Princippet om dobbelt strafbarhed er noget, vi normalt er meget varsomme med at ændre på, altså det princip, at hvis vi skal straffe en person i Danmark for noget, der er begået i et andet land end i Danmark, så skal det også være strafbart
i det andet land, det er blevet begået i, ligesom det er strafbart i Danmark. Det er normalt ret vigtigt at opretholde det princip, fordi man derved tager hensyn til, at hvert land selv kan bestemme, hvad der skal være strafbart i deres eget land, at vi f.eks. i Danmark kan bestemme, at abort ikke skal være strafbart, og derfor selvfølgelig ikke ønsker, at andre lande skal beslutte, at man skulle kunne straffe kvinder for at have fået foretaget abort i Danmark, for her ønsker vi ikke, det skal være strafbart. Derfor skal der rigtig gode grunde og meget grundige overvejelser til, hvis vi skal ophæve princippet om dobbelt strafbarhed. Der er nogle vigtige forbrydelser imod menneskeheden, krigsforbrydelser, hvor man internationalt har besluttet, og Danmark har tilsluttet sig, at her fastholder man ikke kravet om dobbelt strafbarhed. Så har der i de senere år været nogle ganske, ganske få undtagelser, hvor vi siger, at her er nogle meget grove forbrydelser, som vi kan se indimellem bliver begået i udlandet, og hvor vi mener, det er vigtigt at sige, at de skal kunne straffes, uden at vi har kravet om dobbelt strafbarhed. Der har været spørgsmålet om omskæring af kvinder, og der har været spørgsmålet, som vi har i det her lovforslag, om at udnytte børn seksuelt. Der har været lavet grundige undersøgelser, man har set på, hvordan lovgivningen er i forskellige lande rundtom i verden, og har kunnet se, at det er meget, meget få tilfælde, der er tale om, fordi næsten alle lande har den samme lovgivning som Danmark. Men mellem første- og andenbehandlingen er der så pludselig kommet et ændringsforslag fra Socialdemokraterne om også at ophæve kravet om dobbelt strafbarhed i forbindelse med børneporno, uden at der ligger nogen undersøgelse af, hvordan lovgivningen i forskellige lande rundtom i verden er
i forbindelse med børneporno. Hvad vil konsekvenserne være? Hvad er det for nogle sager, hvor vi kan risikere at komme til at straffe folk for at have begået noget, der ikke er strafbart i det land, hvor de har begået det? Det mener jeg ikke er en ordentlig måde at vedtage noget så vidtgående som at gå imod et af vores grundlæggende retsprincipper på. Hvis man skal gøre det, skal det være ordentligt undersøgt, hvad konsekvenserne er, og det skal være ordentligt gennemdrøftet. Det kan man ikke bare komme med som sådan et ændringsforslag til andenbehandlingen og vedtage uden en ordentlig behandling. Derfor kan vi ikke støtte det, og jeg vil sådan set håbe, at Socialdemokraterne, der har stillet forslaget, og de partier, der har sagt, de vil stemme for det, tænker sig om en gang til og meget hurtigt nu beslutter, at det vil man ikke gøre. Så hellere fremsætte et særskilt beslutningsforslag om det til efteråret og få en ordentlig undersøgelse af, hvad konsekvenserne er, hvordan lovgivningen er i andre lande osv. Det synes jeg vil være en mere ordentlig måde at gøre det på, end at man her kommer med et sådant ændringsforslag, hvis konsekvenser vi slet ikke kender.