Den næste sag på dagsordenen var:
5) Første behandling af lovforslag nr. L 105:
Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. (Digital kommunikation, registersamkøring i kontroløjemed). Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsat 14/12 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Nogle gange er det sjovere at være ordfører på et lovforslag end andre gange. I dag, hvor vi fremsætter dette lovforslag, som handler om anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion via digital kommunikation, er det rigtig sjovt, i hvert fald for mig. Det er også en påmindelse om, at det nogle gange betaler sig at gentage en god idé mange gange.
     For ca. 7-8 år siden blev jeg som selvstændig af Håndværksrådet bedt om at sidde i et udvalg under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som skulle forsøge at lette de administrative byrder for virksomhederne. Et af underudvalgenes områder var kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige. En af de ting, som altid har irriteret mig som arbejdsgiver, er, at når vi var ni i firmaet, skulle jeg ved sygdom holde rede på otte forskellige socialkontorer, som jeg skulle sende refusionsbegæring til.

Det sagde jeg i udvalget og foreslog, at man for det første skulle kunne indberette via nettet, og for det andet at der kun skulle være ét sted, som man indberettede alt til.

     Samtidig påpegede jeg det faktum, at det faktisk ville gøre det lettere, hvis man kunne samkøre registre, så man kunne fange eventuelle uregelmæssigheder.
     Blanketterne ligger nu på nettet, hvor virksomhederne kan gå ind og udfylde dem, men man skal så efterfølgende stadig printe dem ud og sende dem med sneglepost til den enkelte socialforvaltning, som så må taste det hele ind igen på deres edb-anlæg.
     Alt det besvær gør regeringen op med via dette lovforslag, og det er jeg sikker på at mange danske virksomheder vil hilse hjertelig velkommen. Hvis man tager den blanket, som hedder DP 201, som er den mest anvendte blanket overhovedet, så sendes der ca. 800.000 af dem ind hvert år til socialforvaltningerne.
     Ud over den megen tid, som virksomhederne sparer på selve det at indberette, tror jeg også, der vil være nogle andre fordele, nemlig at virksomhederne hurtigere vil få refusion, fordi man ikke længere risikerer, at blanketten bliver væk i posten, bliver forsinket hos lønmodtageren, eller, som jeg ofte har været ude for i mit firma, når jeg efter et stykke har ringet og rykket for refusionen, at få den besked, at bunkerne er mange, og at de derfor er bagud med indtastning af de indkomne blanketter.
     Dette forslag vil altså ud over lettelser hos virksomhederne også frigøre personale til andre og bedre opgaver i socialforvaltningerne end bevidstløst at sidde og taste det ind, jeg allerede har tastet ind på min maskine og kørt ud på papir. Vi taler altså her om en win-win-situation.
     Der er tillige rigtig mange penge at spare i det. Alene på den føromtalte blanket, som der altså var 800.000 af, vil erhvervslivet få en besparelse på 24 mio. kr., hvis bare 50 pct. af virksomhederne går med på denne ordning.
     Så ligegyldig fra hvilken vinkel man ser det, kan jeg ikke finde et eneste argument, der taler imod, og Venstre kan naturligvis fuldt ud støtte forslaget.

Der er lige et enkelt spørgsmål. Hr. Morten Østergaard.

Det Radikale Venstre deler sådan set Venstres begejstring for forslaget, men fru Marion Pedersen var jo selv inde på, at det havde været temmelig længe undervejs og har været forberedt længe. Derfor kan det jo undre, at det ikke af forslaget, som er en ministerbemyndigelse, fremgår, hvor hurtigt det skal indfases, eller nogen form for ambitioner om, hvordan man vil sikre udbredelsen, og i hvilket tempo det skal foregå.
     Sågar har man afvist at indsætte en evalueringsfrist, som dog trods alt ville vise lidt om, hvornår man syntes, det var rimeligt at måle resultaterne, som er foreslået af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i et høringssvar.
     Synes Venstre ikke, at det er en kende uambitiøst, når man nu har arbejdet i så mange år med det her, at man ikke engang kan formås til at fortælle, hvornår man synes, det er rimeligt at evaluere resultaterne?

Jeg må sige til hr. Morten Østergaard, at jeg ikke tror, det bliver nødvendigt at evaluere det, for jeg synes, at alt taler for, at det her virkelig er en forbedring.
     Jeg må så desværre tilstå, at jeg er løbet herop uden selve lovforslaget, så jeg kan ikke huske, hvornår det skal træde i kraft, men så vidt jeg husker, skulle det træde i kraft i starten af dette år, altså simpelt hen når vi har vedtaget det. Men det tør jeg ikke sige helt hundrede procent, for jeg har desværre ikke taget det med herop.

Men formanden kan bekræfte, at det er sådan. Det står her. Så er det hr. Morten Østergaard.

Det, der foreslås, er en ministerbemyndigelse, og den træder
i kraft, når vi har vedtaget den. Det, der jo er interessant, er, hvornår det kører i alle kommuner, hvordan det vil blive udbredt til virksomhederne. Det afgørende er jo, om virksomhederne vælger at gøre noget andet end det, de plejer, nemlig at sende det ind via den digitale model. Der kan jeg i hvert fald sige, at man har haft succes i de kommuner, hvor man har kørt pilotforsøg, men det er gennem en meget aktiv indsats over for virksomhederne for at få dem med på vognen. Det kommer som i alle andre dele af den digitale forvaltning ikke af sig selv, og derfor er det jo meget relevant, når man nu har et potentiale på omkring 200 mio. kr. om året for en investering på 20 mio. kr., at finde ud af, hvor hurtigt regeringen har tænkt sig at realisere det potentiale, og hvad den har tænkt sig at gøre for det. Det er vel derfor, man har en strategi for digital forvaltning i den offentlige sektor, der hedder realisering af potentialet, men her tør man altså ikke engang sætte en evalueringsdato, så vi kan få at vide, hvornår vi kan se, om det her er blevet en tilstrækkelig stor succes, at potentialet er realiseret.

Jeg er sikker på, at vi under udvalgsarbejdet kan afklare det der med, hvornår vi skal evaluere det.
     Med hensyn til udbredelsen til virksomhederne er jeg overhovedet ikke bekymret. En hvilken som helst virksomhed, der får et brev ind ad døren fra socialforvaltningen om, at det for fremtiden bliver meget lettere at indberette sygedagpenge, vil hoppe på vognen lige med det samme.

     Jeg har været formand for en organisation, som har små virksomheder, og de har hylet i mange år, hvorfor vi ikke kan gøre det. Nu kan vi begynde at gøre det ved at indtaste på nettet, men vi skal alligevel stadig væk køre det ud på papir, og vi skal alligevel stadig væk sende det ind med sneglepost.
     Så jeg er helt sikker på, at lige så snart det kommer i gang, bliver det en succes, og jeg mener at huske, at jeg i bemærkningerne læste, at der var afsat midler allerede på dette års finanslov til, at det kunne gå i gang med det samme.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Carsten Hansen.

Jeg vil egentlig gerne starte min ordførertale med at rose ordføreren for Venstre, fru Marion Pedersen, for det er rart, at der dog er en, der tænker klart hos Venstre. At der så skulle en udefra til at gøre det, sådan er det jo, resten bliver bidt af systemerne og af valgtaktik. Men her er der en, der har fingeren på pulsen og kender det udefra. Det vil jeg gerne rose fru Marion Pedersen for. At man så har været så længe om det, er jo bureaukratiet hos Venstre og hos beskæftigelsesministeren, men det skal jo ikke forhindre, at vi nu får det igennem.
     Når det er sagt, så vil jeg sige: Pilotprojektet er blevet evalueret, og sjældent har jeg set så mange minutter oplistet. Man kan spare 5,6 minutter på hver indberetning. Var det 800.000 indberetninger pr. år? I så fald kan man jo selv begynde at regne, og det har man oven i købet gjort i ministeriet. Man kan sige, det er en grundig forberedelse, man har foretaget, og det har været længe undervejs, så spørgsmålet er, om vi har brug for en evaluering.
     Vi kunne måske undervejs i udvalgsarbejdet spørge ministeren, om han ville vende tilbage med en lille kort skriftlig redegørelse til udvalget for at sige, hvordan det går med det her, for selvfølgelig er vi interesseret i, hvordan vi kunne indhente de her besparelser og bruge dem på andre områder og i virkeligheden gøre det nemmere for både arbejdstagere og arbejdsgivere og den offentlige forvaltning med digitalisering. Det tror jeg er væsentligt, og det ved jeg ikke om ministeren vil give tilsagn om, men det kunne vi da spørge ham om, og jeg vil gerne rejse det som et spørgsmål her fra talerstolen.
     Der ligger selvfølgelig på det her område en lille smule om registersamkøring. Ingen skal være i tvivl om, og det tror jeg gælder for alle partier, men i hvert fald for mit parti, at selvfølgelig vil vi gerne snyderi og bedrageri til livs, og det kan man jo gøre med det her, fordi man kan samkøre registrene og se, om nu sygemeldingerne passer til den løn, der er hævet osv. Det er sådan set fornuftigt nok.
     Men det skal jo ske, og det er så noget af det, vi måske vil bore lidt i undervejs hos ministeren, under hensyntagen til de registerlove, der så gælder for det enkelte menneske osv. Det tror jeg er vigtigt at vi får på plads, og det er jeg sikker på at vi kan få et tilsagn om.
     Så ligger der DUT-mæssige konsekvenser i det, for det er klart, at det er en udgift for staten i første omgang, og det er en mindre udgift for arbejdsgiverne og en mindre udgift for kommunerne.
     Der vil jeg bare sige, at i denne periode, hvor kommunerne jo er voldsomt belastet af strukturomlægning, kunne det være klogt, at man lod nåde gå for ret med de 15 mia. kr. ekstra, finansministeren fandt i en skuffe sådan lige her for nylig. Jeg undrer mig tit over, hvordan man kan finde 15 mia. kr., man ikke havde regnet med, sidste år var det 23; jeg ville såmænd nøjes med en enkelt milliard, hvis det skulle være, men sådan er det jo.
     Jeg vil sige, at det vil være urimeligt at DUT'e kommunerne i første omgang for det her, men det er selvfølgelig et internt spil. Jeg vil blot sige for vores vedkommende, at vi ved, at kommunerne er belastet af meget store ekstraomkostninger som følge af strukturomlægningerne, så det kunne jo være en gevinst i det spil, som staten kunne lade være med at indhøste. Det vil vi selvfølgelig bore en lille smule i.
     Ellers vil jeg gerne sige, at det her er et eksempel på, at der dog trods alt er nogle hos Venstre, der tænker klart og tydeligt, og vi bakker det selvfølgelig op, når der er nogle, der gør det. Det er en gevinst for alle parter, og jeg håber, at beskæftigelsesministeren vil vende tilbage med en lille redegørelse om et års tid eller to, således at vi kan se, hvordan det går, og at vi kan bruge erfaringerne andre steder.
     Klar opbakning fra Socialdemokraterne til forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører bliver hr. Bent Bøgsted.

Vi har fået en nærmere gennemgang af forslaget. Det ses som et led i fortsatte bestræbelser på at skabe administrative lettelser, og det går ud på, at der skabes hjemmel til beskæftigelsesministeren, således at der kan fastsættes regler for digital kommunikation. Det vil muliggøre en digital administration af sygedagpengene, og der vil kunne fastsættes regler for, hvilke pligter og rettigheder der gælder for de virksomheder, hvor man ønsker at anvende denne løsning.

     Derudover sikres, at der kan etableres digitale kontrolforanstaltninger i en landsdækkende digital løsning.
     Alt i alt er det et godt lovforslag, som Dansk Folkeparti kan støtte, og jeg synes ikke, det er nødvendigt at gå nærmere ind på alle detaljerne i det, for det har vi jo fået gennemgået.
     Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Jakob Axel Nielsen som ordfører.

Jeg skal ikke trætte Folketinget med at gentage de ting, som jeg har hørt fra fru Marion Pedersen, fra hr. Carsten Hansen og fra hr. Bent Bøgsted, som jeg alle er enig med, men blot sige, at i Det Konservative Folkeparti er vi altid glade, når det er sådan, at der sker regelforenklinger. Det er til glæde for erhvervslivet og dermed til glæde for os alle sammen.
     Det her er brug af moderne teknologi og regelforenkling, og det støtter vi.

Tak. Så er det hr. Morten Østergaard som ordfører. Nu ser det ud til, at det går stærkt, nu må vi se.

Jeg tror, det er rimeligt at sige, at sygedagpengeområdet er et af de mest administrationstunge områder i den offentlige administration. Vi har tidligere hørt om den mest anvendte blanket, som indsendes 800.000 gange om året til kommunerne.
     Der er også tradition for mange fejl, en overgang var vurderingen, at halvdelen af sygedagpengeblanketterne var fejlbehæftede og skulle retur, 400.000 blanketter, der skulle genudfyldes af virksomhederne og gentjekkes i det offentlige. Sikken et spild både for virksomhederne, for de syge og for det offentlige.
     Langt de fleste af sagsbehandlingerne er ukomplicerede og rent papirarbejde, og derfor er det måske isoleret set det mest velegnede digitaliseringsområde overhovedet, hvor både det offentlige, virksomhederne og de syge kan lettes for markante byrder. Derfor er der også grund til at rose det udviklingsarbejde, som trods den lange indfasningstid har ført frem til en potentielt landsdækkende løsning, som på fornemste vis kobler egentlige regelforenklinger med udnyttelse af ny teknologi.
     Er man i tvivl om, hvorvidt det på grund af forsøget er fornuftigt at permanentgøre ordningen, kan man blot skele til potentialet, som er skønnet i bemærkningerne - dog med stor usikkerhed - til at være på omkring 150 mio. kr. om året for det offentlige, 48 mio. kr. om året for det private erhvervsliv, og herligheden koster som sagt kun knap 20 mio. kr. at indføre.
     Der var jo sådan set ikke nogen grund til betænkelighed, ud over stepperne med det, hvis ikke det var, fordi det også fremgår meget tydeligt af bemærkningerne, at akilleshælen i det her er udbredelsen. Der gøres meget ud af at sige, at det altså afhænger af, hvor meget det bliver udbredt, hvor mange virksomheder der benytter sig af det, for det potentiale, der er anslået her, drejer sig om, at alle de sygedagpengeblanketter, hundrede procent, der kommer, bliver indberettet ad den vej.
     Hvad er det så, man foreslår? En ministerbemyndigelse til at fastsætte betingelser for ordningens indførelse. Men akilleshælen, altså udbredelsen til virksomhederne, fremgår ikke af forslaget.
     Der er det altså interessant at se, at når regeringen har en overordnet strategi, i øvrigt sammen med kommunerne, for at digitalisere den offentlige sektor, så fokuserer man meget på, at nu skal potentialet realiseres, men når det kommer til det konkrete projekt, så er ambitionerne lidt mindre, og sågar vil man ikke engang være med til, som det er foreslået fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som trods alt må antages at være en del af regeringens apparat, at indsætte en evalueringsdato. Det betyder jo, at vi i realiteten ikke aner, om gevinsterne realiseres, om vi får noget for de 20 mio. kr., der investeres.
     Så kan man jo godt ligesom Venstres ordfører antage, at det her går helt af sig selv. Man har sådan set haft digital forvaltning i 10-15 år, og det er vel derfor, at man har lavet en ny strategi, der siger, at nu skal potentialet realiseres.
     Kigger man på erhvervsportalen Virk.dk, så må vi sige, at den sådan set fungerer meget godt, men det, der har haltet, er virksomhedernes indberetninger, på trods af at der også her er masser af administrative lettelser at hente. Kigger man på forsøgene, har der også der været behov for at gøre en særlig indsats for at få virksomhederne i gang med det her.
     Vi støtter naturligvis forslaget, som det ligger, men vi savner helt generelt ambitioner for, hvordan potentialet kan blive indhøstet, og mere specifikt en deadline for, hvornår det fungerer i alle kommuner, altså hvornår alle virksomheder har adgang til at indberette; en plan for udbredelsen til virksomhederne, fordi de er succesparameter nr. et; et måltal, som man kender fra strategien for digital forvaltning. Hvornår regner man med at have 25 pct. af virksomhederne, hvornår regner man med at have 50 pct. af virksomhederne og så fremdeles?
     Endelig fremgår det jo også, at lønmodtagere, som modtager dagpengene direkte, fortsat skal skrive under. Der bør også i denne forbindelse blive lovet en løsning for de lønmodtagere, der får dagpengene direkte og ikke via deres arbejdsgiver, så de f.eks. ved hjælp af digital signatur også kan få del i de administrative lettelser.
     Med de ord vil jeg sige, at vi kommer til at støtte det her forslag og stemme for, men vi vil under udvalgsbehandlingen forsøge at få banket bare en smule ambition ind i forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Ole Sohn som ordfører.

Jeg synes, at forslaget taler for sig selv. Ingen kan vel være imod at foretage administrative forenklinger og digitalisering.

     Men jeg må nok sige, at jeg synes, at hr. Morten Østergaard stillede nogle højst interessante spørgsmål, som kan bidrage til at effektivisere realiseringen af det potentiale og den gevinst, der ligger. Jeg ved ikke, om ministeren har svar nu, eller om vi kan få det uddybet skriftligt via udvalgsspørgsmål, sådan at vi kan få kvalificeret lovforslaget, få en evalueringsdato sat ind og en mere målrettet strategi og også få løst problemerne med lønmodtagernes signatur. Jeg synes, det var meget fine bemærkninger, som kom fra Det Radikale Venstre.
     Med udgangspunkt i lovforslagets hovedformål støtter SF det.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr som ordfører.

Der skal ikke være nogen som helst tvivl om, at Enhedslisten også støtter enhver form for forenkling, der ligger i forslaget om at gennemføre en digital kommunikation på det her område.
     Til gengæld er det jo også en del af forslaget, at der skal indføres en hjemmel til registersamkøring i kontroløjemed. Det virker for mig at se som et forholdsvis uafgrænset spørgsmål, hvad det er, registersamkøringen skal bruges til, hvordan den vil blive gennemført, og hvad det er for risici, der ligger for mistænkeliggørelse i forbindelse med kontrol af det, som kaldes sager om atypisk sygefravær.
     På den baggrund har det også undret mig, men det kan være, at ministeren kan forklare det, hvorfor et forslag som det, vi har liggende her om registersamkøring, ikke har været til høring i Datatilsynet. Det fremgår i hvert fald ikke af høringslisten.
     Med den usikkerhed, der er ikke mindst for de mennesker, det handler om - nogle af de mennesker har en sygdom af den ene eller af den anden art og får jo som regel udbetalt deres sygedagpenge gennem deres arbejdsplads - risikerer de efter min overbevisning at komme til at stå i en situation af mistænkeliggørelse på grund af de her kontrolforanstaltninger.
     Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at høre ministeren, hvorfor det her forslag ikke har været til høring
i Datatilsynet, og om der er en fuldstændig garanti for, at dette ikke kan føre til øget kontrol og mistænkeliggørelse i forbindelse med sygedagpengesager. Enhedslisten er altså meget skeptisk over for forslaget.

Jeg vil gerne takke for kommentarerne til lovforslaget.
     Det nuværende indberetningssystem på sygedagpengeområdet opleves af mange virksomheder som tungt og uoverskueligt. Med lovforslaget sikres, at en række af de tunge administrative indberetningsprocedurer automatiseres, og det vil medføre administrative lettelser både for arbejdsgiverne og for kommunerne.
     Forsøgsprojektet, der har været i gang siden foråret 2004, viser, at arbejdsgiveren sparer 34 pct. tidsmæssigt ved at bruge digital indberetning frem for at bruge de almindelige papirblanketter. Fejl og mangler på blanketter blev reduceret med cirka en tredjedel, hvilket medfører en lettelse for de kommunale sagsbehandlere, der ikke skal bruge tid på at rette fejlene.
     I forbindelse med digital administration er det vigtigt at tænke hele vejen rundt. Derfor bør det også overvejes, om kontrollen kan foregå digitalt. Det er baggrunden for forslaget om, at Arbejdsdirektoratet skal kunne indhente oplysninger med henblik på registersamkøring i sager om dagpenge, og derved vil der kunne findes sager, som afviger fra en typisk sag på en måde, der kan indikere et misbrug eller en fejl.

     Om den digitale kommunikation og anden databehandling i forbindelse med den landsdækkende digitale løsning kan jeg sige, at den vil foregå inden for de rammer, som persondataloven opstiller. De nye kontrolsystemer i den landsdækkende digitale løsning vil blive anmeldt til Datatilsynet. Systemet, hvor der skal ske kontrolsamkøring, bliver opbygget og anvendt inden for de rammer, som persondataloven opstiller. På den baggrund er det min opfattelse, at der ikke er et retssikkerhedsmæssigt problem i den landsdækkende digitale løsning.
     Til hr. Morten Østergaard vil jeg godt sige, at jeg er ret sikker på, at arbejdsgiverne vil tage godt imod den landsdækkende digitale løsning. Løsningen er udviklet, så den er så brugervenlig og giver så store lettelser som muligt, og vi vil løbende evaluere ordningen og eventuelt justere den hen ad vejen, så den bliver endnu bedre. Det giver jo så mulighed for, at vi hen ad vejen kan redegøre for, hvordan det forløber, og om vi har behov for at lave eventuelle justeringer.
     De spørgsmål, som lovforslaget må give anledning til, er jeg naturligvis indstillet på at drøfte under udvalgsbehandlingen, og jeg ser frem til et konstruktivt arbejde herom.

Jeg vil bare spørge, om der er nogen målsætning for udbredelsen. Hvis man gør, som man har gjort hidtil i digitaliseringsindsatsen, nemlig antager, at det nok går af sig selv, har man så sat nogen pejlemærker op for, hvornår man forventer, at det her er udbredt til virksomhederne?
     Efter min bedste overbevisning er al erfaring inden for det her, at det ikke går af sig selv, og derfor er man nødt til at gøre en særlig indsats, også selv om det er meget lukrativt for virksomhederne at deltage.
     Der bliver jo ikke nogen realisering af noget potentiale, hverken for det offentlige eller virksomhederne, medmindre løsningen bliver anvendt, og der kan man jo skele til erhvervsportalen Virk.dk, som netop har det problem, at den sådan set ikke bliver anvendt, selv om den i virkeligheden er der.
     Derfor vil jeg gerne spørge: Foreligger der konkrete målsætninger for udbredelsen af den her løsning, for hvornår den er tilgængelig i alle kommuner, og for, hvor mange virksomheder man forventer, der vil anvende den f.eks. ved årets udgang og ved næste års udgang?

Jeg vil bede om, at vi kan vende tilbage til at redegøre for disse ting under udvalgsarbejdet.

Jeg siger tak for ministerens besvarelse.
     Der er måske noget, jeg har misforstået, men er det ikke en forpligtelse? Jeg læser det sådan, at ministeren får bemyndigelse til at forpligte alle kommuner til at indføre det her.
     Det er sådan set ikke et spørgsmål om, hvorvidt man skal gøre det eller ej. Alle kommuner skal have den her mulighed for virksomhederne og medarbejderne.

Jeg tror, hr. Morten Østergaards spørgsmål gik på arbejdsgivernes brug af systemet, og det er der, der er brug for en særlig oplysningsindsats, og på, om der er særlige målsætninger. Det sidste kan vi jo fastsætte.

Det var bare, fordi jeg har læst forslaget sådan. Det, jeg hørte hr. Morten Østergaard sige, var om en strategi over for kommunerne.
     Selvfølgelig skal der en oplysningsindsats til, og dertil forudsætter jeg og Socialdemokratiet jo, at der er sat midler af fra ministeriets side.
     Det sidste, jeg vil nævne, er, at jeg er glad for ministerens tilbagemelding om løbende evaluering, men det kunne være rart, og det vil jeg selvfølgelig stille et spørgsmål til ministeren om, hvis han vil vende tilbage, skal vi sige i løbet af et år eller halvandet og give Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg en tilbagemelding om, hvordan det går med det her, og hvad det er for nogle forbedringer, vi har lavet.

Det vil jeg naturligvis gerne.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.