Jeg synes, at behandlingen af dette lovforslag har været en lidt besynderlig oplevelse, men det skyldes selvfølgelig kun, at jeg er ny i Folketinget.
Da jeg så lovforslaget første gang, så jeg et meget langt, meget teknisk og meget indviklet forslag, som der var givet meget lange og meget indviklede høringssvar til. Så fik jeg at vide, at det skulle færdigbehandles i løbet af en uges tid. Der skulle være både tre behandlinger i salen og udvalgsbehandling, men det var tilsyneladende ikke noget problem, for alle var enige om det, alle ville også stemme for, og da det kom til udvalgsbehandlingen, var der heller ingen spørgsmål. Alt var afklaret, og alle var enormt kloge.
Men under førstebehandlingen gik det op for mig, at der var en helt særlig grund til, at det skulle gå så hurtigt, nemlig at EU krævede det. Dansk Folkepartis ordfører beskrev meget præcist, hvor godt det var at få det vedtaget meget hurtigt, fordi det var et forslag, som var nødvendigt af hensyn til EU, og når selv Dansk Folkepartis ordfører kan blive så forvirret, at hensynet til EU kræver, at man vedtager et forslag hurtigt, kan man jo godt forstå, at det må være et meget enkelt og nemt forslag.
Pointen er bare, at det også er et meget vigtigt forslag. Det handler faktisk om, hvordan vi skal sikre informationsteknologiens udvikling i Danmark på en sådan måde, at alle danskere får adgang til den - virksomheder og personer, store så vel som små. Men vi kan konstatere, at lovforslaget ikke vil sikre det, fordi det bare er et beskedent forsøg på at lappe på den fejltagelse, som et stort flertal af Folketinget begik, da man ved privatiseringen af TDC ikke nøjedes med at privatisere selve TDC, men også sørgede for, at alt det rå kobber, altså alt det, man kan kalde de elektroniske motorveje, forsvandt ud af statslig kontrol. Det har givet en lang række problemer efterfølgende, og hvis man vil have et mønstereksempel på, hvordan liberalisme og fri markedsdannelse forenkler vores samfund, skal man bare læse regelsættet på området og de bemyndigelser, man har været nødt til at give bureaukraterne for at sikre, at det kan fungere - vel vidende at det alligevel ikke vil fungere.
Så kan man jo sige, at det er en fejl, der er begået i fortiden, og at det kan være svært at rette op på den, bl.a. fordi prisen på TDC hele tiden stiger, så nogle nyder i hvert fald godt af Folketingets beslutning i sin tid. Men så kunne man jo interessere sig for, hvordan vi kan bringe Danmark i spidsen som en it-stormagt. Det kunne bl.a. ske ved, at det offentlige videreudviklede nogle af de ting, der i dag er alternativet til kobber. Kobberet kan nemlig være ligegyldigt nu, for om nogle få år findes der en lang række produkter, som er både billigere og bedre. Men det forholder lovforslaget sig ikke til, det lapper kun på de fejl, der er begået.
Lovforslaget indeholder også en række forringelser, og mindst én af dem er i hvert fald soleklar. Inden forslaget blev fremsat, var vi mange, der gik rundt og troede, at det, man havde lovet os i årevis, nemlig at man kan beholde sit telefonnummer, hvis man går fra det ene mobiltelefonselskab til det andet og måske endda fra fastnet til mobiltelefon, snart ville blive indført, så det ville være nemmere at skifte telefon og dermed udnytte markedets fantastiske muligheder. Men det dropper man nu, fordi der, som man siger, er store tekniske vanskeligheder.
Men hvem er det, der beskriver de store tekniske vanskeligheder? Jo, det er selvfølgelig telefonselskaberne, hvorimod en række af de firmaer, som arbejder inden for it-branchen, med Dansk IT som talsmand siger, at der sådan set ikke er nogen tekniske vanskeligheder, men den store vanskelighed, at der er en fuldstændig uigennemskuelig prisstruktur på teleområdet; det tror jeg også mange vil kunne nikke genkendende til. Men i stedet for at gøre noget ved prisstrukturen, i stedet for at gøre nogle indgreb, der virkelig kunne sikre, at der kom en ordentlig konkurrence, dropper man et stort teknologisk fremskridt.
Julefreden nærmer sig, og det nye år kommer også, hvad enten vi vil det eller ej. Men det er altså ærgerligt, at året skal ende med, at der på et så vigtigt område vedtages et lovforslag, der er så ringe, så tilbageskuende og en så beskeden lap på den fatale brøler, man begik, dengang man besluttede at opgive et egentlig offentligt engagement i it- og telesektoren i Danmark.
Det var, hvad jeg ville sige, men jeg håber da, at vi alligevel kan få en god jul alle sammen.