Den næste sag på dagsordenen var:
8) Første behandling af lovforslag nr. L 137:
Forslag til lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond. (Garantidækning under anmeldt betalingsstandsning i den transnationale situation). Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsat 8/12 2004).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Det foreliggende lovforslag går ud på at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 80/987/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagere i tilfælde af arbejdsgivers insolvens.
     I forslaget er der to væsentlige nyheder: For det første at Lønmodtagernes Garantifond efter den 7. oktober 2005 også dækker lønkrav under betalingsstandsning i modsætning til tidligere, hvor det kun skete ved virksomhedens endelige ophør; for det andet at Lønmodtagernes Garantifond dækker krav fra arbejdstagere, som er ansat hos virksomheder i andre EU-lande, men sædvanligvis er beskæftiget i Danmark. Dækningsadgangen er i betalingsstandsningssituationen noget mere begrænset end i tilfælde af virksomhedens endelige ophør, idet der maksimalt dækkes nettoløn m.v. i 3 måneder og højst 55.000 kr. inden for 18 måneder. Dækningen af arbejdstagere ansat i udenlandske virksomheder bryder principielt med forsikringstanken om, at kun de, der bidrager til en ordning, skal kunne nyde godt af den. Men da udgiften pr. medarbejder efter det oplyste er beskeden set i forhold til interessen i medarbejdernes beskyttelse og tryghed, må fravigelsen være til at leve med. Da forslagets indhold ikke rækker ud over direktivets indhold, og da det må antages at medvirke til at sikre bedre mulighed for redning af nødstedte virksomheder, meddeler Venstre gerne sin støtte.

Da vores ordfører, hr. Carsten Hansen, ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne fremføre følgende:
     Dette lovforslag er implementering af et EF-direktiv, og der er som sædvanlig tilstræbt en minimumsimplementering, og forslaget får derfor en begrænset virkning på store dele af arbejdsmarkedet. Men det må, som der står i direktivet, under ingen omstændigheder tjene som begrundelse for en forringelse
i medlemsstaterne. Det er vi meget opmærksomme på, og noget af det, vi vil koncentrere os om under udvalgsbehandlingen, er derfor hele spørgsmålet om retssikkerheden.

     Jeg skal på hr. Carsten Hansens vegne gøre en række bemærkninger om de punkter, vi mener der skal sættes fokus på under udvalgsbehandlingen.
     Vi havde gerne set, at dette forslag havde styrket lønmodtagernes retsstilling. Dette er imidlertid ikke tilfældet på det organiserede arbejdsmarked, og vi vil derfor arbejde for, at sagsbehandlingen i LG som følge af dette forslag bliver væsentlig kortere, end den er i dag. De i lovforslaget lovede frister for udbetaling på ned til 1 uge ser lovende ud.
     Det er vigtigt for os at fastslå, at den model, der vælges for udbetaling af midler til lønmodtageren, skal sikre, at sagsbehandlingen i tilfælde af betalingsstandsning bliver så kort som muligt. Det bør ikke være tilsynet, der skal godkende udbetalingerne, og samtidig må udbetalingerne ikke komme til at ske gennem arbejdsgiveren, så de dermed kan få karakter af driftstilskud. Vi vil være meget opmærksomme på, hvilken model ministeren vælger for at sikre disse overordnede hensyn, og det vigtige for os er, at lønmodtagerne får deres penge så hurtigt som muligt i betalingsstandsningssituationen. Det skylder vi dem i den situation, de står i.
     Vi er tilfredse med den udvidede dækning og beskyttelse af lønmodtagerne. Der skal først ske en garantistillelse fra virksomhedens side efter 3 måneders udbetaling af løn i LG, det giver en lille smule bedre beskyttelse af lønmodtageren og ser ud til at kunne få en gunstig effekt for de konkurstruede virksomheder.
     Vi er meget i tvivl om, hvorvidt den eksisterende retstilstand for lønmodtagerne er forenelig med direktivets sociale sigte. Når lønmodtagere i dag opsiges og fritstilles før og under en betalingsstandsning, har det den konsekvens, at de ikke får dækket deres løn og tilgodehavende, og det er bestemt ikke tilfredsstillende. Vi har noteret os, at ministeren vil overveje denne problemstilling og vende tilbage til spørgsmålet, og vi vil følge det meget nøje under udvalgsarbejdet, idet vi ikke mener, der bør skelnes mellem, om den manglende udbetaling af løn ligger før eller efter betalingsstandsningen.
     Vi er også blevet opmærksomme på, at der i den transnationale situation er en række problemer. Først og fremmest burde det klart fremgå af lovforslaget, at LG er forpligtet til at dække lønkravet, hvis en lønmodtager, der sædvanligvis udfører sit arbejde i Danmark, kommer ud for en betalingsstandsning. Her burde LG dække tilgodehavendet, hvis der ikke er en anden form for dækning, og i det mindste være forpligtet til at hjælpe, hvis det viser sig, at garantien for løn og tilgodehavende ligger i et andet land.
     Der er altså en række uafklarede elementer i forslaget, som vi mener skal afklares under udvalgsarbejdet, som vi vil gå konstruktivt ind i. Vi vil også støtte forslaget, hvis en række af disse problemstillinger kan løses, og vi håber, at ministeren vil være konstruktiv og åben over for en dialog om en række af de ting, vi her har påpeget.

Der er her tale om, at Folketinget skal gennemføre et EF-direktiv, der skal træde i kraft den 7. oktober 2005. Det er den frist, som er anført i direktivet, men vi er sådan set tidligt ude i Danmark, og når man tænker på, hvor meget der normalt bliver gennemført i andre lande ved direktiver, og hvor hurtigt det går, kan man godt bekymre sig om, hvorvidt vi er for tidligt ude.
     Lovforslaget sikrer, at lønmodtagerne kan få deres løn, hvis firmaet er insolvent. Det er altid en god ting, men det, der kan bekymre, er, at der kan være forhold vedrørende Østlandene, som er lidt usikre.
     Det vil også være nyttigt at se på, om alle de andre EU-lande er lige så langt fremme, for ellers kan jeg ikke se andet, end at vi her i Danmark skal skele til, om de andre lande også er klar til tiden. Ikke bare regler, men også myndigheder skal være klar den 7. oktober 2005. Det må være meningen med EU-reglerne og derfor også ligge dem, der støtter lovforslaget, på sinde, og jeg ser derfor frem til, at ministeren eventuelt under udvalgsbehandlingen kan oplyse, hvad der er foregået i andre lande, herunder om de også er klar til tiden. Flinke elever skal belønnes og ikke straffes
- noget for noget!

     Det er jo navnlig klart, at det er interessant, hvor langt vore nabolande er kommet. Det gælder navnlig de lande, som jo lige er blevet medlemmer af EU og skal til at vænne sig til EU-tempoet. Det er interessant at se, hvor langt de baltiske lande og Polen er, og om Lønmodtagernes Garantifond kan få hjælp af deres myndigheder. Jeg kan bl.a. se, at LG fremover kan komme til at låne polske virksomheder penge, hvis de er i betalingsstandsning. Jeg er meget interesseret i at høre, hvordan de penge kommer ind igen.
     Et andet aspekt, som jeg også savner et klart svar på, og som også har sammenhæng navnlig med de nye EU-medlemmer, er, om man kan spekulere i den danske garantiordning, når LG nu skal dække det, som kaldes den transnationale situation. Vi har jo i den seneste tid oplevet mange eksempler på, at udenlandske virksomheder kommer her til landet under dække af udstationeringsreglerne.
     Jeg har noteret mig ministerens bemærkning i lovforslaget om, at dækningen hos LG ikke vil omfatte udstationerede lønmodtagere i Danmark. Det er meget godt, men vi er jo inden for et område, hvor kreativiteten er stor, og jeg kan også af høringssvarene se bemærkningerne herom.
     Derfor tror jeg, vi skal have endevendt alle de situationer, hvor udlændinge er i Danmark, for at se, om der er huller, som skal lukkes, f.eks. hvis de er ulovligt i landet, ikke opfylder udstationeringsreglerne eller ikke har en arbejdstilladelse. Ellers kan vi jo risikere, at danske virksomheder ikke alene skal konkurrere på lønnen, men også via LG-bidrag og skal betale for det i form af LG-dækning til de udenlandske arbejdstagere, hvis de udenlandske virksomheder går konkurs eller i betalingsstandsning eller vælger at gøre det.
     Jeg kan også se, at der er rejst andre problemer i høringssvarene, som vi skal kigge på, herunder hvorfor en overenskomstaftalt feriekortordning ikke kan nyde godt af dækning under betalingsstandsning efter de foreslåede nye regler. Det må da også være sådan, at man ikke stiller overenskomstområdet dårligere.
     Endelig kan jeg se, at Dansk Arbejdsgiverforening har rejst spørgsmål om, hvorfor funktionærer fortsat skal kunne få løn fra en ny arbejdsgiver, samtidig med at de hæver godtgørelse fra LG. Ministeren finder åbenbart, at vi i kraft af EU ikke må ændre heri. Det kan godt være, men det er da uforståeligt, at nogen skal have både løn og godtgørelse fra LG og endda endnu mere, og at EU skulle forhindre, at det laves om. Jeg kunne godt tænke mig at få spørgsmålet yderligere belyst, da det jo er i alles interesse at se, hvor meget EU-reglerne binder det danske Folketing.
     Så vil jeg godt høre ministeren, om ministeren kan svare på, hvor mange lande af de 25 i EU der har en Lønmodtagernes Garantifond. Hvis ikke alle lande har det, mener jeg, at det er lidt omsonst at begynde at vedtage sådan et direktiv, før alle opfylder forpligtelserne.

Tak til hr. Bøgsted. Så bliver det hr. Barfoed som ordfører.

Det lovforslag, som vi nu behandler, bidrager jo til på et væsentligt område at understøtte det indre marked og tanken om fri bevægelighed både for virksomheder og arbejdskraft. Og det gælder jo ikke mindst den del af forslaget, som drejer sig om at sikre lønmodtagere ret til at få udbetalt løn fra et garantiinstitut i det land, hvor de arbejder, uanset om de så er ansat i en udenlandsk virksomhed, der ikke har bidraget til finansieringen af garantiordningen i Danmark. Modsat vil det jo også kunne gælde i andre lande på den samme måde.
     Så selv om nogen får en udbetaling fra den danske garantiordning, som der ikke umiddelbart er finansiering til, vil det nok udlignes, idet andre så kan få udbetaling i garantiinstitutter i andre lande, som der ikke er bidraget til.
     Forslaget sikrer, også i overensstemmelse med EU-direktivet, en tilpasning af insolvensbegrebet, så det omfatter andre former for insolvens end egentlig likvidation af virksomheden, og det er simpelt hen for at sikre en harmonisering på tværs af landegrænserne i EU, og også det synes vi er fornuftigt.
     I Det Konservative Folkeparti ser vi derfor forslaget som et positivt bidrag til at styrke arbejdstagernes retsstilling i det indre marked i Den Europæiske Union, og vi kan støtte forslaget.

     Vi har så også noteret os, at der i høringsprocessen er kommet en række mere eller mindre tekniske bemærkninger, og dem vil vi naturligvis gerne bidrage til at få belyst yderligere under udvalgsbehandlingen.

Tak til hr. Barfoed. Så bliver det hr. Ole Sohn som ordfører.

Det er jo altid betænkeligt, når man kommer op efter hr. Lars Barfoed og så indleder med at sige, at jeg sådan set er meget enig med Det Konservative Folkeparti. Så er det spørgsmålet, om det er hr. Lars Barfoed, der har sagt noget forkert, eller om det er mig, der får skældud, når jeg kommer tilbage i gruppen.
     Men SF kan overordnet set også støtte forslaget. Vi synes, det er en fornuftig måde at sikre lønmodtagernes retsstilling på i de situationer, hvor man arbejder hos arbejdsgivere, som er placeret i eller har aktiviteter i flere lande. Flere af de foregående ordførere har påpeget nogle af de problemstillinger, der har været rejst i høringssvarene, så dem vil jeg ikke gentage, men jeg mener, der er nogle hjørner, der skal afklares under udvalgsbehandlingen. Men i hovedsagen støtter SF lovforslaget.

Så bliver det fru Ida Jørgensen som ordfører. Det går stærkt nu.

Det Radikale Venstre støtter også forslaget. Vi synes, det er en helt fornuftig tilretning til, at vi ser, at lønmodtagere begynder at bevæge sig over grænserne, og at vi ser nogle nye mønstre. Derfor er det jo helt fornuftigt, at man udvider Lønmodtagernes Garantifond til også at dække de medarbejdere, der er ansat i en udenlandsk virksomhed, men arbejder i Danmark. Vi ser det også som en helt fornuftig tilretning, at man nu også kan begynde at dække medarbejdere, der er ansat i en virksomhed i betalingsstandsning.
     Derfor synes vi altså i det hele taget, at det er et lille godt, fornuftigt forslag, som vi ville have støttet, også selv om det ikke var et EU-direktiv.

Hr. Søren Søndergaard som ordfører.

Ja, nu har jeg tænkt mig at bidrage til at trække den næste debat langt ud, så det vil jeg ikke gøre med den her.
     Jeg vil også bare sige, at vi fra Enhedslisten støtter forslaget, og at vi også ville støtte det, ganske uanset om EU havde været blandet ind i det eller ej. Vi synes, det er en fornuftig udvidelse. Det er samtidig en meget begrænset udvidelse, men dog en fornuftig udvidelse af lønmodtagernes rettigheder.
     Så Enhedslisten støtter forslaget og vil selvfølgelig være positive under udvalgsbehandlingen, også i forhold til at kigge nogle af de indvendinger, der kommer. Jeg synes nu dog, at de indvendinger for det meste er indvendinger, som der er taget højde for, men det må vi kigge på i udvalget.

Tak til hr. Søndergaard. Hr. Mogens Nørgård Pedersen som ordfører.

Med den enighed, der breder sig, kan man jo næsten få lyst til at gå imod, men det er dog for lille en sag at gå imod, så derfor skal jeg også meddele, at Kristendemokraterne støtter forslaget. Det er en sag, som vi nødvendigvis må tage til os, men som også tidligere ordførere har nævnt, vil vi under udvalgsarbejdet få afklaret nogle af de spørgsmål, som rejses i høringssvarene.
     Jeg synes ikke, det gør noget, at vi her i Danmark er på forkant. Fordi andre har svært ved at implementere EU-lovgivningen, behøver vi jo ikke at stå i stampe. Så vi støtter forslaget.

Tak til hr. Mogens Nørgård Pedersen. Ønsker beskæftigelsesministeren at kommentere indlæggene? Det gør han. Værsgo.

Jeg vil gerne takke for støtten fra partierne i Folketinget og vil give tilsagn om, at vi under den videre behandling af forslaget kan uddybe de temaer og besvare de spørgsmål, som er blevet rejst under dagens behandling.
     Jeg vil blot kommentere en ting, og det er spørgsmålet om de fritstillede lønmodtagere. Det er et problem, som LO har gjort opmærksom på i sit høringssvar.
     Efter at have overvejet sagen på ny er jeg enig i, at de fritstillede lønmodtagere bør inddrages i LG's dækning under en betalingsstandsning, og jeg vil stille et ændringsforslag herom under udvalgsbehandlingen. Men i øvrigt kan vi jo drøfte alle emner og få alle spørgsmål besvaret.
     Tak for tilsagnene.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.