Jeg vil også gerne indlede med at takke for den store politiske opbakning, der er til lovforslaget, og indlede med generelt at sige, at det er meget afgørende for regeringen, at danske statsborgere ikke slipper for straffeansvar for seksuelt misbrug af børn, selv om forholdet begås i udlandet.
Derfor nedsatte vi Jurisdiktionsudvalget, således at der var et sagkyndigt udvalg, der juridisk kunne vurdere, hvorledes man kunne lave et lovgrundlag, der sikrede, at herboende danskere og danske statsborgere kunne stilles til ansvar for det seksuelle misbrug, der måtte ske af børn i udlandet.
Som flere har været inde på, har lovforslaget to hovedelementer. Det ene hovedelement er, at vi sikrer, at der ikke stilles krav om dobbelt strafbarhed, hvis en dansk statsborger eller en herboende udlænding seksuelt misbruger et barn under 15 år, eller hvis vedkommende har samleje eller anden kønslig omgang med en prostitueret under 18 år, eller hvis man anvender børn eller unge under 18 år som pornomodeller.
Den bestemmelse retter sig først og fremmest imod, at der er forskellige seksuelle lavaldre, forskellige grænser for, hvad der er tilladt og ikke tilladt i andre lande, og der ønsker vi altså ikke, at det, at man har en meget lav seksuel lavalder, medvirker til, at børn bliver misbrugt.
Den anden del af lovforslaget retter sig mod det straffeniveau, der er i nogle af de andre lande i verden. Der må vi jo erkende, at der er lande, hvor man ikke straffer så hårdt, som vi gør i Danmark; nogle steder idømmes der angiveligt alene en bødestraf, hvis en person foretager seksuelt misbrug af børn. Og regeringen finder det altså meget krænkende, hvis ikke der er en mulighed for at kunne straffe efter de gældende danske regler. Det er lovforslagets hovedindhold, og jeg er glad for, at der har været så stor opbakning til det.
Hr. Morten Bødskov spurgte til afgrænsningen. Jeg vil sige, at det, Jurisdiktionsudvalget har set på, har været seksuelt misbrug af børn, og det er så også det, lovforslaget vedrører. Det, jeg kan høre Socialdemokratiet er optaget af, er besiddelse af børnepornografisk materiale. Og man må sige, at det i hvert fald ligger uden for det, som Jurisdiktionsudvalget skulle tage stilling til, og det er derfor ikke medtaget i reguleringen. Men jeg besvarer selvfølgelig spørgsmål desangående under udvalgsbehandlingen.
Generelt vil jeg sige også til de om ikke knubbede, men så lidt kritiske bemærkninger, der har været til virkningen af lovforslaget, at det er korrekt, hvilket også fremgår af den kommenterede høringsoversigt, som vi har oversendt til Retsudvalget, at det i praksis vil være forbundet med betydelige vanskeligheder at gennemføre sager mod danske statsborgere eller herboende udlændinge for seksuelt misbrug af børn i udlandet.
Ud over at man skal kunne etablere et samarbejde med udenlandske politimyndigheder om indsamling af beviser osv., er der ingen tvivl om, at det vil være forbundet med visse vanskeligheder. Det lægger jeg ikke skjul på. Jeg vil ikke stå her og sige, at nu er jeg sikker på, at der bliver en stribe sager, der vil køre ved de danske domstole om ganske kort tid. Men ikke desto mindre tror jeg faktisk, at forslaget vil have en effekt, og den tror jeg først og fremmest vil være præventiv. For i og med vi ændrer lovgivningen, således at vi kan komme efter de mennesker, der måtte ønske at tage til udlandet og der udnytte, om man så må sige, lempelige regler, tror jeg, at det vil afholde rigtig mange fra at gøre det fremover. Derfor tror vi, det vil have en almenpræventiv effekt, at der kommer et sådant forslag.
Derudover vil jeg sige, at en af de rigtig positive ting ved det internationale samarbejde altså er, at vi bliver bedre og bedre til at samarbejde med hinanden om opklaring og kriminalitetsbekæmpelse. Det sker både i nordisk regi, hvor vi i mange år har haft fælles forbindelsesofficerer, og i Europol-regi, hvor vi også i stigende omfang har fælles forbindelsesofficerer og dermed, om man så må sige, kan udnytte hinandens kompetencer til både at inddrive beviser og hjælpe hinanden i grænseoverskridende sager. Vi har også Interpol-samarbejdet. I alle disse fora mener jeg selvfølgelig at vi skal have den her nye lovgivning for øje, så vi gør, hvad vi kan for at få opklaret sagerne.
Men som sagt tror jeg, at lovforslaget først og fremmest vil have en præventiv karakter i forhold til de mennesker, der bor her i Danmark, og som er danske statsborgere, men det er naturligvis også helt oplagt, at vi selvfølgelig også vil gøre, hvad vi kan for at løfte sagen i det internationale samarbejde, der foregår.