Når vi i Det Radikale Venstre har fundet det væsentligt og vigtigt at forsøge at komme med bud på, hvordan man kommer videre i udvikling af den danske turisme- og oplevelsesbranche, fordi der, som vi har hørt i debatten i dag, ligger så stort et potentiale deri, så hænger det sammen med, at vi synes, at initiativerne måske ikke har været sådan voldsomt iøjnefaldende, og det er i al fald ikke sådan, at man er snublet over de forskellige ting, der er foregået med henblik på at sikre, at man fik en fortsat positiv udvikling.
Sådan lidt populært sagt kan man sige, at det, der er ønsket fra vores side, i første omgang er at få hele turistbranchen til at trække på samme hammel, få en fælles forståelse af, at den indsats, man gør, hænger sammen og også gerne dermed skulle hænge sammen fremadrettet, og få en fælles forståelse af, at det kan betale sig, når andre gør noget på visse områder, så er der en arbejdsdeling, hvor man selv tager sig af andre områder. Vi synes, det er vigtigt, at man sådan kunne leve op til det gode gamle udtryk at trække på samme hammel.
Det synes vi så er en god baggrund for at man i den kontekst videre kunne diskutere, om det, at man kunne trække på samme hammel på en klog og gennemtænkt måde, også kunne danne baggrund for, at man eventuelt i fremtiden måtte ønske at investere yderligere i udvikling af erhvervet forstået på den måde, at investeringer skulle være noget, hvor vi havde en fælles forståelse af også herinde, at det gerne måtte være noget, som gav et afkast, som kom flerfold tilbage.
Så ville det vel være dumt at lade være, og derfor synes vi, at det sådan set er de to trin, som vi gerne vil diskutere, og som vi egentlig synes vi på mange måder allerede har haft en relativt positiv debat om i dag. Det er en synsvinkel, som man vel svært kan lade være med at interessere sig for, hvis man gerne vil have, at det her erhverv også skal udvikle sig i årene fremover.
Derfor vil jeg også sige tak for den modtagelse, forslaget har fået hos de forskellige ordførere. Både hos Socialdemokratiet og SF er der et klart blik for, at det netop skal ses i sammenhæng med, at koordineringen først trak på samme hammel og så en eventuel investering i fremtidens udvikling af erhvervet. Jeg vil også godt sige, at jeg synes, at det har været positivt at få den modtagelse, som er givet fra ministerens side, fra regeringspartierne og fra Dansk Folkeparti, hvor man med varierende ord har sagt, at den målsætning, der er tale om i forslaget, er man faktisk enig i, og hvor man også har sagt, at man er klar til i udvalget at drøfte tankerne videre.
Jeg tror, at det var hr. Troels Christensen, der sagde, at Venstre var klar til at drøfte de her tanker videre i udvalget, altså en klart konstruktiv indgangsvinkel til, hvordan man sætter dagsordenen for en fremtidig udvikling af erhvervet.
Det er vi meget, meget glade for, idet vi synes, at det giver anledning til, at vi i udvalget og også i den videre debat om udviklingen af dansk turisme måske endda opnår, at vi langt hen ad vejen kan trække på samme hammel i det her Folketing. Jeg tror faktisk, at erhvervet ville være meget, meget glad for, hvis vi var i stand til at skabe en situation, hvor vi også her i Folketinget sagde, at vi trækker på samme hammel med henblik på at udvikle det erhverv, som jo altså har - og det har vi jo haft fremme i den tidligere debat - et kolossalt vækstpotentiale i sig.
Der er ingen som helst tvivl om, at det at beskæftige sig med den her branche er noget, som, når det foregår gennemtænkt, også har stor økonomisk omsætning og afkast i sig i fremtiden. Der har været talt lande i dag, specielt Norge har været fremhævet af den konservative ordfører tidligere i debatten under det forrige punkt, men det er jo interessant, at når man ser på sammenhængen mellem lande, der investerer og har vækst, og lande, som ikke investerer og går tilbage, så er det stort set hovedbilledet, og Norge er jo sådan groft sagt undtagelsen på området.
Finland, Tyskland, Storbritannien og Sverige er alle sammen lande, som har investeret, og som samtidig har haft vækst, mens Danmark, Irland og Holland går tilbage. Så der er formodentlig en eller anden form for sammenhæng mellem, at man investerer rigtigt, og at man også får et direkte afkast af det.
Det synes vi man skal interessere sig rigtig meget for, også med den indgangsvinkel, vi allerede har debatteret flere gange, at der er en lang række positive sidegevinster ved det her for udkantsområder og for dem, man får i beskæftigelse osv. Vi tror også, at det under alle omstændigheder altid vil være klogt at diskutere investering på en fremadrettet måde.
Det er jo ikke sådan, at Coca Cola, fordi de klarer sig godt, holder op med at investere i markedsføring, og derfor tror vi også, at vi i den her sammenhæng, altså i turismesammenhæng, skal sige, at markedsføring fortsat er nødvendig også fremover og måske i endnu højere grad og måske over for nye målgrupper. Så selv om man da skulle have den opfattelse, som ministeren lidt gerne ville have, nemlig at her går det godt, og at det også skulle være billedet, så skal man jo ikke holde op med at investere i markedsføring og
i udvikling. Det gør man i alt fald ikke andre steder, og det skal vi slet ikke gøre i en branche, der altså som sagt har et så stort økonomisk potentiale i sig. Så jeg vil igen sige tak for den modtagelse, forslaget har fået fra alle partiers og fra ministerens side. Jeg mener, at det giver anledning til, at der i alt fald er en potentiel mulighed for, at vi også her i Folketinget kan trække på samme hammel, når vi skal tilrettelægge de kommende års indsats. Det kan godt være, at vi har en forskellig indgangsvinkel i dag til, hvordan det skal gøres, men jeg synes, meget af debatten tyder på, at vi måske vil være i stand til at finde hinanden med hensyn til, hvordan vi klogest muligt udvikler det her, og det vil være til gavn både for branchen og for Danmark som helhed.