Jeg vil gerne starte med at glæde mig over den meget dækkende positive modtagelse af lovforslaget. Inden jeg kommenterer de enkelte ordførere, vil jeg sige, at når lovforslaget kommer frem her, skyldes det, at min forgænger startede et arbejde med at få kigget hele skattelovgivningen igennem for at se, hvilke uhensigtsmæssigheder der kunne være i brugen af skatteregler, hvad der var af huller, hvad der eventuelt var, man måtte have glemt at tage højde for, som har vist sig at kunne bruges til at unddrage ting en beskatning, som det fra start af har været vores ønske skulle finde sted.
Det er vigtigt for regeringen, at de huller, der måtte være i skattelovgivningen, bliver lukket. Alle skal betale deres rigtige skat, ikke for meget, men heller ikke for lidt, for det ville betyde, at andre kom til at betale skatten for dem.
Derfor har vi i Skatteministeriet haft et arbejde i gang med at undersøge, hvad der er af huller, hvad der er af uhensigtsmæssigheder. Det kan godt være, at der er nogle, der måske siger, at det ikke er de største, vi har taget fat på netop i det her lovforslag, men det er eksempler på, at vi ikke vil acceptere, at der er mulighed for at udnytte skattesystemet til at unddrage sig en beskatning ved omgåelser eller ved at lave aftaler med det ene formål at undgå beskatning.
Til hr. Henrik Sass Larsen: Jeg glæder mig over, at Socialdemokratiet anser lovforslaget og regeringens politik for at være rettidig omhu. Selv om hr. Henrik Sass Larsen ikke kunne få over sine læber at sige det så direkte, var det trods alt det, der var kernen i hr. Henrik Sass Larsens tale, og det glæder jeg mig over.
Når hr. Henrik Sass Larsen så frygter de administrative byrder, der ligger i vurderingen, når man udtager en bil af ordningen, så må jeg sige, at det jo er en problemstilling, vi kender, hver gang vi har at gøre med værdifastsættelse af biler, hvor man sagtens, hvis man bare tænkte på regelforenkling, kunne forestille sig, at man tog en vis procentsats og sagde, at efter 1 år skal den have tabt så meget i værdi osv., men det ville give nogle skævheder mellem de biler, der taber i værdi meget hurtigere, eventuelt på grund af at der er slidt hårdt på dem, og de biler, der holder værdien meget godt, fordi de bliver brugt på en anden måde. Hvis man derfor skal have en mulighed for at undgå spekulation, så kræver det, at man bruger en skønsmæssig værdifastsættelse af bilerne.
Alternativt, hvis man endelig skulle gå ind på problemstillingen, tror jeg, det er meget vigtigt ikke bare at tage fat i problemstillingen her, men kigge på den generelt på alle de områder, hvor man har med biler at gøre, for ellers ville det efter min opfattelse virke rimelig skævt kun her at lave en forenklingsregel, hvis man så alle andre steder bevarede en skønsregel.
Til hr. Morten Homann: Der er ikke noget nyt i, at regeringen ønsker at lukke huller, det har regeringen gjort tidligere, og man vil også se, at de lovforslag, der bliver behandlet efterfølgende, er en række forslag om at lukke huller i skattelovgivningen.
Vi er så ikke enige med SF i, hvad der er skattehuller. Vi mener ikke, at den mulighed, som en række forældre har brugt, til at købe en lejlighed, lægge den ind i en virksomhedsordning og derefter leje den ud til deres børn eller andre, er noget, som skal karakteriseres som værende et skattehul. Vi mener, det er rimeligt, at også forældre har mulighed for at tage et medansvar for deres børns bopæl under uddannelsen.
Jeg anser disse sidste bemærkninger som små kruseduller på en ellers meget positiv modtagelse. De spørgsmål, der måtte være, vil vi forsøge at besvare så uddybende og så hurtigt som muligt under udvalgsarbejdet.