Den sidste sag på dagsordenen var:
3) Første behandling af lovforslag nr. L 124:
Forslag til lov om ændring af lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren. (Statslig medfinansiering af investeringer i private fiskerihavne). Af fødevareministeren (Hans Christian Schmidt). (Fremsat 19/1 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Lovforslaget giver mulighed for statslig medfinansiering af faste anlæg i private fiskerihavne, og dermed sikres en sidestilling af private fiskerihavne med offentligt ejede havne.
     Ændringen af den gældende lov sikrer, at reglerne om statsstøtte tilpasses de ændringer af ejerforholdene i fiskerihavnene, som har fundet sted siden årtusindskiftet, hvor den nuværende lov blev vedtaget. Med adgangen til statslig medfinansiering åbnes der mulighed for EU-medfinansiering af de pågældende investeringer. I lovforslaget understreges det dog, at det kun er projekter, som bidrager til havnens generelle udvikling og er af kollektiv interesse for de fiskere, som bruger havnen, der kan få tilskud.
      Forslaget giver staten mulighed for at bidrage til en sund udvikling af fiskerihavnene under lige og fair vilkår, og Venstre kan derfor selvfølgelig støtte forslaget.

Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører, som siger, at man gerne vil bidrage: Hvor meget vil man bidrage med? Det fremgår ikke præcist af lovforslaget, hvor mange af ønskerne derudefra man kan imødekomme, og der vil formodentlig være en del. Men hvor meget drejer det sig om? Kan vi få et tal på det?

I henhold til budgettet for FIUF-midlerne drejer det sig, så vidt jeg kan se, om et beløb på 10-15 mio. kr. Det er, hvad jeg har kunnet finde frem til, og det er den ramme, jeg har fået oplyst.

Vi skal selvfølgelig også kigge på det under udvalgsarbejdet, for jeg synes, der er vigtigt, at vi får fundet ud af, hvilken økonomi der er i forslaget, så der bliver en reel ligestilling, og det tror jeg også vi kan finde ud af. Men det er vigtigt, at det ikke bliver sådan, at nogle kan få noget på andres bekostning, men at der bliver reel ligestilling, så alle, der har et ønske, får samme vilkår og bliver behandlet på samme måde.

Jeg er glad for, at hr. Bjarne Laustsen synes, at vi kan tage fat på nogle af detaljerne under udvalgsarbejdet, men jeg vil gerne understrege, at det vigtigste er, at alle får lige muligheder. I dag er det jo sådan, at de private havne ikke har mulighed for at søge disse midler, og det helt centrale er jo sådan set, at der åbnes mulighed for det. Men jeg er glad for, at vi kan få styr på alle detaljerne under udvalgsbehandlingen.

Så er det hr. Bjarne Laustsen som ordfører.

Den sag, vi behandler i dag, har faktisk ført til, at jeg for første gang i lang tid har overvejet at rose regeringen, men det skal man jo passe på med. Man skulle jo gerne bevare sin troværdighed, og derfor vil jeg sige, at før man kan uddele roser, skal man gerne kunne se hele vejen, hvad lovforslaget resulterer i.
     Grunden til, at roserne ikke kommer allerede med det samme, er, at forslaget har været lang tid undervejs. Spørgsmålet er opstået, fordi der tidligere var en lang række statslige fiskerihavne, som nu er blevet solgt til kommunerne og derfor har fået mulighed for at få tilskud; det var netop en af årsagerne til, at de skulle være kommunale. Men så kom problemet med de private havne, og det har vi kendt i nogle år. Men nu er forslaget altså kommet - bedre sent end aldrig kan man sige.
     Tidligere var det jo sådan, at man kunne få tilskud fra både kommunen og amtet, men i praksis har det ikke været muligt at finde penge til at støtte private havne, så de har sådan set stået alene. Nu tror jeg nok, at mange af de private havne og mange af de fiskere, der har interesser i dem, har størst interesse i at være herre i eget hus, og derfor vil de nok fortsætte med at være det, men nu får de altså de samme tilskudsmuligheder som andre.
     Jeg har allerede annonceret et af de spørgsmål, jeg vil stille under udvalgsarbejdetm nemlig: Hvilken økonomi er der helt konkret i forslaget? Og betyder det, at man tager noget fra nogle og giver det til andre, eller bliver rammen udvidet, så alle reelt stilles lige? Det er noget af det, vi skal kigge på under udvalgsarbejdet.
     Det kunne godt blive en rigtig god nordjysk sag, for der er i hvert fald én havn i Nordjylland, som jeg kender til, nemlig Strandby Havn, som har kæmpet for at få det gennemført, og det er jo fint. Men der er også andre. Der er Bønderup, der er Gilleleje, og derfor vil jeg godt bede om, at vi får en liste over de havne, som eventuelt kan komme i betragtning, når vi skal behandle forslaget i udvalget. Der er også spørgsmålet om landingspladserne, for der er jo stadig steder langs den jyske vestkyst, som vi holder meget af, og hvor man trækker fiskerkutterne op på land.
     Hvordan ser det ud med at få tilskud til en forbedring af fiskekvaliteten? Noget af det, jeg selv og Socialdemokratiet lægger meget vægt på, er, om vi kan få det, vi kalder den ubrudte kølekæde, det vil sige, at når fiskene er fanget under ordentlige forhold, kommer de hurtigst muligt på køl og bliver behandlet rigtigt. På den måde kan erhvervet jo få en bedre pris for fisken, så det er en ting, vi lægger stor vægt på.
     Jeg er bekendt med, og det overrasker mig lidt, at der kun er indkommet et enkelt høringssvar, nemlig fra 3F. De har ingen bemærkninger til forslaget, og når ingen andre siger noget, må det vel betyde, at der er opbakning til det. Men jeg har modtaget adskillige henvendelser, bl.a. fra Strandby Havn, og jeg vil selvfølgelig sikre mig, at det, man siger nu kan lade sige gøre, også bliver gennemført, så nogle af de ønsker, man har i Strandby og andre steder, kan imødekommes.
     Det drejer sig om at få skabt noget beskæftigelse og noget virkelyst i yderområderne. Det er jo typisk her, der har været tilbagegang for også fiskerierhvervet, så det vil være kærkomment, hvis de kan foretage nogle investeringer og få lidt af troen på fremtiden tilbage. Det kan være, det ender med, at forslaget giver et rigtig godt og positivt resultat, men de store roser kommer først den dag, vi har fået styr på alle tingene.

Hr. Bjarne Laustsen sagde bedre sent end aldrig og var glad for, at der nu kom en ligestilling. Men kan hr. Bjarne Laustsen ikke bekræfte, at problemet opstod tilbage i 2001 under SR-regeringen, hvor det specifikt var bestemt, at de private havne ikke kunne få del i tilskudsmulighederne? Ville det måske ikke være mere passende, hvis hr. Bjarne Laustsen vendte blikket indad og sagde: Ups, der blev lavet en fejl under SR-regeringen, og det er positivt at se, at VK-regeringen nu retter op på den? Eller husker hr. Bjarne Laustsen helt anderledes end jeg?

Jeg kan sige så meget til Venstres ordfører, at i den skriftlige fremsættelse står der, at på tidspunktet for forhandlingen i Folketinget om den gældende lov, altså i maj 2002, var der uklarhed om de kommende ejerforhold i de danske havne, og det har der sådan set været i hele den periode, hvor den nuværende regering har haft regeringsmagten.
     Det er rigtigt, som jeg også gjorde rede for i min ordførertale, at der har været en hård kamp. Først gjaldt det om at få vristet havnene fra staten og få dem solgt til en række kommuner, bl.a. Skagen og Hirtshals, så de kunne få de tilskud, som man ikke kunne give dem tidligere. Men så opstod der et nyt problem.
     Lovforslaget har været et stykke tid undervejs. Jeg vil godt minde om, at i dag skriver vi 2006, men hvis det kan komme igennem nu, er det selvfølgelig fint. Men det er et fælles projekt.

Jeg vil bare gerne bede hr. Bjarne Laustsen bekræfte, at det, der gjorde det umuligt, var den beslutning, SR-regeringen traf i 2001, og at det var dengang, problemet egentlig opstod.
     Jeg er glad for at høre, at hr. Bjarne Laustsen ser positivt på tingene i dag, for så er jeg sikker på, at vi i fællesskab kan få løst problemet, så vi sikrer udviklingen og sikrer, at de private havne også har mulighed for at få del i midlerne. Det mål er vi enige om, men jeg synes, det ville være rart, hvis vi kunne få en bekræftelse på, at årsagen til problemet må hr. Bjarne Laustsen vende med sine kolleger, der var ministre i SR-regeringen.

Ordføreren må bekræfte, hvis han kan.

Jeg vil gerne bekræfte, hvad jeg tror Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen, allerede har læst. Der står, at der var uklarhed om ejerforholdene i 2002, altså efter at den nye VK-regering havde taget over. Der kan sikkert være en hel masse mellemregninger, men det skal ikke komme Venstres ordfører til skade i denne sag. Jeg har bare noteret, at det er et længe næret ønske, der måske går i opfyldelse.
     Det ville være fint, hvis ministeren gik herop på talerstolen og sagde: I får alt, hvad I har bedt om. Så ville det være fint, men det tror jeg nu ikke han gør. Men forslaget er et skridt på vejen, det har jeg noteret mig, og det er jeg tilfreds med, men jeg har også noteret, at det har taget et stykke tid at komme hertil.

Nu er det jo sådan, at hr. Bjarne Laustsen har en evne til at tale negativt om noget godt og alligevel være positivt indstillet over for det, men her kan jeg bare ikke rigtig blive klar over, om Socialdemokratiet er for lovforslaget, eller man vil vente med at tage stilling til det, til der er kommet svar på de spørgsmål, hr. Bjarne Laustsen har stillet. Jeg kan ikke rigtig blive klar over, hvordan landet ligger.

Nu har hr. Bent Bøgsted jo været medlem af dette Folketing i nogen tid og har måske fundet ud af, at hvis man vil opnå et eller andet i forhandlinger, smider man ikke alle sine kort på bordet, så andre kan se dem med det samme.
     Jeg har haft overvejelser om at rose i dag, og jeg har været meget, meget tæt på. Men jeg har også sagt, at der er nogle ting, jeg gerne vil have kigget på under udvalgsarbejdet. Jeg har nogle ønsker, og jeg skal nok melde helt klart og tydeligt ud, men jeg er meget positiv over for det, der ligger her. Hvis jeg læser det på samme måde, som man opfatter det derude, altså at lovforslaget giver mulighed for at gøre sådan og sådan, og der er de tilstrækkelige økonomiske midler til rådighed, skal både jeg og Socialdemokratiet nok levere de nødvendige stemmer til lovforslaget. Det er der ingen problemer i.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Bent Bøgsted.

Det er somme tider lidt svært at blive klog på, hvad Socialdemokratiet vil, og det så vi også ved fiskeriforhandlingerne. Der var noget, der blev godt modtaget udeomkring, men alligevel var Socialdemokratiet imod, og når dette lovforslag er kommet på plads som en direkte følge af fiskeriforhandlingerne og møderne mellem fødevareministeren og mig, kan vi godt være lidt usikre på, om Socialdemokratiet kan støtte det. Men nu får vi se.

     Men vi hilser jo forslaget velkommen, fordi det jo løser nogle af de problemer, som de private fiskerihavne kan få og har fået, og der nævner hr. Bjarne Laustsen jo direkte Strandby. Vi ved, at de har nogle gode projekter i gang, der er til gavn for fiskeriet deroppe. De var kommet i klemme, netop fordi de ikke har mulighed for at få tilskud nogen steder fra modsat de kommunale havne, hvor kommunen kunne gå ind med nogle ydelser. Derfor er det her lovforslag så kommet på plads for at hjælpe de her private fiskerihavne.
     Jeg har da ikke noget imod at sige, at Strandby, som hr. Bjarne Laustsen selv nævner, vil få gavn af det her. Der er da også tænkt på dem, dengang vi lavede det her lovforslag, men der er da også tænkt på andre private havne, der kunne få problemer, sådan at de også kunne søge midler.
     Men alt i alt synes vi jo, at det er et rigtig godt tiltag, og vi glæder os over, at vi kan hjælpe de private fiskerihavne på den her måde, så de også kan få lidt fremgang, for de var jo netop kommet i klemme måske på grund af tidligere tiders fejlbedømmelser af, hvordan forholdene skulle være.
     Dansk Folkeparti kan varmt stemme for det her forslag, som vi selv har været en hel del aktive aktive med at få igennem.

Ja, æres den som æres bør, og hvis der ikke er andre, der vil rose en, så kan man jo gøre det selv. Det der med, hvad man mener og at skifte holdning og sådan noget, synes jeg, at Dansk Folkeparti skulle holde for sig selv.
     Jeg har adskillige klip fra interview, som hr. Bent Bøgsted har givet med hensyn til efterløn om, at der ikke er nogen grund til at ændre på den, og så her i sidste uge skred det hele. Nå, det må hr. Bent Bøgsted ordne med sine vælgere.
     Det, jeg synes er interessant i det her, er, at man siger, at det er en del af fiskeriaftalen. Jeg husker ikke lige, hvor det står henne i fiskeriaftalen, at det her lovforslag kommer i forbindelse med den. Jeg kunne selvfølgelig godt tænke mig lige at se, hvordan det hænger sammen, for det har været et problem, siden havnene blev kommunaliseret. Så det er ikke noget, der er opstået i forbindelse med fiskeriforhandlingerne eller noget som helst andet. Der tror jeg simpelt hen, at hr. Bent Bøgsted husker lidt forkert.

Jeg vil heller ikke påstå, at jeg er verdensmester i at huske, men jeg mener altså godt nok, at jeg lige her for et minut siden sagde, at drøftelserne mellem mig og fødevareministeren var en opfølgning på fiskeriforhandlingerne. Jeg sagde ikke, at de var en del af fiskeriforliget, overhovedet ikke. Det har hr. Bjarne Laustsen heller ikke hørt, for hr. Bjarne Laustsen blev jo ikke til slut, til det var endeligt afklaret. Det var altså en opfølgning på fiskeriforhandlingerne.
     Da vi var færdige med fiskeriforhandlingerne, var vi jo ikke færdige med at diskutere. Der var da mange møder, og dem kunne hr. Bjarne Laustsen jo have været med til, hvis nu hr. Bjarne Laustsen havde stemt for fiskeriforliget, så enkelt er det. Så længe et fiskeriforlig ikke er skrevet under, er man jo ikke færdig med at snakke om de detaljer, der kan være, og det er da klart, at de møder, der var, efter at hr. Bjarne Laustsen forlod fiskeriforhandlingerne, kender hr. Bjarne Laustsen selvfølgelig heller ikke indholdet af.

Jeg vil bare sige: Det er ikke en skam at blive væk, når man ikke er inviteret, og det er jo slet ikke et spørgsmål om, hvornår man gik hjem. Vi gik alle sammen meget sent hjem den aften, det var faktisk blevet morgen.
     Det, der var problemet, var, at Dansk Folkeparti allerede dagen før havde lavet en aftale med regeringen, som resten af Folketingets partier - det kan bekræftes alle steder - bare kunne nikke til. Undet det første møde, vi havde, kunne vi ikke engang få udlveret papirerne. Vi fik at vide, at vi kunne komme igen, hvis der var mere, vi ville drøfte, og det ville vi jo selvfølgelig gerne. Vi vil nemlig gerne have indflydelse på tingene, men det er jo svært at have indflydelse på noget, der allerede er lavet en studehandel om i forvejen, og modsat det, hr. Bent Bøgsted påstår, så var de papirer ikke en del af aftalen, lige så lidt som Kattegatforsøget står nævnt i den der aftale.
     Det er fint nok, og jeg tror gerne - det ved jeg - at hr. Bent Bøgsted er en god kollega og fremmer mange gode sager, som vi også er enige om, men o.k., skal Dansk Folkeparti have æren her, så vil jeg gerne dele den. Det har været et længe næret ønske, at man kan give tilskud på den måde på lige nøjagtig de områder, man nu foreslår her.

Tak. Taletiden er maksimalt 1 minut hr. Laustsen.
     Hr. Bøgsted.

Jeg har aldrig sagt, at det var en del af fiskeriforliget. Jeg sagde, at det var en del af opfølgningen på fiskeriforliget, efter at hr. Bjarne Laustsen var gået fra fiskeriforliget forleden dag. Hr. Bjarne Laustsen siger, at han blev smidt ud. Jeg synes nu ikke, at der var nogen, der havde fat i hr. Bjarne Laustsen for at smide ham ud.

     Men hr. Bjarne Laustsen skal jo alligevel have noget ros, fordi han er en af de få socialdemokrater, der tør stå ved sine holdninger og hele tiden kører den samme linje, selv om den socialdemokratiske formand har flyttet hr. Bjarne Laustsen lidt væk. Det er det her med at smide guld på gaden. Jeg er sikker på, at den socialdemokratiske formand havde stået stærkere, hvis hr. Bjarne Laustsen kunne have givet hende en støtte på alle områder. Så havde der været en, der kunne stå ved sine holdninger og ikke hele tiden skiftede dem. Det skal hr. Bjarne Laustsen have ros for.
     Jeg glæder mig da også på hr. Bjarne Laustsens områdes vegne, for jeg ved da godt, at Strandby ligger i hr. Bjarne Laustsens valgkreds, at det ikke er min valgkreds. Så det er da klart, at det da er positivt, at Dansk Folkeparti sammen med regeringen kan skabe noget positivt i hr. Bjarne Laustsens valgkreds. Det skal hr. Bjarne Laustsen ikke høre et ondt ord for.

Jeg synes, vi i øjeblikket er ved at bevæge os lidt langt væk fra, hvad lovforslaget drejer sig om. Det drejer sig ikke om nogle fiskeriforhandlinger, der har fundet sted. Det drejer sig om et konkret lovforslag, som vi har til behandling her i dag, og det er det, spørgsmålene må centrere sig om. Hr. Poul Henrik Hedeboe.

Det kan være lidt svært at centrere dem præcist, når ordføreren går meget uden for den ramme. Jeg bliver nødt til at kommentere den bemærkning om, at vi ikke har været med til det her lovforslag, for indgangen er åbenbart et uspiseligt forlig, og hvis ikke man er med dér, så har man altså ingen mulighed for at blive inddraget efterfølgende. Det er ikke en specielt rimelig præmis. Vil ordføreren ikke godt medgive det?

Jeg skal først undskylde over for formanden, at vi gik lidt uden for området, men man har jo somme tider sådan lidt kammeratlige diskussioner, når man er fra samme område. Det håber jeg formanden bærer over med.
     Jeg skal ikke kunne sige noget om, hvem der ikke har været med, og hvem der har været med. Nogle gange laver man et lovforslag som følge af andre diskussioner, og det er det, der er sket her.
     Jeg er også sikker på, at spørgeren er enig med mig i, at alle partierne jo ikke bliver kaldt sammen, hver eneste gang regeringen kommer med et lovforslag. Det gør man ikke, når det er små lovforslag, det er mere, når det er store forlig, hvor der skal forhandles noget igennem. Jeg tror, at det ville være nyt, hvis regeringen begyndte at indkalde alle partier til møde, hver gang der kom et lille lovforslag.

Tak til hr. Bøgsted. Der er ikke flere, der vil stille spørgsmål, og dermed bliver det hr. Allan Niebuhr som ordfører.

Det her lovforslag giver Det Konservative Folkeparti fuld opbakning. Foruden det faktum, at der er tale om et tiltag, der er helt fornuftigt, er der også tale om en gang regional opbakning til yderområderne.
     Det fornuftige i forslaget er efter vores opfattelse, at det vil stille havnene lige, uanset om de er offentligt eller privat ejede. Lovforslaget skal give mulighed for, at staten inden for fiskeriudviklingsprogrammet kan medfinansiere investeringer i faste anlæg i privat ejede havne.
     Det ligger fast i lovforslaget, at der kun ydes tilskud til projekter, som er af kollektiv interesse for fiskerne, der bruger havnen. Anlægget, der ydes medfinansiering til, skal således stilles til rådighed for alle, der er interesseret i at anvende anlægget.
     Som reglen er i dag, har de offentligt ejede havne den klare fordel, at de kan foretage investeringer for offentlige midler, hvilket ikke eller meget sjældent vil kunne ske for de privat ejede. Når vi samtidig kan igangsætte forslaget inden for FIUF-rammerne med 25 pct. nationale og 25 pct. EU-midler, finder vi, det er et rigtig godt og solidt forslag, som vi selvfølgelig fuldt støtter.

Hr. Ole Glahn som ordfører.

Jeg kan følge op på den argumentation, som den forrige taler kom med. Fra radikal side kan vi klart sige, at vi er tilhængere af det her forslag.
     Vi undrer os egentlig over, at der er gået så lang tid, før man har ligestillet de forskellige typer havne, men vi glæder os over, at der nu bliver mulighed for, at man kan få tilskud fra statens side gennem det finansielle instrument til udvikling af fiskeri, forkortet FIUF. Det er jo et program, som er dansk, men det er EU-medfinansieret. Det er jo også sådan, at de midler, der bliver frigivet, skal være med til at finansiere udstyr og faciliteter, der betjener fiskeriet, og det skal have en kollektiv effekt på de fiskere, som bruger havnen.
     Vi mener, at det her kan være med til at styrke nogle lokalsamfund, og vi mener, at det er en principiel ting, at man selvfølgelig i en fri konkurrence sætter dem, der skal konkurrere, så lige som muligt. Så ud fra ønsket om den bedst mulige lige konkurrence kan Det Radikale Venstre støtte dette forslag.

Næste ordfører er hr. Poul Henrik Hedeboe fra Socialistisk Folkeparti.

SF er ikke overraskende også positiv over for det her lovforslag. Selv om vi ikke blev inddraget forud, så er det i vores retning, det her går. Der er selvfølgelig, som allerede hr. Bjarne Laustsen var inde på, nogle spørgsmål og afklaringer, som ligger.
     Det er sådan, at der i Frederiksborg Amt faktisk også er en af havnene, nemlig Gilleleje, som kunne bruge noget af det her. Vi bør få at vide, hvilke havne det drejer sig om, hvor mange der er, og hvor langt vi går ned i graden af landingspladser. Der er nogle steder, hvor man trækker bådene op på kysten. Er de f.eks. med?
     Der er også en finansieringsramme. Hvilke muligheder er der i den, og hvor langt er man parat til at lade den gå op? Jeg ved ikke, om jeg har overset det, jeg har kigget efter det, men jeg har ikke set nogen ramme angivet i forslaget, og det er klart en ting, der også bør være. Der er vel også en tendens til, at bæredygtigt kystfiskeri har udgangspunkt i de her havne, og det er endnu en grund til at støtte forslaget, men altså også til at få afklaret de her spørgsmål.
     Jeg har lidt fornemmelsen efter den disput, der var før, at det politiske spil i det her sådan lidt er, at nu har der været et med rette upopulært fiskeriforlig, og så er der nogle, der skal have repareret lidt på skrammerne. Derfor har det ikke været så bred en kreds, der har været inddraget i at lave det her. Men som sagt er vi positive over for det og afventer spørgsmål og videre behandling.

Sidste ordfører i dag bliver hr. Jesper Kiel fra Enhedslisten.

Enhedslistens ordfører på området, hr. Per Clausen, har ikke kunnet være til stede i dag, så han har bedt mig om at komme med følgende:
     Forslaget drejer sig om, at staten skal kunne medfinansiere investeringer i private, selvejende havne, fordi det kræver en statslig medfinansiering at kunne modtage EU's strukturmidler. Lovforslaget åbner mulighed for, at der opkræves brugerbetaling.
     I de tilfælde, hvor staten går ind og medfinansierer private fiskerihavne for at sikre, at der kan søges støtte i EU's strukturforanstaltninger, må der indføres brugerbetaling
i en størrelsesorden, så beløbet kan tilbagebetales. I så fald vil Enhedslisten kunne støtte forslaget.

Allerførst vil jeg gerne takke ordførerne for de, synes jeg, overvejende meget positive bemærkninger til lovforslaget. Jeg synes næsten, jeg kunne høre, at der i hvert fald er et flertal for det, for alene de, der har indgået det fiskeriforlig, som blev omtalt en del før, tilkendegiver jo, at de stemmer for det, og derfor vil det blive vedtaget. Det tror jeg også er godt, og jeg håber selvfølgelig, at der kommer flere med, for jeg synes, det er nyttigt, at vi sender et signal om, at helst et enigt Folketing vil gå ind og sige, at det her er en god idé.
     Som anført i forslaget sikrer vi nu mulighed for, at staten inden for FIUF-programmet - det er det program, hvor vi giver til en række forskellige tiltag - kan medfinansiere investeringer i faste anlæg i privatejede fiskerihavne. Det, der sker nu, er, at vi sikrer, at de private fiskerihavne får større mulighed for konkurrencemæssig ligestilling med de kommunale havne, som jo efter de gældende regler kan opnå 50 pct.s tilskud fra EU til medfinansiering af investeringer i havnen. Det er sådan set problemet, for det kan de private ikke.
     I forvejen må vi sige, at de private fiskerihavne nok er mere vanskeligt stillet end de kommunale havne, der har lettere adgang til finansiering af investeringer i modernisering og vedligeholdelse af havnen. Her skal man tænke på, at det er private, der skal få det gjort, og det andet er jo over et kommunalt budget. Med den strukturudvikling, der er på vej i dansk fiskeri, må det være vigtigt, at alle fiskerihavne får mulighed for at konkurrere på lige vilkår. Man kan selvfølgelig glæde sig over, at det her nu kommer, men det er jo den ene del af det. Var der ikke kommet den her meget optimistiske fiskeriaftale, som simpelt hen giver dynamik og en indsprøjtning af energi og tro på fremtiden, ja, så nytter det jo ingenting - tingene skal hænge sammen heri.
     I det hele taget tror jeg på, at dansk fiskeri står over for nogle betydelige udfordringer i de kommende år. Der ligger en stor opgave i at sikre dansk fiskeri optimale vilkår også i forhold til den internationale konkurrence. Udgangspunktet må derfor være at skaffe de bedst mulige vilkår på hjemmebanen først, og det gælder naturligvis for alle fiskere, uanset under hvilken ejerform deres hjemhavn er organiseret.

     Det er blevet sagt, at vi skal ind at kigge på forskellige ting under udvalgsbehandlingen. Det skal vi. Blot skal man huske på de almindelige spilleregler, der ligger for FIUF-midlerne, altså dem, som vi tildeler forskellige ting. Det kan være forbedringer på bådene, det kan være investeringer i havne, det kan være uddannelse, det kan være forskellige ting, som er gode for fiskeriet. Det er jo noget, som bliver indstillet af et overvågningsudvalg, hvor alle repræsentanter sidder. Når nogle efterspørger, hvor beløbene er henne, kan jeg bare sige, at man sådan set skal være rigtig glad for, at vi ikke kan se beløbene for 2006, for så ville de være sluppet ud, inden de var blevet indstillet af udvalget. Det ville jo ikke være så godt.
     Vi skal huske at tage det i den rigtige rækkefølge. Vi får en indstilling om, hvordan og hvorledes midlerne skal fordeles, og derefter tager vi stilling til den.
     Jeg vil gerne sige, at jeg selvfølgelig er optaget af, at det, når man går ind og kigger på de her ting, så skal være sådan, at havnene oplever, at der også er penge afsat til det. Derfor er det jo glædeligt, at vi i den her regerings tid har afsat endnu flere penge til FIUF-midlerne, og derfor håber og tror jeg på, at de vil være her. Men jeg er nødt til at sige, at det jo er for tidligt at begynde at gætte på det, selv om jeg med et lille blink i øjet vil sige, at jeg kunne høre, at enkelte ordførere næsten kunne et helt projekt fra en enkelt fiskerihavn. Men jeg minder altså om, at loven er til flere end en enkelt fiskerihavn. Jeg er bare nødt til at nævne, at der findes flere private havne, ikke mange, for det er et begrænset antal, men de findes.
     Det er klart, at det her problem er kommet på den her tid, og at det har taget tid at gøre noget ved det. For sådan som det blev kædet sammen tilbage i maj 2001, kunne de private havne ikke komme med.
     Derfor har man brugt tid på en langvarig dialog med Europa-Kommissionen om at lade de private havne anvende egne midler samt national medfinansiering. Det er det, der er hele kunsten, fordi man selvfølgelig er loyal over for de beslutninger, der blev truffet tilbage i maj 2001. Så siger man: Lad os prøve at se, om vi kan få lov til, at havnene må bruge dem.
     Men den model har Kommissionen afvist. Selv om den private selvstyrende havn i sine vedtægter havde sikret betydelig kommunal indflydelse, f.eks. med deltagelse i havnebestyrelsen osv., var det ikke godt nok. Så måtte man gå hen og lave det om.
     Jeg vil bare sige om den debat, der kører lidt rundtomkring, at man selvfølgelig også kunne have ladet være med at bringe os i den situation, men der må have været nogle overvejelser om nogle andre ting. Jeg siger kun, at sådan ligger det.
     Jeg vender gerne tilbage og svarer på spørgsmål, ligesom jeg gerne tager en drøftelse med udvalget om det. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får det vendt, og jeg tror, det er vigtigt, vi alle sammen holder os for øje, at det her i hvert fald har stor betydning for visse havne i Danmark.

Tak for besvarelsen. Nu siger ministeren, at alle de her ting er kommet, fordi der er blevet lavet en fiskeriaftale. Jeg kan jo se på de ansøgninger, der er fremsendt, at de er kommet betydeligt før, så det ønske har været derude betydeligt før det, som ministeren refererer til. Men bedre sent end aldrig, som vi har været inde på.
     Det, der var interessant i forhold til økonomi - jeg er godt klar over, at pengene ikke er bevilget endnu - er spørgsmålet om, hvorvidt der er midler nok. Vi har noteret os, at der er afsat flere midler, og det var også en klar forudsætning i forhold til fiskeriaftalen, at der kom flere midler, fordi man har valgt at reservere og stille noget til rådighed for en eventuel ophugning. Ingen af os ved, hvor mange midler der eventuelt går til det; om der bliver brug for det i det hele taget. Det kan man ikke vide noget om.
     Det, der er interessant, er, om vi kan få et tilsagn om, at der er nok. Så er spørgsmålet til sidst: Hvor hurtigt kan det her gå i gang med Folketingets velvillige behandling og opbakning fra samtlige partier?

Jeg havde sådan set besluttet mig for, at jeg ikke ville gå ind i debatten, for jeg synes, at selve fiskeriaftalen og det tilbage i maj 2001 ikke så meget vedkommer det her forslag, men hvis man anvender ord som bedre sent end aldrig, kunne jeg måske fristes til at sige til repræsentanter for den tidligere SR-regering: Aldrig været gået i gang.
     Jeg er bare nødt til at sige, at havde man ikke skabt de her problemer i 2001, havde jeg ikke behøvet at løse dem i dag. Den situation er vi jo i nu. Jeg tror garanteret, at man valgte ud fra nogle fornuftige betragtninger, man havde dengang, det skal jeg ikke blande mig i. Men da valgte man jo at gøre det på en måde, som forhindrede de private havne. Eksempler er nævnt af hr. Bjarne Laustsen.
     Det er det, vi retter op på nu. Jeg vil bare sige, at udtrykket bedre sent end aldrig sådan lige er til den stramme kant. Jeg sagde ikke noget om det her i forbindelse med fiskeriaftalen. Jeg siger bare, at det, når man laver en fiskeriaftale, der gerne skulle være dynamik og vækst og beskæftigelse i, er vigtigt så også at huske at lave det på de andre områder, f.eks. havnene.

Ønsker hr. Bjarne Laustsen endnu et spørgsmål? Værsgo.

Nu gør ministeren det næsten til noget odiøst, at vi nævner en havn ved navn i dag i Folketingssalen. Når ministeren ikke har brugt anledningen til at fortælle, hvilke havne det her kan komme til at dreje sig om, så er det klart, at man, når man skal forberede sig til sådan en vigtig tale i Folketinget, som den her er, kigger sig lidt om i området og ser, hvilke havne der er her. Jeg nævnte tre havne i mit indlæg, og så har jeg selvfølgelig konkret kendskab til de ønsker, der har været fra Strandby Havn. Derfor har jeg tilladt mig at bringe det på bane i dag, fordi jeg kan se, at det kan løse nogle af de problemer, de udfordringer eller de ønsker, de har.
     Så skal jeg bare sige, at ministeren jo selv i sin skriftlige fremlæggelse har gjort rede for, at lovgrundlag osv. ikke var afklaret i 2002, og det har man så brugt lidt tid på, og derfor har jeg tilladt mig at bruge de vendinger, som jeg har brugt i dag.
     Men hvis det her stiller alle parter tilfreds, så leverer vi de stemmer, der skal til, og så bliver det formodentlig et enigt Folketing, der gør, at vi kan få en ligestilling på det her område, og det er fint.
     Ingenting er jo statisk her i verden, og det var en stor opgave at få solgt havnene fra staten til kommunerne og finde ud af hele det spil dengang. Er vi kommet frem til det her punkt nu, og er det noget, der kan fungere i forhold til de resterende havne, så er det fint for mig.

Jeg vil bare sige til hr. Bjarne Laustsen, at man skal huske at starte med at læse lovforslaget fra begyndelsen. Så vil man lynhurtigt støde på datoen den 3. maj 2001. Der skal man tage sit udgangspunkt. Jeg siger det kun, fordi det jo er det afgørende, hvordan man skruer reglerne sammen, og det står meget tydeligt, hvad det er, der har gjort det.
     Må jeg så ikke bare sige: Jeg har på intet tidspunkt sagt, at der skulle være noget odiøst i at nævne Strandby Havn. Jeg beder bare om folketingsmedlemmernes forståelse for, at ministeren er nødt til at lovgive for alle private havne, og derfor siger jeg, at når jeg ikke går ind og diskuterer en enkelt havn, er det, fordi der er andre private havne. Det kan være både Bønnerup og Hundested, og der er flere andre. Men det er altså de private havne.
     Så vil jeg ikke deltage mere i den debat andet end sige, at det jo er klart, at når man ofte kommer rundt og diskuterer med fiskere og havnefolk, vil de selvfølgelig fremføre deres synspunkter, og jeg kan da kun sige, at selvfølgelig er det også blevet fremført som opfølgning på de aftaler, vi har lavet, at det var et af de problemer, der gerne skulle løses.

Tak til fødevareministeren.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.