolen i dag har muligheden for at sætte nogle af de her ting på plads.
     Det rejser selvfølgelig nogle spørgsmål, når hr. Frode Sørensen gerne vil have, at der etableres en fond. Hvad skal det være for en fond? Det kan jo være, at jeg kan få det at vide lige om lidt. VisitDenmark er jo en erhvervsdrivende fond, der set med mine øjne faktisk gør et udmærket stykke arbejde.
     Men det er måske en fond, der skal betales penge ind til. Vi kunne spørge hr. Frode Sørensen om, hvorvidt det skal være en frivillig indbetaling fra erhvervets side, eller det skal være en lovpligtig fond, hvor man skal betale ind afhængigt af omsætningen.
     Så må jeg spørge, hvordan det hænger sammen med fru Helle Thorning-Schmidts skattestop. For jeg går da ud fra, at Socialdemokraterne lige i øjeblikket er enige om, at der er et skattestop, men det er måske sådan et flydende skattestop eller et skatteloft. Det har vi ikke alle sammen helt forstået endnu.
     Så kan jeg sige, at der er kommet en række interessante forslag, og vi skal behandle et fra Det Radikale Venstre lidt senere, hvor vi faktisk har de samme intentioner, nemlig at nå de mål med et bedre samarbejde. For jeg er faktisk meget, meget enig i, at dansk turisme er et utrolig vigtigt erhverv. Det er også et væksterhverv i en globaliseret verden, men det betyder også, at vi er udsat for en endnu større konkurrence, end vi har set hidtil. Det har ramt os på et af parametrene, hvilket jeg skal komme tilbage til.
     Jeg vil gerne pointere, at det ikke står så galt til med dansk turisme, som det fremføres her i Folketingssalen. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at i perioden fra 1994 til 2004 har der været en stabil udvikling i antallet af overnatninger; det gælder også omsætningen i turismeerhvervet.
     Så bliver der sagt: Det er rigtigt, at tyskerne ikke kommer så meget, som de gerne skulle.
     Når vi analyserer det med tyskerne, må vi konstatere, at familierne i Tyskland bliver ældre og mindre. Det skal sammenholdes med, at der er tale om et globaliseret erhverv, hvor der f.eks. er muligheder for at rejse til nye destinationer på Østersøkysten og nye muligheder for at rejse længere væk med fly. Det er blevet billigere, og konkurrencen er blevet større.
     Når vi taler om et globalt turismeerhverv, som hr. Johs. Poulsen er inde på, er det fuldstændig rigtigt, at der er en mellemklasse både i Indien, Kina og andre steder, der får mulighed for og penge til at rejse verden rundt. Det skal vi glæde os over, og der skal vi kende vores besøgelsestid. Men det betyder altså også, at den turisme, vi har i Danmark, bliver udsat for en øget konkurrence.
     Det er et hovedproblem, at der er færre tyskere, der holder ferie i Danmark. Det fokuserer redegørelsen også på. Vi siger netop, at det er der, vi gerne vil være med til at bruge de ekstra midler, der nu er på området.
     Det kan godt være, at hr. Jens Christian Lund kan få fuld opbakning til, at der skal bruges flere penge. Det er jo altid dejligt, hvis regeringen kan spendere flere penge, som
f.eks. når vi her i Folketingssalen skal stemme om finansloven og vi finder flere penge både til hospitaler og børnefamilier og meget andet. Så har jeg da selvfølgelig også altid en interessant diskussion: Hvor mange midler kan der tildeles turismen? Men penge gør det altså ikke alene. Jeg vil også nævne, at ser vi bort fra Tyskland, er overnatninger fra lande som Norge, Holland, Storbritannien, Finland, Frankrig, Italien, Schweiz, Spanien og USA steget med ca. 30 pct. siden 1994. Det er positivt, og det understreger det problem, vi har med vores tyske kystturister. Sammenligner vi med de andre nordeuropæiske lande, klarer vi os. Over halvdelen af vore 42 millioner overnatninger kommer fra udenlandske turister. Sveriges, Finlands og Hollands andel ligger et sted mellem 23 og 31 pct. Samtidig har vi faktisk flere udenlandske overnatninger end Finland, Sverige og Norge tilsammen, og det til trods for at der i disse lande er en attraktiv vintersæson. Når det er sagt, skal der ikke herske tvivl om, at regeringen i et samarbejde med erhvervet ønsker at sikre vækst i dansk turisme. Midlet er altså ikke som nævnt kun øget markedsføring, men altså også innovation, produktudvikling og styrket samarbejde. Ad den vej kan vi i Danmark være med til at tiltrække nye målgrupper. Det kan være seniorer; det kan være unge ægtepar, der vil have wellness, kurophold og aktiv ferie i kystområderne. Innovation og produktudvikling er også vejen frem, hvis vi skal fastholde vores internationale førerposition inden for erhvervs- og storbyturismen. Og målene nås mest effektivt, hvis der er en bedre sammenhæng i den indsats, der gøres både på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Regeringen har i redegørelsen peget på seks initiativer, som skal bidrage til at møde de her udfordringer: For det første skal vi have mere turistfremme for pengene. Der skal være en bedre samordning af vores indsats, og den indsats, der ydes lokalt og regionalt, skal hænge bedre sammen. Den skal også hænge bedre sammen med den internationale markedsføring, vi foretager, og det er den markedsføring, som VisitDenmark laver i udlandet. Regeringen vil derfor gennem VisitDenmark tilbyde et styrket samarbejde med de nye vækstfora og de lokale og regionale turismeaktører. Det er faktisk også det, Det Radikale Venstre siger. For det andet styrkes rammerne for forskning og udvikling på turismeområdet gennem de 78 mio. kr. - hvor man selvfølgelig også skal se på en række andre områder, som den konservative ordfører var inde på i dag. Det er jo forskningsrådene, der afgør, hvordan pengene skal bruges. For det tredje skabes der bedre transportmæssige rammer for turismen gennem udfasning af passagerafgiften. Jeg er meget, meget uenig med hr. Poul Henrik Hedeboe, når han siger, at den ikke betyder noget for dansk turisme. Jo, det gør den, der er faktisk er en del flyselskaber, der har sagt, at den betyder noget. Ryan Air har direkte sagt, at de vil vurdere, om de kan åbne til København.

     For det fjerde er der jo altså med finanslovaftalen afsat 43 mio. kr. til vækstprojekter over de kommende 4 år. Og vi ønsker faktisk fra regeringens side, at VisitDenmark sætter sig i spidsen for arbejdet med de her projekter, som skal udvikles i samarbejde med turismevirksomheder samt med lokale og regionale turismeaktører.
     Midlerne skal primært fokuseres mod udviklingen af nye produkter og tilbud, som gør det danske turismeprodukt mere attraktivt. Og som flere ordførere - både fra Venstre og De Konservative - har nævnt i dag, retter vi den mod kystturismen. Det gør vi, fordi det er der, vi har haft en manko med hensyn til tyskere på ferie i Danmark.
     For det femte er der, som det også er nævnt, afsat 7,5 mio. kr. til en digital danmarksfilm, en film, som set med mine øjne skal bruges til at promovere Danmark som både turist-, erhvervs-, kultur- og investeringsland. Og det er et projekt, som jeg har store forventninger til.
     Så er det, som om man har latterliggjort det en lille smule, at der nu kommer yderligere 1.500 sommerhusgrunde i Nordjylland, Sønderjylland og Lolland. Men det vil øge sommerhuskapaciteten til gavn for kystturismen, og det giver noget konkurrence. Det kan godt være, at konkurrence er et grimt ord i nogle sider af Folketingssalen, men det gør det altså.
     Så vil jeg gerne sige til hr. Poul Henrik Hedeboe, at det jo ikke er sådan, at vi plastrer kysterne til med sommerhuse. Det er jo sommerhuse, der skal ligge bag de eksisterende sommerhusområder. Det giver faktisk den lille købmand i området mulighed for at få et endnu større kundegrundlag end det, der er i dag.
     For det sjette skal VisitDenmarks lange, seje træk med udvikling og markedsføring af dansk turisme fastholdes og videreudvikles, og staten vil jo fremover støtte VisitDenmark med langt over 100 mio. kr.
     Når man hører ordførerne, mindes man jo dengang, man var på spejderlejr som knægt, og hvor man skrev hjem til far og mor: Her går det godt, men send flere penge. For det er jo faktisk det, det går ud på.
     Der er da ingen tvivl om, at flere midler hele tiden investeret rigtigt kan give noget afkast. Det tror jeg ikke der er nogen i denne Folketingssal der er uenig i. Det næste er så, at den ene dag er det den ene ting, der skal have underskudsdækning, den næste dag er det noget andet, f.eks. markedsføring af campingpladser, og så er det noget helt fjerde.
     Jeg er da ikke i tvivl om, at hvis man sagde, at nu satsede vi 100 mio. kr. mere på turismebranchen, så ville det give et afkast i form af arbejdspladser. Det ville det også gøre, hvis vi brugte 100 mio. kr. mere på modebranchen. Det ville det også gøre, hvis man brugte dem til at udvikle andre erhvervsvirksomheder i Danmark. Selvfølgelig ville det det. Men det er jo de årlige finanslove, det gang på gang drejer sig om. Og så mener jeg faktisk også, at turismeerhvervet på linje med mange andre erhverv må øge sin andel i de investeringer. Regeringen bruger 152 mio. kr. i år på dansk turisme. Det er skatteborgernes penge, som vi lægger frem til at geare vores turismeindsats.
     Når nu nogle af ordførerne har sagt, at vi skal bruge flere penge, kunne det være spændende at høre, hvor mange penge det er. Er det 50, 100 eller 200 mio. kr., man forestiller sig? Eller er det flere penge? Det ville jo være rart nok at få en eller anden melding om, hvad ordførerne ville, for så kunne man jo også gøre sådan noget gældende ved den årlige finanslovforhandling. Det er der, man lægger det årlige budget for Danmark; det gør vi i forbindelse med en finanslovforhandling.
     Jeg har også noteret mig, at der har været en enkelt direktør for en interesseorganisation, der har heglet regeringen igennem og sagt: Vi skal have flere penge. Det kan jeg sådan set bedre forstå, for det er en person, der er ansat til at sørge for, at interesseorganisationen får flere penge skrabet sammen. Så det forstår jeg godt. Der er ingen problemer i det; det tager vi helt stille og roligt.
     Jeg vil sige, at turismeredegørelsen jo har identificeret turismens aktuelle udfordringer. Der er masser af udfordringer; diagnosen er med andre ord stillet, og hvad medicinen er, har jeg også skitseret: Regeringen vil lægge op til en række konkrete samarbejder med en bred kreds af aktører i dansk turisme samt betydelige forbedringer af rammevilkårene.
     Kort sagt: Regeringen har formuleret konkrete svar på, hvad der nu må gøres for at skabe vækst i dansk turisme fremover, og alle relevante parter er jo inviteret til at deltage.
     Så vil jeg gerne sige til hr. Poul Henrik Hedeboe, at vi så må konstatere, at vi er fuldstændig uenige, når vi taler passagerafgift. SF vil heller ikke være med til flere sommerhusgrunde. Og så kunne jeg forstå, at der var noget med noget øl. Og Irland var der også nogle bemærkninger om.

     Irland har faktisk ikke klaret sig ret godt. Hvis vi går ind og ser i statistikkerne for Irland, så har de faktisk klaret sig lidt skidt igennem de seneste år. De har faktisk tabt 13,63 pct. af deres udenlandske overnatninger og 2,27 pct. af deres indenlandske fra 2000 til 2004. Så det er jo ikke kun Danmark, der er udsat for øget konkurrencepres.
     Men vi skal være med til at udvikle dansk turisme, for dansk turisme er andet end blot et sommerhus, der ligger i klitterne, og så Den Lille Havfrue på Langelinje. Dansk turisme skal udvikles. Vi skal have innovation ind i dansk turisme. Vi vil sørge for et bedre samarbejde - det kommer jeg ind på ved det næste beslutningsforslag med nogle ganske fornuftige betragtninger om, at vi jo netop nu ønsker, at der skal være en gensidig repræsentation i VisitDenmark og ude i de regionale turismeorganisationer. Det er jo ganske fornuftig snak, så vi kan få en bedre koordination.
     Nu har vi diskussionen her i dag, og det er jo rimeligt nok, fordi det er her i Folketinget, vi diskuterer. Men jeg må da lige notere mig, at nordjyderne også regionalt har valgt at gøre en ekstra indsats i deres område. Så det er ikke bare skatteborgernes 150 mio. kr., vi ser her. Der bliver altså også hældt millioner i fra regionernes side, som kommunerne kommer til at betale i fremtiden, jævnfør de nye vækstfora og den måde, man agerer på lokalpolitisk.
     Det, det drejer sig om, er, at vi hele tiden for den pose penge, der er til rådighed, skal sørge for at få flest mulige arbejdspladser, mest mulig omsætning, mere vækst og mere innovation i dansk turisme. Det er det, det går ud på. Derfor har regeringen jo en målsætning om, at turismeerhvervet også selv mere og mere må være med til at finansiere deres egen markedsføring i fremtiden. Det tror jeg ikke der er nogen ordførere der er uenige i.
     Det er jo altid nemmere at sige: Flere penge, så går det nok. Men flere penge gør det ikke altid. Den konservative ordfører har jo netop i dag været inde på, at selv om nordmændene fik et massivt markedsføringstilskud, opnåede de alligevel ikke at kunne vende en tilbagegang.
     Vi må vænne os til, at vores produkter inden for dansk turisme skal udvikles. De skal være bedre for at tiltrække turister i fremtiden. Der er nye markeder ved Sortehavet, ved Østersøkysten, andre steder, og de, der sidder her i salen, ved godt, hvad en flybillet koster. Så der er altså ingen vej udenom: Vi skal udvikle dansk turisme.
     Der er regeringen selvfølgelig klar til at gå foran i denne proces, men det bliver i samarbejde med alle aktørerne inden for området.
     Så er der meget, der kan sættes spørgsmålstegn ved. Hvilke projekter skal de godt 36 mio. kr. så gå til over de næste 3 år og hvordan? Der er jo ikke andet at sige, end at de penge - gerne sammen med en medfinansiering ude fra områderne - simpelt hen skal gå til specielle produkter, der gør, at vi får endnu flere turister ind i Danmark. Og det må jo være en forhandling imellem de aktører, der også vil være med til at skubbe penge i de her projekter. Men vi er klar til at betale vores andel af en udvikling på det her område.

Ja tak. Så er der lige nogle spørgsmål. Hr. Frode Sørensen som den første.

Egentlig kan man jo blive helt fornøjet ved at høre ministerens afsluttende bemærkning. Og i forhold til det, vi har set i redegørelsen, synes jeg jo, der kom nogle åbninger til, at vi kan komme ind på det, for ministeren erkender jo - som de fleste af ordførerne har sagt - hvor problemerne er, og at vi må gøre noget ved det.
     Jeg mener ikke, der er ret mange, der har sagt, at bare der kommer flere midler, giver det et større udbytte. Det skal selvfølgelig da være sådan, som ministeren selv er inde på, at innovationen og produktudviklingen skal være på plads. Og det er ikke noget, vi kan gøre her, det skal gøres i et fællesskab.
     Med hensyn til om det så skulle komme til at koste lidt mere, vil jeg sige, at nu var det jo sådan, at vi ikke blev inviteret ret meget til finanslovdrøftelserne, men vi havde da lidt penge i tankerne på det der tidspunkt. Jeg vil da godt nævne, at vi oprindelig snakkede om relativt få millioner, måske 30 eller sådan noget, og der kan jeg kun sige det sådan, uanset hvad vi nu er blevet enige om med skattestop på den ene og den anden måde, at vi sagtens kan finde pengene i finansministerens kasse med de midler, han har fået ind dér, uden på nogen som helst måde at røre ved stigende skatter. Der er ingen problemer i den side af sagen.
     Så syntes jeg da, det var positivt - sådan optog jeg det
- at ministeren ville være indstillet på at diskutere, om man kunne få en turismefond; om man kunne få en fond, så man kunne klare det lidt fremadrettet, og ikke som det gik, så vidt jeg husker i 2002, hvor ministeren i foråret indgik en aftale med branchen om en 3-årig kontrakt og ophævede den 7 måneder senere. Men lad os komme videre i det her. Det synes jeg ville være en god ting.

Jamen jeg vil gerne sige til hr. Frode Sørensen, at jeg faktisk ikke mener, at dansk turisme har behov for endnu en fond. Jeg synes faktisk, at VisitDenmark gør et udmærket stykke arbejde. Og nu skal vi sørge for, at VisitDenmark kommer til at arbejde bedre sammen med de nye vækstfora og de nye turismeorganisationer i de nye regioner.

     Men vi har jo en erhvervsdrivende fond, skal vi bruge en mere? Skal det være en fond, som der skal stoppes penge ind i fra aktørernes side ? Er det noget, hr. Frode Sørensen ønsker at lovgive om? Det er så det, der er diskussionen. Regeringen mener ikke, der er behov for en fond ud over VisitDenmark. VisitDenmark gør det faktisk rigtig godt.

Det kunne jo også være, en fond kunne gøre, at man kunne se på et projekt over lidt flere år og dermed være med til at sikre, at det ikke bliver på en sådan måde, at man ikke ved, hvilke midler man har i år 2007, 2008 og 2009. Det vil nok være en fordel, hvis man kunne se lidt på det der.
     Men må jeg ikke lige til sidst bede ministeren kommentere eller bekræfte: Det kan vel ikke uden andre initiativer lade sig gøre, at man bare bygger en masse huse, og at der så kommer folk i de huse, uden at man gør eksempelvis tyskere og andre opmærksom på, at nu har man lige
6.500 flere huse. Antallet af overnatninger er for nedadgående, antallet af huse er for opadgående. Der skal da ske en ekstra indsats, for at det der svælg bliver udlignet, sådan at man får folk i de huse. Ellers er der da nogle af investorerne, der får nogle voldsomme problemer med at klare de terminer, der skal betales på de nye sommerhuse.

Jeg tror næsten, det er første gang, jeg hører hr. Frode Sørensen begynde at have bekymringer om private investorer i sommerhusområderne. Altså, det er jo udbud og efterspørgsel, det er der ingen tvivl om, det er konkurrence.
     Så kan man diskutere, hvad årsagerne er til, at husene ikke er fyldt op. Et element kunne måske være prisen på ferien. Det skal jeg lade være usagt, det skal jeg ikke kloge mig på, men der er jo ingen tvivl om, at flere sommerhuse giver et øget udbud, og det giver også øget konkurrence, og det har vi det faktisk helt godt med i regeringen.
     Det skal selvfølgelig sammenholdes med de 36 mio. kr., vi over de kommende år vil være med til at bruge med fokus på kystturismen. For vi er jo enige om, at det er tyskerne, der har svigtet det danske marked. Det er derfor, at mens parametrene de andre steder går pænt fremad, har vi et problem på det område, og det område er vi selvfølgelig nødt til at udvikle i fællesskab.

Af hensyn til dem, der måtte interessere sig for den her debat uden for huset og måske efterfølgende også vil dykke ned i den, synes jeg, det skal siges, at ministeren er meget positiv i det billede, han tegner af, hvilke initiativer der ligger i redegørelsen.
     Jeg citerer ministeren direkte for at sige i diskussionen om tyske turister, at så må vi jo bruge nogle af de ekstra midler, der ligger på området. Altså, ordet ekstra
i den sammenhæng synes jeg måske er lige frimodigt nok. Jeg ved godt, at ministeren taler om de 43,5 mio. kr., og så siger han i øvrigt lidt senere plus de 7,5 mio. kr. til en danmarksfilm. Men kan ministeren ikke bekræfte, at de 43,5 mio. kr. indeholder de 7,5 mio. kr. til danmarksfilmen, og at det er udtryk for, at der er afsat 12 mio. kr. i 2006-finansloven, 10 mio. kr. i 2007 og 7 mio. kr. i 2008 og 2009? Det giver nemlig 43,5 mio. kr. tilsammen. Det er i øvrigt udtryk for - i alle årene - et reduceret beløb i forhold til det, der var i 2004, hvor beløbet jo var 18,6 mio. kr. til udvikling af erhvervet bare på ét finansår. Så man kan vel ikke med rette tale om ekstra midler. Jeg vil med det samme sige, at vi gerne vil være med til at diskutere, hvordan man bruger midlerne klogest muligt, måske også nye midler i givet fald, men jeg synes ikke, man skal tegne et billede, der ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.

Jeg kan bekræfte, at Danmark bruger 152 mio. kr. på turisme i år, hvoraf der er afsat 36 mio. kr. over de næste år. De 36 mio. kr. er jo fordelt over 3 år - det er korrekt - og der er sat 7,5 mio. kr. af til en danmarksfilm, hvor vi gerne skulle have en privatfinansiering oveni på 7,5 mio. kr. til projektet. Og der håber jeg selvfølgelig, det vil lykkes at finde de sidste penge.
     Det er korrekt, at det er over 3 år. Men det rykker altså ikke ved, at vi med 112 mio. kr. til VisitDenmark, 12 mio. kr. til en turismepolitisk vækstplan, 21,4 mio. kr. til WoCo og 7,5 mio. kr. til en digital danmarksfilm har 152 mio. kr. på budgettet.

Jeg synes, det er godt, at ministeren i al fald bekræfter, hvordan tingene hænger sammen i forhold til det billede, der blev givet lige før. Det er lidt anderledes, for det er jo så udtryk for, at man bruger mindre, og der kan vi så debattere, om det er klogt eller ej osv.
     Ministeren siger så også i den sammenhæng, at det her lidt er billedet af dengang, man var på spejderlejr; nu ved jeg jo ikke, om ministeren har været på spejderlejr, men man skrev hjem og sagde, at her går det godt, send flere penge. Så skal det retfærdigvis også med i billedet, at når det er en del af diskussionen på nuværende tidspunkt, er det jo med udgangspunkt i, at det ikke bare handler om, at nu skal man have nogle flere penge, som man kan bruge til ingen verdens nytte, men at det er penge, som kan investeres i at skabe fornyet udvikling.

     Jeg har ikke hørt nogen i branchen sige, at vi ikke taler om penge, som skal investeres, således at de genererer omsætning og beskæftigelse og dermed jo også genererer indtægter til den statskasse, som vi begge to er dybt bekymrede for også har det godt i årene fremover.
     Det er sådan allerede i dag, at med den omsætning, der er på turismeområdet, har staten indtægter på 16 mia. kr., heraf halvdelen alene i moms.
     Så det er jo ikke ubetydeligt, om vi gør det rigtigt. Derfor synes jeg, det er lidt urimeligt at tegne et billede af, at det bare handler om: Send more money. Det handler vel lige så meget om, at vi i fællesskab, måske også fordomsfrit, drøfter, hvordan vi kan sikre, at den her branche, som globalt set er en vækstbranche, også i Danmark er en branche
i vækst. Gør det ikke?

Jeg tror, at jeg faktisk er meget enig med spørgeren her. Det er netop det, jeg i dag har prøvet at fokusere på, nemlig at det her ikke kun er et spørgsmål om at sende flere penge. Det er det jo ikke.
     Det er med at satse på et globalt væksterhverv som dansk turisme, der skal udvikles i fremtiden, og hvor vi gerne skulle sørge for at få erhvervet til at bidrage lidt mere til at investere i øget vækst i turismeerhvervet. Det er jo det, der er udgangspunktet, altså en pulje af penge, vi har, der bliver større og større.
     Men hr. Johs. Poulsen ved også godt, at det er på finansloven hvert eneste år, vi afgør, hvor mange penge der skal sættes af til de forskellige projekter, ligegyldigt om vi taler sygehuse, kræftplan, eller hvad pokker vi diskuterer her fra talerstolen.
     Vi har en ramme for turisme, der har været udsat for besparelser, ligesom mange andre ting i denne verden under den her regering. Det har været nødvendigt, og det er jo derfor, at vi ikke udskriver nye skatter og afgifter hver eneste måned. Jeg ved også, at erhvervet er rimelig tilfreds med, at der ikke dukker nye rudekuverter op hver måned.

Hermed sluttede forhandlingen.