Den næste sag på dagsordenen var:
2) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 65:
Forslag til folketingsbeslutning om en styrket dansk indsats mod spredning af gensplejsede organismer i naturen. Af Per Clausen (EL) m.fl. (Fremsat 12/4 2005).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Enhedslistens beslutningsforslag lægger op til statslige og regionale zoner, hvor der ikke må dyrkes gensplejsede afgrøder, og derudover ønsker forslagsstillerne fuld mærkning af alle fødevarer, som indeholder eller er produceret under anvendelse af gensplejsede organismer eller foder med gmo-indhold.
     Forslagsstillerne begrunder forslaget i følgende forhold: Risikoen for spredning af genetisk modificerede afgrøder til økologiske og andre afgrøder og forbrugernes frie valg med hensyn til gensplejsede fødevarer.
     Jeg håber, at Enhedslisten vil modtage det i den ånd, det er ment, at jeg gerne vil kvittere for den bevægelse mod større realisme, der præger forslaget.
     For knap et år siden fremsatte Enhedslisten et beslutningsforslag, der skulle forbyde dyrkningen af gm-afgrøder i 3 år, men forslaget fik begrænset opbakning her
i Folketinget. For et år siden stod min forgænger her på talerstolen og takkede Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre for deres aktive indsats i forliget om den såkaldte sameksistenslov. Med den aftale fik vi jo truffet nogle vigtige politiske beslutninger, nemlig om regler om sameksistens til gavn for forbrugerne og landmændene, regler, der skal sikre, at mulighed for spredning af genetisk modificerede afgrøder minimeres. Vi blev også enige om, at der er behov for opfølgning, i takt med at vi bliver klogere, og Enhedslistens beslutningsforslag taler heller ikke længere om forbud, men om en styrket dansk indsats for at hindre spredning. Jeg sporer således en bevægelse i holdningen hos forslagsstillerne, om end af et omfang, som der kan være forskellige holdninger til, men alligevel. Og forslagsstillerne ønsker jo mulighed for, at lande eller regioner skal kunne oprette gmo-fri zoner. Jeg vil gerne slå fast, at konsekvenserne for miljø og sundhed skal vurderes i forhold til den konkrete gmo. Alle genetisk modificerede produkter skal have en markedsføringstilladelse, før de kan anvendes og sælges i EU's medlemsstater, og før der gives en tilladelse, skal den konkrete gmo gennemgå en grundig videnskabelig risikovurdering, en vurdering, der omfatter forholdet til miljø og sundhed. Der tages således stilling til konsekvenserne for miljø og sundhed i forbindelse med hver enkelt ansøgning om markedsføring, og der sker en meget omfattende høring i hver eneste sag. Når en gmo har opnået en markedsføringstilladelse, kan den markedsføres og anvendes i alle EU-medlemsstater. Den lov om sameksistens, som vi her i Folketinget blev enige om i april sidste år, er baseret på anbefalingerne fra en videnskabelig udredningsgruppe. En af hovedpointerne i rapporten fra udredningsgruppen er, at muligheden for sameksistens skal analyseres afgrøde for afgrøde. Man kan ikke fastsætte virkemidler ud fra generelle betragtninger.

     Rapporten viser, at der er stor forskel på, hvor meget afgrøderne kan sprede sig, og man må derfor foretage en konkret vurdering af hver enkelt afgrøde og målrette virkemidlerne for at begrænse spredningen.
     Vores dyrkningsregler gælder nu for majs, kartofler og bederoer. Disse afgrøder vurderes at blive de første, som vil være relevante i Danmark. Der er nogle få afgrødetyper, hvor eksperterne ikke på nuværende vidensgrundlag kan angive virkemidler for sameksistens. Her har forligspartierne da også aftalt, at man vil drøfte spørgsmålet om virkemidler, når og hvis dyrkning af disse afgrøder bliver aktuelt.
     Forslagsstillerne kritiserer den videnskabelige rapport for ikke at have lavet scenarier, hvor der dyrkes mere end 10 pct. gm-afgrøder. Sådan som jeg læser rapporten, er de fleste afgrøder vurderet ved både moderat udbredelse, altså 10 pct., og ved omfattende udbredelse, altså 50 pct. Konklusionen fra udredningsgruppen er, at ved omfattende dyrkning, altså 50 pct. gm-afgrøder, kan der for visse afgrøder blive behov for yderligere virkemidler.
     Forslaget henviser så til, at andre lande i EU har anvendt en anden tilgang til sameksistens, nemlig områder med gmo-fri zoner. Argumentationen går på regionale dyrkningsforhold, strukturer i landbruget eller et politisk ønske om at markere sig som økologisk region eller lignende.
     Jeg skal så understrege, at en medlemsstat kan blive gjort ansvarlig for de økonomiske tab, som dens EU-retstridige handlinger påfører private. I Danmark har vi valgt en faglig tilgang og lavet regler for sameksistens, det er der ikke så mange andre lande der har, endnu. Fra regeringens side kan vi kun opfordre til, at andre lande gør som vi og får udarbejdet regler for sameksistens. Samtidig arbejder vi fra dansk side for fælles EU-regler for sameksistens.
     Beslutningsforslaget begrundes bl.a. med, at den menneskelige faktor ikke er tilstrækkeligt belyst. Men hele ideen er jo at regulere adfærden på det her område. Vi stiller bl.a. krav om godkendelse, naboorientering og uddannelse. Man skal ikke bare kende til reglerne, man skal også kende til f.eks. spredningsveje og godt landmandskab; det fremgår klart af dyrkningsbekendtgørelsen. Jeg vil vove den påstand, at vi netop med den har taget et vigtigt skridt for at tage højde for den menneskelige faktor.
     Forslagsstillerne kritiserer vores kompensationsordning for at være for dårlig, og særlig ringe skulle den ligefrem være, når man er økolog. Det er altså ikke rigtigt. Langt de fleste tilfælde, hvor en eventuel iblanding skyldes pollenspredning, vil være dækket ind af ordningen. Afstandene, inden for hvilke der kan søges om kompensation, som jo er fastsat i aftalen, er fastsat ud fra eksperternes viden om, hvor langt pollen kan sprede sig, med et ekstra tillæg på 50 pct. af denne afstand. Der er således også taget højde for ekstreme situationer.
     Derudover får økologerne kompensation for tab, de lider på grund af forekomst af gmo i deres såsæd, uanset om der ikke er dyrket genetisk modificerede afgrøder hos nabolandmanden.
     Jeg kan godt forstå Enhedslistens ønske om mærkning også af produkter fra dyr, der har fået gmo-foder, og her er et tilfælde, hvor regeringen er helt enig med Enhedslisten. Danmark argumenterede faktisk for en sådan mærkning under forhandlingerne om fælles gmo-regler i EU. Det gjorde vi, fordi regeringen og Folketingets partier var enige om, at de danske forbrugere ønskede en sådan mærkning. Fra regeringens side kæmpede vi i forhandlingerne, men det var ikke muligt at opnå flertal for en sådan mærkning, og det var også derfor, Danmark som bekendt endte med at stemme nej til forordningens vedtagelse.
     Nu ganske kort efter forordningens vedtagelse opfordrer Enhedslisten så regeringen til at stille forslag i EU om mærkning også af produkter fra dyr, der har fået gmo-foder. Regeringen mener ikke, at det er realistisk at forestille sig, at EU vil ændre mærkningsbestemmelserne for gmo på nuværende tidspunkt, lige efter at vi har afsluttet forhandlingerne. Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget.
     Jeg kan så i den forbindelse oplyse, at forligspartierne bag sameksistensloven er enige om at styrke forbrugerinformationen om mærkningsregler for genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer. Der er afsat 1 mio. kr. til indsatsen. Forbrugerrådet har udarbejdet et projektforslag, og projektet vil blive iværksat om kort tid. Hermed styrker vi forbrugernes mulighed for at træffe et valg på et oplyst grundlag.
     Sammenfattende finder regeringen, at vi med forliget om sameksistensloven og det arbejde, der gik forud, har vist, at vi har et godt fagligt greb om dyrkning af genetisk modificerede afgrøder, og Enhedslistens forslag kan derfor ikke begrundes ud fra et sameksistenshensyn.

     Regeringen finder også, at vi arbejder for fælles EU-regler på det her område, så min konklusion er altså, at vi har en kompetent og stærk dansk indsats på dette vigtige område, en indsats, som er aftalt mellem S, SF, Det Radikale Venstre og regeringen, og regeringen kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget.

Ministerens indlæg påkaldte sig en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Måske overraskende - hvad ved jeg?
     Jeg har to bemærkninger, og den første er, at uanset hvor meget man snakker om sameksistens, så forhindrer de sameksistensregler, der er i dag, ikke, at der kan ske spredning - og det tror jeg også at ministeren må erkende. Hele pointen i at have mulighed for at lave gmo-fri zoner, er, at man i nogle dele af Europa kan vælge at sige, at her vil vi f.eks. have en økologisk dyrkningsmetode eller en anden dyrkningsmetode, hvor vi så er sikre på at der ikke sker spredning af gmo.
     Vi har jo netop denne gang valgt, fordi vi er blevet så realistiske, at fremsætte forslaget som et forslag om, at Danmark skal arbejde i EU for, at vi kan få mulighed for at gøre det også i Danmark. Det skal ingen hemmelighed være, at Enhedslisten gerne så, at Danmark var en gmo-fri zone, men her går vi altså den langsommelige vej gennem EU.
     Jeg vil bare spørge: Er pointen ikke, at man ikke kan forhindre spredning med de nuværende regler, og at det derfor ville være ganske godt at satse på muligheden for at kunne lave gmo-fri zoner?

Menneskelige fejl vil man aldrig helt kunne sikre sig imod. Men jeg er nødt til at sige, at forslaget, som er fremsat her, i realiteten handler om at give EU-landene mulighed for at indføre et generelt forbud mod genetisk modificerede afgrøder i hele landet eller i en del af landet, og der siger jeg bare, at det rummer reglerne ikke mulighed for.
     Så vil jeg godt lige knytte en bemærkning til det om, hvad vi i grunden ser af erfaringer. Der har jo tidligere været store problemer med gmo i økologisk foder, men økologerne og Plantedirektoratet har gjort en stor fælles indsats, og det betyder, at vi nu kan håndtere de her ting.
     Kontrolresultaterne for 2004 viser, at der er styr på tingene. Der er kun fundet ét parti med en overskridelse i hele 2004, og jeg kan næsten bedst bruge økologernes ord, når de siger: Den fælles indsats har nyttet noget.
     Det her viser jo, at når erhverv og myndigheder arbejder sammen, opnår vi de bedste resultater. Det er den vej, vi skal.

Realiteten er jo, at øget anvendelse af gmo i Danmark vil føre til flere spredningssager. Det er jeg sådan set ikke i tvivl om, og det vil også vise sig. Det kan man jo også se i de lande, hvor man har brugt gmo meget mere intensivt i mange år, hvor der findes en lang række problemer.
     En anden ting, som ministeren henviser til, er, at de her kontrolforanstaltninger fungerer så godt. Men meget tyder jo på, at EU's kontrolforanstaltninger, når det handler om import, i hvert fald ikke fungerer så godt, for der har i den seneste tid været masser af eksempler på, at der er kommet gmo ind i Europa, som ikke burde være kommet ind.
     Ministeren siger, at reglerne ikke giver mulighed for gmo-fri zoner. Nej, det ved vi godt, det er præcis derfor, vi stiller det her forslag, og jeg vil gerne spørge ministeren:
Hvorfor skulle Danmark i Europa ikke kunne slås for, at de lande/regioner/områder, som ønsker at være gmo-fri, skulle have den frihed? Hvad er det, der gør, at man ikke skal have mulighed for at have den frihed?

Sådan skal man ikke stille det op, for det, det handler om, er selvfølgelig, at vi kæmpede en kamp, og at vi har fået nogle regler. Nu er der så en ny kamp her, og bl.a. det med indførelsen af majs er jeg meget enig med Enhedslistens ordfører i. Jeg har sagt, at jeg synes, det er godt, at Kommissionen handler hurtigt, men jeg synes selvfølgelig, at det er helt uacceptabelt, at det sker alligevel. Derfor kommer der så en række opstramninger, og det er vi meget tilhængere af.
     Med hensyn til kontrolresultater, som også bliver efterspurgt, vil jeg bare sige, at jeg altså bedst kan lide den måde, som økologerne selv siger det på: Den fælles indsats har nyttet noget. Vi må jo konstatere, at kontrolresultaterne for 2004 viser, at der er styr på tingene.
     Der har jo været tider, hvor der ikke har været det, hvor vi har set gmo i økologisk foder. Men når økologer og Plantedirektoratet går sammen, når de viser, hvordan det skal håndteres, når de derefter fremlægger resultaterne af det, ja, så viser det sig med al tydelighed - og det er endda på økologiområdet, som jeg tror optager os alle meget, ligesom det andet område - at når erhverv og myndigheder arbejder sammen, så opnår vi de bedste resultater. Det er den vej, vi skal, sammen med økologerne, og det er også den vej, vi har tænkt os at gå.

Tak til fødevareministeren. Så er det hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører.

Sidste år var vi i Danmark foregangsland ved at være det første europæiske land, der lavede regler for sameksistens. Et bredt forlig besluttede principper for, hvordan gm-afgrøder skal håndteres i Danmark. Så regeringen og et bredt flertal i Folketinget efterlever faktisk de målsætninger, som Enhedslistens beslutningsforslag påpeger, netop at undgå spredning af gmo.

     Den danske model med sameksistens bygger på forsigtighedsprincippet og på, at det er brugeren, der har ansvaret for at undgå spredningen, og reguleringen på området skal naturligvis ske på et fagligt grundlag. Når der er givet tilladelse i EU til dyrkning af en gm-afgrøde efter meget grundige og tilbundsgående undersøgelser, kan gmo anvendes i EU, og der kan ikke laves nationale forbud. Derfor er det vigtigt, at vi laver nationale regler om afstandskrav og håndtering m.v. Det er det, vi netop har gjort i den danske sameksistenslov, som et bredt flertal i Folketinget står bag. Loven er fleksibel, således at opstår der problemer, uforudsete spørgsmål eller andet, vil det blive taget op.
     I Venstre ønsker vi, at teknologiens muligheder går hånd
i hånd med en sikkerhed for natur og mennesker. Derfor ser vi åbent på gmo, når godkendelsesprocedurer og sikkerhedsforanstaltninger er så grundige, som de er. De danske regler om sameksistens er netop med til at forhindre utilsigtet spredning af gmo i naturen. Indsatsen mod spredning vil på baggrund af den aftale, der er indgået, undergå løbende tilpasninger til de faktiske behov. Ændrer behovet sig, får aftalen et eftersyn. Dermed mener vi i Venstre, at vi har et godt regelsæt i Danmark for at forhindre spredning af gmo i naturen, og Venstre kan på baggrund af disse betragtninger ikke støtte beslutningsforslaget.

Jeg er enig med hr. Torsten Schack Pedersen i, at de regler, vi har i Danmark, begrænser risikoen for spredning. Det er jeg helt enig i; det gør de. Det er da bedre at have regler end ikke at have regler. Men det, der står tilbage, er, at det ikke vil forhindre spredning. Det mener jeg også står helt klart, og det fremgår også af den diskussion, der var, da man vedtog sameksistensloven, at sådan er det.
     Så spørger jeg bare hr. Torsten Schack Pedersen om, hvorfor det nu er så vigtigt for Venstre og for regeringen at forhindre, at man i regioner rundtomkring i Europa får muligheden for at sige: Her vil vi ikke løbe den risiko for, at der sker spredning; her vil vi af forskellige grunde satse på, at det skal være en gmo-fri zone. Hvad er forklaringen på, at det er så grimt med tanken om gmo-fri zoner?

Med sameksistensloven og aftalen sikrer vi, at risikoen er minimeret efter alle henstillinger fra eksperter fra området, så jeg mener, vi i udpræget grad har taget højde for at undgå spredning.
     Det står enhver frit at lave en frivillig aftale om at lave et gmo-frit område. Hvis landmænd i et område siger:
Vi vurderer, at vi ved at lave en frivillig aftale kan opnå en markedsfordel - fint, så står det selvfølgelig enhver frit for.
     Hvis man skal lave generelle undtagelser, kræves det, at man skal kunne påpege, at der er nogle faglige grunde, der taler herfor, og hvis det kan påvises, så er der en mulighed. Ellers må jeg sige: Frivillighedens vej giver altså mange muligheder, og det synes jeg sådan set er et instrument, som er ganske fornuftigt at kunne benytte i denne sag.

EU-reglerne i dag er sådan, at man ikke kan lave gmo-fri zoner; det forstår jeg godt. Men det, jeg ikke forstår, er, hvorfor Venstre, som engang snakkede om det nære samfund og den slags ting, mener, at et flertal i en region eller et område ikke skal have mulighed for at sige: Hos os vil vi ensidigt satse på nogle dyrkningsmetoder, som ikke er forenelige med anvendelsen af gmo.
     Jeg forstår simpelt hen ikke, at ikke nok med, at man siger, at sådan er EU-reglerne, så derfor kan vi ikke gøre det i Danmark - for det er sådan set rigtigt nok - men man siger også: Vi vil heller ikke i EU arbejde for, at der skal være en mulighed for, at man i forskellige regioner kan gøre det her.
     Hvis hr. Torsten Schack Pedersen er bange for, at det, der ligger bag vores forslag, er, at vi har ønsket at stille et forslag om, at Danmark skal være gmo-fri zone, så har hr. Torsten Schack Pedersen ret: Det ønsker vi. Men pointen er, at han bare kan få det stemt ned bagefter.

Jeg vil gentage: Muligheden for, at man lokalt laver frivillige aftaler, er der for enhver. Hvis landbrugerne i et område siger, at de vurderer, at her vil det være en fordel, og at de ser en mulighed ved at kunne markedsføre deres område som gmo-frit, så er det enhver frit for at indgå en frivillig aftale om det. Det synes jeg sådan set er en mulighed, som hr. Per Clausen så må opfordre landmænd rundtomkring til at bruge. Men jeg synes ikke, at vi skal lave et system, som giver mulighed for uden hensyntagen til faglige argumenter eller frivillighed at pålægge nogen disse principper.

Tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Så er det fru Mette Gjerskov som ordfører.

Vi Socialdemokrater har en sund skepsis over for gensplejsning, men vi er også nuancerede. Vi er ikke teknologifjendske. Vi mener, at ny genteknologi kan give os nogle muligheder: muligheder for et bedre miljø, hvis planter kan dyrkes med mindre sprøjtemidler; mulighed for større sundhed; bedre fordeling af verdens goder, hvis gensplejsning kan komme de fattige lande til gode. Tag f.eks. golden rice - en gensplejset ris, der har et stort indhold af A-vitamin. Det er faktisk et vitamintilskud, som måske kan være med til at redde op mod en million børn hvert år fra at blive blinde.
     Men - og der er også et men - desværre har vi de sidste hundrede år også set eksempler på, at ny teknologi er blevet brugt helt ukritisk. Nye stoffer er blevet introduceret uden nogen omtanke for langtidsvirkningerne med stor skade på menneskers sundhed og miljøet til følge.
     Derfor mener vi, at hvis vi skal dyrke gensplejsede planter, skal der være en god grund til det. Der skal være en nytteværdi og ikke bare en ekstra gevinst for store selskaber, som så kan sælge endnu flere sprøjtemidler.
     Risici skal afvejes over for nytte, og der skal stilles en lang række krav til brugen af genteknologi om sundhed og miljø, om sameksistens, som ministeren taler om, og om krav om sporing og mærkning. Og vi har også meget stramme regler.
     Vi Socialdemokrater deler mange forbrugeres ønske om at vide, hvad det er, de spiser - forbrugernes frie valg. Men det forudsætter, at maden er mærket. Derfor går vi også ind for gmo-mærkning af maden, og vi er enige med forslagsstillerne i, at også kød fra dyr, der er blevet fodret med gensplejsede planter, skal mærkes. Vi tror faktisk, at danske forbrugere er interesserede i at få mere at vide om de betingelser, dyrene har levet under, inden dyrene blev slagtet.
     Men der er nogle ting, vi skal have drøftet under udvalgsbehandlingerne, nemlig de nærmere rammer. Hvad skal der f.eks. ske med kalve, der ikke selv har fået gmo-foder, men som er født af køer, som er fodret med gmo? Den slags situationer skal vi have klarhed over. Vi skal også have timet det, hvad angår EU-procedurerne, men ellers er vi da positive over for forslaget.
     Spørgsmålet om gmo-fri zoner vil vi også gerne drøfte i udvalget, og vi er jo sådan set enige i intentionerne bag forslaget. Jeg kunne da godt forestille mig, at lodsejerne på Samsø gik sammen om at holde markerne på Samsø gmo-fri. Men om det skal være en del af de kommende regioners kompetence, sådan som det ligger i det her forslag, at kunne oprette gmo-fri zoner, er vi nok lidt mere tvivlende over for.
     Hertil kommer, at der kan være juridiske spørgsmål, og der er forholdet til ekspropriationsbestemmelser og hundrede og sytten andre ting, som vi er nødt til at have undersøgt. Det må vi have afklaret under udvalgsarbejdet.
     Lad mig afslutningsvis opsummere, at vi går ind for forbrugernes frie valg også på det her område. Mad skal mærkes, så vi ved, hvad det er, vi spiser. Gensplejsningsteknologien medfører nogle gode muligheder, men også risici. Vi har brug for en afklaring af nogle spørgsmål, men vi går positivt ind i udvalgsarbejdet.

Bare en enkelt lille bemærkning om det, der jo også tidligere
i dag har været meget snak om: den meget effektive kontrol. Er den socialdemokratiske ordfører ikke enig med mig i, at det kan være noget bekymrende, at kontrollen tilsyneladende i stor udstrækning er baseret på informationer, man får fra de store firmaer, der er på området, bl.a. Monsanto, hvor vi jo her for nylig har set et eksempel på, at i hvert fald ikke alle informationer kommer til EU's kendskab, før man godkender produkter inden for det her område?

Det nye eksempel, som Enhedslistens ordfører nævner, går jeg ud fra er det med rotter og majs, der har været i medierne i de sidste par dage.
     Jeg har konsulteret den nye europæiske fødevareautoritet, og der siger de, at der altså ikke er nogen problemer i den sag. Ellers vil jeg da til Enhedslistens ordfører sige, at vi står bag sameksistensloven. Men vi står altså også bag, at forligspartierne er enige om, at vi skal evaluere den danske model 2 år efter lovens ikrafttrædelse, dvs. om et års tid. Så er der nogle problemer, som vi ikke har taget højde for, første gang vi lavede loven, så kigger vi gerne på det til næste år.

Nu er der forskellige opfattelser også af, hvor effektivt EU's kontrolforanstaltninger fungerer. Der er synspunkter og har været synspunkter fremme i debatten om, at der, når tingene tager for lang tid, kommer et vist pres på den videnskabelige ekspertise, hvad angår at godkende ting, og om, at man lige præcis har problemer med at hive de her informationer ud af de ganske få store multinationale selskaber, som har den største fornøjelse af gmo.
     Jeg håber, at Socialdemokratiet vil arbejde for, at de ting også kommer til at indgå i den evaluering, der skal laves, når man skal til det om et års tid.

Vi vil gerne tage alt det, der har relevans for sameksistenslovgivningen, med ind i evalueringen, for vi synes faktisk også, at det er utrolig vigtigt, at vi har skarp kontrol på det her område.
     Men jeg deler måske ikke Enhedslistens ordførers opfattelse af, at det er en lukket verden. Det tog mig 2 minutter på internettet at finde både Monsantos udtalelse og fødevareautoritetens udtalelse, efter at det var blevet bragt
i radioen forleden dag, så jeg deler måske ikke lige i denne her situation den opfattelse af, at det er en meget lukket verden. Der er ingen tvivl om, at vi skal have nogle kontrolforanstaltninger, så vi føler os trygge ved de gensplejsede planter, der bliver dyrket. Vi er som sagt kritiske, men vi er også nuancerede; vi kan også se, at der er nogle muligheder.

Tak til fru Mette Gjerskov. Så er det hr. Jørgen Dohrmann som ordfører.

Beslutningsforslag nr. B 65, som vi skal behandle her i dag, om en styrket indsats mod spredning af gensplejsede organismer i naturen synes vi i hvert fald fra Dansk Folkepartis side at vi alle sammen bør kunne støtte og regeringen skulle arbejde for. Derfor synes jeg også, når jeg kigger rundt i salen, at det er en skam, at der i dag ikke er flere, der er optaget af den debat.
     Man kan godt have sin tvivl om, hvorvidt partierne egentlig er tilhængere af at få strammere regler. Når man hører den socialdemokratiske ordfører, er det sådan en gang vævende snak, vil jeg kalde det, idet man fra Socialdemokratiet side udmærket ved, at når man ikke ønsker at opfordre regeringen til ét hundrede procent at arbejde for nye initiativer netop på gmo-området, så man får en styrket indsats, spiller man hasard med naturen og folks sundhed.
     Men der er selvfølgelig nogle ting, vi også skal have belyst af Enhedslisten i forslaget her. Det er, når man skriver: regioners ret til at oprette gmo-fri zoner. Har man forestillet sig, at de nye sygehusregioner skulle stå for den ret? Det kunne jeg godt tænke mig at få besvaret.
     Ellers er vi i hvert fald i Dansk Folkeparti meget optaget af, at man har nogle stramme regler for sameksistens. Vi er selvfølgelig også bekymrede for, at man ikke kan få den erstatning, der eventuelt skulle tilkomme en. Når man bliver udsat for, som EU nu helt åbenlyst tvinger os til, at skulle acceptere gmo i den danske natur, er det også lig med, at der kommer en spredning imellem de enkelte producenter.
     Det er jo heller ikke tilfældigt, at man indbygger nogle regler om, hvor man må dyrke de her gmo'er, og hvor tæt på naboen det må være. Det er selvfølgelig, fordi der er en risiko, og det ønsker vi i Dansk Folkeparti at tage maksimalt hensyn til, og derfor mener vi, at det er meget fornuftigt, at regeringen arbejder for at få nogle strammere regler, bl.a. i EU.
     Vi synes i hvert fald, at der er mange gode initiativer
i forslaget fra Enhedslisten. Vi ved, at hvad angår gmo'er, er det vigtigt for den enkelte borger at vide: Hvad er det for et produkt, man køber? Har vi så en god mærkning på hele det her område? Nej, det mener vi ikke på nuværende tidspunkt. Vi kunne godt være med til at få endnu bedre mærkning af vores fødevarer. Så vi mener i hvert fald, at det område bør der fokuseres meget mere på for at give den enkelte borger muligheden for at fravælge nogle af de her produkter, hvor der er tilsat en masse gmo'er.

     Har der været problemer med de gmo-produkter - de fødevarer og de afgrøder, der er blevet produceret på den her måde - så ved vi godt, at USA har langt større erfaring med det her område, hvor vi har set nogle gevaldige problemer. Jeg tør vædde med, at alle har hørt om problemet med de gmo-majs, som ikke kunne forrådne ude i naturen.
     Er den her metode egentlig så sikker, som man går og siger, at der ikke kan ske nogen uheld, og har vi taget hensyn til det hele? Der mener vi i hvert fald helt klart i Dansk Folkeparti, at det hele ikke er belyst i den her sag. Vi er nødt til, indtil vi ved meget mere, at have nogle restriktive regler, og det bør resten af Folketinget også arbejde for.
     I Dansk Folkeparti er vi i hvert fald parate til at tage hensyn både til forbrugerne og til dem, der bliver tvunget til at være nabo til dem, der producerer den her form for afgrøder. Vi mener, der er mange problemstillinger, der skal belyses, der er meget, regeringen bør kunne arbejde for i EU, og der er meget, de andre partier i Folketinget også kunne være med til ved at bakke op om det her forslag, netop fordi det er et meget bredt forslag, som vi ser det i Dansk Folkeparti. Det er i hvert fald et meget positivt forslag, som vi ser det fra Dansk Folkepartis side.

Nu faldt jeg ikke ned af stolen, men det var da tæt på, at det skete hernede, da jeg hørte Dansk Folkepartis ordfører sige, at vi fra Socialdemokratiets side spiller hasard med miljø og sundhed i Danmark på det her område.
     Det er Socialdemokratiet, som år efter år efter år har stillet krav og krav og krav og krav til gensplejsning om sporing og om mærkning, og vi er senest gået med i sameksistenslovgivningen, som er den skrappeste lovgivning, der overhovedet findes i Danmark. Så jeg vil da gerne bede Dansk Folkepartis ordfører om helt præcist at fortælle mig:
Hvor er det, vi har spillet hasard med noget som helst? Også om det her forslag, vi behandler i dag, har vi udtrykt positivitet, udtrykt, at der er nogle ting, vi er nødt til at kigge nærmere på, men at vi som udgangspunkt er positive. Hvor er det, vi spiller hasard?

Det er netop, når man ikke bakker helhjertet op om, at regeringen skal opfordres til at arbejde meget positivt for at få nogle endnu strammere regler end det, man har fået indtil nu. Jeg tror, vi alle sammen er klar over, at dengang vi havde loven om sameksistens og lignende under behandling, blev der nævnt nogle problemer. Vi kender alle sammen til problemer og til, hvor de kan opstå. Vi har hørt om Danisco i Danmark, som har haft et udslip af de gmo-manipulerede produkter, de arbejder med. Vi kender alle sammen til, at når en mejetærsker har høstet på én mark og skal høste på en anden, så skulle den egentlig gøres ren, men bliver den rent faktisk gjort ren? Bliver der fulgt op på det? Bliver der udført en kontrol?
     Derfor spørger jeg bare: Har Socialdemokratiet sikret sig, at vi ikke får den spredning? Tør Socialdemokratiet lægge hånden i bålet på at sige, at her sker der aldrig noget udslip? Det kan de ikke, for man skal virkelig arbejde effektivt og meget intenst for at minimere spredningsrisikoen.

Jeg synes, det er meget at skulle høre, at det er Socialdemokraternes skyld, at der er en risiko. Jeg tror netop, at jeg har sagt, at der er en risiko her, og den er vi nødt til at tage alvorligt, og at vi skal have nogle meget stramme foranstaltninger. Jeg har meget svært ved at se, at det skulle være at spille hasard med noget som helst. Vi går jo positivt ind i forhandlingen om forslaget. Vi har rent faktisk været med til at få EU til at stramme og stramme og stramme på det her område.
     Den eneste måde, hr. Jørn Dohrmann kan få sin garanti på, er ved fuldstændig at forbyde gensplejsning. Det kan vi ikke gå ind for, for vi mener faktisk, at der er nogle potentielle muligheder inden for gensplejsningen, som vi ville sige farvel til, hvis vi forbød det fuldstændig, som
f.eks. den golden rice, jeg nævnte i min ordførertale. Det er den eneste måde, Dansk Folkepartis ordfører kan få sin garanti på, og det mener vi faktisk ikke er i orden.

Det er at overreagere, når Socialdemokratiets ordfører gør det på den her måde. Det, man skal her, er, at man skal sikre forbrugerne så godt som overhovedet muligt, bl.a. ved at gøre de mærkningsordninger, der kunne indføres, mere restriktive,
i stedet for at de er så vage, som de er på nuværende tidspunkt, hvor man ikke mærker på ordentlig vis. Der kunne man godt gå yderligere frem og sikre, at borgerne får de oplysninger, som jeg og som Dansk Folkeparti synes, de har ret til at få, men hvor Socialdemokratiet måske har en anden holdning, nemlig at det ikke er nødvendigt, at de får alle oplysninger. De bliver tilbageholdt, vi gør ikke mere ved den sag, og så bilder vi bare befolkningen ind, at vi nu har gjort, hvad vi kunne.

     Man kan godt arbejde videre med de her regler for at stramme dem op, og der er det bare, jeg har en bøn: Kan S ikke give det tilsagn til bl.a. Enhedslisten, at de også synes, regeringen skal gå ned i EU og arbejde positivt for det?
     Det vil alle vi andre partier så bakke op om, at man går ned og arbejder for. Vi har jo ikke sagt, hvad resultatet skal være i sidste ende. Det kan vi ikke være herre over.

Tak til hr. Jørn Dohrmann. Og så er det hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører.

Da vores landbrugsordfører, hr. Allan Niebuhr, ikke har mulighed for at være til stede i salen i dag, har jeg lovet at fremføre hans ordførerindlæg om sagen:
     Vi Konservative vil vælge at forholde os til den faktuelle virkelighed i denne sag. Der er i foråret 2004 indgået et bredt forlig på området. Aftalen fik dengang i maj 2004 mange pæne ord med på vejen af ordførerne fra forligspartierne. Aftalen handler både om dyrkning, dyrkningsafstande, naboorientering, uddannelse og eventuel kompensation for utilsigtet forekomst af gmo. Dyrkningen sker på baggrunden af en bekendtgørelse, som er trådt i kraft den
9. april i år. Der er i aftalen indføjet, at aftalen skal evalueres 2 år efter, at loven er trådt i kraft. Dyrkningen i dag sker derfor efter en velovervejet politisk beslutning. Indførelse af gmo-frie zoner må betragtes som forbud mod dyrkning og anvendelse af gmo. Da alle gmo-produkter skal have en markedsføringstilladelse, før de kan anvendes og sælges i EU, vil det blive betragtet som at være i strid med EU-retten at indføre sådanne frie zoner i Danmark. Mærkning af gmo-fødevarer og foder er reguleret i EU, og der er i forbindelse med førnævnte forlig afsat 1 mio. kr. til indsatsen for forbrugerinformation om EU-mærkning af produkterne. På den baggrund kan jeg meddele, at Det Konservative Folkeparti ikke kan støtte forslaget.

Tak til hr. Per Ørum Jørgensen. Og så er det hr. Ole Glahn som ordfører.

I Det Radikale Venstre går vi ind for en offensiv forskning i bioteknologi. Bioteknologien kan rumme mange muligheder for, at der kan skabes en bedre fødevareproduktion til gavn og til fordel for de fattige i den tredje verden - her kan eksemplet, som blev nævnt af den socialdemokratiske ordfører, med golden rice nævnes. Vi mener, at det er vigtigt, at forskningen i genteknologi og bioteknologi også kommer til at ligge i det offentliges regi og ikke kun i private hænder og i store firmaers regi, fordi det kan medføre, at det, der forskes i, går i en forkert retning. F.eks. har man forsket i, at forskellige afgrøder kan være resistente over for sprøjtegifte. Vi mener, det er den forkerte måde at arbejde med det på. Vi ønsker, at der skal være en offensiv offentlig forskning på det her område, så denne udvikling ikke bliver overladt til en håndfuld amerikanske virksomheder. Vi mener også, at vi her har at gøre med noget meget centralt i naturens sammenhæng, og derfor skal vi være meget omhyggelige med, at vi ikke kommer til at begå ulykker på det her felt. Vi skal være meget præcise i vores politiske udmeldinger og de handlinger, der skal foretages, for at kontrollere, at der ikke sker en spredning, som er uønsket. For Det Radikale Venstre er det vigtigt, at der også skabes en sikkerhed for, at forbrugerne ved, hvad de får, når de køber de forskellige varer, og det vil sige, at den aftale om sameksistensloven, der er indgået mellem regeringspartierne, Socialdemokratiet, RV og SF, står vi bag. Vi mener, at det er en god lov. Det er enestående, at vi som medlem af EU har kunnet lave en sådan aftale i Danmark, og det var der andre der kunne lære af. Men vi mener også, at det, der ligger i Enhedslistens forslag her, egentlig er nogle principper, som vi generelt er tilhængere af. Vi mener, der skal arbejdes for, at forbrugerne fortsat skal kunne få så mange oplysninger som muligt om de varer, de køber. Vi mener også, at der - og sådan er det jo i dag - skal kunne indgås frivillige aftaler om gmo-frie zoner, og vi har ikke spor imod, at der også arbejdes for det. Men vi står naturligvis bag den aftale, der er lavet, og det vil sige, at vi går åbent ind i en drøftelse
i det udvalgsarbejde, der forestår her. Jeg er enig med ministeren i, at det politisk nok ikke er så fremkommeligt at komme igennem med en sag af denne karakter, lige efter der er lavet en aftale, men det betyder ikke, at at vores sigte med, hvilken retning, vi vil gå, skal være klart. Og der fornemmer jeg egentlig ikke den store politiske uoverensstemmelse mellem partierne her i Folketinget.

I al væsentlighed synes jeg, det var et positivt indlæg, hr. Ole Glahn holdt, så tak for det. Men der var en enkelt ting, hr. Ole Glahn sagde, som jeg godt vil hæfte mig en lille smule ved. Det var alle de positive muligheder, man ser i gmo. Det er rigtigt, at vi har kunnet læse om og har fået beskrevet, hvordan gmo kunne løse snart sagt alle verdens sultproblemer. Jeg tror nu nok, at andre metoder kunne vise sig at være lige så effektive. Men det er ikke så meget det, jeg vil spørge om. Det er mere, om hr. Ole Glahn ikke er enig med mig i, at det, vi indtil nu har set gmo blive brugt til også i den tredje verden, faktisk har været ting, som har været stærkt negative. Jeg vil bare nævne et enkelt eksempel på, hvordan man i Argentina har omlagt landbruget til at være ensidigt fokuseret på at producere gmo-soja, ikke mindst bl.a. til den danske svineproduktion, og dermed været medvirkende til fuldstændig at ødelægge det argentinske landbrug. For det er de ting vi har set har været konsekvenserne af brugen af gmo.

Jeg er enig i, at den måde - og det sagde jeg også i mit indlæg - gmo har virket på og er blevet præsenteret på over for erhvervsliv og over for forbrugere har været en måde, som måske først og fremmest har tjent de store firmaers interesse, nemlig de firmaer, der producerer sprøjtegifte og andet. Det er derfor, vi siger, at det er meget vigtigt. Vi er ikke fjendske over for ny teknologiudvikling. Vi ser nogle muligheder i den her teknologi, og derfor er det også meget vigtigt, at det offentlige går med ind og forsker på området, så vi er sikre på, at den forskning kommer til at blive styret ud fra nogle fælles interesser.

Det lyder meget godt. Men er hr. Ole Glahn ikke enig med mig i, at det godt kan være et problem, at hvis vi siger, der er store internationale koncerner, der forsker i det her ved at udvikle, for det kan de tjene penge på, så siger vi fornuftigvis, at vi også må have en uafhængig offentlig forskning på det her område. Risikerer man så ikke, at den forskning, der kunne være i alternative måder at organisere landbrugsproduktionen på, som ikke omfattede gmo, og som måske også kunne give nogle bud på, hvordan man kunne løse sultproblemer osv. i den tredje verden, bliver nedprioriteret og forsvinder helt, sådan at vi altså får en situation, hvor vi aldrig nogen sinde ville finde ud af, at der var et alternativ, fordi vi fokuserede så ensidigt på gmo med de problemer og risici, der er i det?

Jeg forstår hr. Per Clausens spørgsmål sådan, at hr. Per Clausen også tænker på den økologiske produktionsform, og der er ingen tvivl om, at vi i Det Radikale Venstre er meget optaget af de muligheder, der ligger der. Jeg mener ikke, at det her er ensidigt. Jeg mener, at der forskes på flere områder, for der skal være de alternativer, og det skal selvfølgelig også sikres, og det ligger også i den aftale, vi har indgået, at økologerne får en sikker produktionsmulighed, hvor deres produktionsmuligheder ikke bliver ødelagt af, at der er gmo-producenter i nærheden. Der er afstandskriterier, og der er andre hensyn at tage.

Tak til hr. Ole Glahn. Og så er det hr. Poul Henrik Hedeboe som ordfører.

Jeg vil ikke gøre nogen hemmelighed af, at jeg er en af dem, som fra starten har kæmpet imod gmo, men også været med til at slås for - jeg sad godt nok ikke i Folketinget på det tidspunkt - at vi fik en aftale. Så jeg står selvfølgelig bag den sameksistensaftale, vi har lavet i Danmark, og Danmark er så det land i Europa, som har fået gennemført den vel mest hensigtsmæssige aftale. Men jeg er også meget glad for, at Enhedslisten stiller det her forslag, for bare fordi vi har lavet en aftale, må jeg sige til ministeren, er det altså ikke en seng til at ligge i og hvile sig. Der skal fortsat arbejdes på det område her.
     Den historie om genmodificerede organismer, vi har læst indtil nu, er ikke nogen køn historie. Det er nærmest den ene skandale efter den anden, hvor store selskaber har sendt produkter på markedet med den meget tydelige, åbenlyse hensigt, at de vil ud og tjene nogle hurtige, lette penge. Og det har det båret præg af. Det har ikke været i samfundets interesse. Når brugen af gmo skal være i samfundets interesse, er det ikke kun de store firmaers økonomiske interesse, der skal styre det. Så skal vi have det offentlige ind og være med, og det tror jeg i virkeligheden godt vi kunne blive nogenlunde enige om.

     I forbindelse med medicin har vi fuldt ud accepteret, at man bruger genmodificerede organismer. Der har det en samfundsmæssig vinkel. Det, vi har set indtil nu i forbindelse med markdyrkning, er en sørgelig historie. Forslaget her opererer med regioner, og når vi snakker om regioner i Europa, kunne man da godt forestille sig - det er det, der har været noget fremme om - en østrigsk region, at Østrig f.eks. på basis af sin meget høje økologiske dyrkningsandel ønskede en region, hvor de havde lov til at slippe for gmo. Jeg kan ikke se nogen grund til, at vi ikke fra dansk side skulle støtte, hvis der var en sådan region i Europa, der ville det, for når vi lukker op for gmo, skal vi også sørge for, at der er et alternativ. Med hensyn til tekniske produkter, kemikalier og også gmo, som vi bruger i vores dyrkning, har vi meget tit den historie, at vi står med noget, der lige nu er ganske ufarligt, og så opdager vi 1 år efter, at det slet ikke var ufarligt, og den historie skal vi lære af. Omkring fuld mærkning er vi helt med på, at vi mangler en mulighed for at mærke kødprodukter og sådan noget, hvor der er indgået gmo-foder, og det skal vi arbejde for. Det tror jeg da vi kan blive enige om. Som det er nu, er det kun økologien, der er fri, og det er en dårlig situation. Med hensyn til kontrol af enkeltprodukter har vi lidt en situation, hvor det er de firmaer, som lancerer et enkelt produkt, som også skal give oplysningerne til vurdering af det, og der er der lidt for meget hemmelighedsholderi mellem de enkelte firmaer. De siger, at hvis de oplyser alt omkring, hvordan de har lavet deres produkter, så kan andre stjæle det, og det tror jeg er med til at skabe en vis lukkethed, hvilket også Enhedslisten har stillet nogle spørgsmål om. Det skal vi også have åbnet mere op for. Vi er meget interesserede i at gå positivt ind i snakken og få holdt os vågne på det her område.

Tak til hr. Poul Henrik Hedeboe. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Per Clausen.

Jeg skal da takke for en, synes jeg, meget positiv debat, som sådan set afslørede, at der er flertal i Folketinget for ganske store dele af vores forslag.
     Derfor kunne det selvfølgelig være fristende at lade det gå til anden behandling, men der vil der sikkert være partier, som udgør det flertal, som ville kunne finde på forskellige begrundelser for ikke at stemme for, og da jeg sådan set synes, det er vigtigere at opnå resultater på det her område end sådan at afsløre nogle eller delvist afsløre nogle, kunne jeg forestille mig, at den måde, vi arbejder videre med det her på, er, at vi arbejder videre med det i udvalget og ser på, om vi på et tidspunkt kan blive enige om eller få et flertal bag en beretning, der kan virke vejledende og støttende for regeringens videre ageren på det her område.
     For det er jo sådan, at hvis man kigger på, hvordan det går med spredningen i gmo i Europa, så er det jo rigtigt, at vi endnu ikke har set de skader og forandringer i naturen, som man er vidne til i nogle af de lande, der har dyrket gmo-afgrøder gennem længere tid.
     Skaderne er indtil nu en klart afledt effekt af den evne, gmo-afgrøderne har fået tilført. Det er f.eks. sådan, at hvor man dyrker gmo-afgrøder med resistens over for glyfosat, så er ukrudt med resistens et stigende problem og kræver skrotning med meget stærke pesticider. Andre steder finder man påvirkning af dyreliv, fordi pollen fra gmo-afgrøderne er giftig for insekter.
     Vi har også nogle sager i EU omkring en række af de gamle gmo'er, dvs. gmo'er, der blev godkendt før moratoriet. Det drejer sig om den sundhedsmæssige vurdering af noget, der hedder MON 863, en Roundup-resistent majs fra Monsanto, som forsøgsdyr har reageret dårligt på, og en anden majs, der har indsplejset det såkaldte Bt-gen. Den er også godkendt efter de gamle regler, og det vil sige uden grundig miljøvurdering, hvor man i øjeblikket er bekymret for, at de giftstoffer, planten udsender, kun nedbrydes meget langsomt i naturen.
     Det betyder altså, at der også er nogle gamle sager, der er grund til at kigge på. Og det er jo nogle af de problemer, som er baggrunden for, at man i en række europæiske lande i regioner har vedtaget, at man gerne vil være gmo-fri. Og så bare til det der med regioner: Nej, vi tænkte ikke ret meget på de nye sygehusregioner, dengang vi lavede det her forslag. Man kunne godt forestille sig, at danske regioner kunne få en sådan myndighed, men afgørelsen af det ville jo ligge et andet sted, hvor jeg har forstået, at hr. Dohrmann har større indflydelse, end jeg har, så vi kommer nok tættere på hr. Dohrmanns model for regionerne end for vores.

     Vi tænker altså på regioner, men det kunne også være kommuner, og det kunne også være dele af kommuner, hvis vi ser nationalt på det, og det kunne også være hele nationer, hvor der har været nævnt Østrig. Så det er altså selve tanken om, at man har en mulighed for at lave et område/en region, som er gmo-fri, som for os er det afgørende og ikke den tekniske udførelse. Men jeg har meget forståelse for, at man fra nogle partiers side, inden man endeligt vil støtte et sådant forslag, vil have en lidt mere grundig diskussion af, hvordan teknikken i det skulle være.
     Ellers er jeg jo glad for, at der tilsyneladende er et flertal i Folketinget for at støtte, at den danske regering skal arbejde for den tanke i EU i stedet for at arbejde imod den, som man jo gjorde i sagen omkring Østrig. Det vil vi gerne, fordi det faktisk er vores opfattelse, at det må være muligt for regioner og lande at vælge en anden strategi for at hindre gmo-spredning end den, man har valgt i Danmark.
     Vi kan jo konstatere, at et flertal i Danmark har valgt en efter vores opfattelse utilstrækkelig model, men jeg kan ikke forstå, at det skulle føre til, at man i Danmark skulle sige, at man ikke andre steder i EU skulle have mulighed for at vælge andre modeller. I det hele taget er det jo det der med den evige maksimumharmonisering i EU, som er et grundlæggende problem, og det er jo også et problem i forhold til mærkning.
     I går diskuterede vi i Europaudvalget spørgsmålet omkring tilsætning af vitaminer og anprisning af fødevarer, vi har snakket om multivitaminjuice, og gang på gang viser det sig faktisk, at EU's regler er et meget stort problem. Men da vi i det her forslag virkelig er gået efter at opnå resultater, har vi ikke stillet forslag om, hvad vi godt kunne være fristede til, at Danmark skulle gå foran og mærke de her varer og så se, hvad der skete, men har i stedet for sagt, at vi faktisk synes, det er vigtigt, at Danmark stadig arbejder for, at man får en mærkning af de her produkter, også fordi det jo er sådan, at en meget stor del af befolkningen - det kom frem i en undersøgelse, som blev offentliggjort i Ingeniøren her for nylig - er fuldstændig uvidende om, at det kød, de spiser, er blevet til på baggrund af gmo-modificeret foder. Man kan selvfølgelig sige, at det er underligt, at folk er uvidende om det, men det er de, og hvis folk vidste det, ville de formentlig også handle anderledes. I den sammenhæng er det selvfølgelig godt, at der bliver gennemført en oplysningskampagne, som vel også kunne være en del af det, der kunne skabe betydelig større efterspørgsel på økologiske fødevarer. Så alt i alt synes jeg altså, at det har været en meget positiv debat, og jeg håber sådan set, at vi i løbet af sommeren eller i starten af efteråret kan lave en beretning fra udvalget, der kan fungere som et supplement til ministeren i hans videre arbejde, nogle retningslinjer for det, som også kan virke måske lidt mere positivt ind på hans ageren end de synspunkter, der kommer fra Venstre og Konservative, som vel i virkeligheden er de eneste, der forholdsvis firkantet ligesom siger, at det er, som det er, og det skal ikke laves om, fordi vi er nået frem til det bedst tænkelige resultat.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.