§ 20-spørgsmål S 587 Om den dømte Uffe Hoves aktiviteter på internettet.

Til: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Dato: 05-04-2005
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Besvaret, endeligt

Om § 20-spørgsmålet

Sagsgang:
Anmeldelse 05-04-2005
Endelig besvarelse 14-04-2005
Spørgsmålets ordlyd:
Vil ministeren på baggrund af Randers Amtsavis’ omtale den 4. april 2005 (side 1, 3 og 7) om den dømte Uffe Hoves aktiviteter på internettet redegøre for, hvorvidt ministeren finder denne form for aktivitet acceptabel, samt om den danske lovgivning skulle indeholde hjemmel til at forbyde noget sådan?
Skriftlig begrundelse:
Uffe Hove er leder af en sexsekt og sidder i fængsel, dømt for mordet på gymnasielærer og hjælpepræst, Ellen J. Trandrup, der blev myrdet under én af sektens seksuelle udøvelser den 26. oktober 2001. Uffe Hove sidder for tiden i åbent fængsel, idet han forventeligt skal på prøveløsladelse i sommeren 2006. Spørgeren finder det helt i strid med retsbevidstheden, at gerningsmanden efter et bestialsk sexmord kan prøveløslades mindre end fem år efter, at mordet har fundet sted. Dette set i lyset af udtalelserne fra Tom Thygesen fra Dialogcentret i Århus, som kalder mordet ”uforfalsket sadisme med religiøs glasur”. Endvidere fremgår det af Randers Amtsavis, at Uffe Hove fra sin fængselscelle udgiver skrifter på internettet, der ikke bare retfærdiggør mordet, men ligeledes fortsætter sektens virke. Det er klart, at det må være i overensstemmelse med retsplejelovens regler, at en dømt skal have lov til at føre forsvar for sin uskyld – både før og efter dommen. Men at man kan tillade Uffe Hove at fortsætte sit virke med udspredelsen af perverterede seksuelle budskaber, pakket ind som religiøse budskaber, er rystende. På den baggrund bedes ministeren redegøre for, om loven i dag indeholder mulighed for at nedlægge forbud imod sådanne aktiviteter, samt om ministeren er enig med spørgeren i, at udbredelsen af disse budskaber er uacceptabel. Tom Thygesen siger endvidere, at han finder Uffe Hove farlig på grund af ”hans evne til at manipulere med andre mennesker. Han er fuldstændig uhæmmet i sin udnyttelse af andre mennesker. Det er meget, meget usundt.” Finder ministeren på denne baggrund ikke anledning til at bremse mulighederne for, at indsatte som Uffe Hove under deres ophold i fængslet kan fortsætte den manipulation, som oprindelig har været årsagen til det dødsfald, Uffe Hove er dømt for. For spørgeren virker det moralsk såvel som juridisk helt utåleligt, at noget sådan kan finde sted.

Endeligt svar

Dokumentdato: 14-04-2005
Modtaget: 14-04-2005
Omdelt: 15-04-2005

Svar på spm. nr. S 587

MUB40058 (pdf-version)
Html-version
MUB40064 (pdf-version)
Html-version

§ 20-spørgsmål

Dokumentdato: 05-04-2005
Modtaget: 05-04-2005
Omdelt: 05-04-2005

Vil ministeren på baggrund af Randers Amtsavis’ omtale den 4. april 2005 (side 1, 3 og 7) om den dømte Uffe Hoves aktiviteter på internettet redegøre for, hvorvidt ministeren finder denne form for aktivitet acceptabel, samt om den danske lovgivning skulle indeholde hjemmel til at forbyde noget sådan?

Vil ministeren på baggrund af Randers Amtsavis’ omtale den 4. april 2005 (side 1, 3 og 7) om den dømte Uffe Hoves aktiviteter på internettet redegøre for, hvorvidt ministeren finder denne form for aktivitet acceptabel, samt om den danske lovgivning skulle indeholde hjemmel til at forbyde noget sådan? (pdf-version)
Html-version