Den næste sag på dagsordenen var:
4) Tredje behandling af lovforslag nr. L 72:
Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. (Personer ansat i fleksjob undtages fra beskæftigelseskravet for ret til dagpenge ved sygdom). Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsat 16/11 2005. Første behandling 29/11 2005. Betænkning 7/12 2005. Anden behandling 13/12 2005).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget vedtoges enstemmigt med 115 stemmer.